Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 5. april 2016
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven og
lov om godkendelse og syn af køretøjer
(Forhøjelse af
hastighedsgrænsen for campingvogne og andre
registreringspligtige påhængskøretøjer,
for traktorer og for motorredskaber samt ophævelse af den
køretøjsbestemte hastighedsgrænse for lastbiler
og tunge vogntog i tættere bebygget område)
§ 1
I færdselsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som
ændret senest ved lov nr. 154 af 18. februar 2015, foretages
følgende ændringer:
1. § 43,
stk. 2, 2. pkt., ophæves.
2. I
§ 43, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »aldrig« til: »ikke«, og som
3. pkt. indsættes:
»For biler, der opfylder
betingelserne fastsat efter stk. 11, må hastigheden på
andre veje end motorveje dog ikke overstige 80 km i
timen.«
3. I
§ 43, stk. 4, ændres
»aldrig« til: »ikke«, og som 2. pkt. indsættes:
»For biler omfattet af stk. 3, der
opfylder betingelserne fastsat efter stk. 11, må hastigheden
på motorveje dog ikke overstige 100 km i timen.«
4. I
§ 43, stk. 5, ændres
»aldrig« til: »ikke«, og som 2. pkt. indsættes:
»For godkendte eller registrerede traktorer
og motorredskaber samt vogntog bestående af en godkendt eller
registreret traktor eller et godkendt eller registreret
motorredskab tilkoblet godkendte eller registrerede
påhængskøretøjer, der opfylder
betingelserne fastsat efter stk. 12, må hastigheden dog ikke
overstige 40 km i timen.«
5. I
§ 43 indsættes som stk. 11:
»Stk. 11.
Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om,
hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at biler med en
tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg tilkoblet
påhængsvogn, sættevogn eller
registreringspligtigt påhængsredskab, herunder
campingvogn, må køre med op til 100 km i timen
på motorvej og op til 80 km i timen på andre veje end
motorveje, jf. stk. 4, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt.«
6. I
§ 43, indsætte som stk. 12:
»Stk. 12.
Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om,
hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at godkendte
eller registrerede traktorer og motorredskaber samt vogntog
bestående af en godkendt eller registreret traktor eller et
godkendt eller registreret motorredskab tilkoblet godkendte eller
registrerede påhængskøretøjer må
køre med op til 40 km i timen, jf. stk. 5, 2.
pkt.«
§ 2
I lov om godkendelse og syn af
køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af
24. september 2012, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 1, nr. 3, ændres
»og« til: »,«.
2. I
§ 2, stk. 1, nr. 4, ændres
».« til: », og«.
3. I
§ 2, stk. 1, indsættes som
nr. 5:
»5)
campingvogne og andre registreringspligtige
påhæng?skøretøjer til
bil.«
§ 3
Transport- og bygningsministeren fremsætter
senest i folketingsåret 2020-21 forslag om revision af
loven.
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.