L 3 Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2018.

(Konsekvenser af regeringens forslag til finanslov for 2016).

Af: Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V)
Udvalg: Finansudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 08-10-2015

Fremsættelse: 08-10-2015

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2015)

20151_l3_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2015)

Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2018

(Lovforslag nr. L 3)

Lovforslaget har til formål at ændre de konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2015, 2016, 2017 og 2018.

Det følger af budgetlovens § 6, stk. 2, at finansministeren i særlige tilfælde kan fremsætte et forslag til lov om ændring af de fastsatte udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Bestemmelsen tager sigte på en samlet forhøjelse eller reduktion af de tre udgiftslofter under ét, altså ændringer i niveauet for de samlede offentlige udgifter.

Ændringerne skal ses i lyset af regeringsskiftet og afspejler regeringens økonomiske politik og prioriteringer på det forslag til finanslov for 2016, som regeringen har fremsat primo oktober.

Udgiftslofterne, som skal understøtte, at de overordnede finanspolitiske mål indfries, blev ved førstegangsfastsættelsen fastsat med udgangspunkt i Konvergensprogram 2013, hvor der blev forventet et strukturelt underskud i 2016 på 0,3 pct. af BNP. Siden er den strukturelle saldo løbende blevet svækket. Udgiftslofter for stat, regioner og kommuner foreslås derfor ændret med henblik på at sikre, at udgiftslofterne understøtter budgetlovens regler og tilpasningen mod strukturel balance i 2020.

De foreslåede udgiftslofter afspejler endvidere regeringens konkrete politiske prioriteringer på finanslovforslaget, herunder en række skatte- og afgiftslempelser (bl.a. BoligJobordningen, NOx-afgiften samt annullering af reklameafgiften), som bl.a. finansieres ved lavere udgifter under delloftet for driftsudgifter.

Endelig afspejler lovforslaget indførelse af et årligt omprioriteringsbidrag på 1 pct. fra kommuner, og i forhold til regionerne 1 pct. fra de regionale udviklingsopgaver og 1 pct. af administrationen på sundhedsområdet. Det sker i forlængelse af økonomiaftalerne og indebærer en ændret fordeling mellem udgiftslofterne i de tre sektorer.

Med lovforslaget foreslås de tre separate udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner ændret. Det statslige udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis driftsudgifter og indkomstoverførsler. Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til service, mens det regionale udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver.

Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder kroner med én decimal. Udgiftslofterne skal overholdes af stat, kommuner og regioner hver især og må ikke overskrides med henvisning til en samlet overholdelse af summen af udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen.

Forslaget er sendt i høring med frist den 9. oktober 2015, således at samlet høringssvar kan foreligge inden Folketingets behandling af lovforslaget.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.