Betænkning afgivet af Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget den 10. december 2015
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. november
2015 og var til 1. behandling den 17. november 2015. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Lovforslaget er en genfremsættelse af
L 203 (folketingsåret 2014-15, 1. samling). Dette lovforslag
blev sendt i høring, og den daværende minister for by,
bolig og landdistrikter sendte den 23. april 2015 dette udkast til
Udvalget for Landdistrikter og Øer, jf.
(folketingsåret 2014-15, 1. samling) ULØ alm. del -
bilag 133.
Den 5. maj 2015 sendte den daværende
minister for by, bolig og landdistrikter de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Den 12. november 2015 genfremsendte
erhvervs- og vækstministeren det oprindelige
høringsnotat og de indkomne høringssvar til
udvalget.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Dansk Folkeparti støtter
lovforslaget, som er en del af vækstpakken fra 2014, hvor
Dansk Folkeparti er en del af aftalen.
Ordningen udvides, så kommunerne
fremover får mulighed for at meddele en tilladelse, der er
knyttet til selve boligen frem for som tidligere til ejeren
personligt.
Dansk Folkeparti stemmer ja til en
udvidelse af fleksboligordningen, som for øvrigt kunne have
været vedtaget for længst, hvis den daværende
regering havde ønsket det, da Folketinget jo tidligere har
behandlet fleksboligtilladelser og weekendattester (lovforslag nr.
L 149, folketingsåret 2012-13). Under behandlingen af dette
lovforslag spurgte Dansk Folkeparti netop ind til det at lade
attesten følge boligen, men dertil svarede den
daværende minister, at hvis tilladelsen skulle gives til
boligen, ville der være tale om et formelt statusskift, og at
ordningen derved ville miste sin fleksibilitet.
Derfor er det særdeles positivt, at
Folketinget nu gør ordningen bedre.
Spørgsmål 1 til lovforslag nr.
L 149, folketingsåret 2012-13, og ministerens svar
herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Hans Kristian Skibby (DF) Dennis
Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Lise Bech (DF)
Tilde Bork (DF) Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V)
Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Jacob Jensen
(V) Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Christina Egelund (LA)
Joachim B. Olsen (LA) nfmd. Brian
Mikkelsen (KF) Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Malte
Larsen (S) Mette Reissmann (S) Morten Bødskov (S) fmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Thomas
Jensen (S) Pelle Dragsted (EL) Henning Hyllested (EL) Rasmus
Nordqvist (ALT) Christian Poll (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech
Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 9 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L
51
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra erhvervs- og vækstministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget | 4 | 1. udkast til betænkning |
|
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål og den
daværende minister for by, bolig og landdistrikters svar
herpå
Spørgsmålet er optrykt efter ønske fra
DF.
Spørgsmål nr. 1 til lovforslag
nr. L 149, folketingsåret 2012-13:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af
25/2-13 fra Nykredit, jf. L 149 - bilag 4.
Svar:
Jeg har noteret mig, at Nykredit ser positivt
på lovforslaget om flexboliger. Nykredit peger dog som
Realkreditrådet og Realkreditforeningen i deres
høringssvar, på, at ændringen vil få
større effekt, hvis flexboligtilladelsen følger
boligen i stedet for som forslået ejeren. Jeg kan hertil
oplyse, at forslaget er udformet med det formål, at det kan
administreres inden for rammerne af anden lovgivning, herunder
især byggeloven for så vidt angår boligers
statusændring.
Jeg har derfor til brug for besvarelsen
indhentet følgende bidrag fra Ministeriet for Klima, Energi
og Bygninger:
»En bygning, der ændrer status fra
helårsbolig til fritidsbolig, kan ikke omdannes til
helårsbolig igen, uden at der efter byggeloven stilles krav
om en byggetilladelse. I den forbindelse vil der ligeledes
være krav om, at bygningen skal leve op til
bygningsreglementets gældende regler for boliger.
Knytter et samtykke om fritidsbolig sig
derimod til ejeren af bebyggelsen og ikke til selve bebyggelsen,
ændrer bebyggelsen ikke formelt status, og ejeren kan igen
på et senere tidspunkt vælge at tage bebyggelsen i brug
hele året, uden at der er krav om, at der skal indhentes
byggetilladelse, og uden at der er krav om, at bebyggelsen skal
leve op til nye og skærpede krav. Dette forudsætter
dog, at samtykket knytter sig til den konkrete ejer af boligen,
hvilket medfører, at samtykket ikke vil kunne overdrages til
en ny ejer.
I henhold til byggeloven vil der være
tale om en væsentlig anvendelsesændring, hvis en
bebyggelse ændrer status fra fritidsbolig til
helårsbolig, og denne anvendelsesændring kræver,
at der forud for ændringen indhentes en byggetilladelse fra
kommunalbestyrelsen, samt at bebyggelsen skal leve op til
bygningsreglementets gældende regler for
helårsboliger.
Nykredits forslag om, at et samtykke til
fritidsbolig skal kunne overdrages til en ny ejer, også
selvom samtykket gøres tidsbegrænset, kan
således ikke gennemføres inden for rammerne af
byggeloven.«
Af ovennævnte fremgår, at
såfremt tilladelsen gives til boligen, vil der være
tale om et formelt statusskift, som vil indebære, at ejeren
ikke uden byggetilladelse kan vende tilbage til
helårsbeboelse. Hermed mister ordningen den fleksibilitet,
som er helt central.
Nykredits forslag om, at tilladelsen gives til
ejeren for en fast periode på f.eks. 50 år eller indtil
videre med 30 års opsigelse for kommunen således, at
tilladelsen kan overføres til en køber, når
tilladelsen er i kraft, er i realiteten en tilladelse, der gives
midlertidigt til boligen og ikke ejeren. Forslaget er derfor ikke i
overensstemmelse med byggeloven, jf. ovenstående.
Jeg må i øvrigt også sige,
at jeg ikke deler Nykredits bekymring. Jeg er helt sikker på,
at de kommuner, som ser en positiv effekt i at tillade flexboliger,
vil være indstillet på at give en
forhåndstilkendegivelse til en potentiel køber, da
dette netop vil fremme den ønskede virkning af
ordningen.