Betænkning afgivet af Sundheds- og
Ældreudvalget den 8. december 2015
1. Ændringsforslag
Sundheds- og ældreministeren har
stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. november
2015 og var til 1. behandling den 16. november 2015. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og
Ældreudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og sundheds-
og ældreministeren sendte den 4. september 2015 dette udkast
til udvalget, jf. SUU alm. del - bilag 47 (folketingsåret
2014-15, 2. samling). Den 11. november 2015 sendte sundheds- og
ældreministeren de indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5
spørgsmål til sundheds- og ældreministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for det stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Til § 1
Af sundheds- og
ældreministeren, tiltrådt af udvalget:
1)
Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
182, stk. 9, ændres »§ 161, stk. 1,«
til: »§ 161, stk. 2 og 3,«.«
[Konsekvensrettelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvens af
den foreslåede ændring af servicelovens § 161, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7-8. Der henvises til
bemærkningerne hertil.
Efter
servicelovens § 182, stk. 9, reguleres fradragsbeløb og
den maksimale betaling pr. time, der fastsættes i
medfør af den gældende § 161, stk. 1, en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om
en satsreguleringsprocent.
Som en
konsekvens af den foreslåede ændring af servicelovens
§ 161, hvor bemyndigelsen i det gældende stk. 1 opdeles
og bliver til stk. 2 og 3, foreslås det, at der i
servicelovens § 182, stk. 9, henvises til begge de
foreslåede nye stk. 2 og 3.
Der er i
øvrigt ikke med ændringsforslaget tilsigtet
indholdsmæssige ændringer af bestemmelserne.
Liselott Blixt (DF) fmd. Karin Nødgaard (DF) Karina
Adsbøl (DF) Susanne Eilersen (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Jens
Henrik Thulesen Dahl (DF) Jane Heitmann (V) Britt Bager (V) Hans
Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Thomas Danielsen (V) Jacob
Jensen (V) Laura Lindahl (LA) May-Britt Kattrup (LA) Mette
Abildgaard (KF) Erik Christensen (S) Flemming Møller
Mortensen (S) nfmd. Jeppe Bruus
(S) Julie Skovsby (S) Karin Gaardsted (S) Lea Wermelin (S) Yildiz
Akdogan (S) Stine Brix (EL) Finn Sørensen (EL) Carolina
Magdalene Maier (ALT) Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Jonas Dahl
(SF) Trine Torp (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 9 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag
Oversigt over bilag
vedrørende L 47
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringsssvar og
høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | Ændringsforslag fra sundheds- og
ældreministeren | 5 | Udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 47
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at
udsatte borgere, der pr. brev bliver kontaktet med tilbud om
forebyggende hjemmebesøg, tager aktivt stilling til
tilbuddet og reagerer på det, så kommunen ikke kommer
til at overse en udsat borgers behov, til sundheds- og
ældreministeren, og ministerens svar herpå | 2 | Spm. om, hvordan henvendelsen til de
ældre vedr. tilbud om forebyggende hjemmebesøg konkret
skal ske - er det via brev, e-Boks, telefon, mail eller andet, til
sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar
herpå | 3 | Spm. om, hvordan kommunen kan være
sikker på, at den enkelte ældre har modtaget tilbuddet
om forebyggende hjemmebesøg, til sundheds- og
ældreministeren, og ministerens svar herpå | 4 | Spm., om ministeren mener, at det er
realistisk at være klar til 1. januar 2016, til sundheds- og
ældreministeren, og ministerens svar herpå | 5 | Spm., om ministeren kan bekræfte, at
der er afsat 10 mio. kr. til efteruddannelse og opkvalificering,
til sundheds- og ældreministeren, og ministerens svar
herpå |
|