Betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 19. januar 2016

1. Ændringsforslag

Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget. Udlændinge-, integrations- og boligministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 6, 7, 10 og 11, Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2-5 og Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 8 og 9.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. december 2015 og var til 1. behandling den 13. januar 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den 7. januar 2016 sendte udlændinge-, integrations- og boligministeren de indkomne høringssvar og den 12. januar 2016 et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Circe Upton,

Institut for Menneskerettigheder,

Satish Kumar Kodiripaka og

UNHCR

Udlændinge-, integrations- og boligministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Institut for Menneskerettigheder og UNHCR mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 60 spørgsmål til udlændinge-, integrations- og boligministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmål 1-57. De resterende spørgsmål forventes besvaret inden 2. behandling.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget mener, at Danmark lige nu står i en ekstraordinær situation, som kræver ekstraordinære løsninger. Alene i år forventer de danske kommuner at modtage 37.400 flygtninge og familiesammenførte. Det er historisk højt. Samtidig har landene omkring os strammet asylreglerne markant og indført midlertidig grænsekontrol.

Det er en alvorlig situation, som kræver ekstraordinære tiltag. Danmark skal hjælpe mennesker, der flygter fra krig og forfølgelse. Det gør vi nu. Og det skal vi fortsætte med at gøre fremover. Samtidig skal vi også kunne følge med. Hvis ikke vi gør noget for at stramme op på reglerne nu, vil antallet fortsætte med at stige. S vil på den baggrund stemme for lovforslaget.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har noteret sig, at en række af høringssvarene rejser alvorlig tvivl om, hvorvidt udskydelse af familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. For S er det afgørende, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser. Det bemærkes derfor, at regeringen alene bærer ansvaret for vurderingen af, at lovforslaget ikke er i modstrid med bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv. Partiets medlemmer af udvalget har desuden noteret sig, at statsministeren ikke har indfriet sit løfte til danskerne i valgkampen sidste år om at levere en såkaldt straksopbremsning. For S er det vigtigt at sikre, at det stadig stigende antal flygtninge ikke bliver betalt med besparelser på skoler og i ældreplejen. Kommunerne er i forvejen hårdt pressede af den minusvækst, som regeringen gennemfører med Dansk Folkepartis støtte.

S har derfor foreslået, at der etableres statslige flygtningelandsbyer, der kan sikre billige boliger, tage presset af kommunerne og give flygtninge tryghed. Det har regeringen desværre afvist. S vil også fortsat insistere på en markant opprioritering af indsatsen i nærområderne. Her kan EU gøre meget mere - men det samme kan Danmark. I stedet har regeringen desværre skåret ned på ulandsbistanden, ligesom regeringen har valgt at gå imod en flertalsbeslutning i Folketinget om at sende flere penge til nærområderne i 2015. Det er efter partiets opfattelse ikke det rigtige svar i den situation, vi står i. Hvis vi for alvor skal bremse flygtningestrømmen, skal forholdene i nærområderne være bedre.

Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for ændringsforslag nr. 1, 6 og 8-11. Mindretallet stemmer hverken for eller imod ændringsforslag nr. 7.

Enhedslistens, Alternativets og Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at partierne under ingen omstændigheder kan stemme for lovforslaget.

Samtlige høringssvar fra så kompetente organisationer som UNHCR, Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International, Dignity, Advokatrådet, Foreningen af Udlændingeadvokater, Retspolitisk Forening, Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet og SOS mod Racisme anfører, at dette lovforslag strider imod den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at Danmark med dette lovforslag ikke vil overholde sine internationale forpligtelser, bl.a. Børnekonventionen. Dette burde i sig selv være nok til, at forslaget ikke vedtages af Folketinget.

En anden grund, som adskillige høringspartnere gør opmærksom på, er, at en gennemførelse af forslaget kan have negative konsekvenser for de berørte familiers integrationsproces. Partierne er sikre på, at forslaget ikke bare kan, men vil have negative konsekvenser for integrationsprocessen. Personer med midlertidig beskyttelsesstatus, som tvinges til at vente 3 år på familiesammenføring, vil på grund af bekymringen for deres familiemedlemmer få varige psykiske mén og udsættes for kronisk sygdom, som vil fratage dem al den handlekraft og parathed til hurtigt at komme ud på arbejdsmarkedet, de kom med, da de søgte asyl i Danmark. Det vil klientgøre dem og gøre en integration i det danske samfund ekstremt vanskeligt. Forslaget vil altså efter partiets opfattelse have meget store både medmenneskelige og samfundsmæssige negative konsekvenser. Partierne er især bekymret over de livslange skader på de berørte børns udvikling, som forslaget vil medføre. EL, ALT, RV og SF ønsker at følge UNHCR's opfordring til Danmark om at genoverveje hele lovforslaget og i stedet for fokusere på et fælles europæisk svar på de store udfordringer, vi står over for.

Et andet mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-7, 10 og 11 stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer bemærker, at det er partiets opfattelse, at regeringen og en række andre partier i Folketinget har rykket sig på udlændingeområdet, og det vil DF gerne kvittere for. Det er vigtigt, at Folketinget til trods for politiske uenigheder samles i en for Danmark så afgørende og alvorlig stund. Samtidig med at DF hilser dette lovforslag velkommen, understreges det, at de forslag, der ligger i lovforslaget, ikke er nok til for alvor at vende udviklingen. Der er brug for mere. Der er brug for mere grænsekontrol, og der er brug for yderligere stramninger i asyl- og udlændingepolitikken, og når dette lovforslag er vedtaget, vil DF fortsætte sit arbejde med at begrænse tilstrømningen.

Alt i alt er der efter partiets opfattelse mange gode elementer i dette lovforslag, og selv om partierne ikke kunne blive enige om at etablere statslige flygtningelandsbyer og desværre heller ikke kunne blive enige om en revision af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er der tale om skridt i den rigtige retning.

Det er efter DF's opfattelse afgørende for Danmark, at vi får begrænset den ikkevestlige indvandring, herunder indvandring fra muslimske lande, og det er afgørende, at vi fortsat arbejder hen imod, at udlændinge med asylstatus kun skal være midlertidigt i Danmark, at de skal sendes hjem igen, for størstedelen af dem, der er kommet, og størstedelen af dem, der kommer, vil desværre aldrig blive integreret af den simple årsag, at vi er alt for forskellige. Dybest set handler det om, hvilken slags land vi vil give videre. Det handler om at sikre, at de værdier, som vi bredt i samfundet sætter pris på, bliver bevaret, så også vore efterkommere kan nyde godt af det samfund, som er opbygget igennem mange generationer.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Til § 1

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 2 a, stk. 2, ændres »§ 19, stk. 3 og 4« til: »§ 19, stk. 4 og 5«.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6]

Af et mindretal (DF):

2) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, udgår », stk. 3,«.

[Udskydelse af familiesammenføring af ægtefæller]

3) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, udgår », stk. 3,«.

[Udskydelse af familiesammenføring med børn under 15 år]

4) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 9, stk. 1, nr. 3, litra d, udgår », stk. 3,«.

[Udskydelse af adgang til opholdstilladelse til børn med henblik på adoption m.v. til udlændinge]

5) Efter nr. 52 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 12, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Ministeren fastsætter herunder, at opholdstilladelser efter § 7, stk. 1, gives for 1 år ad gangen.««

[Præcisering af varighed af opholdstilladelse efter § 7, stk. 1]

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren, tiltrådt af udvalget:

6) Nr. 56 udgår, og i stedet indsættes:

»56. § 19, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., ophæves.

03. I § 19 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. En opholdstilladelse kan inddrages efter stk. 2, nr. 4, indtil 10 år efter det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er

meddelt første gang. Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 4, skal det tillægges betydelig

vægt, at udlændingen ved frivilligt at rejse til det land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet,

at udlændingen risikerer forfølgelse omfattet af § 7, selv har skabt en formodning om, at de forhold, der har begrundet

opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. § 7 og § 8,

stk. 1 og 2.«

Stk. 3-11 bliver herefter stk. 4-12.«

[Lovteknisk ændring]

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF):

7) I det under nr. 71 foreslåede § 40, stk. 9, 3. pkt., indsættes efter »anvendelse«: », dog således at aktiver af indtil 10.000 kr. værdi og aktiver, som har en særlig personlig betydning for den pågældende, ikke tages i bevaring«

[Ændring af adgang til beslaglæggelse af aktiver]

Af et mindretal (EL, ALT, RV og SF):

8) Efter nr. 92 indsættes som nye numre:

»04. I § 42 l, stk. 1, nr. 3, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

05. I § 42 l indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse for en uledsaget udlænding under 18 år, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

06. I § 42 l, stk. 3, som bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til: »stk. 5« og »stk. 2« til: »stk. 3«.«

[Privat indkvartering af en uledsaget udlænding under 18 år]

9) Efter nr. 93 indsættes som nyt nummer:

»07. I § 42 l, stk. 6, som bliver stk. 7, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 8]

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren, tiltrådt af udvalget:

10) Efter nr. 96 indsættes som nyt nummer:

»08. I § 46, stk. 1, ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-4«.«

[Konsekvensrettelse]

Til § 2

11) I stk. 5 ændres »§ 1, nr. 56,« til: »Udlændingelovens § 19, stk. 3, 2. pkt., som affattet ved § 1, nr. 03,«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6.

Til nr. 2-4

Regeringens oprindelige udspil indeholdt ikke stramninger i forhold til flygtninge og deres mulighed for familiesammenføring. Efterfølgende foreslog regeringen, at visse flygtninge skulle vente 3 år på familiesammenføring. Dansk Folkeparti betragter dette som et skridt i den rigtige retning, men ser gerne, at forslaget kommer til at dække bredere. Forslagsstillerne ønsker med ændringsforslagene at sikre, at alle flygtninge, herunder også konventionsflygtninge, skal vente 3 år med at hente familien til Danmark. Formålet er således at begrænse flygtningetilstrømningen.

Til nr. 5

Forslagsstillerne mener, at det er nødvendigt at understrege, at flygtninge kun skal være i Danmark midlertidigt. Forslagsstillerne hilser det velkommen, at lovforslaget efter de politiske drøftelser indebærer, at konventionsflygtninge får ophold i 2 år. Men i lyset af at Venstre har åbnet op for at støtte Dansk Folkepartis forslag om, at konventionsflygtninge kun skal have ophold i Danmark i 1 år, stilles dette ændringsforslag. Forslagsstillerne ønsker med ændringsforslaget at skærpe lovforslaget med det formål at begrænse tilstrømningen og sikre, at flygtninge er i Danmark midlertidigt.

Til nr. 6

Det foreslås at ophæve § 19, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., og i stedet indsætte dette som 1. pkt. i et nyt stk. 3. Det bemærkes, at der er tale om en lovteknisk ændring. Der foreslås i den forbindelse ingen ændringer af gældende ret.

Endvidere foreslås det, at det i lovforslagets § 1, nr. 56, foreslåede 3. pkt. indsættes som 2. pkt. i et nyt stk. 3 i § 19.

Til nr. 7

Lovforslaget indeholder forslag om, at aktiver, som en asylansøger medbringer, og som kan anvendes til dækning af udgifter til den pågældendes eller dennes families underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser eller ophold på et indkvarteringssted omfattet af § 42 a, stk. 5, kan tages i bevaring (beslaglægges), jf. lovforslagets § 1, nr. 71.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget er udformet med udgangspunkt i reglerne i retsplejelovens §§ 509-516 om udlæg i enkeltpersoners formue ved inddrivelse af offentlig og privat gæld, således at aktiver, der er beskyttet mod udlæg efter retsplejelovens regler, også vil være beskyttet mod beslaglæggelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingeloven.

Ved »aktiver« forstås rede penge (kontanter) og fysiske genstande.

Med ændringsforslaget foreslås det, at der indføres en supplerende beskyttelse mod beslaglæggelse i udlændingeloven i forhold til, hvad der følger af retsplejelovens regler om udlæg og beskyttelse mod udlæg efter disse regler.

Ændringsforslaget indebærer, at der ved afgørelsen af, om der kan ske beslaglæggelse af aktiver efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 40, stk. 9, skal tages udgangspunkt i følgende principper:

- kontanter tages alene i bevaring, hvis der er tale om beløb over 10.000 danske kroner,

- genstande af større økonomisk værdi, dvs. over 10.000 kr., tages i bevaring, dog således at personlige genstande med en særlig affektionsværdi ikke vil blive taget i bevaring.

Den enkelte asylansøger vil fortsat være beskyttet mod beslaglæggelse af aktiver efter reglerne i retsplejelovens §§ 509-516 om udlæg. Det vil derfor fortsat skulle vurderes, om et aktiv er beskyttet mod beslaglæggelse efter de regler, der følger af § 509-516. Er der f.eks. tale om et aktiv, der er nødvendigt til opretholdelse af en beskeden levefod, jf. § 509, stk. 1, eller er der f.eks. tale om hjælpemidler, som er nødvendige på grund af legemlige mangler eller sygdom, jf. § 515, stk. 2, vil sådanne genstande være undtaget fra at blive taget i bevaring uanset deres værdi. Almindelige personlige brugsgenstande som eksempelvis ure og mobiltelefoner er som udgangspunkt undtaget fra beslaglæggelse, jf. retsplejelovens § 509, stk. 1.

Findes aktivet ikke at være beskyttet mod beslaglæggelse efter de regler, der følger af retsplejeloven, vil det herudover skulle vurderes, om aktivet er beskyttet mod beslaglæggelse efter den supplerende beskyttelse, der nu foreslås indført i udlændingeloven.

Ændringsforslaget indebærer i den forbindelse, at kontante midler kan tages i bevaring, såfremt den enkelte asylansøger råder over kontante midler, hvis der er tale om beløb over 10.000 kr. eller, såfremt der er tale om udenlandsk valuta, svarende til over 10.000 kr. Den foreslåede ændring indebærer således, at kontante beløb indtil 10.000 kr. ikke vil kunne tages i bevaring. Dette vil være tilfældet, uafhængigt af hvad der i øvrigt følger af praksis efter retsplejelovens § 509.

Ændringsforslaget indebærer endvidere, at andre aktiver end kontanter alene tages i bevaring, hvis det pågældende aktiv vurderes at have en større økonomisk værdi end 10.000 kr. Der vil skulle foretages en vurdering af hvert enkelt aktiv, som en asylansøger medbringer. Det forhold, at en asylansøger medbringer flere aktiver, der samlet har en værdi over 10.000 kr., vil ikke danne grundlag for beslaglæggelse, såfremt hvert enkelt aktiv har en værdi under beløbsgrænsen. Beløbsgrænsen vil gælde for den enkelte asylansøger, og er der således f.eks. tale om et ægtepar, vil hver enkelt ægtefælle kunne beholde de genstande, som har en værdi under 10.000 kr., og som tilhører den pågældende.

Ændringsforslaget indebærer endelig, at genstande, som har en særlig personlig betydning (affektionsværdi) for den pågældende, helt undtages fra adgangen til beslaglæggelse. Ændringsforslaget medfører således, at genstande, som har en særlig personlig betydning, uden undtagelse er fritaget for beslaglæggelse efter den foreslåede regel. Ved afgørelsen af, om en genstand kan tages i bevaring efter udlændingelovens § 40, stk. 9, skal der efter ændringsforslaget alene foretages en vurdering af, om genstanden kan antages at have en særlig personlig betydning for den pågældende asylansøger, hvorimod hensynet til myndighedernes interesse i at beslaglægge den pågældende genstand, herunder genstandens økonomiske værdi, ikke skal tages i betragtning.

Den foreslåede bestemmelse om beslaglæggelse af genstande med særlig økonomisk værdi adskiller sig fra, hvad der følger af retsplejelovens § 515, stk. 1, hvorefter udlæg ikke kan foretages i genstande, som har en særlig personlig betydning for skyldneren eller medlemmer af hans husstand, medmindre genstandene har en sådan værdi, at det ikke findes rimeligt at holde dem uden for fuldbyrdelsen af fordringshaverens krav.

Begrebet »genstand med særlig personlig betydning« omfatter genstande, som har affektionsværdi i dette ords almindelige betydning. Hermed sigtes til genstande, som en asylansøger har en særlig følelsesmæssig tilknytning til af personlige grunde uafhængigt af genstandens brugs- eller handelsværdi, og som normalt ikke kan erstattes af en nyindkøbt genstand. Sådanne genstande, der efter ændringsforslaget vil være helt undtaget fra beslaglæggelse, omfatter bl.a. vielsesringe og forlovelsesringe og vil også kunne omfatte f.eks. familieportrætter, hæderstegn, erindringsgaver fra nærtstående og lign. For at kunne lægge til grund, at en genstand har en særlig personlig betydning, vil det være en forudsætning, at der til den pågældende genstand er knyttet en særlig personlig historie, som indebærer, at genstanden ikke vil kunne erstattes af en anden (nyindkøbt) genstand.

Ved bedømmelsen af, om en genstand har en særlig personlig betydning for en asylansøger, vil udlændingemyndighederne som udgangspunkt skulle lægge den pågældendes egen forklaring til grund, medmindre der er konkrete holdepunkter for at tilsidesætte denne forklaring som utroværdig.

Vurderingen af troværdigheden af asylansøgerens forklaring om affektionsværdien vil navnlig afhænge af, om forklaringen kan antages at stemme overens med genstandens umiddelbare fremtræden og karakter. I tilfælde, hvor genstanden f.eks. fremtræder som værende af nyere dato, eller hvor asylansøgeren er i besiddelse af flere tilsvarende genstande, vil en formodning om affektionsværdi som udgangspunkt blive afsvækket.

Der er i dag i bekendtgørelse nr. 831 af 2. september 2009 om betaling af udgifter til underhold af asylansøgere m.fl. fastsat nærmere regler om, hvornår en asylansøger skal pålægges at betale for udgifter til eget og familiens underhold. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om, hvilke aktiver der skal indgå i beregningen af en asylansøgers midler, når det skal afgøres, om udlændingen selv skal dække udgifter til eget underhold m.v.

Reglerne om betaling for udgifter til underhold vil blive justeret, således at det vil fremgå, at aktiver, der kan undtages efter retsplejelovens regler i § 509-516, og aktiver, der kan undtages fra beslaglæggelse efter den supplerende beskyttelse i udlændingeloven, ikke skal indgå i vurderingen.

Der vil - såfremt lovforslaget bliver vedtaget - blive udstedt en ny bekendtgørelse, hvori dette nærmere præciseres.

Det bemærkes, at der i forlængelse af lovforslagets vedtagelse vil blive udarbejdet en vejledning i samarbejde med Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen med nærmere anvisninger om den praktiske håndtering af bl.a. reglen om beslaglæggelse af aktiver.

Til nr. 8 og 9

Forslagsstillerne er lodret imod de ændringer, som foreslås, og ser generelt ikke noget formål med at stille ændringsforslag, som ingen chance har for at vinde støtte hos det politiske flertal bag lovforslaget. På et enkelt punkt ser forslagsstillerne dog mulighed for, at også aftalepartierne kan se det hensigtsmæssige i at justere reglerne: I lovforslaget fastholdes muligheden for, at asylansøgere kan indkvarteres privat hos familie eller bekendte - med henvisning til de kapacitetsproblemer, det større antal asylansøgere giver.

Tilsvarende ville det afhjælpe kapacitetsproblemer, hvis uledsagede mindreårige fik muligheden for at blive indkvarteret privat hos familie i Danmark allerede fra første dag i stedet for - som i dag - at skulle vente 6 måneder. Samtidig vil det give et væsentligt bedre afsæt for trivsel og tryghed for de børn og unge, det drejer sig om, hvis de med det samme kan indkvarteres hos herboende slægtninge, som ønsker at tage sig af dem.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensrettelse, som følge af at udlændingelovens § 46, stk. 5, ophæves ved lovforslagets § 1, nr. 99.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6.

Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Merete Dea Larsen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Louise Schack Elholm (V) Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Ole Birk Olesen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S) Mattias Tesfaye (S) Morten Bødskov (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Ulla Sandbæk (ALT) Nikolaj Amstrup (ALT) Lotte Rod (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.