L 49 Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love.

(Tilskud til fjernundervisning m.v.).

Af: Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 11-11-2015

Skriftlig fremsættelse (11. november 2015)

20151_l49_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (11. november 2015)

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Tilskud til fjernundervisning m.v.)

(Lovforslag nr. L 49)

I februar 2014 indgik et bredt flertal af Folketingets partier en aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser (eud-reformen), som skal sikre, at flere unge får en erhvervsuddannelse af høj kvalitet og med gode muligheder for at videreuddanne sig. Med aftalen forpligtede partierne bag sig også til i fællesskab at finde midlerne til at finansiere eud-reformen. Regeringen (Venstre) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har herefter den 2. oktober 2015 indgået aftale om "udmøntning af negativ budgetregulering optaget ifm. Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser". Det fremgår af denne aftale, at partierne er enige om, at den negative budgetregulering bl.a. skal udmøntes ved indførelse af særskilte taxametre for fjernundervisning.

Formålet med lovforslaget er at tilvejebringe de fornødne hjemler i undervisnings- og institutionslovene for ungdomsuddannelser og almen voksenuddannelse om særskilte takster for tilskud til fjernundervisning. Takstfastsættelse for så vidt angår fjernundervisning sker som for de øvrige takster til selvejende uddannelsesinstitutioner på de årlige finanslove efter bloktilskudsprincippet og i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser på området.

Der er i dag ikke mulighed for at fastsætte særskilte takster for tilskud til undervisning, der gennemføres helt eller delvist som fjernundervisning. Det vil sige, at taxametertilskud for så vidt angår fjernundervisning knytter sig til de enkelte uddannelsesretninger og er de samme som for almindelig undervisning. Det medfører, at der udbetales fuldt undervisningstaxameter, fællesudgiftstaxameter og bygningstaxameter, uanset om undervisningen er gennemført som almindelig undervisning eller helt eller delvist som fjernundervisning.

For at skabe parallelitet i bestemmelserne om fjernundervisning på ministeriets område foreslås der med lovforslaget endvidere indsat en udtrykkelig bestemmelse i lov om erhvervsuddannelser til at fastsætte regler om gennemførelse af skoleundervisning på erhvervsuddannelserne som fjernundervisning.

Som konsekvens af lovforslaget vurderes det, at der på Finansloven for 2016 - under forudsætning af dennes vedtagelse - kan realiseres et provenu på op til 162 mio. kr. årligt fra 2016 ved fastsættelse af særskilte takster for tilskud til fjernundervisning, og lovforslaget forventes således at have positive konsekvenser for det offentlige.

Det forventede provenu ved indførelse af særskilte takster for tilskud til fjernundervisning medgår til udmøntning af en negativ budgetregulering på finanslovens § 20 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, herunder bl.a. til etablering af en udstyrspulje på erhvervsskolerne, jf. aftale om udmøntning af negativ budgetregulering optaget ifm. Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser.

Lovforslaget ønskes færdigbehandlet inden jul med henblik på lovens ikrafttræden den 1. januar 2016.

Da lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 2016, har der kun været tid til en kort høring forud for fremsættelsen for Folketinget. Høringssvar og høringsnotat oversendes til Folketinget i forbindelse med fremsættelsen. Ministeriet vil i et supplerende høringsnotat forholde sig til de høringssvar, der måtte indgå efter høringsfristens udløb. Sådanne høringssvar såvel som supplerende høringsnotat vil blive sendt til Folketinget forud for 1. behandlingen af lovforslaget, sådan at alle modtagne høringssvar vil indgå i 1. behandlingen og den efterfølgende udvalgsbehandling.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.