Fremsat den 20. november 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om registreringsafgiftsloven1)

(Nedsættelse af registreringsafgiftens højeste sats for personbiler m.v.)

§ 1

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 1503 af 23. december 2014 og § 24 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »180 pct.« til: »150 pct.«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med den 20. november 2015.

Stk. 3. For køretøjer, som anmeldes til registrering i perioden fra og med den 20. november 2015 til og med den 31. december 2015, har den, der skal svare afgift efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, krav på tilbagebetaling af registreringsafgift. Den difference, der opstår for køretøjer omfattet af 1. pkt., hvor der for en del af den afgiftspligtige værdi er beregnet afgift med 180 pct., og hvor der efter lovforslagets § 1 alene skal beregnes afgift med 150 pct., vil blive tilbagebetalt af SKAT til den afgiftspligtige efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 1. Krav om tilbagebetaling af registreringsafgift kan af en køber af et køretøj, som ikke selv har forestået registreringen af køretøjet, alene rettes imod den afgiftspligtige forhandler.

Stk. 4. For køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og hvor der er fremsat anmodning om eksportgodtgørelse efter reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 7 b-d, i perioden fra og med den 20. november 2015 til og med den 31. december 2015, opkræver SKAT det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer omfattet af 1. pkt., hvor der er beregnet godtgørelse på grundlag af 180 pct., og hvor der efter lovforslagets § 1 alene skal beregnes godtgørelse på grundlag af 150 pct., hos eller til den afgiftspligtige efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 1.

Stk. 5. For køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og hvoraf der sker beregning af afgiftsdifferencer efter registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 7, og § 3 b, stk. 7, i perioden fra og med den 20. november 2015 til og med den 31. december 2015, opkræver eller tilbagebetaler SKAT det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer omfattet af 1. pkt., hvor der er beregnet afgiftsdifference på grundlag af 180 pct., og hvor der efter lovforslagets § 1 alene skal beregnes afgiftsdifference på grundlag af 150 pct., hos eller til den afgiftspligtige efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 1.

Stk. 6. Efter- og tilbagebetalingskrav som følge af stk. 3-5 forfalder den 29. februar 2016, jf. stk. 1, og forrentes fra forfaldsdagen efter reglerne i rentelovens § 5, stk. 1.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (V), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at reducere den høje danske registreringsafgiftssats fra 180 pct. til 150 pct.

Den danske registreringsafgift på biler er blandt verdens højeste og beregnes på baggrund af bilens værdi. Med afgiftsnedsættelsen bliver det billigere at købe mere familievenlige og trafiksikre biler.

En nedsættelse af registreringsafgiften skønnes samtidig at have positive effekter på arbejdsudbuddet.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Den danske registreringsafgift på biler er blandt verdens højeste og beregnes på baggrund af bilens værdi.

For personbiler udgør værdiafgiften 105 pct. af bilens afgiftspligtige værdi op til 82.800 kr. (2016-niveau) og 180 pct. af værdien derudover. For motorcykler udgør værdiafgiften 105 pct. af den afgiftspligtige værdi mellem 9.400 og 26.100 kr. (2016-niveau) og 180 pct. af værdien derudover. Afgiften indeholder derudover også tekniske elementer.

Med Aftale om finansloven for 2016 er det aftalt at nedsætte registreringsafgiftssatsen på 180 pct. til 150 pct. for personbiler (inkl. autocampere) og motorcykler. Det foreslås således at ændre registreringsafgiftsloven, så afgiftssatsen på 180 pct. ændres til 150 pct. De resterende afgiftssatser bibeholdes uændret.

Med afgiftsnedsættelsen bliver det i højere grad muligt at købe mere familievenlige og trafiksikre biler. For en mellemstor familiebil vil satsreduktionen indebære, at der skal betales ca. 10.000-20.000 kr. mindre i registreringsafgift. Den præcise afgiftsreduktion afhænger af den konkrete bilmodel.

En nedsættelse af registreringsafgiften skønnes samtidig at have positive effekter på arbejdsudbuddet.

En reduktion af registreringsafgiftssatsen fra 180 pct. til 150 pct. skønnes at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 350 mio. kr. i 2016 faldende til ca. 260 mio. kr. i 2019. Efter tilbageløb og adfærd skønnes det varige mindreprovenu til ca. 200 mio. kr.

Det foreslås, at nedsættelsen af registreringsafgiften træder i kraft den 1. januar 2016 og har virkning fra fremsættelsen af lovforslaget.

3. Nedsættelse af registreringsafgiftssatsen til 150 pct.

3.1. Gældende ret

Ved registrering af personbiler og motorcykler i Køretøjsregisteret betales registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens §§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2. Ved registrering af autocampere betales ligeledes registreringsafgift på baggrund af reglerne i § 4, stk. 1, jf. § 5 a, stk. 1, 2. og 4. pkt.

For nye personbiler udgør afgiften 105 pct. af 81.700 kr. (2015-niveau) og 180 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi. For nye motorcykler udgør afgiften 105 pct. af 9.200 kr. til 25.800 kr. (2015-niveau) og 180 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi. For autocampere udgør afgiften 105 pct. af 81.700 kr. (2015-niveau) og 180 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi, men dog mindst 0 kr. af kr. 12.100 og 60 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi.

Der gives fradrag og tillæg ved beregningen af registreringsafgiften for personbiler og varebiler efter bilens brændstofforbrug, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 4 og 5.

SKAT kan efter ansøgning give tilladelse til, at registreringsafgiften af udenlandske firmakøretøjer, leasingkøretøjer og køretøjer, der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse i Danmark, betales forholdsmæssigt efter reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 3 a-3 c.

Der betales tilsvarende registreringsafgift for brugte køretøjer ved disse køretøjers registrering i Køretøjsregisteret, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7. Der gives dog alene et forholdsmæssigt fradrag eller tillæg svarende til den ændrede værdi i sammenligning med tilsvarende køretøjer, der afgiftsberigtiges som nye køretøjer.

Der betales eksportgodtgørelse af et afgiftsberigtiget køretøj, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet efter reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 7 b-7 d.

3.2. Lovforslaget

Det foreslås, at registreringsafgiftssatsen i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, på 180 pct. nedsættes til 150 pct.

Det medfører, at afgiften for nye personbiler efter lovforslaget udgør 105 pct. af 81.700 kr. (2015-niveau) og 150 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi.

For nye motorcykler udgør afgiften efter forslaget 105 pct. af 9.200 kr. til 25.800 kr. (2015-niveau) og 150 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi.

For autocampere udgør afgiften 105 pct. af 81.700 kr. (2015-niveau) og 150 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi, men dog mindst 0 kr. af kr. 12.100 og 60 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi.

De resterende afgiftssatser, beløbsgrænser, tillæg og fradrag bibeholdes uændret.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2016. Det foreslås, at loven gives virkning fra fremsættelsen, dvs. fra den 20. november 2015.

Baggrunden for at det foreslås, at reglerne får virkning tilbage fra fremsættelsen er, at en reduktion af registreringsafgiftens høje sats på 30 pct.-point er en ændring af bilafgifterne af meget betydelig størrelsesorden. Det må derfor forventes, at der ikke registreres dyrere biler og motorcykler med en værdi over skalaknækket i perioden, fra finanslovaftalen offentliggøres, til en reduktion får virkning. Da der er sammenhæng mellem bilsalget og registrering, må der forventes at opstå en tilsvarende opbremsning af bilsalget.

På baggrund af Skatteministeriets beregninger skønnes det, at salget af personbiler over skalaknækket vil udgøre ca. 50 procent af det samlede personbilsalg i 2015. Det skønnes endvidere, at der vil blive solgt ca. 33.000 personbiler i november og december 2015 ved uændrede regler. Heraf kan halvdelen, svarende til ca. 16.500 personbiler, skønnes at være dyrere personbiler over skalaknækket. Det svarer til ca. 275 biler per dag.

Efter offentliggørelse af finanslovsaftalen indtil lovforslaget er vedtaget i Folketinget og kan træde i kraft, vil det formentligt være ca. 40 dage, hvor salget af biler med en værdi over skalaknækket potentielt bremses, svarende til ca. 11.000 personbiler.

På baggrund af Skatteministeriets beregninger kan det skønnes, at gennemsnitsprisen for personbiler med en værdi over skalaknækket udgør ca. 110.000 kr. ekskl. registreringsafgift og moms. Dermed vil det udskudte salg på 11.000 personbiler svare til en omsætning hos bilforhandlerne på ca. 1,2 mia. kr. ekskl. moms og registreringsafgift. Det vurderes, at konsekvenserne for bilbranchen af en sådan opbremsning af bilsalget vil være så alvorlige, at det er nødvendigt at afbøde effekterne heraf ved at give forslaget virkning tilbage fra fremsættelsen.

Forslaget indebærer dermed, at biler, der indregistreres efter lovforslagets fremsættelse, får gavn af reduktionen af registreringsafgiften. En tilsvarende model for tilbagevirkende kraft fandt anvendelse i forbindelse med omlægningen af bilafgifterne i 2007.

Forslaget omfatter alle køretøjer, hvoraf der beregnes afgift efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, dvs. nye og brugte køretøjer samt køretøjer, som den 20. november 2015 eller senere anmeldes til registrering efter reglerne om forholdsmæssig betaling af registreringsafgift.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget om at nedsætte den høje registreringsafgiftssats fra 180 pct. til 150 pct. med virkning fra 20. november 2015 skønnes med betydelig usikkerhed at indebære et umiddelbart mindreprovenu fra registreringsafgift på ca. 140 mio. kr. i 2015 og 1.210 mio. kr. i 2016 faldende til ca. 960 mio. kr. fra 2017. I varig virkning udgør det umiddelbare mindreprovenu 960 mio. kr., jf. tabel 1.

Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre ca. 40 mio. kr. i 2015 og 350 mio. kr. i 2016 faldende til ca. 260 mio. kr. i 2018. I varig virkning skønnes mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd at udgøre ca. 200 mio. kr.

Der er i 2016 taget udgangspunkt i salget af personbiler og motorcykler som budgetteret på FFL16 og i de efterfølgende år med et strukturelt niveau for salget, svarende til at bestanden af personbiler og motorcykler udskiftes på henholdsvis 15 og 30 år. Idet salget i 2016 forventes at overstige det strukturelle niveau, er det umiddelbare mindreprovenu større i 2016 end de efterfølgende år. Mindreprovenuet vedrører helt overvejende personbiler.

Adfærdseffekterne består særligt i, at den lavere registreringsafgift pr. personbil og motorcykel forventes at føre til, at der sælges flere og dyrere personbiler og motorcykler. Dette skønnes på kort sigt at reducere mindreprovenuet primært i form af øgede indtægter fra registreringsafgift og fra moms på salg af biler. Efterhånden som det højere salg slår igennem på bilparken, reduceres mindreprovenuet yderligere grundet afledte effekter fra ejer- og udligningsafgift, ansvarsforsikringsafgift og brændstofafgifter inkl. moms. Den lavere varige virkning opgjort efter tilbageløb og adfærd sammenholdt med provenuvirkningerne i 2016-2019 afspejler således, at de afledte effekter indtræffer gradvist med udskiftningen af bilparken.

Der er endvidere et mindre tilbageløb af moms og andre afgifter, idet udgifterne til bil reduceres. Hermed øges forbruget af andre varer, hvilket vil øge statens indtægter fra moms og andre afgifter.

Endelig består adfærdseffekterne i en positiv arbejdsudbudseffekt, idet den lavere afgift forventes at øge arbejdsudbuddet.

Reduktionen af registreringsafgiftssatsen på 180 pct. medfører ikke direkte en ændring af skatteudgifter. Reduktionen mindsker imidlertid alt andet lige værdien af de skatteudgifter, der er i registreringsafgiften for personbiler og motorcykler, og som afhænger af satsen på 180 pct. Det gælder f.eks. de fradrag for sikkerhedsudstyr, der gives i den afgiftspligtige værdi.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at SKATs omkostninger udgør 300.000 kr. En forudsætning for skønnet er, at Køretøjsregisteret kan tilrettes inden lovens ikrafttræden den 1. januar 2016. Alternativt vil der blive tale om en manuel beregning i de omhandlede sager. Årsværksforbruget skønnes i givet fald til mellem 2-4 årsværk, der alle skal bruges i januar-februar 2016.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Reduktionen af registreringsafgiftssatsen på 180 pct. for personbiler og motorcykler forventes først og fremmest at berøre private. Under forudsætning af, at 10 pct. af personbilerne benyttes af erhvervene, skønnes reduktionen for nye personbiler at medføre en varig umiddelbar lempelse for erhvervene på ca. 100 mio. kr.

Brugtbilpriserne afhænger af priserne på nye biler og forventes derfor at falde med afgiftsnedsættelsen. For de erhverv, som ejer en personbil eller motorcykel af en vis værdi, vil reduktionen derfor som udgangspunkt medføre et kapitaltab. Kapitaltabet må forventes at være størst for ejerne af de dyreste biler, da afgiftslempelsen vil være størst for disse. Jo nyere en bil er, jo større vil kapitaltabet endvidere alt andet lige være. Værdien af kapitaltabet for personbiler skønnes med betydelig usikkerhed at udgøre i størrelsesordenen 1 mia. kr. for erhvervene.

Kapitaltabet vil alene blive realiseret ved videresalg. For leasingselskaber, som betaler forholdsmæssig registreringsafgift, forventes kapitaltabet endvidere som udgangspunkt ikke at blive realiseret ved videresalg, da de nye registreringsafgiftsregler vil gælde, når den resterende registreringsafgift skal beregnes ved videresalg i Danmark eller ved genleasing.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER).

8. Administrative konsekvenser for borgerne

For de, som får indregistreret en personbil eller motorcykel i perioden fra lovforslagets fremsættelse til lovens ikrafttræden, og som skal have tilbagebetalt registreringsafgift efterfølgende, kan der være en begrænset administrativ belastning. Tilsvarende gør sig gældende for de, som eksporterer en personbil eller motorcykel i denne periode, og som er berørt af afgiftsændringen.

9. Miljømæssige konsekvenser

Reduktionen af registreringsafgiftssatsen på 180 pct. må forventes at bidrage til flere biler. Det må forventes at øge CO2-udledningen fra vejtransporten samt udledningen af skadelige stoffer, der bidrager til den lokale luftforurening.

CO2-udledningen fra vejtransporten skønnes med betydelig usikkerhed at blive øget med i størrelsesordenen 2.000 tons CO2 årligt, som følge af flere nye personbiler. Efterhånden som ændringen slår igennem på hele bilparken, skønnes CO2-effekten at udgøre i størrelsesordenen 30.000 tons årligt.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget notificeres som udkast efter direktiv 98/34/EF (informations-proceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF. Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, som ikke er omfattet af en stand still-periode, og ændringen kan dermed umiddelbart sættes i kraft.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har ikke forinden fremsættelsen været sendt i høring. Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring med frist den 27. november 2015 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AutoBranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Business Danmark, CAD, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danish Operators, Danmarks Motor Union, Dansk Aktionærforening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Taxi Råd, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Synsvirksomheder, DANVA, De Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, DI, ERFA-gruppen-Bilsyn, FDL, FDM, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, Greenpeace Danmark, HORESTA, International Transport Danmark, KL, Kraka, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Mineralolie Brancheforeningen, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør foreningen, Motorhistorisk Samråd, Nationalt Center for Miljø og Energi, Partnerskabet for brint og brændselsceller, Rejsearrangører i Danmark, Sammenslutningen af Karosseribyggere og Autooprettere i Danmark, SRF Skattefaglig Forening, og VisitDenmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ved registrering af blandt andet personbiler, motorcykler og autocampere i Køretøjsregisteret, betales registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens §§ 4-5 a.

For nye personbiler udgør afgiften 105 pct. af 81.700 kr. (2015-niveau) og 180 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. § 4, stk. 1, nr. 2.

For nye motorcykler udgør afgiften 105 pct. af 9.200 kr. til 25.800 kr. (2015-niveau) og 180 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. § 4, stk. 1, nr. 1.

For autocampere udgør afgiften 105 pct. af 81.700 kr. (2015-niveau) og 180 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi, men dog mindst 0 kr. af kr. 12.100 og 60 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. § 5 a, stk. 1, 2. og 4. pkt.

Afgiften for brugte køretøjer beregnes på samme måde som for nye køretøjer. Ovenstående beløb nedsættes dog med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret, sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt, jf. § 4, stk. 7. Et brugt køretøjs alder regnes fra første registrering, jf. § 4, stk. 8.

Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er, jf. § 8, stk. 1, 1. pkt., beregnes ud fra køretøjets almindelige pris, inklusiv moms, men uden registreringsafgift, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis SKAT inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse.

Det foreslås, at registreringsafgiften nedsættes, således at satsen på 180 pct. ændres til 150 pct.

Efter forslaget vil afgiften således for nye personbiler udgøre 105 pct. af 81.700 kr. (2015-niveau) og 150 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi.

For nye motorcykler vil afgiften efter forslaget udgøre 105 pct. af 9.200 kr. til 25.800 kr. (2015-niveau) og 150 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi.

For autocampere vil afgiften efter forslaget udgøre 105 pct. af 81.700 kr. (2015-niveau) og 150 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi, men dog mindst 0 kr. af kr. 12.100 og 60 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi.

De resterende afgiftssatser, beløbsgrænser, tillæg og fradrag i registreringsafgiftslovens §§ 4-5 a, ændres ikke med forslaget.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2016.

Det foreslås i stk. 2, at loven har virkning fra lovforslagets fremsættelse, dvs. fra og med den 20. november 2015. Baggrunden herfor er, at en reduktion af registreringsafgiftens høje sats på 30 pct.-point er en ændring af bilafgifterne af meget betydelig størrelsesorden. Det må derfor forventes, at der ikke registreres dyrere biler og motorcykler med en værdi over skalaknækket i perioden, fra finanslovaftalen offentliggøres, til en reduktion får virkning. Da der er sammenhæng mellem bilsalget og registrering, må der forventes at opstå en tilsvarende opbremsning af bilsalget. Der henvises til bemærkningerne i afsnit 3.2.

Efter forslaget vil køretøjer, som er anmeldt til registrering i henhold til reglerne i registreringsafgiftsloven den 20. november 2015 eller senere, være omfattet af forslagets § 1. Det betyder, at køretøjer, som efter gældende regler afgiftsberigtiges på baggrund af afgiftssatsen på 180 pct., fra lovforslagets fremsættelse skal afgiftsberigtiges på baggrund af den foreslåede afgiftssats på 150 pct. At lovforslaget har virkning fra fremsættelse er således i denne sammenhæng til gunst for de afgiftspligtige.

Da loven først træder i kraft den 1. januar 2016, vil der for køretøjer, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, som anmeldes til registrering i perioden fra og med den 20. november 2015 til og med den 31. december 2015, ske afgiftsberigtigelse efter de gældende regler, dvs. efter de regler og afgiftssatser, som fremgår af lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 1503 af 23. december 2014 og § 24 i lov nr. 1532 af 27. december 2014. SKATs sagsbehandling i forhold til de omhandlede køretøjer fortsætter dermed uændret til og med den 31. december 2015.

Efter lovens ikrafttræden vil registreringsafgiften herefter blive genberegnet med udgangspunkt i de foreslåede satser, jf. lovforslagets § 1. For køretøjer, som efter de gældende regler for en del af køretøjets afgiftspligtige værdi har betalt afgift af 180 pct., reduceres denne del af afgiftsberegningen således til 150 pct. En difference i den afgiftspligtiges favør vil blive udbetalt, jf. stk. 6.

Ovenstående er også gældende for udenlandske firmakøretøjer, leasingkøretøjer og køretøjer, der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse i Danmark, som er afgiftsberigtiget efter reglerne i registreringslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, hvoraf der betales forholdsmæssig registreringsafgift efter §§ 3 a-3 c. I forhold til leasingkøretøjer vil det være et anliggende mellem parterne, hvorvidt regulering af registreringsafgiften efterfølgende skal afspejles i en ændret leasingydelse.

Det foreslås i stk. 3, at beløbet, som udgøres af differencen mellem afgiftsberegningen efter de gældende regler og afgiftsberegningen efter lovforslagets § 1, vil blive tilbagebetalt af SKAT til den, der har betalt afgiften af det pågældende køretøj, dvs. enten til den registrerede virksomhed, jf. registreringsafgiftslovens §§ 14 og 15, en ikke-registreret virksomhed, jf. registreringsafgiftslovens §§ 19 og 20, eller en privat person, som på egen hånd har foretaget registrering af et brugt køretøj. Det påhviler SKAT af egen drift at foretage tilbagebetalingen.

Såfremt den virksomhed, som modtager tilbagebetalingen fra SKAT, har indbetalt registreringsafgiften på vegne af køberen af den pågældende bil, og bilforhandlerens udgift således i relation til registreringsafgiften er blevet overvæltet på en tredjemand, bør bilforhandleren viderebetale beløbet til denne tredjemand. Viderebetaling af overvæltede afgiftsbeløb er et privatretlig anliggende. I købskontrakter, som indgås i den omhandlede periode, bør parterne tage højde for dette forhold.

Det foreslås på denne baggrund, at det i stk. 3 fastslås, at en køber af et køretøj omfattet af lovforslagets § 1, som anmeldes til registrering i perioden fra lovforslagets fremsættelse til lovens ikrafttræden, alene kan rette et efterfølgende krav om tilbagebetaling af en del af registreringsafgiften mod den afgiftspligtige forhandler, som har indbetalt registreringsafgiften til SKAT, og som SKAT dermed er forpligtet til at tilbagebetale en del af registreringsafgiften til. Med en direkte hjemmel i loven sikres det, at det ikke overlades til parterne at aftale, hvem der har krav på tilbagebetaling fra SKAT. Endvidere undgås det med forslaget, at SKATs tilbagebetaling af registreringsafgift kommer til at afhænge af indholdet og fortolkningen af den indgåede aftale i de enkelte sager.

Det følger af stk. 4, at eksportgodtgørelse af køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og som anmeldes med henblik på eksportgodtgørelse efter §§ 7 b-d, i perioden fra lovforslagets fremsættelse til og med lovens ikrafttræden, udbetales på baggrund af de gældende regler, dvs. efter de regler og afgiftssatser, som fremgår af lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 1503 af 23. december 2014 og § 24 i lov nr. 1532 af 27. december 2014. SKATs sagsbehandling i forhold til de omhandlede køretøjer fortsætter dermed uændret til og med den 31. december 2015.

Efter lovens ikrafttræden opkræver SKAT det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer hvor der er beregnet godtgørelse på grundlag af 180 pct., og hvor der efter lovforslagets § 1 alene skal beregnes godtgørelse på grundlag af 150 pct., hos den afgiftspligtige. Beløbet opkræves efter loven er trådt i kraft, jf. stk. 6.

At lovforslagets gives virkning fra fremsættelsen, jf. stk. 2, vil være til ugunst for de, som afmelder et køretøj med henblik på eksportgodtgørelse i perioden fra lovforslagets fremsættelse og til lovens ikrafttræden. Hvor der efter de gældende regler beregnes godtgørelse på grundlag af afgiftssatsen på 180 pct., vil godtgørelsen efter forslaget beregnes på grundlag af 150 pct., og dermed blive mindre.

Baggrunden for, at lovforslaget også for så vidt angår eksportgodtgørelse skal have virkning fra fremsættelse er, at der i modsat fald må forventes en stigning i eksporten af brugte biler i perioden frem til lovens ikrafttræden, hvilket potentielt kan medføre et mindreprovenu fra registreringsafgiften i 2015.

Det følger endvidere af stk. 5, at afgiftsdifferencer, jf. § 3 a, stk. 7 og § 3 b, stk. 7, af køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, i perioden fra lovforslagets fremsættelse til og med lovens ikrafttræden, opkræves eller tilbagebetales på baggrund af de gældende regler, dvs. efter de regler og afgiftssatser, som fremgår af lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 1503 af 23. december 2014 og § 24 i lov nr. 1532 af 27. december 2014. SKATs sagsbehandling i forhold til de omhandlede køretøjer fortsætter dermed uændret til og med den 31. december 2015.

Efter lovens ikrafttræden opkræver eller tilbagebetaler SKAT det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer omfattet af 1. pkt., hvor der er beregnet afgiftsdifference på grundlag af 180 pct., og hvor der efter lovforslagets § 1 alene skal beregnes afgiftsdifference på grundlag af 150 pct., hos eller til den afgiftspligtige. Beløbet opkræves eller tilbagebetales efter loven er trådt i kraft, jf. stk. 6.

At lovforslaget gives virkning fra fremsættelse, jf. stk. 2, vil i denne sammenhæng være til gunst for den afgiftspligtige, da den endelige registreringsafgift bliver mindre.

Det foreslås i stk. 6, at efter- eller tilbagebetalingskrav, som følge af reglerne i stk. 3-5, forfalder den 29. februar 2016, jf. stk. 1. Beløbet forrentes fra forfaldsdagen efter reglerne i rentelovens § 5, stk. 1, dvs. til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.