L 56 Forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love.

(Momsgodtgørelse for ambassader m.v., bemyndigelse til momskontrol af betalingsoplysninger, tilpasning af reglerne om herboende repræsentant for motoransvars- og lystfartøjsforsikringer, tilpasning af adgangen til indhentelse og registrering af oplysninger i Køretøjsregisteret, afskaffelse af befordringsfradrag m.v. for skattefritagne personer m.v.).

Af: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2015-16
Status: Delt

Ændringsforslag til 2. behandling

Afgivet: 13-12-2015

Afgivet: 13-12-2015

Ændringsforslag nr. 1 af stillet den 13.12.2015 uden for betænkningen

20151_l56_aendringsforslag_beh21579975.pdf
Html-version

Ændringsforslag stillet den 13. december 2015 uden for betænkningen

Til § 7

Af Pelle Dragsted (EL):

1) Det under nr. 7 foreslåede § 16, stk. 8, 3. pkt., affattes således:

»Værdien af privat brug af Marienborg medregnes ikke til statsministerens skattepligtige indkomst, hvis statsministerens brug alene udgør ophold og overnatning i umiddelbar tilknytning til statsministerens repræsentative eller øvrige arbejdsrelaterede aktiviteter på Marienborg.«

[Statsministerens skattefrihed for brug af Marienborg begrænses]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås i § 7, nr. 7, at værdien af privat brug af Marienborg kun medregnes til den til enhver tid siddende statsministers skattepligtige indkomst, hvis statsministeren tager bopæl på Marienborg.

Enhedslisten foreslår, at skattefritagelsen for statsministeren begrænses til kun at gælde ophold og overnatning i umiddelbar tilknytning til statsministerens repræsentative eller øvrige arbejdsrelaterede aktiviteter på Marienborg, det vil sige når eventuelle overnatninger har et tjenstligt formål, f.eks. i forbindelse med en overnatning forud for et møde med en officiel udenlandsk gæst på Marienborg den følgende dag.