L 61 Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love.

(Indfasning af eldrevne og brændselscelledrevne køretøjer i grøn ejerafgift og registreringsafgift m.v.).

Af: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 16-12-2015

Afgivet: 16-12-2015

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 16. december 2015

20151_l61_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 16. december 2015

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 18. november 2015 og var til 1. behandling den 4. december 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 23. oktober 2015 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 18. Den 19. november og den 1. december 2015 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Thomas Fals,

FDEL - Forenede Danske El-bilister

KPMG Acor Tax og

Partnerskabet for brint og brændselsceller.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Deputationer

Endvidere har FDEL - Forenede Danske El-bilister mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 10 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, V og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (EL, LA, ALT, SF og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Alternativets medlemmer af udvalget bemærker, at ALT ser udbredelsen af elbiler som et vigtigt redskab til at igangsætte en seriøs bæredygtig omstilling. ALT ærgrer sig derfor over, at det nu fremadrettet vil blive dyrere at købe en elbil, og at elbilens fodfæste på det danske marked derigennem sættes på spil.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at indfasning af elbilerne i det almindelige afgiftssystem er en forkert vej at gå. Global opvarmning er en trussel mod os alle med enorme konsekvenser. Transportsektoren står for 35 pct. af vores CO2-udslip, ligesom luftforurening udgør et stort sundhedsproblem. Derfor er det afgørende, at vi hastigt bevæger os mod en fossilfri transportsektor, og her er elbilerne en meget vigtig brik. SF mener, at afgiftspålæggelse vil have en negativ påvirkning på udbredelsen af elbiler specielt på et tidspunkt, hvor udbredelsen er begrænset. SF ønsker de bedst mulige vilkår for elbiler og for muligheden for, at flere mennesker får økonomisk mulighed for at erhverve sig en elbil.

SF mener endvidere, at det er bekymrende at henvendelser til Skatteudvalget har påvist fejl og mangler i Skatteministeriets beregninger, således at elbiler ikke bare bliver sidestillet med benzin- og dieselbiler, men faktisk bliver ringere stillet.

Endelig mener SF, at det en halsløs gerning at fordyre elbiler og samtidig nedsætte registreringsafgiften for de dyreste benzin- og dieselbiler.

Af disse årsager er SF stor modstander af lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Morten Marinus (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Britt Bager (V) Merete Riisager (LA) nfmd. Ole Birk Olesen (LA) Brian Mikkelsen (KF) Per Husted (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Thomas Jensen (S) fmd. Jesper Kiel (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)47
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)9
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 61

Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 8/11-15 fra FDEL - Forenede Danske El-bilister vedrørende foretræde
2
Høringssvar, fra skatteministeren
3
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Høringsnotat, fra skatteministeren
5
Henvendelse af 25/11-15 fra Thomas Fals
6
Henvendelse af 7/12-15 fra Partnerskabet for brint og brændselsceller
7
1. udkast til betænkning
8
Henvendelse af 15/12-15 fra KPMG Acor Tax


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 61

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/11-15 fra FDEL - Forenede Danske El-bilister, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om at opdatere de priseksempler, der fremgår af Aftale mellem regeringen (V) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brændselscellebiler fra den 9. oktober 2015, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om at redegøre for de provenumæssige konsekvenser for Aftale mellem regeringen (V) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brændselscellebiler fra den 9. oktober 2015, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om at udarbejde en beregning af omkostninger ved at forlænge afgiftsfritagelsen for elbiler og brændscellebiler i henholdsvis 3 og 5 år, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om kommentar til henvendelse af 25/11-15 fra Thomas Fals, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/12-15 fra Partnerskabet for brint og brændselsceller, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om at beregne, hvad det vil koste at forlænge særreglen om, at el til opladning af elbiler som led i momsregistreret virksomhed sker til den lave processats på 0,4 øre pr. kWh, fra den 1. januar 2016 frem til 2020, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om at bekræfte ministerens udsagn ved 1. behandling om, at ministeren ved det opfølgende møde i aftalekredsen i august 2016 vil se positivt på at forlænge ordningen, hvor den lave processats på 0,4 øre pr. kWh finder anvendelse, for så vidt angår ladestandere og opladning som led i momsregistreret virksomhed, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvilken metode ministeren i givet fald vil benytte ved pålægning af fuld registreringsafgift i forhold til f.eks. at beregne antal kilometer pr. liter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 15/12-15 fra KPMG Acor Tax, til skatteministeren, og ministerens svar herpå