Skriftlig fremsættelse (7. oktober
2015)
Beskæftigelsesministeren (Jørn
Neergaard Larsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
Ligebehandlingsnævnet (Indførelse af krav om retlig
interesse, formandsafgørelser samt mulighed for, at Institut
for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale
Menneskerettighedsinstitution kan indbringe visse sager for
Ligebehandlingsnævnet m.v.)
(Lovforslag nr. L 28)
Alle Folketingets partier indgik i marts
2015 en aftale om at målrette Ligebehandlingsnævnets
arbejde. Aftalen blev udmøntet i et lovforslag, der
bortfaldt, da det ikke var færdigbehandlet på
tidspunktet for folketingsvalgets udskrivelse. Derfor har
regeringen taget initiativ til at få bekræftet aftalen,
og alle partier har nu tilkendegivet deres fortsatte opbakning til
aftalen, som Alternativet også har tilsluttet sig.
Lovforslaget er dermed en
genfremsættelse af det lovforslag, der blev fremsat og
behandlet første gang i foråret 2015.
Formålet med lovforslaget er at
sikre, at Ligebehandlingsnævnet har mulighed for i
højere grad end i dag at fokusere på reelle
ligestillingsmæssige problemstillinger.
Det foreslås, at
Ligebehandlingsnævnet fremover alene skal kunne behandle en
klage, hvis den person, der klager, har en individuel og aktuel
interesse i en konkret sag. En klager skal ikke kunne få sin
sag behandlet af Ligebehandlingsnævnet, hvis vedkommende
alene tilhører den gruppe af personer, som muligvis er
blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling.
Det foreslås endvidere, at det
fremover skal være muligt for Ligebehandlingsnævnet at
prioritere sine ressourcer i forhold til sagernes kompleksitet,
således at der anvendes flest ressourcer på de mest
komplicerede sager. Dette skal ske ved, at der indføres en
mulighed for, at et medlem af Ligebehandlingsnævnets
formandskab kan træffe afgørelser alene i sager, hvor
der er etableret en fast praksis.
Det foreslås endelig, at Institut for
Menneskerettigheder tillægges kompetence til at indbringe
sager af principiel karakter eller af almindelig offentlig
interesse om ulovlig forskelsbehandling for
Ligebehandlingsnævnet, selv om ingen borger har indbragt
sagen for nævnet. Intentionen hermed er at tage højde
for, at der kan være sager, som det kan være vigtigt at
få prøvet ved Ligebehandlingsnævnet, selvom
ingen klager har indbragt denne for
Ligebehandlingsnævnet.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale
lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.