Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 10. december 2015

1. Ændringsforslag

Udlændinge-, integrations- og boligministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. oktober 2015 og var til 1. behandling den 5. november 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 16 spørgsmål til udlændinge-, integrations- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, LA, RV, SF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1, 3, 4 og 5 stillede ændringsforslag og imod det under nr. 2 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2 og 4 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 1, 3 og 5 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2 og 4 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1, 3 og 5.

4. Politiske bemærkninger

Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, men beklager, at en række ansøgere er fjernet fra lovforslaget inden dets fremsættelse.

Det er dybt urimeligt over for ansøgere, som én gang har fået besked om optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse, at de fjernes fra lovforslaget, uden at deres situation i forhold til eksempelvis vandelskravet eller selvforsørgelseskravet har ændret sig. Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre er af den opfattelse, at naturalisationscirkulæret ikke bør ændres med tilbagevirkende kraft, og at ansøgere, der én gang har fået meddelelse om optagelse på et lovforslag, har en berettiget forventning om at være blevet optaget.

EL, ALT, RV og SF konstaterer, at der inden lovforslagets fremsættelse blev fjernet ansøgere fra lovforslaget, som én gang havde fået brev om optagelse på lovforslaget med et såkaldt »forbehold«. De ansøgere, der således blev fjernet fra lovforslaget, er dels ansøgere, der opfylder de nye krav, som fastlagt i indfødsretsaftalen af 5. oktober 2015, dels ansøgere, som ikke gør. EL, ALT, RV og SF ønsker at udtale kritik af, at ministeriet end ikke har optaget de ansøgere, der har fået brev med »forbehold«, og som opfylder de nye krav, men har henvist også disse ansøgere til eventuel optagelse på et ekstraordinært lovforslag, der forventes fremsat i januar 2016.

EL, ALT, RV og SF konstaterer, at det er Folketinget, der ved lov giver dansk indfødsret, og at det var højst overraskende og usædvanligt, at ministeren den 2. september 2015 i et brev til udvalget (IFU alm. del - bilag 24, 2014-15, 2. samling) meddelte, at regeringen havde besluttet at genforelægge et antal sager, hvor både det gamle Indfødsretsudvalg (før folketingsvalget 18. juni 2015) og det nye Indfødsretsudvalg havde besluttet at dispensere, så ansøgerne kunne optages på lovforslaget.

EL, ALT, RV og SF ønsker endvidere at udtale kritik af, at et politisk flertal umiddelbart inden lovforslagets fremsættelse fjernede en enkelt ansøger fra lovforslaget med den begrundelse, at den pågældende - som ministeren med navns nævnelse skrev i et offentligt tilgængeligt brev til udvalget (IFU alm. del - bilag 12) - er »anti-demokrat«. EL, ALT, RV og SF har den opfattelse, at det ikke er ansøgeres holdninger eller lovlige ytringer, der skal afgøre, hvorvidt de kan blive danske statsborgere.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget stemmer nej til lovforslaget med to begrundelser.

For det første: De pågældende personer på lovforslaget, som står til at blive tildelt statsborgerskab, har ikke opfyldt de krav - heriblandt først og fremmest til sprog - som DF mener er nødvendige og rimelige for at opnå dansk statsborgerskab. Det er for DF afgørende, at personer, som vil opnå dansk statsborgerskab, kan dansk på et niveau, der svarer til dansk 3. De krav, som personerne på lovforslaget har opfyldt, er et resultat af den politiske aftale om retningslinjer for dansk indfødsret, som den forrige regering indgik med Enhedslisten i maj 2013. DF har hele tiden ment, at det var en meget dårlig aftale, og at der var blevet lempet alt for meget på disse krav. Derfor har DF også helt konsekvent stemt nej til lov om indfødsret. Det er DF's klare holdning, at personer, der vil have dansk statsborgerskab, er ordentligt integrerede i det danske samfund og bl.a. kan tale et ordentligt dansk. Det er ikke tilstrækkeligt sikret i den gamle aftale, og personerne på lovforslaget får som sagt statsborgerskab som følge af de krav, som følger af den gamle aftale. Derfor stemmer DF nej. DF er i øvrigt overordentlig tilfreds med den nye aftale, som blev lavet mellem de borgerlige partier og Socialdemokratiet i oktober 2015 og ser frem til, at der nu stilles rimelige og nødvendige krav til opnåelse af dansk statsborgerskab.

For det andet og mindst lige så afgørende: ca. 2.500 personer får statsborgerskab som følge af dispensation fra kravene til statsborgerskab. Det gælder først og fremmest sprogkrav. Det vil sige, at der kan være personer, som står på loven, som ikke kan et ord dansk. Flertallet i det gamle udvalg gav ifølge DF alt for mange dispensationer, og det er de dispensationer, som er indeholdt i nærværende lovforslag. DF kan under ingen omstændigheder forsvare, at det sker og stemmer derfor nej. DF havde foretrukket, at de 2.500 sager var blevet genbehandlet, sådan som ministeren opfordrede til. DF stiller sig meget uforstående over for, at Liberal Alliance har besluttet sig for at stemme med Socialdemokratiet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Radikale Venstre om at stemme for, at de 2.500 dispensationsansøgere får statsborgerskab. LA's begrundelse er ikke valid og beror på en misforståelse af, at ministeriet skulle have givet de pågældende personer et løfte om statsborgerskab i et brev. Dette er helt forkert! Et sådant løfte kan ministeriet ikke give, og det ville være et brud på Grundloven, hvis det var tilfældet. I Grundlovens § 44, stk. 1 står der: »Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov«. Deraf følger, at det er Folketinget og Folketinget alene, som kan tildele indfødsret. Intet ministerium eller nogen anden myndighed kan således give løfte om statsborgerskab, da denne kompetence udelukkende tilhører Folketinget, og at statsborgerskab altså gives ved et almindeligt folketingsflertal. Det ærgrer DF, at LA har valgt at stemme mod de borgerlige partier angående de 2.500 dispensationssager, og at det sker med en begrundelse, som ifølge DF ikke er valid.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og ALT):

1) Nr. 14 udgår.

[Udtagelse af person]

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF):

2) Efter nr. 121 indsættes som nyt nummer:

»121 A) Badur Nasser Abdul Hadee, Aarhus.«

[Optagelse af person]

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og ALT):

3) Nr. 448 udgår.

[Udtagelse af person]

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren, tiltrådt af udvalget:

4) Efter nr. 574 indsættes som nyt nummer:

»574 A) Shirko Alamoradi, Brønderslev.«

[Optagelse af person]

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og ALT):

5) Nr. 872, 1024, 1166, 1431, 1793, 1886, 1941, 2236, 2255, 2793, 4064, 4209, 4361, 4685, 4827, 5011, 5113, 5684, 6054 og 6117 udgår.

[Udtagelse af personer]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ansøgeren under nr. 1 er behandlet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation.

Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslaget, da den pågældende ikke opfylder retningslinjerne for naturalisation.

Til nr. 2

Ansøgeren under nr. 2 er behandlet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation.

Ansøgeren foreslås optaget under lovforslagets § 1 som nyt nummer 121 A, idet den pågældende opfylder retningslinjerne for naturalisation.

Til nr. 3

Ansøgeren under nr. 3 er behandlet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation.

Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslaget, da den pågældende ikke opfylder retningslinjerne for naturalisation.

Til nr. 4

Ansøgeren under nr. 4 er behandlet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation.

Ansøgeren foreslås optaget under lovforslagets § 1 som nyt nummer 574 A, idet den pågældende opfylder retningslinjerne for naturalisation.

Til nr. 5

Ansøgerne under nr. 5 er behandlet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation.

Ansøgerne foreslås udtaget af lovforslaget, da de pågældende ikke opfylder retningslinjerne for naturalisation.

Christian Langballe (DF) fmd. Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF) Kenneth Kristensen Berth (DF) Jan E. Jørgensen (V) Preben Bang Henriksen (V) Thomas Danielsen (V) Leif Mikkelsen (LA) Naser Khader (KF) Kasper Roug (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Karen J. Klint (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Ulla Sandbæk (ALT) Lotte Rod (RV) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.