Betænkning afgivet af Miljø-
og Fødevareudvalget den 13. januar 2016
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. november
2015 og var til 1. behandling den 19. november 2015. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og
Fødevareudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
miljø- og fødevareministeren sendte den 18. september
2015 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm. del - bilag 71
(folketingsåret 2014-15, 2. samling). Den 12. november 2015
sendte miljø- og fødevareministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslisten, Alternativet, Det
Radikale Ventre og Socialistisk Folkeparti
Enhedslistens, Alternativets, Det Radikale
Ventres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at
randzoner er et målrettet og effektivt virkemiddel, der
reducerer forurening med bl.a. kvælstof og
sprøjtemidler til vandløb, søer og havet.
Når randzonerne fjernes, vil det medføre øget
udvaskning med kvælstof og sprøjtegifte og dermed
øget forurening af vandløb, drikkevand og de
kystnære farvande.
I Danmark har vi i årevis arbejdet
for at genoprette vandmiljøet, og det er glædeligt, at
vandmiljøet i de seneste år endelig begynder at vise
fremgang. Vandet er blevet klarere ved kysterne, og
ålegræsset begynder at vende tilbage. Men fremgangen er
spinkel, og vi er stadig langt fra målet. Hovedparten af de
danske fjorde lever fortsat ikke op til målsætningen om
god økologisk tilstand, så det vil fortsat være
nødvendigt at reducere forureningen til vores
vandområder, indtil naturen er genoprettet.
Med lovforslaget fjernes et af de mest
effektive og økonomisk fornuftige virkemidler med den
risiko, at 30 års vandmiljøindsats sættes over
styr. Hvis vi øger forureningen nu, risikerer vi, at
algeopblomstringen igen tager fart, at ålegræsset igen
skygges væk, at alle de organismer, plante- og dyrearter, der
er ved at genetablere sig forsvinder, og at arbejdet for et rent og
sundt vandmiljø dermed skubbes årtier tilbage.
EL, ALT, RV og SF er villige til at se
på en mere målrettet brug af randzoner, men indtil
dette foreligger, bør man fastholde den nuværende
beskyttelse for ikke at sætte 30 års arbejde med at
skaffe renere vand i fare.
Socialdemokratiet
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget
mener, at udfordringerne for fødevare- og landbrugserhvervet
er af en sådan størrelse, at en bred og langsigtet
aftale burde være ønskelig for alle. Lovforslaget er
en del af Venstreregeringens fødevare- og landbrugspakke,
som er indeholdt i regeringsgrundlaget »Sammen for
fremtiden«. Desværre evnede Venstreregeringen ikke at
sikre en bred og langsigtet aftale. Det skal Socialdemokratiet
stærkt beklage.
Under 1. behandling af lovforslaget gjorde
Socialdemokratiet det gældende, at støtten til
lovforslaget afhang af indholdet i den samlede fødevare- og
landbrugspakke. Regeringen fravalgte en bred aftale, hvorfor
Socialdemokratiet derfor ikke kan støtte dette
lovforslag.
Det globale marked for fødevarer og
fødevareteknologi er i hastig vækst. Udviklingen
drives af en voksende global befolkning og velstandsstigninger,
særlig i de nye vækstøkonomier. Det giver efter
Socialdemokratiets opfattelse et stigende behov for en øget
og mangfoldig fødevareproduktion, som kræver et
skærpet fokus på en bæredygtig og
ressourceeffektiv fødevareproduktion såvel i Danmark
som globalt.
Danmark har et godt udgangspunkt for at
skabe vækst og arbejdspladser i fødevareerhvervet i de
kommende år. Danske producenter af fødevarer og
fødevareteknologi har en lang tradition for effektiv
produktion og for fødevarer af høj kvalitet, der er
efterspurgt internationalt. Erhvervet har med sin viden om
bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion
mulighed for at blive et internationalt kraftcenter på
fødevareområdet. Dette ønsker Socialdemokratiet
at fremme.
Det tidligere Vækstteam for
Fødevarer vurderede, at fødevareerhvervet havde et
stort potentiale for at få del i den fremtidige globale
vækst. Der er således mange eksisterende og potentielle
danske arbejdspladser i fødevareerhvervet for både
ufaglærte, faglærte og medarbejdere med
videregående uddannelser.
Parallelt med den hastige globale
vækst og fødevareerhvervets potentialer står
erhvervet også over for en række alvorlige
udfordringer, der skal håndteres, hvis erhvervets potentiale
skal udnyttes.
Landbrugets gæld er en bremseklods
for udvikling og indtjening. Lave afsætningspriser kan
mærkes på bundlinjen. Og naturen og miljøet er
under pres.
For at det danske fødevareerhverv
kan få del i den fremtidige vækst på
fødevareområdet, er der brug for en fortsat offensiv
indsats, der bygger på en forståelse af, at landbrugets
produktion og et øget råvaregrundlag er vigtigt for
vækst og arbejdspladser i hele fødevareerhvervet, og
at dette skal ske i samspil med natur og miljø.
Et moderne landbrug til en ny tid
kræver gode generelle rammevilkår, der
understøtter fødevarevirksomhedernes muligheder for
at udnytte deres internationale markedspotentiale og sikre en
bæredygtig udvikling i råvaregrundlaget.
Rammevilkårene skal sikre
væsentlige strukturelle tiltag, der kan medvirke til, at
landbruget kan arbejde sig ud af krisen, og derved danne grundlag
for en mere sund og bæredygtig finansieringssituation, da
dele af landbruget står med massive
gældsudfordringer.
Rammevilkårene skal også
animere fødevareerhvervet til at skabe flere grønne
arbejdspladser på ordentlige vilkår. Endelig skal
rammevilkårene sikre, at et effektivt grønt landbrug
aktivt og mere omkostningseffektivt bidrager til at forbedre
miljøtilstanden, samtidig med at reguleringen gøres
målrettet og differentieret på en måde, så
Danmark fortsat lever op til de klima- og miljøkrav, vi har
forpligtiget os til nationalt og internationalt. Der skal med andre
ord være en samtidighed mellem vækst- og
miljøinitiativer.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
René Christensen (DF) fmd. Pia Adelsteen (DF) Ib Poulsen (DF)
Hans Kristian Skibby (DF) Lise Bech (DF) Karina Due (DF) Erling
Bonnesen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Thomas Danielsen (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Jacob Jensen (V)
Carsten Bach (LA) Mette Bock (LA) Mette Abildgaard (KF) Bjarne
Laustsen (S) Lea Wermelin (S) Ole Hækkerup (S) Jesper
Petersen (S) Maja Panduro (S) Simon Kollerup (S) Søren Egge
Rasmussen (EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Christian Poll (ALT)
Carolina Magdalene Maier (ALT) Andreas Steenberg (RV) Ida Auken
(RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 9 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 59
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra miljø- og fødevareministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | 1. udkast til betænkning | 4 | 2. udkast til betænkning | 5 | 3. udkast til betænkning |
|