Skriftlig fremsættelse (18. november 2015)

Udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til Lov om Indfødsretsprøven af 2015

(Lovforslag nr. L 60).

Regeringen ønsker at skærpe de krav, der stilles til udlændinge, som søger dansk statsborgerskab. Det gælder også kravet om, at en ansøger skal kunne dokumentere at have kendskab til det danske samfund, dansk historie og dansk kultur. Dét, der blandt andet adskiller et tidsubegrænset ophold i Danmark fra dansk statsborgerskab, er, at man opnår fulde politiske rettigheder i samfundet i form af valgret til Folketinget. Derfor er det også rimeligt at kræve, at nye statsborgere i Danmark har kendskab til det politiske system, som de bliver en aktiv del af. Og til det danske samfund i det hele taget.

Regeringen indgik den 5. oktober 2015 en bred politisk aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om indfødsret. Det følger af aftalen, at det fremover skal være en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for at have bestået Indfødsretsprøven af 2015.

Formålet med lovforslaget er at tilvejebringe en bemyndigelse til at etablere Indfødsretsprøven af 2015 og til ved bekendtgørelse at fastsætte regler af mere administrativ karakter vedrørende prøvens etablering og afholdelse, herunder udpegning af prøveafholdere, prøvens gennemførelse, klageadgang mv.

Formålet med lovforslaget er endvidere, at Lov nr. 1456 af 17. december 2013 om statsborgerskabsprøve ophæves.

Der følger ikke af lovforslaget nogen nærmere regulering af indholdet af Indfødsretsprøven af 2015, som udarbejdes af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Det påtænkes, at prøvedeltageren ved aflæggelse af prøven skal dokumentere at have opnået kendskab til Danmark og danske samfundsforhold, herunder den danske politiske styreform, det danske velfærdssamfund og Danmarks forhold til omverdenen. Prøvedeltageren skal ligeledes dokumentere at have opnået kendskab til større væsentlige epoker samt konkrete begivenheder og personligheder i Danmarks historie, der har haft betydning for udviklingen af det danske samfund. Endvidere skal prøvedeltageren have opnået kendskab til centrale aspekter af dansk kultur og det sociale samfundsliv i Danmark og til aktuelle forhold og begivenheder i det danske samfund.

Det påtænkes endvidere, at prøven omfatter 40 skriftlige multiple-choice-spørgsmål, hvoraf de 35 formuleres inden for rammerne af et tilhørende læremateriale.

Til brug for prøvedeltagernes forberedelse til indfødsretsprøven udarbejdes et læremateriale, som stilles gratis til rådighed. Lærematerialet til Indfødsretsprøven af 2015 vil være en opdateret udgave af lærematerialet 'Danmark før og nu', der blev anvendt som forberedelsesmateriale til den tidligere indfødsretsprøve.

Det forventes, at der på sigt etableres et digitalt prøvesystem til afholdelse og bedømmelse af Indfødsretsprøven af 2015.

Forslaget skønnes at indebære offentlige merudgifter til etablering og afholdelse af Indfødsretsprøven af 2015 på Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets område på i alt ca. 1,5 mio. kr. i 2015 og 2016. Etablering og afholdelse af Indfødsretsprøven af 2015 vil fra 2016 medføre løbende udgifter på Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets område på i alt 0,8 mio. kr. årligt. Merudgifterne afholdes inden for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets ramme.

Afholdelse af prøven vil endvidere indebære løbende udgifter til dækning af prøveafholdernes udgifter til administration og gennemførelse af prøverne. Udgifterne hertil dækkes af et gebyr, som prøvedeltagerne afholder direkte med prøveafholderne.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2016 med henblik på, at den første prøve afholdes i juni 2016. Indfødsretsprøven af 2015 afholdes herefter to gange om året i prøveterminerne maj-juni og november-december.

Udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. oktober til den 3. november været sendt i høring hos 89 myndigheder og organisationer mv. Der er afgivet i alt 29 høringssvar, hvoraf 14 indeholder bemærkninger til udkast til lovforslag.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.