L 87 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Udskydelse af retten til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse m.v.).

Af: Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 21-01-2016

Optrykt: 21-01-2016

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 21. januar 2016

20151_l87_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 21. januar 2016

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Udskydelse af retten til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse m.v.)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1616 af 23. december 2013, § 1 i lov nr. 1488 af 23. december 2014, lov nr. 153 af 18. februar 2015, § 2 i lov nr. 176 af 24. februar 2015, lov nr. 271 af 25. marts 2015, § 1 i lov nr. 685 af 27. maj 2015, lov nr. 1273 af 20. november 2015 og lov nr. 1499 af 11. december 2015 og senest ved § 11 i lov nr. 1741 af 22. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering« til: »Styrelsen for International Rekruttering og Integration«.

2. I § 2 a, stk. 2, ændres »§ 19, stk. 3 og 4« til: »§ 19, stk. 4 og 5«.

3. I § 2 a, stk. 5, § 9 f, stk. 4, 2. pkt., § 28, stk. 7, § 30, stk. 2, 2. pkt., § 41, § 42, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 44, stk. 1, og § 47 a, stk. 1, ændres »Justitsministeren« til: »Udlændinge-, integrations- og boligministeren«.

4. I § 4 e, stk. 3, ændres »Ministeren« til: »Udlændinge-, integrations- og boligministeren«.

5. § 8, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Ved udvælgelsen af udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter stk. 1-3, skal der, medmindre særlige grunde taler derimod, lægges vægt på udlændingenes mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder deres sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation.«

6. § 8, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

7. § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, affattes således:

»d) har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år, eller«.

8. § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, affattes således:

»d) har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år, eller«.

9. § 9, stk. 1, nr. 3, litra d, affattes således:

»d) har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år, eller«.

10. I § 9, stk. 13, ændres »§ 11, stk. 10 og 11 eller 14« til: »§ 11, stk. 12 og 13 eller 16«, og »og 15« udgår.

11. I § 9, stk. 14, ændres »§ 11, stk. 11« til: »§ 11, stk. 13«.

12. I § 9 a, stk. 17, nr. 1, ændres »§ 9 h, stk. 2« til: »§ 9 h, stk. 1«.

13. I § 9 c, stk. 4, § 47, stk. 2, 4. pkt., § 48, 5., 7. og 8. pkt., § 56 a, stk. 1, 3. og 4. pkt., og § 56 a, stk. 11, 1. pkt., ændres »justitsministeren« til: »udlændinge-, integrations- og boligministeren«.

14. I § 9 g, stk. 4, ændres »Beskæftigelsesministeren« til: »Udlændinge-, integrations- og boligministeren«, og »§ 9 a og §§ 9 i-9 n og 9 p« ændres til: »§§ 9 a, 9 f, 9 i-9 n og 9 p«.

15. § 9 g, stk. 5, ophæves.

16. § 9 h, stk. 1 og 2, affattes således:

»Udlændingen skal senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, betale et gebyr for indgivelse af ansøgning om

1) opholdstilladelse efter § 9, stk. 1,

2) opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en herboende person,

3) opholdstilladelse efter § 9 f,

4) opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-13,

5) opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,

6) opholdstilladelse efter § 9 j, stk. 1,

7) opholdstilladelse efter § 9 k, stk. 1, 1. pkt.,

8) opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1,

9) opholdstilladelse efter § 9 n, stk. 1,

10) forlængelse af opholdstilladelse efter nr. 1 og 2,

11) forlængelse af opholdstilladelse efter nr. 3,

12) forlængelse af opholdstilladelse efter nr. 4-9,

13) opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 11,

14) dispensation fra bortfald af opholdstilladelse efter § 17, stk. 3, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1,

15) tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-9, og

16) tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter §§ 7, 8 eller 9 b eller § 9 c, stk. 1-3, og udlændingen tidligere har søgt opholdstilladelse efter §§ 7 eller 9 e.

Stk. 2. Udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter og regulerer gebyrerne efter stk. 1, jf. stk. 4.«

17. I § 9 h, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 1, nr. 4-9 og 12-14,«, »styrelsens« ændres til: »Styrelsen for International Rekruttering og Integrations«, og efter 1. pkt. indsættes:

»Størrelsen af gebyrerne efter stk. 1, nr. 1-3, 10 og 11, fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved Udlændingestyrelsens behandling af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse. Størrelsen af gebyrerne efter stk. 1, nr. 15 og 16, fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved behandlingen af ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse.«

18. I § 9 h, stk. 5, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 eller 3«.

19. § 9 h, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 1, afvises på andet grundlag end manglende gebyrbetaling, jf. § 9, stk. 21, § 9 a, stk. 4-6, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 8, § 9 g, stk. 4, § 9 i, stk. 3 og 4, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9 m, stk. 2 og 3, § 9 n, stk. 2 og 3, § 11, stk. 10, § 47 b og regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2, skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.«

20. I § 9 h, stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 1 og 3«, og »jf. stk. 2« ændres til: »jf. stk. 1«.

21. § 9 h, stk. 8, 4. pkt., ophæves.

22. I § 9 h, stk. 13, 1. pkt., udgår »1,« og »og stk. 8, 4. pkt.«

23. I § 9 h, stk. 13, 2. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 1, nr. 4-9 og 12-14, og stk. 3«, og efter 2. pkt. indsættes:

»Beløb fastsat efter stk. 1, nr. 1-3, 10, 11, 15 og 16, reguleres fra og med 2017 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

24. I § 9 h, stk. 14, ændres »stk. 2 og 3« tre steder til: »stk. 1 og 3«, og »stk. 8 og 11« ændres til: »stk. 7, 8 og 11«.

25. I § 9 h, stk. 14, § 9 k, stk. 4, § 9 m, stk. 4, og § 9 n, stk. 4, ændres »Beskæftigelsesministeren« til: »Udlændinge-, integrations- og boligministeren«.

26. § 9 h, stk. 15, ophæves.

27. I § 11, stk. 3, nr. 1, ændres »jf. dog stk. 4« til: »jf. dog stk. 7«, og »5 år« ændres til: »6 år, jf. dog stk. 5 og 6,«.

28. I § 11, stk. 3, nr. 2, ændres »mindst 1 år og 6 måneders fængsel« til: »mindst 1 års fængsel«.

29. I § 11, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »kapitel 12 eller 13«: »eller §§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 244-246«.

30. I § 11, stk. 3, nr. 7, ændres »Prøve i Dansk 1« til: »Prøve i Dansk 2«.

31. I § 11, stk. 3, nr. 8, udgår »under uddannelse eller«, »beskæftigelse« ændres til: »fuldtidsbeskæftigelse«, »stk. 5 og 6« ændres til: »stk. 8«, og »3 år inden for de sidste 5 år« ændres til: »2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år«.

32. I § 11, stk. 3, nr. 9, udgår »eller være under uddannelse«.

33. I § 11 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er endvidere betinget af, at udlændingen opfylder to af følgende betingelser:

1) Udlændingen har bestået en medborgerskabsprøve, jf. integrationslovens § 41 b, eller udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.

2) Udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 8, i mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.

3) Udlændingen har haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 270.000 kr. de sidste 2 år forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Det angivne beløb er fastsat i 2016-niveau og reguleres fra og med 2017 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

4) Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Stk. 5. Medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, der har boet lovligt her i landet i mindst 4 år og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, hvis udlændingen opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 2-9, og betingelserne i stk. 4. Stk. 3, nr. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension, er betinget af, at udlændingen opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1-7, og en af betingelserne i stk. 4, nr. 1 og 4. Opfylder udlændingen betingelserne i stk. 3, nr. 2-7, og betingelserne i stk. 4, nr. 1 og 4, kan udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, når udlændingen har boet lovligt her i landet i mindst 4 år.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og 8.

34. I § 11, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres », om en udlænding lovligt har boet her i landet i mindst 5 år, jf. stk. 3, nr. 1« til: »den periode, hvor udlændingen har boet lovligt her i landet, jf. stk. 3, nr. 1, og stk. 5«.

35. I § 11, stk. 4, nr. 3, der bliver stk. 7, nr. 3, ændres »stk. 5, nr. 5, eller stk. 6, nr. 3« til: »stk. 8, nr. 4«.

36. I § 11, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres »3 år inden for de seneste 5 år« til: »2 år og 6 måneder inden for de seneste 3 år«.

37. § 11, stk. 5, nr. 2, der bliver stk. 8, nr. 2, ophæves.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.

38. I § 11, stk. 5, nr. 4, der bliver stk. 8, nr. 3, ændres »nr. 3« til: »nr. 2«.

39. § 11, stk. 6, ophæves.

Stk. 7-14 bliver herefter stk. 9-16.

40. I § 11, stk. 10, der bliver stk. 12, ændres »jf. dog stk. 14« til: »jf. dog stk. 16«.

41. I § 11, stk. 11, der bliver stk. 13, indsættes efter »stk. 3, nr. 1, 5, 6, 8 og 9,«: »og stk. 4, nr. 1-4,«.

42. I § 11, stk. 12, der bliver stk. 14, ændres »de sidste 5 år« til: »de sidste 3 år«, »3 år« ændres til: »2 år og 6 måneder«, og efter 1. pkt. indsættes:

»Tilsvarende gælder for en udlænding, der har modtaget eller kunne have modtaget støtte som nævnt i 1. pkt. i en periode på 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder, jf. stk. 4, nr. 2.«

43. I § 11, stk. 14, der bliver stk. 16, indsættes efter »stk. 3, nr. 4-9,«: »eller stk. 4, nr. 1-4,«.

44. § 11, stk. 15, ophæves.

Stk. 16 bliver herefter stk. 17.

45. I § 11 a, stk. 1, ændres »3 år« til: »4 år og 6 måneder«.

46. I § 11 a, stk. 2, nr. 1, ændres »8 år« til: »12 år«.

47. I § 11 a, stk. 2, nr. 2, ændres »1 år og 6 måneder« til: »1 år«, og »12 år« ændres til: »18 år«.

48. I § 11 a, stk. 4, nr. 1, ændres »4 år« til: »6 år«, og »6 år« ændres til: »9 år«.

49. I § 11 a, stk. 4, nr. 2, ændres »8 år« til: »12 år«, og »10 år« ændres til: »15 år«.

50. I § 11 a, stk. 4, nr. 3, ændres »20 år« til: »30 år«.

51. I § 11 a, stk. 6, ændres »2 år« til: »3 år«.

52. I § 11 b ændres »10 år« til: »15 år«, og »15 år« ændres til: »22 år og 6 måneder«.

53. I § 12, stk. 1, og § 44, stk. 3, ændres »Justitsministeren« til: »Udlændinge-, integrations- og boligministeren«, og »§§ 7-9 og 9 b-9 f« ændres til: »§§ 7-9 f, 9 i-9 n og 9 p«.

54. § 12, stk. 2, og § 44, stk. 4, ophæves.

55. I § 15, stk. 2, ændres »Beskæftigelsesministeren« til: »Udlændinge-, integrations- og boligministeren«, og », jf. dog stk. 3« udgår.

56. § 15, stk. 3, ophæves.

57. I § 19, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., ophæves.

58. I § 19 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. En opholdstilladelse kan inddrages efter stk. 2, nr. 4, indtil 10 år efter det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er meddelt første gang. Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 4, skal det tillægges betydelig vægt, at udlændingen ved frivilligt at rejse til det land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen risikerer forfølgelse omfattet af § 7, selv har skabt en formodning om, at de forhold, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. § 7 og § 8, stk. 1 og 2.«

Stk. 3-11 bliver herefter stk. 4-12.

59. I § 27, stk. 1, indsættes efter »§ 11, stk. 3, nr. 1,«: »og stk. 5,«.

60. I § 27 a ændres »Justitsministeriets« til: »Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets«, og »Justitsministeriet« ændres til: »Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet«.

61. I § 30, stk. 4, § 44 a, stk. 5, § 45 a, stk. 1 og 2, og § 45 c, stk. 1, ændres »Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet« til: »Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet«.

62. I § 34, stk. 2, nr. 4, ændres »stk. 9, 2. pkt.,« til: »stk. 8, 2. pkt.,«.

63. I § 34 a, stk. 1 og stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 42 a, stk. 9,« til: »§ 42 a, stk. 8,«.

64. I § 34 a, stk. 1, ændres »§ 42 a, stk. 10,« til: »§ 42 a, stk. 9,«.

65. I § 36, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 9, 2. pkt.,« til: »stk. 8, 2. pkt.,«.

66. I § 36, stk. 6, ændres »stk. 9, 2. pkt., og stk. 12« til: »stk. 8, 2. pkt., og stk. 11«.

67. I § 37 e, stk. 2, 1. pkt., ændres »justitsministeren, beskæftigelsesministeren« til: »udlændinge-, integrations- og boligministeren«.

68. I § 38, stk. 3, 1. pkt., ændres »justitsministeren« til: »udlændinge-, integrations- og boligministeren«.

69. I § 38, stk. 3, 2. pkt., stk. 4, stk. 7, 2. pkt., og stk. 9, ændres »Justitsministeren« til: »Udlændinge-, integrations- og boligministeren«.

70. I § 39, stk. 1, ændres »justitsministerens« til: »udlændinge-, integrations- og boligministerens«.

71. I § 39, stk. 2, 1. og 2. pkt., stk. 3, 3. og 4. pkt., stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, 1. pkt., ændres »Justitsministeren« til: »Udlændinge-, integrations- og boligministeren«.

72. I § 40, stk. 4, udgår »eller i tilknytning til«.

73. I § 40, stk. 9, indsættes efter 1. pkt.:

»Endvidere kan aktiver, der kan anvendes til dækning af de i § 42 a, stk. 4, 1. pkt., nævnte udgifter, tages i bevaring. Ved beslaglæggelse af aktiver finder reglerne i retsplejelovens §§ 509-516 tilsvarende anvendelse, dog således at aktiver af en værdi af indtil 10.000 kr. og aktiver, som har en særlig personlig betydning for den pågældende, ikke tages i bevaring.«

74. I § 40 a, stk. 2, nr. 6, ændres »stk. 9, 1. og 2. pkt.,« til: »stk. 8, 1. og 2. pkt.,«.

75. I § 40 d ændres »Justitsministeriets« til: »Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets«.

76. § 42 a, stk. 4, 1. pkt., ophæves.

77. I § 42 a, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår »endvidere« og »eller i tilknytning til«.

78. I § 42 a, stk. 4, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Der kan pålægges betalingspligt efter 1. pkt. for perioden til og med udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for afgørelsen om visitering af udlændingen, jf. integrationslovens § 10, stk. 1. Der kan endvidere pålægges betalingspligt efter 1. pkt., indtil en udlænding, der efter regler??ne i kapitel 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her i landet, udrejser eller udsendes.«

79. § 42 a, stk. 8, ophæves.

Stk. 9-15 bliver herefter stk. 8-14.

80. I § 42 a, stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »stk. 9« til: »stk. 8«.

81. I § 42 a, stk. 11, nr. 3, der bliver stk. 10, nr. 3, ændres »stk. 9, 1. pkt.,« til: »stk. 8, 1. pkt.,«.

82. I § 42 a, stk. 13, der bliver stk. 12, ændres »stk. 11 eller 12« til: »stk. 10 eller 11«.

83. I § 42 a, stk. 15, 1. pkt., der bliver stk. 14, 1. pkt., ændres »stk. 11 og 12« til: »stk. 10 og 11«.

84. I § 42 b, stk. 2, nr. 1, ændres »32,23« til: »39,05«.

85. I § 42 b, stk. 2, nr. 2, ændres »40,71« til: »49,32«.

86. I § 42 b, stk. 2, nr. 3, ændres »40,71« til: »49,32«.

87. I § 42 b, stk. 2, nr. 4, ændres »40,71« til: »49,32«.

88. I § 42 b, stk. 4, ændres »64,46« til: »78,09«, og »23,75« ændres til: »28,78«.

89. I § 42 b, stk. 5, ændres »47,50« til: »57,55«, og »6,79« ændres til: »8,23«.

90. I § 42 b, stk. 6, 1. pkt., ændres »33,93« til: »41,11«.

91. I § 42 b, stk. 10, 1. pkt., ændres »23,75« til: »28,78«, og i 2. pkt. ændres »6,79« til: »8,23«.

92. I § 42 b, stk. 12, 3. pkt., ændres »40,71« til: »49,32«.

93. I § 42 b, stk. 17, ændres »2003-beløb« til: »2016-beløb«, og »2004« ændres til: »2017«.

94. I § 42 l, stk. 1, udgår »eller få tilbud om en selvstændig bolig i tilknytning til et indkvarteringssted omfattet af § 42 a, stk. 5«.

95. I § 42 l, stk. 4, 1. og 3. pkt., udgår »eller indkvartering i selvstændig bolig«.

96. I § 44 a, stk. 8, ændres »Justitsministeren og beskæftigelsesministeren kan i forening efter aftale med økonomi- og indenrigsministeren« til: »Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan efter aftale med social- og indenrigsministeren«.

97. To steder i § 44 a, stk. 9, indsættes efter »Udlændingestyrelsen«: », Styrelsen for International Rekruttering og Integration«.

98. I § 45 og § 47, stk. 2, 2. pkt., ændres »justitsministeren eller beskæftigelsesministeren« til: »udlændinge-, integra­ti?ons- og boligministeren«.

99. I § 46, stk. 1, ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-4«.

100. I § 46, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 9 h, stk. 8, 1. pkt.,«: »jf. § 9 h, stk. 1, nr. 4-9 og 12-14, og stk. 3,«.

101. I § 46, stk. 4, ændres »Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering« til: »Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Udlændingestyrelsen«, og »stk. 2 og 3« ændres til: »stk. 1 og 3«.

102. § 46, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.

103. I § 46, stk. 6 og 7, der bliver stk. 5 og 6, ændres »§ 11, stk. 3-7, 10, 12 og 14« til: »§ 11, stk. 3-9, 12, 14 og 16«.

104. I § 46 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 9 h, stk. 7, 1. pkt.« til: »§ 9 h, stk. 8, 1. pkt.«, »§ 11, stk. 8« ændres til: »§ 11, stk. 10«, og »§ 42 a, stk. 9, 1. og 2. pkt.,« ændres til: »§ 42 a, stk. 8, 1. og 2. pkt.,«.

105. I § 46 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 1 og 3«.

106. I § 46 a, stk. 5, ændres »Justitsministeren« til: »Udlændinge-, integrations- og boligministeren«, og efter »§ 46, stk. 1« indsættes: », og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations behandling af de sager, der er omfattet af stk. 2 og § 46, stk. 2«.

107. § 46 a, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.

108. I § 46 b ændres », beskæftigelsesministeren og justitsministeren« til: »og udlændinge-, integrations- og boligministeren«.

109. I § 46 g, stk. 1 og 2, ændres »Justitsministeriet« til: »Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet«.

110. I § 47, stk. 2, 1. pkt., ændres »justitsministeren og udenrigsministeren samt mellem beskæftigelsesministeren og udenrigsministeren« til: »udlændinge-, integrations- og boligministeren og udenrigsministeren«, og 3. pkt. ophæves.

111. I § 47, stk. 3, 1. pkt., og § 47 a, stk. 2, ændres »Justitsministeren og beskæftigelsesministeren kan hver for sig« til: »Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan«.

112. I § 48, 3. pkt., indsættes efter »genstande«: »og aktiver, der kan anvendes til dækning af de i § 42 a, stk. 4, 1. pkt., nævnte udgifter,«.

113. I § 52 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »Justitsministeriet eller Beskæftigelsesministeriet« til: »Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet«.

114. I § 52 a, stk. 3, 4. pkt., ændres »der gør tjeneste i Justitsministeriet, beskikkes efter indstilling fra justitsministeren, og de medlemmer, der gør tjeneste i Beskæftigelsesministeriet, beskikkes efter indstilling fra beskæftigelsesministeren« til: »der gør tjeneste i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, beskikkes efter indstilling fra udlændinge-, integrations- og boligministeren«.

115. I § 52 a, stk. 6, 1. pkt., ændres »Justitsministeriet, hvis klagen hører under Justitsministeriets område, eller et medlem, der gør tjeneste i Beskæftigelsesministeriet, hvis klagen hører under Beskæftigelsesministeriets område« til: »Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet«.

116. I § 52 a, stk. 7, 1. pkt., ændres »Justitsministeriet eller i Beskæftigelsesministeriet« til: »Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet«.

117. § 52 a, stk. 7, 2. og 3. pkt., ophæves.

118. I § 60, stk. 1, ændres »§ 42 a, stk. 9, 1. og 2. pkt.,« til: »§ 42 a, stk. 8, 1. og 2. pkt.,«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 12, 16-24, 26, 100-102, 104 og 105, træder i kraft den 1. marts 2016.

Stk. 3. § 1, nr. 10, 27-52 og 59, finder ikke anvendelse for ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, der indgives før lovforslagets fremsættelse. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. § 1, nr. 12, 16-24, 26, 100-102, 104 og 105, finder ikke anvendelse for ansøgninger, der indgives før lovens ikrafttræden, klager over afslag, der vedrører en ansøgning, som indgives før lovens ikrafttræden, og ansøgninger om genoptagelse, der vedrører en ansøgning, der indgives før lovens ikrafttræden, jf. stk. 2. For sådanne ansøgninger og klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5. Udlændingelovens § 19, stk. 3, 2. pkt., som affattet ved § 1, nr. 58, gælder alene for udlændinge, der efter lovens ikrafttræden rejser til det land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og 2, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4.

Stk. 6. § 1, nr. 72, 77, 79, 94 og 95, finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der forud for lovens ikrafttræden er meddelt tilladelse efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 8, eller hvor der er meddelt tilladelse til selvstændig bolig for familier med børn efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 l. For sådanne tilladelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 7. § 1, nr. 84-90 og 92, finder anvendelse på udbetaling af grundydelse og forsørgertillæg, der følger førstkommende skæringsdato, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 1, 3. pkt., og § 42 b, stk. 7, 4. pkt., efter lovens ikrafttræden. § 1, nr. 91, finder anvendelse på udbetaling af tillægsydelse fra første hele periode på 14 dage, der ligger til grund for beregning af tillægsydelsen, og som følger efter lovens ikrafttræden.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.