Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 13. april 2016

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. december 2015 og var til 1. behandling den 21. januar 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljø- og fødevareministeren sendte den 28. september 2015 dette udkast til udvalget, jf. MOF (2014-15, 2. saml.) alm. del - bilag 88. Den 10. december 2015 sendte miljø- og fødevareministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 20 spørgsmål til miljø- og fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis, Venstres og Liberal Alliances medlemmer af udvalget bemærker, at der er flere positive miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved tilbagerulningen af gødsknings- og sprøjtningsforbuddet på de § 3-arealer, som indgik i lovforslag nr. L 94 i folketingsåret 2014-15, 1. samling.

I forhold til de økonomiske forhold kan det tilføjes, at der er positive økonomiske konsekvenser for det offentlige ved ophævelsen af forbuddet, da forbuddet ville have ført til flere forespørgsler vedrørende § 3-status. Endvidere underbygges de positive økonomiske konsekvenser for erhvervet af tal fra landbrugets egen analyseenhed, SEGES, som har estimeret, at forbuddet ville føre til et driftstab på 67 mio. kr. og et jordværditab på 1,8 mia. kr.

I forhold til de miljømæssige forhold kan det tilføjes, at forbuddet ville have betydet, at afgræsning og høslæt ville blive urentabelt på flere arealer. Dette ville betyde færre dyr på græs og mindre naturpleje på disse arealer. I den forbindelse må det forventes, at mange af arealerne ville udvikle sig til moser eller sumpskove og dermed helt andre naturtyper end de enge, som loven i dag beskytter.

Samtidig er det langtfra sikkert, at gødsknings- og sprøjteforbuddet ville have sikret et egentlig bidrag til de nationale mål for biodiversiteten. Det er muligt, at det enkelte areal kan opnå en større biodiversitet målt ved antal arter eller andelen af ikkekulturplanter ved ophør af gødskning og sprøjtning, men et egentligt bidrag til det nationale mål for biodiversiteten må forventes at være begrænset og meget langsigtet, da en opretning af en naturtilstand svarende til arealer, der ikke er gødsket eller sprøjtet, ifølge DCE vil tage fra 10 til 100 år.

Endvidere mener DF, V og LA, at anvendelsen af sprøjtemidler på disse arealer i forvejen er meget begrænset og i de fleste tilfælde meget målrettet problemarter, heriblandt invasive arter, der kan være en trussel mod biodiversiteten.

Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget. De økonomiske konsekvenser for erhvervet af forbuddet er minimale, og naturpotentialet er stort, ligesom der vil være en positiv effekt for biodiversiteten. Regeringen har ikke medtaget konsekvenserne af at ophæve forbuddet mod gødskning på § 3-arealer i kvælstofberegningerne, uanset at forbuddet træder i kraft i landbrugspakkens levetid. Ved at ophæve Folketingets tidligere beslutning om at indføre et forbud mod gødskning beslutter regeringen og folketingsflertallet i givet fald endnu en forøgelse af kvælstofbelastningen af natur og vandmiljø - uanset at regeringen lader, som om forbuddet aldrig har eksisteret. Forbuddet havde til hensigt at bidrage til at nå de internationale og nationale biodiversitetsmål i 2020 om at standse tilbagegangen i biodiversiteten, og det skulle være medvirkende til, at Danmark kan leve op til sine forpligtelser ifølge habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet og vandrammedirektivet. Regeringen ophæver forbuddet uden at oplyse, hvilke tiltag der sættes i stedet i forhold at nå de internationale og nationale biodiversitetsmål og i forhold til at leve op til direktivforpligtigelserne. Mindretallet beklager, at regeringen med et snævert folketingsflertal fortsætter med at give ensidige og til tider symbolske gaver til et enkelt erhverv.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at Natur- og Landbrugskommissionen anbefalede at indføre et forbud mod sprøjtning og gødskning på naturbeskyttede arealer. Denne anbefaling fulgte Socialdemokraterne op på med Naturplan Danmark, og Folketinget vedtog sidste år et forbud mod sprøjtning og gødskning på de naturbeskyttede arealer.

I forbindelse med Venstres fødevare- og landbrugspakke har regeringen besluttet at ignorere Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger og tilbagerulle forbuddet mod gødskning på de naturbeskyttede arealer. Fødevare- og landbrugspakken tilsidesætter på den baggrund hensyn til miljø, naturen og biodiversitet, hvorfor Socialdemokraterne ikke støttede fødevare- og landbrugspakken.

Socialdemokraterne mener, at udfordringerne for fødevare- og landbrugserhvervet er af en sådan størrelse, at en bred og langsigtet aftale burde være ønskelig for alle. Desværre evnede Venstreregeringen ikke at sikre dette. Det skal Socialdemokraterne stærkt beklage.

Det globale marked for fødevarer og fødevareteknologi er i hastig vækst. Udviklingen drives af en voksende global befolkning og velstandsstigninger, særlig i de nye vækstøkonomier. Det giver efter Socialdemokraternes opfattelse et stigende behov for en øget og mangfoldig fødevareproduktion, som kræver et skærpet fokus på en bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion såvel i Danmark som globalt.

Danmark har et godt udgangspunkt for at skabe vækst og arbejdspladser i fødevareerhvervet i de kommende år. Danske producenter af fødevarer og fødevareteknologi har en lang tradition for effektiv produktion og fødevarer af høj kvalitet, der er efterspurgt internationalt. Erhvervet har med sin viden om bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion mulighed for at blive et internationalt kraftcenter på fødevareområdet. Dette ønsker Socialdemokraterne at fremme.

Det tidligere Vækstteam for fødevarer vurderede, at fødevareerhvervet har et stort potentiale for at få del i den fremtidige globale vækst. Der er således mange eksisterende og potentielle danske arbejdspladser i fødevareerhvervet for både ufaglærte, faglærte og medarbejdere med videregående uddannelser.

Samtidig med den hastige globale vækst og fødevareerhvervets potentialer står erhvervet også over for en række alvorlige udfordringer, der skal håndteres, hvis erhvervets potentialet skal udnyttes. Landbrugets gæld er en bremseklods for udvikling og indtjening. Lave afsætningspriser kan mærkes på bundlinjen. Og naturen og miljøet er under pres.

For at det danske fødevareerhverv kan få del i den fremtidige vækst på fødevareområdet, er der brug for en fortsat offensiv indsats, der bygger på en forståelse af, at landbrugets produktion og et øget råvaregrundlag er vigtigt for vækst og arbejdspladser i hele fødevareerhvervet, og at dette skal ske i samspil med natur og miljø.

Et moderne landbrug til en ny tid kræver gode generelle rammevilkår, der understøtter fødevarevirksomhedernes muligheder for at udnytte deres internationale markedspotentiale og sikrer en bæredygtig udvikling i råvaregrundlaget. Rammevilkårene skal sikre væsentlige strukturelle tiltag, der kan medvirke til, at landbruget kan arbejde sig ud af krisen, og derved danne grundlag for en mere sund og bærdygtig finansieringssituation, da dele af landbruget står med massive gældsudfordringer.

Rammevilkårene skal også animere fødevareerhvervet til at skabe flere grønne arbejdspladser på ordentlige vilkår. Endelig skal de sikre, at et effektivt, grønt landbrug aktivt og mere omkostningseffektivt bidrager til at forbedre miljøtilstanden, samtidig med at reguleringen gøres målrettet og differentieret på en måde, så Danmark forsat lever op til de klima- og miljøkrav, Danmark har forpligtiget sig til på nationalt og internationalt plan. Der skal med andre ord være en samtidighed mellem vækst-, miljø- og naturinitiativer. På den baggrund kan Socialdemokraterne ikke støtte det fremlagte forslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

René Christensen (DF) fmd. Pia Adelsteen (DF) Ib Poulsen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Lise Bech (DF) Karina Due (DF) Erling Bonnesen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Thomas Danielsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Jacob Jensen (V) Carsten Bach (LA) Mette Bock (LA) Mette Abildgaard (KF) Bjarne Laustsen (S) Lea Wermelin (S) nfmd. Kaare Dybvad (S) Jesper Petersen (S) Malte Larsen (S) Simon Kollerup (S) Søren Egge Rasmussen (EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Christian Poll (ALT) Carolina Magdalene Maier (ALT) Andreas Steenberg (RV) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.