Fremsat den 7. oktober 2015 af social- og
indenrigsministeren (Karen Ellemann)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om valg til
Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regionale valg og lov om
økonomisk støtte til politiske partier m.v.
(Anmeldelse af kandidatlister, afskaffelse
af pligt til opstilling til kommunale og regionale valg,
åbningstid på valgdagen, frister for
brevstemmeafgivning m.v.)
§ 1
I lov om valg til Folketinget, jf.
lovbekendtgørelse nr. 369 af 10. april 2014, som
ændret ved § 1 i lov nr. 312 af 29. marts 2014,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 29 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Valgstyrerformanden skal sørge for, at der umiddelbart inden
og under valghandlingen, jf. § 46, samt ved den
efterfølgende stemmeoptælling, jf. § 68, stk. 1,
til enhver tid er et tilstrækkeligt antal valgstyrere til
stede på afstemningsstedet til, at der kan sikres en
hensigtsmæssig afvikling af valghandlingen og
stemmeoptællingen. Der skal dog altid være et flertal
af de udpegede valgstyrere til stede på afstemningsstedet
under valghandlingen og den efterfølgende
stemmeoptælling. Valgstyrerne skal rette sig efter
valgstyrerformandens anvisninger. Alle valgstyrerne skal være
til stede ved underskrivningen af afstemningsbogen, jf. § 70,
1. pkt.«
2. I
§ 31, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
»Valgstyrere og tilforordnede vælgere
har pligt til at gøre sig bekendt med deres opgaver og give
fremmøde før valgdagen på kommunalbestyrelsens
forlangende med henblik på at modtage den fornødne
instruktion m.v.«
3. I
§ 31, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »virksomhed i forbindelse med
valget«: », herunder for eventuel instruktion
før valgdagen af valgstyrere og tilforordnede vælgere
om deres opgaver, jf. stk. 1, 2. pkt«.
4. § 33 a,
stk. 4, 3. pkt., ophæves.
5. I
§ 42 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Kandidatanmeldelserne, jf. § 33 a, partiernes meddelelse om
godkendelse af kandidater, jf. § 37, og anmeldelse om
opstillingsform, jf. § 41, må ikke gøres
offentligt tilgængelige, før anmeldelsesmyndigheden
har udsendt fortegnelserne over de opstillede kandidater i
vedkommende storkreds, jf. stk. 3.«
6. § 46,
stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Afstemninger, der finder sted på
arbejdsdage, begynder kl. 8, jf. dog stk. 2, og fortsætter
til kl. 20, og så længe der endnu derefter indfinder
sig vælgere for at stemme. Afstemninger, der finder sted
på lørdage, søndage og andre helligdage,
begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så
længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at
stemme.«
7. I
§ 46 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
For øerne Agersø, Anholt, Askø,
Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø,
Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø,
Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø,
Mandø, Nekselø, Omø, Orø,
Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø,
Venø og Aarø kan kommunalbestyrelsen, såfremt
der på den pågældende ø ligger et
afstemningssted, på et møde senest 15 dage før
valgdagen træffe afgørelse om, at afstemningen
på øen først begynder kl. 9, uanset om
afstemningen finder sted på en arbejdsdag. Hvis 15. -dagen
før valgdagen er en lørdag eller en søndag
eller anden helligdag, fremrykkes fristen for kommunalbestyrelsens
afgørelse til den umiddelbart foregående
søgnedag, som ikke er en lørdag.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
8. I
§ 56 ændres
»næstsidste« til: »tredjesidste«.
9. I
§ 56 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal på mindst ét af de steder i
kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme, jf. § 53,
holde åbent for brevstemmeafgivning som minimum i tidsrummet
kl. 9-16 den sidste dag, hvor der kan brevstemmes.«
10. I
§ 58, stk. 4, ændres
»næstsidste« til: »tredjesidste«.
11. I
§ 65, stk. 1, 1. pkt.,
ændres », om nødvendigt dagen før
valgdagen« til: »inden afstemningens begyndelse og om
nødvendigt en eller to dage før valgdagen«.
12. I
§ 65, stk. 2, nr. 6, ændres
»§ 56« til:
»§ 56, stk. 1«.
13. I
§ 99, stk. 1, indsættes
efter »på afstemningsdagen«: »og
forberedelsen hertil«, og efter »reglerne i«
indsættes: »§ 44 og«.
14. I
§ 100, stk. 4, ændres
»3 måneder« til: »6 uger«, og
»næstsidste« ændres til:
»tredjesidste«.
§ 2
I lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 10.
april 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 312 af 29.
marts 2014, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 24 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Kandidatlisterne, herunder oplysninger om de enkelte kandidater og
kandidatlisternes opstillingsform, jf. § 19, og deres
anmeldelse af valgforbund, jf. § 21, må ikke
gøres offentligt tilgængelige, før
bekendtgørelsen i Statstidende, jf. stk. 1, har fundet
sted.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
2. I
§ 25, stk. 1, indsættes
efter »på valgdagen«: »og forberedelsen
hertil«, og efter »reglerne i« indsættes:
»§ 44 og«.
3. I
§ 26, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »3 måneder« til: »6
uger«, og »næstsidste« ændres til:
»tredjesidste«.
§ 3
I lov om kommunale og regionale valg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 3 ændres »25
dage« til: »46 dage«, og »22 dage«
ændres til: »43 dage«.
2. §
5 affattes således:
Ȥ 5. Ingen kan
opstilles til valg uden at have givet sit samtykke
hertil.«
3. I
§ 6 a, 2. pkt., ændres
»1. september« til: »1. august«.
4. I
§ 13, stk. 1, ændres
»8 uger« til: »13 uger«.
5. I
§ 16 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Valgstyrerformanden skal sørge for, at der umiddelbart inden
og under valghandlingen, jf. § 52, samt ved den
efterfølgende stemmeoptælling, jf. § 74, stk. 1,
til enhver tid er et tilstrækkeligt antal valgstyrere til
stede på afstemningsstedet til, at der kan sikres en
hensigtsmæssig afvikling af valghandlingen og
stemmeoptællingen. Der skal dog altid være et flertal
af de udpegede valgstyrere til stede på afstemningsstedet
under valghandlingen og den efterfølgende
stemmeoptælling. Valgstyrerne skal rette sig efter
valgstyrerformandens anvisninger. Alle valgstyrerne skal være
til stede ved underskrivningen af afstemningsbogen, jf. § 76,
stk. 1, 1. pkt.«
6. I
§ 18, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
»Valgstyrere og tilforordnede vælgere
har pligt til at gøre sig bekendt med deres opgaver og give
fremmøde før valgdagen på kommunalbestyrelsens
forlangende med henblik på at modtage den fornødne
instruktion m.v.«
7. I
§ 18, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »virksomhed i forbindelse med
valget«: », herunder for eventuel instruktion
før valgdagen af valgstyrere og tilforordnede vælgere
om deres opgaver, jf. stk. 1, 2. pkt«.
8. § 19,
stk. 2, 2.-4. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Til kommunalbestyrelsesvalg i Aarhus, Odense
og Aalborg Kommuner er mindsteantallet af stillere dog 50, i
Københavns Kommune dog 150.«
9. § 19,
stk. 3, 2. og 3. pkt.,
ophæves.
10. § 19,
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Valgbestyrelsen fritager efter anmodning de kandidatlister, der ved
sidste kommunalbestyrelsesvalg henholdsvis regionsrådsvalg
opnåede repræsentation i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet, og som tirsdagen 9 uger før
valgdagen fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet, for kravet om indsamling af
underskrifter fra et mindsteantal stillere, jf. § 19, stk. 2
og 3.«
11. I
§ 20, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »25 dage« til: »46 dage«, og
»22 dage« ændres til: »43 dage«.
12. I
§ 22, stk. 1, ændres
»8 uger« til: »13 uger«, og i stk. 1, nr. 3, ændres »fristen
for indlevering af kandidatlister« til: »fristerne for
tidligste og seneste indlevering af kandidatlister, jf. § 23,
stk. 1, 1.-3. pkt.,«.
13. I
§ 23, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »4 uger« til: »7 uger«.
14. I
§ 23, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »6 uger« til: »9 uger«.
15. I
§ 23, stk. 1, indsættes
efter 2. pkt.:
»Kandidatlister, der i henhold til § 19,
stk. 4, ønsker at blive fritaget for kravet om indsamling af
underskrifter fra et mindsteantal stillere, skal dog være
indleveret til formanden for valgbestyrelsen senest kl. 12
tirsdagen 9 uger før valgdagen og tidligst tirsdagen 11 uger
før valgdagen.«
16.
Efter § 23 indsættes:
Ȥ 23 a. Kandidatlistens
ledelse skal senest samtidig med indlevering af kandidatlisten
meddele formanden for valgbestyrelsen, hvilken repræsentant
for listen der er legitimeret til at udøve kandidatlistens
beføjelser i forbindelse med indlevering og tilbagekaldelse
af kandidatlisten samt anmeldelse af og tilbagetrækning fra
liste- og valgforbund, og som valgbestyrelsen i øvrigt kan
rette henvendelse til som kontaktperson vedrørende
kandidatlisten. Repræsentanten kan være stiller for
eller kandidat på listen eller ingen af delene. Den angivne
repræsentant anses for legitimeret over for valgbestyrelsen,
indtil kandidatlistens ledelse afgiver meddelelse om en ny
repræsentant til valgbestyrelsens formand. Kandidatlistens
ledelse skal i forbindelse med meddelelse om en ny
repræsentant give oplysning om dennes navn, bopæl og
kontaktoplysninger.«
17. I
§ 24, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »Kandidatlisten skal«:
»være underskrevet af de enkelte kandidater
og«.
18. I
§ 24 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Kandidatlisten skal være underskrevet af kandidatlistens
repræsentant, jf. § 23 a, og indeholde oplysning om
repræsentantens navn, bopæl og
kontaktoplysninger.«
19. I
§ 25, stk. 1, indsættes som
4. pkt.:
»Kandidatlister, der i henhold til § 19,
stk. 4, er fritaget for kravet om indsamling af underskrifter fra
et mindsteantal stillere, skal dog ikke indeholde underskrifter fra
stillere.«
20. § 25,
stk. 2, 3. pkt., ophæves.
21. § 25,
stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3.
Stillerne tiltræder ved deres underskrift, at den
pågældende kandidatliste stiller op til kommunalvalget
henholdsvis regionalvalget med de på underskrifttidspunktet
anførte kandidater og den anførte listebetegnelse,
jf. § 24 a.
Stk. 4.
Kandidatlistens repræsentant, jf. § 23 a, godkender ved
sin underskrift de på kandidatlisten anførte
kandidater, såfremt kandidatlisten er fritaget for kravet om
indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere, jf.
§ 19, stk. 4.
Stk. 5.
Kandidatlistens repræsentant, jf. § 23 a, kan
efterfølgende foretage ændringer i kandidaternes
rækkefølge, ændre i kandidatlistens
opstillingsform, jf. § 24, stk. 2, og slette en eller flere
kandidater fra kandidatlisten, inden kandidatlisten indleveres til
formanden for valgbestyrelsen.«
22. I
§ 26, 1. pkt., ændres
»af alle stillere i forening« til: »af
kandidatlistens repræsentant, jf. § 23 a,«, og
»22 dage« ændres til: »43 dage«.
23. I
§ 26 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
En kandidat kan ikke trække sit tilsagn om at virke som
kandidat tilbage, efter at kandidatlisten er indleveret til
valgbestyrelsen.«
24.
Efter § 26 indsættes efter overskriften før
§ 27:
Ȥ 26 a. Efter
udløbet af fristen for indlevering af kandidatlister, der i
henhold til § 19, stk. 4, ønsker at blive fritaget for
kravet om indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere,
jf. § 23, stk. 1, 3. pkt., skal valgbestyrelsen senest kl. 12
tirsdagen 8 uger før valgdagen meddele kandidatlisten, om
valgbestyrelsen fritager kandidatlisten for kravet om indsamling af
underskrifter fra et mindsteantal stillere.«
25. I
§ 27, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »fristen for indlevering af
kandidatlister« til: »fristerne for seneste indlevering
af kandidatlister, jf. § 23, stk. 1, 1. og 3. pkt.,«, og
»§§ 20 og 23-25« ændres til:
»§§ 19, 20 og 23-25«.
26. I
§ 27, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »24 dage« til: »45 dage«, og
»kontaktpersonen« ændres til:
»kandidatlistens repræsentant, jf. § 23
a,«.
27. I
§ 27, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »22 dage« til: »43 dage«, og
efter »ny kandidatliste« indsættes: », jf.
dog stk. 3«.
28. I
§ 27, stk. 2, 4. pkt.,
ændres »kontaktpersonen« til:
»kandidatlistens repræsentant, jf. § 23
a«.
29. I
§ 27 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Formanden for valgbestyrelsen kan afvise at modtage kandidatlister,
der åbenbart ikke er gyldige, jf. §§ 19, 20 og
23-25.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
30. §
29 affattes således:
Ȥ 29. En kandidat, der
ikke ved sin underskrift på kandidatlisten har givet sit
tilsagn om at virke som kandidat, skal slettes af
kandidatlisten.«
31. §
30 affattes således:
Ȥ 30. Ingen kan
være kandidat på mere end én kandidatliste. En
kandidat, der har underskrevet flere kandidatlister, kan ikke anses
for kandidat på nogen af kandidatlisterne.«
32. I
§ 31, stk. 4, ændres
»kontaktpersonen« til: »kandidatlistens
repræsentant, jf. § 23 a«.
33. I
§ 34, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »alle stillere og kandidater på
kandidatlisten« til: »kandidatlistens
repræsentant, jf. § 23 a«.
34. I
§ 40, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »22 dage« til: »43 dage«.
35. I
§ 40, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »alle de stillere, der har underskrevet
kandidatlisten, og af alle kandidater på kandidatlisten
« til: »kandidatlistens repræsentant, jf. §
23 a«.
36. § 40,
stk. 2, ophæves.
37. I
§ 41, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »22 dage« til: »43 dage«.
38. I
§ 41, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »kandidatlistens stillere og kandidater, jf. dog
stk. 2« til: »kandidatlistens repræsentant, jf.
§ 23 a«.
39. § 41,
stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
40. I
§ 43 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Kandidatlisterne, herunder oplysninger om de enkelte kandidater og
kandidatlisternes opstillingsform, jf. §§ 23-25, deres
anmodning om bogstavbetegnelse, jf. § 34, og deres anmeldelse
af liste- og valgforbund, jf. §§ 37 og 38, må ikke
gøres offentligt tilgængelige, før
bekendtgørelsen efter stk. 1 af de godkendte kandidatlister
har fundet sted.«
41. I
§ 44, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »alle de stillere, der har underskrevet
kandidatlisten« til: »kandidatlistens
repræsentant, jf. § 23 a«.
42. I
§ 48, stk. 2, ændres:
»fristen for indlevering af kandidatlister, jf. §
23« til: »fristerne for seneste indlevering af
kandidatlister, jf. § 23, stk. 1, 1. og 3. pkt«.
43. I
§ 52, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »kl. 9« til: »kl. 8, jf. dog stk.
2,«.
44. I
§ 52 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
For øerne Agersø, Anholt, Askø,
Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø,
Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø,
Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø,
Mandø, Nekselø, Omø, Orø,
Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø,
Venø og Aarø kan kommunalbestyrelsen, såfremt
der på den pågældende ø ligger et
afstemningssted, på et møde senest 15 dage før
valgdagen træffe afgørelse om, at afstemningen
på øen først begynder kl. 9.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
45. I
§ 62, 1. pkt., ændres
»lørdagen« til: »fredagen«.
46. I
§ 62, 2. pkt., ændres
»den 3. tirsdag i august måned i valgåret«
til: »tirsdagen 6 uger før valgdagen«.
47. I
§ 62 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal på mindst ét af de steder i
kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme, jf. § 59,
holde åbent for brevstemmeafgivning som minimum i tidsrummet
kl. 9-16 den sidste dag, hvor der kan brevstemmes.«
48. I
§ 64, stk. 3, ændres
»lørdagen« til: »fredagen«.
49. I
§ 71, stk. 1, 1. pkt.,
ændres », om nødvendigt dagen før
valgdagen« til: »inden afstemningens begyndelse og om
nødvendigt en eller to dage før valgdagen«.
50. I
§ 71, stk. 2, nr. 6, ændres
»§ 62« til: »§ 62, stk. 1«.
§ 4
I lov om økonomisk støtte til
politiske partier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1291 af 8.
december 2006, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 8, stk. 2, 4. pkt., ændres
»§ 25, stk. 3,« til: »§ 23
a«.
2. I
§ 11, stk. 2, 4. pkt.,
ændres »§ 25, stk. 3,« til: »§ 23
a«.
§ 5
Loven træder i kraft den 1. april 2016.
§ 6
§ 1 finder anvendelse på folketingsvalg,
der udskrives fra og med den 1. april 2016, og på
folkeafstemninger, der afholdes fra og med den 1. juli 2016.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. | Indledning | 1.1. | Formålet og baggrunden med
lovforslaget | 1.2. | Overblik over lovforslaget | 1.2.1. | Varetagelse af hensynet til vælgere
og stillere | 1.2.2. | Lettelse af administrative byrder for
kommuner og kandidatlister | 1.2.3. | Moderniseringer i øvrigt | 2. | Lovforslagets indhold | 2.1 | Varetagelse af hensyn til vælgere og
stillere | 2.1.1. | Fremrykning ved alle valg af
åbningstiden på afstemningsstederne til kl. 8,
når afstemningen holdes på en arbejdsdag, samt
kompenserende bestemmelser | 2.1.1.1. | Gældende regler | 2.1.1.2. | Baggrund og ministeriets
overvejelser | 2.1.1.2.1. | Baggrund | 2.1.1.2.2. | Ministeriets overvejelser | 2.1.1.3. | Lovforslagets indhold | 2.1.1.3.1. | Fremrykning af
åbningstidspunkt | 2.1.1.3.2. | Adgang til instruktion og
vederlæggelse af valgstyrere og tilforordnede vælgere
før valgdagen | 2.1.1.3.3. | Lettere adgang for valgstyrere til at
organisere sig i skiftehold | 2.1.2. | Harmonisering af fristerne for seneste
indlevering og godkendelse af kandidatlister og fristen for
tidligste brevstemmeafgivning til kommunale og regionale valg | 2.1.2.1. | Gældende regler | 2.1.2.2. | Baggrund og ministeriets
overvejelser | 2.1.2.2.1. | Baggrund | 2.1.2.2.2. | Ministeriets overvejelser | 2.1.2.3. | Lovforslagets indhold | 2.1.3. | Ændring af tidligste tidspunkt for
brevstemmeafgivning her i landet til Europa-Parlamentsvalg og
folkeafstemninger | 2.1.3.1. | Gældende regler | 2.1.3.2. | Baggrund og ministeriets
overvejelser | 2.1.3.2.1. | Baggrund | 2.1.3.2.2. | Ministeriets overvejelser | 2.1.3.3. | Lovforslagets indhold | 2.1.4. | Tidspunktet for offentlig
tilgængelighed ved alle valg til oplysninger om
kandidatanmeldelser og kandidatlister m.v. | 2.1.4.1. | Gældende regler | 2.1.4.1.1. | Folketingsvalg | 2.1.4.1.2. | Europa-Parlamentsvalg | 2.1.4.1.3 | Kommunale og regionale valg | 2.1.4.1.4. | Sammenfatning | 2.1.4.2. | Baggrund og ministeriets
overvejelser | 2.1.4.3. | Lovforslagets indhold | 2.1.5. | Begrænsning af offentlig
tilgængelighed til stillerlister til kommunale og regionale
valg og folketingsvalg | 2.1.5.1. | Gældende regler | 2.1.5.2. | Baggrund og ministeriets
overvejelser | 2.1.5.2.1. | Baggrund | 2.1.5.2.2. | Ministeriets overvejelser | 2.1.5.3. | Lovforslagets indhold | 2.2. | Lettelse af administrative byrder for
kandidatlister og kommuner | 2.2.1. | Fremrykning ved alle valg af sidste frist
for brevstemmeafgivning her i landet fra næstsidste til
tredjesidste søgnedag og fast åbningstid på
sidste dag for brevstemmeafgivning | 2.2.1.1. | Gældende regler | 2.2.1.1.1. | Sidste frist for brevstemmeafgivning | 2.2.1.1.2 | Åbningstid for
brevstemmeafgivning | 2.2.1.2. | Baggrund og ministeriets
overvejelser | 2.2.1.2.1. | Fremrykning af sidste frist for
brevstemmeafgivning | 2.2.1.2.2. | Fast åbningstid på den sidste
dag for brevstemmeafgivning | 2.2.1.3. | Lovforslagets indhold | 2.2.1.3.1. | Fremrykning af sidste frist for
brevstemmeafgivning | 2.2.1.3.2 | Forlængelse af periode for
gennemgang af brevstemmer | 2.2.1.3.3. | Fast åbningstid på den sidste
dag for brevstemmeafgivning | 2.2.2. | Fritagelse for stillerkrav ved kommunale
og regionale valg og lovfæstning af stillerantal | 2.2.2.1. | Gældende regler | 2.2.2.2. | Baggrund og ministeriets
overvejelser | 2.2.2.2.1. | Baggrund | 2.2.2.2.2. | Ministeriets overvejelser | 2.2.2.3. | Lovforslagets indhold | 2.2.2.3.1. | Fritagelse for stillerkrav | 2.2.2.3.2. | Godkendelse af kandidater skal ske af
kandidatens repræsentant | 2.2.2.3.3. | Fastsættelse af en tidligere frist
for indgivelse af kandidatlister uden stillere | 2.2.2.3.4. | Fastlæggelse af stillerkrav ved
lov | 2.2.3. | Afvisning af kandidatlister til kommunale
og regionale valg, der åbenbart ikke opfylder de formelle
krav | 2.2.3.1. | Gældende regler | 2.2.3.2. | Baggrund og ministeriets
overvejelser | 2.2.3.3. | Lovforslagets indhold | 2.2.4. | Overgang af visse beføjelser til
kandidatlistens repræsentant til at træffe
dispositioner på kandidatlistens vegne ved kommunale og
regionale valg | 2.2.4.1. | Gældende regler | 2.2.4.2. | Baggrund og ministeriets
overvejelser | 2.2.4.3. | Lovforslagets indhold | 2.3. | Modernisering i øvrigt | 2.3.1. | Afskaffelse af borgerligt ombud ved
opstilling som kandidat til kommunale og regionale valg | 2.3.1.1. | Gældende regler | 2.3.1.2. | Baggrund og ministeriets
overvejelser | 2.3.1.2.1. | Baggrund | 2.3.1.2.2. | Ministeriets overvejelser | 2.3.1.3. | Lovforslagets indhold | 3. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Miljømæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til EU-retten | 8. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 9. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
1.1. Formålet og baggrunden med
lovforslaget
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 146 fra
folketingsåret 2014-15 (1. saml.) om ændring af lov om
valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regionale valg og lov om
økonomisk støtte til politiske partier m.v.
(Anmeldelse af kandidatlister, afskaffelse af pligt til opstilling
til kommunale og regionale valg, åbningstid på
valgdagen, frister for brevstemmeafgivning m.v.). Lovforslaget blev
fremsat af den tidligere regering (Socialdemokratiet og Radikale
Venstre) den 25. februar 2015. Forslaget bortfaldt som følge
af udskrivelsen af folketingsvalg den 27. maj 2015. Ved
genfremsættelsen er det under behandlingen af L 146, 2014-15
(1. saml.), fremsatte ændringsforslag, jf. Kommunaludvalgets
betænkning over L 146 afgivet den 7. maj 2015, indarbejdet i
forslaget.
Formålet med lovforslaget er at gennemføre
forskellige moderniseringer af valglovgivningen. Op til kommunal-
og regionalvalget 2013 og i forbindelse med afholdelse af valget
opstod der en række spørgsmål om praktiske og
juridiske uhensigtsmæssigheder ved den måde, der
afholdes valg på efter de gældende regler. Dette gav
anledning til, at det daværende Økonomi- og
Indenrigsministerium, nu Social- og Indenrigsministeriet,
iværksatte en evaluering af valget. På baggrund af
erfaringer fra kommunal- og regionalvalget den 19. november 2013
samt Europa-Parlamentsvalget og folkeafstemningen den 25. maj 2014
blev der således afdækket et behov for
regelændringer.
Regeringen og de øvrige partier i Folketinget har den 5.
december 2014 indgået en politisk aftale om at
gennemføre en række ændringer af
valglovgivningen, som er fundet hensigtsmæssige, og
lovforslaget udmønter denne aftale. Der er tale om
ændringer, som for det første skal varetage hensynet
til vælgere og stillere i forbindelse med forberedelse og
afholdelse af valghandlingen, og som for det andet skal lette de
administrative byrder for både kommunerne og kandidatlister i
forbindelse med valg. Endelig gennemføres yderligere
moderniseringer af valget.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april
2016.
1.2. Overblik over lovforslaget
1.2.1. Varetagelse af hensynet til vælgere og
stillere
Lovforslaget indeholder i overensstemmelse med den politiske
aftale for det første en række forslag til varetagelse
af hensynet til vælgere og stillere.
For at afhjælpe problemet med kødannelser om
aftenen og yde en bedre service til de vælgere, der
foretrækker at stemme, inden de skal møde på
arbejde, foreslås det i overensstemmelse med den politiske
aftale, at åbningstiden for afstemningsstederne skal
fremrykkes til kl. 8 om morgenen ved folketingsvalg, kommunale og
regionale valg, Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger,
når disse valg afholdes på en arbejdsdag. Der henvises
til afsnit 2.1.1.
For at sikre, at information om alle de opstillede
kandidatlister til kommunale og regionale valg, herunder ikke
mindst lokallisterne, er offentligt tilgængelig, når
brevstemmeafgivningen går i gang, foreslås det i
overensstemmelse med den politiske aftale, at fristerne for
godkendelse af kandidatlister harmoniseres med fristen for
tidligste brevstemmeafgivning her i landet til kommunale og
regionale valg ved en ændring af begge frister. Af
harmoniseringshensyn er partierne endvidere enige om, at det
tidligste brevstemmeafgivningstidspunkt her i landet til
Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger bør fremrykkes
tilsvarende. Der henvises til afsnit 2.1.2. og 2.1.3.
Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale,
at oplysninger om, hvilke kandidater og kandidatlister der stiller
op til kommunale og regionale valg, ikke skal kunne gøres
offentligt tilgængelige via aktindsigt, før
kandidatlisterne er godkendt og offentliggjort af valgbestyrelsen.
Dette skyldes hensynet til at sikre, at der ikke via medierne
offentliggøres oplysninger om kandidatlister, der endnu ikke
er godkendt, og som derfor kan være fejlbehæftede.
Hermed undgås forvirring i offentligheden om, hvilke
kandidater der rent faktisk stiller op. Det foreslås
endvidere af harmoniseringshensyn, at heller ikke oplysninger om,
hvilke kandidater der stiller op til folketingsvalg og
Europa-Parlamentsvalg, må offentliggøres via
aktindsigt, før den kompetente myndighed har godkendt og
offentliggjort kandidatfortegnelsen til det pågældende
valg. Der henvises til afsnit 2.1.4.
Endvidere foreslås det i overensstemmelse med den
politiske aftale, at stillerlister til kommunale og regionale valg
og til folketingskandidater uden for partierne ikke længere
skal være offentligt tilgængelige af hensyn til at
beskytte stillernes politiske overbevisning mod
offentliggørelse. Spørgsmålet om aktindsigt i
stillerlister skal således fremover afgøres efter
offentlighedslovens almindelige regler. Der henvises til afsnit
2.1.5.
1.2.2. Lettelse af administrative byrder for kommuner og
kandidatlister
Lovforslaget indeholder i overensstemmelse med den politiske
aftale for det andet en række forslag til lettelse af
administrative byrder for kommuner og kandidatlister.
Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale,
at sidste frist for at brevstemme her i landet fremrykkes med
én dag til 3 hverdage inkl. lørdag før
valgdagen for alle valgtyper. Formålet er at afhjælpe
det øgede administrative pres, som kommunerne oplever som
følge af det voksende antal brevstemmer samt det yderligere
administrative pres, som en udvidelse af åbningstiden
på valgdagen, jf. ovenfor, vil indebære for kommunerne.
Desuden foreslås det i overensstemmelse med den politiske
aftale at fastsætte en fælles åbningstid fra kl.
9-16 for brevstemmeafgivning i kommunerne den sidste dag, hvor der
kan brevstemmes. Der henvises til afsnit 2.2.1.
Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale,
at kandidatlister, der er valgt ind i
kommunalbestyrelsen/regionsrådet ved sidste valg og fortsat
er repræsenteret i dette organ, fritages for kravet om
indsamling af stillerunderskrifter til det næste kommunale og
regionale valg. Til gengæld fastsættes det
påkrævede mindsteantal stillere endegyldigt ved lov.
Endvidere skal de opstillede kandidater godkendes af en person, der
er berettiget til at repræsentere kandidatlisten, og
kandidatlisten skal for at lette proceduren for valgbestyrelsens
godkendelse af stillerlister indleveres tidligere uden
stillerunderskrifter. Der henvises til afsnit 2.2.2. og for
så vidt angår spørgsmålet om
repræsentantens godkendelse af kandidaterne afsnit 2.2.4.
Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale,
at valgbestyrelsens formand fremover kan afvise at modtage
kandidatlister til kommunale og regionale valg, der åbenbart
ikke opfylder de formelle krav, herunder indeholder
væsentligt færre stillere end det fastsatte
mindsteantal. Der henvises til afsnit 2.2.3.
Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale,
at stillerne ved kommunale og regionale valg fremover kun skal
skrive under for selve kandidatlisten og dens kandidater, mens
listens repræsentant uden stillernes godkendelse skal kunne
beslutte, om kandidatlisten vil indgå liste- eller
valgforbund og eventuelt trække kandidatlisten fra et anmeldt
liste- eller valgforbund, samt om kandidatlisten vil foretage
ændringer i kandidaternes rækkefølge og
eventuelt slette en eller flere kandidater m.v. Der henvises til
afsnit 2.2.4.
1.2.3. Moderniseringer i øvrigt
Lovforslaget indeholder i overensstemmelse med den politiske
aftale for det tredje et forslag til modernisering i
øvrigt.
Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale
at afskaffe den gældende regel om pligt til at lade sig
opstille til kommunale og regionale valg (borgerligt ombud), da
reglen ingen betydning har i praksis. Der henvises til afsnit
2.3.1.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Varetagelse af hensyn til vælgere og
stillere
2.1.1. Fremrykning ved alle valg af åbningstiden
på afstemningsstederne til kl. 8, når afstemningen holdes på en
arbejdsdag, samt kompenserende bestemmelser
2.1.1.1. Gældende regler
Ifølge valglovgivningen begynder afstemningen ved
folketingsvalg, grundlovsumiddelbare folkeafstemninger,
Europa-Parlamentsvalg og kommunale og regionale valg kl. 9 og
fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu
derefter indfinder sig vælgere for at stemme, jf.
folketingsvalglovens § 46, stk. 1, folketingsvalglovens §
99, stk. 1, og Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, der
begge henviser til reglerne i folketingsvalglovens kapitel 7, og
den kommunale og regionale valglovs § 52, stk. 1.
Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet
som valgstyrer eller tilforordnet vælger, jf.
folketingsvalglovens § 31, stk. 1, folketingsvalglovens §
97, stk. 1, og Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1,
(sidstnævnte to bestemmelser henviser begge til reglerne i
folketingsvalglovens kapitel 5), og den kommunale og regionale
valglovs § 18, stk. 1. Valgstyrerne udpeges til at
forestå afstemningen og stemmeoptællingen på
afstemningsstedet, jf. folketingsvalglovens § 29, stk. 1,
folketingsvalglovens § 97, stk. 1, og
Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, (sidstnævnte
to bestemmelser henviser begge til reglerne i folketingsvalglovens
kapitel 5), og den kommunale og regionale valglovs § 16, stk.
1. De tilforordnede vælgere udpeges til at bistå ved
valget, jf. folketingsvalglovens § 30, stk. 1,
folketingsvalglovens § 97, stk. 1, og
Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, (sidstnævnte
to bestemmelser henviser begge til reglerne i folketingsvalglovens
kapitel 5), og den kommunale og regionale valglovs § 17, stk.
1.
Ifølge folketingsvalglovens § 31, stk. 3, 1. pkt.,
folketingsvalglovens § 97, stk. 1, og
Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1, (sidstnævnte
to bestemmelser henviser begge til reglerne i folketingsvalglovens
kapitel 5), og den kommunale og regionale valglovs § 18, stk.
3, 1. pkt., ydes der diæter til valgbestyrelsens medlemmer,
valgstyrerne og de tilforordnede vælgere for deres virksomhed
i forbindelse med valget.
Ifølge folketingsvalglovens § 70, 1. pkt.,
folketingsvalglovens § 101, stk. 1, og
Europa-Parlamentsvalglovens § 28, stk. 2, (sidstnævnte
to bestemmelser henviser begge til reglerne i folketingsvalglovens
kapitel 9), og den kommunale og regionale valglovs § 76, 1.
pkt., skal resultatet af stemmeoptællingen, når denne
er afsluttet, indføres i afstemningsbogen, der underskrives
af valgstyrerne, og resultatet meddeles de
tilstedeværende.
2.1.1.2. Baggrund og ministeriets overvejelser
2.1.1.2.1. Baggrund
Bestemmelserne i valglovgivningen om afstemningssteders
åbningstid kl. 9 svarer til bestemmelsen i § 46, stk. 1,
i folketingsvalgloven af 1987, jf. lov nr. 271 af 13. maj 1987 og
§ 52, stk. 1, i den kommunale og regionale valglov af 1989,
jf. lov nr. 140 af 8. marts 1989. Bestemmelserne herom svarer
ifølge bemærkningerne til de tidligere gældende
bestemmelser i valglovgivningen. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslaget bag folketingsvalgloven af
1987, jf. Folketingstidende 1986-87, tillæg A, spalte 3237,
og tillæg A, spalte 3318, samt til bemærkningerne til
lovforslaget bag den kommunale valglov af 1989, jf.
Folketingstidende 1988-89, tillæg A, spalte 2767, og
tillæg A, spalte 2816.
Ministeriet har i de senere år sat fokus på at
øge fleksibiliteten for vælgerne i forhold til
tidspunktet for stemmeafgivelsen. Således er der ved lov nr.
1252 af 18. december 2012 med ikrafttræden den 1. januar
2013, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 25 som fremsat, vedtaget
en ændring af reglerne for brevstemmeafgivning de steder i
kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme. Det blev ved
regelændringen slået fast, at enhver vælger kan
brevstemme i enhver kommune her i landet, således at man for
at kunne brevstemme ikke længere behøver at være
forhindret i at møde op på valgdagen, jf.
ændringen af folketingsvalglovens § 53
(ændringslovens § 3, nr. 15) og den kommunale og
regionale valglovs § 59 (ændringslovens § 5, nr.
11). Samtidig fik kommunerne en større fleksibilitet i
forhold til, hvor brevstemmeafgivningen kan gennemføres,
herunder ved mobile brevstemmesteder.
2.1.1.2.2. Ministeriets overvejelser
Selvom brevstemmeafgivningen har fået større
udbredelse i de senere år, se nedenfor i afsnit 2.2.1. om
fremrykning ved alle valg af sidste frist for brevstemmeafgivning
her i landet, er der stadig spidsbelastninger og kødannelser
på afstemningsstederne på valgaftenen mellem kl. 16-18,
særligt når valget afholdes på en arbejdsdag. Ved
Europa-Parlamentsvalg, der siden valget i 2004 har været
afholdt om søndagen, er der ikke oplevet de samme problemer
med spidsbelastningstidspunkter og køer på
valgstederne, da vælgerne på en fridag har tendens til
at indfinde sig på afstemningsstederne mere spredt hen over
valgdagen.
Økonomi- og Indenrigsministeriet, nu Social- og
Indenrigsministeriet, har modtaget henvendelser fra såvel
vælgere som fra enkelte kommuner, der har foreslået at
udvide åbningstiden på valgdagen ved at fremrykke
tidspunktet for stemmeafgivningens start til kl. 8, så flere
kunne nå at stemme, inden de tog på arbejde. Det er
bl.a. anført, at de fleste afstemningssteder ligger på
skoler i kommunerne, og det derfor kunne være praktisk, om
forældrene kunne afgive deres stemme i forbindelse med, at de
afleverer deres børn (nogle skoler holder dog lukket, hvis
de fungerer som afstemningssted).
Det vurderes, at det særligt vil være
børnefamilier, der kunne have nytte af at kunne stemme
tidligere på dagen frem for efter arbejde, hvor der skal
afhentes børn, men også andre vil kunne have gavn
heraf. Det vil for en ikke ubetydelig del af den arbejdende
befolkning blive lettere at afgive stemme, hvis afstemningsstederne
åbner kl. 8. Derved lettes samtidig presset på
afstemningsstederne om aftenen, hvis en del vælgere, der
normalt stemmer om aftenen, i stedet benytter sig af muligheden for
at stemme om morgenen.
Der vil således være en række betydelige
fordele ved at fremrykke afstemningens start med en time til kl. 8
for afstemninger, der afholdes på en arbejdsdag.
Forslaget om at fremrykke afstemningens start til kl. 8 vil dog
også få konsekvenser for navnlig de kommunale
medarbejdere, der forestår og hjælper til ved
valghandlingen, samt for valgstyrere og tilforordnede
vælgere. Arbejdstiden på selve valgdagen for de
medvirkende valgstyrere, tilforordnede vælgere og kommunale
medarbejdere forlænges alt andet lige med en time og
medfører en længere arbejdsdag fra instruktionen
tidligt om morgenen inden afstemningens begyndelse til
stemmeoptællingens afslutning sent om aftenen. Efter Social-
og Indenrigsministeriets oplysninger møder de valgansvarlige
medarbejdere i mange kommuner således ofte allerede frem op
til tre timer, før afstemningsstederne åbner for
vælgere. Dette mødetidspunkt vil skulle fremrykkes,
hvis afstemningen begynder allerede kl. 8. Der vil endvidere kunne
forekomme en øget risiko for fejl under navnlig
stemmeoptællingen og vurderingen af stemmesedlernes gyldighed
pga. træthed hos de medvirkende i de tilfælde, hvor det
er de samme tilforordnede vælgere og kommunalt personale, der
anvendes til denne opgave, som også har været til stede
under hele afstemningen.
Fremrykningen af afstemningens start med en time kan også
medføre udfordringer i relation til modtagelsen af de sidste
brevstemmer på afstemningsstederne på valgdagen.
Brevstemmerne hentes i dag typisk tidligt på posthuset efter
særlige aftaler med de lokale posthuse og skal være
gennemgået, inden afstemningen starter.
En fremrykning af tidspunktet for afstemningens begyndelse
vurderes desuden generelt at ville sætte organisationen
på valgdagen under yderligere pres navnlig for så vidt
angår de opgaver, der af praktiske og sikkerhedsmæssige
grunde skal gennemføres på selve valgdagen inden
afstemningens begyndelse, herunder opstart af digitale valglister,
klargøring og kontrol af afstemningsstederne, modtagelse og
afstemning af stemmesedlerne m.v.
Der er således en række udfordringer ved en
fremrykning af afstemningens åbningstidspunkt.
Efter Social- og Indenrigsministeriets vurdering kan kommunerne
ved en ændret tilrettelæggelse af valghandlingen
imidlertid afbøde mange af de ovenfor nævnte
udfordringer. F.eks. kan instruktionen af de medvirkende
valgstyrere, tilforordnede vælgere og kommunale medarbejdere
flyttes fra om morgenen inden afstemningens begyndelse til en anden
dag, herunder dagen før, for at mindske behovet for, at
valgstyrere og tilforordnede vælgere skal møde ekstra
tidligt som følge af ændringen af åbningstiden.
Lovgivningen foreslås med det foreliggende forslag derfor
præciseret i overensstemmelse hermed. Instruktionen af de
medvirkende valgstyrere, tilforordnede vælgere og kommunale
medarbejdere kunne også effektiviseres på anden vis ved
f.eks. brug af instruktionsvideoer, anvendelse af
e-learningværktøjer m.v.
I forhold til at mindske risikoen for fejl under
stemmeoptællingen som følge af træthed hos
valgstyrere og tilforordnede vælgere indkalder nogle kommuner
allerede i dag stemmeoptællere, som ikke har deltaget i
valghandlingen i løbet af dagen, til at møde frem
efter afstemningens afslutning. Endvidere har ministeriet
overvejet, om det vil være hensigtsmæssigt med en mere
smidig regulering i forhold til det gældende udgangspunkt om,
at samtlige valgstyrere skal være til stede under hele
valgforløbet. Dette åbner mulighed for, at valgstyrere
- samt tilforordnede vælgere og administrativt personale - i
højere grad organiserer sig i skiftehold.
For bl.a. at afbøde presset omkring modtagelse af
brevstemmer inden valghandlingen starter, vurderes det endvidere
hensigtsmæssigt at fremrykke fristen for brevstemmeafgivning
fra næstsidste søgnedag før valgdagen til
tredjesidste søgnedag før valgdagen, se nedenfor
under afsnit 2.2.1. Det er således forventningen, at denne
fremrykning af fristen for brevstemmeafgivning væsentligt vil
formindske antallet af brevstemmer, der først når frem
på valgdagen. Det vil således lette kommunernes opgave
med at afhente brevstemmerne på posthuset uden for
åbningstid om morgenen inden valghandlingen starter og
efterfølgende få dem sorteret og distribueret, hvis
antallet af sent indkomne brevstemmer således kan mindskes
væsentligt.
Sammenfattende er der efter Social- og Indenrigsministeriets
opfattelse betydelige fordele forbundet med at fremrykke
tidspunktet for åbning af afstemningsstederne til kl. 8 om
morgenen, hvis afstemningen falder på en arbejdsdag, samtidig
med, at de udfordringer, der er knyttet til forslaget, kan
håndteres ved forskellige kompenserende
lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger.
For så vidt angår de udfordringer, der vil
være forbundet med en fremrykning af åbningstiden i
forhold til de opgaver, der af praktiske og sikkerhedsmæssige
grunde skal gennemføres på selve valgdagen inden
afstemningens begyndelse, har KL i sit høringssvar til
lovforslaget fremsat ønske om, at der blev indført en
dispensationsmulighed for kommunerne, for så vidt angår
fremrykningen af åbningstiden på afstemningssteder
på små øer med få indbyggere. Efter KL's
opfattelse vil det være svært at nå at få
valgmaterialet frem til sådanne øer samme morgen,
når afstemningen fremrykkes til at skulle begynde kl. 8.
Ifølge KL vil konsekvensen af at fastholde, at
åbningstiden på afstemningsstederne for de
pågældende øer skal følge den generelle
nye åbningstid, kl. 8 om morgenen, når valghandlingen
afholdes på en arbejdsdag, være, at valgmaterialet
enten vil skulle fragtes om natten, eller at de små
afstemningssteder må nedlægges til ulempe for
borgerne.
Social- og Indenrigsministeriet anerkender, at det som
nævnt af KL i sit høringssvar i de tilfælde,
hvor afstemningsstedet er beliggende på en mindre ø
uden broforbindelse eller anden fast forbindelse til fastlandet,
kan være forbundet med så store praktiske
vanskeligheder at åbne afstemningsstederne kl. 8, kombineret
med at der på de fleste af de pågældende
afstemningssteder kun vil være et meget lille antal
vælgere tilknyttet, at det kan overvejes at fritage disse
få øer fra kravet om at åbne valgstedet kl. 8.
Ministeriet bad derfor efter modtagelse af høringssvaret KL
om at oplyse, hvilke øer det under de ovenfor nævnte
forudsætninger kunne være relevant at undtage fra det
generelle krav om, at afstemningsstederne fremover skal åbne
for stemmeafgivning kl. 8, når valgdagen falder på en
arbejdsdag.
KL har ved svar af 3. februar 2015 angivet 14 øer med et
antal vælgere, der spænder fra ca. 30 til ca. 713, som
man på baggrund af en høring af kommuner med en
kyststrækning ønsker undtaget fra det generelle krav
om at fremrykke åbningen af afstemningsstederne til kl. 8,
når valgdagen falder på en arbejdsdag.
Endvidere har Sammenslutningen af Danske Småøer ved
en henvendelse til ministeriet af 20. marts 2015 fremsat
ønske om, at alle de 27 øer, der er medlem af
Sammenslutningen af Danske Småøer, omfattes af
adgangen til at undtages fra det generelle krav om at fremrykke
åbningen af afstemningsstederne til kl. 8, når
valgdagen falder på en arbejdsdag. Sammenslutningen har i den
forbindelse peget på, at flere end de 14 øer, som KL
har foreslået, i dag har et selvstændigt
afstemningssted på øen. Efter ministeriets oplysninger
drejer det sig om yderligere fem øer. Sammenslutningen af
Danske Småøer henviser endvidere bl.a. til, at
færgernes sejlplaner vil kunne ændre sig i fremtiden,
således at de øer, der ikke har gener i dag, fremover
vil kunne påføres gener ved et begyndelsestidspunkt
for afstemningen kl. 8, samt til, at de øer, der i dag ikke
har et selvstændigt afstemningssted, fremover vil kunne
få et sådant.
På baggrund af ovenstående har Social- og
Indenrigsministeriet vurderet, at det vil være
hensigtsmæssigt, at der gives kommunalbestyrelsen mulighed
for at træffe beslutning om, at afstemningen på
afstemningssteder beliggende på mindre øer uden
broforbindelse eller fast forbindelse til fastlandet først
skal begynde kl. 9.
2.1.1.3. Lovforslagets indhold
2.1.1.3.1. Fremrykning af åbningstidspunkt
Det foreslås at fremrykke tidspunktet for åbning af
afstemningsstederne til kl. 8 om morgenen for folketingsvalg,
grundlovsumiddelbare folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg,
der afholdes på en arbejdsdag, samt kommunale og regionale
valg, der altid holdes på en arbejdsdag. Formålet er at
afhjælpe problemet med kødannelser om aftenen og yde
en bedre service til de vælgere, der foretrækker at
stemme, inden de skal møde på arbejde. Der henvises
til forslagets § 1, nr. 6, og § 3, nr. 43, med
tilhørende bemærkninger.
De foreslåede ændringer af reglerne i
folketingsvalgloven, jf. forslagets § 1, gælder
også for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger og
Europa-Parlamentsvalg i kraft af henvisningen hertil i
folketingsvalglovens § 99, stk. 1, og
Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1.
Samtidig med den foreslåede fremrykning af
åbningstidspunktet på afstemningsstederne
foreslås det at indføre en adgang for
kommunalbestyrelsen i kommuner, hvortil 27 nærmere opregnede
mindre øer uden broforbindelse eller anden fast forbindelse
til fastlandet henhører, til at beslutte, at afstemningen
på disse øer først skal begynde kl. 9, uanset
om afstemningen finder sted på en arbejdsdag. Der henvises
til lovforslagets § 1, nr. 7, og § 3, nr. 44, med
tilhørende bemærkninger.
2.1.1.3.2. Adgang til instruktion og vederlæggelse af
valgstyrere og tilforordnede vælgere før
valgdagen
Da valgstyrere og tilforordnede vælgere som følge
af den udvidede åbningstid på afstemningsstederne ved
en uændret tilrettelæggelse af forberedelsen af
valghandlingen vil skulle møde tidligere på valgdagen,
kan det i nogle tilfælde være svært for
kommunalbestyrelsen at nå instruktionen af valgstyrere
og/eller tilforordnede vælgere samme morgen, som
valghandlingen skal foregå. Det foreslås derfor
endvidere at give kommunalbestyrelsen mulighed for at indkalde
valgstyrere og/eller tilforordnede vælgere til møde
på et tidspunkt før valgdagen med henblik på at
give disse den fornødne instruktion, samt at valgstyrere og
tilforordnede vælgere kan tildeles diæter herfor. Der
henvises til forslagets § 1, nr. 2 og 3, samt § 3, nr. 6
og 7, med tilhørende bemærkninger.
2.1.1.3.3. Lettere adgang for valgstyrere til at organisere sig
i skiftehold
Det foreslås endvidere, at der gives valgstyrerne mulighed
for ikke at være til stede på afstemningsstedet under
hele valghandlingen og stemmeoptællingen. Formålet
hermed er at aflaste valgstyrerne ved at give dem mulighed for at
holde pause(r) i løbet af dagen, hvor der ikke møder
så mange vælgere op for at stemme. Der foreslås
derfor indsat en bestemmelse om, at valgstyrerformanden skal
sørge for, at der umiddelbart inden og under valghandlingen,
samt ved den efterfølgende stemmeoptælling, til enhver
tid er et tilstrækkeligt antal valgstyrere til stede på
afstemningsstedet til, at der kan sikres en hensigtsmæssig
afvikling af valghandlingen og stemmeoptællingen.
Bestemmelsen indebærer, at valgstyrerne efter
valgstyrerformandens beslutning kan tillades at forlade
afstemningsstedet for en kortere periode i løbet af
valgdagen, og herunder kan indgå i skiftehold eller lignende.
Derved kan det sikres, at valgstyrerne får de fornødne
pauser, så de kan varetage deres opgaver under afstemningen
og ved den efterfølgende stemmeoptælling på
forsvarlig vis. Det foreslås dog samtidig fastslået, at
der altid skal være et flertal af de udpegede valgstyrere til
stede på afstemningsstedet under valghandlingen og den
efterfølgende stemmeoptælling, at valgstyrerne skal
rette sig efter valgstyrerformandens anvisninger, samt at alle
valgstyrerne skal være til stede ved underskrivningen af
afstemningsbogen. Der henvises til forsla-gets § 1, nr. 1,
samt § 3, nr. 5, med tilhørende bemærkninger.
2.1.2. Harmonisering af fristerne for seneste indlevering
og godkendelse af kandidatlister og fristen for tidligste
brevstemmeafgivning til kommunale og regionale valg
2.1.2.1. Gældende regler
Fristen for indlevering af kandidatlister til kommunale og
regionale valg er efter de gældende regler kl. 12 tirsdagen 4
uger før valgdagen, jf. den kommunale og regionale valglovs
§ 23, stk. 1, 1. pkt. Af den kommunale og regionale valglovs
§ 23, stk. 1, 2. pkt., følger det, at en kandidatliste
tidligst kan indleveres tirsdagen 6 uger før valgdagen.
Ifølge den kommunale og regionale valglovs § 27,
stk. 1, 1. pkt., skal valgbestyrelsen efter udløbet af
fristen for indlevering af kandidatlister undersøge, om de
rettidigt indleverede kandidatlister er gyldige efter reglerne i
§§ 20 og 23-25.
Af den kommunale og regionale valglovs § 43, 1. og 2. pkt.,
følger det, at kommunalbestyrelsen skal bekendtgøre
de godkendte kandidatlister, herunder samtlige kandidaters navne,
samt oplysning om anmeldte listeforbund og valgforbund, når
fristen for anmeldelse af liste- og valgforbund er udløbet.
Fristen for indlevering af anmeldelse om indgåede
listeforbund og valgforbund er kl. 12 mandagen 22 dage før
valgdagen, jf. den kommunale og regionale valglovs § 40, stk.
1, 1. pkt. Det fremgår af Social- og Indenrigsministeriets
vejledninger om afholdelse af kommunale og regionale valg, jf.
senest vejledning nr. 9458 af 29. august 2013 om afholdelse af
kommunale og regionale valg tirsdag den 19. november 2013 i afsnit
6.8., at bekendtgørelsen skal ske snarest muligt efter
udløbet af fristen for anmeldelse af listeforbund og
valgforbund. Det skal ses under hensyn til, at valgbestyrelsen skal
have lejlighed til at undersøge, om anmeldelsen af
listeforbund henholdsvis valgforbund er i overensstemmelse med
reglerne herfor. De godkendte kandidatlister vil således
blive bekendtgjort ca. 3 uger før valgdagen.
En række andre bestemmelser i den kommunale og regionale
valglov har tæt sammenhæng med de ovenfor beskrevne
regler og frister.
Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet skal senest
tirsdagen 8 uger før valgdagen, dvs. 2 uger før den
tidligste frist for indlevering af kandidatlister,
bekendtgøre fristen for indlevering af kandidatlister i de
stedlige dagblade eller lokalaviser, jf. den kommunale og regionale
valglovs § 22, stk. 1, nr. 3. Ligeledes skal antallet af dem,
der skal vælges, antallet af stillere for en kandidatliste
samt dag og tid for afstemningen bekendtgøres, jf. lovens
§ 22, stk. 1, nr. 1, 2 og 4. Det følger i øvrigt
af den kommunale og regionale valglovs § 6 a, at
kommunalbestyrelsens medlemstal skal fastsættes i
styrelsesvedtægten, og at ændringer i
styrelsesvedtægten, hvorved kommunalbestyrelsens medlemstal
ændres, skal være vedtaget af kommunalbestyrelsen
senest den 1. september i valgåret, dvs. på et
tidspunkt inden fristen for bekendtgørelsen af
kommunalbestyrelsens medlemstal i de stedlige dagblade eller
lokalaviser, for at få virkning fra førstkommende
valgperiode.
Af den kommunale og regionale valglovs § 13, stk. 1,
følger det, at der for hver kommune og hver region skal
vælges en valgbestyrelse senest tirsdagen 8 uger før
valgdagen, hvilket er 2 uger før tidligste tidspunkt for
indlevering af kandidatlister, jf. lovens § 23, stk. 1, 2.
pkt.
For så vidt angår valgbestyrelsens godkendelse af
kandidatlisterne, følger det af den kommunale og regionale
valglovs § 27, stk. 2, 1. pkt., at hvis valgbestyrelsen
finder, at en kandidatliste på grund af væsentlige
mangler må erklæres ugyldig, eller at en eller flere
kandidater skal slettes af kandidatlisten efter reglerne i
§§ 28-30, skal valgbestyrelsen senest lørdagen 24
dage før valgdagen, dvs. senest 4 dage efter fristen for
indlevering af kandidatlister, underrette kandidatlistens
kontaktperson herom. Af den kommunale og regionale valglovs §
27, stk. 2, 2. pkt., følger det endvidere, at
afhjælpning af manglerne eller indlevering af en ny
kandidatliste senest skal ske kl. 12 mandagen 22 dage før
valgdagen. Af den kommunale og regionale valglovs § 27, stk.
2, 3. pkt., følger, at valgbestyrelsens formand herefter
træffer afgørelse om kandidatlistens gyldighed og om
godkendelse af kandidaterne.
En kandidat, der ikke opfylder valgbarhedsbetingelserne i den
kommunale og regionale valglovs § 3, skal slettes fra
kandidatlisten, jf. § 28. § 3 fastsætter endvidere
tidspunktet for, hvornår valgbarhedsbetingelserne skal
være opfyldt. Det følger af bestemmelsen, at en person
er valgbar, hvis vedkommende har valgret til kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet fredagen 25 dage før
valgdagen eller, hvis dette ikke er tilfældet, kl. 12
mandagen 22 dage før valgdagen opfylder
valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen
vedrørende varigheden af forudgående fast bopæl
i riget.
Den kommunale og regionale valglovs § 20, stk. 1, 1. pkt.,
indeholder en regel om, at stillere skal opfylde betingelserne for
valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. Af
den kommunale og regionale valglovs § 20, stk. 1, 2. pkt.,
følger det, at tidspunktet for, hvornår
valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen
vedrørende varigheden af forudgående fast bopæl
i riget skal være opfyldt, er fredagen 25 dage før
valgdagen eller, hvis dette ikke er tilfældet, kl. 12
mandagen 22 dage før valgdagen.
For så vidt angår tilbagekaldelse af en indleveret
kandidatliste, følger det af den kommunale og regionale
valglovs § 26, 1. pkt., at tilbagekaldelse skal ske senest kl.
12 mandagen 22 dage før valgdagen. Tilbagetrækning fra
et anmeldt listeforbund eller valgforbund skal ligeledes ske senest
kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen, jf. den kommunale og
regionale valglovs § 41, stk. 1, 2. pkt.
Reglerne om brevstemmeafgivning findes i den kommunale og
regionale valglovs kapital 6. Efter de gældende regler kan
brevstemmeafgivning til kommunale og regionale valg finde sted her
i landet på de steder i kommunerne, hvor enhver vælger
kan brevstemme (dvs. typisk borgerservicecentre eller lignende)
samt på Færøerne, i Grønland og i
udlandet (herunder søfolk på danske skibe i
udenrigsfart og danske havanlæg uden for dansk område)
fra den 3. tirsdag i august måned i valgåret, dvs. knap
3 måneder før valgdagen, jf. den kommunale og
regionale valglovs § 62, 2. pkt., § 63, stk. 3, og §
64, stk. 2. Brevstemmeafgivning på de øvrige steder
her i landet, hvor bestemte grupper af vælgere kan brevstemme
(f.eks. på sygehuse, i visse boliger og boformer efter
social- og boliglovgivningen samt i vælgerens hjem) kan
derimod først finde sted fra tirsdagen 3 uger før
valgdagen, jf. den kommunale og regionale valglovs § 62, 1.
pkt.
2.1.2.2. Baggrund og ministeriets overvejelser
2.1.2.2.1. Baggrund
De gældende bestemmelser i den kommunale og regionale
valglovs § 13, stk. 1, om tidspunktet for valg af
valgbestyrelse, § 22, stk. 1, om fristen for
bekendtgørelse af antal medlemmer, der skal vælges,
antallet af stillere, fristen for indlevering af kandidatlister
samt dato og tid for valget, § 23 om fristerne for
kandidatlistens indlevering, § 27 om fristerne for
valgbestyrelsens undersøgelse af, om de rettidigt
indleverede kandidatlister er gyldige, § 40 om fristen for
anmeldelse af listeforbund og valgforbund, § 41 om fristen for
tilbagetrækning fra et anmeldt listeforbund og valgforbund og
§ 43 om tidspunktet for bekendtgørelse af de opstillede
kandidatlister og kandidater svarer i det væsentlige til
bestemmelserne herom i den kommunale og regionale valglov af 1989,
jf. lov nr. 140 af 8. marts 1989. Bestemmelserne svarer til de
tidligere gældende bestemmelser ifølge
bemærkningerne til lovforslaget bag valgloven af 1989, jf.
Folketingstidende 1988-89, tillæg A, spalte 2767, og
tillæg A, spalte 2811-2815, idet der dog efter de tidligere
gældende bestemmelser ikke var nogen udtrykkelig tidsfrist
for valg af valgbestyrelse.
§ 6 a blev indsat ved lov nr. 1209 af 27. december 2003,
idet det blev fundet hensigtsmæssigt at indsætte en
bestemmelse om, hvornår en ændring af
styrelsesvedtægten vedrørende kommunalbestyrelsens
henholdsvis amtsrådets (nu regionsrådets) medlemstal
senest skal være vedtaget i valgåret for at få
virkning fra førstkommende valgperiode. Fristen blev
således fastsat til 1. september i valgåret for at
antallet af medlemmer, der skal vælges, er endeligt afklaret
i passende tid inden fristen for, at kommunalbestyrelsen
henholdsvis amtsrådet (nu regionsrådet) skal
bekendtgøre antallet af dem, der skal vælges, jf. den
kommunale og regionale valglovs § 22, stk. 1, nr. 1. Se
Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1912 og
tillæg A, side 1921 og 1922.
Indtil en lovændring i 2001 (lov nr. 214 af 28. marts
2001) kunne brevstemmeafgivning her i landet på
folkeregistrene ved kommunalvalg først finde sted fra 3 uger
før valgdagen, dvs. omkring det tidspunkt, hvor de godkendte
kandidatlister bekendtgøres. Begyndelsestidspunktet blev
imidlertid udstrakt til 3 måneder før valgdagen ved
den omtalte lovændring. Det skete for at imødekomme en
række henvendelser fra vælgere, der agtede at opholde
sig i udlandet i tiden omkring valgdagen, og som skulle afrejse
tidligere end 3 uger før valgdagen, hvilket var den
dagældende tidligste frist for afgivelse af brevstemme i
Danmark. De daværende vælgere blev i overensstemmelse
med dagældende regler henvist til at stemme på en dansk
diplomatisk eller konsulær repræsentation i udlandet,
hvor der også efter dagældende regler kunne brevstemmes
fra 3 måneder før valgdagen. En del vælgere
havde tilkendegivet, at der på det sted, hvor de agtede sig
hen, ikke fandtes nogen dansk repræsentation inden for
rimelig afstand. På denne baggrund blev det foreslået,
at fristen for at afgive brevstemme på folkeregistrene ved
kommunalvalg blev forlænget til samme tidspunkt som
brevstemmeafgivning i udlandet. Ministeriet henviste endvidere til,
at den foreslåede forlængelse af fristen for
brevstemmeafgivning alene ville medføre en mindre
omlægning af kommunernes opgaver. Spørgsmålet om
forholdet til fristerne for indlevering og godkendelse af
kandidatlister blev ikke rejst eller drøftet ved den
lejlighed. Se Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 2730
og tillæg A, side 2736 og side 2741.
Imidlertid er der siden - senest ved sidste kommunal- og
regionalvalg den 19. november 2013 - blevet stillet
spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i, at
brevstemmeafgivningen efter de gældende regler begynder 3
måneder før valgdagen, selvom kandidatlisterne
først er godkendt og offentligt kendt på et senere
tidspunkt (ca. 3 uger før valgdagen).
Som følge af, at brevstemmeafgivningen kan begynde
så tidligt i forhold til offentliggørelsen af de
godkendte kandidatlister, har nogle lokallister (dvs. lokale
kandidatlister, der opstiller for andre end de etablerede
landsdækkende partier) forud for kommunal- og regionalvalget
i 2013 tilkendegivet bl.a. i medierne, at de etablerede
landsdækkende partier efter lokallisternes mening har en
urimelig fordel, fordi de (og deres bogstavbetegnelser) modsat
lokallisterne allerede er kendt på det tidspunkt, hvor
brevstemmeafgivningen kan begynde 3 måneder før
valgdagen. De vælgere, der brevstemmer i tiden op til
kandidatlisternes godkendelse og offentliggørelse, vil efter
lokallisternes opfattelse derfor være mere tilbøjelige
til at stemme på en kandidatliste for et landsdækkende
parti.
Endvidere har ministeriet haft den praksis gennem de senere
år at udsende en oversigt over de godkendte
bogstavbetegnelser (dvs. bogstavbetegnelserne for de
landsdækkende partier) på det tidspunkt, hvor
brevstemmeafgivningen begynder, til ophængning de steder, man
kunne brevstemme, også før kandidatlisterne var
godkendt og offentliggjort. Der var en omfattende offentlig debat
om spørgsmålet forud for kommunal- og regionalvalget
2013, ligesom medierne i en række kommuner som følge
af denne debat søgte om aktindsigt i kandidatlisterne,
før disse var endeligt godkendt.
2.1.2.2.2. Ministeriets overvejelser
Efter ministeriets opfattelse vil der være en række
betydelige fordele ved at harmonisere fristen for seneste
indlevering og godkendelse af kandidatlisterne og fristen for
tidligste brevstemmeafgivning, således at begge frister
falder på samme tidspunkt. Herved sikres, at vælgerne i
hele brevstemmeperioden har adgang til oplysning om de opstillede
kandidatlister og kandidater, ligesom der i hele brevstemmeperioden
sikres samme vilkår for landsdækkende partier og mere
kendte lokallister i forhold til nye lokallister, som
vælgerne ikke har tilsvarende kendskab til forud for
opstillingen.
For at sikre, at vælgerne har mulighed for at gøre
sig bekendt med alle de opstillede kandidatlister til kommunale og
regionale valg, herunder særligt lokallisterne, når
brevstemmeafgivningen går i gang, vil det således
være nødvendigt at harmonisere fristen for seneste
indlevering og godkendelse af kandidatlisterne og fristen for
tidligste brevstemmeafgivning. Hensigten er, at kandidatlisterne er
klar, og grundlaget for stemmeafgivningen således er til
stede, på samme tidspunkt, som vælgerne kan begynde at
brevstemme.
En harmonisering af fristerne vil betyde, at fristen for
indlevering af kandidatlister fremrykkes, mens fristen for
tidligste brevstemmeafgivning udskydes.
Harmoniseringen af fristerne vil således kræve, at
kandidatlisterne skal være klar til indlevering og
godkendelse tidligere end hidtil. Dette kan særligt blive en
udfordring for lokallisterne i det omfang, de ikke har en lige
så fast organisation bag sig som de landsdækkende
partier. Valgdatoen for kommunale og regionale valg er imidlertid
fastsat i loven, og fristen for indlevering af kandidatlister er
dermed kendt på forhånd. Også antallet af
nødvendige stillere er kendt på forhånd.
Kandidatlisterne vil derfor kunne indrette sig herpå og bl.a.
sørge for at indhente det nødvendige antal stillere i
god tid før fristen for indlevering af kandidatlister.
Med harmoniseringen kan brevstemmeafgivningen først
påbegyndes senere end i dag, hvorved perioden, hvor
vælgerne kan brevstemme, forkortes. Erfaringsmæssigt
afgives der imidlertid normalt ikke særligt mange brevstemmer
i de første uger af brevstemmeperioden. Det er således
ikke forventningen, at ændringen af perioden for
brevstemmeafgivning vil føre til nævneværdigt
færre brevstemmer. Ministeriet har desuden overvejet, om en
udskydelse af begyndelsestidspunktet for brevstemmeafgivning til
kommunale og regionale valg alene bør omfatte
brevstemmeafgivningen på de steder i kommunerne, hvor enhver
vælger kan brevstemme. Af hensyn til vælgere, der
opholder sig i udlandet i længere tid samt de praktiske
udfordringer med postforsendelse af brevstemmer fra udlandet til
Danmark, er det fundet hensigtsmæssigt, at
be-gyndelsestidspunktet for brevstemmeafgivning på
Færøerne, i Grønland og i udlandet (herunder
søfolk på danske skibe i udenrigsfart og danske
havanlæg uden for dansk område) bibeholdes til 3
måneder før valgdagen.
2.1.2.3. Lovforslagets indhold
På baggrund af ministeriets overvejelser foreslås
det således, at fristen for indlevering og godkendelse af
kandidatlister til kommunale og regionale valg og tidspunktet for,
hvornår brevstemmeafgivning her i landet til de
pågældende valg kan begynde, harmoniseres, så
brevstemmeafgivning her i landet først kan begynde,
når kandidatlisterne er indleveret, godkendt og
offentliggjort af valgbestyrelserne. Dermed får
vælgerne det bedst mulige grundlag for at brevstemme samtidig
med, at kandidatlisterne for de landsdækkende partier og
lokallisterne ligestilles i forhold til synlighed ved
brevstemmeafgivningen.
Konkret foreslås det, at fristen for indlevering af
kandidatlister til kommunale og regionale valg ændres fra kl.
12 tirsdagen 4 uger før valgdagen til kl. 12 tirsdagen 7
uger før valgdagen. Fristen fremrykkes dermed 3 uger.
Tilsvarende ændres tidligste tidspunkt for indlevering af
kandidatlister fra tirsdagen 6 uger før valgdagen til
tirsdagen 9 uger før valgdagen. Der henvises til
lovforslagets § 3, nr. 13 og 14, med tilhørende
bemærkninger.
Det bemærkes, at det endvidere foreslås, at
kandidatlister, som allerede er repræsenteret i
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, efter anmodning
kan fritages for kravet om indsamling af underskrifter fra et
mindsteantal stillere. For de kandidatlister, der ønsker sig
fritaget for stillerkravet, foreslås der et tidligere
indleveringstidspunkt end de kandidatlister, der ikke ønsker
sig fritaget for stillerkravet, med henblik på at give
kandidatlisten mulighed for at indsamle stillere i tilfælde
af, at valgbestyrelsen ikke fritager dem for stillerkravet. Der
foreslås derfor for disse kandidatlister et krav om
indlevering senest kl. 12 tirsdagen 9 uger før valgdagen og
tidligst 11 uger før valgdagen. For nærmere herom
henvises til afsnit 2.2.2. samt lovforslagets § 3, nr. 10 og
15, med tilhørende bemærkninger.
Samtidig foreslås det, at begyndelsestidspunktet for
brevstemmeafgivning til kommunale og regionale valg på de
steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme,
ændres fra den 3. tirsdag i august måned i
valgåret, dvs. knap 3 måneder før valgdagen, til
tirsdagen 6 uger før valgdagen. Der henvises til
lovforslagets § 3, nr. 46, med tilhørende
bemærkninger.
Af hensyn til harmonisering mellem de enkelte valglove
foreslås det i øvrigt, at begyndelsestidspunktet for
brevstemmeafgivning til folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg
udskydes tilsvarende, dvs. fra 3 måneder før valgdagen
til 6 uger før valgdagen. Ved folketingsvalg begynder
perioden for brevstemmeafgivning her i landet efter de
gældende regler 3 uger før valgdagen, hvilket ofte er
sammenfaldende med tidspunktet for valget udskrivelse. På den
baggrund er der ikke anledning til at ændre
begyndelsestidspunktet for brevstemmeafgivning til folketingsvalg.
Der henvises til afsnit 2.1.3. samt lovforslagets § 1, nr. 14,
første led, og § 2, nr. 3, første led, med
tilhørende bemærkninger.
På baggrund af ændringen af tidspunktet for
indlevering af kandidatlister, jf. ovenfor, foreslås det, at
fristen for, hvornår kommunalbestyrelsen henholdsvis
regionsrådet senest skal bekendtgøre antallet af dem,
der skal vælges, antallet af stillere for en kandidatliste,
fristen for indlevering af kandidatlister samt dag og tid for
afstemningen, tilpasses tilsvarende. Fristen for
kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets
bekendtgørelse foreslås derfor ændret fra
tirsdagen 8 uger før valgdagen til tirsdagen 13 uger
før valgdagen. Der henvises til lovforslagets § 3, nr.
12.
I forlængelse af den foreslåede ændring af
fristen for bekendtgørelse af antallet af dem, der skal
vælges, foreslås det, at fristen for, hvornår
ændringer i styrelsesvedtægten, hvorved
kommunalbestyrelsens medlemstal ændres, ligeledes tilpasses,
således at sådanne ændringer for at få
virkning fra førstkommende valgperiode skal være
vedtaget senest den 1. august i valgåret i stedet for som
efter de gældende regler senest den 1. september i
valgåret. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 3, med
tilhørende bemærkninger.
Som konsekvens af ændringen af tidspunktet for indlevering
af kandidatlister, foreslås det endvidere at tilpasse
tidspunktet for, hvornår valgbestyrelsen senest skal
underrette en kandidatliste om, at den indleverede liste på
grund af væsentlige mangler må erklæres ugyldig.
Fristen for valgbestyrelsens underretning foreslås
således ændret fra lørdagen 24 dage før
valgdagen til lørdagen 45 dage før valgdagen.
Tilsvarende foreslås tidspunktet for seneste
afhjælpning af manglerne eller indlevering af en ny
kandidatliste ændret fra kl. 12 mandagen 22 dage før
valgdagen til kl. 12 mandagen 43 dage før valgdagen. Der
henvises til lovforslagets § 3, nr. 26, første led, og
nr. 27, første led, med tilhørende
bemærkninger.
Som yderligere konsekvens af ændringen af tidspunktet for
indlevering af kandidatlister til kommunale og regionale valg
foreslås tidspunktet for, hvornår kandidater og
stillere skal opfylde valgretsbetingelserne, ligeledes tilpasset.
Det foreslås således, at tidspunktet for, hvornår
kandidater til kommunale og regionale valg skal opfylde
valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen
vedrørende varigheden af forudgående fast bopæl
i riget, ændres fra 25 dage før valgdagen til 46 dage
før valgdagen, mens den endelige frist for opfyldelse af
disse betingelser ændres fra kl. 12 mandagen 22 dage
før valgdagen til kl. 12 mandagen 43 dage før
valgdagen. Tidspunktet for, hvornår stillere skal opfylde
valgretsbetingelserne, er enslydende og ændres tilsvarende.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1 og nr. 11, med
tilhørende bemærkninger.
Endvidere foreslås seneste frist for tilbagekaldelse af
indleverede kandidatlister samt seneste frist for indgåelse
af og tilbagetrækning fra anmeldte liste- eller valgforbund
tilpasset som konsekvens af de ændrede tidspunkter for
indlevering af kandidatlister. Det foreslås derfor, at
seneste frist for tilbagekaldelse af en indleveret kandidatliste
ændres fra kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen til
kl. 12 mandagen 43 dage før valgdagen. Tilsvarende
foreslås det, at seneste frist for indlevering af anmeldelse
om indgået listeforbund og valgforbund samt seneste frist for
tilbagetrækning fra anmeldte listeforbund eller valgforbund
ændres fra kl. 12 mandagen 22 dage før til kl. 12
mandagen 43 dage før. Der henvises til lovforslagets §
3, nr. 22, andet led, samt nr. 34 og 37.
Endelig foreslås det som konsekvens af de ovenfor
foreslåede tilpasninger, at tidspunktet for, hvornår
der for hver kommune og hver region senest skal vælges en
valgbestyrelse, ændres fra 8 uger før valgdagen til 13
uger før valgdagen, således at valgbestyrelsen fortsat
vælges senest 2 uger før tidligste tidspunkt for
indlevering af kandidatlister (hvilket er 11 uger for de
kandidatlister, der er fritaget for stillerkravet). Der henvises
til lovforslagets § 3, nr. 4, med tilhørende
bemærkninger.
2.1.3. Ændring af tidligste tidspunkt for
brevstemmeafgivning her i landet til Europa-Parlamentsvalg og
folkeafstemninger
2.1.3.1. Gældende regler
Efter de gældende regler kan brevstemmeafgivning til
Europa-Parlamentsvalg finde sted her i landet på de steder i
kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme (dvs. typisk
borgerservicecentre eller lignende), fra 3 måneder før
valgdagen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 2, 1.
pkt. Tilsvarende gør sig gældende for det tidligste
tidspunkt for brevstemmeafgivning til grundlovsumiddelbare
folkeafstemninger på de steder i kommunerne, hvor enhver
vælger kan brevstemme, jf. folketingsvalglovens § 100,
stk. 4.
Efter de gældende regler kan der tidligst afgives
brevstemme ved folkeafstemninger på et tidspunkt, hvor der er
den fornødne klarhed over, hvilken lov eller hvilket
lovforslag der skal afholdes afstemning om, og i øvrigt
inden for de i loven fastsatte tidsfrister.
2.1.3.2. Baggrund og ministeriets overvejelser
2.1.3.2.1. Baggrund
Indtil en lovændring i 2001 (lov nr. 215 af 28. marts
2001) kunne brevstemmeafgivning her i landet på
folkeregistrene til Europa-Parlamentsvalg og grundlovsumiddelbare
folkeafstemninger først finde sted fra 3 uger før
valgdagen. Begyndelsestidspunktet blev imidlertid udstrakt til 3
måneder før valgdagen ved den omtalte
lovændring. Det skete for at imødekomme en række
henvendelser fra vælgere, der agtede at opholde sig i
udlandet i tiden omkring valgdagen, og som skulle afrejse tidligere
end 3 uger før valgdagen, hvilket var den dagældende
tidligste frist for afgivelse af brevstemme i Danmark. De
daværende vælgere blev i overensstemmelse med
dagældende regler henvist til at stemme på en dansk
diplomatisk eller konsulær repræsentation i udlandet,
hvor der også efter dagældende regler kunne brevstemmes
fra 3 måneder før valgdagen. En del vælgere
havde tilkendegivet, at der på det sted, hvor de agtede sig
hen, ikke fandtes nogen dansk repræsentation inden for
rimelig afstand. På denne baggrund blev det foreslået,
at fristen for at afgive brevstemme på folkeregistrene ved
folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg blev forlænget til
samme tidspunkt som brevstemmeafgivning i udlandet. Ministeriet
henviste endvidere til, at den foreslåede forlængelse
af fristen for brevstemmeafgivning alene ville medføre en
mindre omlægning af kommunernes opgaver. Se Folketingstidende
2000-01, tillæg A, side 2754 og tillæg A, side 2760 og
side 2764.
2.1.3.2.2. Ministeriets overvejelser
Som det fremgår af afsnit 2.1.2., foreslås det at
udskyde begyndelsestidspunktet for brevstemmeafgivning til
kommunale og regionale valg på de steder i kommunerne, hvor
enhver vælger kan brevstemme, fra den 3. tirsdag i august
måned i valgåret til tirsdagen 6 uger før
valgdagen.
Ministeriet har under hensyn til harmonisering mellem de enkelte
valglove fundet det hensigtsmæssigt at ændre
begyndelsestidspunktet for brevstemmeafgivning til
Europa-Parlamentsvalg og grundlovsumiddelbare folkeafstemninger
på de steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan
brevstemme, til det samme tidspunkt, som efter lovforslaget vil
komme til at gælde for kommunale og regionale valg, dvs. 6
uger før valgdagen. Som nævnt i afsnit 2.1.2.2.2.
kommer der erfaringsmæssigt normalt ikke særligt mange
brevstemmer i de første par uger af en brevstemmeperiode
på 3 måneder, hvorfor ændringen kun forventes at
være af mindre betydning for vælgerne. Af hensyn til
vælgere, der opholder sig i udlandet i længere tid,
samt de praktiske udfordringer med postforsendelse af brevstemmer
fra udlandet til Danmark er det fundet hensigtsmæssigt, at
begyndelsestidspunktet for brevstemmeafgivning på
Færøerne, i Grønland og i udlandet (herunder
søfolk på danske skibe i udenrigsfart og danske
havanlæg uden for dansk område) bibeholdes til 3
måneder før valgdagen.
2.1.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås således, at begyndelsestidspunktet for
brevstemmeafgivningen til Europa-Parlamentsvalg og
grundlovsumiddelbare folkeafstemninger på de steder i
kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme, ændres
fra 3 måneder før valgdagen til 6 uger før
valgdagen. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1,
nr. 14, første led, og til § 2, nr. 3, første
led, med tilhørende bemærkninger.
2.1.4. Tidspunktet for offentlig tilgængelighed ved
alle valg til oplysninger om kandidatanmeldelser og kandidatlister
m.v.
2.1.4.1. Gældende regler
2.1.4.1.1. Folketingsvalg
Ifølge valglovgivningen sker kandidatanmeldelse til
folketingsvalg ved, at de enkelte kandidater indleverer deres
separate kandidatanmeldelse til anmeldelsesmyndigheden
(Statsforvaltningen, dog for opstillingskredse beliggende i
Bornholms Storkreds formanden for valgbestyrelsen i Bornholms
Kommune, jf. folketingsvalglovens § 33, stk. 2).
Kandidatanmeldelser skal indleveres på en formular godkendt
af social- og indenrigsministeren, jf. folketingsvalglovens §
33 a, stk. 1. Anmeldelsen skal indleveres senest kl. 12 elleve dage
før valgdagen og kan tidligst indleveres, når valget
er udskrevet, jf. folketingsvalglovens § 33, stk. 1.
Anmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og indeholde
oplysninger om kandidatens fulde navn, personnummer, stilling og
bopæl, samt det navn, hvormed vedkommende kan-didat
ønsker sig anført på stemmesedlen,
såfremt vedkommende ikke ønsker sig anført
på stemmesedlen med sit fulde navn, jf. folketingsvalglovens
§ 33 a, stk. 2. Kandidater skal i kandidatanmeldelsen
endvidere angive, om de vil opstille for et parti eller uden for
partierne, jf. folketingsvalglovens § 33 a, stk. 3 og 4. I
praksis anvendes dog forskellige formularer alt efter, om en
kandidat ønsker at opstille for et parti eller uden for
partierne. En kandidat kan tilbagekalde en indgivet
kandidatanmeldelse over for anmeldelsesmyndigheden senest kl. 12
elleve dage før valgdagen, jf. folketingsvalglovens §
34, 1. pkt.
Snarest muligt og senest umiddelbart efter udløbet af
fristen for kandidaters anmeldelse skal anmeldelsesmyndigheden
undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatanmeldelser
er gyldige, jf. folketingsvalglovens § 35. Hvis
anmeldelsesmyndigheden finder, at en kandidatanmeldelse på
grund af væsentlige mangler må erklæres ugyldig,
skal anmeldelsesmyndigheden straks meddele dette til kandidaten
eller til den kontaktperson, der er angivet i anmeldelsen. Senest
12 timer efter afgivelsen af meddelelsen kan der indleveres en ny
anmeldelse af kandidaten eller foretages en afhjælpning af
manglerne. Anmeldelsesmyndigheden træffer herefter
afgørelse om, hvorvidt anmeldelsen er gyldig og meddeler
afgørelsen skriftligt til kandidaten.
De opstillingsberettigede partier skal senest kl. 12 ti dage
før valgdagen for hver storkreds skriftligt meddele
anmeldelsesmyndigheden, hvilke kandidater partiet kan godkende i de
enkelte opstillingskredse, jf. folketingsvalglovens § 37, stk.
1 og 2. Meddelelse kan tidligst gives, når valget er
udskrevet. Meddelelsen skal for hver godkendt kandidat indeholde
oplysning om kandidatens navn, personnummer og bopæl, jf.
folketingsvalglovens § 37, stk. 3.
Senest kl. 12 ti dage før valgdagen kan et parti, der
alene har kredsvis opstilling inden for storkredsen, endvidere
skriftligt anmelde partiliste for alle partiets kandidater i
storkredsen, jf. folketingsvalglovens § 41, stk. 1 og 3.
Anmeldelse kan tidligst ske, når valget er udskrevet. Inden
for samme frister kan et parti, der har sideordnet opstilling i en
eller flere opstillingskredse, skriftligt anmelde en nomineret
kandidat i den eller de pågældende opstillingskredse,
jf. folketingsvalglovens § 41, stk. 2 og 3.
Når anmeldelsesmyndigheden har færdigbehandlet
ovenstående anmeldelser, skal anmeldelsesmyndigheden for hver
storkreds snarest muligt efter udløbet af fristen i §
37, jf. § 41, (senest kl. 12 ti dage før valgdagen)
udarbejde fortegnelser over de kandidater, der er opstillet i
vedkommende storkreds, og sende fortegnelserne til valgbestyrelsen
i hver opstillingskreds i storkredsen, jf. folketingsvalglovens
§ 42, stk. 1 og 2.
2.1.4.1.2. Europa-Parlamentsvalg
Til Europa-Parlamentsvalg sker anmeldelse af kandidatlisterne
ved, at kandidatlisterne indleveres til Social- og
Indenrigsministeriet på en formular godkendt af ministeriet
senest kl. 12 fire uger før valgdagen og tidligst 6 uger
før valgdagen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 19,
stk. 1, 1. og 2. pkt.
Kandidatlisterne skal være underskrevet eller
tiltrådt af de enkelte kandidater og indeholde oplysninger om
deres fulde navn, personnummer (for EU-diplomater m.v. dog alene
fødselsdato), statsborgerskab, stilling og bopæl samt
det navn, hvormed vedkommende kandidat ønsker sig
anført på stemmesedlen, såfremt vedkommende ikke
ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde
navn, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 19, stk. 3.
Kandidaterne skal endvidere være anført på
kandidatlisten i den rækkefølge, hvori de
ønskes anført på stemmesedlen, og
kandidatlisten skal indeholde oplysninger om, hvorvidt kandidaterne
er opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste),
eller om de er sideordnet opstillet, jf.
Europa-Parlamentsvalglovens § 19, stk. 4. En indleveret
kandidatliste kan tilbagekaldes over for social- og
indenrigsministeren senest kl. 12 fire uger før valgdagen,
jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 20, stk. 3.
Samtidig med indlevering af kandidatlister kan partier endvidere
gensidigt anmelde på en formular godkendt af social- og
indenrigsministeren, at de kandidatlister, de har indleveret,
indgår valgforbund, jf. Europa-Parlamentsvalglovens §
21.
Når Social- og Indenrigsministeriet har
færdigbehandlet ovenstående anmeldelser, skal social-
og indenrigsministeren ifølge Europa-Parlamentsvalglovens
§ 24, stk. 1 og 2, bekendtgøre i Statstidende, hvilke
kandidatlister der er godkendt, hvilke bogstavbetegnelser de har
fået tildelt, samt hvilke af kandidatlisterne der har
indgået valgforbund, og endvidere sende meddelelse til
valgbestyrelserne om de godkendte kandidatlister og deres tildelte
bogstavbetegnelser, anmeldte valgforbund samt om, hvorledes og i
hvilken rækkefølge kandidaternes navne skal
anføres på stemmesedlerne.
2.1.4.1.3. Kommunale og regionale valg
Til kommunale og regionale valg sker anmeldelse af
kandidatlisterne ved, at kandidatlisterne indleveres til formanden
for valgbestyrelsen senest kl. 12 tirsdagen fire uger før
valgdagen og tidligst tirsdagen 6 uger før valgdagen
på en formular godkendt af Social- og Indenrigsministeriet,
jf. den kommunale og regionale valglovs § 23, stk. 1.
Kandidatlisterne skal indeholde oplysning om hver enkelt
kandidats fulde navn, personnummer, statsborgerskab, stilling og
bopæl samt det navn, hvormed vedkommende kandidat
ønsker sig anført på stemmesedlen,
såfremt vedkommende ikke ønsker sig anført
på stemmesedlen med sit fulde navn, jf. den kommunale og
regionale valglovs § 24, stk. 1. Kandidaterne skal endvidere
være anført på kandidatlisten i den
rækkefølge, hvori de ønskes anført
på stemmesedlen, og kandidatlisten skal indeholde oplysninger
om, hvorvidt kandidaterne er opstillet i en bestemt
rækkefølge (partiliste), eller om de er sideordnet
opstillet, jf. den kommunale og regionale valglovs § 24, stk.
2. Kandidatlisten skal endvidere indeholde oplysning om
kandidatlistens listebetegnelse, der skal være godkendt af
kandidaterne ved deres underskrift, jf. den kommunale og regionale
valglovs § 24, stk. 3. En indleveret kandidatliste kan af alle
stillere i forening tilbagekaldes over for valgbestyrelsens formand
senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen, jf. den
kommunale og regionale valglovs § 26, 1. pkt.
Kandidatlister, der ønsker at indgå liste- og/eller
valgforbund, skal anmelde dette skriftligt til valgbestyrelsens
formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen, jf.
den kommunale og regionale valglovs § 40, stk. 1. En
kandidatliste kan trækkes tilbage fra et anmeldt liste- eller
valgforbund ved at indgive skriftligt meddelelse herom til
valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før
valgdagen jf. den kommunale og regionale valglovs § 41, stk.
1.
Når valgbestyrelsen har færdigbehandlet
ovenstående anmeldelser og fristen for anmeldelse af liste-
og valgforbund er udløbet, skal de godkendte kandidatlister,
herunder samtlige kandidaters navne, samt oplysning om anmeldte
liste- og valgforbund bekendtgøres af kommunalbestyrelsen
ved opslag de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan
brevstemme. Regionsvalgbestyrelsen underretter de
pågældende kommunalbestyrelser om de godkendte
kandidatlister og anmeldte forbund til regionsrådsvalget. Der
henvises til den kommunale og regionale valglovs § 43.
2.1.4.1.4. Sammenfatning
Mens spørgsmålet om, hvilke oplysninger
kandidaterne, partierne og kandidatlisterne skal meddele de
relevante myndigheder, samt fristerne herfor således er
præcist fastlagt, er spørgsmålet om udlevering
af kandidatlisterne ikke nærmere reguleret i
valglovgivningen, men følger de almindelige regler om
offentlighed i forvaltningen, herunder aktindsigtsreglerne efter
offentlighedsloven. Herefter kan enhver - med de nærmere
undtagelser, der er fastsat i offentlighedsloven - forlange at
blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller
oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ
sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, jf. lov nr. 606
af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen, § 7, stk.
1.
Kandidatanmeldelserne til folketingsvalg og kandidatlisterne til
Europa-Parlamentsvalg og kommunale og regionale valg ses ikke at
være omfattet af nogle af de undtagelsesbestemmelser, der
findes i offentlighedsloven (om end nogle af oplysningerne konkret
vil kunne undtages fra aktindsigt i henhold til offentlighedsloven,
f.eks. kandidaters og stilleres personnumre). Det er herunder
også tvivlsomt, om kandidatlisterne vil kunne undtages fra
aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 5, hvorefter
retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er
nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til
private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter
forholdets særlige karakter er påkrævet.
2.1.4.2. Baggrund og ministeriets overvejelser
Ved sidste kommunal- og regionalvalg modtog valgbestyrelserne et
større antal henvendelser fra medierne, der under henvisning
til reglerne om aktindsigt ønskede at få udleveret
kopi af de indleverede kandidatlister, uagtet at de endnu ikke var
godkendt af valgbestyrelsen på det pågældende
tidspunkt.
Konsekvensen af at udlevere kandidatlisterne, inden disse er
godkendt af valgbestyrelsen, er, at de modtagne kandidatlister
på det tidspunkt endnu ikke er færdigbehandlet,
herunder gennemgået for fejl og mangler. Medierne får
derved med henblik på gengivelse i offentligheden udleveret
oplysninger, der kan være fejlbehæftet, eller som
efterfølgende i øvrigt bliver underkastet
ændringer. Dette kan afstedkomme forvirring i offentligheden
om, hvilke kandidater der rent faktisk stiller op i tilfælde,
hvor medierne offentliggør lister, som ikke er endeligt
godkendt. De vælgere, der afgiver en brevstemme på et
tidspunkt, hvor kandidatlisterne er offentliggjort af medierne, men
før de er endelig godkendt og offentliggjort af
valgbestyrelsen, kan endvidere derved uforvarende komme til at
stemme på en kandidatliste eller kandidat, der i sidste ende
ikke opstiller til valget alligevel, fordi listen eller kandidaten
ikke har kunnet godkendes m.v. En brevstemme, hvor vælgeren
alene har anført navnet på en kandidat eller
kandidatliste, der ikke stiller op, vil være ugyldig.
Det vil derfor være i offentlighedens interesse at vente
med at få udleveret kandidatlisterne, til disse er
gennemgået for fejl og mangler og godkendt af
valgbestyrelsen, så grundlaget for de vælgere, der
ønsker at brevstemme, er korrekt.
Det skal altid nøje overvejes, hvis der
påtænkes at undtage oplysninger indgået i den
offentlige forvaltning fra aktindsigt i et videre omfang, end hvad
der følger af offentlighedsloven.
Her er der dog alene tale om, at offentliggørelse
udskydes fra nogle ganske få dage op til to uger i forhold
til, hvornår kandidatanmeldelserne og kandidatlisterne
alligevel vil blive offentliggjort som følge af reglerne
herom i valglovgivningen. Hertil kommer, at en harmonisering af
fristreglerne ved brevstemmeafgivning her i landet ved kommunale og
regionale valg (se nærmere herom ovenover afsnit 2.1.2.) vil
indebære, at kandidatlisterne er godkendt og offentliggjort
samtidig med, at den indenlandske brevstemmeafgivning
påbegyndes. Dette indebærer, at vælgerne ved
brevstemmeafgivning her i landet ved kommunale og regionale valg -
i modsætning til i dag - allerede fra det tidspunkt, hvor
brevstemmeafgivningen påbegyndes, vil være bekendt med
navnene på de opstillede partier og kandidater. Ved
Europa-Parlamentsvalg, hvor brevstemmeperioden på de steder,
hvor enhver vælger kan brevstemme i kommunerne, ligeledes
foreslås afkortet, jf. afsnit 2.1.3., samt ved folketingsvalg
og ved brevstemmeafgivning i udlandet ved kommunale og regionale
valg kan en offentliggørelse af kandidatlister og
kandidater, der endnu ikke er godkendt af den i loven anviste
myndighed, risikere at skabe forvirring hos vælgerne, som kan
risikere at stemme på en kandidat eller kandidatliste, der
ikke stiller op, hvilket som nævnt kan føre til, at en
brevstemme bliver ugyldig. Der forekommer herefter ikke at
være et særligt behov for vælgerne og medierne
for at få kendskab til de indleverede kandidatanmeldelser
eller kandidatlister på et tidligere tidspunkt end
offentliggørelsen.
Navnlig hensynet til, at der for vælgeren hersker den
størst mulige klarhed i alle forhold omkring valget,
herunder også, hvilke kandidatlister og kandidater der
stiller op til valget, gør efter ministeriets opfattelse, at
det er hensigtsmæssigt at indsætte en bestemmelse i den
kommunale og regionale valglov om, at kandidatlisterne først
er undergivet aktindsigt, når de er gennemgået og
godkendt af valgbestyrelsen. Her må hensynet til at
undgå en situation, hvor afgivne brevstemmer må anses
for ugyldige som følge af, at vælgeren alene har
angivet navnet på en kandidat eller kandidatliste, der
alligevel ikke er opstillet, tillægges vægt. Hensigten
er som anført ikke at hindre adgang til oplysningerne, men
alene at udsætte det tidspunkt, hvor der bliver adgang til
oplysningerne, til der er foretaget den kvalitetssikring og
godkendelse, som følger af valglovgivningen.
Af harmoniseringshensyn foreslås lignende
begrænsninger indført også for folketingsvalg og
Europa-Parlamentsvalg, hvor der ligeledes findes at være et
tungtvejende hensyn til, at der for vælgeren bør
herske den størst mulige sikkerhed i alle forhold omkring
valget, om end problemstillingen i praksis først og fremmest
har gjort sig gældende ved kommunale og regionale valg.
2.1.4.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås derfor indført i de respektive
valglove, at der ikke er offentlig adgang til oplysninger om
kandidatanmeldelser til folketingsvalg og kandidatlisterne til
Europa-Parlamentsvalg og kommunale og regionale valg før det
tidspunkt, hvor de godkendte kandidatanmeldelser til folketingsvalg
og kandidatlisterne til Europa-Parlamentsvalg og kommunale og
regionale valg efter loven skal offentliggøres.
Formålet er at undgå, at oplysningerne eksempelvis
via aktindsigt offentliggøres i medierne før det
tidspunkt, hvor kandidatlisterne og kandidaterne er godkendt og
offentliggjort af anmeldelsesmyndigheden, og før det
således ligger endeligt klart, hvilke kandidatlister og
kandidater der opstiller til det pågældende valg. Den
foreslåede ændring berører ikke
partiernes/kandidatlisternes egen offentliggørelse af, at de
opstiller til det pågældende valg, samt hvilke
kandidater, der opstiller for det respektive par-ti/kandidatliste
til det pågældende valg.
De oplysninger om partierne og kandidaternes opstilling til
folketingsvalg, der fremover ikke vil kunne gøres til
genstand for aktindsigt, før kandidatfortegnelserne er
offentliggjort af anmeldelsesmyndigheden, er ifølge
forslaget kandidatanmeldelserne, jf. folketingsvalglovens § 33
a, partiernes meddelelse om godkendelse af kandidater, jf.
folketingsvalglovens § 37, og partiernes anmeldelse om
opstillingsform, jf. folketingsvalglovens § 41. Der henvises
til forslagets § 1, nr. 5, med tilhørende
bemærkninger.
De oplysninger om kandidatlisterne til Europa-Parlamentsvalg,
der fremover ikke vil kunne gøres til genstand for
aktindsigt, før kandidatlisterne m.v. er bekendtgjort i
Statstidende af Social- og Indenrigsministeriet, er ifølge
forslaget kandidatlisterne, herunder oplysninger om de enkelte
kandidater og kandidatlisternes opstillingsform, jf.
Europa-Parlamentsvalglovens § 19, samt kandidatlisternes
anmeldelse af valgforbund, jf. Europa-Parlamentsvalglovens §
21. Der henvises til forslagets § 2, nr. 1, med
tilhørende bemærkninger.
Endelig er de oplysninger om kandidatlisterne til kommunale og
regionale valg, der fremover ikke vil kunne gøres til
genstand for aktindsigt, før kandidatlisterne m.v. er
offentliggjort af vedkommende valgbestyrelse, ifølge
forslaget følgende: kandidatlisterne, herunder oplysninger
om de enkelte kandidater og kandidatlisternes opstillingsform, jf.
den kommunale og regionale valglovs §§ 23-25, deres
anmodning om bogstavbetegnelse, jf. den kommunale og regionale
valglovs § 34, og deres anmeldelse af liste- og valgforbund,
jf. den kommunale og regionale valglovs §§ 37 og 38. Der
henvises til forslagets § 3, nr. 40, med tilhørende
bemærkninger.
2.1.5. Begrænsning af offentlig tilgængelighed
til stillerlister til kommunale og regionale valg og
folketingsvalg
2.1.5.1. Gældende regler
Efter folketingsvalglovens § 32, stk. 1, 3. pkt., skal en
kandidat, der opstiller til folketingsvalg uden for partierne,
anbefales af mindst 150 og højst 200 af opstillingskredsens
vælgere som stillere. Oplysningerne om stillernes navne og
bopæl er offentligt tilgængelige, jf.
folketingsvalglovens § 33 a, stk. 4, 3. pkt. Tilsvarende skal
kandidatlister, der vil opstilles til kommunale og regionale valg,
være underskrevet af et antal vælgere i
kommunen/regionen som stillere, idet antallet inden for de i loven
fastsatte rammer kan variere efter kommunalbestyrelsens henholdsvis
regionsrådets nærmere beslutning herom, jf. den
kommunale og regionale valglovs § 19, stk. 2 og 3.
Oplysningerne om navne og bopæl vedrørende stillere
til kommunale og regionale valg er ligeledes offentligt
tilgængelige, jf. den kommunale og regionale valglovs §
25, stk. 2, 3. pkt.
Bestemmelsen i den kommunale og regionale valglov om, at
oplysningerne om stillernes navne og bopæl er offentligt
tilgængelige, svarer til bestemmelsen i § 25, stk. 2, 2.
pkt., i den kommunale valglov af 1989, jf. lov nr. 140 af 8. marts
1989. I bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse herom
i lovforslaget anføres alene, at § 25 indeholder den
ændring i forhold til gældende regler, at stillernes
personnummer skal oplyses i stedet for fødselsdato, jf.
Folketingstidende 1988-89, tillæg A, spalte 2767, og
tillæg A, spalte 2813. Bestemmelsen om offentlig
tilgængelighed er ikke omtalt.
Bestemmelsen i folketingsvalgloven om, at oplysningerne om navne
og bopæl for stillere for kandidater uden for partierne er
offentligt tilgængelige, svarer til bestemmelsen i § 33,
stk. 4, 3. pkt., i folketingsvalgloven af 1987, jf. lov nr. 271 af
13. maj 1987. I bemærkningerne til den pågældende
bestemmelse i lovforslaget anføres alene, at stillernes
personnummer skal oplyses i stedet for fødselsdato. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslaget bag
folketingsvalgloven af 1987, jf. Folketingstidende 1986-87,
tillæg A, spalte 3237, og tillæg A, spalte 3313.
2.1.5.2. Baggrund og ministeriets overvejelser
2.1.5.2.1. Baggrund
Baggrunden for, at stillernes navne og bopæl er offentligt
tilgængelige, må findes i princippet om, at forhold
omkring et valg er åbne, herunder, at man som vælger
ved, hvem der står bag en bestemt kandidatliste eller
kandidat.
At stillernes navne og bopæl er offentligt
tilgængelige, betyder ikke, at de ligger fremme i kommunerne
til frit gennemsyn, eller at de bliver offentliggjort i
lokalaviserne eller lignende, men at enhver efter anmodning kan
få indsigt i stillernes navne og adresser.
Efter kommunal- og regionalvalget den 19. november 2013 kom det
frem, at en politisk forening havde søgt om og opnået
aktindsigt i stillerne for en bestemt kandidatliste. På den
baggrund har der været en debat om, hvorvidt oplysningerne
kunne bruges til at oprette et register over politiske modstanderes
politiske tilhørsforhold. I sin mundtlige besvarelse den 8.
november 2013 af § 20-spørgsmål nr. S 390 (FT
2013-14) fra Morten Marinus (DF) om ministerens holdning til, at
stillerne på regionale og kommunale stillerlister er
tilgængelige for offentligheden gennem aktindsigt, der var
stillet i anledning af den meddelte aktindsigt, svarede den
daværende økonomi- og indenrigsminister (Margrethe
Vestager) bl.a., at der er to forskellige hensyn på spil
på samme tid, nemlig hensynet til åbenhed omkring valg,
og hensynet til beskyttelse af ens politiske
partitilhørsforhold, som må afvejes i
lovgivningen.
I medierne har der endvidere været omtalt tilfælde,
hvor stillere er blevet opsøgt af politiske modstandere og
konfronteret med deres underskrift på stillerlisten.
2.1.5.2.2. Ministeriets overvejelser
Princippet om, at forhold omkring et valg er åbne,
herunder, at man som vælger ved, hvem der står bag en
bestemt kandidat/liste, taler for at bibeholde den gældende
bestemmelse om, at stillernes navne og bopæl er offentligt
tilgængelige. Hensynet til beskyttelse af den enkelte
stillers politiske overbevisning vejer imidlertid efter Social- og
Indenrigsministeriets opfattelse tungere, ikke mindst under
henvisning til de eksempler, der har været i den seneste tid,
på, at stillere kan have behov for beskyttelse omkring deres
politiske tilhørsforhold. Det bemærkes i den
forbindelse, at offentlighedsloven indeholder bestemmelser om
adgang til at undtage oplysninger fra retten til aktindsigt. Det
følger bl.a. af offentlighedslovens § 30, nr. 1, at
oplysninger om enkeltpersoners private forhold kan undtages fra
aktindsigt. Bestemmelsen omfatter bl.a. oplysninger om politisk
overbevisning. Oplysninger om enkeltpersoners politiske
overbevisning er endvidere omfattet af persondatalovens § 7.
Efter persondatalovens § 7 må oplysninger omfattet af
bestemmelsen som udgangs-punkt ikke behandles.
Den foreslåede ændring er ikke en fravigelse af
reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven for så vidt
angår oplysninger om stilleres navne og adresser, men et
forslag om ophævelse af de særlige bestemmelser i
valglovgivningen om offentlig tilgængelighed. Det får
den konsekvens, at offentlighedslovens regler om aktindsigt
også gælder på dette område. Herved
opnås den samme retstilstand, som gælder for
vælgererklæringer til partier, der ønsker at
blive berettigede til at stille op til valg til Folketinget, hvor
spørgsmålet om aktindsigt i
vælgererklæringer afgøres efter
offentlighedslovens regler.
2.1.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ophæve bestemmelserne i
folketingsvalgloven (for så vidt angår kandidater uden
for partierne) samt i den kommunale og regionale valglov om, at
oplysning om stillernes navne og bopæl er offentligt
tilgængelige. Spørgsmål om offentlighedens
adgang til disse oplysninger må herefter afgøres efter
offentlighedslovens almindelige regler.
Formålet er at beskytte stillernes politiske overbevisning
mod offentliggørelse. Dermed beskyttes stillere endvidere
mod chikane og repressalier m.v. som følge af deres
politiske overbevisning. Det forventes endvidere at have den
afledte effekt, at det bliver lettere for de kandidatlister, der
ikke allerede er repræsenterede i kommunalbestyrelsen eller
regionsrådet og derfor fortsat skal indsamle underskrifter
fra et mindsteantal af stillere, jf. afsnit 2.2.2., at opnå
underskrifter fra det nødvendige antal stillere.
Det vil således som hidtil være valgbestyrelsens
ansvar at kontrollere gyldigheden af de indsamlede
stillerunderskrifter.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og § 3, nr.
20, med tilhørende bemærkninger.
2.2. Lettelse af administrative byrder for kandidatlister
og kommuner
2.2.1. Fremrykning ved alle valg af sidste frist for
brevstemmeafgivning her i landet fra næstsidste til
tredjesidste søgnedag og fast åbningstid på
sidste dag for brevstemmeafgivning
2.2.1.1. Gældende regler
2.2.1.1.1. Sidste frist for brevstemmeafgivning
Sidste frist for at afgive brevstemme her i landet (inklusiv
på danske havanlæg på dansk område) til
folketingsvalg, grundlovsumiddelbare folkeafstemninger og
Europa-Parlamentsvalg er næstsidste søgnedag (hverdag
inkl. lørdag) før valgdagen. Der henvises for
så vidt angår folketingsvalg til folketingsvalglovens
§ 56 og § 58, stk. 4, for så vidt angår
grundlovsumiddelbare folkeafstemninger til folketingsvalglovens
§ 100, stk. 1, jf. § 56 og § 58, stk. 4, samt §
100, stk. 4, samt for så vidt angår
Europa-Parlamentsvalg til Europa-Parlamentsvalglovens § 26,
stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 56 og § 58, stk. 4,
samt Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 2, 1. pkt.
Til kommunale og regionale valg er fristen også
næstsidste søgnedag før valgdagen, men da
valgdagen efter den kommunale og regionale valglovs § 6, stk.
2, er fastlagt til altid at skulle finde sted 3. tirsdag i november
i valgåret, er sidste frist for at afgive brevstemme her i
landet (inklusiv på danske havanlæg på dansk
område) angivet som sidste lørdag inden valgdagen. Der
henvises til den kommunale og regionale valglovs § 62, 1.
pkt., og § 64, stk. 3.
Ved brevstemmeafgivning i udlandet er der ikke i loven fastsat
nogen sidste frist for brevstemmeafgivning. Brevstemmerne skal
imidlertid være afgivet i så god tid forud for
afstemningsdagen, at de kan være sendt hjem og modtaget i
kommunen, inden afstemningen på valgdagen begynder kl. 9. Se
til eksempel afsnit 8.6.3. i vejledning nr. 9827 af 29. oktober
2014 om afholdelse af folketingsvalg.
Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt
dagen før valgdagen, jf. folketingsvalglovens § 65,
stk. 1, 1. pkt., der i kraft af henvisningsbestemmelsen i
folketingsvalglovens § 100, stk. 1, gælder tilsvarende
for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger og i kraft af
henvisningsbestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 26,
stk. 6, gælder tilsvarende for Europa-Parlamentsvalg, samt
den kommunale og regionale valglovs § 71, stk. 1, 1. pkt.
Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens
begyndelse, kommer ikke i betragtning, jf. folketingvalglovens
§ 66, stk. 3, der i kraft af henvisningsbestemmelsen i
folketingsvalglovens § 100, stk. 1, gælder tilsvarende
for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger og i kraft af
henvisningsbestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 26,
stk. 6, gælder tilsvarende for Europa-Parlamentsvalg, samt
den kommunale og regionale valglovs § 72, stk. 3.
2.2.1.1.2. Åbningstid for brevstemmeafgivning
Enhver vælger kan ved folketingsvalg, grundlovsumiddelbare
folkeafstemninger, Europa-Parlamentsvalg og kommunale og regionale
valg brevstemme i enhver kommune her i landet, jf.
folketingsvalglovens § 53, der også gælder for
grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, jf. folketingsvalglovens
§ 100, stk. 4, og for Europa-Parlamentsvalg, jf.
Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 2, 1. pkt., samt den
kommunale og regionale valglovs § 59.
Det nærmere tidsrum for, hvornår kommunerne skal
holde åbent for brevstemmeafgivning på de steder, hvor
enhver vælger kan brevstemme, den sidste dag, hvor det efter
loven er muligt at brevstemme her i landet, jf. afsnit 2.2.1.1.1.,
er ikke udtrykkeligt reguleret i loven. I ministeriets
valgvejledninger er det dog angivet, at kommunerne skal holde
åbent i mindst nogle timer, hvis sidste frist for at
brevstemme falder på en lørdag, hvor kommunen ikke
normalt har åbent. I det tilfælde, hvor fristen falder
på en hverdag, må kommunen ikke holde et
borgerservicecenter åbent for brevstemmeafgivning i kortere
tid end borgerservicecentrets almindelige åbningstid.
Afholder kommunen brevstemmeafgivning på et sted, hvor der
foregår andre aktiviteter end ekspe-ditioner i forbindelse
med borgerservice, f.eks. på et bibliotek, en
uddannelsesinstitution eller et kulturhus m.v., kan
åbningstiden for brevstemmeafgivning og evt. andre
borgerserviceekspeditioner dog godt afvige fra den
pågældende lokations almindelige åbningstid. Det
er forudsat i loven, at kommunen på kommunens hjemmeside og
på anden egnet måde, f.eks. ved annoncering i lokale
dagblade, skal offentliggøre, hvilken eller hvilke
afdelinger i kommunen der varetager brevstemmeafgivningsfunktionen
og disses åbningstid.
Se til eksempel afsnit 8.2.2. i vejledning nr. 9827 af 29.
oktober 2014 om afholdelse af folketingsvalg.
Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt
dagen før valgdagen med henblik på at konstatere, om
disse kan komme i betragtning, jf. folketingsvalglovens § 65,
stk. 1, der i kraft af henvisningsbestemmelsen i
folketingsvalglovens § 100, stk. 1, gælder tilsvarende
for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger og i kraft af
henvisningsbestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 26,
stk. 6, gælder tilsvarende for Europa-Parlamentsvalg, samt
den kommunale og regionale valglovs § 71, stk. 1.
Afstemningen begynder ved alle valg og grundlovsumiddelbare
folkeafstemninger kl. 9, jf. folketingvalglovens § 46, stk. 1,
der i kraft af henvisningsbestemmelsen i folketingsvalglovens
§ 99, stk. 1, gælder tilsvarende for
grundlovsumiddelbare folkeafstemninger og i kraft af
henvisningsbestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 25,
stk. 1, gælder tilsvarende for Europa-Parlamentsvalg, samt
den kommunale og regionale valglovs § 52, stk. 1.
Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens
begyndelse, kommer ikke i betragtning, jf. afsnit 2.2.1.1.1.
2.2.1.2. Baggrund og ministeriets overvejelser
2.2.1.2.1. Fremrykning af sidste frist for
brevstemmeafgivning
Bestemmelserne i valglovgivningen om, at sidste dag for
brevstemmeafgivningen her i landet og på danske
havanlæg inden for dansk område er anden
søgnedag før afstemningsdagen (som ved kommunale og
regionale valg altid er tirsdag), svarer til bestemmelsen i §
56 og § 58, stk. 4, i folketingsvalgloven af 1987, jf. lov nr.
271 af 13. maj 1987 og § 62, 1. pkt., og § 64, stk. 3, i
den kommunale og regionale valglov af 1989, jf. lov nr. 140 af 8.
marts 1989. Bestemmelserne herom svarer ifølge
bemærkningerne til de tidligere gældende bestemmelser i
valglovgivningen. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslaget bag folketingsvalgloven af 1987, jf. Folketingstidende
1986-87, tillæg A, spalte 3237, og tillæg A, spalte
3320f., samt til bemærkningerne til lovforslaget bag den
kommunale valglov af 1989, jf. Folketingstidende 1988-89,
tillæg A, spalte 2767, og tillæg A, spalte 2819f.
Antallet af afgivne brevstemmer er vokset betydeligt, og under
de sidste tre folketingsvalg har man oplevet en stigning i antallet
på ca. 60 pct. Det samlede antal afgivne brevstemmer - dvs.
både de brevstemmer, der blev taget i betragtning, og de, der
ikke gjorde - udgjorde ved folketingsvalgene den 8. februar 2005,
den 13. november 2007 og den 15. september 2011 henholdsvis
168.516, 174.916 og 280.170. Brevstemmeprocenten (antal brevstemmer
i betragtning i procent af afgivne stemmer) var 4,93 pct. i 2005,
4,97 pct. i 2007 og 7,77 pct. i 2011.
Ved de seneste Europa-Parlamentsvalg var det samlede antal
afgivne brevstemmer 87.613 ved valget den 13. juni 2004, 114.491
ved valget den 7. juni 2009 og 136.903 ved valget den 25. maj 2014,
hvilket udgør en stigning i antallet fra 2004 til 2014
på ca. 64 pct. Brevstemmeprocenten i 2004, 2009 og 2014 var
henholdsvis 4,5 pct. 4,7 pct. og 5,8 pct.
Også ved de kommunale og regionale valg er der oplevet en
stigning i antallet af brevstemmer. Ved kommunalvalgene den 17.
november 2009 og den 19. november 2013 var antallet af brevstemmer,
som blev taget i betragtning, 95.168 og 168.492, mens de
tilsvarende tal for de regionale valg var 95.365 og 163.508. Dette
svarer til en brevstemmeprocent på 3,4 pct. i 2009 og 5,3
pct. i 2013 til de kommunale valg. Ved de regionale valg var
brevstemmeprocenten 3,4 pct. i 2009 og 5,2 pct. i 2013. Fra de
kommunale og regionale valg i 2009 til valgene i 2013 er der
således sket en stigning i antallet af brevstemmer på
ca. 56 pct. henholdsvis 58 pct.
I sammenhæng med det stigende antal brevstemmer oplever
kommunerne på grund af forsinkelser i postbesørgelsen
stigende problemer med rettidigt at modtage brevstemmer sendt fra
udlandet og fra andre kommuner og få dem distribueret til
gennemgang på afstemningsstederne, inden afstemningen
går i gang på valgdagen kl. 9.
Endvidere er der efter de gældende regler først
mulighed for at påbegynde gennemgangen af brevstemmerne dagen
før valgdagen. Det giver ikke de store kommuner, der
erfaringsvis modtager en stor mængde brevstemmer, ret lang
tid til at åbne og gennemgå brevstemmerne.
En fremrykning af fristen for brevstemmeafgivning skal
således bevirke, at bopælskommunen alt andet lige
modtager de sidste brevstemmer en dag tidligere og skal dermed
aflaste kommunerne i forhold til opgaven med at gennemgå sent
modtagne brevstemmer på valgdagen, inden valghandlingen
begynder. Endvidere vil en fremrykning af fristen for at brevstemme
med én dag bevirke, at et antal brevstemmer, der i dag pga.
forsinkelser i postbesørgelsen først modtages i
kommunerne efter afstemningens påbegyndelse, vil kunne
nå frem rettidigt og blive taget i betragtning.
Det bemærkes, at den udvidelse af åbningstiden
på valgdagen fra kl. 9 til kl. 8 om morgenen, som samtidig
foreslås indført, jf. afsnit 2.1.1. og lovforslagets
§ 1, nr. 6, og § 3, nr. 43, vil forstærke behovet
for at nedbringe antallet af brevstemmer, der først modtages
på afstemningsdagen inden afstemningens
påbegyndelse.
Det vil af nogle vælgere formentlig opleves som en
forringelse, at sidste frist for at brevstemme fremrykkes én
søgnedag. Der kan således være forhold (f.eks.
helbreds- eller arbejdsmæssige), der først
opstår tæt på valgdagen og som bevirker, at en
vælger, der ellers regnede med at møde op på
afstemningsstedet og stemme på valgdagen, bliver forhindret,
men ville have kunnet nå at brevstemme inden for den
gældende frist på to søgnedage inden
valgdagen.
Det må dog påregnes kun at være et fåtal
af vælgerne, der således ikke vil have mulighed for at
stemme, blot fordi fristen for brevstemmeafgivningen fremrykkes
én dag. Også i dag er der vælgere, hvis
forhindring først opstår dagen før eller
på valgdagen, og som derfor ikke får afgivet
stemme.
Brevstemmeafgivningen er endvidere et supplement til
stemmeafgivningen på valgdagen, hvor sidstnævnte stadig
må regnes for den primære stemmeadgang, idet det
bemærkes, at denne adgang samtidig foreslås udvidet med
en time om morgenen, jf. afsnit 2.1.1. og lovforslagets § 1,
nr. 6, og § 3, nr. 43.
Ministeriet vil i et samarbejde med kommunerne sørge for,
at vælgerne informeres om den ændrede frist for sidste
brevstemmeafgivning her i landet til alle typer af lovbestemte valg
og folkeafstemninger.
2.2.1.2.2. Fast åbningstid på den sidste dag for
brevstemmeafgivning
For så vidt angår fast åbningstid på den
sidste dag for brevstemmeafgivning opfordrede Folketingets Udvalg
til Prøvelse af Valgene på baggrund af en klage over
folketingsvalget den 15. september 2011 ministeriet til, at der til
alle valg fastsattes ens lukketid i alle landets kommuner på
den sidste mulige dag for brevstemmeafgivning. Se Folketingstidende
2010-11 (2. samling), A, B 1 som fremsat, betænkning afgivet
af Udvalget til Prøvelse af Valgene den 29. september 2011
(udvalgets indstilling vedr. klage nr. 1, 7 og 8).
Ministeriet overvejede i forbindelse med fremsættelsen af
et lovforslag spørgsmålet om en ændring af
valglovgivningen, således at der til alle valg fastsattes ens
lukketid i alle landets kommuner, for så vidt angår den
sidst mulige dag for brevstemmeafgivning. Se Folketingstidende
2012-13, A, L 25 som fremsat, lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 3.1. Ministeriet afstod dengang fra at
foreslå en yderligere regulering, end hvad der er
tilfældet i dag. Grunden hertil var, at ministeriet fandt, at
der var gode grunde til, at kommunalbestyrelserne fortsat havde
frihed til at fastsætte tidspunkterne for brevstemmeafgivning
i kommunen, herunder at afvejningen af på den ene side
vælgernes behov for brevstemmeafgivning og på den anden
side behovet for en forsvarlig håndtering af de modtagne
brevstemmer fandtes bedst at kunne varetages lokalt af den enkelte
kommunalbestyrelse.
Af hensyn til det stigende antal vælgere, der benytter sig
af muligheden for at brevstemme, og af hensyn til den
foreslåede forkortelse af brevstemmeperioden samt fremrykning
af sidste frist for brevstemmeafgivning, findes det imidlertid nu
hensigtsmæssigt at sikre, at der gælder nogle ensartede
minimumskrav til det tidsrum, hvor brevstemmeafgivning skal kunne
finde sted rundt omkring i kommunerne på den sidste dag, hvor
det er muligt at brevstemme her i landet. Efter ministeriets
opfattelse må hensynet til vælgerne tillægges
større vægt som følge af, at perioden for
brevstemmeafgivning bliver kortere ved grundlovsumiddelbare
folkeafstemninger, Europa-Parlamentsvalg samt kommunale og
regionale valg, idet brevstemmeafgivningens begyndelse udskydes fra
3 måneder før valgdagen til 6 uger før
valgdagen, og sidste frist for brevstemmeafgivning fremrykkes
én søgnedag. For nærmere om ændringen af
tidspunktet for brevstemmeafgivningens begyndelse henvises til
afsnit 2.1.2. og 2.1.3. samt lovforslagets § 1, nr. 14,
første led, § 2, nr. 3, første led, samt §
3, nr. 46, med tilhørende bemærkninger.
2.2.1.3. Lovforslagets indhold
2.2.1.3.1. Fremrykning af sidste frist for
brevstemmeafgivning
Det foreslås at fremrykke fristen for sidste
brevstemmeafgivning her i landet (inklusiv på danske
havanlæg på dansk område) fra to hverdage inkl.
lørdag før valgdagen til tre hverdage inkl.
lørdag før valgdagen for folketingsvalg,
grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, Europa-Parlamentsvalg og
kommunale og regionale valg. Sidste frist for brevstemmeafgivning
her i landet ved folketingsvalg, grundlovsumiddelbare
folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg ændres
således fra næstsidste søgnedag før
valgdagen til tredjesidste søgnedag før valgdagen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 og 10
(folketingsvalg), § 1, nr. 14, andet led (grundlovsumiddelbare
folkeafstemninger) samt § 2, nr. 3, andet led
(Europa-Parlamentsvalg). Ved kom-munale og regionale valg, hvor
valgdagen efter den kommunale og regionale valglovs § 6, stk.
2, er fastlagt til altid at skulle finde sted 3. tirsdag i november
i valgåret, er sidste frist for at afgive brevstemme her i
landet (inklusiv på danske havanlæg på dansk
område) angivet som sidste fredag inden valgdagen. Der
henvises til lovforslagets § 3, nr. 45 og 48.
2.2.1.3.2. Forlængelse af periode for gennemgang af
brevstemmer
Som konsekvens af den ovenfor omtalte fremrykning af sidste
frist for brevstemmeafgivning foreslås, at bestemmelserne i
valglovgivningen om perioden for gennemgangen af brevstemmerne
ændres fra (om nødvendigt) dagen før valgdagen
til (om nødvendigt) en eller to dage før valgdagen.
Herved gives kommunerne en ekstra dag til at gennemgå
brevstemmerne, inden afstemningen går i gang på
valgdagen. Afstemningens begyndelsestidspunkt foreslås at
være enten kl. 8 eller 9, afhængig af, om
afstemningsdagen falder på en arbejdsdag eller en
lørdag, søndag eller anden helligdag, jf. forslaget
til de nye regler om åbningstiden på valgdagen i
lovforslagets § 1, nr. 6, og § 3, nr. 43, med
tilhørende bemærkninger.
Det foreslås endvidere præciseret i bestemmelsen, at
gennemgangen af brevstemmerne skal være afsluttet, inden
valghandlingen går i gang på valgdagen enten kl. 8,
når valgdagen falder på en arbejdsdag for så vidt
angår folketingsvalg, folkeafstemninger og
Europa-Parlamentsvalg, samt altid ved kommunale og regionale valg,
eller kl. 9, når valgdagen falder på en lørdag,
søndag eller anden helligdag ved folketingsvalg,
folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg. Sidstnævnte
forslag til ændring medfører ingen ændring i
retstilstanden i forhold til, hvordan reglerne fortolkes i dag.
Ministeriet har dog fundet anledning til at præcisere
retstilstanden i loven, når de pågældende
bestemmelser alligevel ændres. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 11, og § 3, nr. 49, med tilhørende
bemærkninger.
2.2.1.3.3. Fast åbningstid på den sidste dag for
brevstemmeafgivning
Det foreslås endvidere at fastsætte en mindste
åbningstid fra kl. 9-16 for brev-stemmeafgivning i kommunerne
den sidste dag, hvor der kan brevstemmes, ved folketingsvalg,
grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, Europa-Parlamentsvalg og
kommunale og regionale valg. Der skal således mindst
ét sted i kommunen på de steder i kommunen, hvor
enhver vælger kan brevstemme, holdes åbent for
brevstemmeafgivning i mindst dette tidsrum. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 9 (folketingsvalg), og § 3, nr. 47
(kommunale og regionale valg). Den foreslåede ændring
af folketingsvalglovens § 56 ved lovforslagets § 1, nr.
9, gælder også for grundlovsumiddelbare
folkeafstemninger, jf. folketingsvalglovens § 100, stk. 1, og
for Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens §
26, stk. 1.
2.2.2. Fritagelse for stillerkrav ved kommunale og
regionale valg og lovfæstning af stillerantal
2.2.2.1. Gældende regler
Efter de gældende regler skal en kandidatliste til
kommunalbestyrelsesvalg være underskrevet af mindst 25
vælgere i kommunen som stillere. I kommuner med over 25.000
kommunale vælgere ved de sidst afholdte kommunale valg kan
kommunalbestyrelsen beslutte at forhøje mindsteantallet af
stillere, der dog ikke må overstige 50. For Københavns
Kommune kan mindsteantallet ikke overstige 150. Kandidatlisterne
må højst være underskrevet af et antal stillere,
der svarer til det dobbelte af mindsteantallet af stillere i
kommunen. Der henvises til den kommunale og regionale valglovs
§ 19, stk. 2.
En kandidatliste til regionsrådsvalg skal være
underskrevet af mindst 50 vælgere i regionen som stillere.
Regionsrådet kan beslutte at forhøje mindsteantallet
af stillere, der dog ikke må overstige 150. Kandidatlisterne
må højst være underskrevet af et antal stillere,
der svarer til halvdelen mere end mindsteantallet af stillere i
regionen. Der henvises til den kommunale og regionale valglovs
§ 19, stk. 3.
Beslutning om forhøjelse af stillerantallet eller om
ændring af en tidligere beslutning herom skal træffes
senest 1. juni i valgåret for at få virkning for
førstkommende valg, jf. den kommunale og regionale valglovs
§ 19, stk. 4.
Kandidatlisten skal være indleveret til formanden for
valgbestyrelsen senest kl. 12 tirsdagen 4 uger før valgdagen
og kan tidligst indleveres tirsdagen 6 uger før valgdagen,
jf. den kommunale og regionale valglovs § 23, stk. 1, 1. og 2.
pkt.
Kandidatlisten skal være underskrevet af det
fornødne antal vælgere som stillere. Stillerne skal
underskrive enten på selve kandidatlisten eller på
genparter af denne, der i givet fald skal sammenhæftes med
originalen, inden kandidatlisten indleveres, jf. den kommunale og
regionale valglovs § 25, stk. 1. Kandidatlisten skal indeholde
oplysning om hver enkelt stillers navn, personnummer (for
EU-diplomater m.fl. fødselsdato) og bopæl, jf. den
kommunale og regionale valglovs § 25, stk. 2.
Det er endvidere kandidatlistens stillere i forening, der har
beføjelse til at tilbagekalde kandidatlisten over for
valgbestyrelsens formand, samt kandidatlistens stillere og
kandidater i forening, der - medmindre de skriftligt har bemyndiget
en eller flere stillere eller kandidater hertil - har
beføjelsen til at anmelde indgåede listeforbund og
valgforbund og meddele tilbagetrækning fra anmeldte
listeforbund og valgforbund, jf. nærmere den kommunale og
regionale valglovs §§ 26, stk. 1, 40 og 41. Se
nærmere herom under afsnit 2.2.4. om overgang af visse
beføjelser til kandidatlistens repræsentant til at
træffe dispositioner på kandidatlistes vegne ved
kommunale og regionale valg.
2.2.2.2. Baggrund og ministeriets overvejelser
2.2.2.2.1. Baggrund
De gældende bestemmelser i den kommunale og regionale
valglovs §§ 19 og 25 om, hvilket antal stillere en
kandidatliste skal være underskrevet af, svarer i det
væsentlige til bestemmelserne om stillerantallet i den
kommunale og regionale valglov af 1989, jf. lov nr. 140 af 8. marts
1989 §§ 19 og 25. Bestemmelserne svarer til de tidligere
gældende bestemmelser om stillerantal ifølge
bemærkningerne til lovforslaget bag valgloven af 1989, jf.
Folketingstidende 1988-89, tillæg A, spalte 2767, og
tillæg A, spalte 2811 og 2814.
Spørgsmålet om afskaffelse af kravet om
stillerunderskrifter blev overvejet af et valglovsudvalg i 1980
(Betænkning nr. 903/1980 om en revision af Lov om kommunale
valg og Lov om valg af danske repræsentanter til
Europa-Parlamentsvalget, Delbetænkning fra
indenrigsministeriets valglovsudvalg, s. 71-72) og af et andet
valglovsudvalg i 1988 (Betænkning nr. 1138/1988
(delbetænkning 2) fra Indenrigsministeriets valglovsudvalg af
1983 om ny kommunal valglov og ny Europa-Parlamentsvalglov, s.
65-67). Begge valglovsudvalg nåede frem til at anbefale en
bibeholdelse af kravet om stillerunderskrifter også for
allerede repræsenterede lister i kommunalbestyrelsen, navnlig
ud fra hensynet til vanskelighederne ved entydigt at afgrænse
partiet/listen lokalt. Valglovsudvalget af 1983 udtalte
således, at en afskaffelse af stillerkravet for de
kandidatlister, der ved foregående kommunale valg
opnåede repræsentation i kommunalbestyrelsen, og
fortsat var repræsenteret, ville støde på den
vanskelighed, at det kunne være svært at afgøre,
hvem der tegnede listen. En eventuel afskaffelse af stillerkravet
måtte derfor yderligere gøres betinget af, at den
pågældende liste skulle være opstillet i
tilslutning til et af de landsdækkende partier, hvilket kunne
opfattes som en (ubegrundet) favorisering af kandidatlister for de
etablerede partier i forhold til andre lister.
Beslutningsforslag om afskaffelse af krav om
stillerunderskrifter for allerede repræsenterede lister er
stillet flere gange af Dansk Folkeparti, senest i foråret
2013. Se Folketingstidende 2012-13, A, B 76 om afskaffelse af
stillerlister i forbindelse med kommunale og regionale valg. Ved
behandlingen af forslaget var både Venstre, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance for Dansk Folkepartis forslag om
afskaffelse af stillerlister. Regeringen (der på
daværende tidspunkt bestod af Socialdemokraterne, Radikale
Venstre og SF) og Enhedslisten anerkendte, at der er positive
elementer i forslaget, men var under henvisning til ulemperne
samlet set imod forslaget på daværende tidspunkt (se
Folketingets Kommunaludvalgs betænkning til
beslutningsforslag B 76, jf. Folketingstidende 2012-13, B, B
76).
2.2.2.2.2. Ministeriets overvejelser
Hensynet bag kravet om stillerunderskrifter er at
understøtte en formodning for, at den pågældende
listes politiske mål m.v. har en vis udbredelse blandt
kommunens/regionens vælgere. En sådan formodning kan
for de allerede repræsenterede listers vedkommende dog
godtgøres på anden måde, idet de
pågældende lister knap 4 år tidligere via deres
opnåelse af valg har dokumenteret den nødvendige
opbakning blandt vælgerne. Det synes derfor nærliggende
at antage, at disse lister forud for valget fortsat har en
sådan opbakning. Indsamlingen af stillerunderskrifter for
disse lister kan derfor forekomme noget formalistisk.
På denne baggrund finder ministeriet det
hensigtsmæssigt, at kravet om underskrifter fra det
fornødne mindsteantal stillere afskaffes for allerede
repræsenterede kandidatlister, såfremt der for
valgbestyrelsen foreligger den fornødne identitet mellem den
kandidatliste, der blev indvalgt ved det foregående valg og
den liste, der nu stiller op til det forestående valg.
Det vil ifølge forslaget være op til
valgbestyrelsen for den pågældende kommune eller
region, som modtager og godkender kandidatlisterne, at
afgøre, hvorvidt der er den til fritagelse for stillerkravet
fornødne identitet mellem den kandidatliste, der blev valgt
ind i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet ved sidste
valg, og som fortsat er repræsenteret i det
pågældende organ på skæringsdagen for
indlevering af kandidatlisten, og den liste, der nu stiller op til
det forestående kommunal- eller regionalvalg.
Der er i bemærkningerne til bestemmelsen opstillet en
række kriterier, som valgbestyrelsen skal lægge
vægt på ved afgørelsen af, om der er den
fornødne identitet, og om en kandidatliste dermed kan
fritages for kravet om underskrifter fra det fornødne
mindsteantal stillere. Der henvises til de tilhørende
bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 10.
Hvis valgbestyrelsen ikke finder det godtgjort, at der er
identitet, kan valgbestyrelsen ikke fritage den
pågældende kandidatliste for at indhente underskrifter
fra det fornødne mindsteantal stillere. Kandidatlisten vil
således være henvist til at indsamle det mindsteantal
stillere, der er fastsat i loven, inden for den i loven fastsatte
almindelige frist, for at kunne stille op til det kommende
valg.
Endelig bemærkes, at en konsekvens af forslaget endvidere
vil være, at kandidater, der opstiller for lister, der
fritages for kravet om underskrifter fra det fornødne
mindsteantal stillere, fremover vil skulle godkendes af en
repræsentant for listen, som listens ledelse udpeger til at
udøve kandidatlistens beføjelser, jf. nærmere
afsnit 2.2.4. samt lovforslagets § 3, nr. 21 (lovens §
25, stk. 4), med tilhørende bemærkninger.
2.2.2.3. Lovforslagets indhold
2.2.2.3.1. Fritagelse for stillerkrav
Det foreslås, at kandidatlister, der ved sidste
kommunalbestyrelsesvalg henholdsvis regionsrådsvalg
opnåede repræsentation i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet og tirsdagen 9 uger før
valgdagen er repræsenteret i kommunalbestyrelsen henholdsvis
regionsrådet, efter anmodning til valgbestyrelsen kan
fritages for kravet om, at kandidatlisten til det forestående
valg skal være underskrevet af et vist mindsteantal stillere.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 10, med
tilhørende bemærkninger.
Det foreslås endvidere, at kandidatlister, der
ønsker sig fritaget for kravet om underskrifter fra det
fornødne mindsteantal stillere, skal være indleveret
til formanden for valgbestyrelsen senest kl. 12 tirsdagen 9 uger
før valgdagen, og tidligst kan indleveres tirsdagen 11 uger
før valgdagen. Der henvises til lovforslagets § 3, nr.
15, med tilhørende bemærkninger.
Det foreslås endelig, at valgbestyrelsen efter
udløbet af fristen for indlevering af kandidatlister, der
ønsker sig fritaget for stillerkravet, senest kl. 12
tirsdagen 8 uger før valgdagen skal meddele kandidatlisten,
om valgbestyrelsen fritager kandidatlisten for kravet om
underskrifter fra det fornødne mindsteantal stillere. Der
henvises til lovforslagets § 3, nr. 24, med tilhørende
bemærkninger.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at kandidatlister,
som valgbestyrelsen har fritaget for kravet om underskrifter fra
det fornødne mindsteantal stillere, ikke skal indeholde
underskrifter fra stillere. Der henvises til lovforslagets §
3, nr. 19, med tilhørende bemærkninger.
Formålet med disse forslag er som nævnt at give
valgbestyrelserne i kommunerne/regionerne en væsentlig
administrativ lettelse. Samtidig indebærer forslaget en
betydelig administrativ lettelse for de partier/lokallister, der
allerede er repræsenteret i
kommunalbestyrelsen/regionsrådet.
En betingelse for fritagelse for kravet om underskrifter fra det
fornødne mindsteantal stillere vil efter forslaget
være, at det pågældende parti/liste, der blev
valgt ind i kommunalbestyrelsen/regionsrådet ved sidste valg,
fortsat er repræsenteret i
kommunalbestyrelsen/regionsrådet den dag, fristen for
indlevering af kandidatlister udløber, og at der er
identitet mellem den liste, der blev valgt ind ved sidste valg og
nu genopstiller, samt at listen som udgangspunkt genopstiller under
samme navn.
2.2.2.3.2. Godkendelse af kandidater skal ske af kandidatens
repræsentant
Det foreslås endvidere, at en kandidatliste, der fritages
for kravet om underskrifter fra det fornødne mindsteantal
stillere, i givet fald skal udpege en person, der er berettiget til
at repræsentere kandidatlisten, og som over for
valgbestyrelsen skal godkende de nu opstillede kandidater for
kandidatlisten. Forslaget får også andre afledte
konsekvenser for den rolle, som stillere i dag spiller efter loven.
Se nærmere herom under afsnit 2.2.4. om overgang af visse
beføjelser til kandidatlistens repræsentant til at
træffe dispositioner på kandidatlistes vegne ved
kommunale og regionale valg og lovforslagets § 3, nr. 21
(forslag til den kommunale og regionale valglovs § 25, stk.
4).
2.2.2.3.3. Fastsættelse af en tidligere frist for
indgivelse af kandidatlister uden stillere
Det foreslås endvidere, at den almindelige frist for at
indlevere kandidatlister for de kandidatlister, der fortsat skal
indsamle det påkrævede mindsteantal stillere, samtidig
rykkes til senest kl. 12 tirsdagen 7 uger før valgdagen, og
det tidligste tidspunkt for indlevering af kandidatlister for
kandidatlister, der ikke er fritaget for kravet om underskrifter
fra det fornødne mindsteantal stillere, foreslås
rykket til tirsdagen 9 uger før valgdagen, se nærmere
afsnit 2.1.2. samt lovforslagets § 3, nr. 13 og 14, med
tilhørende bemærkninger. Endvidere foreslås, at
valgbestyrelsen senest kl. 12 tirsdagen 8 uger før valgdagen
skal meddele kandidatlisten, om valgbestyrelsen fritager
kandidatlisten fra kravet om underskrifter fra det fornødne
mindsteantal stillere, jf. lovforslagets § 3, nr. 24, med
tilhørende bemærkninger.
Herved får kandidatlister, der indleverer en kandidatliste
uden stillere i den tro, at identitetskravet er opfyldt, den
fornødne tid til at indsamle det fornødne antal
stillere i yderligere en uge i tilfælde af, at
valgbestyrelsen ikke finder det godtgjort, at identitetskravet er
opfyldt.
2.2.2.3.4. Fastlæggelse af stillerkrav ved lov
Da forslaget giver de allerede indvalgte og fortsat
repræsenterede kandidatlister i kommunalbestyrelsen og
regionsrådet mulighed for fritagelse for kravet om
underskrifter fra det fornødne mindsteantal stillere til
forskel fra de kandidatlister, der ikke er indvalgt i
kommunalbestyrelsen/regionsrådet ved sidste valg eller ikke
længere er repræsenteret i disse organer, og som
ønsker at opstille til det kommende valg, foreslås
endelig, at lovens bestemmelser om mindsteantal stillere
ændres, så antallet lægges fast i loven og dermed
ikke som i dag kan forhøjes efter beslutning af
kommunalbestyrelsen/regionsrådet. Herved undgås, at
partier/lister i den siddende kommunalbestyrelse eller det siddende
regionsråd kan stille krav om et (højere) antal
stillere, som ikke kommer til at gælde for dem selv, men kun
for de lister, der ikke er fritaget for kravet om underskrifter fra
det fornødne mindsteantal stillere (og som ikke er
repræsenteret i kommunalbestyrelsen/regionsrådet). Det
foreslås således, at lovens nuværende
mindsteantal stillere fastholdes på det nuværende
laveste niveau på mindst 25 stillere for alle kommuner
undtagen Aarhus, Odense og Aalborg Kommuner, hvor mindsteantallet
foreslås forhøjet til 50, og Københavns
Kommune, hvor mindsteantallet foreslås forhøjet til
150. Endvidere foreslås mindsteantallet af stillere til
opstilling til regionsrådsvalg fastsat til 50 for alle
regioner. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 8 og 9, med
tilhørende bemærkninger.
2.2.3. Afvisning af kandidatlister til kommunale og
regionale valg, der åbenbart ikke opfylder de formelle
krav
2.2.3.1. Gældende regler
Kandidatlister skal være indleveret på en formular
godkendt af social- og indenrigsministeren til formanden for
valgbestyrelsen senest kl. 12 tirsdagen 4 uger før
valgdagen, og kan tidligst indleveres tirsdagen 6 uger før
valgdagen, jf. den kommunale og regionale valglovs § 23, stk.
1. Den, der indleverer en kandidatliste, har ret til at få
kvittering for indleveringen med angivelse af tids-punktet, jf. den
kommunale og regionale valglovs § 23, stk. 2.
Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt kandidats
fulde navn, personnummer (eller fødselsdato for så
vidt angår EU-diplomater m.fl.), statsborgerskab, stilling og
bopæl samt det navn, hvormed kandidaten ønsker sig
anført på stemmesedlen, hvis kandidaten ikke
ønsker sig anført med det fulde navn, jf. den
kommunale og regionale valglovs § 24, stk. 1. Kandidatlisten
skal være underskrevet af det fornødne antal
vælgere som stillere, jf. den kommunale og regionale valglovs
§ 19, enten på kandidatlisten eller på genparter
af denne, der i givet fald skal sammenhæftes med originalen,
inden kandidatlisten indleveres, og endvidere indeholde oplysning
om hver enkelt stillers navn, personnummer (eller
fødselsdato for så vidt angår EU-diplomater
m.fl.) og bopæl, jf. den kommunale og regionale valglovs
§ 25. Kandidaterne og stillerne skal opfylde betingelserne for
valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis regi-onsrådet
på de i loven nærmere angivne tidspunkter, jf. den
kommunale og regionale valglovs § 3 henholdsvis § 20.
Kandidatlisten skal være forsynet med en listebetegnelse
inden for de lovmæssige rammer herfor, jf. den kommunale og
regionale valglovs § 24 a.
Efter udløbet af fristen for indlevering af kandidater
skal valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede
kandidatlister er gyldige, dvs. bl.a. indeholder de ovenfor
nævnte oplysninger om kandidater og det fornødne antal
stillere, underskrifter fra det fornødne antal stillere og
en lovmæssigt korrekt listebetegnelse, jf. den kommunale og
regionale valglovs § 27, stk. 1. Hvis valgbestyrelsen finder,
at en kandidatliste på grund af væsentlige mangler
må erklæres ugyldig, skal valgbestyrelsen senest
lørdagen 24 dage før valgdagen underrette
kontaktpersonen herom. Kandidatlisten har herefter frist til senest
kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen til at foretage en
afhjælpning af manglerne eller indlevering af en ny
kandidatliste, jf. den kommunale og regionale valglovs 27, stk.
2.
Afhjælpningsadgangen udelukker efter de gældende
regler, at en valgbestyrelse kan afvise helt at modtage en
kandidatliste på grund af (også åbenlyse)
formelle mangler. Valgbestyrelsen skal således i stedet give
den pågældende kandidatliste adgang til at
afhjælpe de formelle mangler i
afhjælpningsperioden.
2.2.3.2. Baggrund og ministeriets overvejelser
Den gældende bestemmelse i den kommunale og regionale
valglovs § 27, stk. 1 og 2, om valgbestyrelsens
undersøgelse af, om de rettidigt indleverede kandidatlister
er gyldige, og pligt til at tilbyde afhjælpning svarer i det
væsentlige til bestemmelserne herom i den kommunale og
regionale valglov af 1989, jf. lov nr. 140 af 8. marts 1989, §
27, stk. 1 og 2. Bestemmelserne svarer til de tidligere
gældende bestemmelser ifølge bemærkningerne til
lovforslaget bag valgloven af 1989, jf. Folketingstidende 1988-89,
tillæg A, spalte 2767, og tillæg A, spalte 2816.
De større kommuner oplever stigende problemer med
lokallister, der indleverer en mangelfuld kandidatlisteformular. I
praksis er det ifølge kommunerne først og fremmest et
problem, at nogle lokallister afleverer en kandidatliste, hvor kun
1-2 stillere er anført vel vidende, at kravet til
mindsteantal stillere er væsentligt højere, samt at
det vil tage tid at indhente de sidste stillernavne.
De pågældende kandidatlister har således i
visse tilfælde afleveret det resterende antal stillere
drypvis i afhjælpningsperioden, således at
valgbestyrelsens administration skal anvende unødigt mange
ressourcer på modtagelse og tjek af de pågældende
stillere og tilhørende oplysninger. Det er ikke alene
uhensigtsmæssigt i relation til den administrative proces med
at gennemgå og godkende kandidatlister, men også imod
hensigten med reglerne. Afhjælpningsmuligheden er
først og fremmest tænkt som en ekstra mulighed for de
kandidatlister, der reelt forsøger at indgive en korrekt
udformet kandidatliste, men hvor listen - efter en nærmere
gennemgang - viser sig at være mangelfuld.
Der synes ikke at være et reelt hensyn at varetage til de
lokallister, som indleverer stærkt mangelfulde
kandidatlister, da valgdatoen er fastsat i loven, og fristen for
indlevering af kandidatlister dermed er kendt på
forhånd. Antallet af nødvendige stillere er også
kendt på forhånd. Kandidatlisterne bør derfor
kunne indrette sig herpå og bl.a. sørge for at
indhente det nødvendige antal stillere i god tid før
fristen for indlevering af kandidatlister.
En del af de lokallister, der afleverer mangelfulde
kandidatlister, er endvidere gengangere, dvs. har også
været opstillet ved et eller flere tidligere valg. Proceduren
kan derfor ikke siges at være ukendt for de
pågældende, og den mangelfulde kandidatliste får
derved i nogle tilfælde mere karakter af manglende vilje til
at overholde formelle krav end af praktisk nødvendighed
eller ukendskab til de formelle krav.
Det er et indgribende skridt helt at afskære en
kandidatliste fra mulighed for afhjælpning. Dette kan
imidlertid være konsekvensen, hvis den stærkt
mangelfulde kandidatliste er indgivet kort før fristens
udløb og bliver afvist så tæt på fristen,
at listen ikke kan nå at indgive en ny - og mindre mangelfuld
- liste inden fristens udløb. I et sådant
tilfælde vil kandidatlisten herefter være
afskåret fra at stille op. Det er netop baggrunden for, at
det foreslås, at valgbestyrelsen alene får
beføjelse til at afvise en kandidatliste, der er forsynet
med grove formelle mangler og åbenbart ikke er gyldig.
Adgangen til at afvise at modtage en kandidatliste
forudsættes således kun benyttet rent undtagelsesvis,
og beslutning herom skal træffes i overensstemmelse med de
almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed
og lighed i forvaltningen. Forslaget vil endvidere blot give
valgbestyrelsen mulighed for, men forpligter ikke valgbestyrelsen
til at afvise en kandidatliste med væsentligt mangelfulde
oplysninger.
Endelig vil valgbestyrelsens beslutning om at afvise at modtage
en kandidatliste ikke afskære kandidatlisten fra at indlevere
en ny revideret liste, når blot dette sker inden fristens
udløb.
2.2.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der gives valgbestyrelsens formand adgang
til at afvise at modtage kandidatlister, der åbenbart ikke er
gyldige, herunder særligt indeholder mindre end halvdelen af
det fastsatte mindsteantal stillere med de oplysninger om
stillerne, der er påkrævet efter loven. Der henvises
til lovforslagets § 3, nr. 29, med tilhørende
bemærkninger. I bemærkningerne til bestemmelsen er der
givet nogle retningslinjer for, i hvilke særlige
tilfælde den foreslåede afvisningsbeføjelse kan
benyttes.
2.2.4. Overgang af visse beføjelser til
kandidatlistens repræsentant til at træffe
dispositioner på kandidatlistens vegne ved kommunale og
regionale valg
2.2.4.1. Gældende regler
Efter de gældende regler skal kandidatlisten indeholde
oplysning om kandidatlistens listebetegnelse samt hver enkelt
kandidats fulde navn, personnummer, statsborgerskab, stilling og
bopæl samt det navn, hvormed kandidaten ønsker sig
anført på stemmesedlen, hvis kandidaten ikke
ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde
navn. Kandidaterne skal anføres på kandidatlisten i
den rækkefølge, de ønskes anført
på stemmesedlen, og kandidatlisten skal også indeholde
oplysning om, hvorvidt kandidaterne er opstillet med partiliste
eller sideordnet, jf. den kommunale og regionale valglovs §
24, stk. 1 og 2.
En kandidatliste til kommunale eller regionale valg skal mindst
og kan højst være underskrevet af et i loven
nærmere angivet antal vælgere som stillere, jf. den
kommunale og regionale valglovs § 19, stk. 2 og 3, samt §
25, stk. 1. Efter indleveringen af kandidatlisten kan den kun
tilbagekaldes af alle stillere i forening over for valgbestyrelsens
formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen, jf.
den kommunale og regionale valglovs § 26, 1. pkt.
Tilføjelser til eller sletninger fra kandidatlistens
kandidater, ændringer i den rækkefølge, hvormed
kandidaterne ønskes anført på stemmesedlen og
ændringer i kandidatlistens opstillingsform skal
tiltrædes af alle kandidatlistens stillere, der med deres
underskrift godkender oplysningerne på kandidatlisten om
kandidaterne og deres rækkefølge og kandidatlistens
opstillingsform, jf. afsnit 2.2.4.2.
Anmeldelse om indgåede liste- og/eller valgforbund skal
ske skriftligt og være underskrevet af samtlige stillere, der
har underskrevet kandidatlisten (og listens kandidater), medmindre
stillerne og kandidaterne skriftligt har bemyndiget én eller
flere stillere eller kandidater til at give meddelelse om
anmeldelse, jf. den kommunale og regionale valglovs § 40, stk.
1 og 2. Tilsvarende kan en kandidatliste som udgangspunkt kun
trækkes tilbage fra et anmeldt liste- eller valgforbund,
når alle stillere (og kandidater) skriver under herpå,
medmindre stillerne (og kandidaterne) skriftligt har bemyndiget
én eller flere stillere eller kandidater til at give
meddelelse om tilbagetrækning, jf. den kommunale og regionale
valglovs § 41, stk. 1 og 2.
2.2.4.2. Baggrund og ministeriets overvejelser
I forbindelse med indleveringen af kandidatlisterne ved sidste
kommunale og regionale valg modtog Økonomi- og
Indenrigsministeriet, nu Social- og Indenrigsministeriet, et
større antal henvendelser fra kommuner, hvor det blev
problematiseret, at kandidatlisterne uden tvivl havde foretaget
ændringer i kandidatlisteformularen, f.eks. slettet eller
tilføjet kandidater, byttet om på kandidaternes
rækkefølge m.v. Det var ikke i alle tilfælde
klart, om ændringerne var sket før eller efter, at
stillernes underskrifter var indhentet.
Uanset, at det ikke fremgår direkte af loven, er det i
hidtidig praksis forudsat, at ændringer i kandidatlistens
oplysninger om kandidater, deres rækkefølge,
opstillingsform m.v., der ønskes foretaget efter, at
stillerne har underskrevet formularen, skal godkendes af samtlige
stillere. Synspunktet er således, at ændringer i
kandidaternes opstilling kan ændre forudsætningen for
stillernes oprindelige ønske om at støtte den
pågældende liste og dens kandidater, jf. afsnit
2.2.4.1.
I praksis er det dog ofte vanskeligt at vurdere for de kommunale
medarbejdere, der modtager kandidatlisterne, om foretagne
ændringer er foretaget før eller efter, at alle
stillerne har underskrevet kandidatlisten.
Det nuværende udgangspunkt - at stillerne skal godkende
hver enkelt ændring i kandidatlisten, der foretages efter
stillernes underskrift - kan synes som en noget omstændelig
proces, som ikke blot giver anledning til udfordringer i praksis,
men også rejser nogle mere principielle
spørgsmål om kandidatlisternes autonomi.
Ministeriet har derfor foretaget en vurdering af, hvilke
oplysninger en kandidatliste fremover skal have mulighed for at
ændre, uden krav om at stillernes samtykke hertil skal
indhentes. Det afgørende hensyn må være, at
stillerne ved deres underskrift godkender listebetegnelsen samt de
på listen opstillede kandidater, således at der ikke
opstilles kandidater på den pågældende liste, som
hver enkelt stiller ikke har godkendt.
Derimod forekommer det mindre tvingende, at hver enkelt stiller
også skal godkende (evt. efterfølgende) dispositioner
vedrørende (ændring af) rækkefølge
på kandidater, opstillingsform, sletning af kandidater og
indgåelse af og tilbagetrækning fra valg- og
listeforbund samt tilbagekaldelse af kandidatlisten. Her må
det af hensyn til kandidatlistens autonomi være
tilstrækkeligt, at det foreskrives, at kandidatlistens
ledelse bemyndiger en nærmere angivet repræsentant for
listen til at foretage de pågældende dispositioner
på listens vegne.
På denne baggrund ses der ikke at være demokratiske
betænkeligheder forbundet med at fratage kandidatlistens
stillere disse beføjelser og overlade dem til en
repræsentant, kandidatlistens ledelse har bemyndiget.
Henset hertil og til den ikke ubetydelige administrative
mindreudgift, der kan være forbundet med forslaget,
foreslås det således, at stillerne fremover alene skal
godkende listebetegnelsen og kandidaterne på listen, og at
andre dispositioner alene skal godkendes af kandidatlistens
repræsentant.
Det indgår også i forslaget, at visse lister
fritages for kravet om indsamling af underskrifter fra et
mindsteantal stillere (i det følgende omtalt som
stillerkravet), se afsnit 2.2.2. ovenfor. Disse lister opstilles
således ikke længere af et antal stillere. For disse
lister skal der derfor endvidere opstilles en ny procedure for
godkendelse af de kandidater, der stiller op for listen, samt for
udpegelse af den person, der kan tegne listen over for
valgbestyrelsen. Det er i den forbindelse nærliggende at give
den særligt udpegede repræsentant for listen, der
fremover skal kunne foretage en udvidet række dispositioner
for listen, jf. ovenfor, bemyndigelse til også på
listens vegne med sin underskrift på kandidatlisten at
godkende de kandidater, der fremgår af kandidatlisten.
Til Europa-Parlamentsvalg skal partierne senest samtidig med
indlevering af kandidatlisten meddele social- og
indenrigsministeren, hvilken myndighed inden for partiet der er
legitimeret til at udøve partiets beføjelser i
forbindelse med indlevering og tilbagekaldelse af kandidatlister og
anmeldelse af valgforbund, jf. Europa-Parlamentsvalglovens §
22.
På samme måde kan det organ, som i henhold til
reglerne i listens interne organisation er denne organisations
ledelse, senest samtidig med indleveringen af kandidatlister til
kommunale og regionale valg give valgbestyrelsen meddelelse om,
hvem der har kompetence til at udøve kandidatlistens
beføjelser i forbindelse med indlevering og tilbagekaldelse
af kandidatlisten, indgivelse og tilbagetrækning af
anmeldelse om liste- og/eller valgforbund m.v. og at godkende de
pågældende kandidater for listen i tilfælde, hvor
listen er fritaget for stillerkravet. Listens ledelse vil
således på samme måde, som ledelsen udpeger en
kontaktperson for partiet ved opstilling til Europa-Parlamentsvalg,
skulle udpege den person, der skal repræsentere listen ved
opstilling til kommunale og regionale valg.
2.2.4.3. Lovforslagets indhold
Henset til ønsket om at give kandidatlisterne
større autonomi til at foretage forskellige dispositioner i
forbindelse med indlevering af kandidatlisten til kommunale og
regionale valg samt det betydelige administrative ressourceforbrug,
der kan være forbundet med den nuværende retstilstand,
foreslås det, at stillerne fremover alene ved deres
underskrift skal godkende listebetegnelsen og kandidaterne på
listen med den konsekvens, at andre dispositioner i stedet alene
skal godkendes af en nærmere angivet repræsentant for
listen. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 21, (forslag
til den kommunale og regionale valglovs § 25, stk. 3) med
tilhørende bemærkninger.
Det foreslås endvidere, at en kandidatliste fremover kan
give en repræsentant udpeget af listens ledelse
beføjelse til at udøve en række dispositioner
på listens vegne, som i dag kræver samtykke fra listens
stillere. Kandidatlistens ledelse skal således senest
samtidig med indlevering af kandidatlisten give formanden for
valgbestyrelsen besked om, hvem der som repræsentant for
listen er legitimeret til at udøve kandidatlistens
beføjelser i forbindelse med indlevering og tilbagekaldelse
af kandidatlisten samt anmeldelse og tilbagetrækning fra
liste- og valgforbund, og som valgbestyrelsen i øvrigt kan
rette henvendelse til som kontaktperson vedrørende
kandidatlisten. Repræsentanten kan være stiller eller
kandidat for listen, men kan også være et andet menigt
medlem af eller funktionær ansat af listen eller en anden
person, som listen ønsker sig repræsenteret af i den
henseende. Endelig foreslås fastslået i loven, at den
angivne repræsentant for listen anses for legitimeret over
for valgbestyrelsen, indtil kandidatlistens ledelse måtte
afgive meddelelse om en ny repræsentant til formanden for
valgbestyrelsen. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 16,
med tilhørende bemærkninger.
Det foreslås derfor, at kandidatlistens repræsentant
kan foretage senere ændringer i kandidaternes
rækkefølge, ændre kandidatlistens
opstillingsform og slette en eller flere kandidater fra
kandidatlisten efterfølgende inden kandidatlistens
indlevering til valgbestyrelsen. Der henvises til lovforslagets
§ 3, nr. 21 (forslag til den kommunale og regionale valglovs
§ 25, stk. 5) med tilhørende bemærkninger.
Det foreslås endvidere, at kandidatlistens
repræsentant kan tilbagekalde en indleveret kandidatliste
over for valgbestyrelsen. Der henvises til lovforslagets § 3,
nr. 22, første led, med tilhørende
bemærkninger.
Det foreslås desuden, at kandidatlistens
repræsentant kan anmelde indgåelse af listeforbund og
valgforbund og meddele kandidatlistens tilbagetrækning fra
anmeldte listeforbund og valgforbund. Der henvises til
lovforslagets § 3, nr. 35 og 36 samt nr. 38 og 39, med
tilhørende bemærkninger.
Det foreslås herudover, at kandidatlistens
repræsentant kan anmode om tildeling af samme
bogstavbetegnelse som andre kandidatlister med samme
listebetegnelse. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 33,
med tilhørende bemærkninger.
Det foreslås, at kandidatlistens repræsentant kan
anmelde, hvilken forening eller hvilke vælgere der på
kandidatlistens vegne kan ansøge om og modtage
partistøtte. Der henvises til lovforslagets § 3, nr.
41, med tilhørende bemærkninger.
Endvidere foreslås det, at den pågældende
repræsentant for listen træder i stedet for den
kontaktperson for listen, som valgbestyrelsen efter de
gældende regler skal underrette i forskellige
sammenhænge, når valgbestyrelsen har fundet fejl eller
mangler i den indleverede kandidatliste, har truffet
afgørelse om kandidatlistens gyldighed og om godkendelsen af
kandidater eller slettet overskydende kandidater fra listen m.v.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 26, andet led,
(meddelelse om fejl eller mangler), nr. 28 (meddelelse om
valgbestyrelsens afgørelse) og nr. 32 (meddelelse om
sletning af overskydende kandidater).
Kandidatlistens repræsentant skal derfor også
underskrive kandidatlisten, og listen skal endvidere
påføres oplysninger om repræsentantens navn,
bopæl og kontaktoplysninger. Der henvises til lovforslagets
§ 3, nr. 18, med tilhørende bemærkninger.
Endelig foreslås, at en repræsentant for listen
fremover ved sin underskrift på kandidatlisten skal kunne
godkende de opstillede kandidater for en kandidatliste, som
valgbestyrelsen efter listens anmodning har fritaget for kravet om
indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere, fordi den
pågældende liste blev indvalgt til kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet ved sidste kommunale og regionale
valg, og tirsdagen 9 uger før valgdagen fortsat er
repræsenteret i kommunalbestyrelsen henholdsvis
regionsrådet. Repræsentantens
godkendelsesbeføjelse træder i stedet for den
godkendelse af kandidater, stillerne ved deres underskrift på
kandidatlisten foretager. Der henvises til lovforslagets § 3,
nr. 21, (forslag til den kommunale og regionale valglovs § 25,
stk. 4) med tilhørende bemærkninger.
Om fritagelse for kravet om indsamling af underskrifter fra et
mindsteantal stillere henvises nærmere til afsnit 2.2.2.
ovenfor samt lovforslagets § 3, nr. 10, 15 og 19, med
tilhørende bemærkninger.
2.3. Modernisering i øvrigt
2.3.1. Afskaffelse af borgerligt ombud ved opstilling som
kandidat til kommunale og regionale valg
2.3.1.1. Gældende regler
Pligten til at lade sig opstille som kandidat til kommunale og
regionale valg fremgår kun indirekte af den kommunale og
regionale valglov ved bestemmelserne om fritagelse for opstilling i
lovens §§ 5 og 29.
Den, der på valgdagen er fyldt 60 år eller har
været medlem af en kommunalbestyrelse, et amtsråd eller
et regionsråd i 2 hele sammenhængende valgperioder
eller ikke har dansk indfødsret, har således ikke
pligt til at lade sig opstille som kandidat, jf. den kommunale og
regionale valglovs § 5.
En kandidat, der ikke har pligt til at lade sig opstille som
kandidat, skal slettes af kandidatlisten, hvis den
pågældende senest kl. 12 fredag 25 dage før
valgdagen indgiver skriftlig anmodning herom til valgbestyrelsens
formand, jf. den kommunale og regionale valglovs § 29.
Endvidere skal kandidaten i dag ved sin underskrift på
kandidatlisten alene tiltræde kandidatlistens
listebetegnelse, jf. den kommunale og regionale valglovs § 24,
stk. 3, 2. pkt., og kandidatlistens indgåelse af og
tilbagetrækning fra listeforbund og valgforbund, jf. den
kommunale og regionale valglovs § 40, stk. 1, og § 41,
stk. 1. Kandidaten skal ikke samtykke i selve opstillingen.
Modsat findes udtrykkelige bestemmelser i både
folketingsvalgloven og Europa-Parlamentsvalgloven, hvorefter ingen
kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig som kandidat
til valget (folketingsvalg) eller givet samtykke hertil
(Europa-Parlamentsvalg), jf. folketingsvalglovens § 5 og
Europa-Parlamentsvalglovens § 7.
Som konsekvens af, at en kandidat i princippet uden sit samtykke
kan opstilles for forskellige kandidatlister, skal valgbestyrelsen
snarest spørge en kandidat, der er opført som
kandidat på mere end én kandidatliste, hvilken
kandidatliste den pågældende kandidat ønsker sig
opført på, jf. den kommunale og regionale valglovs
§ 30. Såfremt kandidaten ikke straks oplyser dette,
foretager valgbestyrelsen lodtrækning mellem
kandidatlisterne, medmindre der for valgbestyrelsen er sikre
holdepunkter for, hvilken kandidatliste kandidaten
foretrækker. I så fald godkendes den
pågældende som kandidat for denne kandidatliste og
slettes af den eller de øvrige kandidatlister.
2.3.1.2. Baggrund og ministeriets overvejelser
2.3.1.2.1. Baggrund
Der har siden oprettelsen af de kommunale råd været
en tradition for, at medlemskab af disse er et borgerligt ombud,
dvs. at enhver valgbar person har pligt til at lade sig vælge
til og at varetage hvervet som medlem af kommunalbestyrelser og
tidligere også amtsråd, nu regionsråd.
Begrundelsen herfor har i første række været
et ønske om at sikre, at hvervene kunne besættes med
tilstrækkeligt kvalificerede personer, som endvidere
afspejler de forskellige synspunkter blandt vælgerne inden
for kommunerne og senere også amter/regioner. Der henvises
til betænkning nr. 903/1980 om en revision af Lov om
kommunale valg og Lov om valg af danske repræsentanter til
Europa-Parlamentet - Delbetænkning fra indenrigsministeriets
valglovsudvalg, side 39.
I delbetænkning 2 fandt valglovsudvalget, at udvalget
måtte afstå fra at stille forslag om direkte
ophævelse af opstillingspligten ud fra en samlet afvejning af
de lovtekniske fordele ved en formel direkte afskaffelse af
opstillingspligten og af den principielle betydning for
kommunestyret, som opretholdelsen af opstillingspligten samt
pligten til at modtage og varetage hvervet måtte
tillægges, jf. betænkning nr. 1138/1988 om en ny
kommunal valglov og en ny Europa-Parlamentsvalglov, side 56-57.
I lov nr. 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg (lovforslag nr.
107 som fremsat, jf. Folketingstidende 1988-89, tillæg A,
spalte 2767, 2806) blev reglerne om opstillingspligt således
videreført som §§ 5 og 29.
2.3.1.2.2. Ministeriets overvejelser
Reglen om opstillingspligt for kommunale og regionale kandidater
er uden praktisk betydning, da det efter loven er en
gyldighedsbetingelse for kandidatlisten, at alle kandidater med
deres underskrift har tiltrådt listebetegnelsen samt
indgåelsen af evt. liste- og/eller valgforbund. Modvillige
kandidater kan således ved at undlade at undertegne
kandidatlisteformularen slippe for at blive opstillet, idet de i
så fald vil blive taget af kandidatlisten af valgbestyrelsen,
der påser listernes overholdelse af de formelle krav.
Ifølge ministeriets vejledninger om afholdelse af kommunale
og regionale valg, senest Vejledning nr. 9458 af 29. august 2013 om
afholdelse af kommunale og regionale valg, afsnit 6.3.2., nr. 6),
skal valgbestyrelsen således slette en kandidat af listen,
hvis den pågældende ikke ønsker at
underskrive/tiltræde listebetegnelsen.
På denne baggrund og under hensyn til, at
opstillingspligtens oprindelige formål (at sikre, at hvervene
kan besættes med tilstrækkeligt kvalificerede personer,
der samtidig er repræsentative for de forskellige holdninger
i kommuner og amter/regioner) ikke længere gør sig
gældende, foreslås pligten til at lade sig opstille som
kandidat til kommunale og regionale valg afskaffet. Det er i dag en
forudsætning for kandidatlisternes politiske virke i
kommunalbestyrelser og regionsråd, at de rekrutterer
kandidater, der frivilligt ønsker at stille op for den
pågældende liste.
En afskaffelse af pligten til at lade sig opstille som kandidat
må således indebære en samtidig ændring af
loven, således at kandidaten fremover ved sin underskrift
på kandidatanmeldelsen skal give samtykke til at stille op
som kandidat for den pågældende liste.
Som en konsekvens heraf må reglerne om, at en kandidat i
tilfælde af, at kandidaten står opført på
mere end én kandidatliste, skal spørges af
valgbestyrelsen, hvilken kandidatliste den pågældende
kandidat ønsker sig opført på, ændres.
Der bør således ske en harmonisering med de
tilsvarende regler for opstilling som kandidat til folketingsvalg
og Europa-Parlamentsvalg, hvorefter opstilling som kandidat for
mere end ét parti indebærer, at kandidaten ikke kan
anses for kandidat for nogen af partierne.
Reglerne om fritagelse for opstilling til valg for visse
persongrupper (over 60 år, tidligere repræsenteret i to
på hinanden følgende perioder, eller statsborger i et
andet land end Danmark) hænger sammen med reglerne for
fritagelse for at modtage valg henholdsvis for medlemskabet af
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet. Disse regler er
også en følge af, at hvervet som kommunalbestyrelses-
eller regionsrådsmedlem er et borgerligt ombud. Efter disse
regler har enhver, der er valgbar, pligt til at modtage valg og
enhver, der har modtaget valget, pligt til at varetage hvervet i
kommunalbestyrelsens eller regionsrådets funktionsperiode,
medmindre medlemmet har rimelig grund til at blive fritaget herfra.
Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet skal
således efter den kommunale og regionale valglovs § 92
efter anmodning fra den valgte meddele fritagelse for valget,
såfremt den valgte på grund af sin helbredstilstand,
varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende
har rimelig grund til at ønske sig fritaget for valget.
Tilsvarende skal kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet
efter den kommunale og regionale valglovs § 103 efter
anmodning fra et medlem ud fra tilsvarende grunde fritage et medlem
for sit medlemskab i løbet af kommunalbestyrelsens
henholdsvis regionsrådets funktionsperiode.
Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, om det fortsat
bør kræve en særlig grund at blive fritaget for
at modtage valget som medlem af/efterfølgende blive fritaget
for sit medlemskab af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.
Hensynet til kontinuiteten i organets arbejde taler efter
ministeriets opfattelse imidlertid med væsentlig styrke for
at bibeholde reglerne på dette punkt. Pligten til som
udgangspunkt at modtage valg og til som udgangspunkt fortsat at
varetage hvervet som medlem af kommunalbestyrelsen eller
regionsrådet foreslås således bibeholdt.
2.3.1.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at afskaffe pligten til at lade sig opstille
til kommunale og regionale valg (borgerligt ombud). Formålet
hermed er dels at modernisere den kommunale og regionale valglov,
dels at forenkle opstillingsreglerne ved en ophævelse af den
formelle opstillingspligt, som er uden praktisk betydning i dag for
selve opstillingen, og hvis oprindelige formål (at sikre, at
hvervene kan besættes med tilstrækkeligt kvalificerede
personer, der samtidig er repræsentative for de forskellige
holdninger i kommuner og amter/regioner) ikke længere
gør sig gældende. Ingen vil herefter være
forpligtet til at stille op som kandidat til kommunalbestyrelsen
eller regionsrådet. Der henvises til lovforslagets § 3,
nr. 2, med tilhørende bemærkninger.
Som konsekvens af denne ændring foreslås samtidig,
at reglerne for, hvilken konsekvens det skal have, hvis en kandidat
stiller op for mere end én kandidatliste til det samme valg,
harmoniseres med de tilsvarende regler for opstilling som kandidat
til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Herefter vil
opstilling som kandidat for mere end én kandidatliste til
samme valg (kommunalvalg eller regionalvalg) indebære, at
kandidaten ikke kan anses for kandidat for nogen af
kandidatlisterne. Den samme kandidat kan dog fortsat stille op
både for en liste til kommunalvalget og en (anden) liste til
regionalvalget. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 31,
med tilhørende bemærkninger.
Endelig foreslås, at kandidaten fremover ved sin
underskrift på kandidatanmeldelsen skal give samtykke til at
stille op som kandidat for den pågældende liste. Der
henvises til lovforslagets § 3, nr. 17, med tilhørende
bemærkninger.
Det foreslås også, at kandidaten fremover indtil
kandidatlistens indlevering til valgbestyrelsen får ret til
at trække sit tilsagn om at virke som kandidat tilbage, mens
kandidaten ikke efter kandidatlistens indlevering har ret hertil.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 23, med
tilhørende bemærkninger.
Det foreslås endelig, at der indsættes en
bestemmelse om, at en kandidat, der ikke ved sin underskrift
på kandidatlisten har givet sit tilsagn om at virke som
kandidat, skal slettes af kandidatlisten. Der henvises til
lovforslagets § 3, nr. 30, med tilhørende
bemærkninger.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske og
administrative konsekvenser for staten.
Forslaget om fremrykning af åbningstiden til kl. 8 for
valghandlinger, der afholdes på en arbejdsdag, jf. afsnit
2.1.1., vil påføre kommunerne merudgifter navnlig til
aflønning for over- og merarbejde til det kommunalt ansatte
personale, som medvirker til forberedelsen og afviklingen af
valghandlingen, herunder pedeller, IT-medarbejdere m.v., som for en
dels vedkommende vil skulle møde tidligere på arbejde.
Merudgifterne for kommunerne under ét er beregnet til at
udgøre ca. 5,9 mio. kr. per valghandling, som vil blive
kompenseret via Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Herfra vil
dog skulle fratrækkes besparelser for kommunerne som
følge af de øvrige forslag, der gør
administrationen lettere for kommunerne, og således
udløser negativ DUT, se nærmere nedenfor.
Forslaget om, at kommunerne fremover skal holde åbent for
stemmeafgivning på afstemningsstederne fra kl. 8 om morgenen,
vil endvidere påføre kommunerne nogle negative
administrative konsekvenser i forhold til, at medarbejdere, der
medvirker ved valghandlingen, vil skulle møde tidligere
på arbejde på valgdagen. Endvidere kan der være
nogle tidsmæssige udfordringer med instruktionen af
valgstyrere og tilforordnede vælgere inden valghandlingen
går i gang.
En forkortelse af perioden for brevstemmeafgivning her i landet
på de steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan
brevstemme, jf. afsnit 2.1.2. og 2.1.3, vil sammen med forslaget om
fremrykning af sidste frist for brevstemmeafgivning her i landet,
jf. afsnit 2.2.1., have nogle positive økonomiske
konsekvenser for kommunerne (negativ DUT). Uanset, om der ved
fremtidige valg og folkeafstemninger bliver afgivet det samme antal
brevstemmer som hidtil, er det forventningen, at kommunerne vil
kunne mindske deres beredskab og ekstra bemanding i forbindelse med
modtagelse af brevstemmer på borgerservicecentre m.v.,
når perioden for brevstemmeafgivning forkortes med op til 6-7
uger. Hertil kommer, at kommunerne ikke længere vil skulle
holde ekstraordinært åbent for brevstemmeafgivning i de
tilfælde, hvor den sidste frist for brevstemmeafgivning efter
de hidtil gældende regler er faldet på en
lørdag, hvilket er tilfældet for kommunale og
regionale valg, som altid falder på en tirsdag. Det er
også tilfældet for de folketingsvalg, som afholdes
på en tirsdag. I disse tilfælde vil sidste frist for
brevstemmeafgivning efter forslaget fremover være fredagen
før valget - og dermed på en dag, hvor
borgerservicecentre normalt holder åbent.
Forslaget om fritagelse for kravet om indhentelse af
underskrifter fra et mindsteantal stillere for kandidatlister, der
opnåede repræsentation i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet, og som 9 uger før valgdagen
fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen henholdsvis
regionsrådet (stillerkravet), jf. afsnit 2.2.2., vil have
positive økonomiske konsekvenser for kommunerne og
regionerne (negativ DUT), der således ikke længere skal
foretage den manuelle kontrol af oplysninger om personnummer,
statsborgerskab, navn, bopæl og valgret for mellem 25-150
stillere pr. kommune pr. liste, der fremover fritages for
stillerkravet, og 50-100 stillere pr. region pr. liste, der
fremover fritages for stillerkravet. Dette svarer efter Social- og
Indenrigsministeriets vurdering til, at kommunerne sparer i alt ca.
21.000 opslag, hvilket vil indebære en økonomisk
lettelse for kommunerne, som skønnes at beløbe sig
til ca. 150.000 kr. pr. kommunal- og regionalvalg.
Forslaget om mulighed for afvisning af kandidatlister med
åbenbare formelle fejl, jf. afsnit 2.2.3., vil ligeledes
medføre nogle positive konsekvenser for kommunerne, idet de
vil blive sparet for arbejdet med at gennemgå kandidatlister,
der er åbenbart mangelfulde, og herunder på ny
gennemgå disse i afhjælpningsperioden.
Forslaget om overgang af visse beføjelser til en
repræsentant for listen, jf. afsnit 2.2.4., vil ligeledes
medføre nogle positive konsekvenser for kommunernes
behandling af tvivlsspørgsmål i forhold til, om der er
rettet i kandidatlisten på en måde, der strider mod
stillernes vilje, idet repræsentanten for kandidatlisten
tillægges en række beføjelser, som tidligere
tilkom stillerne.
Der er opnået enighed med KL om, at kommunerne under
ét kompenseres for et beløb på 5,7 mio. kr. pr.
valg/afstemning, som udmøntes i 3,0 mio. kr. årligt i
DUT-kompensation.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Fremrykningen af tidspunktet for åbningen af
afstemningsstederne til kl. 8 om morgenen, når valgdagen
falder på en arbejdsdag, jf. afsnit 2.1.1., vil have en
positiv virkning for de borgere, der ønsker at kunne afgive
deres stemme, inden de møder på arbejde. Ved
fremrykningen af åbningstidspunktet vil flere borgere kunne
nå at afgive deres stemme på valgdagen, inden
arbejdstidens begyndelse, og kan dermed undgå at skulle
stemme efter arbejdstids ophør, hvor der erfaringsvis er
mange, der møder op for at stemme i tidsrummet 16-18,
hvilket fører til kødannelse på nogle af
afstemningsstederne. Når vælgerne således
får mulighed for at fordele sig lidt mere på
henholdsvis morgen- og aftenafstemning, vil det kunne
medføre, at presset også lettes på
afstemningsstederne om aftenen med mindre kødannelse til
følge.
For de borgere, der ønsker at stille op som kandidater
til de kommunale og regionale valg, vil fremrykning af tidspunktet
for indlevering af kandidatlister, jf. afsnit 2.1.2., betyde, at
kandidatlisterne skal være klar til indlevering til
valgbestyrelsen på et tidligere tidspunkt, nemlig 3 uger
tidligere end i dag. Da valgdatoen er fastsat i loven og dermed
kendt på forhånd, vurderes ændringen dog at have
meget begrænsede konsekvenser for de borgere, der
ønsker at stille op som kandidater til de kommunale og
regionale valg.
For vælgerne vil udskydelsen af tidspunktet for
brevstemmeafgivningens begyndelse til de kommunale og regionale
valg, Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger betyde, at
perioden, hvor det er muligt at brevstemme, forkortes med 6-7 uger,
jf. afsnit 2.1.2 og 2.1.3. Endvidere får vælgerne ved
alle valgtyper én dag mindre at brevstemme i ved, at sidste
frist for brevstemmeafgivning rykkes fra 2 til 3 søgnedage
før valgdagen, jf. afsnit 2.2.1. Det kan medføre, at
nogle vælgere, der først på 2. søgnedag
før valgdagen bliver forhindret i at møde frem
på valgdagen på grund af sygdom, udlandsrejse eller
lignende, ikke længere vil have mulighed for at afgive deres
stemme til valget. Til gengæld vil vælgerne på
det tidspunkt, hvor brevstemmeafgivningen begynder, have det fulde
overblik over alle opstillede kandidatlister og kandidater fra
såvel landsdækkende partier som lokallister. Dermed ved
vælgerne med sikkerhed, hvem de kan stemme på allerede
fra første dag. Endvidere er der allerede i dag nogle
vælgere, der bliver forhindret efter fristen for
brevstemmeafgivning er udløbet, men før valgdagen, og
som derfor ikke kan stemme til valget, ligesom brevstemmer, der
afgives meget sent, i nogle tilfælde på grund af
forsinkelser i postbesørgelsen allerede i dag ikke når
rettidigt frem til trods for, at de er afgivet inden for fristen.
Antallet af vælgere, der ikke får stemt, fordi de sent
i forhold til valgdagen bliver forhindret i at møde op og
stemme på valgdagen, vurderes således at være
meget begrænset.
Endvidere kan vælgere fremover være stillere for en
kandidatliste (som stadig er omfattet af kravet om stillere), uden
at dette i almindelighed indebærer en risiko for, at
oplysning herom bliver offentligt kendt, idet bestemmelsen om
offentlig tilgængelighed til sådanne oplysninger
ophæves.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. december
2014 til den 29. januar 2015 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske
Handicaporganisationer, Danske Ældreråd, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Danske Regioner, Danske Seniorer, Dansk Ungdoms
Fællesråd (DUF), Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, DESA Dansk Erhvervssammenslutning, Det Centrale
Handicapråd, Domstolsstyrelsen, Forbrugerrådet
Tænk, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, FSR - danske
revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF), Institut for Menneskerettigheder, KL,
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes
Lønningsnævn, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Netværket af
Ungdomsråd (NAU), Regionernes Lønnings- og
Takstnævn (RLTN), Stats- og Kommunalt Ansattes
Forhandlingsfællesskab (SKAF), Vestre Landsret, Østre
Landsret, Ældre Sagen.
| Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Forslaget om, at
brevstemmeafgivningsperioden forkortes med op til 6-7 uger, vil
medføre nogle besparelser for kommunerne (negativ
DUT). Forslaget om, at valgbestyrelserne kan
fritage visse kandidatlister fra stillerkravet, vil indebære,
at kommunerne og regionerne ikke længere manuelt skal tjekke
stillere for størsteparten af de kandidatlister, der stiller
op til kommunal- og regionalvalg, hvilket vil indebære en
økonomisk lettelse for kommunerne, som skønnes at
beløbe sig til ca. 150.000 kr. pr. kommunal- og
regionalvalg. Andre tiltag, som vil indebære en
besparelse for kommunerne i form af færre udgifter til
administration, vil være forslaget om mulighed for afvisning
af kandidatlister med åbenbare formelle fejl og overgang af
visse beføjelser til en repræsentant for listen. | Forslaget om, at kommunerne fremover skal
holde åbent for stemmeafgivning på afstemningsstederne
fra kl. 8 om morgenen, vil påføre kommunerne under
ét udgifter på ca. 5,9 mio. kr. pr. valghandling, som
vil blive DUT-kompenseret, jf. nærmere afsnit 3. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Forslaget om, at
brevstemmeafgivningsperioden forkortes med op til 6-7 uger, vil
medføre nogle positive administrative konsekvenser for
kommunerne, der således væsentligt vil få
forkortet det tidsrum, hvor de skal have åbent for
brevstemmeafgivning på de steder, hvor enhver vælger
kan brevstemme. Kommuner og regioner vil som følge
af forslaget om afskaffelse af stillerkravet for lister, der blev
valgt ind ved sidste kommunal- og regionalvalg, og som 9 uger
før valget stadig er repræsenteret i
kommunalbestyrelsen/regionsrådet, spare nogle administrative
ressourcer til opslag i CPR og gennemgang af navne og oplysninger
for henved 21.000 stillere. Andre tiltag, som vil indebære
positive administrative konsekvenser for kommunerne, er navnlig
forslaget om mulighed for afvisning af kandidatlister med
åbenbare formelle fejl, overgang af visse beføjelser
til en repræsentant for listen, samt ændring af
tidspunktet for offentlig tilgængelighed ved alle valg af
oplysninger om kandidatanmeldelser og kandidatlister. | Forslaget om, at kommunerne fremover skal
holde åbent for stemmeafgivning på afstemningsstederne
fra kl. 8 om morgenen, vil påføre kommunerne nogle
negative administrative konsekvenser i forhold til, at
medarbejdere, der medvirker ved valghandlingen, vil skulle
møde tidligere på arbejde på valgdagen.
Endvidere kan der være nogle tidsmæssige udfordringer
med instruktionen af valgstyrere og tilforordnede vælgere
inden valghandlingen går i gang. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Borgerne vil kunne stemme tidligere
på valgdagen og dermed i nogle tilfælde kunne nå
at stemme, før de møder på arbejde. Herved kan
evt. kødannelse ved afstemningsstederne om
eftermiddagen/aftenen mindskes. Borgerne vil kende kandidaterne til
kommunale og regionale valg allerede fra det tidspunkt, hvor
brevstemmeafgivningen her i landet på de steder i kommunerne,
hvor enhver vælger kan brevstemme, kan begynde. Vælgere kan fremover være
stillere for en kandidatliste, uden at oplysning herom i
almindelighed bliver offentligt tilgængelig. | Borgerne vil få forkortet den
periode, hvor de kan afgive en brevstemme, med op til 6-7 uger og
vil ikke længere kunne stemme på 2. søgnedag
før valget. Borgere, der ønsker at stille op
til kommunale og regionale valg, vil skulle indlevere deres
kandidatlister 3 uger tidligere end i dag. | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Med den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 6 i
folketingsvalglovens § 29 slås det fast, at det er
valgstyreformandens ansvar, at der til enhver tid er det
nødvendige antal valgstyrere til stede på
afstemningsstedet til, at der kan sikres en hensigtsmæssig
afvikling af valghandlingen og stemmeoptællingen. Endvidere
fastslås det, at der altid skal være et flertal af de
udpegede valgstyrere til stede på afstemningsstedet under
valghandlingen og under den efterfølgende
stemmeoptælling. Det tydeliggøres endvidere med
bestemmelsen, at valgstyrerne skal rette sig efter
valgstyrerformandens anvisninger. Endelig fastslår
bestemmelsen, at alle valgstyrere skal være til stede ved
underskrivningen af afstemningsbogen.
Med bestemmelsens 1. pkt. indføres der mulighed for at
aflaste valgstyrerne ved, at valgstyrerformanden kan beslutte, at
valgstyrerne på skift kan forlade afstemningsstederne
både umiddelbart inden og under valghandlingen samt den
efterfølgende stemmeoptælling for at holde pause(r),
når det ellers er foreneligt med afviklingen af de
forskellige opgaver før, under og efter valghandlingen. Det
kan f.eks. være på tidspunkter i løbet af dagen,
hvor der erfaringsmæssigt ikke møder så mange
vælgere op for at stemme.
Valgstyrerne må fortsat ikke forlade afstemningsstedet
umiddelbart inden og under valghandlingen og den
efterfølgende stemmeoptælling uden at have anmodet om
og fået tilladelse hertil af valgstyrerformanden.
Valgstyrerformanden er således ansvarlig for, at der
umiddelbart inden og under valghandlingen, samt ved den
efterfølgende stemmeoptælling, til enhver tid er et
tilstrækkeligt antal valgstyrere til stede på
afstemningsstedet til, at der kan sikres en hensigtsmæssig
afvikling af valghandlingen og stemmeoptællingen, jf. 1. pkt.
Om nødvendigt må valgstyrerne kunne kaldes tilbage med
kort varsel, hvis der pludselig opstår uforudset travlhed
eller andre forhold på afstemningsstedet tilsiger, at
bemandingen af valgstyrere igen må sættes op før
forudset. Den foreslåede bestemmelse giver ikke mulighed for,
at valgstyrerformanden selv forlader afstemningsstedet umiddelbart
inden og under valghandlingen eller ved den efterfølgende
stemmeoptælling. Valgstyrerformanden skal således som
hidtil opholde sig på afstemningsstedet i hele den angivne
periode.
Med udtrykket »umiddelbart inden valghandlingen«
sigtes til den forberedelse af valghandlingen, der finder sted
samme dag som valghandlingen.
Valgstyrerformanden må endvidere ikke lade flere
valgstyrere forlade afstemningsstedet samtidig, end at der til
enhver tid er et flertal, dvs. over halvdelen, af de udpegede
valgstyrere til stede på afstemningsstedet under
valghandlingen og den efterfølgende stemmeoptælling,
jf. 2. pkt. Valgstyrerformanden er imidlertid berettiget og efter
omstændighederne forpligtet til at beslutte, at flere end
halvdelen, efter omstændighederne alle, af valgstyrerne skal
være til stede på afstemningsstedet.
Det tydeliggøres endvidere i 3. pkt., at valgstyrerne
skal rette sig efter valgstyrerformandens anvisninger. Det
gælder også med hensyn til at få tilladelse til
at forlade afstemningsstedet før og under valghandlingen
samt ved den efterfølgende stemmeoptælling,
fastlæggelsen af det aftalte tidspunkt for tilbagevenden til
afstemningsstedet samt hvis det bliver nødvendigt for
valgstyrerformanden at pålægge valgstyrerne at vende
tilbage til afstemningsstedet før det aftalte tidspunkt.
Uanset, om nogle eller alle valgstyrere i løbet af dagen
har været borte fra afstemningsstedet i en vis tidsperiode
efter aftale med valgstyrerformanden, skal alle valgstyrere fortsat
efter 4. pkt. være til stede ved underskrivningen af
afstemningsbogen, som endvidere fortsat skal underskrives af alle
valgstyrere.
Ændringen gælder også ved grundlovsumiddelbare
folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg i kraft af
henvisningsbestemmelserne til folketingsvalglovens regler om bl.a.
valg af valgstyrere og tilforordnede vælgere og deres
opgaver, jf. folketingsvalglovens § 97, stk. 1, og
Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk. 1. En tilsvarende
ændring foreslås for kommunale og regionale valg, jf.
lovforslagets § 3, nr. 5.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.1.1.
Til nr. 2
Det tydeliggøres med det nye 2. pkt. i
folketingsvalglovens § 31, stk. 1, at valgstyrere og
tilforordnede vælgere har pligt til at gøre sig
bekendt med deres opgaver og ligeledes pligt til at give
fremmøde før valgdagen på kommunalbestyrelsens
forlangende med henblik på at modtage den nødvendige
instruktion. At valgstyrere og tilforordnede vælgere har
pligt til at give fremmøde på selve afstemningsdagen
og for de tilforordnede vælgeres vedkommende tillige ved
fintællingen, såfremt valgbestyrelsen måtte have
truffet beslutning herom, følger af, at valgstyrerne og de
tilforordnede vælgere har pligt til at udføre de
hverv, der påhviler dem, medmindre de har forfald, jf.
folketingsvalglovens § 31, stk. 2, 1. pkt., sammenholdt med
folketingsvalglovens § 29, stk. 1, hvorefter valgstyrere
vælges til at forestå afstemningen og
stemmeoptællingen på afstemningsstedet, og § 30,
stk. 1, 1. pkt., hvorefter de tilforordnede vælgere
vælges til at bistå ved valget.
Bestemmelsen er indsat navnlig for at give kommunalbestyrelsen
mulighed for efter behov at give valgstyrere og/eller tilforordnede
vælgere den nødvendige instruktion vedrørende
valghandlingens afvikling, stemmeoptællingen m.v. før
valgdagen, såfremt det som følge af den fremrykkede
åbningstid for valghandlingen til kl. 8, når valgdagen
falder på en arbejdsdag, jf. forslagets § 1, nr. 6,
skønnes svært at nå det på valgdagen samme
morgen, inden valghandlingen starter. Valgstyrerne og de
tilforordnede vælgere vil have pligt til at møde op
til denne instruktion som led i deres hverv. Det forudsættes,
at der alene er pligt til fremmøde i dags- og aftentimerne.
Det bemærkes, at såfremt en valgstyrer eller en
tilforordnet vælger har forfald, udpeger den gruppe i
kommunalbestyrelsen, der har udpeget den pågældende, en
ny valgstyrer eller tilforordnet vælger, jf.
folketingsvalglovens § 31, stk. 2, 3. pkt. Såfremt en
valgstyrer eller tilforordnet vælger har forfald til en
instruktion, som finder sted før valgdagen, kan der som
alternativ til udpegning af en ny valgstyrer eller tilforordnet
vælger ske instruktion på et andet tidspunkt,
såfremt dette er muligt.
Instruktionen kan evt. ske på anden vis end ved at
indkalde de pågældende valgstyrere og tilforordnede
vælgere til et møde. Der kan således benyttes
f.eks. videoinstruktion eller e-learningværktøjer,
evt. i kombination med en (kortere) instruktion på valgdagen
inden afstemningen påbegyndes. Valgstyrerne og de
tilforordnede vælgere har pligt til at gøre sig
bekendt med den instruktion, som kommunalbestyrelsen vælger
at give dem. Kommunalbestyrelsen har et vist råderum for at
bestemme, hvor mange dage før valgdagen valgstyrerne og de
tilforordnede vælgere skal modtage instruktion og eventuelt
give fremmøde, jf. udtrykket »før
valgdagen«. I hvert fald vil dagen for udløbet af
fristen for brevstemmeafgivning her i landet, som med dette
lovforslag foreslås fremrykket til tredjesidste
søgnedag før valgdagen, jf. lovforslagets § 1,
nr. 8, og senere dage op til valgdagen være omfattet af
bestemmelsen.
Der er ikke i bestemmelsen nogen tidsmæssig grænse
for, hvor lang tid før valgdagen kommunalbestyrelsen kan
indkalde de pågældende valgstyrere og tilforordnede
vælgere til instruktion. Der forudsættes, at
kommunalbestyrelsen indkalder valgstyrerne og de tilforordnede
vælgere på et tidspunkt forud for valgdagen, hvor det
giver mening at give instruktion.
Ændringen af folketingsvalgloven gælder også
ved grundlovsumiddelbare folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg
i kraft af henvisningsbestemmelserne, jf. folketingsvalglovens
§ 97, stk. 1, og Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk.
1. En tilsvarende ændring foreslås for kommunale og
regionale valg, jf. lovforslagets § 3, nr. 6.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.1.1.
Til nr. 3
Den foreslåede tilføjelse til folketingsvalglovens
§ 31, stk. 3, 1. pkt., understreger, at der også som
udgangspunkt skal ydes diæter efter reglerne i lov om
kommunernes styrelse til valgstyrere og tilforordnede vælgere
for deltagelse i et eller flere møder før valgdagen,
hvis de indkaldes af kommunalbestyrelsen til at modtage instruktion
om deres opgaver på valgdagen i henhold til den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2.
Også deltagelse i andre former for instruktion før
valgdagen, f.eks. videoinstruktion eller e-learning, kan
udløse diæter til valgstyrere og tilforordnede
vælgere.
Kommunalbestyrelsen har fortsat efter lovens § 31, stk. 3,
3. og 4. pkt., mulighed for på et møde at beslutte, at
der ikke ydes diæter for denne opgave, eller at de
diæter, der ydes, udgør et andet beløb, end der
følger af reglerne i lov om kommunernes styrelse.
Diætsatsen for deltagelse i et møde før
valgdagen kan således f.eks. fastsættes til et andet
beløb, end kommunalbestyrelsen vil yde valgstyrere og/eller
tilforordnede vælgere for varetagelsen af deres opgaver
på valgdagen m.v.
Ændringen af folketingsvalgloven gælder også
ved grundlovsumiddelbare folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg
i kraft af henvisningsbestemmelserne, jf. folketingsvalglovens
§ 97, stk. 1, og Europa-Parlamentsvalglovens § 16, stk.
1. En tilsvarende ændring foreslås for kommunale og
regionale valg, jf. lovforslagets § 3, nr. 7.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.1.1.
Til nr. 4
Ved den foreslåede bestemmelse ophæves bestemmelsen
i folketingsvalglovens § 33 a, stk. 4, 3. pkt., om, at
oplysning om stillernes navne og bopæl er offentligt
tilgængelige. Til folketingsvalg er det alene kandidater uden
for partierne, der skal indlevere et vist mindsteantal
underskrifter fra stillere for at blive opstillet til valget.
Spørgsmål om offentlighedens adgang til disse
oplysninger må herefter afgøres efter
offentlighedslovens almindelige regler.
En oplysning om, at en enkeltperson er stiller for en kandidat,
vil efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse være en
oplysning, der vedrører denne persons politiske
overbevisning. Oplysningen om en stillers navn og adresse vil
derfor efter ministeriets opfattelse som udgangspunkt være at
anse som en oplysning om private forhold og således ikke
omfattet af adgang til aktindsigt, jf. offentlighedslovens §
30, stk. 1, nr. 1.
I det omfang oplysningerne om en stillers politiske
tilhørsforhold, herunder til den pågældende
kandidat, imidlertid allerede på anden vis er offentligt
tilgængelige, og således allerede er kommet til
offentlighedens kendskab, kan oplysningerne almindeligvis ikke
anses for omfattet af offentlighedslovens § 30, stk. 1, nr. 1,
og vil dermed ikke være undtaget fra aktindsigt. Dette vil
efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse eksempelvis
være tilfældet, hvis der er tale om oplysninger om navn
og adresse på personer, der er eller i en årrække
har været medlemmer af Folketinget, kommunalbestyrelser eller
regionsråd, eller som har været opstillet som
kandidater for partier eller kandidatlister, der har været
opstillet til de pågældende organer, og hvis politiske
tilhørsforhold således bl.a. som følge heraf er
offentligt kendt.
Den foreslåede ændring gælder kun for
folketingsvalg. En tilsvarende ændring foreslås for
stillere for kandidatlister til kommunale og regionale valg, jf.
lovforslagets § 3, nr. 20.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.5. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Med ændringen foreslås indsat en ny bestemmelse i
folketingsvalglovens § 42, stk. 4, hvorefter det
fastsættes, at en række dokumenter,
anmeldelsesmyndigheden modtager om kandidaternes og partiernes
opstilling til folketingsvalg, ikke må undergives aktindsigt,
før de bliver offentliggjort af anmeldelsesmyndigheden, dvs.
statsforvaltningen, og - for opstillingskredse beliggende i
Bornholms Storkreds - formanden for valgbestyrelsen i Bornholms
Kommune, jf. folketingsvalglovens 33, stk. 2.
Alene de dokumenter, der er nævnt i bestemmelsen, er
omfattet af undtagelsen fra aktindsigt. Det drejer sig om
dokumenter vedrørende kandidatanmeldelserne, jf.
folketingsvalglovens § 33 a, partiernes meddelelse om
godkendelse af kandidater, jf. folketingsvalglovens § 37, og
partiernes anmeldelse om opstillingsform, jf. folketingsvalglovens
§ 41. Andre dokumenter, anmeldelsesmyndigheden modtager, og
som ikke indeholder oplysninger om forhold, der er omfattet af
bestemmelsen, er ikke omfattet af bestemmelsens undtagelse til
aktindsigt. Det kan f.eks. være meddelelse om tilbagekaldelse
af kandidatanmeldelse eller om tilbagekaldelse af godkendelse af en
kandidat. Indeholder dokumentet både oplysninger om forhold,
der er omfattet af bestem-melsen, og om forhold, der ikke er
omfattet af bestemmelsen, vil der ikke kunne gives aktindsigt i
dokumentet, men der kan efter offentlighedslovens regler være
pligt til at ekstrahere de oplysninger, som ikke er omfattet af
bestemmelsen.
Der vil således ikke kunne gives aktindsigt i de
pågældende dokumenter før det tidspunkt, hvor
anmeldelsesmyndigheden har udsendt en fortegnelse over de
kandidater, der er opstillet i vedkommende storkreds, til de
myndigheder, som Social- og Indenrigsministeriet har givet
anmeldelsesmyndigheden meddelelse om skal have tilsendt
fortegnelserne, jf. folketingsvalglovens § 42, stk. 3. Det er
det tidspunkt på dagen, hvor fortegnelsen udsendes, der er
afgørende.
Bestemmelsen skal forstås således, at
anmeldelsesmyndigheden er afskåret fra at meddele aktindsigt
i eller udlevere de pågældende dokumenter eller de heri
indeholdte oplysninger, der er omfattet af bestemmelsen, før
det tidspunkt, hvor disse er sendt til enten mindst én af de
relevante valgbestyrelser, jf. § 42, stk. 2, eller mindst
én af de myndigheder, som dokumentet i medfør af
§ 42, stk. 3, skal sendes til.
Når dette tidspunkt er indtruffet, vil der kunne meddeles
aktindsigt i dokumenterne efter offentlighedslovens almindelige
bestemmelser. Dette gælder, uanset om indholdet af det
dokument, anmeldelsesmyndigheden oprindeligt har modtaget, afviger
fra den fortegnelse over opstillede kandidater,
anmeldelsesmyndigheden efterfølgende har udsendt.
Indgives en anmodning om aktindsigt i dokumenter eller
oplysninger, der er omfattet af bestemmelsen, finder
offentlighedslovens almindelige regler om behandling af
aktindsigtsanmodninger anvendelse uanset, på hvilket
tidspunkt anmodningen indgives. Aktindsigtsanmodningen skal
således behandles - og et evt. afslag meddeles - inden for
det tidsrum, der følger af offentlighedsloven.
Den foreslåede ændring berører i
øvrigt ikke partiernes eller kandidater uden for partiernes
egen offentliggørelse af, at de opstiller til det
pågældende folketingsvalg, herunder hvilke kandidater,
der opstiller for det respektive parti til det
pågældende folketingsvalg.
Den foreslåede ændring gælder kun for
folketingsvalg. Der henvises i øvrigt til lovforslagets
§ 2, nr. 1, for så vidt angår
Europa-Parlamentsvalg, og lovforslagets § 3, nr. 40, for
så vidt angår kommunale og regionale valg.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.4. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Ved den foreslåede ændring af folketingsvalglovens
§ 46, stk. 1, foreslås åbningstiden for
afstemningsstederne fremrykket til kl. 8, når et
folketingsvalg finder sted på en arbejdsdag. Dog
indføres samtidig mulighed for, at kommunalbestyrelsen i
kommuner, hvortil en række mindre øer, som er opregnet
i den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens §
46, stk. 2, henhører, kan beslutte, at afstemningen her
først skal begynde kl. 9. Se lovforslagets § 1, nr. 7,
med tilhørende bemærkninger.
Med den foreslåede ændring af § 46, stk. 1,
skal valghandlingen således, når et folketingsvalg
afholdes på en arbejdsdag, kunne finde sted i tidsrummet kl.
8 til kl. 20, og så længe der endnu derefter indfinder
sig vælgere for at stemme. Afstemninger, der finder sted
på lørdage, søndage og andre helligdage,
begynder derimod først kl. 9 og fortsætter indtil kl.
20, og så længe der endnu derefter indfinder sig
vælgere for at stemme.
Ved en »arbejdsdag« forstås en dag, som ikke
er en lørdag, søndag eller helligdag. Dage, hvor der
efter en udbredt tradition på mange arbejdspladser holdes
fri, f.eks. 1. maj, fredagen efter Kr. Himmelfartsdag m.v., regnes
fortsat som en »arbejdsdag«.
Den tidligere åbningstid indebærer blandt andet, at
brevstemmerne fremover skal være gennemgået på
afstemningsstederne inden kl. 8 på valgdagen, når
folketingsvalget afholdes på en arbejdsdag, jf. også
den foreslåede præcisering i lovforslagets § 1,
nr. 11. Efter folketingsvalglovens § 67, stk. 3, kommer
brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens
begyndelse, ikke i betragtning.
Ligeledes skal instruktion af valgstyrere og tilforordnede
vælgere være tilendebragt, før valghandlingen
går i gang kl. 8, og må om nødvendigt foretages
før valgdagen/afstemningsdagen, enten ved at indkalde de
pågældende til møde eller ved benyttelse af
andre midler som f.eks. videoinstruktion eller
e-learningværktøjer, jf. herom bemærkningerne
til § 1, nr. 2 og 3.
Den foreslåede ændring af folketingsvalgloven og de
deraf afledte konsekvenser for gennemgangen af brevstemmer m.v.
gælder også for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger
og Europa-Parlamentsvalg i kraft af henvisningsbestemmelserne, jf.
folketingsvalglovens § 99, stk. 1, og
Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1. Afstemningen til
folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg, der måtte
afholdes på en arbejdsdag, vil således også
skulle påbegyndes kl. 8 på afstemningsdagen.
Tilsvarende foreslås for kommunale og regionale valg - der
altid afholdes på en tirsdag - at åbningstiden for
afstemningsstederne fremrykkes til kl. 8, jf. lovforslagets §
3, nr. 43.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger i afsnit 2.1.1.
Til nr. 7.
Med den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 2 i
folketingsvalglovens § 46 indføres en adgang for
kommunalbestyrelsen i de kommuner, hvorunder øerne
Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Barsø,
Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm,
Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø,
Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø,
Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø,
Tunø, Venø og Aarø henhører, til
på et møde at beslutte, at afstemningen på
valgdagen til folketingsvalg på de respektive øer
først skal begynde kl. 9, uanset om afstemningen finder sted
på en arbejdsdag. Forslaget hænger sammen med den
foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 6,
hvorefter åbningstiden for afstemningsstederne til
folketingsvalg generelt foreslås fremrykket til kl. 8, hvis
afstemningen finder sted på en arbejdsdag. Formålet med
ændringen af åbningstidspunktet for afstemningen er at
afhjælpe problemet med kødannelser om aftenen og yde
en bedre service til de vælgere, der foretrækker at
stemme, inden de skal møde på arbejde. Der henvises
til lovforslagets § 1, nr. 6, med tilhørende
bemærkninger, samt afsnit 2.1.1.3.1. i de almindelige
bemærkninger.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 46,
stk. 2, er således at give kommunalbestyrelsen mulighed for
at afbøde eventuelle større praktiske vanskeligheder
ved at skulle åbne afstemningsstederne kl. 8, som måtte
følge af, at afstemningsstedet er beliggende på en
mindre ø uden broforbindelse eller anden fast forbindelse
til fastlandet. Kommunalbestyrelsen kan alene træffe
beslutning om at fritage en af de i det foreslåede stk. 2
opregnede øer for kravet om, at afstemningsstederne skal
åbne kl. 8, når afstemningen finder sted på en
arbejdsdag.
I opregningen i det foreslåede stk. 2 medtages de 27
beboede mindre øer, som ikke er landfaste med fastlandet, og
som Sammenslutningen af Danske Småøer har
ønsket omfattet, jf. afsnit 2.1.1.2.2. ovenfor, uanset at
nogle af øerne ikke i dag har et selvstændigt
afstemningssted. Det er ikke en betingelse for at opnå
dispensation for kravet om åbning af afstemningsstedet kl. 8,
at øen (fortsat) er medlem af Sammenslutningen af Danske
Småøer.
Det er en betingelse for, at kommunalbestyrelsen kan
træffe beslutning om at fritage en ø, der er omfattet
af opregningen i det foreslåede stk. 2, for kravet om, at
afstemningsstederne skal åbne kl. 8, når afstemningen
finder sted på en arbejdsdag, at der på øen
ligger et afstemningssted. Det er ingen betingelse, at
afstemningsområdet alene dækker øen.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning som nævnt i
det foreslåede stk. 2, uanset om afstemningsområdet
måtte dække andre områder end den
pågældende ø.
Kommunalbestyrelsen kan ved beslutningen om at fritage en
ø, der er omfattet af opregningen i det foreslåede
stk. 2 for kravet om, at afstemningsstederne skal åbne kl. 8,
når afstemningen finder sted på en arbejdsdag, frit
vurdere, om en sådan fritagelse er hensigtsmæssig.
Beslutningen om at fritage øen for det fremtidige
generelle krav om, at afstemningsstederne skal åbne kl. 8,
når afstemningen finder sted på en arbejdsdag, skal
træffes på et møde i kommunalbestyrelsen senest
15 dage før valgdagen af hensyn til den almindelige frist
for optagelse på valglisten, jf. folketingsvalglovens §
18, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1. Hvis 15. -dagen før
valgdagen er en lørdag, søndag eller anden helligdag,
fremrykkes fristen for kommunalbestyrelsens afgørelse i
lighed med fristen for optagelse på valglisten, jf.
folketingsvalglovens § 18, stk. 7, til den umiddelbart
foregående søgnedag, som ikke er en lørdag, jf.
forslaget til § 46, stk. 2, 2. pkt. Fristen er en
gyldighedsforskrift. Er kommunalbestyrelsens beslutning truffet
efter fristens udløb, har beslutningen ikke retsvirkning for
det førstkommende valg. Beslutningen træffes ved
stemmeflertal i henhold til de almindelige regler i den kommunale
styrelseslovs § 11, stk. 3. Beslutningen kan ikke delegeres
til udvalg eller kommunens forvaltning.
Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen foretager de
fornødne foranstaltninger til at sikre, at valgkortet til
afstemningsområdets vælgere indeholder oplysning om, at
afstemningsstedet først åbner kl. 9. Efter
folketingsvalglovens § 20, 3. pkt., skal valgkortet bl.a.
indeholde oplysning om dag og tid for afstemningen.
De foreslåede ændringer af folketingsvalgloven
gælder også ved grundlovsumiddelbare folkeafstemninger
og Europa-Parlamentsvalg i kraft af henvisningsbestemmelserne, jf.
folketingsvalglovens § 99, stk. 1, og
Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1. Også for disse
typer afstemninger kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning
om at rykke afstemningens begyndelse til kl. 9. Der er intet til
hinder for, at kommunalbestyrelsen træffer en generel
beslutning om at rykke afstemningstidspunktet til kl. 9 for
folketingsvalg, grundlovsumiddelbare folkeafstemninger,
Europa-Parlamentsvalg og kommunale og regionale valg, og at
kommunalbestyrelsen træffer denne beslutning for
sådanne valg, der måtte ligge efter
kommunalbestyrelsens funktionsperiode.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 8
Med den foreslåede ændring af folketingsvalglovens
§ 56 fremrykkes sidste frist for brevstemmeafgivning her i
landet til folketingsvalg fra næstsidste søgnedag
før valgdagen til tredjesidste søgnedag før
valgdagen. Ved en »søgnedag« forstås en
dag, som ikke er en søndag eller helligdag. Dermed bliver
sidste dag for at afgive brevstemme her i landet tre hverdage inkl.
lørdag før valgdagen i stedet for som i dag to
hverdage inkl. lørdag før valgdagen.
Med fremrykningen af fristen med én dag kan brevstemmer,
som er afgivet i en anden kommune, end der hvor vælgeren bor
og således er optaget på valglisten, nå frem til
bopælskommunen én dag tidligere. Herved kan kommunerne
aflastes i forhold til opgaven med at gennemgå sent modtagne
brevstemmer på valgdagen, inden valghandlingen begynder.
Fremrykning af fristen for at brevstemme med én dag kan
endvidere bevirke, at et antal brevstemmer, der i dag på
grund af forsinkelser i postbesørgelsen først
modtages i kommunerne efter afstemningens påbegyndelse, vil
kunne nå frem rettidigt og blive taget i betragtning.
Konsekvensen af ændringen vil være, at brevstemmer,
der her i landet er afgivet senere end tredjesidste hverdag
før valgdagen, ikke kan komme i betragtning, jf.
folketingsvalglovens § 65, stk. 2, nr. 6.
Den foreslåede fremrykning af sidste frist for
brevstemmeafgivning her i landet finder, med undtagelse af
brevstemmeafgivning på de steder i kommunerne, hvor enhver
vælger kan brevstemme, og som er særskilt reguleret,
anvendelse for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, jf.
henvisningsbestemmelsen i folketingsvalglovens § 100, stk. 1,
og for Europa-Parlamentsvalg, jf. henvisningsbestemmelsen i
Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1.
Der foreslås en tilsvarende fremrykning af sidste frist
for brevstemmeafgivning til folketingsvalg på danske
havanlæg på dansk område, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 10, samt for brevstemmeafgivning på de steder i
kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme, til
grundlovsumiddelbare folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg,
jf. lovforslagets § 1, nr. 14, andet led, og § 2, nr. 3,
andet led, og for brevstemmeafgivning her i landet og på
danske havanlæg på dansk område til kommunale og
regionale valg, jf. lovforslagets § 3, nr. 45 og 48.
Det bemærkes, at folketingsvalgloven ikke indeholder
bestemmelser om sidste frist for brevstemmeafgivning på
Færøerne, i Grønland, i udlandet, på
danske skibe i udenrigsfart samt på danske havanlæg
uden for dansk område. Sådanne brevstemmer skal
imidlertid være afgivet i så god tid forud for
valgdagen, at de kan være sendt hjem og modtaget i kommunen
inden afstemningen på valgdagen begynder. Dette ændres
ikke med den foreslåede ændring af folketingsvalglovens
§ 56.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i
folketingsvalglovens § 56, stk. 2, som indebærer, at der
fastsættes krav til mindste åbningstid den sidste dag,
hvor der kan brevstemmes til folketingsvalg. Med den
foreslåede ændring stilles der således krav om,
at kommunalbestyrelsen på mindst ét af de steder i
kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme, jf.
folketingsvalglovens § 53, skal holde åbent for
brevstemmeafgivning som minimum i tidsrummet kl. 9-16 den sidste
dag, hvor der kan brevstemmes.
Efter de gældende regler er det ikke udtrykkeligt
reguleret i loven, hvornår kommunerne skal holde åbent
for brevstemmeafgivning på de steder, hvor enhver
vælger kan brevstemme, den sidste dag, hvor det efter loven
er muligt at brevstemme her i landet. Med den foreslåede
ændring vil mindstekravet til åbningstiden blive
fastlagt i loven. Herved sikres, at der på den sidste dag for
brevstemmeafgivning her i landet kan afgives brevstemme mindst
inden for det fastsatte tidsrum i enhver kommune. Det
bemærkes, at der ikke er noget til hinder for, at man i den
enkelte kommune træffer beslutning om en åbningstid med
et tidligere begyndelsestidspunkt og/eller et senere sluttidspunkt,
end den der med den foreslåede ændring fastsættes
i loven.
Det forudsættes, at kommunerne, f.eks. på deres
hjemmeside, informerer vælgerne om, på hvilket eller
hvilke sted(er) i kommunen, der kan brevstemmes i det
pågældende tidsrum samt om en evt. længere
åbningstid.
Med bestemmelsen ændres ikke gældende ret for
så vidt angår åbningstiden den sidste dag, hvor
der kan brevstemmes, på de øvrige steder i kommunen,
hvor enhver vælger kan brevstemme, og for så vidt
angår åbningstiden de øvrige dage, hvor der kan
brevstemmes, på de steder i kommunen, hvor enhver
vælger kan brevstemme. Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit 2.2.1.1.2.
Den foreslåede ændring gælder også for
grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, jf. henvisningsbestemmelsen
i folketingsvalglovens § 100, stk. 1, og for
Europa-Parlamentsvalg, jf. henvisningsbestemmelsen
Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1. En tilsvarende
ændring foreslås for kommunale og regionale valg, jf.
lovforslagets § 3, nr. 47. Der henvises i øvrigt til
afsnit 2.2.1. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Det foreslås, at folketingsvalglovens § 58, stk. 4,
ændres således, at sidste dag for brevstemmeafgivning
på danske havanlæg på dansk område til
folketingsvalg fremrykkes i overensstemmelse med den
foreslåede fremrykning af sidste frist for
brevstemmeafgivning her i landet, jf. lovforslagets § 1, nr.
8. Sidste frist for at brevstemme på danske havanlæg
på dansk område til folketingsvalg fremrykkes dermed
fra næstsidste søgnedag før valgdagen til
tredjesidste søgnedag før valgdagen.
Konsekvensen af ændringen vil være, at brevstemmer,
der er afgivet på danske havanlæg på dansk
område til folketingsvalg senere end tredjesidste hverdag
før valgdagen, ikke kan komme i betragtning, jf.
folketingsvalglovens § 65, stk. 2, nr. 6.
Den foreslåede ændring vil også gælde
for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, jf.
henvisningsbestemmelsen i folketingsvalglovens § 100, stk. 1,
og for Europa-Parlamentsvalg, jf. henvisningsbestemmelsen i
Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1. En tilsvarende
ændring foreslås for kommunale og regionale valg, jf.
lovforslagets § 3, nr. 48.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1. i de almindelige
bemærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 8.
Til nr. 11
Som konsekvens af den foreslåede ændring af sidste
frist for brevstemmeafgivning her i landet i lovforslagets §
1, nr. 8 og 10, fra næstsidste søgnedag til
tredjesidste søgnedag før valgdagen, foreslås
tidsrummet for gennemgangen af brevstemmerne, inden valghandlingen
går i gang på valgdagen, ændret fra om
nødvendigt dagen før til om nødvendigt en
eller to dage før valgdagen. Herefter vil kommunerne have en
ekstra dag til at gennemgå brevstemmerne i forhold til i dag.
Det giver for det første den fordel, at bopælskommunen
alt andet lige vil modtage de fleste af de sidste brevstemmer en
dag tidligere og dermed blive aflastet i forhold til opgaven med at
gennemgå sent modtagne brevstemmer på valgdagen, inden
valghandlingen begynder. Forslaget hænger derved sammen med
den udvidelse af åbningstiden på valgdagen fra kl. 9
til kl. 8 om morgenen, som samtidig foreslås indført,
når valgdagen falder på en arbejdsdag, jf. afsnit
2.1.1. og lovforslagets § 1, nr. 6, og § 3, nr. 43, og
som vil forstærke behovet for at nedbringe antallet af
brevstemmer, der først modtages på afstemningsdagen
inden afstemningens påbegyndelse. For det andet vil forslaget
give de (især store) kommuner, der erfaringsvis modtager en
stor mængde brevstemmer, en ekstra dag til at åbne og
gennemgå brevstemmerne.
Den foreslåede ændring giver kommunalbestyrelsen
mulighed for, men ikke pligt til, at påbegynde gennemgangen
af brevstemmerne en dag tidligere end hidtil. De kommuner, der ikke
modtager så mange brevstemmer og derfor uden problemer kan
nå at gennemgå de fleste brevstemmer dagen før
valgdagen (eller på selve valgdagen, hvis det skønnes
hensigtsmæssigt på de enkelte afstemningssteder og det
kan nås under hensyntagen til den fremrykkede
åbningstid kl. 8, når valgdagen falder på en
arbejdsdag), kan fortsat beslutte at gøre dette. Udvidelsen
af tidsperioden for gennemgangen af brevstemmer er blot en
mulighed, som kommunalbestyrelsen kan benytte sig af, hvis den
ønsker det.
Med udtrykket »en eller to dage før
valgdagen« sigtes til dagen før eller to dage
før valgdagen, uanset om dagen har karakter af en arbejdsdag
eller er en lørdag eller en søndag eller anden
helligdag.
Med den foreslåede ændring sker der ingen
ændringer i de gældende regler for indholdet af og
fremgangsmåden ved gennemgangen af brevstemmerne.
Med den foreslåede ændring indsættes endvidere
en specifik angivelse af, at gennemgangen af brevstemmerne skal
være afsluttet, inden valghandlingen går i gang
på valgdagen, dvs. enten kl. 8, når valgdagen falder
på en arbejdsdag, eller kl. 9, når valgdagen falder
på en lørdag, søndag eller anden helligdag, jf.
folketingsvalglovens nye bestemmelse i § 46, stk. 1, 1. pkt.
Den foreslåede ændring medfører ingen
ændring i retstilstanden i forhold til, hvordan reglerne
fortolkes i dag. Denne retsopfattelse har ministeriet tilkendegivet
i sine vejledninger til kommunerne om afholdelse af folketingsvalg.
Ministeriet har dog fundet anledning til at præcisere
retstilstanden i loven.
Den foreslåede ændring vil også gælde
for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, jf.
henvisningsbestemmelsen i folketingsvalglovens § 100, stk. 1,
og for Europa-Parlamentsvalg, jf. henvisningsbestemmelsen i
Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 6. En tilsvarende
ændring foreslås for kommunale og regionale valg, jf.
lovforslagets § 3, nr. 49.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1.3.2. i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Som konsekvens af den foreslåede indsættelse af stk.
2 i folketingsvalglovens § 56, jf. lovforslagets § 1, nr.
9, foreslås henvisningen i folketingsvalglovens § 65,
stk. 2, nr. 6, præciseret. I stedet for en henvisning til
alene § 56 foreslås det, at der henvises til § 56,
stk. 1, da henvisningen i § 65, stk. 2, nr. 6, vedrører
de frister for brevstemmeafgivningen, som efter de foreslåede
ændringer vil fremgå af § 56, stk. 1.
Til nr. 13
Der er tale om en teknisk ændring i reglerne om afholdelse
af de landsdækkende folkeafstemninger, der afholdes efter
reglerne i folketingsvalglovens kapitel 12. Efter
folketingsvalglovens § 99, stk. 1, finder afstemningen
på afstemningsdagen, med en række nærmere
anførte undtagelser, sted i overensstemmelse med reglerne i
folketingsvalglovens kapitel 7 om afstemningen på valgdagen
til et folketingsvalg. Ved ændringen af folketingsvalglovens
§ 99, stk. 1, præciseres, at forberedelsen til
afstemningen på afstemningsdagen ved de nævnte
folkeafstemninger finder sted i overens-stemmelse med
folketingsvalglovens § 44. Efter folketingsvalglovens §
44 sørger valgbestyrelsen for, at det nødvendige
antal stemmesedler og opslag er afleveret til kommunalbestyrelsen i
god tid inden afstemningens begyndelse. Et tilsvarende princip
gælder for de nævnte folkeafstemninger. Denne
retsopfattelse har ministeriet tilkendegivet i sine vejledninger
til kommunerne om afholdelse af de forskellige folkeafstemninger.
Ved ændringen skrives dette nu udtrykkeligt ind i selve
loven.
Til nr. 14
Det foreslås i ændringsforslagets første led,
at bestemmelsen i folketingsvalglovens § 100, stk. 4,
ændres, således at begyndelsestidspunktet for
brevstemmeafgivning til grundlovsumiddelbare folkeafstemninger
på de steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan
brevstemme, ændres fra 3 måneder før
afstemningsdagen til 6 uger før afstemningsdagen.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til
harmonisering mellem de forskellige valglove, således at
tidspunktet for brevstemmeafgivningens begyndelse her i landet er
det samme, for så vidt angår grundlovsumiddelbare
folkeafstemninger, Europa-Parlamentsvalg samt kommunale og
regionale valg, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, første
led, og § 3, nr. 46.
Efter de gældende regler kan der tidligst afgives
brevstemme ved folkeafstemninger på et tidspunkt, hvor der er
den fornødne klarhed over, hvilken lov eller hvilket
lovforslag der skal afholdes afstemning om, og i øvrigt
inden for de i loven fastsatte tidsfrister. Den foreslåede
bestemmelse indebærer ingen ændring heri.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise et eller flere
steder i kommunen (borgerservicecentre m.v.), hvor
brevstemmeafgivningen fra den dag, brevstemmeafgivningen
påbegyndes, kan ske inden for det pågældende
steds almindelige åbningstid.
Den foreslåede 6-ugers regel gælder ikke ved den
brevstemmeafgivning her i landet, der finder sted på andre
steder end de steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan
brevstemme. Ved brevstemmeafgivning disse steder fastholdes den
gældende 3-ugers frist, jf. folketingsvalglovens §
56.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. og 2.1.3. i de
almindelige bemærkninger.
Der foreslås ved ændringsforslagets andet led
endvidere en ændring af folketingsvalglovens § 100, stk.
4, hvorved sidste frist for brevstemmeafgivning her i landet
på de steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan
brevstemme, til grundlovsumiddelbare folkeafstemninger fremrykkes
fra næstsidste søgnedag før valgdagen til
tredjesidste søgnedag før valgdagen. Ændringen
er i overensstemmelse med den foreslåede fremrykning af
sidste frist for brevstemmeafgivning her i landet til
folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg samt kommunale og regionale
valg, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, § 2, nr. 3,
andet led, og § 3, nr. 45 og 48.
Sidste frist for brevstemmeafgivning her i landet uden for de
steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme, til
grundlovsumiddelbare folkeafstemninger fremrykkes tilsvarende fra
næstsidste søgnedag før valgdagen til
tredjesidste søgnedag før valgdagen som en konsekvens
af den tilsvarende ændring for folketingsvalg, jf.
henvisningsbestemmelsen i folketingsvalglovens § 100, stk. 1,
og ændringen af folketingsvalglovens § 56 i
lovforslagets § 1, nr. 8. Sidste frist for brevstemmeafgivning
på danske havanlæg på dansk område til
grundlovsumiddelbare folkeafstemninger fremrykkes tilsvarende fra
næstsidste søgnedag før valgdagen til
tredjesidste søgnedag før valgdagen som en konsekvens
af den tilsvarende ændring for folketingsvalg, jf.
hen-visningsbestemmelsen i folketingsvalglovens § 100, stk. 1,
og ændringen af folketingsvalglovens § 58, stk. 4 i
lovforslagets § 1, nr. 10.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1. i de almindelige
bemærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 8.
Til §
2
Til nr. 1
Med ændringen foreslås indsat en ny bestemmelse i
Europa-Parlamentsvalglovens § 24, stk. 2, hvorefter det
fastsættes, at en række dokumenter, Social- og
Indenrigsministeriet modtager om kandidatlisternes opstilling til
Europa-Parlamentsvalg, ikke må undergives aktindsigt,
før Social- og Indenrigsministeriet har bekendtgjort i
Statstidende, hvilke kandidatlister der er godkendt, hvilke
bogstavbetegnelser de har fået tildelt, samt hvilke af
kandidatlisterne der har indgået valgforbund.
Alene de dokumenter, der er nævnt i bestemmelsen, er
omfattet af undtagelsen fra aktindsigt. Det drejer sig om de
modtagne kandidatlister, herunder oplysningerne i kandidatlisten om
de enkelte kandidater og kandidatlisternes opstillingsform, jf.
Europa-Parlamentsvalglovens § 19, samt om kandidatlisternes
anmeldelse af valgforbund, jf. Europa-Parlamentsvalglovens §
21. Andre dokumenter, Social- og Indenrigsministeriet modtager, og
som ikke indeholder oplysninger om forhold, der er omfattet af
bestemmelsen, er ikke omfattet af bestemmelsens undtagelse til
aktindsigt. Indeholder dokumentet både oplysninger om
forhold, der er omfattet af bestemmelsen, og om forhold, der ikke
er omfattet af bestemmelsen, vil der ikke kunne gives aktindsigt i
dokumentet, men der kan efter offentlighedslovens regler være
pligt til at ekstrahere de oplysninger, som ikke er omfattet af
bestemmelsen.
Der vil således ikke kunne gives aktindsigt i de
pågældende dokumenter før det tidspunkt, hvor
Social- og Indenrigsministeriet har bekendtgjort i Statstidende,
hvilke kandidatlister der er godkendt, hvilke bogstavbetegnelser de
har fået tildelt, samt hvilke af kandidatlisterne der har
indgået valgforbund, jf. Europa-Parlamentsvalglovens §
24, stk. 1. Det er den dag, hvor bekendtgørelsen sker i
Statstidende, der er afgørende.
Social- og Indenrigsministeriet vil fra bekendtgørelsen i
Statstidende skulle give aktindsigt efter offentlighedslovens
regler, uanset om ministeriet endnu ikke har udsendt til
valgbestyrelserne meddelelse om de godkendte kandidatlister, om de
tildelte bogstavbetegnelser, om anmeldte valgforbund samt om,
hvorledes og i hvilken rækkefølge kandidaternes navne
skal anføres på stemmesedlerne, jf.
Europa-Parlamentsvalglovens § 24, stk. 2.
Har Social- og Indenrigsministeriet inden bekendtgørelsen
i Statstidende udsendt meddelelse om de godkendte kandidatlister
m.v. til valgbestyrelserne, jf. Europa-Parlamentsvalglovens §
24, stk. 2, forudsættes det, at undtagelsen fra aktindsigt
alene gælder indtil dette tidspunkt.
Bestemmelsen skal forstås således, at Social- og
Indenrigsministeriet indtil det ovennævnte tidspunkt er
afskåret fra at meddele aktindsigt i eller udlevere de
pågældende dokumenter eller de heri indeholdte
oplysninger, der er omfattet af bestemmelsen.
Når dette tidspunkt er indtruffet, vil der kunne meddeles
aktindsigt i dokumenterne efter offentlighedslovens almindelige
bestemmelser. Dette gælder, uanset om indholdet af det
dokument, Social- og Indenrigsministeriet oprindeligt har modtaget,
afviger fra den fortegnelse over godkendte kandidatlister m.v.,
Social- og Indenrigsministeriet efterfølgende har
bekendtgjort i Statstidende.
Indgives en anmodning om aktindsigt i dokumenter eller
oplysninger, der er omfattet af bestemmelsen, finder
offentlighedslovens almindelige regler om behandling af
aktindsigtsanmodninger anvendelse uanset, på hvilket
tidspunkt anmodningen indgives. Aktindsigtsanmodningen skal
således behandles - og et evt. afslag meddeles - inden for
det tidsrum, der følger af offentlighedsloven.
Den foreslåede ændring berører ikke
kandidatlisternes egen offentliggørelse af, at de opstiller
til det pågældende Europa-Parlamentsvalg, samt hvilke
kandidater, der opstiller for den respektive kandidatliste til det
pågældende Europa-Parlamentsvalg.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5,
for så vidt angår folketingsvalg og lovforslagets
§ 3, nr. 40, for så vidt angår kommunale og
regionale valg.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.4. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Der er tale om en teknisk ændring i reglerne om afholdelse
af Europa-Parlamentsvalg. Efter Europa-Parlamentsvalglovens §
25, stk. 1, finder afstemningen på afstemningsdagen, med en
række nærmere anførte undtagelser, sted i
overensstemmelse med reglerne i folketingsvalglovens kapitel 7 om
afstemningen på valgdagen til et folketingsvalg. Ved
ændringen af Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1,
præciseres, at forberedelsen til afstemningen på
valgdagen ved Europa-Parlamentsvalg finder sted efter
folketingsvalglovens § 44. Efter folketingsvalglovens §
44 sørger valgbestyrelsen for, at det nødvendige
antal stemmesedler og opslag er afleveret til kommunalbestyrelsen i
god tid inden afstemningens begyndelse. Et tilsvarende princip
gælder for Europa-Parlamentsvalg. Denne retsopfattelse har
ministeriet tilkendegivet i sine vejledninger til kommunerne om
afholdelse af de forskellige Europa-Parlamentsvalg. Ved
ændringen skrives dette nu udtrykkeligt ind i selve
loven.
Til nr. 3
Det foreslås i ændringsforslagets første led,
at bestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 2, 1.
pkt., ændres, således at begyndelsestidspunktet for
brevstemmeafgivningen til Europa-Parlamentsvalg på de steder
i kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme, ændres
fra 3 måneder før valgdagen til 6 uger før
valgdagen.
Ændringen er i overensstemmelse med de foreslåede
ændringer af begyndelsestidspunktet for brevstemmeafgivningen
til grundlovsumiddelbare folkeafstemninger samt kommunale og
regionale valg på de steder i kommunerne, hvor enhver
vælger kan brevstemme, jf. lovforslagets § 1, nr. 14,
første led, og § 3, nr. 46, og er begrundet i hensynet
til harmonisering mellem de forskellige valglove.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise et eller flere
steder i kommunen (borgerservicecentre m.v.), hvor
brevstemmeafgivningen fra den dag, brevstemmeafgivningen
påbegyndes, kan ske inden for det pågældende
steds almindelige åbningstid.
Den foreslåede 6-ugers regel gælder ikke ved den
brevstemmeafgivning her i landet, der finder sted på andre
steder end de steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan
brevstemme. Ved brevstemmeafgivning disse steder fastholdes den
gældende 3-ugers frist, jf. Europa-Parlamentsvalglovens
§ 26, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 56.
Den foreslåede 6-ugers frist gælder heller ikke ved
den brevstemmeafgivning, der finder sted på
Færøerne, i Grønland, i udlandet, på
danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg uden for dansk
område. Ved brevstemmeafgivning disse steder fastholdes den
gældende 3-måneders frist, jf.
Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 2, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. og 2.1.3. i de
almindelige bemærkninger.
Der foreslås med ændringsforslagets andet led en
ændring af Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 2, 1.
pkt., hvorved der sker en fremrykning af sidste frist for
brevstemmeafgivning her i landet på de steder i kommunerne,
hvor enhver vælger kan brevstemme, til Europa-Parlamentsvalg.
Ændringen er i overensstemmelse med den foreslåede
fremrykning af sidste frist for brevstemmeafgivning ved
folketingsvalg, grundlovsumiddelbare folkeafstemninger samt
kommunale og regionale valg, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, 10
og 14, andet led, og § 3, nr. 45 og 48. Sidste dag, der
på de nævnte steder kan brevstemmes her i landet til
Europa-Parlamentsvalg, bliver dermed fremrykket fra
næstsidste søgnedag før valgdagen til
tredjesidste søgnedag før valgdagen, dvs. fra to
hverdage inkl. lørdag før valgdagen til tre hverdage
inkl. lørdag før valgdagen.
Sidste frist for brevstemmeafgivning her i landet uden for de
steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme, til
Europa-Parlamentsvalg fremrykkes tilsvarende fra næstsidste
søgnedag før valgdagen til tredjesidste
søgnedag før valgdagen som en konsekvens af den
tilsvarende ændring for folketingsvalg, jf.
henvisningsbestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 26,
stk. 1, og ændringen af folketingsvalglovens § 56 i
lovforslagets § 1, nr. 8. Sidste frist for brevstemmeafgivning
på danske havanlæg på dansk område til
Europa-Parlamentsvalg fremrykkes tilsvarende fra næstsidste
søgnedag før valgdagen til tredjesidste
søgnedag før valgdagen som en konsekvens af den
tilsvarende ændring for folketingsvalg, jf.
henvisningsbestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 26,
stk. 1, og ændringen af folketingsvalglovens § 58, stk.
4, i lovforslagets § 1, nr. 10.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1. i de almindelige
bemærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 8.
Til §
3
Til nr. 1
De foreslåede ændringer i den kommunale og regionale
valglovs § 3 indebærer, at tidspunktet for,
hvornår valgretsbetingelserne skal være opfyldt for en
kandidat, der opstiller til kommunalbestyrelsen henholdsvis
regionsrådet, fremrykkes fra fredagen 25 dage før
valgdagen til fredagen 46 dage før valgdagen, mens seneste
tidspunkt for, hvornår valgretsbetingelserne skal være
opfyldt, fremrykkes fra kl. 12 mandagen 22 dage før
valgdagen til kl. 12 mandagen 43 dage før valgdagen.
De foreslåede ændringer af tidspunkterne for,
hvornår en kandidat for at være valgbar skal opfylde
valgretsbetingelserne i den kommunale og regionale valglovs §
3, er en konsekvens af, at tidspunktet for valgbestyrelsens
undersøgelse af gyldigheden af de indleverede kandidatlister
fremrykkes, jf. den kommunale og regionale valglovs § 27, stk.
1, 1. pkt. Fremrykningen af dette undersøgelsestidspunkt
hænger sammen med fremrykningen af seneste frist for
indlevering af kandidatlister, jf. ændringen af den kommunale
og regionale valglovs § 23, stk. 1, i lovforslagets § 3,
nr. 13. Der henvises til afsnit 2.1.2. for nærmere om
fremrykning af fristen for indlevering og godkendelse af
kandidatlister.
Som konsekvens af fremrykningen af seneste frist for indlevering
af kandidatlister og dermed tidspunktet for valgbestyrelsens
undersøgelse af gyldigheden af de indleverede kandidatlister
fremrykkes ligeledes tidspunktet for, hvornår valgbestyrelsen
skal underrette en kandidatliste om, at listen på grund af
væsentlige mangler må erklæres ugyldig, eller om
at en eller flere kandidater skal slettes af kandidatlisten efter
reglerne i den kommunale og regionale valglovs §§ 28-30.
Tilsvarende fremrykkes tidspunktet for, hvornår der senest
kan foretages afhjælpning af manglerne eller indleveres en ny
kandidatliste. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 26 og
27, som ændrer den kommunale og regionale valglovs § 27,
stk. 2, 1. og 2. pkt.
Af den kommunale og regionale valglovs § 28 følger
det, at en kandidat, der ikke opfylder de valgbarhedsbetingelser,
der er angivet i § 3, skal slettes af kandidatlisten. I §
3 fastsættes tidspunkter for, hvornår
valgretsbetingelserne skal være opfyldt, for at en kandidat
gyldigt kan optræde som kandidat på en kandidatliste.
For at valgbestyrelsen i forbindelse med godkendelse af en
indleveret kandidatliste kan konstatere, om en kandidat opfylder
valgbarhedsbetingelserne, foreslås de i § 3 angivne
tidspunkter for, hvornår betingelserne skal være
opfyldt, fremrykket tilsvarende, således at tidspunktet for,
hvornår en kandidat skal opfylde valgretsbetingelserne, er
sammenfaldende med det tidspunkt, hvor valgbestyrelsen skal
gennemgå kandidatlisterne med henblik på at konstatere,
om disse kan godkendes.
De to forskellige tidspunkter i den kommunale og regionale
valglovs § 3 for, hvornår en kandidat skal opfylde
valgretsbetingelserne for at være valgbar, er begrundet i, at
der gives mulighed for afhjælpning, hvis en kandidat ikke
opfylder valgretsbetingelserne på det først angivne
tidspunkt i bestemmelsen.
Konstaterer valgbestyrelsen ved undersøgelse af, om en
kandidatliste er gyldig, herunder om kandidaterne kan godkendes, at
en kandidat ikke opfylder valgretsbetingelserne fredagen 46 dage
før valgdagen, jf. ovenfor, skal kandidatlisten underrettes
herom, jf. den kommunale og regionale valglovs § 27, stk. 2,
1. pkt. Manglen kan således afhjælpes ved, at
kandidaten opfylder valgretsbetingelserne kl. 12 mandagen 43 dage
før valgdagen, jf. ovenfor. Dette tidspunkt er
sammenfaldende med den almindelige frist for afhjælpning af
mangler, jf. den kommunale og regionale valglovs § 27, stk. 2,
2. pkt., sammenholdt med lovforslagets § 3, nr. 27. Opfylder
en kandidat heller ikke på dette tidspunkt
valgretsbetingelserne, skal kandidaten slettes af kandidatlisten,
jf. § 28 i den kommunale og regionale valglov.
Det bemærkes, at det er tilstrækkeligt, hvis
kandidaten opfylder valgretsbetingelserne fredagen 46 dage
før valgdagen. Såfremt valgretsbetingelserne er
opfyldt på dette tidspunkt, skal en kandidat ikke slettes af
kandidatlisten, selvom den pågældende på et
senere tidspunkt end fredagen 46 dage før valgdagen ikke
længere opfylder betingelserne. Bestemmelsen indebærer
således, at kandidater, der på 46. -dagen før
valget opfylder valgretsbetingelserne, men ikke gør det
på 43. -dagen før valget, ikke kan slettes af
kandidatlisten. Vælger kandidatlisten derimod at indlevere en
helt ny kandidatliste i stedet for at afhjælpe den allerede
indleverede kandidatliste, skal alle kandidater på den nye
kandidatliste opfylde valgretsbetingelserne kl. 12 mandagen 43 dage
før valget.
Det vil i øvrigt ikke være tilstrækkeligt, at
valgretsbetingelserne har været opfyldt på et tidspunkt
forud for 46. -dagen før valgdagen, hvis de ikke tillige er
opfyldt denne dag. Valgbestyrelsen er således forpligtet til
at undersøge, om en kandidat opfylder de af bestemmelsen
omfattede valgretsbetingelser på 46. -dagen, eksempelvis ved
opslag i CPR. I tilfælde, hvor vedkommende kandidat ikke
opfylder de af bestemmelsen omfattede valgretsbetingelser på
46. -dagen, vil det ikke uden videre være
tilstrækkeligt, at betingelserne er opfyldt på 45. -
eller 44. -dagen før valgdagen, hvis de ikke tillige er
opfyldt kl. 12 på 43. -dagen. Hvis det kan konstateres, at
valgretsbetingelserne er opfyldt på 45. - eller 44. -dagen
før valgdagen, må valgbestyrelsen dog normalt uden
fornyet efterprøvelse kunne lægge til grund, at
betingelserne også er opfyldt kl. 12 på 43. -dagen.
Opfylder en kandidat fredagen 46 dage før valgdagen
nogle, men ikke alle valgretsbetingelser, der er omfattet af
bestemmelsen, skal kandidaten mandagen 43 dage før valgdagen
kl. 12 opfylde alle de valgretsbetingelser, der er omfattet af
bestemmelsen. Hvis eksempelvis en kandidat, der har dansk
indfødsret, opfylder betingelsen vedrørende fast
bopæl på 46. -dagen, men ikke betingelsen om ikke at
være frataget den retlige handleevne, skal både
bopælsbetingelsen og betingelsen om ikke at være
frataget den retlige handleevne være opfyldt på 43.
-dagen før valgdagen.
Der er ikke knyttet et klokkeslæt til bestemmelsens
første led, hvorfor det må være
tilstrækkeligt, at valgretsbetingelserne er opfyldt ved
almindelig kontortids ophør. Den sidste frist for opfyldelse
af valgretsbetingelserne er knyttet til et klokkeslæt i
overensstemmelse med afhjælpningsreglerne.
Det bemærkes i øvrigt, at en kandidat, som opfylder
valgretsbetingelserne på tidspunktet for indlevering af
kandidatlisten m.v., men ikke længere opfylder
valgretsbetingelserne på valgdagen, ikke kan vælges som
medlem af eller stedfortræder til kommunalbestyrelsen eller
regionsrådet, selvom vedkommende har været stillet op
og fremgået på stemmesedlerne, jf. den kommunale og
regionale valglovs § 3, jf. § 1.
Til nr. 2
Med den foreslåede nyaffattelse af den kommunale og
regionale valglovs § 5 afskaffes pligten til at stille op som
kandidat til kommunale og regionale valg. Den gældende
bestemmelse om, at den, der på valgdagen er fyldt 60 år
eller har været medlem af en kommunalbestyrelse, et
amtsråd eller et regionsråd i 2 hele
sammenhængende valgperioder eller ikke har dansk
indfødsret, ikke har pligt til at lade sig opstille som
kandidat, og som dermed er den eneste undtagelse til reglen om, at
man som vælger har pligt til at lade sig opstille til
kommunale og regionale valg, ophæves. I stedet
indsættes en ny bestemmelse, hvor det fastslås, at
ingen kan opstilles til valg uden at have givet sit samtykke
hertil. Tilsvarende bestemmelser findes i folketingsvalglovens
§ 5 og Europa-Parlamentsvalglovens § 7.
For en nærmere gennemgang af, hvorledes dette samtykke
skal udmøntes, henvises til lovforslagets § 3, nr. 17,
med tilhørende bemærkninger. Ved lovforslagets §
3, nr. 17, foreslås, at kandidaten fremover ved sin
underskrift på kandidatanmeldelsen skal give samtykke til at
stille op som kandidat for den pågældende liste.
Bestemmelsen har afledte konsekvenser for den nuværende
adgang efter den kommunale og regionale valglovs § 29 for den
nævnte persongruppe til at fremsætte skriftlig
anmodning senest kl. 12 fredagen 25 dage før valgdagen om at
blive slettet af kandidatlisten. Denne adgang ophæves, jf.
lovforslagets § 3, nr. 30, med tilhørende
bemærkninger.
Det er alene opstilling til valg, som kun kan ske med den
opstilledes samtykke. Pligten til som udgangspunkt at modtage valg,
jf. den kommunale og regionale valglovs § 92, og til som
udgangspunkt fortsat at varetage hvervet som medlem af
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, jf. den kommunale og
regionale valglovs § 103, bibeholdes således med
bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring af den kommunale og regionale
valglovs § 6 a, 2. pkt., medfører, at en ændring
af styrelsesvedtægten, som ændrer kommunalbestyrelsens
medlemstal, skal være vedtaget af kommunalbestyrelsen senest
den 1. august i valgåret. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af ændringen af
fristen for kommunalbestyrelsens bekendtgørelse i de
stedlige dagblade eller lokalaviser af antallet af dem, der skal
vælges, jf. lovforslagets § 3, nr. 12, første
led. Med fremrykningen af fristen i § 6 a, 2. pkt., sikres det
således, at kommunalbestyrelsens medlemstal for den kommende
valgperiode er fastsat i god tid inden antallet af dem, der skal
vælges, skal bekendtgøres.
Fristen for kommunalbestyrelsens vedtagelse af
kommunalbestyrelsens medlemstal vil som hidtil være en
gyldighedsbetingelse for, at vedtagelsen kan gælde for den
kommende valgperiode.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 12,
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 4
Det foreslås, at fristen i den kommunale og regionale
valglovs § 13, stk. 1, for, hvornår der for hver kommune
og hver region senest skal vælges en valgbestyrelse,
fremrykkes fra tirsdagen 8 uger før valgdagen til tirsdagen
13 uger før valgdagen. Den foreslåede ændring er
en konsekvens af de foreslåede ændringer af fristerne
for indlevering og godkendelse af kandidatlisterne, herunder at
kandidatlister i tilfælde, hvor listen ønsker at blive
fritaget for kravet om indsamling af stillerunderskrifter, kan
indlevere kandidatlisten til formanden for valgbestyrelsen allerede
fra tirsdagen 11 uger før valgdagen, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 15. Fristen for valg af valgbestyrelser
foreslås derfor fremrykket, så valgbestyrelserne
ligesom efter de gældende regler vælges senest 2 uger
før tidligste tidspunkt for indlevering af
kandidatlister.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. og 2.2.2. i de
almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 3, nr.
13-15, med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 5
Med indsættelsen af et nyt stk. 6 i den kommunale og
regionale valglovs § 16 indføres der mulighed for at
aflaste valgstyrerne ved, at valgstyrerformanden kan beslutte, at
valgstyrerne på skift kan forlade afstemningsstederne efter
valgstyrerformandens anvisning både umiddelbart inden og
under valghandlingen samt den efterfølgende
stemmeoptælling for at holde pause(r), når det ellers
er foreneligt med afviklingen af de forskellige opgaver før
og under valghandlingen samt ved den efterfølgende
stemmeoptælling.
Bestemmelsen svarer til det foreslåede nye stykke i
folketingsvalglovens § 29, stk. 6, jf. lovforslagets § 1,
nr. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger i afsnit 2.1.1. og til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 6
Det tydeliggøres med det nye 2. pkt. i den kommunale og
regionale valglovs § 18, stk. 1, at valgstyrere og
tilforordnede vælgere har pligt til at gøre sig
bekendt med deres opgaver og ligeledes har pligt til at give
fremmøde (også) før valgdagen på
kommunalbestyrelsens forlangende med henblik på at modtage
den nødvendige instruktion.
Bestemmelsen er indsat navnlig for at give kommunalbestyrelsen
mulighed for efter behov at give valgstyrere og/eller tilforordnede
vælgere den nødvendige instruktion vedrørende
valghandlingens afvikling, stemmeoptællingen m.v. før
valgdagen, såfremt det som følge af den fremrykkede
åbningstid for valghandlingen til kl. 8, jf. forslagets
§ 3, nr. 43, skønnes svært at nå det
på valgdagen samme morgen, inden valghandlingen starter.
Valgstyrerne og de tilforordnede vælgere vil have pligt til
at møde op til denne instruktion som led i deres hverv.
Bestemmelsen gælder også for det tilfælde, at
regionsrådet måtte indkalde tilforordnede vælgere
til at bistå ved fornyet fintælling, jf. den kommunale
og regionale valglovs § 17, stk. 2.
Bestemmelsen svarer til det foreslåede nye 2. pkt. i
folketingsvalglovens § 31, stk. 1, jf. lovforslagets § 1,
nr. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger i afsnit 2.1.1. og til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 7
Den foreslåede tilføjelse til den kommunale og
regionale valglovs § 18, stk. 3, 1. pkt., understreger, at der
også som udgangspunkt ydes diæter til valgstyrere og
tilforordnede vælgere for deltagelse i et eller flere
møder før valgdagen, hvis de indkaldes af
kommunalbestyrelsen til at modtage instruktion om deres opgaver
på valgdagen i henhold til den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 3, nr. 6.
Bestemmelsen svarer til den foreslåede tilføjelse
til folketingsvalglovens § 31, stk. 3, 1. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 3, idet det bemærkes, at hjemlen
til at fastsætte differentierede diætsatser - eller
undlade at udbetale diæter - findes i den kommunale og
regionale valglovs § 18, stk. 3, 3. og 4. pkt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger i afsnit 2.1.1.
Til nr. 8
Forslaget til en ændret affattelse af den kommunale og
regionale valglovs § 19, stk. 2, 2.-4. pkt., indebærer,
at den hidtidige adgang for kommunalbestyrelsen til at
forhøje mindsteantallet af stillere, der skal have
underskrevet en kandidatliste, for at denne kan stille op til valg
til kommunalbestyrelsen, jf. den kommunale og regionale valglovs
§ 19, stk. 2, afskaffes. Herefter vil mindsteantallet af
stillere være fastlagt i loven til det hidtidige mindsteantal
på 25 stillere for alle kommuner, jf. den kommunale og
regionale valglovs § 19, stk. 2, 1. pkt., undtagen Aarhus,
Odense og Aalborg Kommuner, hvor mindsteantallet som noget nyt
fastsættes til 50, og Københavns Kommune, hvor
mindsteantallet som hidtil fastsættes til 150.
Forslaget om en afskaffelse af adgangen for kommunalbestyrelsen
til at forhøje mindsteantallet af stillere skal ses i
sammenhæng med forslaget om fritagelse for kravet om
indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere for
kandidatlister, der ved sidste kommunalvalg opnåede
repræsentation i kommunalbestyrelsen, og som tirsdagen 9 uger
før valgdagen fortsat er repræsenteret i
kommunalbestyrelsen, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, med
tilhørende bemærkninger. Som følge af forslaget
om fritagelse af de nævnte kandidatlister for stillerkravet
vil forslaget om en fastlæggelse af mindsteantallet af
stillere ved lov kun få virkning for de kandidatlister, der
fremover ikke vil være fritaget for stillerkravet, dvs. enten
ved sidste kommunalvalg ikke opnåede repræsentation i
kommunalbestyrelsen, eller som tirsdagen 9 uger før
valgdagen ikke længere er repræsenteret i
kommunalbestyrelsen. Kravet om, at kandidatlisterne højst
må være underskrevet af et antal stillere, der svarer
til det dobbelte af mindsteantallet af stillere i kommunen, jf. den
kommunale og regionale valglovs § 19, stk. 2, 5. pkt., der med
lovforslaget bliver 3. pkt., er i øvrigt uændret. Det
højeste antal stillere, en kandidatliste fremover må
underskrives af, bliver herefter som en konsekvens af
lovændringen 50 for alle kommuner undtagen Aarhus, Odense og
Aalborg Kommuner, hvor det højeste antal stillere
således bliver 100, og Københavns Kommune, hvor det
højeste antal stillere således bliver 300.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Forslaget til en ændret affattelse af den kommunale og
regionale valglovs § 19, stk. 3, indebærer, at den
hidtidige adgang for regionsrådet til at forhøje
mindsteantallet af stillere, der skal have underskrevet en
kandidatliste, for at denne kan stille op til valg til
regionsrådet, jf. den kommunale og regionale valglovs §
19, stk. 3, afskaffes. Herefter vil mindsteantallet af stillere
være fastlagt i loven til det hidtidige mindsteantal på
50 stillere for alle regioner.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om fritagelse for kravet
om indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere for
kandidatlister, der ved sidste regionalvalg opnåede
repræsentation i regionsrådet og som tirsdagen 9 uger
før valgdagen fortsat er repræsenteret i
regionsrådet, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, med
tilhørende bemærkninger.
Kravet om, at kandidatlisterne højst må være
underskrevet af et antal stillere, der svarer til halvdelen mere
end mindsteantallet af stillere i regionen, jf. den kommunale og
regionale valglovs § 19, stk. 3, 4. pkt., der med lovforslaget
bliver 2. pkt., er i øvrigt uændret. Det
højeste antal stillere, en kandidatliste til
regionsrådsvalg fremover må underskrives af, bliver
herefter som en konsekvens af lovændringen 75.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 10
Med forslaget til indsættelse af en ny bestemmelse i den
kommunale og regionale valglovs § 19, stk. 4, skal
valgbestyrelsen efter anmodning fritage kandidatlister, der ved
sidste kommunal- og regionalvalg opnåede repræsentation
i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, og som
tirsdagen 9 uger før valgdagen fortsat er
repræsenteret i kommunalbestyrelsen henholdsvis
regionsrådet, for kravet om indsamling af underskrifter fra
et mindsteantal stillere (i det følgende omtalt som
»stillerkravet«), jf. den kommunale og regionale
valglovs § 19, stk. 2 og 3, således som disse
bestemmelser foreslås affattet ved lovforslaget. En
forudsætning for at blive fritaget for stillerkravet er dog,
at der er identitet mellem den kandidatliste, der ved sidste valg
opnåede repræsentation i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet, den kandidatliste, som fortsat 9
uger før valgdagen er repræsenteret i
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, og den
kandidatliste, som nu ønsker at stille op til valget til
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet og i den
forbindelse ønsker sig fritaget fra stillerkravet.
Er bestemmelsens betingelser for at fritage en kandidatliste fra
stillerkravet opfyldt, er valgbestyrelsen forpligtet til at fritage
den kandidatliste, der anmoder om fritagelse fra stillerkravet. Det
vil imidlertid inden for vide rammer være op til
valgbestyrelsen for den pågældende kommune/region, som
modtager og godkender kandidatlisterne, at afgøre, hvorvidt
det nævnte identitetskrav er opfyldt. Valgbestyrelsens
afgørelse kan efter den gældende valglovgivning ikke
inden valgets afholdelse indbringes for nogen anden myndighed,
heller ikke Social- og Indenrigsministeriet, men enhver
vælger i kommunen henholdsvis regionen vil kunne indgive en
klage over valget til den afgående kommunalbestyrelse
henholdsvis det afgående regionsråd og herefter for
Social- og Indenrigsministeriet, jf. den kommunale og regionale
valglovs §§ 93 og 94.
Kandidatlisten, som stiller op til kommunal- eller regionalvalg,
vil fremover senest den dag, hvor den særlige tidlige frist
for indlevering af kandidatlisten, der ønsker sig fritaget
fra stillerkravet, udløber (senest kl. 12 tirsdagen 9 uger
før valgdagen, jf. lovforslagets § 3, nr. 15, med
tilhørende bemærkninger), skulle godtgøre over
for valgbestyrelsen, at dette identitetskrav er opfyldt. Det er
ikke tilstrækkeligt, at kandidatlisten blot hævder at
repræsentere den oprindelige liste. Dokumentation for, at
identitetskravet er opfyldt, kan f.eks. ske ved en erklæring
fra listens/partiets ledelse og fremlæggelse af dokumentation
for, at de pågældende personer tegner listen udadtil
eller er bemyndiget hertil afhængigt af den
pågældende listes/det pågældende partis
organisation. Valgbestyrelsen kan bede kandidatlisten om at
indsende yderligere oplysninger og må i tilfælde af, at
kandidatlisten ikke har mulighed herfor eller ikke ønsker
dette, træffe afgørelsen på det foreliggende
grundlag. I langt de fleste tilfælde forventes
identitetskravet ikke at give anledning til nogen
afgrænsningsproblemer.
Der kan således opstilles følgende
typetilfælde, hvor der som udgangspunkt vil være den
fornødne identitet:
a) Ingen af listens medlemmer, som er indvalgt i
kommunalbestyrel-sen/regionsrådet, har i valgperioden skiftet
liste eller er blevet løsgængere (men kan godt evt.
være erstattet af stedfortræder(e) fra listen som
følge af udtræden af
kommunalbestyrelsen/regionsrådet), og listen har bevaret sin
listebetegnelse.
b) Et eller flere af listens medlemmer, som er indvalgt i
kommunalbestyrel-sen/regionsrådet, har i valgperioden skiftet
liste eller er blevet løsgængere, men disse medlemmer
udgør under halvdelen af listens medlemmer af
kommunalbestyrelsen/regionsrådet, listen har ikke skiftet
listebetegnelse, og der er ikke i øvrigt forhold, som giver
anledning til tvivl hos valgbestyrelsen om, at der er
identitet.
Der vil i de under pkt. a) og b) nævnte situationer i
almindelighed være identitet, uanset om der er sket flere
udmeldelser af bestyrelsen for kandidatlistens organisation.
Der kan endvidere opstilles følgende typetilfælde,
hvor der som udgangspunkt ikke vil være den fornødne
identitet:
a) Listen har skiftet listebetegnelse. Dette gælder
uanset, om alle de oprindeligt indvalgte medlemmer - eller evt.
alene det oprindeligt indvalgte medlem - fortsat stiller op for
listen med den nye listebetegnelse. Undtaget er dog mindre
ændringer af listens navn, hvor det er åbenbart, at der
fortsat er identitet (f.eks. hvis moderpartiet, som listen stiller
op for lokalt, har ændret partinavnet i løbet af
valgperioden).
b) Et eller flere af listens medlemmer, som er indvalgt i
kommunalbestyrel-sen/regionsrådet, har i valgperioden skiftet
liste eller er blevet løsgængere, og disse medlemmer
udgør mindst halvdelen af listens medlemmer af
kommunalbestyrelsen/regionsrådet.
c) Der er sket en sprængning af en kandidatliste, hvor
hver fraktion herefter hævder at repræsentere den
oprindelige kandidatliste. Det bemærkes dog herved, at det
ikke skal være muligt for f.eks. et enkelt
kommunalbestyrelsesmedlem, som træder ud af en liste, alene
ved at gøre krav på listebetegnelsen at
»sabotere« den retmæssige listes mulighed for at
stille op uden indsamling af stillere i tilfælde, hvor det
ikke i øvrigt giver valgbestyrelsen anledning til tvivl, at
det udtrådte medlem ikke repræsenterer listen.
Valgbestyrelsen skal altså foretage en vurdering af, om der
reelt er sket en sprængning af listen. Valgbestyrelsen kan i
den situation lægge vægt på, om der er sket en
sprængning af bestyrelsen for kandidatlistens organisation.
Det understreges, at hvis der reelt er tvivl, kan der ikke for
nogen af parterne fastslås identitet, og så vil kravet
om indsamling af stillere gælde for alle parter.
Såfremt det giver valgbestyrelsen anledning til tvivl om,
hvorvidt der vil være den ovenfor beskrevne identitet, vil
valgbestyrelsen være berettiget til at afslå at fritage
kandidatlisten for stillerkravet.
Betingelsen om, at kandidatlisten opnåede
repræsentation i kommunalbestyrelsen henholdsvis
regionsrådet ved sidste kommunalbestyrelsesvalg henholdsvis
regionsrådsvalg, vil være opfyldt, såfremt
kandidatlisten ifølge valgbestyrelsens opgørelse af
valget, jf. den kommunale og regionale valglovs kapitel 8, eller i
tilfælde af valgklager ifølge den endelige
afgørelse af valget, jf. den kommunale og regionale valglovs
§§ 93 og 94, har opnået et eller flere mandater.
Betingelsen er opfyldt, uanset om den eller de valgte umiddelbart
efter modtagelsen af valget vælger at udtræde af
kandidatlisten.
Betingelsen om, at kandidatlisten tirsdagen 9 uger før
valgdagen fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet, vil være opfyldt, hvis et
eller flere medlemmer af kommunalbestyrelsen henholdsvis
regionsrådet på denne dag repræsenterer den
kandidatliste, der opnåede repræsentation ved sidste
valg. Det er forholdene på tirsdagen 9 uger før
valgdagen, der er afgørende for vurderingen. Betingelsen vil
i almindelighed være opfyldt, hvis et eller flere medlemmer
af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet har anmeldt
at tilhøre den pågældende kandidatliste og ikke
senest tirsdagen 9 uger før valgdagen har tilkendegivet at
ville udtræde over for kommunalbestyrelsen eller
offentligheden. At et medlem påtænker at udtræde
af kandidatlisten, men ikke over for kommunalbestyrelsen eller
offentligheden har tilkendegivet dette, har ikke betydning.
For kandidatlister, der ønsker at blive fritaget for
stillerkravet, foreslås en særlig tidlig frist for
indlevering, idet disse kandidatlister skal være indleveret
tidligst 11 uger før og senest kl. 12 tirsdagen 9 uger
før valgdagen, jf. lovforslagets § 3, nr. 15, med
tilhørende bemærkninger. Endvidere foreslås et
særligt tidligere tidspunkt for valgbestyrelsens
afgørelse af, om de kandidatlister, der anmoder herom, skal
fritages for stillerkravet, idet valgbestyrelsens afgørelse
skal være truffet senest kl. 12 tirsdagen 8 uger før
valgdagen, jf. lovforslagets § 3, nr. 24, med
tilhørende bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 11
De foreslåede ændringer af den kommunale og
regionale valglovs § 20, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at
tidspunktet for, hvornår en stiller skal opfylde
valgretsbetingelserne, fremrykkes fra fredagen 25 dage før
valgdagen til fredagen 46 dage før valgdagen, mens seneste
tidspunkt for, hvornår valgretsbetingelserne skal være
opfyldt, fremrykkes fra kl. 12 mandagen 22 dage før
valgdagen til kl. 12 mandagen 43 dage før valgdagen.
Den foreslåede ændring af tidspunkterne for,
hvornår stillerne for en kandidatliste skal opfylde
betingelserne for valgret, er en konsekvens af fremrykningen af
tidspunktet for, hvornår valgbestyrelsen skal
undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatlister er
gyldige, jf. den kommunale og regionale valglovs § 27, stk. 1,
1. pkt. Fremrykningen af dette undersøgelsestidspunkt
hænger sammen med fremrykningen af seneste frist for
indlevering af kandidatlister, jf. ændringen af den kommunale
og regionale valglovs § 23, stk. 1, i lovforslagets § 3,
nr. 13. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. for
nærmere om fremrykning af fristen for indlevering og
godkendelse af kandidatlister.
Som konsekvens af disse ændringer fremrykkes tidspunktet
for, hvornår valgbestyrelsen skal underrette en kandidatliste
om, at listen på grund af væsentlige mangler må
erklæres ugyldig, eller om at en eller flere kandidater skal
slettes af kandidatlisten efter reglerne i den kommunale og
regionale valglovs §§ 28-30. Tilsvarende fremrykkes
tidspunktet for, hvornår der senest kan foretages
afhjælpning af manglerne eller indleveres en ny
kandidatliste. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 26 og
27, med tilhørende bemærkninger, som ændrer den
kommunale og regionale valglovs § 27, stk. 2, 1. og 2.
pkt.
For at være gyldig skal en kandidatliste formelt og
indholdsmæssigt opfylde de betingelser, der er fastsat i den
kommunale og regionale valglovs §§ 20 og 23-25, jf.
§ 27, stk. 1, 1. pkt. Af den kommunale og regionale valglovs
§ 25, stk. 1, følger det, at en kandidatliste skal
være underskrevet af det fornødne antal stillere, mens
lovens § 20, stk. 1, 1. pkt., fastslår, at en stiller
skal opfylde betingelserne for valgret. Den kommunale og regionale
valglovs § 20, stk. 1, 2. pkt., angiver tidspunkterne for,
hvornår valgretsbetingelserne skal være opfyldt. Selvom
den kommunale og regionale valglovs § 25 kun henviser til
lovens § 19, antages det, at valgbestyrelsen også skal
slette stillere af kandidatlisten, som, jf. lovens § 20, ikke
opfylder valgretsbetingelserne på de i bestemmelsen angivne
tidspunkter. Dette foreslås kodificeret, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 25, andet led.
Som konsekvens af, at tidspunktet for valgbestyrelsens
undersøgelse af gyldigheden af de indleverede kandidatlister
fremrykkes, foreslås de angivne tidspunkter i § 20, stk.
1, 2. pkt., fremrykket tilsvarende, således at tidspunktet
for, hvornår stillerne skal opfylde valgretsbetingelserne, er
sammenfaldende med det tidspunkt, hvor valgbestyrelsen skal
gennemgå kandidatlisterne med henblik på at konstatere,
om disse kan godkendes.
De to forskellige tidspunkter i den kommunale og regionale
valglovs § 20, stk. 1, for, hvornår en stiller skal
opfylde valgretsbetingelserne, er begrundet i, at der gives
mulighed for afhjælpning, hvis en stiller ikke opfylder
valgretsbetingelserne på det først angivne tidspunkt i
bestemmelsen.
Konstaterer valgbestyrelsen ved undersøgelse af, om en
kandidatliste er gyldig, at en stiller ikke opfylder
valgretsbetingelserne fredagen 46 dage før valgdagen, jf.
ovenfor, skal kandidatlisten underrettes herom, jf. den kommunale
og regionale valglovs § 27, stk. 2, 1. pkt. Manglen kan
således afhjælpes ved, at stilleren opfylder
valgretsbetingelserne kl. 12 mandagen 43 dage før valgdagen,
jf. ovenfor. Dette tidspunkt er sammenfaldende med den almindelige
frist for afhjælpning af mangler, jf. den kommunale og
regionale valglovs § 27, stk. 2, 2. pkt., sammenholdt med
lovforslagets § 3, nr. 27. Opfylder en stiller heller ikke
på dette tidspunkt valgretsbetingelserne, skal stilleren
slettes af kandidatlisten.
Det bemærkes, at det er tilstrækkeligt, hvis
stilleren opfylder valgretsbetingelserne fredagen 46 dage
før valgdagen. Såfremt valgretsbetingelserne er
opfyldt på dette tidspunkt, skal en stiller ikke slettes af
kandidatlisten, selvom den pågældende på et
senere tidspunkt end fredagen 46 dage før valgdagen ikke
længere opfylder betingelserne. Bestemmelsen indebærer
således, at stillere, der på 46. -dagen før
valget opfylder valgretsbetingelserne, men ikke gør det
på 43. -dagen før valget, ikke kan slettes af
kandidatlisten. Vælger kandidatlisten derimod at indlevere en
helt ny kandidatliste i stedet for at afhjælpe den allerede
indleverede kandidatliste, skal alle stillere på den nye
kandidatliste opfylde valgretsbetingelserne kl. 12 mandagen 43 dage
før valget.
Det vil i øvrigt ikke være tilstrækkeligt, at
valgretsbetingelserne har været opfyldt på et tidspunkt
forud for 46. -dagen før valgdagen, hvis de ikke tillige er
opfyldt denne dag. I tilfælde, hvor vedkommende stiller ikke
opfylder de valgretsbetingelser på 46. -dagen, der er
omfattet af bestemmelsen, vil det ikke uden videre være
tilstrækkeligt, at betingelserne er opfyldt på 45. -
eller 44. -dagen før valgdagen, hvis de ikke tillige er
opfyldt kl. 12 på 43. -dagen. Hvis det kan konstateres, at
valgretsbetingelserne er opfyldt på 45. - eller 44. -dagen
før valgdagen, må valgbestyrelsen dog normalt uden
fornyet efterprøvelse kunne lægge til grund, at
betingelserne også er opfyldt kl. 12 på 43. -dagen.
Til nr. 12
Fristen i den kommunale og regionale valglovs § 22, stk. 1,
for kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets
bekendtgørelse i de stedlige dagblade eller lokalaviser af
antallet af dem, der skal vælges, antallet af stillere for en
kandidatliste, fristen for indlevering af kandidatlister samt dag
og tid for afstemningen foreslås ændret.
Ændringen er en konsekvens af de foreslåede
ændringer af fristerne for indlevering og godkendelse af
kandidatlister, herunder at kandidatlister i tilfælde, hvor
listen ønsker at blive fritaget for kravet om indsamling af
stillerunderskrifter, kan indlevere kandidatlisten til formanden
for valgbestyrelsen allerede fra tirsdagen 11 uger før
valgdagen, jf. lovforslagets § 3, nr. 15. Seneste frist for
bekendtgørelse af de ovennævnte oplysninger i de
stedlige dagblade eller lokalaviser foreslås således
fremrykket til 13 uger før valgdagen, så kandidater
til de kommunale og regionale valg er bekendt hermed mindst 2 uger
før tidligste tidspunkt for indlevering af kandidatlister,
ligesom det er tilfældet efter de gældende regler.
Med forslagets andet led foreslås den kommunale og
regionale valglovs § 22, stk. 1, nr. 3, ændret
således, at der skal ske en bekendtgørelse af
fristerne for indlevering af kandidatlister fremfor alene en enkelt
frist. Det præciseres i samme forbindelse, at der skal ske en
bekendtgørelse af både tidligste og seneste frister
herfor. Forslaget er en konsekvensændring af forslaget om
fritagelse for kravet om indhentelse af underskrifter fra et
mindsteantal stillere (stillerkravet) for visse kandidatlister, jf.
lovforslagets § 3, nr. 10 og 15, med tilhørende
bemærkninger, samt afsnit 2.2.2. i de almindelige
bemærkninger.
Forslaget om afskaffelse af stillerkravet indebærer, at
der indføres en tidligere seneste frist (kl. 12 tirsdagen 9
uger før valgdagen) for indlevering af kandidatlister for de
kandidatlister, der ved sidste kommunal- og regionalvalg
opnåede repræsentation i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet, og som tirsdagen 9 uger før
valgdagen fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet, og som ønsker sig fritaget
for stillerkravet, jf. lovforslagets § 3, nr. 15, med
tilhørende bemærkninger. Som konsekvens af denne
ændring vil der ikke længere kun være én
frist for seneste indlevering af kandidatlister, men to frister,
idet den almindelige seneste frist for indlevering af
kandidatlister for de kandidatlister, der fortsat skal indlevere
underskrifter fra et mindsteantal stillere, med lovforslaget i
øvrigt ændres fra de nuværende fire til syv uger
før valgdagen, jf. lovforslagets § 3, nr. 13, med
tilhørende be-mærkninger, samt afsnit 2.1.2. i de
almindelige bemærkninger. Tilsvarende indføres to
frister for tidligste indlevering af kandidatlister, der ligger to
uger forud for de seneste frister, jf. lovforslagets § 3, nr.
14 og 15, med tilhørende bemærkninger.
Kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal således
efter den kommunale og regionale valglovs § 22, stk. 1, nr. 3,
bekendtgøre fire frister for indlevering af kandidatlister:
Den tidligste og seneste frist for indlevering af kandidatlister,
der ønsker at blive fritaget for stillerkravet. Og den
tidligste og seneste frist for indlevering af kandidatlister, der
fortsat skal indlevere underskrifter fra et mindsteantal
stillere.
Med ændringen af den kommunale og regionale valglovs
§ 22, stk. 1, nr. 3, foretages således en sproglig
ændring af bestemmelsen, der afspejler, at der fremover er
flere frister (to) for indlevering af kandidatlister.
Til nr. 13
Den foreslåede ændring af den kommunale og regionale
valglovs § 23, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at seneste
frist for indlevering af kandidatlister til formanden for
valgbestyrelsen fremrykkes fra kl. 12 tirsdagen 4 uger før
valgdagen til kl. 12 tirsdagen 7 uger før valgdagen. Som
konsekvens af fremrykningen af seneste frist for indlevering af
kandidatlister fremrykkes tidspunktet for, hvornår
valgbestyrelsen skal undersøge, om de rettidigt indleverede
kandidatlister er gyldige, tilsvarende, da det følger af den
kommunale og regionale valglovs § 27, stk. 1, 1. pkt., at
dette skal ske efter udløbet af fristen for indlevering af
kandidatlister.
Der er ikke hjemmel i loven til at dispensere fra denne frist.
Kandidatlister, der indleveres for sent, skal derfor afvises,
uanset hvor undskyldelig en overskridelse af fristen måtte
være. Fristen udløber på det præcise
klokkeslæt, der er angivet i loven. Hvis en del af
kandidatlisten er indkommet inden fristens udløb og en anden
del efter, kan valgbestyrelsen alene tage stilling til, om den del
af kandidatlisten, der er indgivet rettidigt, er gyldig og
eventuelt skal afhjælpes.
Kandidatlister skal indleveres på en formular, der er
godkendt af Social- og Indenrigsministeriet, jf. den kommunale og
regionale valglovs § 23, stk. 1, 2. pkt. Den, der indleverer
en kandidatliste, har ret til at få kvittering for
indlevering med angivelse af tidspunktet, jf. den kommunale og
regionale valglovs § 23, stk. 2.
Kandidatlister, der modtages af formanden for valgbestyrelsen
pr. e-post inden fristens udløb, betragtes efter
sædvanlig praksis for rettidigt indgivet. Kandidatlisterne
indeholder følsomme personoplysninger og skal derfor
fremsendes med sikker (krypteret) e-post i overensstemmelse med
bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 med
senere ændringer om sikkerhedsforanstaltninger til
beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige
forvaltning, samt tilhørende vejledning nr. 37 af 2. april
2001.
Om baggrunden for ændringen henvises til afsnit 2.1.2. i
de almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Som konsekvens af fremrykningen af seneste frist for indlevering
af kandidatlister, jf. lovforslagets § 3, nr. 13, ændres
tidligste frist for indlevering af kandidatlister tilsvarende ved
den foreslåede ændring af den kommunale og regionale
valglovs § 23, stk. 1, 2. pkt. I overensstemmelse med
fremrykningen af seneste frist for indlevering af kandidatlister
fra kl. 12 tirsdagen 4 uger før valgdagen til kl. 12
tirsdagen 7 uger før valgdagen foreslås det, at
tidligste frist for indlevering ændres fra tirsdagen 6 uger
før valgdagen til tirsdagen 9 uger før valgdagen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i de almindelige
bemærkninger og lovforslagets § 3, nr. 13, med
tilhørende bemærkninger.
Til nr. 15
Med forslaget til indsættelse af en ny bestemmelse i den
kommunale og regionale valglovs § 23, stk. 1, 3. pkt.,
fastsættes den seneste frist for indlevering af
kandidatlister, der allerede er repræsenteret i
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, til senest kl.
12 tirsdagen 9 uger før valgdagen. Der er tale om de
kandidatlister, der ved sidste kommunal- og regionalvalg
opnåede repræsentation i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet, som tirsdagen 9 uger før
valgdagen fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet, og som anmoder om at blive fritaget
for kravet om indsamling af underskrifter fra et mindsteantal
stillere, jf. den kommunale og regionale valglovs § 19, stk. 2
og 3. Endvidere fastsættes, at disse kandidatlister tidligst
kan indleveres tirsdagen 11 uger før valgdagen.
Der er ikke hjemmel i loven til at dispensere fra denne frist.
Kandidatlister, der ønsker sig fritaget for stillerkravet og
indleveres senere end denne frist, kan derfor ikke fritages for
stillerkravet, uanset hvor undskyldelig en overskridelse af fristen
måtte være. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14.
Med forslaget indføres således en differentiering
mellem fristerne for indlevering af kandidatlister, således
at kandidatlister, der anmoder om at blive fritaget for kravet om
indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere (i det
følgende omtalt som »stillerkravet«), skal
indlevere kandidatlisten (samt anmodning om fritagelse for
stillerkravet) to uger tidligere end den almindelige frist for
indlevering af kandidatlister. Om den samtidige ændring af
den almindelige seneste frist for indlevering af kandidatlister fra
de nuværende 4 uger til 7 uger før valgdagen samt den
tidligste frist fra de nuværende 6 uger til 9 uger før
valgdagen henvises til lovforslagets § 3, nr. 13 og 14, med
tilhørende bemærkninger, samt afsnit 2.1.2. i de
almindelige bemærkninger.
Den differentierede frist indføres for at tage
højde for den situation, at en liste, der har søgt om
og fået afslag fra valgbestyrelsen på fritagelse fra
stillerkravet, vil være nødt til alligevel at indsamle
stillere for at blive opstillingsberettiget. Det drejer sig om det
tilfælde, hvor valgbestyrelsen ikke finder, at betingelserne
for fritagelse fra stillerkravet er opfyldt, herunder hvor
valgbestyrelsen ikke finder, at der er den nødvendige
identitet mellem den nu opstillede kandidatliste, den
kandidatliste, der blev valgt ind ved sidste valg, og den
kandidatliste, som er repræsenteret i
kommunalbestyrelsen/regionsrådet ved udløbet af
fristen for indlevering af anmodning om fritagelse for
stillerkravet tirsdagen 9 uger før valgdagen, jf.
lovforslagets § 3, nr. 10 og 24, med tilhørende
bemærkninger.
Det forudsættes, at den kandidatliste, der ønsker
at blive fritaget for stillerkravet, samtidig med indleveringen af
kandidatlisten fremsætter sit ønske om at blive
fritaget for stillerkravet og indsender den fornødne
dokumentation herfor.
Også kandidatlister, der ønsker at blive fritaget
for stillerkravet, skal indleveres på en formular, der er
godkendt af social- og indenrigsministeren, jf. den kommunale og
regionale valglovs § 23, stk. 1, 3. pkt., der med lovforslaget
bliver 4. pkt. Der henvises herom til bemærkningerne til
lovforslagets § 3, nr. 17 og 24.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 16
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som
§ 23 a i den kommunale og regionale valglov, hvorefter en
kandidatlistes ledelse fremover senest samtidig med indlevering af
kandidatlisten skal meddele formanden for valgbestyrelsen, hvilken
repræsentant for listen der er legitimeret til at
udøve en række dispositioner på listens vegne,
og som valgbestyrelsen i øvrigt kan rette henvendelse til
som kontaktperson vedrørende kandidatlisten. Der er tale om
dispositioner, som efter de gældende regler kræver
samtykke fra listens stillere. Om baggrunden for den
foreslåede bestemmelse henvises til afsnit 2.2.4. i de
almindelige bemærkninger.
Efter den foreslåede bestemmelses 1. pkt., første
led, er den repræsentant for kandidatlisten, kandidatlistens
ledelse giver meddelelse om til valgbestyrelsens formand,
legitimeret til at udøve kandidatlistens beføjelser i
forbindelse med indlevering og tilbagekaldelse af kandidatlisten
samt anmeldelse af og tilbagetrækning af kandidatlisten fra
liste- og valgforbund. Repræsentanten er legitimeret til at
udøve disse beføjelser uden forinden at skulle
indhente samtykke fra kandidatlistens kandidater eller stillere og,
uanset om enkelte eller flere eller eventuelt et flertal af
kandidatlistens kandidater eller stillere måtte tilkendegive
andre ønsker. Kandidatlistens ledelse kan ikke over for
valgbestyrelsen protestere imod repræsentantens
dispositioner, men kandidat-listens ledelse kan udpege en ny
repræsentant og give valgbestyrelsens formand meddelelse
herom, jf. bestemmelsens 3. pkt. Det er alene repræsentanten
og ikke andre, der er legitimeret til at udøve disse
beføjelser.
Kandidatlistens repræsentant vil således, også
efter at stillernes underskrifter er indhentet, kunne foretage
ændringer i kandidaternes rækkefølge eller
listens opstillingsform og slette en eller flere kandidater fra
kandidatlisten. Repræsentanten vil ikke kunne tilføje
kandidater eller ændre i kandidatlistens listebetegnelse,
efter at stillerne har underskrevet kandidatlisten. Der henvises i
den forbindelse til lovforslagets § 3, nr. 21 (den kommunale
og regionale valglovs § 25, stk. 5).
Endvidere vil kandidatlistens repræsentant have
beføjelse til at tilbagekalde en indleveret
kandidatanmeldelse, hvilket efter de gældende regler skal ske
af alle stillere i forening. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 3, nr. 22, første led.
Desuden kan repræsentanten anmelde listeforbund eller
valgforbund eller tilbagetrække kandidatlisten fra anmeldte
liste- og valgforbund, ligesom repræsentanten kan anmode om
tildeling af samme bogstavbetegnelse som andre kandidatlister med
samme listebetegnelse, hvilket efter de gældende regler
kræver alle stilleres og kandidaters underskrift. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 35 og 38
samt for så vidt angår tildeling af bogstavbetegnelse
lovforslagets § 3, nr. 33.
Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelses
1. pkt., andet led, at den repræsentant for kandidatlisten,
kandidatlistens ledelse giver meddelelse om til valgbestyrelsens
formand, er den, som valgbestyrelsen i øvrigt med bindende
virkning kan rette henvendelse til som kontaktperson
vedrørende kandidatlisten. At det følger af
funktionen som repræsentant, at repræsentanten er den
person, som valgbestyrelsen kan give meddelelse til, er for visse
meddelelsers vedkommende udtrykkeligt fastsat i den kommunale og
regionale valglov, jf. lovforslagets § 3, nr. 26, andet led,
(meddelelse om fejl eller mangler), nr. 28 (meddelelse om
valgbestyrelsens afgørelse) og nr. 32 (meddelelse om
sletning af overskydende kandidater), men gælder også
for andre meddelelser fra valgbestyrelsen.
Det fastslås i bestemmelsens 2. pkt., at det ikke er et
krav, at repræsentanten er stiller for eller kandidat
på listen. Det kan være tilfældet, men det kan
også være et andet menigt medlem af listen, en
funktionær ansat af listen eller en helt tredje person. Det
er således op til kandidatlistens ledelse at afgøre,
hvem man ønsker sig repræsenteret af i den henseende.
Dette er således nyt i forhold til de gældende regler,
hvor det af § 25, stk. 3, følger, at kandidatlisten
skal indeholde oplysning om, hvilken stiller eller kandidat, der er
listens kontaktperson. Som følge af den foreslåede
indsættelse af § 23 a ophæves § 25, stk. 3,
jf. lovforslagets § 3, nr. 21.
Af den foreslåede bestemmelses 3. pkt. følger det i
øvrigt, at når kandidatlistens ledelse har givet
meddelelse til formanden for valgbestyrelsen om, hvem der er
listens repræsentant, anses denne person for legitimeret over
for valgbestyrelsen, indtil kandidatlistens ledelse afgiver
meddelelse om en ny repræsentant. Meddelelsen om en ny
repræsentant skal også afgives til valgbestyrelsens
formand. Meddelelse fra kandidatlistens ledelse om en ny
repræsentant for listen skal efter den foreslåede
bestemmelses 4. pkt. indeholde oplysninger om repræsentantens
navn, bopæl og kontaktoplysninger. Det bemærkes, at
såfremt kandidatlistens ledelse giver meddelelse om en ny
repræsentant for listen, vil dette alene have virkning
fremadrettet. Handlinger foretaget på et tidligere tidspunkt
af den på daværende tidspunkt legitimerede
repræsentant for listen vil således fortsat være
gyldige, medmindre den nye repræsentant tilbagekalder disse
handlinger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 17
Som konsekvens af den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 3, nr. 2, om, at ingen fremover kan opstilles
til kommunale og regionale valg uden at have givet sit samtykke
hertil, skal kandidaterne fremover ved deres underskrift på
kandidatlisten tiltræde deres opstilling, jf. den
foreslåede tilføjelse til den kommunale og regionale
valglovs § 24, stk. 1, 1. pkt. Tilsvarende bestemmelser findes
i folketingsvalglovens § 33 a, stk. 2, 1. pkt., og
Europa-Parlamentsvalglovens § 19, stk. 3, 1. pkt. Formularen
til indlevering af kandidatlister, som kandidatlister skal benytte,
og som skal være godkendt af social- og indenrigsministeren,
jf. den kommunale og regionale valglovs § 23, stk. 1, 3. pkt.,
der med lovforslaget bliver § 23, stk. 1, 4. pkt., vil blive
tilrettet herefter, så det tydeligt fremgår, at
kandidaterne fremover ved deres underskrift på
kandidatlisteformularen tiltræder deres opstilling til
valget.
Kandidatens underskrift på kandidatlisten vil være
en betingelse for, at kandidaten kan opstille for den
pågældende kandidatliste. Mangler en eller flere af
kandidaternes underskrifter, kan sådanne mangler
afhjælpes ved, at de pågældende kandidater
underskriver kandidatlisten eller på anden måde
skriftligt (eventuelt pr. telefax eller e-post) tiltræder sin
opstilling. Foreligger kandidatens underskrift ikke på den
kandidatliste, der er indleveret til valgbestyrelsen, og foreligger
kandidatens underskrift ikke på kandidatlisten trods
valgbestyrelsens tilbud om afhjælpning, jf. den kommunale og
regionale valglovs § 27, stk. 2, og kan den mangelfulde
underskrift ikke afhjælpes ved særskilt
tiltrædelse af kandidatens opstilling, må kandidaten
slettes af kandidatlisten, jf. lovforslagets § 3, nr. 30. En
kandidat, der har givet sin underskrift på kandidatlisten,
kan ikke trække sit tilsagn som kandidat tilbage, efter at
kandidatlisten er indleveret til valgbestyrelsen, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 23.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 18
Der foreslås indsat en ny bestemmelse i den kommunale og
regionale valglovs § 24, stk. 4, hvorefter kandidatlisten skal
være underskrevet af kandidatlistens repræsentant,
ligesom kandidatlisten skal indeholde oplysning om
repræsentantens navn, bopæl og kontaktoplysninger. En
kontaktoplysning kan f.eks. være repræsentantens
e-postadresse eller digitale postkasse.
Det foreslåede krav om underskrift fra kandidatlistens
repræsentant samt oplysninger om vedkommendes navn,
bopæl og kontaktoplysninger er begrundet i, at
repræsentanten bliver den, som valgbestyrelsen med bindende
virkning kan rette henvendelse til vedrørende
kandidatlisten, jf. lovforslagets § 3, nr. 16, og
således træder i stedet for den kontaktperson, som
valgbestyrelsen efter de gældende regler skal underrette i
forskellige sammenhænge, når valgbestyrelsen har fundet
fejl eller mangler i den indleverede kandidatliste, har truffet
afgørelse om kandidatlistens gyldighed og om godkendelsen af
kandidater eller har slettet overskydende kandidater fra listen
m.v.
Det er kandidatlistens repræsentant på tidspunktet
for indlevering af kandidatlisten, der skal underskrive
kandidatlisten. Indgiver kandidatlistens ledelse således
meddelelse til valgbestyrelsens formand om en ny repræsentant
for kandidatlisten, jf. lovforslagets § 3, nr. 16, efter
indlevering af kandidatlisten, skal den nye repræsentant ikke
underskrive kandidatlisten, eftersom denne allerede er indleveret
til valgbestyrelsen. Gives en sådan meddelelse imidlertid
inden indlevering af kandidatlisten, vil det være den nye
repræsentant, der skal underskrive listen.
En underskrift på kandidatlisten fra den
repræsentant, kandidatlistens ledelse har givet meddelelse om
over for valgbestyrelsens formand, jf. lovforslagets § 3, nr.
16, vil være en gyldighedsbetingelse. Foreligger
repræsentantens underskrift ikke, trods valgbestyrelsens
tilbud om afhjælpning efter reglerne i den kommunale og
regionale valglovs § 27, stk. 2, må kandidatlisten
erklæres ugyldig af valgbestyrelsen.
Kan repræsentanten ikke underskrive kandidatlisten i sin
nuværende form, fordi repræsentanten ikke kan godkende
enkelte af de opstillede kandidater, må repræsentanten
udøve sin beføjelse til at slette kandidater fra
kandidatlisten, jf. lovforslagets § 3, nr. 21 (§ 25, stk.
5).
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4. i de almindelige
bemærkninger samt § 3, nr. 16, med tilhørende
bemærkninger.
Til nr. 19
Med forslaget til en ny bestemmelse i den kommunale og regionale
valglovs § 25, stk. 1, 4. pkt., fastsættes det, at
kandidatlister, der ved sidste kommunal- og regionalvalg
opnåede repræsentation i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet, og som tirsdagen 9 uger før
valgdagen fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet, ikke skal indeholde underskrifter
fra stillere, såfremt valgbestyrelsen har fritaget
kandidatlisten fra kravet om indsamling af underskrifter fra et
mindsteantal stillere (i det følgende omtalt som
»stillerkravet«). En forudsætning herfor er, at
kandidatlisten rettidigt har indleveret en anmodning til formanden
for valgbestyrelsen om at blive fritaget for stillerkravet, jf.
lovforslagets § 3, nr. 15, med tilhørende
bemærkninger. Endvidere er det en forudsætning, at
valgbestyrelsen har fundet, at der var den nødvendige
identitet mellem den nu opstillede kandidatliste og den
kandidatliste, der blev valgt ind ved sidste valg, og som fortsat
er repræsenteret i kommunalbestyrelsen/regionsrådet ved
udløbet af fristen for indlevering af anmodning om
fritagelse for stillerkravet, jf. lovforslagets § 3, nr. 10 og
15, med tilhørende bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 20
Ved den foreslåede bestemmelse ophæves bestemmelsen
i den kommunale og regionale valglovs § 25, stk. 2, 3. pkt.,
om, at oplysning om stillernes navne og bopæl er offentligt
tilgængelige. Spørgsmål om offentlighedens
adgang til disse oplysninger må herefter afgøres efter
offentlighedslovens almindelige regler.
En oplysning om, at en enkeltperson er stiller for en kandidat,
vil efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse være en
oplysning, der vedrører denne persons politiske
overbevisning. Oplysningen om en stillers navn og adresse vil
derfor efter ministeriets opfattelse som udgangspunkt være at
anse som en oplysning om private forhold og således ikke
omfattet af adgang til aktindsigt, jf. offentlighedslovens §
30, stk. 1, nr. 1.
I det omfang oplysningerne om en stillers politiske
tilhørsforhold imidlertid allerede på anden vis er
offentligt tilgængelige, og således allerede er kommet
til offentlighedens kendskab, kan oplysningerne almindeligvis ikke
anses for omfattet af offentlighedslovens § 30, stk. 1, nr. 1,
og vil dermed ikke være undtaget fra aktindsigt. Dette vil
efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse eksempelvis
være tilfældet, hvis der er tale om oplysninger om navn
og adresse på personer, der er eller i en årrække
har været medlemmer af Folketinget, kommunalbestyrelser eller
regionsråd, eller som har været opstillet som
kandidater for partier eller kandidatlister, der har været
opstillet til de pågældende organer, og hvis politiske
tilhørsforhold således bl.a. som følge heraf er
offentligt kendt.
En tilsvarende ændring foreslås for stillere for
kandidater uden for partierne til folketingsvalg, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 4.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.5. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 21
Med ændringen foreslås det, at § 25, stk. 3, i
den kommunale og regionale valglov ophæves, og at der i
stedet indsættes nye bestemmelser i § 25, stk. 3-5.
Den foreslåede ophævelse af den gældende
bestemmelse i § 25, stk. 3, om angivelse af kandidatlistens
kontaktperson er en følge af den foreslåede
bestemmelse i lovforslagets § 3, nr. 16, hvorefter
kandidatlistens ledelse skal udpege en repræsentant, som
valgbestyrelsen skal kunne rette henvendelse til som kontaktperson
vedrørende kandidatlisten. Den eksisterende bestemmelse om,
at kandidatlisten skal indeholde oplysning om, hvilken stiller
eller kandidat der er kandidatlistens kontaktperson, ophæves
derfor. Der henvises i øvrigt til § 3, nr. 16, med
tilhørende bemærkninger.
Det foreslås endvidere, at der i stedet indsættes et
§ 25, stk. 3, hvoraf det fremgår, at stillerne ved deres
underskrift skal godkende, at den pågældende
kandidatliste stiller op til kommunalvalget henholdsvis
regionalvalget med de på underskriftstidspunktet
anførte kandidater og den anførte listebetegnelse.
Hermed slås det fast, at stillerne for en kandidatliste
fremover kun skal godkende kandidatlistens kandidater og
listebetegnelse. Det fremgår af bestemmelsen, at stillerne
tiltræder de på underskriftstidspunktet anførte
kandidater, hvilket er begrundet i, at kandidatlistens
repræsentant, jf. lovforslagets § 3, nr. 16,
efterfølgende kan slette kandidater fra kandidatlisten.
Efter hidtidig praksis har det været forudsat, at
ændringer i kandidatlistens oplysninger om kandidater, deres
rækkefølge, opstillingsform m.v., der ønskes
foretaget efter, at stillerne har underskrevet kandidatlisten, skal
godkendes af samtlige stillere, hvilket med den foreslåede
bestemmelse i § 25, stk. 3 samt stk. 5, jf. nedenfor, ikke
længere vil være tilfældet. Det bemærkes
dog, at kandidatlistens repræsentant ikke kan tilføje
kandidater eller ændre kandidatlistens listebetegnelse, efter
at stillerne har underskrevet kandidatlisten. Sådanne
ændringer kræver således, at stillernes
underskrifter indhentes på ny.
Med den foreslåede indsættelse af § 25, stk. 4,
i den kommunale og regionale valglov, følger det, at i de
tilfælde, hvor en kandidatliste efter anmodning er blevet
fritaget for kravet om indsamling af underskrifter fra et
mindsteantal stillere, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, skal
listens repræsentant ved sin underskrift godkende de
kandidater, der er anført på kandidatlisten. I
tilfælde, hvor en kandidatliste er fritaget for
stillerkravet, vil der i sagens natur ikke være stillere til
at godkende de opstillede kandidater, hvorfor der er behov for en
ny procedure for godkendelse af de kandidater, der stiller op for
listen. Det foreslås derfor fastsat i § 25, stk. 4, at
det i disse tilfælde i stedet er den repræsentant, som
er udpeget af kandidatlistens ledelse, der med sin underskrift
godkender de opstillede kandidater.
Betingelsen vil være opfyldt, hvis den repræsentant,
som er udpeget af kandidatlistens ledelse, har underskrevet
kandidatlisten. Det bemærkes, at repræsentanten - enten
i forbindelse med sin underskrift eller efterfølgende inden
kandidatlistens indlevering til valgbestyrelsen - kan slette en
eller flere kandidater fra kandidatlisten, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 25, stk. 5.
I den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 5,
slås det fast, at kandidatlistens repræsentant - uanset
om der er tale om en kandidatliste, som skal indsamle stillere
eller ej - kan foretage ændringer i kandidaternes
rækkefølge, ændre i kandidatlistens
opstillingsform, jf. § 24, stk. 2, og slette en eller flere
kandidater fra kandidatlisten, efter at stillerne har underskrevet
kandidatlisten, men inden listen indleveres til formanden for
valgbestyrelsen. At repræsentanten kan ændre i
kandidatlistens opstillingsform, betyder, at repræsentanten
kan ændre oplysningen om, hvorvidt kandidaterne er opstillet
i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf. den
kommunale og regionale valglovs § 85, eller hvorvidt
kandidaterne er sideordnet opstillet, jf. den kommunale og
regionale valglovs § 86. Disse ændringer kan foretages,
uanset at nogle af eller alle de påkrævede
stillerunderskrifter er indsamlet for så vidt angår de
kandidatlister, der skal indsamle stillere. Disse ændringer
kan foretages enten i forbindelse med repræsentantens
underskrift eller efterfølgende inden kandidatlistens
indlevering til valgbestyrelsen. Dette er en ændring i
forhold til hidtidig praksis, hvorefter sådanne
ændringer forudsattes godkendt af alle stillere, jf. ovenfor.
Det bemærkes dog, at kandidatlistens repræsentant ikke
kan tilføje kandidater eller ændre kandidatlistens
listebetegnelse, efter at stillerne har underskrevet
kandidatlisten. Sådanne ændringer kræver
således, at stillernes underskrifter indhentes på
ny.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 22
Som konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 16, foreslås
det i ændringsforslagets første led, at § 26, 1.
pkt., i den kommunale og regionale valglov ændres
således, at det fremgår, at tilbagekaldelse af en
indleveret kandidatliste ikke længere skal ske af alle
stillere i forening, men kan tilbagekaldes af den
repræsentant, som af kandidatlistens ledelse er legitimeret
til at udøve kandidatlistens beføjelser i forbindelse
med indlevering og tilbagekaldelse af kandidatlisten.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4. i de almindelige
bemærkninger samt lov-forslagets § 3, nr. 16, med
tilhørende bemærkninger.
Det foreslås endvidere i ændringsforslagets andet
led, at den kommunale og regionale valglovs § 26, 1. pkt.,
ændres således, at seneste frist for at tilbagekalde en
indleveret kandidatliste over for valgbestyrelsens formand
ændres fra kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen til
kl. 12 mandagen 43 dage før valgdagen. Der er tale om en
ændring som konsekvens af de ændrede frister for
indlevering og godkendelse af kandidatlisterne. Seneste frist for
tilbagekaldelse af en kandidatliste bliver dermed som i dag
sammenfaldende med seneste frist for afhjælpning af mangler
ved en kandidatliste eller indlevering af en ny kandidatliste samt
seneste frist for at anmelde liste- eller valgforbund og
tilbagetrække kandidatlisten fra anmeldte liste- eller
valgforbund, jf. lovforslagets § 3, nr. 27, 34 og 37.
Umiddelbart efter dette tidspunkt kan valgbestyrelsen foretage den
endelige godkendelse af kandidatlisterne, hvorefter de godkendte
kandidatlister, herunder kandidaternes navne, samt oplysning om
anmeldte listeforbund og valgforbund kan bekendtgøres af
kommunalbestyrelsen, jf. den kommunale og regionale valglovs §
43, 1. og 2. pkt.
Om betydningen af, at der gælder en seneste frist for
tilbagekaldelse, henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 3, nr. 13.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i de almindelige
bemærkninger samt lov-forslagets § 3, nr. 13, 27, 34 og
37, med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 23
Som konsekvens af, at ingen længere vil have pligt til at
opstille som kandidat til kommunale og regionale valg, jf. den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, nr. 2, giver
det foreslåede nye stk. 2 i den kommunale og regionale
valglovs § 26 enhver kandidat ret til at trække sit
tilsagn om at virke som kandidat tilbage indtil kandidatlistens
indlevering til valgbestyrelsen. Kandidaten kan således efter
bestemmelsen ikke trække sit tilsagn om at virke som kandidat
tilbage, efter at kandidatlisten er indleveret til valgbestyrelsen.
Det gælder uanset, om kandidatlisten måtte være
indleveret, før fristen for indlevering af kandidatlisten er
udløbet, og uanset om der på valgbestyrelsens
foranledning foretages en afhjælpning af manglerne, jf. den
kommunale og regionale valglovs § 27, stk. 2. Når
først kandidatlisten er indleveret, er det således i
kraft af en samtidig ændring af den kommunale og regionale
valglovs § 26, 1. pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 22, og
tilhørende bemærkninger samt afsnit 2.2.4. i de
almindelige bemærkninger, alene kandidatlistens
repræsentant, der kan tilbagekalde hele kandidatlisten senest
på tidspunktet for udløbet af fristen for indlevering
af kandidatlister.
Vælger kandidatlisten derimod i stedet for
afhjælpning af manglerne ved kandidatlisten at indlevere en
ny kandidatliste, hvortil kandidatens underskrift er
påkrævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 17, kan
kandidaten frit afgøre, om vedkommende vil stille op
på ny for kandidatlisten. I modsat fald kan kandidaten blot
afslå at underskrive den nye kandidatliste.
Om den samtidige ændring af fristerne for indlevering af
kandidatlister til kommunale og regionale valg henvises til
lovforslagets § 3, nr. 13, 14 og 15, samt afsnit 2.1.2. i de
almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 24
Med forslaget til en ny bestemmelse i den kommunale og regionale
valglovs § 26 a fastsættes det, at valgbestyrelsen efter
en kandidatlistes ansøgning om at blive fritaget for kravet
om indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere (i det
følgende omtalt som »stillerkravet«), jf.
lovforslagets § 3, nr. 10, senest kl. 12 tirsdagen 8 uger
før valgdagen skal tage stilling til
spørgsmålet om identitet og meddele kandidatlisten, om
anmodningen kan imødekommes.
Bestemmelsen hænger sammen med forslaget om, at
kandidatlister, der ønsker at blive fritaget for
stillerkravet, skal indleveres senest kl. 12 tirsdagen 9 uger inden
valgdagen, jf. lovforslagets § 3, nr. 15.
En kandidatliste, der mener sig berettiget til at blive fritaget
for stillerkravet, men som afvises af valgbestyrelsen på
grund af manglende identitet, og som derfor alligevel må
samle det fastsatte mindsteantal stillere, vil dermed stadig have
mindst en uge til at indsamle det påkrævede
mindsteantal stillere i henhold til den almindelige frist for
indlevering af kandidatlister, der med lovforslaget
fastsættes til senest kl. 12 tirsdagen 7 uger før
valgdagen, jf. lovforslagets § 3, nr. 14, med
tilhørende bemærkninger.
Social- og Indenrigsministeriet vil få udformet
kandidatlisteformularen på en måde, der
muliggør, at lister, der anmoder om fritagelse for
stillerkravet, men hvis anmodning afvises af valgbestyrelsen pga.
manglende identitet, således at de pågældende
lister skal ud og indsamle stillerunderskrifter for at kunne
opstille til valget, kan genbruge de allerede udfyldte oplysninger
om de opstillede kandidater samt deres underskrifter m.v.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 25
Første led i forslaget til ændring af den kommunale
og regionale valglovs § 27, stk. 1, 1. pkt., indebærer,
at der henvises til fristerne for seneste indlevering af
kandidatlister fremfor alene en enkelt frist. Det præciseres
samtidig, at der henvises til seneste frist. Forslaget er en
konsekvensændring af forslaget om fritagelse for kravet om
indhentelse af underskrifter fra et mindsteantal stillere
(stillerkravet) for visse kandidatlister, jf. lovforslagets §
3, nr. 10 og 15, med tilhørende bemærkninger, samt
afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Forslaget om afskaffelse af stillerkravet indebærer, at
der indføres en tidligere seneste frist (kl. 12 tirsdagen 9
uger før valgdagen) for indlevering af kandidatlister for de
kandidatlister, der ved sidste kommunal- og regionalvalg
opnåede repræsentation i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet, og som tirsdagen 9 uger før
valgdagen fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet, og som ønsker sig fritaget
for stillerkravet, jf. lovforslagets § 3, nr. 15, med
tilhørende bemærkninger. Som konsekvens af denne
ændring vil der ikke længere kun være én
frist for seneste indlevering af kandidatlister, men to frister,
idet den almindelige seneste frist for indlevering af
kandidatlister for de kandidatlister, der fortsat skal indlevere
underskrifter fra et mindsteantal stillere, med lovforslaget i
øvrigt ændres fra de nuværende fire til syv uger
før valgdagen, jf. lovforslagets § 3, nr. 13, med
tilhørende be-mærkninger, samt afsnit 2.1.2. i de
almindelige bemærkninger.
Med ændringen af den kommunale og regionale valglovs
§ 27, stk. 1, 1. pkt., foretages således en sproglig
ændring af bestemmelsen, der afspejler, at der fremover er
flere frister (to) for indlevering af kandidatlister.
Andet led i forslaget til ændring af den kommunale og
regionale valglovs § 27, stk. 1, 1. pkt., indebærer en
ændring af henvisningen i den kommunale og regionale valglovs
§ 27, stk. 1, 1. pkt., til lovens §§ 20 og 23-25 om
genstanden for undersøgelsen af, om de rettidigt indleverede
kandidatlister er gyldige. Med ændringen indsættes en
henvisning også til lovens § 19, idet det herved
præciseres, at opgaven med undersøgelse af
kandidatlisternes gyldighed også indebærer, at
valgbestyrelsen skal undersøge, om kandidatlisten indeholder
det nødvendige mindsteantal stillere i henhold til reglerne
i lovens § 19. Som følge af lovens henvisning til
lovens §§ 19, 20 og 23-25 vil også de
foreslåede ændringer af disse bestemmelser, jf.
lovforslagets § 3, nr. 8-11 og 13-21, være genstand for
valgbestyrelsens undersøgelse.
Til nr. 26
Det foreslås i ændringsforslagets første led
at ændre fristen i den kommunale og regionale valglovs §
27, stk. 2, 1. pkt., for, hvornår valgbestyrelsen senest skal
underrette en kandidatliste om, at den indleverede kandidatliste
på grund af væsentlige mangler må erklæres
ugyldig, eller at en eller flere kandidater skal slettes af listen
efter reglerne i den kommunale og regionale valglovs §§
28-30. Den foreslåede ændring er en konsekvens af
fremrykningen af fristerne for indlevering og valgbestyrelsens
undersøgelse af kandidatlister, jf. lovforslagets § 3,
nr. 13, sammenholdt med den kommunale og regionale valglovs §
27, stk. 1, 1. pkt. Det foreslås således at fremrykke
fristen for underretning om væsentlige mangler eller sletning
af kandidater fra lørdagen 24 dage før valgdagen til
lørdagen 45 dage før valgdagen. Der henvises i
øvrigt til afsnit 2.1.2. i de almindelige bemærkninger
og lovforslagets § 3, nr. 13, med tilhørende
bemærkninger.
Det foreslås i ændringsforslagets andet led at
ændre § 27, stk. 2, 1. pkt., i den kommunale og
regionale valglov, således at det præciseres, at det er
kandidatlistens repræsentant (og ikke som hidtil
kandidatlistens kontaktperson), som valgbestyrelsen skal underrette
om, at kandidatlisten på grund af væsentlige mangler
må erklæres ugyldig, eller at en eller flere kandidater
skal slettes af kandidatlisten. Ændringen er en konsekvens
af, at en kandidatlistes ledelse fremover skal udpege en
repræsentant for kandidatlisten, som ud over at være
legitimeret til at udøve kandidatlistens beføjelser i
forskellige henseender er den person, som valgbestyrelsen kan rette
henvendelse til som kontaktperson vedrørende kandidatlisten,
jf. lovforslagets § 3, nr. 16.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4. i de almindelige
bemærkninger samt lov-forslagets § 3, nr. 16, med
tilhørende bemærkninger.
Til nr. 27
I forlængelse af ændringen af fristen for
valgbestyrelsens underretning om væsentlige mangler eller om
sletning af kandidater fra en kandidatliste, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 26, foreslås det i ændringsforslagets
første led at ændre seneste frist for
afhjælpning af mangler eller indlevering af en ny
kandidatliste i den kommunale og regionale valglovs § 27, stk.
2, 2. pkt., tilsvarende. Denne ændring er ligeledes en
konsekvens af fremrykningen af fristerne for indlevering og
valgbestyrelsens undersøgelse af kandidatlister, jf.
lovforslagets § 3, nr. 13, sammenholdt med den kommunale og
regionale valglovs § 27, stk. 1, 1. pkt. Seneste frist for
afhjælpning af mangler eller indlevering af en ny
kandidatliste foreslås således fremrykket fra kl. 12
mandagen 22 dage før valgdagen til kl. 12 mandagen 43 dage
før valgdagen. Denne frist bliver dermed som i dag
sammenfaldende med seneste frist for tilbagekaldelse af en
indleveret kandidatli-ste, seneste frist for at anmelde liste-
eller valgforbund og seneste frist for at tilbagetrække
kandidatlisten fra anmeldte liste- eller valgforbund, jf.
lovforslagets § 3, nr. 22, 34 og 37. Umiddelbart efter dette
tidspunkt kan valgbestyrelsen foretage den endelige godkendelse af
kandidatlisterne, hvorefter de godkendte kandidatlister, herunder
kandidaternes navne, samt oplysning om anmeldte listeforbund og
valgforbund kan bekendtgøres af kommunalbestyrelsen, jf. den
kommunale og regionale valglovs § 43, 1. og 2. pkt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i de almindelige
bemærkninger og lovforslagets § 3, nr. 13, 22, 34 og 37,
med tilhørende bemærkninger.
Forslagets andet led, som indebærer, at der i § 27,
stk. 2, 2. pkt., indsættes en henvisning til § 27, stk.
3, er en konsekvensændring som følge af den
foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i den
kommunale og regionale valglovs § 27, stk. 3, jf.
lovforslagets § 3, nr. 29. Af den foreslåede bestemmelse
i § 27, stk. 3, følger, at i tilfælde, hvor en
kandidatliste åbenbart ikke er gyldig, dvs. åbenbart
ikke opfylder de krav til kandidatlisterne, som er fastsat i den
kommunale og regionale valglov, kan valgbestyrelsens formand afvise
at modtage kandidatlisten. Såfremt valgbestyrelsens formand
på denne baggrund har afvist at modtage en kandidatliste, vil
der ikke være mulighed for afhjælpning af manglerne, da
kandidatlisten ikke anses for indleveret.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3. i de almindelige
bemærkninger og lovforslagets § 3, nr. 29, med
tilhørende bemærkninger.
Til nr. 28
Det foreslås at ændre § 27, stk. 2, 4. pkt., i
den kommunale og regionale valglov, således at det
præciseres, at det er kandidatlistens repræsentant (og
ikke som hidtil kandidatlistens kontaktperson), som valgbestyrelsen
skal tilsende afgørelsen om kandidatlistens gyldighed og om
godkendelse af kandidaterne. Ændringen er en konsekvens af,
at en kandidatlistes ledelse fremover skal udpege en
repræsentant for kandidatlisten, som ud over at være
legitimeret til at udøve kandidatlistens beføjelser i
forskellige henseender er den person, som valgbestyrelsen kan rette
henvendelse til som kontaktperson vedrørende kandidatlisten,
jf. lovforslagets § 3, nr. 16.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4. i de almindelige
bemærkninger samt lov-forslagets § 3, nr. 16, med
tilhørende bemærkninger.
Til nr. 29
Med ændringen foreslås indsat en ny bestemmelse i
den kommunale og regionale valglovs § 27, stk. 3, hvorefter
formanden for valgbestyrelsen får adgang til at afvise at
modtage kandidatlister til kommunalvalg henholdsvis regionalvalg,
der åbenbart ikke er gyldige, dvs. åbenbart ikke
opfylder kravene til kandidatlisternes gyldighed i den kommunale og
regionale valglovs §§ 19, 20 og 23-25.
De krav til kandidatlisters gyldighed, hvis åbenbare
manglende opfyldelse kan begrunde en afvisning af modtagelse af
kandidatlisten, vedrører således bl.a. mindsteantallet
af stillere i henhold til den kommunale og regionale valglovs
§ 19. Om den samtidige ændring af mindsteantallet af
stillere til kommunale og regionale valg henvises nærmere til
lovforslagets § 3, nr. 8 og 9, med tilhørende
bemærkninger, samt afsnit 2.2.2. i de almindelige
bemærkninger. Om den samtidige indførelse af en adgang
for en kandidatliste til at blive fritaget for kravet om indsamling
af et mindsteantal stillere (i det følgende omtalt som
»stillerkravet«) henvises nærmere til
lovforslagets § 3, nr. 10, med tilhørende
bemærkninger, samt afsnit 2.2.2. i de almindelige
bemærkninger. En afvisningsgrund kan således
være, hvis en kandidatliste, som ikke er fritaget for
stillerkravet, har indleveret underskrifter fra væsentlig
færre stillere end det påkrævede mindsteantal.
Indeholder kandidatlisten således mindre end halvdelen af det
påkrævede mindsteantal stillere, vil der som
udgangspunkt foreligge en mulighed for at afvise modtagelse af
kandidatlisten efter den foreslåede bestemmelse.
Også andre åbenbare formelle mangler kan efter
omstændighederne give en sådan mulighed for afvisning,
herunder:
- afgivelse af mangelfulde oplysninger om mere end halvdelen af
kandidatlistens stillere, jf. den kommunale og regionale valglovs
§ 25, stk. 2, 1. og 2. pkt.,
- afgivelse af mangelfulde oplysninger om mere end halvdelen af
kandidaterne på den pågældende kandidatliste, jf.
den kommunale og regionale valglovs § 24, stk. 1,
- manglende underskrifter fra mere end halvdelen af kandidaterne
på den pågældende kandidatliste, idet der med
lovforslaget som følge af ophævelsen af det borgerlige
ombud til at opstille til valg indføres et sådant
underskriftskrav, se lovforslagets § 3, nr. 17, med
tilhørende bemærkninger, samt afsnit 2.3.1. i de
almindelige bemærkninger,
- manglende oplysning om kandidatlistens listebetegnelse, jf.
den kommunale og regionale valglovs § 24, stk. 3.
Er f.eks. stillernes personnumre eller de sidste fire cifre heri
udeladt for mere end halvdelen af det påkrævede
mindsteantal stillere, vil der som udgangspunkt ligeledes foreligge
en afvisningsgrund. Er personnumre eller de sidste fire cifre heri
udeladt for mere end halvdelen af kandidaternes vedkommende, vil
der ligeledes foreligge en mulighed for afvisning.
Reglen giver formanden for valgbestyrelsen mulighed for, men
forpligter ikke denne til at afvise en kandidatliste med
væsentligt mangelfulde oplysninger. Formanden for
valgbestyrelsen kan derfor fortsat vælge at modtage en
kandidatliste, der ellers er behæftet med alvorlige mangler,
hvis der efter formandens opfattelse er tale om en undskyldelig
vildfarelse hos den pågældende liste, og lade listen
forsøge at afhjælpe manglerne i henhold til lovens
frister for afhjælpning.
Adgangen til helt at afvise at modtage en kandidatliste
forudsættes endvidere kun benyttet undtagelsesvis, og kun
når der er tale om åbenbare formelle mangler.
Beslutning herom vil i øvrigt skulle træffes i
overensstemmelse med de almindelige regler om saglighed og lighed i
forvaltningen. Formanden for valgbestyrelsens beslutning om at
afvise at modtage en kandidatliste afskærer i øvrigt
ikke kandidatlisten fra at indlevere en ny revideret liste,
når blot dette sker inden fristens udløb.
Såfremt en ny revideret liste ikke indleveres inden
udløbet af den ordinære frist for indlevering af
kandidatlister, er konsekvensen af afvisningen, at listen ikke
anses for indleveret. Der er således i sådanne
tilfælde ikke mulighed for afhjælpning af manglerne ved
den afviste kandidatliste efter reglerne herom i den kommunale og
regionale valglovs § 27, stk. 2. Der er heller ikke mulighed
for efter den ordinære frists udløb, men inden
udløbet af den særlige frist for afhjælpning, at
indlevere en ny kandidatliste efter reglerne herom i den kommunale
og regionale valglovs § 27, stk. 2.
En eventuel beslutning om afvisning af at modtage en
kandidatliste på grund af åbenbare formelle mangler vil
i øvrigt kunne indbringes som en valgklage til
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet senest ugedagen
efter valgdagen, jf. den kommunale og regionale valglovs §
93.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 30
Med bestemmelsen ophæves den særskilte adgang i den
kommunale og regionale valglovs § 29 for en kandidat, der
på valgdagen er fyldt 60 år eller har været
medlem af en kommunalbestyrelse, et amtsråd eller et
regionsråd i 2 hele sammenhængende valgperioder eller
ikke har dansk indfødsret, til at fremsætte skriftlig
anmodning senest kl. 12 fredagen 25 dage før valgdagen om at
blive slettet af kandidatlisten. Ophævelsen af adgangen for
den nævnte persongruppe til at anmode om at blive slettet af
kandidatlisten er en konsekvens af den samtidige ophævelse af
pligten til at stille op til kommunale og regionale valg, jf.
lovforslagets § 3, nr. 2, med tilhørende
bemærkninger. Som en konsekvens heraf gives i stedet alle
kandidater, der stiller op til kommunale og regionale valg, adgang
til at trække deres tilsagn om at virke som kandidat tilbage
indtil kandidatlistens indlevering til valgbestyrelsen, jf.
lovforslagets § 3, nr. 23, med tilhørende
bemærkninger. Om den samtidig ændring af fristerne for
indlevering af kandidatlister til kommunale og regionale valg
henvises endvidere til lov-forslagets § 3, nr. 13, 14 og 15,
samt afsnit 2.1.2. i de almindelige bemærkninger.
I stedet foreslås, at der indsættes en bestemmelse i
den kommunale og regionale valglovs § 29 om, at en kandidat,
der ikke ved sin underskrift på kandidatlisten har givet sit
tilsagn om at virke som kandidat, skal slettes af kandidatlisten.
Bestemmelsen er en konsekvens af det foreslåede krav om, at
kandidatlisten fremover skal være underskrevet af de enkelte
kandidater, jf. lovforslagets § 3, nr. 17. Foreligger
kandidatens underskrift ikke på den kandidatliste, der er
indleveret til valgbestyrelsen, og foreligger kandidatens
underskrift ikke på kandidatlisten trods valgbestyrelsens
tilbud om afhjælpning, jf. den kommunale og regionale
valglovs § 27, stk. 2, og kan den mangelfulde underskrift ikke
afhjælpes ved særskilt tiltrædelse af kandidatens
opstilling, må kandidaten slettes af kandidatlisten i henhold
til den foreslåede bestemmelse i den kommunale og regionale
valglovs § 29. En kandidat, der har givet sin underskrift
på kandidatlisten, kan ikke trække sit tilsagn som
kandidat tilbage, efter at kandidatlisten er indleveret til
valgbestyrelsen, jf. lovforslagets § 3, nr. 23.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 31
Med den foreslåede nyaffattelse af den kommunale og
regionale valglovs § 30 ophæves adgangen for en
kandidat, der er opført på mere end én
kandidatliste, til at vælge, hvilken kandidatliste
vedkommende i givet fald ønsker sig opført på.
Endvidere ophæves udfyldningsreglerne vedrørende det
tilfælde, at kandidaten ikke over for valgbestyrelsen straks
måtte oplyse, hvilken kandidatliste kandidaten vil
opføres på. Efter disse udfyldningsregler skal
valgbestyrelsen foretage lodtrækning mellem kandidatlisterne,
med mindre der for valgbestyrelsen er sikre holdepunkter for,
hvilken kandidatliste kandidaten foretrækker.
Som en konsekvens af den samtidige ophævelse af pligten
til at stille op til kommunale og regionale valg, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 2, med tilhørende bemærkninger,
indføres i stedet en bestemmelse, hvorefter ingen kan
være kandidat for mere end én kandidatliste, og
hvorefter en kandidat, der har underskrevet flere kandidatlister,
endvidere herefter ikke vil kunne anses for kandidat for nogen af
kandidatlisterne. Bestemmelsens første led, hvorefter ingen
kan være kandidat for mere end én kandidatliste, er i
overensstemmelse med bestemmelsen i den kommunale og regionale
valglovs § 21, stk. 3. En tilsvarende bestemmelse findes i
Europa-Parlamentsvalglovens § 20, stk. 1. Efter
folketingsvalglovens § 32, stk. 2, 2. pkt., kan ingen
være kandidat for mere end ét parti eller kandidat for
et parti og samtidig kandidat uden for partierne. Valg af en
kandidat, der har handlet i strid hermed, er ugyldigt.
Måtte valgbestyrelsen således under gennemgangen af
de indleverede kandidatlister konstatere, at en kandidat står
opført på og har undertegnet to eller flere
kandidatlister, vil valgbestyrelsen skulle slette den
pågældende kandidat af alle kandidatlister, og
underrette de respektive repræsentanter for de
pågældende kandidatlister herom senest kl. 12
lørdagen 45 dage før valgdagen, idet fristerne for
indlevering af kandidatlister og dermed for underretning om
mulighed for afhjælpning af mangler ligeledes er ændret
ved nærværende lovforslag, jf. lovforslagets § 3,
nr. 26, med tilhørende bemærkninger. Der henvises
endvidere til afsnit 2.2.4. i de almindelige bemærkninger
samt lovforslagets § 3, nr. 16, med tilhørende
bemærkninger for nærmere oplysning om de
foreslåede nye regler for kandidatlisternes udpegning af en
repræsentant for listen, der er legitimeret til at
udøve kandidatlistens beføjelser i forbindelse med
indlevering af listen m.v., og som valgbestyrelsen fremover skal
rette henvendelse til som kontaktperson vedrørende
kandidatlisten.
Såfremt der herefter skabes klarhed mellem listerne om,
hvilken af listerne den pågældende kandidat
ønsker at opstille for, kan den pågældende
liste, som kandidaten måtte have besluttet sig for at
opstille for som led i afhjælpningen og inden for fristen
herfor indlevere en ny kandidatliste, hvor den
pågældende kandidat er påført på ny.
Den nye kandidatliste skal i så fald være indleveret
til valgbestyrelsen senest kl. 12 mandagen 43 dage før
valgdagen, jf. nærmere lovforslagets § 3, nr. 27,
første led, med tilhørende bemærkninger, samt
afsnit 2.1.2. i de almindelige bemærkninger om den nye
afhjælpningsfrist. Såfremt der er tale om en
kandidatliste, der fortsat skal indsamle underskrifter fra et
mindsteantal stillere for at være opstillingsberettiget til
kommunale eller regionale valg, jf. den kommunale og regionale
valglovs § 19, stk. 2, og § 25, stk. 1, samt
lovforslagets § 3, nr. 10, med tilhørende
bemærkninger, hvorved visse kandi-datlister fritages fra
kravet om stillere, er det ikke nødvendigt at indsamle
underskrifter fra stillerne på ny, da stillerne allerede ved
underskriften af den første kandidatliste har godkendt, at
den pågældende kandidat stiller op for listen. Efter
lovforslagets § 3, nr. 21 (den foreslåede affattelse af
den kommunale og regionale valglovs § 25, stk. 3),
fastslås det, at stillerne ved deres underskrift
tiltræder, at den pågældende kandidatliste
stiller op til kommunalvalget henholdsvis regionalvalget med de
på underskriftstidspunktet anførte kandidater.
Såfremt manglen ikke afhjælpes ved, at (kun)
én af listerne indleverer en ny kandidatliste, hvorpå
den pågældende kandidat er påført, anses
kandidaten i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse
i lovforslagets § 3, nr. 31, ikke for at stille op for nogen
af kandidatlisterne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 32
Det foreslås at ændre § 31, stk. 4, i den
kommunale og regionale valglov, således at det
præciseres, at det er kandidatlistens repræsentant (og
ikke som hidtil kandidatlistens kontaktperson), som valgbestyrelsen
skal tilsende udskrift af valgbogen med angivelse af, hvilke
kandidater der er slettet. Ændringen er en konsekvens af, at
en kandidatlistes ledelse fremover skal udpege en
repræsentant for kandidatlisten, som ud over at være
legitimeret til at udøve kandidatlistens beføjelser i
forskellige henseender er den person, som valgbestyrelsen kan rette
henvendelse til som kontaktperson vedrørende kandidatlisten,
jf. lovforslagets § 3, nr. 16.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4. i de almindelige
bemærkninger samt lov-forslagets § 3, nr. 16, med
tilhørende bemærkninger.
Til nr. 33
Som konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 16, foreslås
det at ændre § 34, stk. 3, i den kommunale og regionale
valglov, således at en anmodning om tildeling af samme
bogstavbetegnelse som andre kandidatlister med samme
listebetegnelse, jf. den kommunale og regionale valglovs § 34,
stk. 2, ikke længere skal være underskrevet af alle
stillere og kandidater på kandidatlisten, men blot skal
være underskrevet af kandidatlistens repræsentant.
Dette er en følge af, at repræsentanten af
kandidatlistens ledelse er legitimeret til at udøve
kandidatlistens beføjelser i forbindelse med indlevering af
kandidatlisten, herunder at anmode om tildeling af samme
bogstavbetegnelse som andre kandidatlister med samme
listebetegnelse. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4. i
de almindelige bemærkninger samt lovforslagets § 3, nr.
16, med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 34
Fristen i den kommunale og regionale valglovs § 40, stk. 1,
1. pkt., for indlevering af anmeldelse om indgåede
listeforbund og valgforbund foreslås ændret som
konsekvens af fremrykningen af fristerne for indlevering og
valgbestyrelsens undersøgelse af kandidatlister, jf.
lovforslagets § 3, nr. 13, sammenholdt med den kommunale og
regionale valglovs § 27, stk. 1, 1. pkt.
Valgbestyrelsen skal efter udløbet af fristen for
indlevering af kandidatlister undersøge, om de rettidigt
indleverede kandidatlister er gyldige, og om kandidaterne på
hver enkelt kandidatliste kan godkendes, jf. den kommunale og
regionale valglovs § 27, stk. 1. Efterfølgende skal
kommunalbestyrelsen bekendtgøre de godkendte kandidatlister,
herunder samtlige kandidaters navne, samt oplysning om anmeldte
listeforbund og valgforbund, jf. den kommunale og regionale
valglovs § 43, 1. pkt. Bekendtgørelse skal efter §
43, 2. pkt., ske, når fristen for anmeldelse af liste- og
valgforbund er udløbet.
Det foreslås på den baggrund, at fristen for
indlevering til valgbestyrelsens formand af anmeldelse om
indgåede listeforbund og valgforbund fremrykkes fra kl. 12
mandagen 22 dage før valgdagen til kl. 12 mandagen 43 dage
før valgdagen. Fristen bliver dermed som i dag
sammenfaldende med seneste frist for tilbagekaldelse af en
indleveret kandidatliste, seneste frist for afhjælpning af
mangler eller indlevering af en ny kandidatliste samt seneste frist
for at tilbagetrække kandidatlisten fra anmeldte liste- eller
valgforbund, jf. lovforslagets § 3, nr. 22, 27 og 37.
Om betydningen af, at der gælder en seneste frist for
anmeldelse af liste- og valgforbund, henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 13.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i de almindelige
bemærkninger samt lov-forslagets § 3, nr. 13, 22, 27 og
37, med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 35
Den kommunale og regionale valglovs § 40, stk. 1, 2. pkt.,
foreslås ændret, således at anmeldelse om
indgåede listeforbund og valgforbund ikke længere skal
underskrives af alle de stillere, der har underskrevet
kandidatlisten, og af alle kandidater på kandidatlisten, men
fremover alene skal underskrives af kandidatlistens
repræsentant. Dette er en konsekvens af lovforslagets §
3, nr. 16, hvorefter kandidatlistens ledelse udpeger en
repræsentant for listen, som bl.a. er legitimeret til at
udøve kandidatlistens beføjelser i forbindelse med
anmeldelse af listeforbund og valgforbund. Kandidatlistens
repræsentant vil således være legitimeret til at
indgive anmeldelse om indgåede listeforbund og valgforbund
til valgbestyrelsens formand.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4. i de almindelige
bemærkninger samt lov-forslagets § 3, nr. 16, med
tilhørende bemærkninger.
Til nr. 36
Som følge af, at en kandidatlistes ledelse fremover skal
udpege en repræsentant for listen, som er legitimeret til at
udøve listens beføjelser i forbindelse med anmeldelse
af listeforbund og valgforbund, jf. lovforslagets § 3, nr. 16,
foreslås § 40, stk. 2, i den kommunale og regionale
valglov ophævet.
Den for kandidatlisten udpegede repræsentant er
således den, der er legitimeret til at udøve alle
beføjelser i forbindelse med anmeldelse af listeforbund og
valgforbund. Den eksisterende mulighed for at bemyndige en eller
flere stillere eller kandidater til at anmelde listeforbund eller
valgforbund, jf. den kommunale og regionale valglovs § 40,
stk. 2, ophæves derfor.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4. i de almindelige
bemærkninger samt lov-forslagets § 3, nr. 16, med
tilhørende bemærkninger.
Til nr. 37
I overensstemmelse med den foreslåede ændring af
fristen for anmeldelse om indgåede listeforbund og
valgforbund, jf. lovforslagets § 3, nr. 34, foreslås
det, at fristen i den kommunale og regionale valglovs § 41,
stk. 1, 2. pkt., for tilbagetrækning af en kandidatliste fra
et anmeldt listeforbund eller valgforbund ændres
tilsvarende.
Seneste frist for meddelelse til valgbestyrelsens formand om
tilbagetrækning af kandidatlisten fra et anmeldt listeforbund
eller valgforbund foreslås således fremrykket fra kl.
12 mandagen 22 dage før valgdagen til kl. 12 mandagen 43
dage før valgdagen. Fristen for at tilbagetrække
kandidatlisten fra anmeldte listeforbund eller valgforbund bliver
således som i dag den samme som seneste frist for at
tilbagekalde en indleveret kandidatliste, seneste frist for at
afhjælpe mangler ved en kandidatliste eller indlevere en ny
kandidatliste samt seneste frist for at anmelde listeforbund eller
valgforbund, jf. lovforslagets § 3, nr. 22, 27 og 34.
Om betydningen af, at der gælder en seneste frist for
tilbagetrækning fra liste- og valgforbund, henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 13.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. samt
lovforslagets § 3, nr. 13, 22, 27 og 34, med tilhørende
bemærkninger.
Til nr. 38
Den kommunale og regionale valglovs § 41, stk. 1, 3. pkt.,
foreslås ændret, således at tilbagetrækning
af en kandidatliste fra anmeldte listeforbund og valgforbund ikke
længere skal underskrives af alle kandidatlistens stillere og
kandidater, men fremover alene skal underskrives af kandidatlistens
repræsentant. Dette er en konsekvens af lovforslagets §
3, nr. 16, hvorefter kandidatlistens ledelse udpeger en
repræsentant for listen, som bl.a. er legitimeret til at
udøve kandidatlistens beføjelser i forbindelse med
tilbagetrækning fra listeforbund og valgforbund.
Kandidatlistens repræsentant vil således være
legitimeret til at give meddelelse om tilbagetrækning fra
anmeldte listeforbund og valgforbund til valgbestyrelsens
formand.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4. i de almindelige
bemærkninger samt lov-forslagets § 3, nr. 16, med
tilhørende bemærkninger.
Til nr. 39
Som følge af den foreslåede ændring,
hvorefter en kandidatlistes ledelse fremover skal udpege en
repræsentant for listen, som er legitimeret til at
udøve listens beføjelser i forbindelse med
tilbagetrækning fra listeforbund og valgforbund, jf.
lovforslagets § 3, nr. 16, foreslås § 41, stk. 2, i
den kommunale og regionale valglov ophævet.
Den udpegede repræsentant for kandidatlisten er
således den, der er legitimeret til at udøve alle
beføjelser i forbindelse med tilbagetrækning fra
anmeldte listeforbund og valgforbund. Den eksisterende mulighed for
at bemyndige en eller flere stillere eller kandidater til at give
meddelelse om tilbagetrækning fra et anmeldt listeforbund
eller valgforbund, jf. den kommunale og regionale valglovs §
41, stk. 2, ophæves derfor.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4. i de almindelige
bemærkninger samt lov-forslagets § 3, nr. 16, med
tilhørende bemærkninger.
Til nr. 40
Med ændringen foreslås indsat en ny bestemmelse i
den kommunale og regionale valglovs § 43, stk. 2, hvorefter
det fastsættes, at en række dokumenter, valgbestyrelsen
modtager om kandidatlisternes opstilling til kommunale og regionale
valg ikke må undergives aktindsigt, før de godkendte
kandidatlister m.v. er bekendtgjort af kommunalbestyrelsen.
Alene de dokumenter, der er nævnt i bestemmelsen, er
omfattet af undtagelsen fra aktindsigt. Det drejer sig om
kandidatlisterne, herunder oplysninger i kandidatlisterne om de
enkelte kandidater og kandidatlisternes opstillingsform, jf. den
kommunale og regionale valglovs §§ 23-25, deres anmodning
om bogstavbetegnelse, jf. den kommunale og regionale valglovs
§ 34, og deres anmeldelse af liste- og valgforbund, jf. den
kommunale og regionale valglovs §§ 37 og 38. Andre
dokumenter, valgbestyrelsen modtager, og som ikke indeholder
oplysninger om forhold, der er omfattet af bestemmelsen, er ikke
omfattet af bestemmelsens undtagelse til aktindsigt. Indeholder
dokumentet både oplysninger om forhold, der er omfattet af
bestemmelsen, og om forhold, der ikke er omfattet af bestemmelsen,
vil der ikke kunne gives aktindsigt i dokumen-tet, men der kan
efter offentlighedslovens regler være pligt til at ekstrahere
de oplysninger, som ikke er omfattet af bestemmelsen.
Der vil således ikke kunne gives aktindsigt i de
pågældende oplysninger før det tidspunkt, hvor
de godkendte kandidatlister, herunder samtlige kandidaters navne,
samt oplysning om anmeldte listeforbund og valgforbund er
bekendtgjort af kommunalbestyrelsen, jf. den kommunale og regionale
valglovs § 43, stk. 1, 1. pkt. Bekendtgørelsen sker ved
opslag de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan
brevstemme, jf. den kommunale og regionale valglovs § 43, stk.
1, 2. pkt. Forbuddet mod offentliggørelse gælder,
indtil bekendtgørelse er sket ved opslag på et af de
steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme. Det er
det tidspunkt på dagen, hvor opslaget sker, der er
afgørende.
Regionsvalgbestyrelsen skal underrette de pågældende
kommunalbestyrelser om de godkendte kandidatlister og anmeldte
forbund til regionsrådsvalget, hvorefter kommunalbestyrelsen
sørger for bekendtgørelse heraf ved opslag på
et af de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan
brevstemme, jf. den kommunale og regionale valglovs § 43, stk.
1. Også i forhold til regionsrådsvalg vil der ikke
kunne gives aktindsigt i de pågældende oplysninger
før det tidspunkt, hvor en af kommunalbestyrelserne har
bekendtgjort de godkendte kandidatlister og anmeldte forbund til
regionsrådsvalget. Regionsrådet må dog ved
behandlingen af en aktindsigtsanmodning normalt kunne gå ud
fra, at kommunalbestyrelsen sørger for bekendtgørelse
umiddelbart efter, at regi-onsrådet har underrettet
kommunalbestyrelsen herom.
Bestemmelsen skal forstås således, at
valgbestyrelsen og kommunalbestyrelsen, hvortil valgbestyrelsen har
sendt fortegnelsen over de godkendte kandidatlister m.v. med
henblik på offentliggørelse, indtil det
ovennævnte tidspunkt er afskåret fra at meddele
aktindsigt i eller udlevere de pågældende dokumenter
eller de heri indeholdte oplysninger, der er omfattet af
bestemmelsen.
Når dette tidspunkt er indtruffet, vil der kunne meddeles
aktindsigt i dokumenterne efter offentlighedslovens almindelige
bestemmelser. Dette gælder, uanset om indholdet af det
dokument, valgbestyrelsen oprindeligt har modtaget, afviger fra den
fortegnelse over godkendte kandidatlister og anmeldte forbund,
kommunalbestyrelsen efterfølgende bekendtgør.
Indgives en anmodning om aktindsigt i dokumenter eller
oplysninger, der er omfattet af bestemmelsen, finder
offentlighedslovens almindelige regler om behandling af
aktindsigtsanmodninger anvendelse uanset, på hvilket
tidspunkt anmodningen indgives. Aktindsigtsanmodningen skal
således behandles - og et evt. afslag meddeles - inden for
det tidsrum, der følger af offentlighedsloven.
En samtidig harmonisering af fristreglerne ved
brevstemmeafgivning her i landet ved kommunale og regionale valg
(se nærmere herom i lovforslagets § 3, nr. 46, med
tilhørende bemærkninger, samt afsnit 2.1.2.) vil
indebære, at kandidatlisterne er godkendt og offentliggjort
samtidig med, at den indenlandske brevstemmeafgivning
påbegyndes. Dette indebærer, at vælgerne ved
brevstemmeafgivning her i landet ved kommunale og regionale valg
fremover har mulighed for at gøre sig bekendt med navnene
på de opstillede partier og kandidater allerede fra det
tidspunkt, hvor brevstemmeafgivningen påbegyndes.
Den foreslåede ændring berører ikke
kandidatlisternes egen offentliggørelse af, at de opstiller
til det pågældende kommunale og regionale valg, samt
hvilke kandidater, der opstiller for den respektive kandidatliste
til det pågældende valg.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5,
for så vidt angår folketingsvalg og lovforslagets
§ 2, nr. 1, for så vidt angår
Europa-Parlamentsvalg.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.4. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 41
Med ændringen foreslås det, at § 44, stk. 1, 2.
pkt., i den kommunale og regionale valglov ændres
således, at den anmeldelse af, hvilken forening eller hvilke
vælgere i kommunen henholdsvis regionen, der er berettiget
til på en kandidatlistes vegne at ansøge om og modtage
tilskud efter lov om økonomisk støtte til politiske
partier m.v., og som skal indleveres samtidig med indlevering af
kandidatlisten, skal underskrives af kandidatlistens
repræsentant. Efter de gældende regler skal anmeldelsen
være underskrevet af alle de stillere, der har underskrevet
kandidatlisten. I overensstemmelse med den foreslåede
bestemmelse om, at kandidatlistens ledelse skal udpege en
repræsentant, der bl.a. er legitimeret til at udøve
listens beføjelser i forbindelse med indlevering af
kandidatlisten, jf. lovforslagets § 3, nr. 16, foreslås
det, at det ligeledes er re-præsentanten, der underskriver
anmeldelsen om, hvem der er berettiget til at ansøge om og
modtage tilskud efter partistøtteloven i stedet for
kandidatlistens stillere.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4. i de almindelige
bemærkninger samt lov-forslagets § 3, nr. 16, med
tilhørende bemærkninger.
Til nr. 42
Forslaget til ændring af den kommunale og regionale
valglovs § 48, stk. 2, om fristen for indgivelse af
valgbestyrelsens ansøgning til social- og
indenrigsministeren om manglende angivelse af kandidaternes navne
på stemmesedlen af hensyn til stemmesedlens størrelse
indebærer, at en sådan ansøgning fremover skal
indgives snarest muligt efter fristerne for seneste indlevering af
kandidatlister fremfor som hidtil snarest muligt efter fristen for
indlevering af kandidatlister. Der henvises således i
bestemmelsen fremover til fristerne fremfor alene en enkelt frist
for indlevering af kandidatlister.
Forslaget er en konsekvensændring af forslaget om
fritagelse for kravet om indhentelse af underskrifter fra et
mindsteantal stillere (stillerkravet) for visse kandidatlister, jf.
lovforslagets § 3, nr. 10 og 15, med tilhørende
bemærkninger, samt afsnit 2.2.2. i de almindelige
bemærkninger.
Forslaget om afskaffelse af stillerkravet indebærer, at
der indføres en tidligere seneste frist (kl. 12 tirsdagen 9
uger før valgdagen) for indlevering af kandidatlister for de
kandidatlister, der ved sidste kommunal- og regionalvalg
opnåede repræsentation i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet, og som tirsdagen 9 uger før
valgdagen fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet, og som ønsker sig fritaget
for stillerkravet, jf. lovforslagets § 3, nr. 15, med
tilhørende bemærkninger. Med ændringen af den
kommunale og regionale valglovs § 48, stk. 2, foretages
således en sproglig ændring af bestemmelsen, der
afspejler, at der fremover er flere frister (to) for seneste
indlevering af kandidatlister, idet den almindelige seneste frist
for indlevering af kandidatlister for de kandidatlister, der
fortsat skal indlevere underskrifter fra et mindsteantal stillere,
med lovforslaget i øvrigt ændres fra de
nuværende fire til syv uger før valgdagen, jf.
lovforslagets § 3, nr. 13, med tilhørende
bemærkninger, samt afsnit 2.1.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 43
Ved den foreslåede ændring af den kommunale og
regionale valglovs § 52, stk. 1, 1. pkt., foreslås
åbningstiden for afstemningsstederne fremrykket til kl. 8 for
kommunale og regionale valg. Dog indføres samtidig mulighed
for, at kommunalbestyrelsen i kommuner, hvortil en række
mindre øer, som er opregnet i den foreslåede
bestemmelse i den kommunale og regionale valglovs § 52, stk.
2, henhører, kan beslutte, at afstemningen her først
skal begynde kl. 9. Se lovforslagets § 3, nr. 44, med
tilhørende bemærkninger.
Med den foreslåede ændring af § 52, stk. 1, 1.
pkt., skal valghandlingen således finde sted i tidsrummet kl.
8 til kl. 20, og så længe der endnu derefter indfinder
sig vælgere for at stemme. Bestemmelsen svarer til den
foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 46,
stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, for så vidt
angår folketingsvalg, der afholdes på en arbejdsdag. Da
kommunale og regionale valg altid afholdes 3. tirsdag i november
måned i de år, hvor der afholdes kommunale og regionale
valg, jf. den kommunale og regionale valglovs § 6, stk. 2,
afholdes kommunale og regionale valg altid på en
arbejdsdag.
Den tidligere åbningstid indebærer blandt andet, at
brevstemmerne fremover skal være gennemgået på
afstemningsstederne inden kl. 8 på valgdagen. Ligeledes skal
instruktion af valgstyrere og tilforordnede vælgere
være tilendebragt, før valghandlingen går i gang
kl. 8, og må om nødvendigt foretages før
valgdagen enten ved at indkalde de pågældende til
møde eller ved benyttelse af andre midler som f.eks.
videoinstruktion eller e-learningværktøjer.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. i de almindelige
bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr.
6.
Til nr. 44
Med den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 2 i
den kommunale og regionale valglovs § 52 indføres en
adgang for kommunalbestyrelsen i de kommuner, hvorunder
øerne Agersø, Anholt, Askø, Avernakø,
Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø,
Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur,
Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø,
Nekselø, Omø, Orø, Sejerø,
Skarø, Strynø, Tunø, Venø og
Aarø henhører, til på et møde at
beslutte, at afstemningen på valgdagen til kommunale og
regionale valg på de respektive øer først skal
begynde kl. 9. En betingelse herfor er dog, at der på den
pågældende ø ligger et afstemningssted.
Forslaget hænger sammen med den foreslåede
ændring i lovforslagets § 3, nr. 43, hvorefter
åbningstiden for afstemningsstederne til kommunale og
regionale valg generelt foreslås fremrykket til kl. 8. Der
henvises til lovforslagets § 3, nr. 43, med tilhørende
bemærkninger samt afsnit 2.1.1.3.1. i de almindelige
bemærkninger. Om baggrunden for ændringsforslaget
henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr.
7, ovenfor.
Formålet med ændringsforslaget er således at
give kommunalbestyrelsen mulighed for at afbøde eventuelle
større praktiske vanskeligheder ved at skulle åbne
afstemningsstederne kl. 8, som måtte følge af, at
afstemningsstedet er beliggende på en mindre ø uden
broforbindelse til fastlandet. Kommunalbestyrelsen kan alene
træffe beslutning om at fritage en af de i det
foreslåede stk. 2 opregnede øer for kravet om, at
afstemningsstederne skal åbne kl. 8, når afstemningen
finder sted på en arbejdsdag.
Beslutningen om at fritage øen for det fremtidige
generelle krav om, at afstemningsstederne skal åbne kl. 8,
skal træffes på et møde i kommunalbestyrelsen
senest 15 dage før valgdagen af hensyn til den almindelige
frist for optagelse på valglisten, jf. den kommunale og
regionale valglovs § 8, stk. 2, jf. stk. 1. Beslutningen
træffes ved stemmeflertal i henhold til de almindelige regler
i den kommunale styrelseslovs § 11, stk. 3. Beslutningen kan
ikke delegeres til udvalg eller kommunens forvaltning. Der er intet
til hinder for, at kommunalbestyrelsen træffer en generel
beslutning om at rykke afstemningstidspunktet til kl. 9 for
folketingsvalg, grundlovsumiddelbare folkeafstemninger,
Europa-Parlamentsvalg og kommunale og regionale valg, og at
kommunalbestyrelsen træffer denne beslutning for
sådanne valg, der måtte ligge efter
kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Om bestemmelsernes indhold
henvises i øvrigt til be-mærkningerne til § 1,
nr. 7, samt afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 45
Den foreslåede ændring af den kommunale og regionale
valglovs § 62, 1. pkt., medfører, at sidste frist for
brevstemmeafgivning her i landet til kommunale og regionale valg
fremrykkes fra lørdagen før valgdagen til fredagen
før valgdagen. Da kommunale og regionale valg efter loven
skal afholdes en tirsdag, jf. den kommunale og regionale valglovs
§ 6, stk. 2, vil ændringen af fristen for sidste
brevstemmeafgivning fra lørdagen før valgdagen til
fredagen før valgdagen svare til den foreslåede
ændring af sidste frist for brevstemmeafgivning her i landet
til folketingsvalg, grundlovsumiddelbare folkeafstemninger og
Europa-Parlamentsvalg, hvor fristen fremrykkes fra næstsidste
til tredjesidste søgnedag før valgdagen, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8, 10 og 14, andet led, samt § 2,
nr. 3, andet led.
Konsekvensen af ændringen vil være, at brevstemmer,
der her i landet er afgivet senere end fredagen før
valgdagen, ikke kan komme i betragtning, jf. den kommunale og
regionale valglovs § 71, stk. 2, nr. 6.
Der foreslås en tilsvarende fremrykning af sidste frist
for brevstemmeafgivning til kommunale og regionale valg på
danske havanlæg på dansk område, jf.
lovforslagets § 3, nr. 48.
Det bemærkes, at den kommunale og regionale valglov ikke
indeholder bestemmelser om sidste frist for brevstemmeafgivning
på Færøerne, i Grønland, i udlandet,
på danske skibe i udenrigsfart samt på danske
havanlæg uden for dansk område. Sådanne
brevstemmer skal imidlertid være afgivet i så god tid
forud for valgdagen, at de kan være sendt hjem og modtaget i
kommunen inden afstemningen på valgdagen begynder. Dette
ændres ikke med den foreslåede ændring af den
kommunale og regionale valglovs § 62, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1. i de almindelige
bemærkninger samt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 8.
Til nr. 46
Det foreslås, at den kommunale og regionale valglovs
§ 62, 2. pkt., ændres således, at
begyndelsestidspunktet for brevstemmeafgivning til kommunale og
regionale valg på de steder i kommunerne, hvor enhver
vælger kan brevstemme, ændres fra den 3. tirsdag i
august måned i valgåret, dvs. 3 måneder
før valgdagen, til tirsdagen 6 uger før valgdagen.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til
harmonisering mellem fristerne for seneste indlevering og
godkendelse af kandidatlisterne, jf. lovforslagets § 3, nr.
10, nr. 23, første led, og nr. 24, første led, og
fristen for det tidligste tidspunkt for brevstemmeafgivning.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise et eller flere
steder i kommunen (borgerservicecentre m.v.), hvor
brevstemmeafgivningen fra den dag, brevstemmeafgivningen
påbegyndes, kan ske inden for det pågældende
steds almindelige åbningstid.
Den foreslåede 6-ugers regel gælder ikke ved den
brevstemmeafgivning her i landet, der finder sted på andre
steder end de steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan
brevstemme. Ved brevstemmeafgivning disse steder fastholdes den
gældende 3-ugers frist, jf. den kommunale og regionale
valglovs § 62, 1. pkt.
Den foreslåede 6-ugers frist gælder heller ikke ved
den brevstemmeafgivning, der finder sted på
Færøerne, i Grønland, i udlandet, på
danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg uden for dansk
område. Ved brevstemmeafgivning disse steder fastholdes den
gældende 3-måneders frist, jf. den kommunale og
regionale valglovs § 63, stk. 3, og § 64, stk. 2,
sammenholdt med stk. 3.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 47
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i
den kommunale og regionale valglovs § 62, stk. 2, som
indebærer, at der fastsættes krav til mindste
åbningstid fra kl. 9-16 på mindst ét af de
steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme, den
sidste dag, hvor der kan brevstemmes til kommunale og regionale
valg. Ændringen er i overensstemmelse med den i lovforslagets
§ 1, nr. 9, foreslåede ændring, hvorefter der for
folketingsvalg, grundlovsumiddelbare folkeafstemninger og
Europa-Parlamentsvalg fastsættes krav om mindste
åbningstid fra kl. 9-16, på mindst ét af de
steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme den
sidste dag, hvor der kan brevstemmes.
Det forudsættes, at kommunen, f.eks. på sin
hjemmeside, informerer vælgerne om, på hvilket eller
hvilke sted(er) i kommunen, der kan brevstemmes i det
pågældende tidsrum samt om en evt. længere
åbningstid.
Med bestemmelsen ændres ikke gældende ret for
så vidt angår åbningstiden den sidste dag, hvor
der kan brevstemmes, på de øvrige steder i kommunen,
hvor enhver vælger kan brevstemme, og for så vidt
angår åbningstiden de øvrige dage, hvor der kan
brevstemmes, på de steder i kommunen, hvor enhver
vælger kan brevstemme. Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit 2.2.1.1.2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1. i de almindelige
bemærkninger samt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 9.
Til nr. 48
Det foreslås, at den kommunale og regionale valglovs
§ 64, stk. 3, ændres således, at sidste frist for
brevstemmeafgivning på danske havanlæg på dansk
område til kommunale og regionale valg fremrykkes i
overensstemmelse med den foreslåede fremrykning af sidste
frist for brevstemmeafgivning her i landet til kommunale og
regionale valg, jf. lovforslagets § 3, nr. 45. Sidste dag for
at afgive brevstemme på danske havanlæg på dansk
område til kommunale og regionale valg fremrykkes dermed fra
lørdagen før valgdagen til fredagen før
valgdagen.
Konsekvensen af ændringen vil være, at brevstemmer,
der er afgivet på danske havanlæg på dansk
område til kommunale og regionale valg senere end fredagen
før valgdagen, ikke kan komme i betragtning, jf. den
kommunale og regionale valglovs § 71, stk. 2, nr. 6.
En tilsvarende ændring foreslås ved en ændring
af folketingsvalgloven for folketingsvalg, grundlovsumiddelbare
folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 9.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1. i de almindelige
bemærkninger samt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 3, nr. 45.
Til nr. 49
Som konsekvens af den foreslåede ændring af sidste
frist for brevstemmeafgivning her i landet i lovforslagets §
3, nr. 45 og 48, fra lørdagen til fredagen før
valgdagen, foreslås tidsrummet for gennemgangen af
brevstemmerne, inden valghandlingen går i gang på
valgdagen, ændret fra om nødvendigt dagen før
til om nødvendigt en eller to dage før valgdagen.
Herefter vil kommunerne have en ekstra dag til at gennemgå
brevstemmerne i forhold til i dag.
Med den foreslåede ændring indsættes endvidere
en specifik angivelse af, at gennemgangen af brevstemmerne skal
være afsluttet, inden valghandlingen går i gang
på valgdagen kl. 8, jf. den samtidige ændring af
åbningstiden på valgstederne i forslagets § 3, nr.
43, med tilhørende bemærkninger. Den foreslåede
ændring medfører ingen ændring i retstilstanden
i forhold til, hvordan reglerne fortolkes i dag. Ministeriet har
dog fundet anledning til at præcisere retstilstanden i
loven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1.3.2. i de
almindelige bemærkninger, samt til bemærkningerne til
den tilsvarende ændring af folketingsvalgloven i
lovforslagets § 1, nr. 11.
Til nr. 50
Som konsekvens af den foreslåede indsættelse af stk.
2 i den kommunale og regionale valglovs § 62, jf.
lovforslagets § 3, nr. 47, foreslås henvisningen i den
kommunale og regionale valglovs § 71, stk. 2, nr. 6,
præciseret. I stedet for en henvisning til alene § 62
foreslås det, at der henvises til § 62, stk. 1, da
henvisningen i § 71, stk. 2, nr. 6, vedrører de frister
for brevstemmeafgivningen, som efter de foreslåede
ændringer vil fremgå af § 62, stk. 1.
Til §
4
Til nr. 1
Henvisningen til den kommunale og regionale valglovs § 25,
stk. 3, i partistøttelovens § 8, stk. 2, 4. pkt.,
foreslås ændret til en henvisning til den kommunale og
regionale valglovs § 23 a. Ændringen er en konsekvens af
den foreslåede ophævelse af den eksisterende
bestemmelse om angivelse på kandidatlisten af kandidatlistens
kontaktperson i den kommunale og regionale valglovs § 25, stk.
3, jf. lovforslagets § 3, nr. 21, samt den foreslåede
indsættelse af § 23 a, hvorefter kandidatlistens ledelse
skal udpege en repræsentant for kandidatlisten, som ud over
at være legitimeret til at udøve kandidatlistens
beføjelser i forskellige henseender skal være den
person, som valgbestyrelsen kan rette henvendelse til som
kontaktperson vedrørende kandidatlisten, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 16. Den pågældende repræsentant for
listen træder således i stedet for den kontaktperson
for listen, som er omtalt i den eksisterende bestemmelse i den
kommunale og regionale valglovs § 25, stk. 3, og skal dermed
også være den person, som underskriver en
ansøgning om partistøtte i den i
partistøttelovens § 8, stk. 2, 4. pkt., angivne
situation.
Til nr. 2
Henvisningen til den kommunale og regionale valglovs § 25,
stk. 3, i partistøttelovens § 11, stk. 2, 4. pkt.,
foreslås ændret til en henvisning til den kommunale og
regionale valglovs § 23 a. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1, idet det
bemærkes, at repræsentanten for kandidatlisten, jf. den
foreslåede bestemmelse i den kommunale og regionale valglovs
§ 23 a, tilsvarende skal være den person, som
underskriver en ansøgning om partistøtte i den i
partistøttelovens § 11, stk. 2, 4. pkt., angivne
situation.
Til §
5
Ved den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse
foreslås det, at loven træder i kraft den 1. april
2016.
Til §
6
Ved den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse
foreslås det, at for så vidt angår de i § 1
foreslåede ændringer vedrørende folketingsvalg
finder anvendelse på folketingsvalg, der udskrives fra og med
lovens ikrafttræden den 1. april 2016. Udskrives et
folketingsvalg forud for lovens ikrafttræden den 1. april
2016, vil folketingsvalget skulle afholdes efter de
nugældende bestemmelser, uanset hvornår
folketingsvalget afholdes, dvs. også hvis valget afholdes den
1. april 2016 eller senere. Udskrives et folketingsvalg den 1.
april 2016 eller senere, finder de i § 1 foreslåede
ændringer anvendelse ved afholdelsen af valget.
For så vidt angår de i § 1 foreslåede
ændringer vedrørende grundlovsumiddelbare
folkeafstemninger, foreslås det, at loven finder anvendelse
på folkeafstemninger, der afholdes fra og med den 1. juli
2016. De i § 1 foreslåede ændringer gælder
således for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger, der
afholdes fra og med den 1. juli 2016, uanset hvornår
sådanne folkeafstemninger måtte være udskrevet.
Afholdes en grundlovsumiddelbar folkeafstemning før den 1.
juli 2006, vil folkeafstemningen skulle afholdes efter de
nugældende regler, herunder den gældende
brevstemmeperiode på 3 måneder.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
ret
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om valg til Folketinget, jf.
lovbekendtgørelse nr. 369 af 10. april 2014, som
ændret ved § 1 i lov nr. 312 af 29. marts 2014,
foretages følgende ændringer: | | | | § 29. Senest
når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen for
hvert afstemningsområde mindst 5 og højst 9
valgstyrere til at forestå afstemningen og
stemmeoptællingen på afstemningsstedet. Stk. 2.
(udelades) Stk. 3.
(udelades) Stk. 4.
(udelades) Stk. 5.
Valgstyrerne fører en afstemningsbog, hvori indføres
alle væsentlige oplysninger om afstemningen i
afstemningsområdet samt resultatet heraf. Social- og
indenrigsministeren fastsætter regler om afstemningsbogens
indhold og udformning. | | 1. I § 29 indsættes som stk. 6: »Stk. 6.
Valgstyrerformanden skal sørge for, at der umiddelbart inden
og under valghandlingen, jf. § 46, samt ved den
efterfølgende stemmeoptælling, jf. § 68, stk. 1,
til enhver tid er et tilstrækkeligt antal valgstyrere til
stede på afstemningsstedet til, at der kan sikres en
hensigtsmæssig afvikling af valghandlingen og
stemmeoptællingen. Der skal dog altid være et flertal
af de udpegede valgstyrere til stede på afstemningsstedet
under valghandlingen og den efterfølgende
stemmeoptælling. Valgstyrerne skal rette sig efter
valgstyrerformandens anvisninger. Alle valgstyrerne skal være
til stede ved underskrivningen af afstemningsbogen, jf. § 70,
1. pkt.« | | | | § 31. Enhver
vælger har pligt til at påtage sig hvervet som
valgstyrer eller tilforordnet vælger. Stk. 2.
(Udelades) Stk. 3. Der ydes
diæter til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de
tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med
valget. Diæterne ydes efter reglerne i lov om kommunernes
styrelse. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte på et
møde, at der ikke ydes diæter, eller at de
diæter, der ydes, udgør et andet beløb, end der
følger af reglerne i lov om kommunernes styrelse.
Diæterne kan pr. dag højst udgøre det
femdobbelte af det diætbeløb, som i henhold til
reglerne i lov om kommunernes styrelse er fastsat for møder
af ikke over 4 timers varighed. | | 2. I § 31, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Valgstyrere og tilforordnede
vælgere har pligt til at gøre sig bekendt med deres
opgaver og give fremmøde før valgdagen på
kommunalbestyrelsens forlangende med henblik på at modtage
den fornødne instruktion m.v.« 3. I § 31, stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »virksomhed i forbindelse med valget«: »,
herunder for eventuel instruktion før valgdagen af
valgstyrere og tilforordnede vælgere om deres opgaver, jf.
stk. 1, 2. pkt«. | | | | § 33 a.
(udelades) Stk. 2.
(udelades) Stk. 3.
(udelades) Stk. 4.
Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive dette i
anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet af
kandidatens stillere og indeholde oplysning om hver enkelt stillers
navn, personnummer og bopæl. Oplysningerne om stillernes
navne og bopæl er offentligt tilgængelige. Stk. 5. (udelades) | | 4. § 33 a, stk. 4, 3. pkt.,
ophæves. | | | | § 42. For
hver storkreds skal anmeldelsesmyndigheden snarest muligt efter
udløbet af fristen i § 37, jf. § 41, udarbejde
fortegnelser over de kandidater, der er opstillet i vedkommende
storkreds. Stk. 2. For hver
storkreds, bortset fra Bornholms Storkreds, skal
anmeldelsesmyndigheden snarest muligt efter udløbet af den i
stk. 1 nævnte frist sende fortegnelserne over de kandidater,
der er opstillet i vedkommende storkreds, til valgbestyrelsen i
hver opstillingskreds i storkredsen. Stk. 3. Social-
og indenrigsministeren giver forud for hvert valg
anmeldelsesmyndigheden meddelelse om, hvilke fortegnelser over de
opstillede kandidater, der skal udarbejdes, hvorledes de skal
udformes, og hvilke oplysninger de skal indeholde. Social- og
indenrigsministeren bestemmer i forbindelse hermed, hvilke
myndigheder ud over dem, der er nævnt i stk. 2, der skal have
tilsendt fortegnelserne. | | 5. I § 42 indsættes som stk. 4: »Stk. 4.
Kandidatanmeldelserne, jf. § 33 a, partiernes meddelelse om
godkendelse af kandidater, jf. § 37, og anmeldelse om
opstillingsform, jf. § 41, må ikke gøres
offentligt tilgængelige, før anmeldelsesmyndigheden
har udsendt fortegnelserne over de opstillede kandidater i
vedkommende storkreds, jf. stk. 3.« | | | | § 46.
Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og
så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere
for at stemme. Afstemningen sluttes, når ingen vælger
tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives opfordring
hertil. Stk. 2.
(udelades) | | 6. § 46, stk. 1, 1.
pkt., ophæves, og i stedet indsættes: »Afstemninger, der finder sted
på arbejdsdage, begynder kl. 8, jf. dog stk. 2, og
fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu
derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemninger,
der finder sted på lørdage, søndage og andre
helligdage, begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og
så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere
for at stemme.« 7. I § 46 indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke: »Stk. 2.
For øerne Agersø, Anholt, Askø,
Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø,
Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø,
Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø,
Mandø, Nekselø, Omø, Orø,
Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø,
Venø og Aarø kan kommunalbestyrelsen, såfremt
der på den pågældende ø ligger et
afstemningssted, på et møde senest 15 dage før
valgdagen træffe afgørelse om, at afstemningen
på øen først begynder kl. 9, uanset om
afstemningen finder sted på en arbejdsdag. Hvis 15. -dagen
før valgdagen er en lørdag eller en søndag
eller anden helligdag, fremrykkes fristen for kommunalbestyrelsens
afgørelse til den umiddelbart foregående
søgnedag, som ikke er en lørdag.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. | | | | § 56.
Brevstemmeafgivning her i landet kan finde sted de sidste 3 uger
før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag
før valgdagen. | | 8. I § 56 ændres
»næstsidste« til:
»tredjesidste«. 9. I § 56 indsættes som stk. 2: »Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal på mindst ét af de steder i
kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme, jf. § 53,
holde åbent for brevstemmeafgivning som minimum i tidsrummet
kl. 9-16 den sidste dag, hvor der kan brevstemmes.« | | | | § 58.
(udelades) Stk. 2.
(udelades) Stk. 3.
(udelades) Stk. 4. På
danske havanlæg på dansk område kan
brevstemmeafgivning finde sted de sidste 3 uger før
valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før
valgdagen. | | 10. I § 58, stk. 4, ændres
»næstsidste« til:
»tredjesidste«. | | | | § 65.
Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt
dagen før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det
undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning. Ved
gennemgangen, herunder ved undersøgelsen og
afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning,
skal medvirke mindst 2 valgstyrere. Stk. 2. En
brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt 1) afsenderen ikke er opført på
valglisten, 2) afsenderen er død inden
valgdagen, 3) yderkuverten indeholder flere end ét
følgebrev og én konvolut, 4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale,
som social- og indenrigsministeren har tilvejebragt, 5) den foreskrevne fremgangsmåde ved
brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt, eller 6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de
frister, der er nævnt i § 56, § 57, stk. 3, og
§ 58, stk. 2-4. Stk. 3.
(udelades) | | 11. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres
», om nødvendigt dagen før valgdagen«
til: »inden afstemningens begyndelse og om nødvendigt
en eller to dage før valgdagen«. 12. I § 65, stk. 2, nr. 6, ændres
»§ 56« til: »§ 56, stk. 1«. | | | | § 99.
Afstemningen på afstemningsdagen finder sted i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketingsvalg, jf.
dog stk. 2-4. Stk. 2.
(udelades) Stk. 3.
(udelades) Stk. 4.
(udelades) | | 13. I § 99, stk. 1, indsættes efter
»på afstemningsdagen«: »og forberedelsen
hertil«, og efter »reglerne i« indsættes:
»§ 44 og«. | | | | § 100.
(udelades) Stk. 2.
(udelades) Stk. 3.
(udelades) Stk. 4. Ved
folkeafstemninger kan brevstemmeafgivning på de steder i
kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme, jf. § 53,
finde sted de sidste 3 måneder før afstemningsdagen,
dog senest næstsidste søgnedag før
afstemningsdagen. | | 14. I § 100, stk. 4, ændres »3
måneder« til: »6 uger«, og
»næstsidste« ændres til:
»tredjesidste«. | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 10.
april 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 312 af 29.
marts 2014, foretages følgende ændringer: | | | | § 24. Social-
og indenrigsministeren bekendtgør i Statstidende, hvilke
kandidatlister der er godkendt, hvilke bogstavbetegnelser de har
fået tildelt, samt hvilke af kandidatlisterne der har
indgået valgforbund. Stk. 2.
(udelades) Stk. 3.
(udelades) | | 1. I § 24 indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke: »Stk. 2.
Kandidatlisterne, herunder oplysninger om de enkelte kandidater og
kandidatlisternes opstillingsform, jf. § 19, og deres
anmeldelse af valgforbund, jf. § 21, må ikke
gøres offentligt tilgængelige, før
bekendtgørelsen i Statstidende, jf. stk. 1, har fundet
sted.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4. | | | | § 25.
Afstemning på valgdagen finder sted efter reglerne i kapitel
7 i lov om valg til Folketinget med de afvigelser, der
følger af, at der ikke kan opstilles kandidater uden for
partierne, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2.
(udelades) Stk. 3.
(udelades) Stk. 4.
(udelades) | | 2. I § 25, stk. 1, indsættes efter
»på valgdagen«: »og forberedelsen
hertil«, og efter »reglerne i« indsættes:
»§ 44 og«. | | | | § 26.
(udelades) Stk. 2. Her i
landet kan brevstemmeafgivning på de steder i kommunerne,
hvor enhver vælger efter reglerne i lov om valg til
Folketinget kan brevstemme, finde sted de sidste 3 måneder
før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag
før valgdagen. På Færøerne, i
Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart
og på danske havanlæg uden for dansk område kan
brevstemmeafgivning finde sted de sidste 3 måneder før
valgdagen. Stk. 3.
(udelades) Stk. 4.
(udelades) Stk. 5.
(udelades) Stk. 6.
(udelades) | | 3. I § 26, stk. 2, 1. pkt., ændres
»3 måneder« til: »6 uger«, og
»næstsidste« ændres til:
»tredjesidste«. | | | | | | § 3 | | | | | | I lov om kommunale og regionale valg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april 2014, foretages
følgende ændringer: | | | | § 3. Valgbar
til kommunalbestyrelsen og regionsrådet er enhver, der har
valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, og
som fredagen 25 dage før valgdagen eller, hvis dette ikke er
tilfældet, kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen
opfylder valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen og
betingelsen vedrørende varigheden af forudgående fast
bopæl i riget, jf. dog § 4. | | 1. I § 3 ændres »25 dage«
til: »46 dage«, og »22 dage« ændres
til: »43 dage«. | | | | § 5. Den, der
på valgdagen er fyldt 60 år eller har været
medlem af en kommunalbestyrelse, et amtsråd eller et
regionsråd i 2 hele sammenhængende valgperioder eller
ikke har dansk indfødsret, har ikke pligt til at lade sig
opstille som kandidat, jf. § 29. | | 2. § 5 affattes således: »§ 5.
Ingen kan opstilles til valg uden at have givet sit samtykke
hertil.« | | | | § 6 a.
Kommunalbestyrelsens medlemstal fastsættes i
styrelsesvedtægten, jf. § 5 i lov om kommunernes
styrelse. Ændring i styrelsesvedtægten, hvorved
kommunalbestyrelsens medlemstal ændres, skal være
vedtaget af kommunalbestyrelsen, jf. § 2, stk. 2, i lov om
kommunernes styrelse, senest den 1. september i valgåret for
at få virkning fra førstkommende valgperiode. | | 3. I § 6 a, 2. pkt., ændres »1.
september« til: »1. august«. | | | | § 13. For
hver kommune og hver region vælges en valgbestyrelse senest
tirsdagen 8 uger før valgdagen. Stk. 2.
(udelades) Stk. 3.
(udelades) | | 4. I § 13, stk. 1, ændres »8
uger« til: »13 uger«. | | | | § 16.
Kommunalbestyrelsen vælger for hvert afstemningsområde,
jf. § 51, mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at
forestå afstemningen og stemmeoptællingen på
afstemningsstedet. Stk. 2.
(udelades) Stk. 3.
(udelades) Stk. 4.
(udelades) Stk. 5.
Valgstyrerne fører en afstemningsbog. I denne
indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen i
afstemningsområdet samt resultatet heraf. Der føres
særskilte afstemningsbøger for
kommunalbestyrelsesvalget og regionsrådsvalget. Social- og
indenrigsministeren fastsætter regler om
afstemningsbøgernes indhold og udformning. | | 5. I § 16 indsættes som stk. 6: »Stk. 6.
Valgstyrerformanden skal sørge for, at der umiddelbart inden
og under valghandlingen, jf. § 52, samt ved den
efterfølgende stemmeoptælling, jf. § 74, stk. 1,
til enhver tid er et tilstrækkeligt antal valgstyrere til
stede på afstemningsstedet til, at der kan sikres en
hensigtsmæssig afvikling af valghandlingen og
stemmeoptællingen. Der skal dog altid være et flertal
af de udpegede valgstyrere til stede på afstemningsstedet
under valghandlingen og den efterfølgende
stemmeoptælling. Valgstyrerne skal rette sig efter
valgstyrerformandens anvisninger. Alle valgstyrerne skal være
til stede ved underskrivningen af afstemningsbogen, jf. § 76,
stk. 1, 1. pkt.« | | | | § 18. Enhver
vælger har pligt til at påtage sig hvervet som
valgstyrer eller tilforordnet vælger. Stk. 2.
(udelades) Stk. 3. Der ydes
diæter til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de
tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med
valget. Diæterne ydes efter reglerne i lov om kommunernes
styrelse. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan
dog beslutte på et møde, at der ikke ydes
diæter, eller at de diæter, der ydes, udgør et
andet beløb, end der følger af reglerne i lov om
kommunernes styrelse. Diæterne kan pr. dag højst
udgøre det femdobbelte af det diætbeløb, som i
henhold til reglerne i lov om kommunernes styrelse er fastsat for
møder af ikke over 4 timers varighed. | | 6. I § 18, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Valgstyrere og tilforordnede
vælgere har pligt til at gøre sig bekendt med deres
opgaver og give fremmøde før valgdagen på
kommunalbestyrelsens forlangende med henblik på at modtage
den fornødne instruktion m.v.« 7. I § 18, stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »virksomhed i forbindelse med valget«: »,
herunder for eventuel instruktion før valgdagen af
valgstyrere og tilforordnede vælgere om deres opgaver, jf.
stk. 1, 2. pkt« | | | | § 19. De, der
opstilles til valg, opføres på kandidatlister. Stk. 2. En
kandidatliste til kommunalbestyrelsesvalg skal være
underskrevet af mindst 25 vælgere i kommunen som stillere. I
kommuner med over 25.000 kommunale vælgere ved de sidst
afholdte kommunale valg kan kommunalbestyrelsen beslutte at
forhøje mindsteantallet af stillere, jf. stk. 4.
Mindsteantallet kan dog ikke overstige 50. For Københavns
Kommune kan mindsteantallet ikke overstige 150. Kandidatlisterne
må højst være underskrevet af et antal stillere,
der svarer til det dobbelte af mindsteantallet af stillere i
kommunen. Stk. 3. En
kandidatliste til regionsrådsvalg skal være
underskrevet af mindst 50 vælgere i regionen som stillere.
Regionsrådet kan beslutte at forhøje mindsteantallet
af stillere, jf. stk. 4. Mindsteantallet kan dog ikke overstige
150. Kandidatlisterne må højst være underskrevet
af et antal stillere, der svarer til halvdelen mere end
mindsteantallet af stillere i regionen. Stk. 4.
Beslutning om forhøjelse af stillerantallet eller om
ændring af en tidligere beslutning herom skal træffes
senest 1. juni i valgåret for at få virkning for
førstkommende valg. Beslutningen skal snarest
bekendtgøres i de stedlige dagblade eller lokalaviser. | | 8. § 19, stk. 2, 2.-4. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes: »Til kommunalbestyrelsesvalg i Aarhus,
Odense og Aalborg Kommuner er mindsteantallet af stillere dog 50, i
Københavns Kommune dog 150.« 9. § 19, stk. 3, 2. og 3. pkt.,
ophæves. 10. § 19, stk. 4, affattes
således: »Stk. 4.
Valgbestyrelsen fritager efter anmodning de kandidatlister, der ved
sidste kommunalbestyrelsesvalg henholdsvis regionsrådsvalg
opnåede repræsentation i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet, og som tirsdagen 9 uger før
valgdagen fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet, for kravet om indsamling af
underskrifter fra et mindsteantal stillere, jf. § 19, stk. 2
og 3.« | | | | § 20. En
stiller skal opfylde betingelserne for valgret til
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet.
Valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen
vedrørende varigheden af forudgående fast bopæl
i riget skal dog være opfyldt fredagen 25 dage før
valgdagen eller, hvis dette ikke er tilfældet, kl. 12
mandagen 22 dage før valgdagen. Stk. 2.
(udelades) | | 11. I § 20, stk. 1, 2. pkt., ændres
»25 dage« til: »46 dage«, og »22
dage« ændres til: »43 dage«. | | | | § 22. Senest
tirsdagen 8 uger før valgdagen bekendtgør
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet i de stedlige
dagblade eller lokalaviser 1) antallet af dem, der skal vælges, 2) antallet af stillere for en
kandidatliste, 3) fristen for indlevering af kandidatlister
og 4) dag og tid for afstemningen. Stk. 2.
(udelades) | | 12. I § 22, stk. 1, ændres »8
uger« til: »13 uger«, og i stk. 1, nr. 3, ændres »fristen
for indlevering af kandidatlister« til: »fristerne for
tidligste og seneste indlevering af kandidatlister, jf. § 23,
stk. 1, 1.- 3. pkt.,«. | | | | § 23. Senest
kl. 12 tirsdagen 4 uger før valgdagen skal kandidatlister
være indleveret til formanden for valgbestyrelsen. En
kandidatliste kan tidligst indleveres tirsdagen 6 uger før
valgdagen. Kandidatlister skal indleveres på en formular, der
er godkendt af social- og indenrigsministeren. Stk. 2.
(udelades) | | 13. I § 23, stk. 1, 1. pkt., ændres
»4 uger« til: »7 uger«. 14. I § 23, stk. 1, 2. pkt., ændres
»6 uger« til: »9 uger«. 15. I § 23, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.: »Kandidatlister, der i henhold til
§ 19, stk. 4, ønsker at blive fritaget for kravet om
indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere, skal dog
være indleveret til formanden for valgbestyrelsen senest kl.
12 tirsdagen 9 uger før valgdagen og tidligst tirsdagen 11
uger før valgdagen.« | | | | | | 16. Efter
§ 23 indsættes: »§ 23
a. Kandidatlistens ledelse skal senest samtidig med
indlevering af kandidatlisten meddele formanden for
valgbestyrelsen, hvilken repræsentant for listen der er
legitimeret til at udøve kandidatlistens beføjelser i
forbindelse med indlevering og tilbagekaldelse af kandidatlisten
samt anmeldelse af og tilbagetrækning fra liste- og
valgforbund, og som valgbestyrelsen i øvrigt kan rette
henvendelse til som kontaktperson vedrørende kandidatlisten.
Repræsentanten kan være stiller for eller kandidat
på listen eller ingen af delene. Den angivne
repræsentant anses for legitimeret over for valgbestyrelsen,
indtil kandidatlistens ledelse afgiver meddelelse om en ny
repræsentant til valgbestyrelsens formand. Kandidatlistens
ledelse skal i forbindelse med meddelelse om en ny
repræsentant give oplysning om dennes navn, bopæl og
kontaktoplysninger.« | | | | § 24.
Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt kandidats
fulde navn, personnummer, statsborgerskab, stilling og bopæl.
For kandidater, der er valgbare, og som har valgret efter § 1,
stk. 2, skal i stedet for personnummer opgives fødselsdato.
Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på
stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet
ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn
samt mindst ét fornavn eller forbogstav skal altid
anføres. Kun mellem- og efternavne, som kandidaten er
berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne,
som er registreret i Det Centrale Personregister (CPR), kan
anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan
anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet. Stk. 2.
(udelades) Stk. 3.
(udelades) | | 17. I § 24,
stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Kandidatlisten
skal«: »være underskrevet af de enkelte
kandidater og«. 18. I § 24 indsættes som stk. 4: »Stk. 4.
Kandidatlisten skal være underskrevet af kandidatlistens
repræsentant, jf. § 23 a, og indeholde oplysning om
repræsentantens navn, bopæl og
kontaktoplysninger.« | | | | § 25.
Kandidatlisten skal være underskrevet af det fornødne
antal vælgere som stillere, jf. § 19, stk. 2 og 3.
Stillerne skal underskrive enten på selve kandidatlisten
eller på genparter af denne. Genparterne skal i givet fald
sammenhæftes med originalen, inden kandidatlisten
indleveres. Stk. 2.
Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt stillers
navn, personnummer og bopæl. For stillere, der har valgret
efter § 1, stk. 2, skal i stedet for personnummer opgives
fødselsdato. Oplysningerne om stillernes navne og
bopæl er offentligt tilgængelige. Stk. 3.
Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, til hvilken stiller
eller kandidat valgbestyrelsen kan rette henvendelse
vedrørende kandidatlisten (kontaktperson). | | 19. I § 25, stk. 1, indsættes som 4. pkt.: »Kandidatlister, der i henhold til
§ 19, stk. 4, er fritaget for kravet om indsamling af
underskrifter fra et mindsteantal stillere, skal dog ikke indeholde
underskrifter fra stillere.« 20. § 25, stk. 2, 3.
pkt., ophæves. 21. § 25, stk. 3, ophæves, og i stedet
indsættes: »Stk. 3.
Stillerne tiltræder ved deres underskrift, at den
pågældende kandidatliste stiller op til kommunalvalget
henholdsvis regionalvalget med de på underskrifttidspunktet
anførte kandidater og den anførte listebetegnelse,
jf. § 24 a. Stk. 4.
Kandidatlistens repræsentant, jf. § 23 a, godkender ved
sin underskrift de på kandidatlisten anførte
kandidater, såfremt kandidatlisten er fritaget for kravet om
indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere, jf.
§ 19, stk. 4. Stk. 5.
Kandidatlistens repræsentant, jf. § 23 a, kan
efterfølgende foretage ændringer i kandidaternes
rækkefølge, ændre i kandidatlistens
opstillingsform, jf. § 24, stk. 2, og slette en eller flere
kandidater fra kandidatlisten, inden kandidatlisten indleveres til
formanden for valgbestyrelsen.« | | | | § 26. En
indleveret kandidatliste kan af alle stillere i forening
tilbagekaldes over for valgbestyrelsens formand senest kl. 12
mandagen 22 dage før valgdagen. En vælger, der som
stiller har underskrevet en kandidatliste, kan ikke særskilt
kalde sin underskrift tilbage, når listen er indleveret til
valgbestyrelsens formand. | | 22. I § 26, 1. pkt., ændres »af
alle stillere i forening« til: »af kandidatlistens
repræsentant, jf. § 23 a,«, og »22
dage« ændres til: »43 dage«. 23. I § 26 indsættes som stk. 2: »Stk. 2.
En kandidat kan ikke trække sit tilsagn om at virke som
kandidat tilbage, efter at kandidatlisten er indleveret til
valgbestyrelsen.« | | | | | | 24. Efter
§ 26 indsættes efter overskriften før §
27: Ȥ 26
a. Efter udløbet af
fristen for indlevering af kandidatlister, der i henhold til §
19, stk. 4, ønsker at blive fritaget for kravet om
indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere, jf.
§ 23, stk. 1, 3. pkt., skal valgbestyrelsen senest kl. 12
tirsdagen 8 uger før valgdagen meddele kandidatlisten, om
valgbestyrelsen fritager kandidatlisten for kravet om indsamling af
underskrifter fra et mindsteantal stillere.« | | | | | | | § 27. Efter
udløbet af fristen for indlevering af kandidatlister skal
valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede
kandidatlister er gyldige, jf. §§ 20 og 23-25.
Valgbestyrelsen skal endvidere undersøge om kandidaterne
på hver enkelt kandidatliste kan godkendes, eller om nogen af
kandidaterne skal slettes af kandidatlisterne, jf. §§
28-31. Stk. 2. Hvis
valgbestyrelsen finder, at en kandidatliste på grund af
væsentlige mangler må erklæres ugyldig, eller at
en eller flere kandidater skal slettes af kandidatlisten efter
reglerne i §§ 28-30, skal valgbestyrelsen senest
lørdagen 24 dage før valgdagen underrette
kontaktpersonen herom. Senest kl. 12 mandagen 22 dage før
valgdagen kan der foretages en afhjælpning af manglerne eller
indleveres en ny kandidatliste. Valgbestyrelsens formand
træffer herefter afgørelse om kandidatlistens
gyldighed og om godkendelsen af kandidaterne. Afgørelsen
indføres i valgbogen, og en udskrift heraf sendes til
kontaktpersonen. Stk. 3.
(udelades) | | 25. I § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres
»fristen for indlevering af kandidatlister« til:
»fristerne for seneste indlevering af kandidatlister, jf.
§ 23, stk. 1, 1. og 3. pkt.,«, og »§§ 20
og 23-25« ændres til: »§§ 19, 20 og
23-25«. 26. I § 27, stk. 2, 1. pkt., ændres
»24 dage« til: »45 dage«, og
»kontaktpersonen« ændres til:
»kandidatlistens repræsentant, jf. § 23
a,«. 27. I § 27, stk. 2, 2. pkt., ændres
»22 dage« til: »43 dage«, og efter »ny
kandidatliste« indsættes: », jf. dog stk.
3«. 28. I § 27, stk. 2, 4. pkt., ændres
»kontaktpersonen« til: »kandidatlistens
repræsentant, jf. § 23 a«. 29. I § 27 indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke: »Stk. 3.
Formanden for valgbestyrelsen kan afvise at modtage kandidatlister,
der åbenbart ikke er gyldige, jf. §§ 19, 20 og
23-25.«. Stk. 3 bliver herefter stk. 4. | | | | § 29. En
kandidat, der efter § 5 ikke har pligt til at lade sig
opstille som kandidat, skal slettes af kandidatlisten,
såfremt den pågældende senest kl. 12 fredagen 25
dage før valgdagen indgiver skriftlig anmodning herom til
valgbestyrelsens formand. | | 30. § 29 affattes således: »§ 29.
En kandidat, der ikke ved sin underskrift på kandidatlisten
har givet sit tilsagn om at virke som kandidat, skal slettes af
kandidatlisten.« | | | | § 30. En
kandidat, der er opført som kandidat på mere end
én kandidatliste, skal af valgbestyrelsen snarest
spørges, hvilken kandidatliste den pågældende
ønsker sig opført på. Såfremt kandidaten
ikke straks oplyser dette, foretager valgbestyrelsen
lodtrækning mellem kandidatlisterne, medmindre der for
valgbestyrelsen er sikre holdepunkter for, hvilken kandidatliste
kandidaten foretrækker. I så fald godkendes den
pågældende som kandidat for denne kandidatliste og
slettes af den eller de øvrige kandidatlister. | | 31. § 30 affattes således: »§ 30.
Ingen kan være kandidat på mere end én
kandidatliste. En kandidat, der har underskrevet flere
kandidatlister, kan ikke anses for kandidat på nogen af
kandidatlisterne.« | | | | § 31.
(udelades) Stk. 2.
(udelades) Stk. 3.
(udelades) Stk. 4. Det
indføres i valgbogen, hvilke kandidater der er slettet efter
reglerne i stk. 1-3, og en udskrift heraf sendes til
kontaktpersonen. | | 32. I § 31, stk. 4, ændres
»kontaktpersonen« til: »kandidatlistens
repræsentant, jf. § 23 a«. | | | | § 34.
(udelades) Stk. 2.
(udelades) Stk. 3. Skriftlig anmodning om tildeling af
samme bogstavbetegnelse skal indleveres til valgbestyrelsens
formand samtidig med indlevering af kandidatlisten. Anmodningen
skal for hver kandidatliste være underskrevet af alle
stillere og kandidater på kandidatlisten. | | 33. I § 34, stk. 3, 2. pkt., ændres »alle stillere og
kandidater på kandidatlisten« til:
»kandidatlistens repræsentant, jf. § 23
a«. | | | | § 40.
Skriftlig anmeldelse om indgåede listeforbund og valgforbund
skal indleveres til valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen
22 dage før valgdagen. Anmeldelsen skal for hver
kandidatliste være underskrevet af alle de stillere, der har
underskrevet kandidatlisten, og af alle kandidater på
kandidatlisten. Stk. 2. Stillere
og kandidater kan på kandidatlisten skriftligt bemyndige
én eller flere stillere eller kandidater til at anmelde
listeforbund og valgforbund. Uanset om bemyndigelsen er givet til
to eller flere stillere eller kandidater, anses bemyndigelsen for
givet til de pågældende hver for sig, medmindre det
på kandidatlisten er angivet, at bemyndigelsen er givet til
de pågældende i forening. | | 34. I § 40, stk. 1, 1. pkt., ændres
»22 dage« til: »43 dage«. 35. I § 40, stk. 1, 2. pkt., ændres
»alle de stillere, der har underskrevet kandidatlisten, og af
alle kandidater på kandidatlisten« til:
»kandidatlistens repræsentant, jf. § 23
a«. 36. § 40, stk. 2, ophæves. | | | | § 41. En
kandidatliste kan trækkes tilbage fra et anmeldt listeforbund
eller valgforbund. Skriftlig meddelelse om tilbagetrækning
fra anmeldte listeforbund eller valgforbund skal indleveres til
valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før
valgdagen. Meddelelsen skal være underskrevet af
kandidatlistens stillere og kandidater, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Stillere
og kandidater kan på kandidatlisten skriftligt bemyndige
én eller flere stillere eller kandidater til at give
meddelelse om tilbagetrækning fra et anmeldt listeforbund
eller valgforbund. Uanset om bemyndigelsen er givet til to eller
flere stillere eller kandidater, anses bemyndigelsen for givet til
de pågældende hver for sig, medmindre det på
kandidatlisten er angivet, at bemyndigelsen er givet til de
pågældende i forening. Stk. 3.
(udelades) | | 37. I § 41, stk. 1, 2. pkt., ændres
»22 dage« til: »43 dage«. 38. I § 41, stk. 1, 3.
pkt., ændres »kandidatlistens stillere og
kandidater, jf. dog stk. 2« til: »kandidatlistens
repræsentant, jf. § 23 a«. 39. § 41, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. | | | | § 43. De
godkendte kandidatlister, herunder samtlige kandidaters navne, samt
oplysning om anmeldte listeforbund og valgforbund
bekendtgøres af kommunalbestyrelsen. Bekendtgørelse
sker ved opslag de steder i kommunen, hvor enhver vælger kan
brevstemme, jf. § 59, når fristen for anmeldelse af
liste- og valgforbund er udløbet. Regionsvalgbestyrelsen
underretter de pågældende kommunalbestyrelser om de
godkendte kandidatlister og anmeldte forbund til
regionsrådsvalget. | | 40. I § 43 indsættes som stk. 2: »Stk. 2.
Kandidatlisterne, herunder oplysninger om de enkelte kandidater og
kandidatlisternes opstillingsform, jf. §§ 23-25, deres
anmodning om bogstavbetegnelse, jf. § 34, og deres anmeldelse
af liste- og valgforbund, jf. §§ 37 og 38, må ikke
gøres offentligt tilgængelige, før
bekendtgørelsen efter stk. 1 af de godkendte kandidatlister
har fundet sted.« | | | | § 44.
Samtidig med indleveringen af kandidatlisten til valgbestyrelsens
formand kan anmeldes, hvilken forening eller hvilke vælgere i
kommunen henholdsvis regionen, der er berettiget til på
kandidatlistens vegne at ansøge om og modtage tilskud efter
lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v.
Anmeldelsen, der skal være skriftlig, skal være
underskrevet af alle de stillere, der har underskrevet
kandidatlisten. Stk. 2.
(udelades) | | 41. I § 44, stk. 1, 2. pkt., ændres
»alle de stillere, der har underskrevet kandidatlisten«
til: »kandidatlistens repræsentant, jf. § 23
a«. | | | | § 48. Hvis
det af hensyn til stemmesedlens størrelse og overskuelighed
er nødvendigt, kan social- og indenrigsministeren efter
ansøgning fra valgbestyrelsen godkende, at kandidaternes
navne ikke bliver anført på stemmesedlen til valget i
kommunen henholdsvis regionen. Såfremt kandidaternes navne
ikke anføres på stemmesedlen, skal stemmesedlen
udformes således, at der inden for feltet henholdsvis
rubrikken for hver kandidatliste er plads til, at vælgeren
kan skrive et kandidatnavn. Stk. 2.
Valgbestyrelsens ansøgning efter stk. 1 skal indsendes til
social- og indenrigsministeren snarest muligt efter udløbet
af fristen for indlevering af kandidatlister, jf. § 23. Stk. 3.
(udelades) | | 42. I § 48, stk. 2, ændres:
»fristen for indlevering af kandidatlister, jf. §
23« til: »fristerne for seneste indlevering af
kandidatlister, jf. § 23, stk. 1, 1. og 3. pkt«. | | | | § 52.
Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og
så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere
for at stemme. Afstemningen sluttes, når ingen vælger
tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives opfordring
hertil. Stk. 2.
(udelades) | | 43. I § 52, stk. 1, 1.
pkt., ændres »kl. 9« til: »kl. 8,
jf. dog stk. 2,«. 44. I § 52 indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke: »Stk. 2.
For øerne Agersø, Anholt, Askø,
Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø,
Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø,
Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø,
Mandø, Nekselø, Omø, Orø,
Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø,
Venø og Aarø kan kommunalbestyrelsen, såfremt
der på den pågældende ø ligger et
afstemningssted, på et møde senest 15 dage før
valgdagen træffe afgørelse om, at afstemningen
på øen først begynder kl. 9.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. | | | | § 62.
Brevstemmeafgivning her i landet kan finde sted fra tirsdagen 3
uger før valgdagen, dog senest lørdagen før
valgdagen. På de steder i kommunerne, hvor enhver
vælger kan brevstemme, jf. § 59, kan brevstemmeafgivning
dog finde sted fra den 3. tirsdag i august måned i
valgåret. | | 45. I § 62, 1. pkt., ændres »lørdagen« til:
»fredagen«. 46. I § 62, 2. pkt., ændres »den
3. tirsdag i august måned i valgåret« til:
»tirsdagen 6 uger før valgdagen«. 47. I § 62 indsættes som stk. 2: »Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal på mindst ét af de steder i
kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme, jf. § 59,
holde åbent for brevstemmeafgivning som minimum i tidsrummet
kl. 9-16 den sidste dag, hvor der kan brevstemmes.« | | | | § 64.
(udelades) Stk. 2.
(udelades) Stk. 3. På
danske havanlæg på dansk område kan
brevstemmeafgivning finde sted fra tirsdagen 3 uger før
valgdagen, dog senest lørdagen før valgdagen. | | 48. I § 64, stk. 3, ændres
»lørdagen« til: »fredagen«. | | | | § 71.
Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt
dagen før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det
undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning. Ved
gennemgangen, herunder ved undersøgelsen og
afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning,
skal medvirke mindst 2 valgstyrere. Stk. 2. En
brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt 1) afsenderen ikke er opført på
valglisten eller ikke længere har fast bopæl i kommunen
henholdsvis regionen, 2) afsenderen er død inden
valgdagen, 3) yderkuverten indeholder flere end ét
følgebrev og én konvolut til hvert af de
pågældende valg, 4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale,
som social- og indenrigsministeren har tilvejebragt, 5) den foreskrevne fremgangsmåde ved
brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt eller 6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de
frister, der er nævnt i § 62, § 63, stk. 3, og
§ 64, stk. 2 og 3. Stk. 3.
(udelades) | | 49. I § 71, stk. 1, 1. pkt., ændres
», om nødvendigt dagen før valgdagen«
til: »inden afstemningens begyndelse og om nødvendigt
en eller to dage før valgdagen«. 50. I § 71, stk. 2, nr. 6, ændres
»§ 62« til: »§ 62, stk. 1«. | | | | | | § 4 | | | | | | I lov om økonomisk støtte til
politiske partier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1291 af 8.
december 2006, foretages følgende ændringer: | | | | § 8.
(udelades) Stk. 2.
Ansøgning om tilskud indgives for hvert kalenderår,
hvor der ønskes udbetalt tilskud, og inden udgangen af dette
kalenderår. Er der efter § 44, stk. 1, i lov om
kommunale og regionale valg sket anmeldelse af, hvilken forening
eller hvilke vælgere i regionen der er berettiget til
på kandidatlistens vegne at ansøge om og modtage
tilskud, underskrives ansøgningen af en repræsentant
for den angivne forening eller af en af de angivne vælgere.
Er der ikke sket en sådan anmeldelse, underskrives
ansøgning for kandidatlister for et parti, der pr. 1. august
i det seneste regionale valgår var opstillingsberettiget til
folketingsvalg, af en repræsentant for vedkommende
partiorganisation. Ansøgning for andre kandidatlister, der
ikke har foretaget en sådan anmeldelse, underskrives af den
person, der er nævnt i § 25, stk. 3, i lov om kommunale
og regionale valg eller af en anden person, der er berettiget til
at optræde som repræsentant for kandidatlisten. Stk. 3.
(udelades) | | 1. I § 8, stk. 2, 4. pkt., ændres
»§ 25, stk. 3,« til: »§ 23
a«. | | | | § 11.
(udelades) Stk. 2.
Ansøgning om tilskud indgives for hvert kalenderår,
hvor der ønskes udbetalt tilskud, og inden udgangen af dette
kalenderår. Er der efter § 44, stk. 1, i lov om
kommunale og regionale valg sket anmeldelse af, hvilken forening
eller hvilke vælgere i kommunen der er berettiget til
på kandidatlistens vegne at ansøge om og modtage
tilskud, underskrives ansøgningen af en repræsentant
for den angivne forening eller af en af de angivne vælgere.
Er der ikke sket en sådan anmeldelse, underskrives
ansøgning for kandidatlister for et parti, der pr. 1. august
i det seneste kommunale valgår var opstillingsberettiget til
folketingsvalg, af en repræsentant for vedkommende
partiorganisation. Ansøgning for andre kandidatlister, der
ikke har foretaget en sådan anmeldelse, underskrives af den
person, der er nævnt i § 25, stk. 3, i lov om kommunale
og regionale valg eller af en anden person, der er berettiget til
at optræde som repræsentant for kandidatlisten. Stk. 3.
(udelades) | | 2. I § 11, stk. 2, 4. pkt., ændres
»§ 25, stk. 3,« til: »§ 23
a«. | | | | | | § 5 | | | | | | Loven træder i kraft den 1. april
2016. | | | | | | § 6 | | | | | | § 1 finder anvendelse på
folketingsvalg, der udskrives fra og med den 1. april 2016, og
på folkeafstemninger, der afholdes fra og med den 1. juli
2016. |
|