Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 16. december 2015

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. november 2015 og var til 1. behandling den 4. december 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høring

Et udkast til lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring, og skatteministeren sendte den 22. november 2015 dette udkast til udvalget, jf. L 70 - bilag 1. Den 2. december 2015 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Det Økologiske Råd.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (EL, ALT, SF og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslistens, Alternativets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget er imod lovforslaget, som nedsætter NOx-afgiften fra 25 kr. til 5 kr. pr. kg.

Nedsættelsen vil fjerne incitamentet til at begrænse den farlige udledning af NOx-gasserne, og dermed vil forureningen blive øget i årene fremover.

I finanslovsforslaget er der prioriteret at sænke statens miljøindtægter ved at sænke NOx-afgiften med 360 mio. kr. i 2016 og lagt op til at reducere statens afgifter med 700 mio. kr. i 2017.

Ifølge svar på L 1 - spørgsmål 186 vil ændringen i NOx-afgiften på sigt medføre øget udledning på 10 mio. kg NOx samt en øgning af CO2-udslippet. Samtidig skæres der kraftigt på samfundsgavnlige miljøtiltag i finanslovsforliget.

Ifølge lovforslagets side 13 vil de miljømæssige konsekvenser af afgiftsreduktionerne medføre en øget forurening med 10 mio. kg NOx på sigt.

Kun 13 pct. af denne forurening vil ramme Danmark - så skadesomkostningerne i Danmark skønnes til en miljømæssig skadesomkostning på 150 mio. kr. om året.

Det betyder, at der vil være en skadesomkostning for de 87 pct. i andre lande - den skade svarer til 1 mia. kr. Samtidig er det uoplyst, hvor meget NOx-forurening fra andre lande, der rammer Danmark.

NOx er helbredsskadelig og medvirker til forsuringen af klimaet. For mennesker medfører NOx øget risiko for åndedrætssygdomme, ligesom risikoen for irritation af øjne, næse og hals forøges. Symptomerne kan være forringet lungefunktion, hoste, brystsmerter, åndedrætsbesvær, hovedpine og irritation af øjnene.

Miljøet påvirkes gennem sur nedbør, der medfører smog, forsuring, eutrofiering (overgødskning) og korrosion på land og i vand.

Kvælstof virker desuden gødende og bidrager til eutrofiering, hvilket belaster følsomme naturområder. For naturområder, der har tilpasset sig et næringsfattigt miljø, er forureningen med kvælstofforbindelser en belastning, der kan medføre ændringer i sammensætning af arter samt reduktion i antallet af arter.

Kvælstoftilførsel via luften til indre danske farvande er ligeledes en medvirkende årsag til iltsvind og fiskedød. Den forhøjede afgift på NOx bidrager til realisering af energimæssige og miljømæssige mål.

EL, ALT og SF mener, at vi har en international opgave med at være med til at vise, hvordan NOx-forureningen kan reduceres.

Regeringens såkaldte grønne realisme og prioriteringer i finanslovsforliget kan give mindre indtægter fra NOx-afgiften til staten på 700 mio. kr. om året, samtidig med at skadesomkostningerne årligt løber op i 1 mia. kr. til naboerne og 150 mio. kr. i Danmark. Det er en uansvarlig miljøpolitik.

Danmark har en førerposition inden for miljøteknologi - også til at reducere NOx-forureningen. Når NOx-afgiften sænkes, bliver der et mindre incitament til at begrænse denne forurening og til at investere i forureningsbekæmpende udstyr.

Da man indførte NOx-afgiften, blev benzin og dieselafgiften samtidig sat ned, så forbrugerne ikke mærkede ændringen. Det er dybt kritisabelt, at regeringen nu ikke foreslår, at benzin og dieselafgifter hæves med f.eks. 4-5 øre pr. liter, så de samlede motorbrændstofafgifter kunne være uændret.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, er det uvist, om Danmark kan leve op til sine NOx-reduktionsmål i 2020 i henhold til Göteborgprotokollen.

Derudover er der uvisheder, om den officielt registrerede NOx-udledning fra dieselbiler er retvisende, efter at skandalen med snyd i forbindelse med dieselbilers officielle udledninger er blevet afsløret.

Efter klimatopmødet i Paris er der endnu mere grund til at have fokus på energiforbrugets samlede miljøbelastning. En nedsættelse af NOx-afgiften fra 25 til 5 kr. pr. kg. vil skade bestræbelserne på en bæredygtig omstilling.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Morten Marinus (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Britt Bager (V) Merete Riisager (LA) nfmd. Ole Birk Olesen (LA) Brian Mikkelsen (KF) Per Husted (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Thomas Jensen (S) fmd. Jesper Kiel (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.