Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 21. januar 2016

1. Ændringsforslag

Alternativets medlem af udvalget har stillet 1 ændringsforslag om deling af lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. november 2015 og var til 1. behandling den 9. december 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge-, integrations- og boligministeren sendte den 14. oktober 2015 dette udkast til udvalget, jf. IFU alm. del - bilag 5. Den 11. november 2015 sendte udlændinge-, integrations- og boligministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget mener grundlæggende, at udenlandske statsborgere, der er født og opvokset i Danmark, og som har bestået folkeskolens afgangsprøve, har bevist, at de er integrerede, hvorfor der ikke bør stilles krav om, at de også skal bestå indfødsretsprøven. Derfor har Socialdemokratiet arbejdet for at skabe politisk opbakning til, at denne gruppe bliver undtaget fra indfødsretsprøven. Det er desværre ikke lykkedes, men det er fortsat Socialdemokratiets synspunkt. Socialdemokratiet kan dog godt støtte, at erklæringsadgangen for denne gruppe fjernes.

Med disse kommentarer stemmer Socialdemokratiet for lovforslaget.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget siger ja til lovforslaget. Med dette lovforslag fjerner regeringen igen muligheden for at få statsborgerskab ved erklæring. Det er man i Dansk Folkeparti glade for, da det jo var Dansk Folkeparti, der var de første til at kritisere den gamle regering, da den også på dette område lempede reglerne. Det var den tidligere regering, der sammen med Enhedslisten indførte en bestemmelse om, at unge, der er født og opvokset i Danmark, kunne få statsborgerskab ved erklæring, hvis de kunne bestå 9. eller 10. klasse med et karaktergennemsnit på 02, eller når de fyldte 18. Det, at man får statsborgerskab ved erklæring, betyder altså, at man kan gå ned på statsforvaltningen og få et statsborgerskab, hvis man har et karaktergennemsnit på 02, når man går ud af folkeskolen, eller når man fylder 18. Det er Dansk Folkepartis vurdering, at en hel del af disse unge ikke taler dansk på et tilstrækkelig højt niveau eller måske slet ikke taler et forståeligt dansk. Det er også Dansk Folkepartis vurdering, at der ingen garanti er for, at unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, kan tale dansk på et rimeligt niveau, når de fylder 18. At regeringen deler Dansk Folkepartis vurdering, er kun glædeligt, og Dansk Folkeparti er tilfreds med, at der nu rettes op på det, sådan at der stilles krav om, at alle, der vil have dansk statsborgerskab, selvfølgelig lever op til de samme krav, det vil sige at de først og fremmest består dansk 3. Det er ifølge Dansk Folkeparti rimelige og nødvendige krav, at man kan tale dansk på et ordentlig niveau, hvis man vil have dansk statsborgerskab. Lovforslaget indeholder så også nogle almindelige tilpasninger angående dobbelt statsborgerskab, som Dansk Folkeparti tilslutter sig med en vis skepsis, da partiet stemte imod dobbelt statsborgerskab. Tilpasningerne er rationelt betingede, og ud fra devisen om, at dobbelt statsborgerskab er en realitet, tilslutter Dansk Folkeparti sig også denne del.

Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse uændret.

Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte forslaget om at fjerne erklæringsadgangen for unge, der er født og opvokset i Danmark. EL, ALT, RV og SF er derimod på linje med den daværende socialdemokratiske justitsminister Karen Hækkerup, som - da SR-regeringen i 2014 fremsatte lovforslaget om erklæringsadgang for unge, der er født og opvokset i Danmark - i en pressemeddelelse skrev: »Regeringen mener, at denne gruppe velintegrerede unge skal have lettere ved at opnå statsborgerskab. Det fremmer integrationen.«

EL, ALT, RV og SF ønsker ligesom den socialdemokratiske minister i 2014 at fremme integrationen. Når man - som med det foreliggende lovforslag - afskaffer erklæringsadgangen og besværliggør unge, velintegrerede menneskers vej til et dansk pas, skader man integrationen.

Desuden betyder dette lovforslag merudgifter til administration på 2,5 mio. kr. årligt. Så ikke alene er den foreslåede lovændring skadelig for integrationen. Den medfører også unødig administration og overflødigt bureaukrati og påfører staten helt unødvendige udgifter.

Langt de fleste af de mennesker, der var målgruppen for den erklæringsadgang, som nu foreslås afskaffet, får jo alligevel dansk statsborgerskab. Det kommer bare til at tage længere tid, det bliver dyrere for dem selv og for staten, og det bliver mere besværligt for alle parter. Regeringens lovforslag må først og fremmest ses som et signal til en gruppe af unge mennesker, der har boet hele deres liv i Danmark, om, at samfundet ikke anser dem for rigtige danskere.

Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti støtter forslaget om, at børn af ansøgere, der opnår dansk statsborgerskab ved erklæring i forbindelse med dobbelt statsborgerskab, kan opnå dansk statsborgerskab som bipersoner. Der er helt åbenlyst tale om en urimelig forskelsbehandling og et hul i lovgivningen, som nu heldigvis rettes med dette lovforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af et mindretal (ALT) tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg):

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark)« omfattende §§ 1, 3 og 4.

B. »Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Omfattelse af børn som bipersoner ved afgivelse af erklæring i medfør af reglerne om dobbelt statsborgerskab)« omfattende §§ 2, 3 og 4.

[Forslag om deling af lovforslaget]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget deles i to lovforslag.

Den ene del (A) vedrører ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark.

Den anden del (B) vedrører omfattelse af børn som bipersoner ved afgørelse af erklæring i medfør af reglerne om dobbelt statsborgerskab.

Christian Langballe (DF) fmd. Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF) Kenneth Kristensen Berth (DF) Jan E. Jørgensen (V) Preben Bang Henriksen (V) Thomas Danielsen (V) Leif Mikkelsen (LA) Naser Khader (KF) Kasper Roug (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Karen J. Klint (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Ulla Sandbæk (ALT) Lotte Rod (RV) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.