Betænkning afgivet af
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 19. november
2015
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til
lovforslaget. Enhedslistens, Radikale Venstres, Alternativets og
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 1-4. Udlændinge-, integrations- og
boligministeren har stillet ændringsforslag nr. 5.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 18. november
2015 og var til 1. behandling den 18. november 2015. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget.
Dispensation fra bestemmelser i
Folketingets forretningsorden
Et flertal i
udvalget ( S, DF, V, LA og KF) indstiller, at Folketinget
dispenserer fra bestemmelserne i Folketingets forretningsorden
§ 8 a, stk. 2, og § 13, stk. 1, om tidsfristerne for 2.
og 3. behandling og om, at 3. behandling finder sted tidligere end
30 dage efter lovforslagets fremsættelse.
Et mindretal i
udvalget (EL, ALT, RV og SF) ønsker at
spørgsmålet om dispensation bringes til
afstemning.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4
møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
Amnesty International og
Institut for Menneskerettigheder.
Udlændinge-, integrations- og
boligministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser til udvalget.
Teknisk gennemgang
Udlændinge-, integrations- og
boligministeren har på et møde den 19. november 2015
givet udvalget en teknisk gennemgang af lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 2
spørgsmål til udlændinge-, integrations- og
boligministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i
et åbent samråd med udvalget den 19. november 2015.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 77
spørgsmål til udlændinge-, integrations- og
boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af ministeren stillede
ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
støtter lovforslaget, som er en udmøntning af en
politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. DF
støtter ligeledes, at lovforslaget er blevet hastebehandlet
i Folketinget, samtidig med at partiet understeger, at det
bør være undtagelsen frem for hovedreglen. Efter DFs
opfattelse er der behov for, at Folketinget hurtigt vedtager disse
ændringer, hvorfor det er helt relevant at behandle
lovforslaget efter Folketingets hasteprocedure.
Da migrantkrisen startede i begyndelsen af
september 2015, oplevede mange danskere en uholdbar indsats fra
regeringens og myndighedernes side. Flere danskere så
måbende til, mens politiet efter ordre fra politiledelsen
løslod hundredvis af illegale indvandrere, som kunne
løbe direkte ud til bandemedlemmer, salafister og borgere,
som ønskede at agere menneskesmuglere for en dag eller en
uge. Det var ikke et retssamfund værdigt. Nu tager
Folketinget og regeringen nogle skridt i retning af at gøre
det bedre, såfremt der igen opstår en lignende
situation. En sådan situation kan bestemt ikke udelukkes,
hvis de tyske og svenske asylsystemer bryder sammen, eller hvis der
på anden vis kommer et stort rykind i Danmark.
Med den aftale, som ligger bag
lovforslaget, forsøger regering og Folketing at rette op
på det, der gik galt i starten af september 2015. Aftalen, og
lovforslaget, lægger bl.a. op til at udvide politiets
magtbeføjelser over for asylansøgere og illegale
udlændinge og giver ministeren bemyndigelse til i
særlige tilfælde at skærpe reglerne på en
række områder, bl.a. i forhold til udlændinges
adgang til domstolsprøvelse inden for 3 døgn. Med
forslaget kommer der bedre muligheder for at frihedsberøve
afviste asylansøgere, indtil de kan hjemsendes. Dem, der
ikke kan frihedsberøves, bliver underlagt meldepligt og
bopælspligt, og regeringen vil til foråret 2016
indkalde til drøftelser med det formål at skærpe
sanktionerne over for de afviste asylansøgere, som ikke
overholder deres meldepligt, hvilket Dansk Folkeparti lagde
vægt på i forbindelse med forhandlingerne. Dertil
kommer, at regeringen i den politiske aftale har tilkendegivet, at
der også til foråret 2016 vil komme stramninger over
for udlændinge på tålt ophold. Det er alt sammen
elementer, som DF har arbejdet for, og som partiet ved forskellige
lejligheder både i Folketingssalen og i offentligheden har
stillet forslag om. DF har også tidligere udtrykt
ønske om, at der kommer større fokus på, at
islamister og terrorister kan bruge eller misbruge asylsystemet til
at etablere sig i Danmark. Her fik partiet ind i aftaleteksten, at
regeringen vil gå i gang med at styrke samarbejdet mellem
asylmyndighederne og efterretningstjenesten for at sikre Danmarks
nationale sikkerhed, når det kommer til asylbehandlingen.
Der er brug for, at regeringen og
Folketinget tager ansvar for at bringe migrantkrisen under kontrol.
Det er ikke gjort med dette lovforslag eller med den samlede
aftale, men det er et skridt i den rigtige retning.
Vores økonomi er presset. Dansk
kultur og sammenhængskraft er presset. Den voldsomme
tilstrømning, som vi har set og ser fra især muslimske
lande, ryster fundamentet i det danske samfund og sætter i
stigende grad spørgsmålstegn ved nogle af de mest
grundlæggende værdier og principper i Danmark. DF
kvitterer for, at de elementer, som i akuttilfælde griber ind
i det lokale demokrati, er hegnet ind, og at der er en
solnedgangsklausul i forhold til myndighedernes mulighed for at
pålægge en kommune at drive et asylcenter, da partiet
har været kritisk over for denne del af lovforslaget.
DF støtter samlet set lovforslaget,
da partiet opfatter det som en klar forbedring, og opfordrer
regeringen til hurtigst muligt at sikre, at der kommer yderligere
opstramninger, som sigter på at begrænse
tilstrømningen til Danmark.
Et mindretal i
udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de af mindretallet stillede ændringsforslag.
Såfremt disse ikke vedtages vil mindretallet stemme for det
af ministeren stillede ændringsforslag.
Enhedslistens, Alternativets, Radikale
Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener
for det første, at lovforslag med så vidtgående
retssikkerhedsmæssige konsekvenser ubetinget fortjener en
grundig lovbehandling efter Folketingets sædvanlige
procedurer, medmindre der foreligger en helt ekstraordinær
situation. Og partierne mener ikke, at en sådan situation
foreligger.
Lovforslaget giver ministeren bemyndigelse
til at suspendere udlændingelovens sædvanlige krav om
automatisk domstolsprøvelse af en frihedsberøvelse
efter udlændingeloven inden for en frist på 72 timer.
Lovforslaget indeholder ikke nogen anden frist, men fastslår
blot, at domstolsprøvelsen skal finde sted hurtigst muligt.
EL, ALT, RV og SF kan ikke støtte et forslag, der ikke
indeholder nogen øvre grænse for, hvor længe en
udlænding kan frihedsberøves uden
domstolsprøvelse. Og partierne konstaterer, at lovforslaget
også giver ministeren hjemmel til at bestemme, at
mindreårige kan frihedsberøves uden domstolskontrol i
længere end 72 timer og uden nogen øvre
tidsgrænse.
EL, ALT, RV og SF gør
opmærksom på, at Institut for Menneskerettigheder i sit
høringssvar til lovforslaget har anført, at
lovforslagets regler om frihedsberøvelse af
asylansøgere »giver regeringen hjemmel til at
træffe beslutninger, der vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser«. De fire partier ønsker
at lytte til sagkundskaben hos Institut for Menneskerettigheder og
mener, at vurderingen fra instituttet som minimum burde få
Folketinget til at behandle lovforslaget med samme grundighed som
andre lovforslag.
Lovforslaget rummer andre bestemmelser om
øget adgang til frihedsberøvelse af udlændinge
end den nye regel, der bemyndiger ministeren til at suspendere
kravet om automatisk domstolsprøvelse. Regeringen
foreslår således, at der indføres hjemmel til at
frihedsberøve asylansøgere i forbindelse med
identifikation og registrering, og at asylansøgere i
udsendelsesposition i langt højere grad end efter de
nugældende regler kan frihedsberøves med henblik
på at sikre deres tilstedeværelse, når de skal
udsendes af landet. Og som såkaldt
»motivationsfremmende foranstaltning«.
Frihedsberøvelse er et meget vidtgående indgreb i den
personlige frihed, og de fire partier kan ikke støtte, at
frihedsberøvelse i det foreslåede omfang, hvor det
skal anvendes »så vidt muligt«, bliver fast
praksis over for udlændinge, der ikke har foretaget sig noget
strafbart.
Partierne ønsker at fastholde de
offentlige myndigheders magtmonopol og ønsker ikke, at
private aktører skal overdrages opgaver med bevogtning og
transport af frihedsberøvede asylansøgere.
Særligt bekymrende er det, at det af ministerens udtalelser
under det åbne samråd i Udlændinge-,
Integrations- og Boligudvalget den 19. november 2015 fremgik, at
der ingen uddannelseskrav stilles til det personale, der for
private aktører skal varetage disse opgaver, herunder bruge
håndjern og fysisk magt over for mennesker i en sårbar
situation.
EL, ALT, RV og SF ser intet aktuelt behov
for at ændre de nye regler om udrejsefrister for afviste
asylansøgere, der blev vedtaget som følge af
asylaftalen fra september 2012 mellem den daværende regering
(S-R-SF), Enhedslisten og Liberal Alliance. Opholds- og meldepligt
er, som det bl.a. har været påpeget af Folketingets
Ombudsmand, et meget vidtgående indgreb i den personlige
frihed. De fire partier ønsker ikke, at asylansøgere
skal kunne pålægges opholds- og meldepligt i det
omfang, det foreslås i lovforslaget. Lovforslagets regler om
optagelse af fingeraftryk til brug ved adgangskontrol og visitation
ved indgang til visse asylcentre er ganske vidtgående og
efter EL, ALT, RV og SF's vurdering unødvendige.
Endelig rummer lovforslaget forslag om
hjemmel til at fravige planlovgivningen, gøre brug af
offentlig ejendom og pålægge kommuner at være
indkvarteringsoperatører. EL, ALT, RV og SF vil ikke afvise,
at forholdsregler som disse kan være nødvendige i en
situation, hvor der kommer flere asylansøgere til Danmark
end i øjeblikket. Denne del af lovforslaget, som er
beskrevet i afsnit 2.1 i bemærkningerne, er de fire partier
ikke er afvisende over for.
Enhedslistens, Alternativets og Radikale
Venstres medlemmer af udvalget bemærker desuden, at
lovforslaget rummer en vidtgående hjemmel til indgreb,
herunder ekspropriation, i de offentlige samfærdselsmidler.
Partierne konstaterer, at de danske myndigheder med hjemmel i
politiloven, sådan som det fremgår af svaret på
spørgsmål nr. 13, i september 2015 standsede al
togtrafik mellem Tyskland og Danmark. De tre partier mener, at der
ikke er behov for yderligere hjemmel end den, der i september 2015
blev brugt til et ganske vidtrækkende indgreb i
togdriften.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Til § 1
Af et mindretal (EL,
ALT, RV og SF):
1) Nr.
1-11 udgår.
[Elementer i lovforslaget, der ikke
vedrører fravigelse af planlovgivning m.v., udgår]
2) I
det under nr. 12 foreslåede Kapitel 6 a udgår »§§
37 i, 37 j og 37 k«.
[Elementer i lovforslaget, der ikke
vedrører fravigelse af planlovgivning m.v., udgår]
3) Nr.
13-19 udgår.
[Elementer i lovforslaget, der ikke
vedrører fravigelse af planlovgivning m.v., udgår]
4) I
den under nr. 20 foreslåede
ændring udgår »og 37 j«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 2]
Til § 2
Af udlændinge-,
integrations- og boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF):
5) Stk.
1 ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Udlændingelovens §§ 37 h, 37 i og 37 k som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 12, ophæves den 1. december
2019.«
Stk. 2 bliver hefter stk. 3.
[Udløbsklausul]
Bemærkninger
Til nr. 1-3
Ændringsforslagene indebærer,
at alle de elementer i lovforslaget, som ikke vedrører
adgangen til at fravige planlovgivningen m.v., gøre brug af
offentlig ejendom samt pålægge kommunerne at være
indkvarteringsoperatører, udgår af lovforslaget.
Til nr. 4
Ændringsforslaget er en konsekvens
af, ændringsforslag nr. 2, hvor § 37 j er
foreslået fjernet.
Til nr. 5
Det
følger af den politiske aftale af 17. november 2015 mellem
regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om en ny, stram og konsekvent
udlændingepolitik (del 1), at der skal indsættes en
4-årig udløbsklausul, for så vidt angår de
foreslåede bestemmelser om pålæg af
operatøransvar (§ 37 h), delegation til private (§
37 i) og suspension af automatisk domstolsprøvelse (§
37 k).
Det
foreslås på den baggrund, at de foreslåede
bestemmelser i §§ 37 h, 37 i og 37 k, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 12, ophæves den 1. december 2019.
Ændringsforslaget indebærer, at de foreslåede
bestemmelser om pålæg af operatøransvar (§
37 h), delegation til private (§ 37 i) og suspension af
automatisk domstolsprøvelse (§ 37 k) ophæves.
For så
vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 37 h,
indebærer udløbsklausulen, at meddelte
pålæg om operatøransvar bortfalder med udgangen
af den 30. november 2019. Virkningen heraf vil være, at
Udlændingestyrelsen den 1. december 2019 vil skulle drive
indkvarteringsstedet, medmindre der er indgået en frivillig
aftale med en operatør herom.
For så
vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 37 i,
medfører udløbsklausulen, at bistand fra private
aktører til varetagelse af myndighedsopgaver efter
udlændingeloven, skal ophøre med udgangen af den 30.
november 2019. Det vil således efter den nævnte dato
igen være personale ansat i henholdsvis
Udlændingestyrelsen og politiet, som vil skulle varetage de
pågældende opgaver.
For så
vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 37 k,
indebærer udløbsklausulen - hvis udlændinge-,
integrations- og boligministeren har truffet beslutning om, at der
skal være en suspensionsperiode frem til den 1. december 2019
- at § 37, stk. 1, 1. pkt. (om automatisk
domstolsprøvelse inden for tre døgn), og § 37,
stk. 3, 2. og 3. pkt. (om fastsættelse af frist for fortsat
frihedsberøvelse), igen finder anvendelse fra den 1.
december 2019.
Dette vil
medføre, at en frihedsberøvet udlænding, som
har været frihedsberøvet i mere end 3 døgn, men
som ikke er blevet fremstillet for retten med henblik på
stillingtagen til frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte
opretholdelse, skal løslades med udgangen af den 30.
november 2019, jf. udlændingelovens § 37, stk. 1, 1.
pkt. Denne persongruppe omfatter udlændinge, der ikke har
anmodet om domstolsprøvelse af frihedsberøvelsens
lovlighed, og udlændinge, der har anmodet om
domstolsprøvelse, men endnu ikke er blevet fremstillet for
en dommer.
For
frihedsberøvede udlændinge, der efter anmodning har
været fremstillet for retten, jf. den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 37 k, stk. 2, og hvor
retten således tidligere har opretholdt
frihedsberøvelsen, gælder, at politiet den 1. december
2019 straks skal indbringe spørgsmålet om
frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte opretholdelse for
retten, der straks skal fastsætte en frist for den fortsatte
frihedsberøvelse, medmindre de pågældende
løslades.
Udløbsklausulen indebærer endvidere, at den
foreslåede overgangsregel i § 37 k, stk. 3, ikke finder
anvendelse fra den 1. december 2019.
Det
bemærkes, at revisionsklausulen efter lovforslagets § 3
ikke omfatter udløbsklausulen. Dette indebærer, at
udløbsklausulen ikke skal genovervejes (revideres) i
forbindelse med det forslag til revision af de med lovforslaget
foreslåede ændringer af udlændingeloven, som
udlændinge-, integrations- og boligministeren skal
fremsætte i folketingsåret 2017-18.
Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian
Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Merete
Dea Larsen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang
Henriksen (V) Louise Schack Elholm (V) Erling Bonnesen (V) Jan E.
Jørgensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Ole Birk
Olesen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Daniel Toft
Jakobsen (S) nfmd. Jan Johansen
(S) Karen J. Klint (S) Mattias Tesfaye (S) Yildiz Akdogan (S)
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Ulla
Sandbæk (ALT) Nikolaj Amstrup (ALT) Lotte Rod (RV) Sofie
Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Trine Torp (SF) Lisbeth Bech
Poulsen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 9 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende L 62
Bilagsnr. | Titel | 1 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 2 | Ændringsforslag, fra
udlændinge-, integrations- og boligministeren | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | Henvendelse af 19/11-15 fra Institut for
Menneskerettigheder | 5 | 1. udkast til betænkning | 6 | Henvendelse af 19/11-15 fra Amnesty
International | 7 | Revideret tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 8 | 2. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 62
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om der bør være en
øvre grænse for varigheden af en sådan
frihedsberøvelse, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 2 | Spm., om regeringen har planer om at lukke
Udrejsecenter Sjælsmark, til udlændinge-, integrations-
og boligministeren, og ministerens svar herpå | 3 | Spm. om kriterium for placering af et
udrejsecenter, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 4 | Spm. om, at regeringen ønsker at
placere et kommende udrejsecenter »i afstand fra
større byer«, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 5 | Spm. om at redegøre for, om
vilkårene for afviste asylansøgere, hvis regeringens
intentioner gennemføres, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 6 | Spm., om ministeren vil sikre, at
udlændinge, som frihedsberøves, orienteres om deres
rettigheder på en forståelig måde m.v., til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 7 | Spm., om der findes nogen form for tomme
offentligt ejede bygninger, der egner sig til indkvartering af
asylansøgere, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 8 | Spm. om lovforslagets hjemmel til brug af
offentlig ejendom uden ejerens samtykke til indkvartering af
asylansøgere, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 9 | Spm. om reglen om
indkvarteringsoperatørpålæg til kommuner, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 10 | Spm. om at etablere lovhjemmel til ved
indrejsen at frihedsberøve asylansøgere, hvis
identitet ikke er fastlagt, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 11 | Spm. om, at der ikke i lovforslaget er en
øvre grænse på under 12 måneder, hvorefter
en asylansøger kan frihedsberøves uden
domstolsprøvelse, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 12 | Spm. om mulighed for kære til en
højere retsinstans af trufne afgørelser om
frihedsberøvelse, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren , og ministerens svar herpå | 13 | Spm. om at redegøre for, hvad der
var lovhjemlen for, at politiet i september 2015 standsede
togdriften mellem Tyskland og Danmark, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 14 | Spm., om børn og deres
forældre efter de foreslåede regler kan blive
pålagt opholds- og meldepligt i samme omfang som voksne
asylansøgere uden børn, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 15 | Spm. om at redegøre for
Rigspolitiets erfaringer i den forbindelse og herunder oplyse, om
den såkaldte »motivationsfremmende
foranstaltning« fungerede efter hensigten og i praksis
ændrede asylansøgernes adfærd, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 16 | Spm. om, hvornår
frihedsberøvelse efter lovforslaget vil kunne anvendes til
at sikre muligheden for udsendelse af afviste asylansøgere,
er beskrevet i lovforslagets bemærkningers punkt 2.8.2.1.,
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og
ministerens svar herpå | 17 | Spm. om at redegøre for, hvilke
nationaliteter, udsendelsesdestinationer og grupper af
asylansøgere det aktuelt (november 2015) gælder for,
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og
ministerens svar herpå | 18 | Spm. om at redegøre for, om de
kommende udrejsecentre i lighed med centret i Sjælsmark skal
drives af Direktoratet for Kriminalforsorgen, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 19 | Spm. om at redegøre for, om
lovforslagets visitationsregler indebærer, at
indkvarteringsoperatøren kan eller skal betinge sig, at
asylansøgeren giver adgang til undersøgelse af
legemsåbninger (mundhule, endetarmsåbning) for at
tillade adgang til indkvarteringsstedet, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 20 | Spm., om det er ministeriets
»antagelse«, at der af bemærkningerne
fremgår, at »det må antages, at det vil kunne
begrunde en længere tidsperiode«, før der gives
adgang til domstolsprøvelse af frihedsberøvelse, hvis
mange personer frihedsberøves, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 21 | Spm. om, hvorfor lovforslaget i det mindste
ikke sendes i høring samtidig med fremsættelse af
lovforslaget, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 22 | Spm. om at redegøre for andre
eksempler på, at en regering har valgt at hastebehandle
lovforslag på 3 døgn eller lign., til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 23 | Spm. om at bekræfte, at det er
korrekt forstået, at der i forslaget ikke er indsat en
øvre grænse for, hvor længe en udlænding
kan frihedsberøves, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 24 | Spm. om, at private aktører skal
overholde de samme regler for opgavevaretagelsen, som hvis
opgaverne var blevet varetaget af politiet eller
udlændingemyndighederne, til udlændinge-, integrations-
og boligministeren, og ministerens svar herpå | 25 | Spm. om, hvilke former for magtanvendelse
det vil være lovligt for private aktører at anvende,
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og
ministerens svar herpå | 26 | Spm., om forslaget vil indebære, at
sagsbehandlingskompetencen af asylansøgninger kan
uddelegeres til private aktører, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 27 | Spm. om, hvilke uddannelses- og
erfaringskrav der stilles til de private aktører, for at de
vil kunne få til opgave at håndtere mennesker i krise
m.v., til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og
ministerens svar herpå | 28 | Spm. om, hvor mange af de afviste
asylansøgere, som opholder sig i Danmark i dag uden at
være frihedsberøvet, der vil blive
frihedsberøvet, såfremt de med forslaget
foreslåede regler træder i kraft, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 29 | Spm. om, at motivationsfremmende
foranstaltninger ikke får flere afviste asylansøgere
til at udrejse frivilligt, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 30 | Spm. om, hvor mange asylansøgere der
skal komme til Danmark i løbet af 1 uge, før
betingelserne er til stede for at anvende den foreslåede
suspensionsbestemmelse, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 31 | Spm. om, at den foreslåede
suspensionsbestemmelse bringes i anvendelse, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 32 | Spm. om, hvilken adgang andre instanser som
f.eks. Folketinget domstolene har til at efterprøve, om det
i en konkret situation er med rimeligt belæg, at ministeren
bringer den foreslåede suspensionsbestemmelse i anvendelse,
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og
ministerens svar herpå | 33 | Spm., om der er en grænse for, hvor
mange gange ministeren kan beslutte at forlænge den
foreslåede suspensionsperiode, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 34 | Spm., om det er ministerens opfattelse, at
politiet ikke var i stand til at håndtere situationen med
nytilkomne flygtninge i september 2015, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 35 | Spm., om det er hensigten med de nye
modtagecentre, at de generelt skal fungere som steder, hvor
asylansøgere og personer, som ikke vil lade sig registrere,
frihedsberøves, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 36 | Spm., om en asylansøger, der
indvilliger i at lade sig registrere og i øvrigt er uden
skyld i, at der herefter er ventetid på sagsbehandlingen, vil
kunne frihedsberøves efter de foreslåede bestemmelser
i lovforslaget, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 37 | Spm., om adgangen til udvidet brug af
frihedsberøvelse uden frist for domstolsprøvelse
også vil omfatte frihedsberøvelse af afviste
asylansøgere i perioder, hvor den foreslåede
suspensionsbestemmelse er i kraft, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 38 | Spm. om at redegøre for, hvad sker
der, hvis en frihedsberøvelse kendes ulovlig, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 39 | Spm. om at redegøre for, hvordan
forholdet mellem den udøvende og dømmende magt i den
foreslåede suspensionsperiode adskiller sig fra den
almindelige retstilstand, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 40 | Spm. om at oplyse, hvad proceduren vil
være for personer, som frihedsberøves, og som ikke
ønsker at søge asyl i Danmark, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 41 | Spm. om, at forslaget ikke har været
i ekstern høring hos relevante parter, organisationer samt i
offentligheden, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 42 | Spm. om at oplyse, hvorfor lovforslagets
solnedgangsklausuler ikke er reelle solnedgangsklausuler, som
sætter loven ud af kraft, men blot revisionsbestemmelser, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 43 | Spm. om at oplyse, hvad der forstås
ved, at pålægget til kommunen om varetagelse af
operatøransvaret skal indeholde nærmere betingelser,
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og
ministerens svar herpå | 44 | Spm. om at oplyse, hvornår en
beslutning om suspension af gældende regler for
frihedsberøvelse skal afsluttes eller påbegyndes, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 45 | Spm. om at oplyse, hvem der skal vurdere,
om det er 'relevant og hensigtsmæssigt' at indføre
adgangskontrol på indkvarteringssteder for
asylansøgere, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 46 | Spm. om at oplyse, om almindelige
asylansøgere, som hverken er afviste eller på
tålt ophold, og som har ret til at bevæge sig frit i
Danmark, vil kunne blive underlagt krav om
fingeraftryksidentifikation m.v., til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 47 | Spm. om at oplyse, i hvilket omfang
udlændinge, der frihedsberøves administrativ i henhold
til forslaget, er omfattet af grundlovens § 71, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 48 | Spm. om kommentar til henvendelse af
19/11-15 fra Institut for Menneskerettigheder, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 49 | Spm. om at oplyse, hvordan de
foreslåede nye bestemmelser om frihedsberøvelse
sætter maksimalgrænser for frihedsberøvelse, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 50 | Spm. om at oplyse, hvem der påser og
sikrer, at frihedsberøvelse bliver af »passende«
karakter, til udlændinge-, integrations- og boligministeren,
og ministerens svar herpå | 51 | Spm. om at oplyse, hvilke muligheder den
frihedsberøvede i medfør af den foreslåede
ændring § 36 vil have for at få
prøvet/anket sin frihedsberøvelse, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 52 | Spm. om at oplyse, hvad der skal
forstås med betegnelsen »private aktører«
i den foreslåede § 37, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 53 | Spm., om det vil være muligt for
private aktører i forbindelse med bevogtning og transport af
frihedsberøvede udlændinge at foretage fysisk
fastholdelse og bruge håndjern, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 54 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
19/11-15 fra Amnesty International, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 55 | Spm. om oversendelse af talepapir fra
samrådet den 19/11-15, til udlændinge-, integrations-
og boligministeren, og ministerens svar herpå | 56 | Spm. om, at af lovforslaget fremgår
det flere steder, at ikrafttrædelsen og anvendelse af de
foreslåede bestemmelser forudsætter
»særlige tilfælde«, »ganske
særlige tilfælde«, »kun når det er
nødvendigt« og andre tilsvarende vage formuleringer.
Ministeren bedes redegøre for de forskellige
forudsætninger for anvendelse af de foreslåede
bestemmelser hver især, til udlændinge-, integrations-
og boligministeren, og ministerens svar herpå | 57 | Spm. om, hvilke og hvor vide
beføjelser »særlige« og »helt
særlige« tilfælde, som nævnt i
lovforslaget, udløser, til udlændinge-, integrations-
og boligministeren, og ministerens svar herpå | 58 | Spm., om ministerens eventuelle beslutning
om at anvende den foreslåede suspensionsbestemmelse vil bero
på skriftligt input fra politiet eller andre myndigheder, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 59 | Spm. om, hvilken situation der skal til,
for at myndighederne ikke kan opretholde lov og orden - og den
foreslåede suspensionsbestemmelse dermed kan bringes i
anvendelse, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 60 | Spm. om, at på side 6 i lovforslaget
nævnes det, at udlændingemyndighederne allerede nu har
»måttet indkvartere asylansøgere i telte bl.a.
for at sikre ordinær indkvartering til sårbare
grupper«. Ministeren bedes forklare, hvordan
nødvendigheden af dette skridt er blevet konstateret af
udlændingemyndighederne, og om kommuner og Røde Kors
er blevet hørt, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 61 | Spm. om, hvilke konsekvenser ministeren
vurderer at det har haft for kvaliteten af lovforslaget, at
forslaget ikke har været i ekstern høring hos
relevante parter, organisationer samt i offentligheden, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 62 | Spm., om et arbejdspres hos politiet, som
følger af andre, større opgaver end håndtering
af flygtninge, vil være en mulig og legitim medvirkende
årsag til anvendelse af den foreslåede
suspensionsbestemmelse, f.eks. afvikling af en større
sportsbegivenhed, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 63 | Spm., om ministeren kan bekræfte, at
der ikke, hvis lovforslaget vedtages, vil være nogen
øvre grænse for, hvor længe børn kan
frihedsberøves uden domstolsprøvelse, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 64 | Spm. om, hvorvidt retspraksis ved Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol skelner mellem
børn og voksne, når det gælder, hvor længe
en udlænding kan holdes frihedsberøvet uden
domstolskontrol, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 65 | Spm., om afviste asylansøgere fra
Somalia (uden for Somaliland) ud fra den nuværende situation
(november 2015) henset til udsigten til udsendelse fra Danmark
ville kunne frihedsberøves efter de foreslåede
lovbestemmelser for at sikre muligheden for udsendelse, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 66 | Spm., om afviste asylansøgere fra
Iran ud fra den nuværende situation (november 2015) henset
til udsigten til udsendelse fra Danmark ville kunne
frihedsberøves efter de foreslåede lovbestemmelser for
at sikre muligheden for udsendelse, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 67 | Spm., om afviste asylansøgere fra
Irak ud fra den nuværende situation (november 2015) henset
til udsigten til udsendelse fra Danmark ville kunne
frihedsberøves efter de foreslåede lovbestemmelser for
at sikre muligheden for udsendelse, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 68 | Spm., om afviste asylansøgere fra
Afghanistan ud fra den nuværende situation (november 2015)
henset til udsigten til udsendelse fra Danmark ville kunne
frihedsberøves efter de foreslåede lovbestemmelser for
at sikre muligheden for udsendelse, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 69 | Spm., om ministeren kan bekræfte, at
situationen i forhold til udsendelse af afviste asylansøgere
fra Iran aktuelt er »meget fastlåst«, og at
frihedsberøvelse for at sikre udsendelse således ikke
- bedømt ud fra den aktuelle udsigt til tvangsmæssig
udsendelse - kan komme på tale over for afviste
asylansøgere fra Iran, til udlændinge-, integrations-
og boligministeren, og ministerens svar herpå | 70 | Spm., om ministerens tilkendegivelser
på samrådet den 19. november 2015 skal forstås
sådan, at afviste iranske asylansøgere, som ikke
samarbejder om deres udsendelse med de danske myndigheder, efter
lovforslaget kan frihedsberøves for at sikre muligheden for
udsendelse, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 71 | Spm., om ministeren forud for
Udlændingestyrelsens beslutning om at opstille en teltlejr
til asylansøgere i Thisted i november 2015 har været
involveret i drøftelser af denne mulighed, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 72 | Spm., om myndighederne har været i
dialog med Røde Kors om et eventuelt behov for i 2015 at
inddrage telte til indkvartering af asylansøgere, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 73 | Spm. om, hvornår og på hvilken
måde ministeren fik kendskab til, at der var truffet
beslutning om at opstille en teltlejr til asylansøgere i
Thisted i november 2015, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 74 | Spm. om redegørelse for Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis for, hvor
længe udlændinge kan sidde frihedsberøvet,
før de kommer for en dommer, uden at der foreligger en
krænkelse af menneskerettighederne, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 75 | Spm. om, at der med lovforslaget
lægges op til at skabe en hjemmel for, at politiet i
særlige tilfælde kan foretage indgreb over for de
offentlige samfærdselsmidler, der er »af en mere
intensiv karakter« end de indgreb, der med hjemmel i
politiloven blev gennemført i september 2015, da al
togtrafik mellem Danmark og Tyskland blev indstillet, og om
ministeren vil give eksempler på sådanne endnu mere
intensive indgreb end standsning af al togtrafik over den
tysk-danske grænse, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 76 | Spm. om, at af svaret på
spørgsmål 13 fremgår det, at der i visse
tilfælde kan blive tale om ekspropriation og erstatning,
når den foreslåede hjemmel til at standse de offentlige
samfærdselsmidler anvendes, og om ministeren vil give
eksempler på situationer, hvor der vil være tale om
ekspropriation og erstatning, til udlændinge-, integrations-
og boligministeren, og ministerens svar herpå | 77 | Spørgsmål tilbagetaget | 78 | Spm., om ministeren kan bekræfte, at
der i Justitsministeriets bemærkninger til L 130 (2012-13),
som implementerede asylaftalen fra september 2012 mellem den
daværende regering (S-R-SF), Enhedslisten og Liberal
Alliance, står, at »erfaringerne har vist, at
frihedsberøvelse ikke har den ønskede motiverende
effekt«, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå |
|
Oversigt over
samrådsspørgsmål vedrørende L
62
Samråds- spm.nr. | Titel | A | Samrådsspm. om at redegøre
for, hvorvidt lovforslaget på forsvarlig vis iagttager
almindelige grundlæggende demokratiske retsstatsprincipper,
til udlændinge-, integrations- og boligministeren | B | Samrådsspm. om at begrunde behovet
for, at lovforslaget skal behandles på 2 døgn, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren |
|