L 62 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Håndtering af flygtninge- og migrantsituationen).

Af: Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 19-11-2015

Betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 19. november 2015

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedslistens, Radikale Venstres, Alternativets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-4. Udlændinge-, integrations- og boligministeren har stillet ændringsforslag nr. 5.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 18. november 2015 og var til 1. behandling den 18. november 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget.

Dispensation fra bestemmelser i Folketingets forretningsorden

Et flertal i udvalget ( S, DF, V, LA og KF) indstiller, at Folketinget dispenserer fra bestemmelserne i Folketingets forretningsorden § 8 a, stk. 2, og § 13, stk. 1, om tidsfristerne for 2. og 3. behandling og om, at 3. behandling finder sted tidligere end 30 dage efter lovforslagets fremsættelse.

Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) ønsker at spørgsmålet om dispensation bringes til afstemning.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Amnesty International og

Institut for Menneskerettigheder.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Teknisk gennemgang

Udlændinge-, integrations- og boligministeren har på et møde den 19. november 2015 givet udvalget en teknisk gennemgang af lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til udlændinge-, integrations- og boligministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent samråd med udvalget den 19. november 2015.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 77 spørgsmål til udlændinge-, integrations- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af ministeren stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, som er en udmøntning af en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. DF støtter ligeledes, at lovforslaget er blevet hastebehandlet i Folketinget, samtidig med at partiet understeger, at det bør være undtagelsen frem for hovedreglen. Efter DFs opfattelse er der behov for, at Folketinget hurtigt vedtager disse ændringer, hvorfor det er helt relevant at behandle lovforslaget efter Folketingets hasteprocedure.

Da migrantkrisen startede i begyndelsen af september 2015, oplevede mange danskere en uholdbar indsats fra regeringens og myndighedernes side. Flere danskere så måbende til, mens politiet efter ordre fra politiledelsen løslod hundredvis af illegale indvandrere, som kunne løbe direkte ud til bandemedlemmer, salafister og borgere, som ønskede at agere menneskesmuglere for en dag eller en uge. Det var ikke et retssamfund værdigt. Nu tager Folketinget og regeringen nogle skridt i retning af at gøre det bedre, såfremt der igen opstår en lignende situation. En sådan situation kan bestemt ikke udelukkes, hvis de tyske og svenske asylsystemer bryder sammen, eller hvis der på anden vis kommer et stort rykind i Danmark.

Med den aftale, som ligger bag lovforslaget, forsøger regering og Folketing at rette op på det, der gik galt i starten af september 2015. Aftalen, og lovforslaget, lægger bl.a. op til at udvide politiets magtbeføjelser over for asylansøgere og illegale udlændinge og giver ministeren bemyndigelse til i særlige tilfælde at skærpe reglerne på en række områder, bl.a. i forhold til udlændinges adgang til domstolsprøvelse inden for 3 døgn. Med forslaget kommer der bedre muligheder for at frihedsberøve afviste asylansøgere, indtil de kan hjemsendes. Dem, der ikke kan frihedsberøves, bliver underlagt meldepligt og bopælspligt, og regeringen vil til foråret 2016 indkalde til drøftelser med det formål at skærpe sanktionerne over for de afviste asylansøgere, som ikke overholder deres meldepligt, hvilket Dansk Folkeparti lagde vægt på i forbindelse med forhandlingerne. Dertil kommer, at regeringen i den politiske aftale har tilkendegivet, at der også til foråret 2016 vil komme stramninger over for udlændinge på tålt ophold. Det er alt sammen elementer, som DF har arbejdet for, og som partiet ved forskellige lejligheder både i Folketingssalen og i offentligheden har stillet forslag om. DF har også tidligere udtrykt ønske om, at der kommer større fokus på, at islamister og terrorister kan bruge eller misbruge asylsystemet til at etablere sig i Danmark. Her fik partiet ind i aftaleteksten, at regeringen vil gå i gang med at styrke samarbejdet mellem asylmyndighederne og efterretningstjenesten for at sikre Danmarks nationale sikkerhed, når det kommer til asylbehandlingen.

Der er brug for, at regeringen og Folketinget tager ansvar for at bringe migrantkrisen under kontrol. Det er ikke gjort med dette lovforslag eller med den samlede aftale, men det er et skridt i den rigtige retning.

Vores økonomi er presset. Dansk kultur og sammenhængskraft er presset. Den voldsomme tilstrømning, som vi har set og ser fra især muslimske lande, ryster fundamentet i det danske samfund og sætter i stigende grad spørgsmålstegn ved nogle af de mest grundlæggende værdier og principper i Danmark. DF kvitterer for, at de elementer, som i akuttilfælde griber ind i det lokale demokrati, er hegnet ind, og at der er en solnedgangsklausul i forhold til myndighedernes mulighed for at pålægge en kommune at drive et asylcenter, da partiet har været kritisk over for denne del af lovforslaget.

DF støtter samlet set lovforslaget, da partiet opfatter det som en klar forbedring, og opfordrer regeringen til hurtigst muligt at sikre, at der kommer yderligere opstramninger, som sigter på at begrænse tilstrømningen til Danmark.

Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af mindretallet stillede ændringsforslag. Såfremt disse ikke vedtages vil mindretallet stemme for det af ministeren stillede ændringsforslag.

Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener for det første, at lovforslag med så vidtgående retssikkerhedsmæssige konsekvenser ubetinget fortjener en grundig lovbehandling efter Folketingets sædvanlige procedurer, medmindre der foreligger en helt ekstraordinær situation. Og partierne mener ikke, at en sådan situation foreligger.

Lovforslaget giver ministeren bemyndigelse til at suspendere udlændingelovens sædvanlige krav om automatisk domstolsprøvelse af en frihedsberøvelse efter udlændingeloven inden for en frist på 72 timer. Lovforslaget indeholder ikke nogen anden frist, men fastslår blot, at domstolsprøvelsen skal finde sted hurtigst muligt. EL, ALT, RV og SF kan ikke støtte et forslag, der ikke indeholder nogen øvre grænse for, hvor længe en udlænding kan frihedsberøves uden domstolsprøvelse. Og partierne konstaterer, at lovforslaget også giver ministeren hjemmel til at bestemme, at mindreårige kan frihedsberøves uden domstolskontrol i længere end 72 timer og uden nogen øvre tidsgrænse.

EL, ALT, RV og SF gør opmærksom på, at Institut for Menneskerettigheder i sit høringssvar til lovforslaget har anført, at lovforslagets regler om frihedsberøvelse af asylansøgere »giver regeringen hjemmel til at træffe beslutninger, der vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser«. De fire partier ønsker at lytte til sagkundskaben hos Institut for Menneskerettigheder og mener, at vurderingen fra instituttet som minimum burde få Folketinget til at behandle lovforslaget med samme grundighed som andre lovforslag.

Lovforslaget rummer andre bestemmelser om øget adgang til frihedsberøvelse af udlændinge end den nye regel, der bemyndiger ministeren til at suspendere kravet om automatisk domstolsprøvelse. Regeringen foreslår således, at der indføres hjemmel til at frihedsberøve asylansøgere i forbindelse med identifikation og registrering, og at asylansøgere i udsendelsesposition i langt højere grad end efter de nugældende regler kan frihedsberøves med henblik på at sikre deres tilstedeværelse, når de skal udsendes af landet. Og som såkaldt »motivationsfremmende foranstaltning«. Frihedsberøvelse er et meget vidtgående indgreb i den personlige frihed, og de fire partier kan ikke støtte, at frihedsberøvelse i det foreslåede omfang, hvor det skal anvendes »så vidt muligt«, bliver fast praksis over for udlændinge, der ikke har foretaget sig noget strafbart.

Partierne ønsker at fastholde de offentlige myndigheders magtmonopol og ønsker ikke, at private aktører skal overdrages opgaver med bevogtning og transport af frihedsberøvede asylansøgere. Særligt bekymrende er det, at det af ministerens udtalelser under det åbne samråd i Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 19. november 2015 fremgik, at der ingen uddannelseskrav stilles til det personale, der for private aktører skal varetage disse opgaver, herunder bruge håndjern og fysisk magt over for mennesker i en sårbar situation.

EL, ALT, RV og SF ser intet aktuelt behov for at ændre de nye regler om udrejsefrister for afviste asylansøgere, der blev vedtaget som følge af asylaftalen fra september 2012 mellem den daværende regering (S-R-SF), Enhedslisten og Liberal Alliance. Opholds- og meldepligt er, som det bl.a. har været påpeget af Folketingets Ombudsmand, et meget vidtgående indgreb i den personlige frihed. De fire partier ønsker ikke, at asylansøgere skal kunne pålægges opholds- og meldepligt i det omfang, det foreslås i lovforslaget. Lovforslagets regler om optagelse af fingeraftryk til brug ved adgangskontrol og visitation ved indgang til visse asylcentre er ganske vidtgående og efter EL, ALT, RV og SF's vurdering unødvendige.

Endelig rummer lovforslaget forslag om hjemmel til at fravige planlovgivningen, gøre brug af offentlig ejendom og pålægge kommuner at være indkvarteringsoperatører. EL, ALT, RV og SF vil ikke afvise, at forholdsregler som disse kan være nødvendige i en situation, hvor der kommer flere asylansøgere til Danmark end i øjeblikket. Denne del af lovforslaget, som er beskrevet i afsnit 2.1 i bemærkningerne, er de fire partier ikke er afvisende over for.

Enhedslistens, Alternativets og Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker desuden, at lovforslaget rummer en vidtgående hjemmel til indgreb, herunder ekspropriation, i de offentlige samfærdselsmidler. Partierne konstaterer, at de danske myndigheder med hjemmel i politiloven, sådan som det fremgår af svaret på spørgsmål nr. 13, i september 2015 standsede al togtrafik mellem Tyskland og Danmark. De tre partier mener, at der ikke er behov for yderligere hjemmel end den, der i september 2015 blev brugt til et ganske vidtrækkende indgreb i togdriften.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Til § 1

Af et mindretal (EL, ALT, RV og SF):

1) Nr. 1-11 udgår.

[Elementer i lovforslaget, der ikke vedrører fravigelse af planlovgivning m.v., udgår]

2) I det under nr. 12 foreslåede Kapitel 6 a udgår »§§ 37 i, 37 j og 37 k«.

[Elementer i lovforslaget, der ikke vedrører fravigelse af planlovgivning m.v., udgår]

3) Nr. 13-19 udgår.

[Elementer i lovforslaget, der ikke vedrører fravigelse af planlovgivning m.v., udgår]

4) I den under nr. 20 foreslåede ændring udgår »og 37 j«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Til § 2

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF):

5) Stk. 1 ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Udlændingelovens §§ 37 h, 37 i og 37 k som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, ophæves den 1. december 2019.«

Stk. 2 bliver hefter stk. 3.

[Udløbsklausul]

Bemærkninger

Til nr. 1-3

Ændringsforslagene indebærer, at alle de elementer i lovforslaget, som ikke vedrører adgangen til at fravige planlovgivningen m.v., gøre brug af offentlig ejendom samt pålægge kommunerne at være indkvarteringsoperatører, udgår af lovforslaget.

Til nr. 4

Ændringsforslaget er en konsekvens af, ændringsforslag nr. 2, hvor § 37 j er foreslået fjernet.

Til nr. 5

Det følger af den politiske aftale af 17. november 2015 mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en ny, stram og konsekvent udlændingepolitik (del 1), at der skal indsættes en 4-årig udløbsklausul, for så vidt angår de foreslåede bestemmelser om pålæg af operatøransvar (§ 37 h), delegation til private (§ 37 i) og suspension af automatisk domstolsprøvelse (§ 37 k).

Det foreslås på den baggrund, at de foreslåede bestemmelser i §§ 37 h, 37 i og 37 k, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, ophæves den 1. december 2019. Ændringsforslaget indebærer, at de foreslåede bestemmelser om pålæg af operatøransvar (§ 37 h), delegation til private (§ 37 i) og suspension af automatisk domstolsprøvelse (§ 37 k) ophæves.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 37 h, indebærer udløbsklausulen, at meddelte pålæg om operatøransvar bortfalder med udgangen af den 30. november 2019. Virkningen heraf vil være, at Udlændingestyrelsen den 1. december 2019 vil skulle drive indkvarteringsstedet, medmindre der er indgået en frivillig aftale med en operatør herom.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 37 i, medfører udløbsklausulen, at bistand fra private aktører til varetagelse af myndighedsopgaver efter udlændingeloven, skal ophøre med udgangen af den 30. november 2019. Det vil således efter den nævnte dato igen være personale ansat i henholdsvis Udlændingestyrelsen og politiet, som vil skulle varetage de pågældende opgaver.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 37 k, indebærer udløbsklausulen - hvis udlændinge-, integrations- og boligministeren har truffet beslutning om, at der skal være en suspensionsperiode frem til den 1. december 2019 - at § 37, stk. 1, 1. pkt. (om automatisk domstolsprøvelse inden for tre døgn), og § 37, stk. 3, 2. og 3. pkt. (om fastsættelse af frist for fortsat frihedsberøvelse), igen finder anvendelse fra den 1. december 2019.

Dette vil medføre, at en frihedsberøvet udlænding, som har været frihedsberøvet i mere end 3 døgn, men som ikke er blevet fremstillet for retten med henblik på stillingtagen til frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte opretholdelse, skal løslades med udgangen af den 30. november 2019, jf. udlændingelovens § 37, stk. 1, 1. pkt. Denne persongruppe omfatter udlændinge, der ikke har anmodet om domstolsprøvelse af frihedsberøvelsens lovlighed, og udlændinge, der har anmodet om domstolsprøvelse, men endnu ikke er blevet fremstillet for en dommer.

For frihedsberøvede udlændinge, der efter anmodning har været fremstillet for retten, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 37 k, stk. 2, og hvor retten således tidligere har opretholdt frihedsberøvelsen, gælder, at politiet den 1. december 2019 straks skal indbringe spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte opretholdelse for retten, der straks skal fastsætte en frist for den fortsatte frihedsberøvelse, medmindre de pågældende løslades.

Udløbsklausulen indebærer endvidere, at den foreslåede overgangsregel i § 37 k, stk. 3, ikke finder anvendelse fra den 1. december 2019.

Det bemærkes, at revisionsklausulen efter lovforslagets § 3 ikke omfatter udløbsklausulen. Dette indebærer, at udløbsklausulen ikke skal genovervejes (revideres) i forbindelse med det forslag til revision af de med lovforslaget foreslåede ændringer af udlændingeloven, som udlændinge-, integrations- og boligministeren skal fremsætte i folketingsåret 2017-18.

Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Merete Dea Larsen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Louise Schack Elholm (V) Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Ole Birk Olesen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) nfmd. Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S) Mattias Tesfaye (S) Yildiz Akdogan (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Ulla Sandbæk (ALT) Nikolaj Amstrup (ALT) Lotte Rod (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Trine Torp (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)47
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)9
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 62

Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
2
Ændringsforslag, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Henvendelse af 19/11-15 fra Institut for Menneskerettigheder
5
1. udkast til betænkning
6
Henvendelse af 19/11-15 fra Amnesty International
7
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
8
2. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 62

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om der bør være en øvre grænse for varigheden af en sådan frihedsberøvelse, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om regeringen har planer om at lukke Udrejsecenter Sjælsmark, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om kriterium for placering af et udrejsecenter, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, at regeringen ønsker at placere et kommende udrejsecenter »i afstand fra større byer«, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om at redegøre for, om vilkårene for afviste asylansøgere, hvis regeringens intentioner gennemføres, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm., om ministeren vil sikre, at udlændinge, som frihedsberøves, orienteres om deres rettigheder på en forståelig måde m.v., til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm., om der findes nogen form for tomme offentligt ejede bygninger, der egner sig til indkvartering af asylansøgere, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om lovforslagets hjemmel til brug af offentlig ejendom uden ejerens samtykke til indkvartering af asylansøgere, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om reglen om indkvarteringsoperatørpålæg til kommuner, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om at etablere lovhjemmel til ved indrejsen at frihedsberøve asylansøgere, hvis identitet ikke er fastlagt, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, at der ikke i lovforslaget er en øvre grænse på under 12 måneder, hvorefter en asylansøger kan frihedsberøves uden domstolsprøvelse, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om mulighed for kære til en højere retsinstans af trufne afgørelser om frihedsberøvelse, til udlændinge-, integrations- og boligministeren , og ministerens svar herpå
13
Spm. om at redegøre for, hvad der var lovhjemlen for, at politiet i september 2015 standsede togdriften mellem Tyskland og Danmark, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm., om børn og deres forældre efter de foreslåede regler kan blive pålagt opholds- og meldepligt i samme omfang som voksne asylansøgere uden børn, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om at redegøre for Rigspolitiets erfaringer i den forbindelse og herunder oplyse, om den såkaldte »motivationsfremmende foranstaltning« fungerede efter hensigten og i praksis ændrede asylansøgernes adfærd, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om, hvornår frihedsberøvelse efter lovforslaget vil kunne anvendes til at sikre muligheden for udsendelse af afviste asylansøgere, er beskrevet i lovforslagets bemærkningers punkt 2.8.2.1., til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om at redegøre for, hvilke nationaliteter, udsendelsesdestinationer og grupper af asylansøgere det aktuelt (november 2015) gælder for, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om at redegøre for, om de kommende udrejsecentre i lighed med centret i Sjælsmark skal drives af Direktoratet for Kriminalforsorgen, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om at redegøre for, om lovforslagets visitationsregler indebærer, at indkvarteringsoperatøren kan eller skal betinge sig, at asylansøgeren giver adgang til undersøgelse af legemsåbninger (mundhule, endetarmsåbning) for at tillade adgang til indkvarteringsstedet, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm., om det er ministeriets »antagelse«, at der af bemærkningerne fremgår, at »det må antages, at det vil kunne begrunde en længere tidsperiode«, før der gives adgang til domstolsprøvelse af frihedsberøvelse, hvis mange personer frihedsberøves, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvorfor lovforslaget i det mindste ikke sendes i høring samtidig med fremsættelse af lovforslaget, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om at redegøre for andre eksempler på, at en regering har valgt at hastebehandle lovforslag på 3 døgn eller lign., til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om at bekræfte, at det er korrekt forstået, at der i forslaget ikke er indsat en øvre grænse for, hvor længe en udlænding kan frihedsberøves, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om, at private aktører skal overholde de samme regler for opgavevaretagelsen, som hvis opgaverne var blevet varetaget af politiet eller udlændingemyndighederne, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om, hvilke former for magtanvendelse det vil være lovligt for private aktører at anvende, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm., om forslaget vil indebære, at sagsbehandlingskompetencen af asylansøgninger kan uddelegeres til private aktører, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om, hvilke uddannelses- og erfaringskrav der stilles til de private aktører, for at de vil kunne få til opgave at håndtere mennesker i krise m.v., til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om, hvor mange af de afviste asylansøgere, som opholder sig i Danmark i dag uden at være frihedsberøvet, der vil blive frihedsberøvet, såfremt de med forslaget foreslåede regler træder i kraft, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om, at motivationsfremmende foranstaltninger ikke får flere afviste asylansøgere til at udrejse frivilligt, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om, hvor mange asylansøgere der skal komme til Danmark i løbet af 1 uge, før betingelserne er til stede for at anvende den foreslåede suspensionsbestemmelse, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om, at den foreslåede suspensionsbestemmelse bringes i anvendelse, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om, hvilken adgang andre instanser som f.eks. Folketinget domstolene har til at efterprøve, om det i en konkret situation er med rimeligt belæg, at ministeren bringer den foreslåede suspensionsbestemmelse i anvendelse, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm., om der er en grænse for, hvor mange gange ministeren kan beslutte at forlænge den foreslåede suspensionsperiode, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm., om det er ministerens opfattelse, at politiet ikke var i stand til at håndtere situationen med nytilkomne flygtninge i september 2015, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm., om det er hensigten med de nye modtagecentre, at de generelt skal fungere som steder, hvor asylansøgere og personer, som ikke vil lade sig registrere, frihedsberøves, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm., om en asylansøger, der indvilliger i at lade sig registrere og i øvrigt er uden skyld i, at der herefter er ventetid på sagsbehandlingen, vil kunne frihedsberøves efter de foreslåede bestemmelser i lovforslaget, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm., om adgangen til udvidet brug af frihedsberøvelse uden frist for domstolsprøvelse også vil omfatte frihedsberøvelse af afviste asylansøgere i perioder, hvor den foreslåede suspensionsbestemmelse er i kraft, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om at redegøre for, hvad sker der, hvis en frihedsberøvelse kendes ulovlig, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om at redegøre for, hvordan forholdet mellem den udøvende og dømmende magt i den foreslåede suspensionsperiode adskiller sig fra den almindelige retstilstand, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om at oplyse, hvad proceduren vil være for personer, som frihedsberøves, og som ikke ønsker at søge asyl i Danmark, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om, at forslaget ikke har været i ekstern høring hos relevante parter, organisationer samt i offentligheden, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. om at oplyse, hvorfor lovforslagets solnedgangsklausuler ikke er reelle solnedgangsklausuler, som sætter loven ud af kraft, men blot revisionsbestemmelser, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm. om at oplyse, hvad der forstås ved, at pålægget til kommunen om varetagelse af operatøransvaret skal indeholde nærmere betingelser, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm. om at oplyse, hvornår en beslutning om suspension af gældende regler for frihedsberøvelse skal afsluttes eller påbegyndes, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
45
Spm. om at oplyse, hvem der skal vurdere, om det er 'relevant og hensigtsmæssigt' at indføre adgangskontrol på indkvarteringssteder for asylansøgere, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
46
Spm. om at oplyse, om almindelige asylansøgere, som hverken er afviste eller på tålt ophold, og som har ret til at bevæge sig frit i Danmark, vil kunne blive underlagt krav om fingeraftryksidentifikation m.v., til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm. om at oplyse, i hvilket omfang udlændinge, der frihedsberøves administrativ i henhold til forslaget, er omfattet af grundlovens § 71, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
48
Spm. om kommentar til henvendelse af 19/11-15 fra Institut for Menneskerettigheder, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
49
Spm. om at oplyse, hvordan de foreslåede nye bestemmelser om frihedsberøvelse sætter maksimalgrænser for frihedsberøvelse, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
50
Spm. om at oplyse, hvem der påser og sikrer, at frihedsberøvelse bliver af »passende« karakter, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
51
Spm. om at oplyse, hvilke muligheder den frihedsberøvede i medfør af den foreslåede ændring § 36 vil have for at få prøvet/anket sin frihedsberøvelse, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
52
Spm. om at oplyse, hvad der skal forstås med betegnelsen »private aktører« i den foreslåede § 37, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
53
Spm., om det vil være muligt for private aktører i forbindelse med bevogtning og transport af frihedsberøvede udlændinge at foretage fysisk fastholdelse og bruge håndjern, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
54
Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/11-15 fra Amnesty International, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
55
Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/11-15, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
56
Spm. om, at af lovforslaget fremgår det flere steder, at ikrafttrædelsen og anvendelse af de foreslåede bestemmelser forudsætter »særlige tilfælde«, »ganske særlige tilfælde«, »kun når det er nødvendigt« og andre tilsvarende vage formuleringer. Ministeren bedes redegøre for de forskellige forudsætninger for anvendelse af de foreslåede bestemmelser hver især, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
57
Spm. om, hvilke og hvor vide beføjelser »særlige« og »helt særlige« tilfælde, som nævnt i lovforslaget, udløser, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
58
Spm., om ministerens eventuelle beslutning om at anvende den foreslåede suspensionsbestemmelse vil bero på skriftligt input fra politiet eller andre myndigheder, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
59
Spm. om, hvilken situation der skal til, for at myndighederne ikke kan opretholde lov og orden - og den foreslåede suspensionsbestemmelse dermed kan bringes i anvendelse, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
60
Spm. om, at på side 6 i lovforslaget nævnes det, at udlændingemyndighederne allerede nu har »måttet indkvartere asylansøgere i telte bl.a. for at sikre ordinær indkvartering til sårbare grupper«. Ministeren bedes forklare, hvordan nødvendigheden af dette skridt er blevet konstateret af udlændingemyndighederne, og om kommuner og Røde Kors er blevet hørt, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
61
Spm. om, hvilke konsekvenser ministeren vurderer at det har haft for kvaliteten af lovforslaget, at forslaget ikke har været i ekstern høring hos relevante parter, organisationer samt i offentligheden, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
62
Spm., om et arbejdspres hos politiet, som følger af andre, større opgaver end håndtering af flygtninge, vil være en mulig og legitim medvirkende årsag til anvendelse af den foreslåede suspensionsbestemmelse, f.eks. afvikling af en større sportsbegivenhed, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
63
Spm., om ministeren kan bekræfte, at der ikke, hvis lovforslaget vedtages, vil være nogen øvre grænse for, hvor længe børn kan frihedsberøves uden domstolsprøvelse, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
64
Spm. om, hvorvidt retspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skelner mellem børn og voksne, når det gælder, hvor længe en udlænding kan holdes frihedsberøvet uden domstolskontrol, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
65
Spm., om afviste asylansøgere fra Somalia (uden for Somaliland) ud fra den nuværende situation (november 2015) henset til udsigten til udsendelse fra Danmark ville kunne frihedsberøves efter de foreslåede lovbestemmelser for at sikre muligheden for udsendelse, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
66
Spm., om afviste asylansøgere fra Iran ud fra den nuværende situation (november 2015) henset til udsigten til udsendelse fra Danmark ville kunne frihedsberøves efter de foreslåede lovbestemmelser for at sikre muligheden for udsendelse, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
67
Spm., om afviste asylansøgere fra Irak ud fra den nuværende situation (november 2015) henset til udsigten til udsendelse fra Danmark ville kunne frihedsberøves efter de foreslåede lovbestemmelser for at sikre muligheden for udsendelse, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
68
Spm., om afviste asylansøgere fra Afghanistan ud fra den nuværende situation (november 2015) henset til udsigten til udsendelse fra Danmark ville kunne frihedsberøves efter de foreslåede lovbestemmelser for at sikre muligheden for udsendelse, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
69
Spm., om ministeren kan bekræfte, at situationen i forhold til udsendelse af afviste asylansøgere fra Iran aktuelt er »meget fastlåst«, og at frihedsberøvelse for at sikre udsendelse således ikke - bedømt ud fra den aktuelle udsigt til tvangsmæssig udsendelse - kan komme på tale over for afviste asylansøgere fra Iran, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
70
Spm., om ministerens tilkendegivelser på samrådet den 19. november 2015 skal forstås sådan, at afviste iranske asylansøgere, som ikke samarbejder om deres udsendelse med de danske myndigheder, efter lovforslaget kan frihedsberøves for at sikre muligheden for udsendelse, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
71
Spm., om ministeren forud for Udlændingestyrelsens beslutning om at opstille en teltlejr til asylansøgere i Thisted i november 2015 har været involveret i drøftelser af denne mulighed, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
72
Spm., om myndighederne har været i dialog med Røde Kors om et eventuelt behov for i 2015 at inddrage telte til indkvartering af asylansøgere, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
73
Spm. om, hvornår og på hvilken måde ministeren fik kendskab til, at der var truffet beslutning om at opstille en teltlejr til asylansøgere i Thisted i november 2015, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
74
Spm. om redegørelse for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis for, hvor længe udlændinge kan sidde frihedsberøvet, før de kommer for en dommer, uden at der foreligger en krænkelse af menneskerettighederne, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
75
Spm. om, at der med lovforslaget lægges op til at skabe en hjemmel for, at politiet i særlige tilfælde kan foretage indgreb over for de offentlige samfærdselsmidler, der er »af en mere intensiv karakter« end de indgreb, der med hjemmel i politiloven blev gennemført i september 2015, da al togtrafik mellem Danmark og Tyskland blev indstillet, og om ministeren vil give eksempler på sådanne endnu mere intensive indgreb end standsning af al togtrafik over den tysk-danske grænse, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
76
Spm. om, at af svaret på spørgsmål 13 fremgår det, at der i visse tilfælde kan blive tale om ekspropriation og erstatning, når den foreslåede hjemmel til at standse de offentlige samfærdselsmidler anvendes, og om ministeren vil give eksempler på situationer, hvor der vil være tale om ekspropriation og erstatning, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
77
Spørgsmål tilbagetaget
78
Spm., om ministeren kan bekræfte, at der i Justitsministeriets bemærkninger til L 130 (2012-13), som implementerede asylaftalen fra september 2012 mellem den daværende regering (S-R-SF), Enhedslisten og Liberal Alliance, står, at »erfaringerne har vist, at frihedsberøvelse ikke har den ønskede motiverende effekt«, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå


Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 62

Samråds-
spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om at redegøre for, hvorvidt lovforslaget på forsvarlig vis iagttager almindelige grundlæggende demokratiske retsstatsprincipper, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
B
Samrådsspm. om at begrunde behovet for, at lovforslaget skal behandles på 2 døgn, til udlændinge-, integrations- og boligministeren