Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 16. december 2015
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til
lovforslaget. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 1 og Alternativets medlemmer af udvalget
har stillet ændringsforslag nr. 2.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. november
2015 og var til 1. behandling den 4. december 2015. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
skatteministeren sendte den 7. oktober 2015 dette udkast til
udvalget, jf. SAU alm. del -? bilag 5. Den 20. november 2015 sendte
skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 4
spørgsmål til skatteministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (S) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 2 stillede
ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (ALT, SF og RV) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1.
Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 2.
Alternativets medlemmer af udvalget
bemærker, at ALT deler regeringens målsætning om
at skabe større sammenhæng mellem landsdelene i
Danmark og ser derfor positivt på at forbedre vilkårene
for personer, der bor på den ene og arbejder på den
anden side af Storebæltsbroen.
ALT så dog hellere, at fradraget for
pendlere, der benytter kollektiv transport blev forhøjet.
Dels fordi dette ikke vil forøge forureningen gennem
øget bilisme, og dels fordi incitamenterne til pendling og
sammenhæng mellem landsdelene lige så vel må
gøre sig gældende for dem, der benytter kollektiv
transport. ALT har derfor stillet et ændringsforslag om at
forhøje fradraget for passage af
Storebæltsforbindelsen tilsvarende for brugere af kollektiv
transport. ALT kan ikke støtte lovforslaget i dets
oprindelige form.
Et tredje
mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af Enhedslisten stillede
ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget
bemærker, at EL ikke kan støtte lovforslaget i sin
nuværende form, fordi lovforslaget - sammen med regeringens
vækstplans reducering af pendlerkort for bilister for
pendlere - vil gøre det billigere at pendle i bil over
Storebælt. Togpendlerne får derimod hverken billigere
rejser eller større fradrag, og dermed kan loven medvirke
til at flere skifter fra tog til bil til skade for klimaet. Derfor
er det en forudsætning for EL's opbakning til lovforslaget,
at pendlere, der benytter sig af kollektiv trafik, også
får forhøjet fradraget for passage af
Storebæltsforbindelsen med 20 kr.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Til § 1
Af et mindretal
(EL):
1) Nr. 1
affattes således:
»1. I § 9
C, stk. 9, 2. pkt., ændres »90 kr.« til:
»110 kr.«, og »15 kr.« ændres til:
»35 kr.«.«
[Forhøjelse af fradraget for
passage af Storebæltsforbindelsen for brugere af kollektiv
transport]
Af et mindretal
(ALT), tiltrådt af et mindretal
(S, SF og RV):
2) Nr. 1
affattes således:
»1. I § 9
C, stk. 9, 2. pkt., ændres »90 kr.« til:
»110 kr.«, og »15 kr.« ændres til:
»18,50 kr.«.«
[Forhøjelse af fradraget for
passage af Storebæltsforbindelsen for brugere af kollektiv
transport]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at forhøje
fradraget for passage af Storebæltsforbindelsen for brugere
af kollektiv transport. Der vil således ud over den
oprindelig foreslåede forhøjelse af satsen for
bilister og motorcyklister fra 90 kr. pr. passage til 110 kr.
også ske en forhøjelse af satsen for brugere af
kollektiv transport fra 15 kr. pr. passage til 35 kr.
Til nr. 2
Det foreslås at forhøje
fradraget for passage af Storebæltsforbindelsen for brugere
af kollektiv transport med ca. den samme procentvise stigning som
forhøjelsen af satsen for bilister og motorcyklister. Der
vil således ud over den oprindelig foreslåede
forhøjelse af satsen for bilister og motorcyklister fra 90
kr. pr. passage til 110 kr. også ske en forhøjelse af
satsen for brugere af kollektiv transport fra 15 kr. pr. passage
til 18,50 kr.
Dennis Flydtkjær (DF) Jan
Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim
Christiansen (DF) Morten Marinus (DF) René Christensen (DF)
Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl
Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Britt
Bager (V) Merete Riisager (LA) nfmd. Ole Birk Olesen (LA) Brian
Mikkelsen (KF) Per Husted (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper
Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S)
Thomas Jensen (S) fmd. Jesper
Kiel (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade
(ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl
(SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 9 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende L 64
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra skatteministeren | 2 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget | 3 | 1. udkast til betænkning | 4 | 2. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 64
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om at yde teknisk bistand til
udfærdigelse af et ændringsforslag om at forhøje
det særlige brofradrag for passage af
Storebæltsforbindelsen i offentlig transport med minimum den
samme procentvise forhøjelse som den foreslåede
forhøjelse for passage af Storebæltsforbindelsen i
bil, til skatteministeren, og ministerens svar herpå | 2 | MFU spm. om, hvor meget vil det koste, hvis
den foreslåede forhøjelse af brofradraget til 110 kr.
for passage af Storebæltsforbindelsen i bil udvides til
også at gælde togrejser, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå | 3 | MFU spm., om en udvidelse af den
foreslåede forhøjelse af brofradraget for passage af
Storebæltsforbindelsen til også at gælde
togrejser vil øge arbejdsmarkedets fleksibilitet yderligere
i forhold til det, som regeringen foreslår, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå | 4 | MFU spm. om, hvilke fordele der er ved at
give pendlere en forholdsvis større tilskyndelse til at
bruge bil frem for tog, når de pendler over Storebælt,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|