Ændringsforslag stillet den 17.
december 2015 uden for betænkningen
Til § 1
Af skatteministeren:
1)
Efter nr. 6 indsættes som nye numre:
»01. § 4, stk. 2-4, affattes
således:
»Stk. 2.
For benzindrevne og dieseldrevne personbiler gives et fradrag i
registreringsafgiften efter stk. 1, nr. 2, der opgøres
på baggrund af bilens energieffektivitet. Fradraget for
benzindrevne personbiler udgør 4.000 kr. for hver kilometer,
som bilen tilbagelægger ud over 16 km pr. liter
brændstof. Fradraget for dieseldrevne personbiler
udgør 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen
tilbagelægger ud over 18 km pr. liter brændstof. For
øvrige personbiler fastsættes fradraget som for
benzindrevne personbiler, hvis det beregnede
brændstofforbrug, jf. stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i
liter benzin pr. kilometer, eller som for dieseldrevne personbiler,
hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. stk. 4, 3. og 4.
pkt., opgøres i liter diesel pr. kilometer.
Stk. 3. For
benzindrevne og dieseldrevne personbiler gives et tillæg i
registreringsafgiften efter stk. 1, nr. 2, der opgøres
på baggrund af bilens energieffektivitet. Tillægget for
benzindrevne personbiler udgør 1.000 kr. for hver kilometer,
som bilen tilbagelægger mindre end 16 km pr. liter
brændstof. Tillægget for dieseldrevne personbiler
udgør 1.000 kr. for hver kilometer, som bilen
tilbagelægger mindre end 18 km pr. liter brændstof. For
øvrige personbiler fastsættes tillægget som for
benzindrevne personbiler, hvis det beregnede
brændstofforbrug, jf. stk. 4, 3. og 4. pkt., opgøres i
liter benzin pr. kilometer, eller som for dieseldrevne personbiler,
hvis det beregnede brændstofforbrug, jf. stk. 4, 3. og 4.
pkt., opgøres i liter diesel pr. kilometer.
Stk. 4.
Brændstofforbruget efter stk. 2 og 3 opgøres for
benzindrevne og dieseldrevne personbiler som bilens
brændstofforbrug efter Rådets direktiv
80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne
køretøjers brændstofforbrug eller
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 715/2007 af 20.
juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med
hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette
erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til
reparations- og vedligeholdelsesinformationer om
køretøjer. Brændstofforbruget omregnes til
kilometer pr. liter og afrundes med én decimal. For
personbiler, for hvilke der ikke opgøres et
brændstofforbrug som angivet i 1. pkt., omregnes bilens
energiforbrug til et forbrug af benzin eller diesel som angivet i
brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2-9. Det
beregnede brændstofforbrug omregnes til kilometer pr. liter
og afrundes med én decimal.«
02. I
§ 4, stk. 7, og § 5, stk. 8, indsættes efter
»§ 3, stk. 2,«: »§ 5 b, stk. 2, §
5 c, stk. 3,«.«
[Præcisering af reglerne for
beregningen af fradrag i registreringsafgiften på baggrund af
personbilens energieffektivitet, præcisering af reglerne for
opgørelsen af brændstofforbruget til brug for
beregningen af fradraget og tillægget i registreringsafgiften
på baggrund af køretøjets energieffektivitet og
forholdsmæssig nedsættelse af fradraget i
registreringsafgiften på 10.000 kr. for brugte eldrevne
personbiler, brugte eldrevne varebiler og brugte
pluginhybridbiler]
2)
Efter nr. 8 indsættes som nye numre:
»03. § 5, stk. 4-6, affattes
således:
»Stk. 4.
For benzindrevne og dieseldrevne varebiler gives et fradrag i
registreringsafgiften efter stk. 1, der opgøres på
baggrund af varebilens energieffektivitet. Fradraget for
benzindrevne varebiler udgør 4.000 kr. for hver kilometer,
som varebilen tilbagelægger ud over 16 km pr. liter
brændstof. Fradraget for dieseldrevne varebiler udgør
4.000 kr. for hver kilometer, som varebilen tilbagelægger ud
over 18 km pr. liter brændstof. For øvrige varebiler
fastsættes fradraget som for benzindrevne varebiler, hvis det
beregnede brændstofforbrug, jf. stk. 6, 3. og 4. pkt.,
opgøres i liter benzin pr. kilometer, eller som for
dieseldrevne varebiler, hvis det beregnede brændstofforbrug,
jf. stk. 6, 3. og 4. pkt., opgøres i liter diesel pr.
kilometer.
Stk. 5. For
benzindrevne og dieseldrevne varebiler gives et tillæg i
registreringsafgiften efter stk. 1, der opgøres på
baggrund af varebilens energieffektivitet. Tillægget for
benzindrevne varebiler udgør 1.000 kr. for hver kilometer,
som varebilen tilbagelægger mindre end 16 km pr. liter
brændstof. Tillægget for dieseldrevne varebiler
udgør 1.000 kr. for hver kilometer, som bilen
tilbagelægger mindre end 18 km pr. liter brændstof. For
øvrige varebiler fastsættes tillægget som for
benzindrevne varebiler, hvis det beregnede brændstofforbrug,
jf. stk. 6, 3. og 4. pkt., opgøres i liter benzin pr.
kilometer, eller som for dieseldrevne varebiler, hvis det beregnede
brændstofforbrug, jf. stk. 6, 3. og 4. pkt., opgøres i
liter diesel pr. kilometer.
Stk. 6.
Brændstofforbruget efter stk. 4 og 5 opgøres for
benzindrevne og dieseldrevne varebiler som bilens
brændstofforbrug efter Rådets direktiv
80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne
køretøjers brændstofforbrug eller
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 715/2007 af 20.
juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med
hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette
erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til
reparations- og vedligeholdelsesinformationer om
køretøjer. Brændstofforbruget omregnes til
kilometer pr. liter og afrundes med én decimal. For
varebiler, for hvilke der ikke opgøres et
brændstofforbrug som angivet i 1. pkt., omregnes bilens
energiforbrug til et forbrug af benzin eller diesel som angivet i
brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2-9. Det
beregnede brændstofforbrug omregnes til kilometer pr. liter
og afrundes med én decimal.«
04. I
§ 5, stk. 12, indsættes som
6. pkt.:
»Nedsættelserne efter 2.-4. pkt. kan
ikke overstige den afgift, der oprindelig er betalt.«
05. I
§ 5 a, stk. 4, indsættes som
3. pkt.:
»Nedsættelsen efter 2. pkt. kan ikke
overstige den afgift, der oprindelig er betalt.««
[Præcisering af reglerne for
beregningen af fradraget og tillægget i registreringsafgiften
på baggrund af køretøjets energieffektivitet,
præcisering af reglerne for opgørelsen af
brændstofforbruget til brug for beregningen af fradraget og
tillægget i registreringsafgiften på baggrund af
køretøjets energieffektivitet samt justering af
modregningsreglen for varebiler og campingbiler]
3) I
den under nr. 9 foreslåede § 5 b udgår i stk. 1, 1. pkt., »og 3«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 4]
4) I
den under nr. 9 foreslåede § 5 b udgår stk. 2.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
[Loft på 800.000 kr. pr.
eldrevet køretøj udgår]
5) I
den under nr. 9 foreslåede § 5 b ændres i stk. 3, 1. og 2.
pkt., der bliver stk. 2, 1. og 2. pkt., »stk. 1 og
2« til: »stk. 1«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 4]
6) I
den under nr. 9 foreslåede § 5 c udgår stk. 3.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
[Loft på 800.000 kr. pr.
pluginhybridbil udgår]
7) I
den under nr. 9 foreslåede § 5 c ændres i stk. 4, 1. og 2.
pkt., der bliver stk. 3, 1. og 2. pkt., »stk. 2 og
3« til: »stk. 2«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 6]
8) I
den under nr. 9 foreslåede § 5 d udgår i stk. 1, 1. pkt., », jf. dog stk.
2«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 9]
9) I
den under nr. 9 foreslåede § 5 d udgår stk. 2.
[Loft på 800.000 kr. pr.
brændselscelledrevet køretøj udgår]
10) I
nr. 12 ændres »600
kr.« til: »400 kr.«
[Reduktion af radiofradraget]
Til § 2
11)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. § 2 affattes således:
Ȥ 2. Bilens
brændstofforbrug efter Rådets direktiv
80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne
køretøjers brændstofforbrug eller
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 715/2007 af 20.
juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med
hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette
erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til
reparations- og vedligeholdelsesinformati?oner? om
køretøjer omregnes til kilometer pr. liter og
afrundes med én decimal.««
[Henvisning til EU-normen om
omregning af bilens brændstofforbrug til kilometer pr.
liter]
12) I
den under nr. 2 foreslåede
affattelse af § 3, stk. 3-9,
ændres i § 3, stk. 4, 4.
pkt., »betales afgift efter den i stk. 2, 1. pkt.,
foretagne omregning« til: »fastsættes
energiforbruget i liter benzin pr. 100 km som summen af et fast
element på 0,1 L pr. 100 km og et variabelt element udtrykt i
liter benzin pr. 100 km, der beregnes som 0,1 pct. af bilens
egenvægt i kilogram«.
[Justering af beregningsmetoden for
brændstofforbruget for elbiler uden oplysninger om
energiforbrug]
13) I
den under nr. 2 foreslåede
affattelse af § 3, stk. 3-9,
ændres i § 3, stk. 8, 4.
pkt., »betales afgift efter den i stk. 2, 1. pkt.,
foretagne omregning« til: »fastsættes
energiforbruget i liter benzin pr. 100 km som summen af et fast
element på 0,1 L pr. 100 km og et variabelt element udtrykt i
liter benzin pr. 100 km, der beregnes som 0,1 pct. af bilens
egenvægt i kilogram«.
[Justering af beregningsmetoden for
brændstofforbruget for brændselscellebiler uden
oplysninger om energiforbrug]
14) I
den under nr. 2 foreslåede
affattelse af § 3, stk. 3-9,
ændres i § 3, stk. 9,
»den i 2, 2. pkt., foretagne« til: »den i stk. 2,
2. pkt., foretagne«.
[Lovteknisk tilpasning]
Til § 5
15) Stk.
3 udgår.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og
4.
[§ 5, stk. 3, kan træde
i kraft den 1. januar 2016]
16) Stk.
4 og 5 der bliver stk. 3 og 4,
affattes således:
»Stk. 3.
Registreringsafgiftslovens § 5 b som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 9, har ikke virkning for eldrevne
køretøjer, for hvilke der er underskrevet en bindende
købsaftale mellem forhandler og slutbruger senest den 8.
oktober 2015, og som i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1.
juli 2016 anmeldes til registrering. Disse køretøjer
fritages fortsat for registreringsafgift. Anmeldelse til
registrering kan alene ske ved henvendelse til told- og
skatteforvaltningen. Dokumentation for, at der er underskrevet en
bindende købsaftale mellem forhandler og slutbruger senest
den 8. oktober 2015, skal indsendes til told- og
skatteforvaltningen senest i forbindelse med anmeldelse til
registrering.
Stk. 4.
Registreringsafgiftslovens § 5 c som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 9, har ikke virkning for køretøjer, der
drives af el i kombination med diesel, benzin, naturgas eller
biogas, hvis opladning kan ske ved hjælp af en ekstern
strømforsyning, for hvilke der er underskrevet en bindende
købsaftale mellem forhandler og slutbruger senest den 8.
oktober 2015, og som i perioden fra den 1. januar 2016 til den 1.
juli 2016 anmeldes til registrering. For disse
køretøjer betales registreringsafgift efter
registreringsafgiftslovens §§ 4 eller 5, hvor
brændstofforbruget, der indregnes efter
registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2 og 3, og § 5, stk.
4 og 5, opgøres efter § 8, nr. 1, i lov nr. 1353 af 21.
december 2012. Anmeldelse til registrering kan alene ske ved
henvendelse til told- og skatteforvaltningen. Dokumentation for, at
der er underskrevet en bindende købsaftale mellem forhandler
og slutbruger senest den 8. oktober 2015, skal indsendes til told-
og skatteforvaltningen senest i forbindelse med anmeldelse til
registrering.«
[Præcisering
vedrørende betingelserne for at være omfattet af
overgangsbestemmelsen om fortsat afgiftsfritagelse]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Der gives fradrag i registreringsafgiften
for god brændstoføkonomi for personbiler og varebiler,
jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2, og § 5, stk.
4.
Fradraget udgør for benzindrevne
personbiler og varebiler 4.000 kr. pr. kilometer, som
køretøjets rækkevidde på 1 L benzin
overstiger 16 km. Fradraget udgør for dieseldrevne
personbiler og varebiler 4.000 kr. pr. kilometer, som
køretøjets rækkevidde på 1 L diesel
overstiger 18 km.
Der gives tilsvarende tillæg for en
mindre god brændstoføkonomi for personbiler og
varebiler, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 3, og
§ 5, stk. 5.
Tillægget udgør for
benzindrevne personbiler og varebiler 1.000 kr. pr. kilometer, som
køretøjets rækkevidde på 1 L benzin er
under 16 km. Tillægget udgør for dieseldrevne
personbiler og varebiler 1.000 kr. pr. kilometer, som
køretøjets rækkevidde på 1 L diesel er
under 18 km.
Disse fradrag og tillæg blev
indført ved lov nr. 541 af 6. juni 2007. Formålet med
fradragene er at give bilkøberne et særligt
økonomisk incitament til at vælge en bil med lavt
brændstofforbrug (og dermed også en høj
ressourceeffektivitet). Det gælder både for fradragene
og tillæggene for personbiler og varebiler.
Der bør således i
registreringsafgiften være et tilsvarende særligt
økonomisk incitament for købere af biler, der drives
af andre drivmidler, herunder elbiler, til at vælge en bil
med et lavt energiforbrug for at fremme samme ressourceeffektivitet
for disse biler som for konventionelle biler. Dette bør
gælde uafhængigt af bilens CO2-udledning ved forbruget af det
pågældende drivmiddel.
Ved at basere beregningen af tillæg
og fradrag på energieffektivitet sikres endvidere
ligestilling mellem de forskellige
køretøjsteknologier. Det gør sig ikke
tilsvarende gældende, hvis beregningen baseres på
CO2-udledning, idet CO2-udledningen ikke for alle drivmidler og
køretøjsteknologier sker i forbindelse med
kørsel.
Der foreslås derfor tydeliggjort, at
beregningen af fradragene og tillæggene i
registreringsafgiften skal baseres på
køretøjets energieffektivitet.
Brændstofforbruget for benzindrevne
og dieseldrevne personbiler og varebiler opgøres som bilens
brændstofforbrug efter Rådets direktiv
80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne
køretøjers brændstofforbrug eller
Europa-Parlamentet og Rådets forordning 715/2007 om
typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til
emissioner fra lette personbiler og lette
erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til
reparations- og vedligeholdelsesinformationer om
køretøjer. Brændstofforbruget omregnes til
kilometer pr. liter og afrundes med én decimal.
For personbiler, for hvilket der ikke
opgøres et brændstofforbrug som angivet ovenfor,
omregnes bilens energiforbrug til et forbrug af benzin eller diesel
som angivet i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk.
2-9. Det beregnede brændstofforbrug omregnes til km pr. liter
og afrundes med én decimal.
For øvrige personbiler og varebiler
må der foretages en omregning af bilens energiforbrug til et
brændstofforbrug opgjort i benzin eller diesel i km/l.
Denne omregning sker efter
brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2-9.
Omregningen er for elbiler og brændselscellebiler baseret
på det målte elektricitetsforbrug for den
pågældende elbil som angivet i Rådets direktiv
80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne
køretøjers brændstofforbrug eller
Europa-Parlamentet og Rådets forordning 715/2007 om
typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til
emissioner fra lette personbiler og lette
erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til
reparations- og vedligeholdelsesinformationer om
køretøjer.
For pluginhybridbiler baseres omregningen
dels på det målte elektricitetsforbrug, dels på
bilens forbrug af benzin, diesel, naturgas eller biogas.
Et element i
aftalen om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og
brændselscellebiler, herunder brintbiler, er et fradrag i den
beregnede registreringsafgift på 10.000 kr. for nye eldrevne
køretøjer og for nye pluginhybridbiler.
Det
følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, og
§ 5, stk. 8, at fradrag, der efter registreringsafgiftslovens
§ 3, stk. 2, § 4, § 5 og § 8, stk. 7, gives til
nye biler, bliver justeret for brugte biler med samme procentdel,
som det brugte køretøjs værdi inklusive afgift
er ændret, når der sammenholdes med et sammenligneligt
køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt. Det
fradrag på 10.000 kr., der foreslås ved
afgiftsberegningen for nye eldrevne køretøjer og
pluginhybridbiler, foreslås derfor tilsvarende
forholdsmæssigt nedsat for brugte eldrevne
køretøjer og pluginhybridbiler.
Efter
gældende regler vil der ske en modregning i
registreringsafgiften, når en bil omregistreres fra at
være en varebil eller en campingbil til at være en
almindelig personbil, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk.
12. Med ændringsforslaget justeres disse modregningsregler
som en konsekvens af indførelsen af indfasningsordningen for
eldrevne biler m.v. Som følge af indfasningsordningen kan
der forekomme tilfælde, hvor den afgift, der efter
gældende regler skal modregnes i registreringsafgiften,
når f.eks. en eldrevet varebil overgår fra at
være registreret som en eldrevet personbil, overstiger den
afgift, der oprindelig er betalt.
Til nr. 3-9
Med § 1,
nr. 9, foreslås eldrevne køretøjer gradvis
indfaset i registreringsafgiften over en 5-årig periode og
med et loft på 800.000 kr. Loftet på 800.000 kr.
betyder, at den del af den fulde registreringsafgift, der
overstiger 800.000 kr., skal betales under hele
indfasningsperioden. Under loftet betales en nærmere bestemt
andel af registreringsafgiften, som stiger gradvis over
indfasningsperioden: 20 pct. i 2016, 40 pct. i 2017, 65 pct. i
2018, 90 pct. i 2019 og 100 pct. i 2020. I tillæg hertil ydes
i 2016 og 2017 et bundfradrag i registreringsafgiften på
10.000 kr., dog maksimalt afgiftsbeløbet.
Med
lovforslaget justeres beregningen af brændstofforbruget for
pluginhybridbiler, så der fremover skal tages højde
for elektricitetsforbruget, når brændstofforbruget
beregnes. Dette vil føre til en merafgift ved beregningen af
registreringsafgiften for disse biler, som tilsvarende vil blive
indfaset over en 5-årig periode og med et loft på
800.000 kr.
Lovforslaget
indebærer også, at der efter en 3-årig
afgiftsfritagelse for brændselscelledrevne
køretøjer, herunder brintdrevne
køretøjer, vil ske en tilsvarende indfasning af
registreringsafgiften som for eldrevne køretøjer, det
vil sige over en 5-årig periode og med et loft på
800.000 kr.
Det er en
forudsætning for, at indfasningsordningen kan træde i
kraft, at Europa-Kommissionen enten har tilkendegivet, at ordningen
ikke udgør statsstøtte, eller der foreligger en
statsstøttegodkendelse fra Europa-Kommissionen, hvis
indfasningsordningen vurderes at udgøre
statsstøtte.
Skatteministeriet har løbende været i tæt dialog
med Europa-Kommissionen om den statsstøtteretlige vurdering
af indfasningsordningen. Den relevante tjenestegren ved
Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Konkurrence, har den
14. december 2015 telefonisk afgivet en indledende vurdering om, at
det foreslåede loft for beregningsgrundlaget for
afgiftsrabatten på 800.000 kr. i forbindelse med indfasningen
af registreringsafgift for eldrevne køretøjer,
pluginhybridbiler og brændselscelledrevne
køretøjer på det foreliggende grundlag ikke kan
anses for at være i overensstemmelse med art. 107 TEUF og
dermed indebærer statsstøtte, som ikke kan godkendes,
da loftet ikke er miljømæssigt begrundet.
Som det
fremgår af de EU-retlige bemærkninger i L 61, er
regeringen ikke enig i denne indledende vurdering. Loftet er
udformet som en generel foranstaltning, og der er således
tale om en begrænsning af afgiftsrabatten, som er
størst for de dyreste eldrevne køretøjer,
pluginhybridbiler og brændselscelledrevne
køretøjer. De dyreste elbiler m.v. vil således
uden loftet få større afgiftsfordele end de billigere
elbiler m.v. Loftet indebærer i øvrigt ikke i sig selv
særlige fordele, men må anses for en progressiv
afgiftsstruktur, hvor afgiftsundtagelser over et vist niveau
indebærer fuld afgiftsbetaling. Det er derfor fortsat
vurderingen, at loftet ikke udgør statsstøtte til
producenter m.v. af de billigere elbiler m.v.
Indfasningsordningen kan imidlertid ikke
sættes i kraft, hvis loftet fastholdes. Det betyder, at der
vil være fuld registreringsafgift på elbiler m.v. fra
den 1. januar 2016 og stor usikkerhed for både købere,
producenter og forhandlere af elbiler m.v.
Regeringen og aftalepartierne ønsker
ikke denne usikkerhed på elbilmarkedet.
Det foreslås på den baggrund,
at loftet på 800.000 kr. som foreslået ved §§
5 b-5 d i lovforslagets § 1, nr. 9, udgår.
Dermed kan den lempelige indfasningsordning
sættes i kraft fra den 1. januar 2016; dog uden loftet over
afgiftsrabatten.
Regeringen vil indgå i en dialog med
Europa-Kommissionen med henblik på at gennemføre
lovgivning om et loft over afgiftsrabatten på et senere
tidspunkt.
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Et bortfald af
loftet skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et
umiddelbart mindreprovenu på ca. 25 mio. kr. i 2016 og et
tilsvarende mindreprovenu efter tilbageløb og
adfærd.
Det er lagt
til grund for beregningen, at salget af dyre eldrevne
køretøjer øges med 100 stk. i 2016 som
følge af bortfaldet af loftet, mens salget forudsættes
uændret i de efterfølgende år i forhold til det
forudsatte i lovforslaget.
Det er ved
beregningen forudsat, at den høje registreringsafgiftssats
for personbiler og motorcykler udgør 150 pct., jf.
»Aftale om finanslov for 2016«, som udmøntes med
lovforslag nr. L 69 fremsat den 20. november 2015.
Tabel 1. Provenuvirkninger af bortfald af loftet i
2016-2019
Mio. kr. (2016-niveau) | Varig virkning | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | Finansårsvirkning 2016 | Umiddelbart provenu | 0 | -25 | 0 | 0 | 0 | -25 | Provenu efter tilbageløb og
adfærd | 0 | -25 | 0 | 0 | -0 | -25 |
|
Forslaget
medfører en forhøjelse af skatteudgifter svarende til
det skønnede umiddelbare mindreprovenu på 25 mio. kr.
i 2016.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Hvis det
lægges til grund, at erhvervenes køb af eldrevne
køretøjer udgør omkring 50 pct. af de samlede
nyregistreringer, skønnes bortfaldet af loftet at
medføre en umiddelbar lempelse af erhvervene på ca. 15
mio. kr. i 2016.
Miljømæssige konsekvenser
Det er lagt
til grund, at bortfaldet af loftet medfører et øget
salg af eldrevne køretøjer med 100 stk. i 2016 og et
tilsvarende lavere salg af benzin- og dieseldrevne
køretøjer. Det reducerer CO2-udledningen fra vejtransporten, ligesom
elbiler ikke bidrager til den lokale luftforurening. Der er
imidlertid tale om en meget beskeden effekt.
Til nr. 10
Der gives
efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3, 2. pkt., et
fradrag på 1.000 kr. for radioudstyr ved fastsættelsen
af køretøjets værdi. Radiofradraget
foreslås i lovforslagets § 1, nr. 10, nedsat til 600 kr.
i 2016, hvorved fradraget delvis udfases.
Som
følge af ændringerne i ændringsforslag nr. 3-9
er der et yderligere finansieringsbehov på 25 mio. kr.
Dette
finansieringsbehov tilvejebringes ved at nedsætte
radiofradraget med yderligere 200 kr. til 400 kr. i 2016.
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
En reduktion
af fradraget for radio med yderligere 200 kr. i 2016, så det
reduceres med i alt 600 kr. eller 60 pct., skønnes med
usikkerhed at medføre et umiddelbart merprovenu på ca.
50 mio. kr. i 2016 og et merprovenu efter tilbageløb og
adfærd på ca. 25 mio. kr.
Tabel 2. Provenuvirkninger af reduktion af radiofradraget med
yderligere 200 kr. i 2016
Mio. kr. (2016-niveau) | Varig virkning | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | Finansårs-virkning 2016 | Umiddelbart provenu | 0 | 50 | 0 | 0 | 0 | 25 | Provenu efter tilbageløb og
adfærd | 0 | 25 | 0 | 0 | -0 | 25 |
|
Med henblik
på at sikre, at aftalen ikke reducerer udgiftslofterne inden
for rammerne af budgetloven, er det i lovforslaget rent teknisk
lagt til grund, at radiofradraget afskaffes helt fra 2017. Den
yderligere nedsættelse i 2016 medfører derfor ikke et
merprovenu i 2017 og frem. Finansieringen i årene 2017-2019
vil blive besluttet i 2016, og afskaffelsen af radiofradraget fra
2017 kan derfor blive ændret.
Det er ved
beregningen forudsat, at den høje registreringsafgiftssats
for personbiler og motorcykler udgør 150 pct., jf. "Aftale
om finanslov for 2016", som udmøntes med lovforslag nr. L 69
fremsat den 20. november 2015.
Forslaget
medfører en reduktion af skatteudgifter svarende til den
skønnede umiddelbare provenuvirkning på 50 mio. kr. i
2016.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Den yderligere
reduktion af radiofradraget i 2016 forventes først og
fremmest at berøre private, mens erhvervenes belastning
skønnes at være begrænset.
Miljømæssige konsekvenser
Den yderligere
reduktion af radiofradraget i 2016 medfører højere
bilafgifter, hvilket alt andet lige trækker i retning af
færre biler og dermed er en miljøforbedring. Effekten
må dog forventes at være særdeles
begrænset, givet at der er tale om en beskeden
afgiftsforhøjelse, der alene har effekt i 2016.
Til nr. 11-13
Det
følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3,
stk. 4, 4. pkt., som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 2, at
der for eldrevne og brændselscelledrevne
køretøjer, for hvilke der ikke oplyses et
energiforbrug målt i Wh pr. kilometer, skal betales afgift
som for benzindrevne biler efter en standardiseret
beregningsmetode, der er baseret på køretøjets
egenvægt.
I
ændringsforslag nr. 12 foreslås, som følge af at
det har vist sig, at der er identificeret et ikke ubetydeligt antal
ældre eldrevne biler, for hvilke energiforbruget ikke er
målt, og for hvilke oplysning om bilens
brændstoføkonomi derfor ikke kan gives i forbindelse
med afgiftsberigtigelsen.
Eldrevne biler
ses generelt at have en højere rækkevidde på
energiindholdet i en Wh, end en typisk benzinbil har på det
tilsvarende energiindhold i 1 L benzin. Da eldrevne biler
således generelt må anses for at være mere
ressourceeffektive end biler drevet af benzin og diesel,
fastsættes med ændringen en særlig
beregningsmetode for eldrevne biler, der giver et mere retvisende
afgiftsgrundlag for de eldrevne biler, for hvilke der ikke findes
oplysninger om et målt forbrug. Det foreslås i nr. 13,
at denne beregningsmetode skal finde tilsvarende anvendelse for
brændselscelledrevne biler.
Til nr. 14
Med
ændringen i nr. 14 er der tale om en lovteknisk justering,
der indsætter »stk.« i
brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 9, som affattet
ved lovforslagets § 2, nr. 2.
Til nr. 15
Lovforslagets
§ 5, stk. 3, er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter
skatteministeren kan sætte indfasningsordningen for eldrevne
køretøjer, pluginhybridbiler og
brændselscelledrevne køretøjer i kraft,
når Europa-Kommissionen enten har tilkendegivet, at ordningen
ikke udgør statsstøtte, eller der foreligger en
statsstøttegodkendelse fra Europa-Kommissionen, hvis
indfasningsordningen vurderes at udgøre
statsstøtte.
Skatteministeriet har løbende været i tæt dialog
med Europa-Kommissionen om den statsstøtteretlige vurdering
af indfasningsordningen. Den relevante tjenestegren ved
Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Konkurrence, har den
14. december 2015 tilkendegivet telefonisk over for
Skatteministeriet, at loftet på 800.000 kr. i
indfasningsordningen for eldrevne køretøjer,
pluginhybridbiler og brændselscelledrevne
køretøjer ikke kan anses for at være i
overensstemmelse med art. 107 TEUF. Desuden foreslog
Generaldirektoratet for Konkurrence, at der foretages
præciseringer af beregningen af fradrag i
registreringsafgiften, således at det tydeliggøres, at
beregningen foretages på baggrund af køretøjets
energieffektivitet uanset køretøjets teknologi eller
drivmiddel.
Det er
forståelsen af denne indledende vurdering, at
indfasningsordningen uden loftet og med disse nærmere
konkretiserede justeringer ikke vurderes at udgøre
statsstøtte.
Som
følge af de i ændringsforslagets § 1, nr. 1-10,
og § 2, nr. 11-13, foreslåede ændringer vil
ordningen således kunne sættes i kraft den 1. januar
2016.
Til nr. 16
Lovforslaget
indeholder overgangsbestemmelser i § 5, stk. 4 og 5, for
eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler, for hvilke
der er underskrevet en bindende købsaftale mellem forhandler
og slutbruger senest den 8. oktober 2015, og som i perioden fra den
1. januar 2016 til den 1. juli 2016 anmeldes til registrering.
Spørgsmålet om, hvorvidt der senest den 8. oktober
2015 er indgået en bindende købsaftale med en
slutbruger, må afgøres på baggrund af en konkret
vurdering af det enkelte aftaleforhold.
Af hensyn til
SKATs mulighed for at kontrollere, hvorvidt betingelserne for en
fortsat afgiftsfritagelse efter overgangsbestemmelserne i stk. 4 og
5 er opfyldt, foreslås det, at anmeldelse til registrering af
de heraf omfattede køretøjer alene kan ske ved
henvendelse til SKAT.
Det
foreslås endvidere, at dokumentation for, at der er
underskrevet en bindende købsaftale senest den 8. oktober
2015, skal indsendes til SKAT senest i forbindelse med anmeldelsen
til registrering.