Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 17. december 2015

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 18. november 2015 og var til 1. behandling den 8. december 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudval?get.

Dispensation fra bestemmelserne i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i § 8 a, stk. 2, om, at sagen først må behandles i Tinget, 2 dage efter at offentliggørelsen af betænkningen har fundet sted.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge-, integrations- og boligministeren sendte den 21. oktober 2015 dette udkast til udvalget, jf. IFU alm. del - bilag 11. Den 26. november 2015 sendte udlændinge-, integrations- og boligministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse.

Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse.

3. Politiske bemærkninger

Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget.

Lovforslaget indebærer en genindførelse af en prøve med irrelevante paratvidensspørgsmål om ældre Danmarkshistorie. Personers eventuelle uvidenhed om Kalmarunionen eller Tycho Brahe gør dem ikke mere eller mindre danske.

Indfødsretsprøven af 2015 vil være et brud med de forbedringer, der blev gennemført med indfødsretsaftalen fra maj 2013, hvor der blev skabt en statsborgerskabsprøve, der vægtede aspekter af det hverdagsliv og det aktive politiske liv, som møder borgerne i et moderne samfund.

En paratvidensprøve med irrelevante historiske spørgsmål vil de fleste veluddannede ansøgere kunne forberede sig til og bestå uden problemer. Til gengæld kan prøven udgøre et problem for ansøgere uden langvarig skoleuddannelse. EL, ALT, RV og SF mener ikke, at ansøgere skal stilles bedre, fordi de har en boglig uddannelse.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at lovforslaget er en del af den aftale, som Dansk Folkeparti indgik med regeringen og Socialdemokratiet den 5. oktober 2015, og det imødekommer partiets vedholdende krav om at gøre indfødsretsprøven bedre. Det er efter DF's opfattelse nu sket. I 2013 indgik den socialdemokratisk ledede regering sammen med Enhedslisten en aftale om indfødsret, som betød betydelige lempelser bl.a. med hensyn til sprogkrav og indfødsretsprøve, og derfor stemte DF imod lovforslaget. DF bifalder, at Socialdemokraterne efter valget har skiftet standpunkt og er gået med i den nye aftale. Dermed sikres det, at der er lagt en fast kurs i årene frem.

Med det nærværende forslag om en ny indfødsretsprøve er der ifølge DF sket en betydelig opstramning i forhold til kravene om viden om dansk kultur og historie. Det er afgørende. Mennesket er per definition et historisk væsen, hvor den kulturelle bagage i høj grad danner rammen for den måde, som mennesker lever på og forstår sig selv og det danske samfund på. Det er helt afgørende, at fremmede, der kommer her til landet med en anden historisk og kulturel baggrund og ønsker at blive danske, bibringes en viden om Danmark og det kulturelle og historiske fundament, som landet hviler på. Det hører med til det at blive dansk, og det hører med til det at blive dansk statsborger. Det er grunden til, at der er en indfødsretsprøve. Prøven vil være bygget op over multiple choice-modellen med flere svarmuligheder. Der vil være 40 spørgsmål, hvoraf 32 skal være korrekt besvarede, for at man kan bestå. 5 af spørgsmålene vil være aktuelle, mens resten vil knytte sig til en lærebog. I virkeligheden vil prøven foregå som f.eks. en 9. klasseseksamen. Man forbereder sig ved at læse og terpe i en lærebog, og man vil efterfølgende gå op til eksamen i stof, som man har forberedt sig på. Der er altså ikke tale om, at man kommer op i totalt ukendt stof, men netop stof, som burde være kendt, hvis man har læst på lektien. DF nævner det, fordi en del politikere har fremmanet den falske myte, at prøven skulle være sådan en professortest i paratviden. Det er ikke tilfældet. I DF glæder man sig over, at der nu kommer en ordentlig prøve. Statsborgerskabet er belønningen for ordentlig integration, og en del af integrationen består i, at man ved noget om dansk kultur og danmarkshistorien. DF stemmer ja til forslaget.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

Christian Langballe (DF) fmd. Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF) Kenneth Kristensen Berth (DF) Jan E. Jørgensen (V) Preben Bang Henriksen (V) Thomas Danielsen (V) Leif Mikkelsen (LA) Naser Khader (KF) Kasper Roug (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Karen J. Klint (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Ulla Sandbæk (ALT) Lotte Rod (RV) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.