Betænkning afgivet af Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget den 17. november 2015
1. Ændringforslag
Erhvervs- og vækstministeren har
stillet 19 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. oktober
2015 og var til 1. behandling den 6. november 2015. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs,-
Vækst- og Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4
møder.
Teknisk gennemgang
Udvalget afholdt den 11. november 2015 en
teknisk gennemgang om lovforslaget ved erhvervs- og
vækstministeren.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervs-
og vækstministeren sendte den 24. september 2015 dette udkast
til udvalget, jf. folketingsåret 2014-15, 2. samling, ERU
alm. del - bilag 30. Den 30. oktober 2015 sendte erhvervs- og
vækstministeren de indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Mybanker.dk og
Forsikring & Pension.
Erhvervs- og vækstministeren har over
for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til
udvalget.
Deputationer
Endvidere har Mybanker.dk mundtligt over
for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 6
spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af LA og SF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme hverken for eller imod de under nr. 1, 9, 11 og 19
stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme for de
under nr. 2-8, 10 og 12-18 stillede ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (SF) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved
2. behandling.
4. Ændringforslag med
bemærkninger
Til titlen
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA og
SF):
1) I
undertitlen ændres
»finansielle produkter m.v.« til:
»boliglån.«
[Præcisering af lovens
anvendelsesområde]
Til § 1
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF):
2) Nr.
12 affattes således:
»12. I §
77 a, stk. 1, nr. 1, ændres »af henholdsvis
honoraret og« til: »enten af honoraret eller
af«.«
[Sproglig korrektion]
3) I
det under nr. 16 foreslåede § 106 d, stk. 3, nr. 2, ændres
»stk. 3« til: »stk. 4«.
[Korrektion af henvisning]
4) I
det under nr. 16 foreslåede § 106 d, stk. 3, nr. 5, ændres
»stk. 1, 3 og 4,« til: »stk. 1 og 3,«.
[Korrektion af henvisning]
5) I
det under nr. 16 foreslåede § 106 d, stk. 4, ændres to steder
»stk. 2, nr. 5, litra b,« til: »stk. 3, nr.
2,«.
[Korrektion af henvisning]
6) I
det under nr. 16 foreslåede § 106 d, stk. 5, ændres to steder
»stk. 3« til: »stk. 4«.
[Korrektion af henvisning]
7) I
det under nr. 17 foreslåede § 107 b, nr. 3, ændres
»sine« til: »depositarens«.
[Sproglig korrektion]
8) I
det under nr. 17 foreslåede § 107 b, nr. 6, ændres »stk.
3« til: »stk. 2«.
[Korrektion af henvisning]
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA og
SF):
9)
Efter nr. 30 indsættes som nyt nummer:
»01. § 224, stk. 6, affattes
således:
»Stk. 6.
Opfylder et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I ikke likviditetsdækningskravet i
artikel 412, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, og opfylder et fondsmæglerselskab I
ikke krav fastsat i medfør af § 156, og har de ikke
tilvejebragt den foreskrevne likviditet inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage
tilladelsen. Finanstilsynet kan forlænge fristen, hvis
Finanstilsynet skønner dette
nødvendigt.««
[Konsekvensrettelse]
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF):
10)
Efter nr. 33 indsættes som nye numre:
»02. I §
351, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk.
1-4« til: »stk. 1-3 og 5«.
03. I
§ 351, stk. 7, der bliver stk. 8,
ændres »stk. 4, 3. pkt.« til: »stk. 5, 3.
pkt.««
[Konsekvensrettelse]
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA og
SF):
11) I
det under nr. 35 foreslåede § 352, stk. 2, ændres
»finansielle produkter rettet mod forbrugere fra de
finansielle virksomheder« til: »boliglån fra
penge- og realkreditinstitutter«.
[Præcisering af bestemmelsens
anvendelsesområde]
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF):
12) I
den under nr. 41 foreslåede
ændring af § 373, stk. 1,
indsættes efter »§ 126 c, stk. 1-3, § 126 d,
stk. 1, § 126 e, stk. 1, § 126 f, 1. pkt., § 126 g,
stk. 1,«: »§ 152, stk. 1-4« ændres
til: »§ 152, stk. 1«, »§ 153, stk. 1 og
3« ændres til: »§ 153, stk. 1,«.
[Konsekvensrettelse]
13)
Efter nr. 42 indsættes som nye numre:
»04. I §
373, stk. 3, ændres »§ 351, stk. 2 og 3, og
stk. 4, 3. pkt.« til: »§ 351, stk. 2 og 3 og stk.
5, 3. pkt.«
05. I
§ 374, stk. 3, ændres
»§ 351, stk. 1 og stk. 4, 1. pkt.,« til:
»§ 351, stk. 1 og stk. 5, 1. pkt.,«.«
[Konsekvensrettelse]
Til § 2
14) I
det under nr. 5 foreslåede § 9, stk. 1, nr. 9, ændres
». Immaterielle aktiver medregnes ikke i formuen« til:
», og hvor immaterielle aktiver ikke medregnes i
formuen«.
[Sproglig korrektion]
15)
Efter nr. 9 indsættes som nye numre:
»01. I §
18, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »stk.
5« til: »stk. 4«.
02. I
§ 18, stk. 6, der bliver stk. 5,
ændres »stk. 1-5« til: »stk.
1-4.««
[Konsekvensrettelse]
16)
Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:
»03. I §
109, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til:
»stk. 2«.«
[Konsekvensrettelse]
17) I
den under nr. 21 foreslåede
ændring af § 190, stk. 1, 1.
pkt., indsættes efter »§ 190, stk. 1, 1. pkt.,
ændres:« »§ 18, stk. 3 og 5« til:
»§ 18, stk. 2 og 4«, og »§ 109, stk.
6,« ændres til: »§ 109, stk. 5,«.
[Konsekvensrettelse]
Til § 11
18) I
stk. 2 ændres »nr. 29, og
nr. 43« til: »29, 31-33, 02, 03, 34-37, 39-42, 04, 05
og 43«, og »§ 351, stk. 4, 5 og 9, § 352,
stk. 2, § 354 e, stk. 2, § 355, stk. 3, § 365 stk.
2, § 373, stk. 1 og 2,« ændres til: »§
351, stk. 4, 5, 7, 8 og 9, § 352, stk. 2, § 354 e, stk.
2, § 355, stk. 3, § 365, stk. 2, § 373, stk. 1-3,
§ 374, stk. 3,«.
[Konsekvensrettelse]
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA og
SF):
19) I
stk. 3 ændres »§§
152 og 153« til: »§ § 152, 153 og 224«,
og »§§ 1, nr. 22-26« ændres til:
»§ 1, nr. 22-26 og 01«.
[Ikrafttrædelsesbestemmelse
for § 1, nr. 01]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med
ændringsforslaget præciseres undertitlen svarende til
ændringsforslag nr. 11, hvorefter hjemlen til at indhente og
offentliggøre prisoplysninger præciseres, så den
alene kan anvendes til at indsamle oplysninger om
boliglån.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget foreslås
en sproglig korrektion af lovforslagets § 1, nr. 12. Rent
sprogligt er det forkert at ændre »og« til:
»eller«, idet man ikke kan sige henholdsvis A eller B.
Det er af sproglige årsager derfor nødvendigt at
ændre »henholdsvis« til »enten«.
Ændringsforslaget gennemfører denne korrektion.
Til nr. 3
§ 106 d,
stk. 3, nr. 2, henviser fejlagtigt til stk. 3. Med
ændringsforslaget foreslås henvisningen i § 106 d,
stk. 3, nr. 2, rettelig ændret til stk. 2.
Til nr. 4
§ 106 d,
stk. 3, nr. 5, henviser fejlagtigt til stk. 1, 3 og 4. Med
ændringsforslaget foreslås henvisningerne i § 106
d, stk. 3, nr. 5, rettelig ændret til stk. 1 og 3.
Til nr. 5
§ 106 d,
stk. 4, henviser fejlagtigt til stk. 2, nr. 5, litra b, to steder.
Med ændringsforslaget foreslås henvisningerne i §
106 d, stk. 4, rettelig ændret til stk. 3, nr. 2.
Til nr. 6
§ 106 d,
stk. 5, henviser fejlagtigt til stk. 3 to steder. Med
ændringsforslaget foreslås henvisningerne i § 106
d, stk. 5, rettelig ændret til stk. 4.
Til nr. 7
Med ændringsforslaget foreslås
en sproglig korrektion af lovforslagets § 1, nr. 17. I
forslaget til § 107 b, nr. 3, rettes »sine« til
»depositarens«, så det klart fremgår, at
bestemmelsen vedrører krav, der stilles til tredjemands
adskillelse af depositarens egne aktiver fra depositarens kunders
aktiver.
Til nr. 8
§ 107 b,
nr. 6, henviser fejlagtigt til stk. 3. Med ændringsforslaget
foreslås henvisningen i § 107 b, nr. 6, rettelig
ændret til stk. 2.
Til nr. 9
Der er tale om en nyaffattelse som
følge af ændringerne foreslået i § 1, nr.
22-26, hvor § 152, stk. 1- 3, og § 153, stk. 1 og 2,
ophæves. Ophævelsen følger indfasningen af det
europæiske likviditetsdækningskrav, Liquidity Coverage
Ratio (LCR). Der henvises derfor endvidere til de specielle
bemærkninger til § 1, nr. 22-26.
Med det foreslåede § 224, stk.
6, i lov om finansiel virksomhed gives Finanstilsynet en eksplicit
hjemmel til at inddrage et pengeinstituts, realkreditinstituts
eller fondsmæglerselskab I´s tilladelse på
baggrund af utilstrækkelig likviditet, jf. artikel 412, stk.
1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter benævnt
CRR-forordningen) og § 156 i lov om finansiel virksomhed.
I overensstemmelse med artikel 414 i
CRR-forordningen, kan et pengeinstitut eller et realkreditinstitut
overtræde kravet i artikel 412, stk. 1, i CRR-forordningen,
herunder i stressede perioder, uden at Finanstilsynet vurderer, at
pengeinstituttet eller realkreditinstituttet er nødlidende
eller forventeligt nødlidende. Instituttet kan således
godt benytte sin likviditetsbuffer til at tilvejebringe likviditet
i en stresset situation.
Ved beslutning om, at tilladelsen
inddrages, skal Finanstilsynet lægge vægt på, om
virksomheden ikke kan, eller inden for en nær fremtid ikke
forventes at kunne opfylde sine forpligtelser, efterhånden
som de forfalder, samt om virksomheden forventes at kunne
genoprette en forsvarlig likviditet og overholde bestemmelsen i
artikel 412, stk. 1, i CRR-forordningen. Finanstilsynet vurderer i
den konkrete situation, hvorvidt betingelserne er opfyldt.
Finanstilsynet kan fastsætte en frist
til at få tilvejebragt den nødvendige likviditet.
Denne frist kan forlænges. Ved vurderingen af, om fristen
skal forlænges, kan der eksempelvis lægges vægt
på udsigten til, at virksomheden igen får
tilstrækkelig med likviditet. Dette vil ske i
overensstemmelse med artikel 414 i CRR-forordningen.
Fondsmæglerselskaber I er på
nuværende tidspunkt ikke underlagt kvantitative krav til
likviditeten, men kun et generelt krav om at have en forsvarlig
likviditet. Dette skyldes primært, at sådanne selskaber
ikke har indlån eller lignende likviditetskrævende
aktiviteter. Fondsmæglerselskaber I skal dog opfylde et
eventuelt krav fastsat af Finanstilsynet i medfør af §
156 i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan inddrage
tilladelsen til at udøve virksomhed som
fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet ikke
opfylder et specifikt krav fastsat af Finanstilsynet i henhold til
§ 156.
Til nr. 10
Med ændringsforslaget foreslås
en konsekvensrettelse, som ved en fejl ikke er foretaget i
lovforslaget. Da lovforslagets § 1, nr. 32, indsætter et
nyt stykke efter § 351, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,
skal henvisningen til stk. 1-4 i § 351, stk. 6, der bliver
stk. 7, i lov om finansiel virksomhed ændres til stk. 1-3 og
5, og henvisningen til stk. 5 og henvisningen til stk. 4, 3. pkt.,
i § 351, stk. 7, der bliver stk. 8, i lov om finansiel
virksomhed ændres til stk. 5, 3. pkt. Ændringsforslaget
gennemfører denne korrektion.
Til nr. 11
Med
ændringsforslaget præciseres hjemlen til at indhente og
offentliggøre prisoplysninger, så den alene kan
anvendes til at indsamle oplysninger om boliglån. Dermed
får Finanstilsynet mulighed for at etablere og drive den
prisoplysningsportal for boliglån, som der er indgået
en politisk aftale om af 6. februar 2014 mellem den daværende
regering, bestående af Socialdemokraterne og Det Radikale
Venstre, og Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti.
Til nr. 12
Med ændringsforslaget foreslås
en konsekvensrettelse, som ved en fejl ikke er foretaget i
lovforslaget. Da lovforslagets § 1, nr. 22 og 25,
ophæver § 152, stk. 1-3, og § 153, stk. 1 og 2,
skal henvisning til § 152, stk. 1-4, og § 153, stk. 1 og
3, i § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed rettes.
Ændringsforslaget gennemfører denne korrektion.
Til nr. 13
Med ændringsforslaget foreslås
to konsekvensrettelser, som ved en fejl ikke er foretaget i
lovforslaget. Da lovforslagets § 1, nr. 32, indsætter et
nyt stykke efter § 351, stk. 3, skal henvisningen til §
351, stk. 4, 3. pkt., i § 373, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed og henvisningen til § 351, stk. 4, 1. pkt., i
§ 374, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed rettes.
Ændringsforslaget gennemfører disse korrektioner.
Til nr. 14
Med ændringsforslaget foreslås
en sproglig korrektion af lovforslagets § 2, nr. 5. Nummeret
omformuleres således, at der ikke er indsat et punktum i
opregningen, der er udformet som en sætningskæde.
Ændringsforslaget gennemfører denne korrektion.
Til nr. 15
Med ændringsforslaget foreslås
en konsekvensrettelse, som ved en fejl ikke er foretaget i
lovforslaget. Da lovforslagets § 2, nr. 9, ophæver
§ 18, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., skal
henvisningen til stk. 5 i § 18, stk. 3, der bliver stk. 2,
ændres til stk. 4, og henvisningen til stk. 1-5 i § 18,
stk. 6, der bliver stk. 5, ændres til stk. 1-4.
Ændringsforslaget gennemfører denne korrektion.
Til nr. 16
Med ændringsforslaget foreslås
en konsekvensrettelse, som ved en fejl ikke er foretaget i
lovforslaget. Da lovforslagets § 2, nr. 17, ophæver
§ 109, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v., skal
henvisningen til bestemmelsen i § 109, stk. 1, udgå.
Ændringsforslaget gennemfører denne korrektion.
Til nr. 17
Med ændringsforslaget foreslås
en konsekvensrettelse, som ved en fejl ikke er foretaget i
lovforslaget. Da lovforslagets § 2, nr. 17, ophæver
§ 109, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v., skal
henvisningen til § 109, stk. 6, ændres til § 109,
stk. 5. Da lovforslagets § 2, nr. 9, ophæver § 18,
stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., skal henvisningen i
§ 190, stk. 1, 1. pkt., til § 18, stk. 3 og 5,
ændres til § 18, stk. 2 og 4. Ændringsforslaget
gennemfører denne korrektion.
Til nr. 18
Med ændringsforslaget foreslås
en konsekvensrettelse, som ved en fejl ikke er foretaget i
lovforslaget. Der er uoverensstemmelse i lovforslagets § 11,
stk. 2, mellem en række paragraffer, som der henvises til er
affattet ved en opregning af numre i lovforslaget.
Ændringsforslaget gennemfører denne korrektion.
Til nr. 19
Med ændringsforslaget foreslås
det, at nyaffattelsen af § 224, stk. 6, i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved ændringsforslag nr. 9,
træder i kraft den 1. januar 2017. Dette følger
ophævelserne af de danske likviditetskrav i § 152, stk.
1-3, og § 153, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.
Ophævelsen af disse bestemmelser følger endvidere af
den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk
vigtige finansielle institutter, bankpakke VI.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til ændringsforslag nr. 9 og til de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.
22-26.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Hans Kristian Skibby (DF) Dennis
Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Lise Bech (DF)
Tilde Bork (DF) Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V)
Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Jacob Jensen
(V) Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Christina Egelund (LA)
Joachim B. Olsen (LA) nfmd. Brian
Mikkelsen (KF) Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Malte
Larsen (S) Mette Reissmann (S) Morten Bødskov (S) fmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Thomas
Jensen (S) Pelle Dragsted (EL) Henning Hyllested (EL) Rasmus
Nordqvist (ALT) Christian Poll (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech
Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 9 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over spørgsmål og svar
vedrørende L 37
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra erhvers- og vækstministeren | 2 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget | 3 | Teknisk gennemgang af lovforslaget den 11.
november 2015 | 4 | Henvendelse af 6/11-15 fra
Mybanker.dk | 5 | Henvendelse af 12/11-15 fra Forsikring
& Pension | 6 | 1. udkast til betænkning | 7 | Ændringsforslag, fra erhvervs- og
vækstministeren | 8 | 2. udkast til betænkning | 9 | Ændringforslag, fra erhvervs- og
vækstministeren | 10 | 3. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 37
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
6/11-15 fra Mybanker.dk, til erhvervs- og vækstministeren, og
ministerens svar herpå | 2 | Spm. om etablering af andre prisportaler
under Finanstilsynet, til erhvervs- og vækstministeren, og
ministerens svar herpå | 3 | Spm. om bemyndigelsen til at
fastsætte regler om den konkrete udformning af den aktuelle
prisportal for boliglån og eventuelle andre fremtidige
prisportaler, til erhvervs- og vækstministeren, og
ministerens svar herpå | 4 | Spm., om ministeren vil give tilsagn om at
orientere udvalget forud for, at bestemmelsen på et senere
tidspunkt eventuelt bringes i anvendelse til at etablere andre
prisportaler end den konkrete for boliglån, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå | 5 | Spm., om ministeren vil oversende sit
talepapir fra den tekniske gennemgang af lovforslaget 11/11-15, til
erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar
herpå | 6 | Spm. om, hvilke forsikringsselskaber der er
omfattet af Solvens II-direktivet som gruppe 1-selskaber, og hvilke
forsikringsselskaber der hører under gruppe 2-selskaber, til
erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar
herpå | 7 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
12/11-15 fra Forsikring & Pension, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå |
|