Fremsat den 7. oktober 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love

(Ændring af investeringsregler som følge af Solvens II, undtagelse af investeringsdel fra lov om offentlighed i forvaltningen, fritagelse for betaling af finansieringsbidrag m.v.)

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret senest ved lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 a, stk. 5, ændres »§§ 42 og 43« til: »§§ 42, 43 og 66 a«.

2. § 9 a, stk. 2, ophæves.

3. §§ 17 j og 17 o ophæves.

4. I § 23, stk. 4, ændres »§ 26 b, stk. 3, 5, 6 og 11« til: »§ 26 b, stk. 1 og 2«.

5. I § 23, stk. 5, ændres »§ 26 b, stk. 7,« til: »§ 26 b, stk. 3 og 5,«.

6. I § 23 a indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. Bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal som led i selskabets virksomhedsstyring, jf. § 23 b, stk. 1, identificere selskabets nøglepersoner og underrette Finanstilsynet herom.

Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for ansatte, der er identificeret som nøglepersoner efter stk. 4.«

7. § 26 affattes således:

»§ 26. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal investere sine aktiver således, at medlemmernes interesser varetages bedst muligt. Ved investering af aktiverne skal der tilstræbes en opretholdelse af aktivernes realværdi.

Stk. 2. Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om, hvorledes medlemmernes interesser varetages bedst muligt efter stk. 1.«

8. § 26 a ophæves.

9. § 26 b affattes således:

»§ 26 b. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan investere sine aktiver i helejede dattervirksomheder, som har til formål at tilbyde administrative ydelser, bortset fra formueforvaltning, til

1) pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed,

2) virksomheder etableret i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som driver virksomhed enten som arbejdsmarkedspensionsordning eller som arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse, og som har opnået tilladelse til sådan virksomhed efter nationale bestemmelser fastsat efter fælles europæisk regulering,

3) pensionsordninger, myndigheder og andre udbydere af alderdomssikring, efterløn og lignende med henblik på information til medlemmer, kunder m.v.,

4) pensions-, opsparings- og sikringsordninger etableret af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område eller

5) sammenslutninger af de under nr. 1-3 nævnte virksomheder eller administrationsvirksomheder for aftagere omfattet af nr. 1-4.

Stk. 2. Aktiverne kan ligeledes investeres i helejede dattervirksomheder, som har til formål at levere administrative ydelser til

1) ordninger om udligning af arbejdsgivernes udgifter i forbindelse med barsel,

2) overenskomstbaserede kompetenceudviklings- og uddannelsesfonde og sammenslutninger af sådanne eller

3) administrationsvirksomheder for aftagere omfattet af nr. 1 og 2.

Stk. 3. Aktiverne kan også investeres i helt eller delvist ejede dattervirksomheder, som har til formål at drive finansiel virksomhed, bortset fra forsikringsvirksomhed, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Investering af aktiver direkte eller indirekte i en eller flere virksomheder inden for penge- og realkreditinstitut­virksomhed, omfattet af stk. 3, må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension derved opnår en markedsandel, der overstiger 5 pct. af det pågældende lands samlede udlånsmarked inden for penge- og realkreditinstitutvirksomhed. Tilsvarende må summen af erhvervsudlån og erhvervsrealkreditlån højst udgøre 7,5 pct. af det pågældende lands samlede udlånsmarked inden for erhvervsudlån og erhvervsrealkreditlån.

Stk. 5. Aktiverne kan tillige investeres i helt eller delvist ejede dattervirksomheder, som har til formål

1) at levere ydelser, bortset fra formueforvaltning, til virksomheder etableret i et land inden for Den Europæiske Union, eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som driver virksomhed uden for Danmark, enten som arbejdsmarkedspensionsordning eller som arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse, og som har opnået tilladelse til sådan virksomhed efter nationale bestemmelser fastsat efter fælleseuropæisk regulering, eller at levere ydelser samt yde forsikringsformidling for forsikringsselskaber til disse virksomheder samt de arbejdsgivere og medlemmer, som måtte være omfattet af de arbejdsmarkedspensionsordninger eller arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, som dattervirksomheden i øvrigt leverer ydelser til,

2) at drive forvaltning af alternative investeringsfonde eller

3) at opføre, eje og drive fast ejendom og infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg.

Stk. 6. Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til dattervirksomheder omfattet af stk. 1 og 2, skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.

Stk. 7. Et penge- eller realkreditinstitut, hvori Arbejdsmarkedets Tillægspension direkte eller indirekte har investeret aktiver, jf. stk. 3, må ikke anvende Arbejdsmarkedets Tillægspensions navn og logo i sin markedsføring.«

10. I § 26 c, stk. 2, ændres »§ 26 b, stk. 3, 5, 6, 7 og 11« til: »§ 26 b, stk. 1, 2, 3 og 5«.

11. §§ 26 d-26 i ophæves.

12. § 27, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren eller afskedige en ansat, der er udpeget som nøgleperson efter § 23 a, stk. 4, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis den pågældende efter § 23 a, stk. 1-3, jf. stk. 5, ikke kan bestride stillingen.«

13. § 27, stk. 5, affattes således:

»Finanstilsynet kan endvidere påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren eller en ansat, der er udpeget som nøgleperson efter § 23 a, stk. 4, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at den pågældende ikke opfylder kravene i § 23 a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 5. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.«

14. I § 27 b indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for den information om Arbejdsmarkedets Tillægspensions finansielle situation, som Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indsende til Finanstilsynet, samt for den information, som Arbejdsmarkedets Tillægspension skal offentliggøre.«

15. Efter § 30 indsættes:

»§ 31. Lov om offentlighed i forvaltningen finder ikke anvendelse for investeringsvirksomhed, som udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

16. I § 32, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

17. I § 33, stk. 2, udgår »hæfte eller«.

§ 2

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1490 af 23. december 2014 og § 3 i lov nr. 1531 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »§ 6 g« til: »§ 6 d, stk. 2-4«.

2. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Når der skal indstilles medlemmer efter stk. 1, skal hver organisation indstille både en mand og en kvinde. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de foretrækker, og beskæftigelsesministeren skal følge denne indstilling, medmindre bestyrelsen derved vil få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er beskæftigelsesministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således at bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Beskæftigelsesministeren afgør, hvem af de indstillede, der skal udpeges som medlem af bestyrelsen.

Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan en organisation fravige bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt. Organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.

3. I § 4 a indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. Bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal som led i selskabets virksomhedsstyring, jf. § 4 c, stk. 1, identificere selskabets nøglepersoner og underrette Finanstilsynet herom.

Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for ansatte, der er identificeret som nøglepersoner efter stk. 4.«

4. § 6 affattes således:

»§ 6. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal forvalte de midler, der omfattes af denne lov, således at de berettigede lønmodtageres interesser varetages bedst muligt. Ved midlernes placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest muligt afkast.

Stk. 2. Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om, hvorledes kravene i stk. 1 opfyldes.«

5. §§ 6 a og 6 b ophæves.

6. § 6 c affattes således:

»§ 6 c. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med dattervirksomheder kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan midlerne placeres i dattervirksomheder, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer helt eller delvis, og som har til formål at

1) drive finansiel virksomhed omfattet af lov om finansiel virksomhed, bortset fra forsikringsvirksomhed, jf. dog stk. 3 og 4,

2) drive forvaltning af alternative investeringsfonde,

3) opføre, eje og drive fast ejendom og infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg eller

4) foretage og forvalte investeringer for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 3. Placering af midler direkte eller indirekte i en eller flere virksomheder inden for penge- og realkreditinstitut­virksomhed omfattet af stk. 2, nr. 1, må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond derved opnår en markedsandel, der overstiger 5 pct. af det pågældende lands samlede udlånsmarked inden for penge- og realkreditinstitutvirksomhed. Tilsvarende må summen af erhvervsudlån og erhvervsrealkreditlån højst udgøre 7,5 pct. af det pågældende lands samlede udlånsmarked inden for erhvervsudlån og erhvervsrealkreditlån.

Stk. 4. Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan midlertidigt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal underrette Finanstilsynet herom.

Stk. 5. Et penge- eller realkreditinstitut, hvori Lønmodtagernes Dyrtidsfond direkte eller indirekte har placeret midler, jf. stk. 2, nr. 1, må ikke anvende Lønmodtagernes Dyrtidsfonds navn og logo i sin markedsføring.«

7. § 6 d affattes således:

»§ 6 d. Bestyrelsen kan oprette investeringspuljer og tilbyde lønmodtagere, at indeståender på den enkelte lønmodtagers konto kan placeres heri.

Stk. 2. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds resultat for den foregående måned tilskrives de enkelte berettigede lønmodtageres konti i forhold til deres andel i formuen hensat til medlemmerne, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Resultat fra investeringspuljer for den foregående måned tilskrives de enkelte berettigede lønmodtageres konti i forhold til deres andel i de respektive investeringspuljers formue hensat til medlemmerne, samt ved hvert puljevalg.

Stk. 4. Ved udbetalinger til de berettigede lønmodtageres konti tilskrives resultater fra tidspunktet for seneste tilskrivning.

Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for investeringspuljer.«

8. §§ 6 e-6 j og 7 ophæves.

9. § 10, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren eller afskedige en ansat, der er udpeget som nøgleperson efter § 4 a, stk. 4, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis den pågældende efter § 4 a, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.«

10. I § 10, stk. 5, indsættes efter »direktøren«: »eller en ansat, der er udpeget som nøgleperson efter § 4 a, stk. 4«, og »§ 4 a, stk. 2, nr. 1« ændres til: »§ 4 a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 5«.

11. I § 10, stk. 8, 1. pkt., udgår »henholdsvis finansministeren, afhængigt af hvem det pågældende bestyrelsesmedlem er udpeget af«, og i 2. pkt. udgår »henholdsvis finansministeren«.

12. I § 10 b indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for den information om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds finansielle situation, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal indsende til Finanstilsynet, samt for den information, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal offentliggøre.«

13. Efter § 10 l indsættes i kapitel 5 a:

»§ 10 m. Lov om offentlighed i forvaltningen finder ikke anvendelse for investeringsvirksomhed, som udøves af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.«

§ 3

I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, nr. 4, indsættes efter »§§ 6 a«: », 6 b«.

2. Efter § 6 a indsættes:

»§ 6 b. § 6 a finder tilsvarende anvendelse for Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds tilførsel af ejendomme til et 100 pct. ejet datterselskab, jf. dog stk. 2. Der skal ved anmeldelsen til tinglysning afgives en erklæring om, at ændringen er omfattet af 1. pkt.

Stk. 2. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ejerskab til et datterselskab, som har fået tilført ejendomme, jf. stk. 1, nedbringes til mindre end 100 pct., uden at samtlige de efter stk. 1 tilførte ejendomme forinden er afstået mod betaling af tinglysningsafgift efter § 4, udgør afgiften 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget for de tilbageværende, efter stk. 1 tilførte ejendomme. Afgiften beregnes af den for ejendommene senest offentliggjorte ejendomsværdi på tidspunktet for den i 1. pkt. nævnte nedbringelse af ejerskab.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal senest på tidspunktet for den i stk. 2 nævnte nedbringelse af ejerskab lade sig registrere som månedlig betaler hos told- og skatteforvaltningen og skal herefter angive og betale den i stk. 2 nævnte afgift efter § 17. §§ 29-29 b finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om udformningen af erklæringen efter stk. 1.«

3. I § 16, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »til tinglysning eller registrering«: », jf. dog § 6 b, stk. 2.«

§ 4

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lov­bekendt­gørel­se nr. 832 af 7. juli 2015, som ændret ved § 32 i lov nr. 994 af 30. august 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 85 c, stk. 12, 1. pkt., ændres »merværdiafgiftsloven (momsloven)« til: »momsloven«.

2. I § 52 p, stk. 7, ændres »§ 85 c, stk. 8-22,« til: »§ 85 c, stk. 8-24,«.

3. I § 85 c, stk. 10, ændres »og 13« til: »og 14«.

4. I § 85 c indsættes efter stk. 12 som nyt stykke:

»Stk. 13. Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret efter momsloven som følge af køb af varer i Danmark eller inden for det øvrige EU, som er omfattet af § 46, stk. 1, nr. 8-10, i momsloven, kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 12.«

Stk. 13-22 bliver herefter stk. 14-23.

5. I § 85 c, stk. 14, der bliver stk. 15, og stk. 15, 1. pkt., der bliver stk. 16, 1. pkt., ændres »stk. 13« til: »stk. 14«.

6. I § 85 c, stk. 15, 2. pkt., der bliver stk. 16, 2. pkt., ændres »stk. 14,« til: »stk. 15,«.

7. I § 85 c indsættes som stk. 24:

»Stk. 24. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 13, herunder om dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.«

§ 5

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 12. august 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 742 af 1. juni 2015 og § 34 i lov nr. 994 af 30. august 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 66, stk. 3, 1. pkt., ændres »merværdiafgiftsloven (momsloven)« til: »momsloven«.

2. I § 66 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret efter momsloven som følge af køb af varer i Danmark eller inden for det øvrige EU, som er omfattet af § 46, stk. 1, nr. 8-10, i momsloven, kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 3.«

Stk. 4-13 bliver herefter stk. 5-14.

3. I § 66, stk. 5, der bliver stk. 6, og stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

4. I § 66, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »stk. 5,« til: »stk. 6,«.

5. I § 66 indsættes som stk. 15:

»Stk. 15. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 4, herunder om dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.«

§ 6

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015 som ændret ved § 33 i lov nr. 994 af 30. august 2015 og § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 80 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »merværdiafgiftsloven (momsloven)« til: »momsloven«.

2. I § 80 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret efter momsloven som følge af køb af varer i Danmark eller inden for det øvrige EU, som er omfattet af § 46, stk. 1, nr. 8-10, i momsloven, kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 3.«

Stk. 4-13 bliver herefter stk. 5-14.

3. I § 80 a, stk. 5, der bliver stk. 6, og stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

4. I § 80 a, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »stk. 5,« til: »stk. 6,«.

5. I § 80 a indsættes som stk. 15:

»Stk. 15. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 4, herunder om dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.«

§ 7

I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lov­bekendt­gørel­se nr. 686 af 20. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »merværdiafgiftsloven (momsloven)« til: »momsloven«.

2. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret efter momsloven som følge af køb af varer i Danmark eller inden for det øvrige EU, som er omfattet af § 46, stk. 1, nr. 8-10, i momsloven, kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 1.«

Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.

3. I § 9, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2,« til: »stk. 3,«.

4. I § 9, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., ændres »stk. 3,« til: »stk. 4,«.

5. I § 9 indsættes som stk. 13:

»Stk. 13. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 2, herunder om dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.«

§ 8

I lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 24. august 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 3, 1. pkt., stk. 4, 1. pkt., og stk. 11, 1. pkt., ændres »merværdiafgiftsloven (momsloven)« til: »momsloven«.

2. I § 13, stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 5-16« til: »stk. 5-11 og 13-17«.

3. I § 13 indsættes efter stk. 11 som nyt stykke:

»Stk. 12. Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret efter momsloven som følge af køb af varer i Danmark eller inden for det øvrige EU, som er omfattet af § 46, stk. 1, nr. 8-10, i momsloven, kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 11.«

Stk. 12-21 bliver herefter stk. 13-22.

4. I § 13, stk. 14, 1. pkt., der bliver stk. 15, 1. pkt., ændres »stk. 12,« til: »stk. 13,«.

5. I § 13, stk. 14, 2. pkt., der bliver stk. 15, 2. pkt., ændres »stk. 13,« til: »stk. 14,«.

6. I § 13 indsættes som stk. 23:

»Stk. 23. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 12, herunder om dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.«

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 15, og § 2, nr. 2 og 13, træder i kraft den 1. januar 2016.

§ 10

Stk. 1. §§ 4-8 har virkning for pligt til betaling af finansieringsbidrag, der er indtrådt den 1. juli 2014 eller senere.

Stk. 2. Det er en betingelse for, at der kan gives fritagelse for pligt til at betale finansieringsbidrag, jf. §§ 4-8, for perioden fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016, at der er indgivet ansøgning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension inden den 30. september 2016. Indbetalte bidrag tilbagebetales med det indbetalte beløb.

§ 11

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Hovedformålet med lovforslaget er at harmonisere investeringsreglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond med ændringerne for pensionsvirksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed som følge af implementeringen af Solvens II-direktivet.

Gennemførelsen af Solvens II-direktivet i lov om finansiel virksomhed dækker over gennemførelse af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) samt de ændringer heri, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU af 11. december 2013 (QuickFix 2) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 (Omnibus II).

Tilpasningen af investeringsreglerne indebærer i det væsentligste et krav om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal investere deres aktiver ud fra et prudent person-princip, således at medlemmernes interesser varetages bedst muligt.

Princippet indebærer, at investeringernes løbetid skal være tilpasset Arbejdsmarkedets Tillægspensions forpligtelser og for Lønmodtagernes Dyrtidsfond den forventede løbetid af fondens forvaltning af de opsparede midler, og Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal være i stand til at identificere, forvalte, overvåge, kontrollere og rapportere om risiciene ved investeringerne samt tage hensyn til disse i den samlede vurdering af selskabets egen risiko. Det betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have en passende forståelse for de aktiver, som man investerer i, og til enhver tid være opmærksom på de risici, som man påtager sig ved investeringerne. Forslaget ændrer væsentligt på de nuværende investeringsregler, der i høj grad er baseret på kvantitative begrænsninger i form af en række placerings- og spredningsregler. Med forslaget foreslås de kvantitative begrænsninger ophævet som en konsekvens af indførelsen af prudent person-princippet.

Kravet om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal tilstræbe en opretholdelse af aktivernes realværdi, bibeholdes. Dog tilpasses ordlyden i den øvrige del af bestemmelsen, uden at der hermed er tilsigtet en ændring af bestemmelsens indhold.

Kravet om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal tilstræbe en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest muligt afkast bibeholdes ligeledes. Dog tilpasses ordlyden i den øvrige del af bestemmelsen, uden at der hermed er tilsigtet en ændring af bestemmelsens indhold.

Lovforslaget indeholder desuden en udvidelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds mulighed for at investere i og drive infrastruktur i lighed med forsikringsselskaber samt mulighed for at investere i dattervirksomheder, der har til formål at forvalte alternative investeringsfonde efter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

En yderligere udvidelse vedrører muligheden for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension via en udenlandsk dattervirksomhed kan levere forsikringsformidling og andre ydelser, bortset fra formueforvaltning, til visse udenlandske virksomheder.

Lovforslaget udvider endvidere den personkreds i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som skal leve op til egnetheds- og hæderlighedskrav, til også at omfatte ansatte, der er udpeget som nøglepersoner.

Det foreslås ligeledes, at det i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond bestemmes, at lov om offentlighed i forvaltningen ikke skal finde anvendelse på Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed. Formålet hermed er at sikre fortrolighed omkring Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsaktiviteter, hvorved Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i øvrigt bliver ligestillet med en række andre institutioner og virksomheder, der udøver lignende investeringsvirksomhed, og som allerede er undtaget fra offentlighed.

Lovforslaget indeholder et forslag om, at der i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond - i lighed med lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - indføres regler om, at der skal være en afbalanceret kønsmæssig sammensætning af bestyrelsen.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond er ikke omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a og skal i modsætning til den øvrige pensionssektor også betale den variable tinglysningsafgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen ved f.eks. samling af ejendomme i et ejendomsdatterselskab med henblik på driftsoptimeringer. Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, på samme måde som den øvrige pensionssektor, får mulighed for at flytte ejendomme internt i koncernen uden at skulle betale den variable tinglysningsafgift.

Det foreslås, at de tilbageværende bestemmelser om Særlig Pensionsopsparing ophæves, da disse ikke længere har nogen reel funktion.

Et element i lovforslaget har til formål at sikre, at private virksomheder, der driver virksomhed, som ikke medfører registrering efter momsloven eller lov om lønsumsafgift m.v., ikke utilsigtet bliver forpligtet til at betale bidrag til finansieringen af ATP-bidrag af blandt andet arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og barseldagpenge, når virksomheden bliver omfattet af momsloven i forbindelse med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger (computerchips), spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere.

Ved lov nr. 1637 af 26. december 2013 blev momsloven ændret, således at der med virkning fra 1. juli 2014 blev indført omvendt betalingspligt af moms for virksomheder ved køb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere. Baggrunden for ændringen af momsloven var »at forebygge og mindske statens risiko for tab ved den type af organiseret svig med moms, som kendes som MTIC-svig (Missing Trader Intra-Community fraud), dvs. momskarruselsvig, hvor svindlere søger at udnytte momssystemets regler ved at kombinere indenlandske transaktioner, der pålægges moms, med EU-transaktioner, der er fritaget for moms. Lovforslaget omfatter erhvervsmæssige handler med fem specifikke kategorier af varer - mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere - som i stigende grad i Danmark er blevet genstand for MTIC-svig, og som indtil videre har medført et konstateret tab for den danske stat på 121 mio. kr.«, jf. afsnit 2.2 om »Omvendt betalingspligt for moms ved handel med mobiltelefoner, bærbare computere m.v.« i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om ændring af ligningsloven, momsloven, lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder, selskabsskatteloven og forskellige andre love (LF 47 2013/1).

Ændringen betyder, at det er den virksomhed, som køber de nævnte objekter, som bliver momspligtig. Ændringen indebærer også som afledt konsekvens, at virksomheder, der ikke er omfattet af momsloven eller lønsumsafgiftsloven på grund af deres aktiviteter, og som derfor ikke hidtil har været forpligtet til at betale finansieringsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Garantifond, får pligt til betaling af finansieringsbidrag, når de omfattes af momsloven ved indkøb af mobiltelefoner, bærbare computere m.v.

Dette gør sig gældende for f.eks. private grundskoler, friskoler og private museer. For ikke utilsigtet at belaste disse institutioner økonomisk foreslås det, at der indføres en mulighed for at undtage disse fra pligten til at betale finansieringsbidraget.

Forslaget vedrørende finansieringsbidraget indebærer en række mindre ændringer i de love, der omhandler de ydelser og ordninger, som finansieringsbidraget vedrører. Derfor foreslås der ændringer i lov om arbejdsløshedsforsikring, lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Derudover foreslås enkelte ændringer af teknisk karakter.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Investeringsregler

2.1.1. Gældende ret

De gældende investeringsregler i kapitel 8 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension sikrer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension anbringer sin kapital til gavn for medlemmerne. Investeringsreglerne har deres baggrund i en harmonisering i 2004 med investeringsreglerne for pensionsvirksomheder og indeholder generelle principper om investeringspolitik, en udtømmende liste over tilladte aktiver samt minimumskrav til investeringernes spredning og diversificering.

Reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter både kvalitative og kvantitative begrænsninger. Af de kvalitative begrænsninger fremgår, at kapitalen skal anbringes på en hensigtsmæssig og for medlemmerne tjenlig måde, således at der er betryggende sikkerhed for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser. Ligeledes skal der ved midlernes anbringelse tilstræbes en opretholdelse af midlernes realværdi.

Det fremgår af de kvantitative begrænsninger, at aktiverne skal investeres i bestemte aktivkategorier og efter nogle nærmere fastsatte procentuelle grænser for spredning på aktivkategorier og enkelte virksomheder.

Det er bestyrelsens ansvar, at midlerne anbringes i overensstemmelse med reglerne og med betryggende sikkerhed for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan opfylde sine forpligtelser. Bestyrelsen skal fastsætte konkrete grænser for den daglige ledelses adgang til at placere midlerne, jf. bekendtgørelse om ledelse og styring af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

De gældende investeringsregler i kapitel 4 i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond sikrer, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond forvalter de indbetalte midler således, at de bliver til størst mulig gavn for de berettigede lønmodtagere. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond er baggrunden tilsvarende en harmonisering i 2004 med investeringsreglerne for pensionsvirksomheder. Disse regler indeholder generelle principper om investeringspolitik, en udtømmende liste over tilladte aktiver samt minimumskrav til investeringernes spredning og diversificering.

Reglerne i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond fastsætter både kvalitative og kvantitative begrænsninger. Af de kvalitative begrænsninger fremgår, at midlerne skal forvaltes således, at de bliver til størst mulig gavn for de berettigede lønmodtagere. Ved midlernes placering skal der endvidere tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest muligt afkast.

De kvantitative begrænsninger medfører, at midlerne skal investeres i bestemte aktivkategorier og efter nogle nærmere fastsatte procentuelle grænser for spredning på aktivkategorier og enkelte virksomheder.

Det er bestyrelsens ansvar, at midlerne anbringes i overensstemmelse med reglerne og med betryggende sikkerhed. Bestyrelsen skal fastsætte konkrete grænser for den daglige ledelses adgang til at placere midlerne, jf. bekendtgørelse om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

2.1.2. Baggrunden for forslaget

Med gennemførelsen af Solvens II-direktivet i lov om finansiel virksomhed er investeringsreglerne for forsikringsselskaber ændret. Placerings- og spredningsreglerne er udgået, og i stedet er indført prudent person-princippet fra Solvens II-direktivets artikel 132, som er et overordnet princip for forsikringsselskabernes forvaltning af aktiver, hvorefter disse selskaber skal investere deres aktiver således, at forsikringstagerens og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond er ikke underlagt reglerne i lov om finansiel virksomhed og er dermed ikke omfattet af gennemførelsen af Solvens II-direktivet. Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond har imidlertid i mere end ti år investeret ud fra investeringsregler svarende til dem, som gælder for forsikringsselskaber, hvilket fortsat bør være tilfældet.

2.1.3. Forslagets indhold

Med forslaget foreslås det at ophæve de eksisterende investeringsregler i ATP-lovens §§ 26-26 i og LD-lovens

§§ 6 b-6 j, og i stedet indføre et prudent person-princip, svarende til princippet i § 158 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter aktiverne skal investeres på en sådan måde, at medlemmernes interesser varetages bedst muligt.

Det overordnede formål med de foreslåede investeringsregler er således fortsat at sikre medlemmernes interesser bedst muligt, dog ikke gennem de kvantitative grænser, som de gældende investeringsregler opstiller. Det foreslås i stedet, at reglerne udformes således, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal investere deres aktiver, således at medlemmernes og de berettigede lønmodtageres interesser varetages bedst muligt.

Med ophævelse af de nuværende kvantitative begrænsninger vil der blive et øget fokus på Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringspolitik. Finanstilsynet vil fortsat skulle føre tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensions- og investeringsvirksomhed og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed, herunder nu også vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt aktiverne investeres i overensstemmelse med prudent person-princippet.

I tilknytning hertil foreslås det at bemyndige Finanstilsynet til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte nærmere regler herom.

2.2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds drift af anden virksomhed

2.2.1. Gældende ret

De gældende regler i § 26 b, stk. 3-11, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og i § 6 b, stk. 2-6, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond giver Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond mulighed for også at investere deres aktiver i dattervirksomheder, der driver anden virksomhed.

De gældende regler omfatter blandt andet mulighed for at investere i dattervirksomheder, der driver finansiel virksomhed, bortset fra forsikringsvirksomhed, og svarer med visse konkrete begrænsninger til de muligheder, som forsikringsselskaber har.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond har også mulighed for at investere deres aktiver i ejendomme, herunder via dattervirksomheder, og drive den virksomhed, der er forbundet med ejendomsinvesteringer.

2.2.2. Baggrunden for forslaget

Forbedringer af infrastrukturen fremhæves ofte som en måde at fremme den økonomiske udvikling på i et land, en region, kommune eller by. Hertil skal lægges gevinsten ved, at landets borgere og samfundet som helhed opnår en ikke uvæsentlig tidsbesparelse ved en velfungerende infrastruktur. Der er derfor et ønske fra pensionsvirksomhederne om at kunne fremme investeringer i infrastruktur. Det foreslås derfor, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i lighed med et tilsvarende forslag for forsikringsselskaber, jf. § 2, nr. 2, i lovforslag L 154 til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om pantebrevsselskaber, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og forskellige andre love, får mulighed for at foretage investeringer i og drive infrastruktur.

Ved implementering af direktivet for forvaltere af alternative investeringsfonde (AIFM-direktivet) i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, er der opstået en ny type virksomhed, som skal have tilladelse af og er under tilsyn af Finanstilsynet, de såkaldte FAIF'ere. Med henblik på at sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan organisere deres investeringer mest hensigtsmæssigt, er der behov for, at begge via dattervirksomheder - etableret som FAIF'ere - kan forvalte alternative investeringsfonde i lighed med muligheden for i øvrigt at kunne drive finansiel virksomhed. Herved sikres, at en række af Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds eksisterende og fremtidige investeringer kan ske som investeringer i alternative investeringsfonde.

2.2.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond får mulighed for at investere i dattervirksomheder, der har til formål at opføre, eje og drive fast ejendom og infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg. Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds muligheder for at investere i fast ejendom og infrastruktur vil dermed betyde, at begge lovbaserede ordninger får samme rammevilkår som forsikringsselskaber. Det foreslås derudover, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond får mulighed for via en dattervirksomhed at etablere sig som forvalter af alternative investeringsfonde i lighed med muligheden for i øvrigt at kunne drive finansiel virksomhed. Endelig foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension får mulighed for via en udenlandsk dattervirksomhed at levere forsikringsformidling og andre ydelser, bortset fra formueforvaltning, til visse udenlandske virksomheder.

2.3. Indberetning og offentliggørelse

2.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond give Finanstilsynet de oplysninger, som skønnes nødvendige for tilsynets virksomhed.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal ligeledes efter de gældende regler offentliggøre finansiel information efter reglerne for regnskabsaflæggelse.

2.3.2. Baggrunden for forslaget

Det fremgår af Solvens II-direktivet, at tilsynsmyndighederne skal kunne indhente de oplysninger fra forsikringsselskaber om deres solvens og finansielle situation, der er nødvendige for tilsynet. Endvidere fremgår det, at forsikringsselskaber af hensyn til gennemsigtigheden mindst én gang årligt skal offentliggøre væsentlige oplysninger om deres solvens og finansielle situation. Disse krav er gennemført i forhold til forsikringsselskaberne ved ændringen af lov om finansiel virksomhed, dels gennem et krav om, at forsikringsselskaberne skal udarbejde to rapporter årligt, hvoraf én rapport er til offentliggørelse om selskabets solvens og finansielle situation, og én rapport er til Finanstilsynet, dels i en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om indholdet af rapporterne om solvens og finansiel situation.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond er som nævnt ovenfor ikke underlagt reglerne i lov om finansiel virksomhed, og er dermed ikke omfattet af gennemførelsen af Solvens II-direktivet. Som en del af Finanstilsynets tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds pensions- og investerings­virksomhed vil det imidlertid være naturligt og hensigtsmæssigt, at der stilles lignende krav til Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds rapportering og offentliggørelse om deres finansielle situation, dog tilpasset deres særlige forhold, herunder at de ikke er underlagt de kapital- og solvenskrav, som gælder for kommercielle forsikringsselskaber.

2.3.3. Forslagets indhold

Med forslaget bemyndiges Finanstilsynet til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte nærmere regler for den information om Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds finansielle situation, som dels skal indsendes til Finanstilsynet, dels skal offentliggøres. Ved udnyttelse af bemyndigelsen skal der tages højde for Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige forhold, og kravene vil blandt andet afspejle, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke er underlagt kapitalkrav eller rapporteringskrav til EU, ligesom der vil skulle tages hensyn til allerede gældende forpligtelser om rapportering og offentliggørelse.

Om bekendtgørelsens nærmere indhold henvises til lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 14, og § 2, nr. 12.

2.4. Egnethed og hæderlighed

2.4.1. Gældende ret

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond indeholder i dag regler, som stiller krav til medlemmer af bestyrelsen og direktionen i relation til egnethed og hæderlighed, jf. § 23 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og § 4 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Ifølge disse regler skal medlemmer af bestyrelsen og direktionen i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond til enhver tid have fyldestgørende erfaring til at udøve deres hverv eller varetage deres stillinger. Hertil kommer, at ledelsesmedlemmer ikke må være straffet for overtrædelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, straffeloven eller den finansielle lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at stillingen eller hvervet ikke kan varetages på betryggende vis. Ledelsesmedlemmer må heller ikke have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering. Endvidere må ledelsesmedlemmer ikke have påført Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond tab eller risiko for tab eller have udvist en adfærd, der giver grundlag for at antage, at den pågældende ikke kan varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig vis. Endelig indebærer de gældende regler, at der også kan gribes ind over for personer, der ikke længere lever op til kravene og dermed medvirker til at forringe tilliden til den finansielle sektor.

I § 27, stk. 4-9, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og i § 10, stk. 4-9, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond findes der endvidere regler om, at Finanstilsynet med underretning af beskæftigelsesministeren kan påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren, hvis den pågældende ikke længere lever op til hæderlighedskravene, herunder regler der sikrer, at direktøren har adgang til at få en domstolsprø­velse af, om indgrebet er berettiget og proportionalt.

Som følge af Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige regler for udpegning af medlemmer til bestyrelsen kan Finanstilsynet efter henholdsvis § 27, stk. 8, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og § 10, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond underrette beskæftigelsesministeren, hvis et bestyrelsesmedlem ikke lever op til hæderlighedskravene. Derefter træffer beskæftigelsesministeren afgørelse om, hvorvidt bestyrelsesmedlemmet fortsat kan bestride sit hverv.

2.4.2 Baggrunden for forslaget

Efter de gældende regler i § 23 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og § 4 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond er det alene medlemmer af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond og disses direktører, der skal vurderes af Finanstilsynet. Dette skyldes, at det er ledelsen i form af bestyrelsen og direktøren, der har ansvaret for strategien og ledelsen af virksomheden. Det er derfor afgørende, at denne personkreds er egnet og hæderlig.

Med gennemførelsen af Solvens II-direktivet i lov om finansiel virksomhed udvides den personkreds i større pensionsvirksomheder, der skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet, til også at omfatte nøglepersoner i virksomheden, herunder til personer, der faktisk driver virksomheden. Herved sikres det også formelt, at disse personer er hæderlige og egnede til at varetage deres stillinger, samt at der kan gribes ind over for dem, som ikke længere lever op til kravene.

2.4.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at egnetheds- og hæderlighedsreglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov Lønmodtagernes Dyrtidsfond udvides til at omfatte ansatte, der er udpeget som nøglepersoner.

Nøglepersoner varetager funktioner, som er vigtige og afgørende for virksomhedernes drift. I gruppe 1-forsikringsselskaber vil de ansvarlige for risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen, intern auditfunktionen og aktuarfunktionen blive anset for nøglepersoner, når Solvens II-direktivet er implementeret.

De personer, som vil skulle udpeges og registreres som nøglepersoner, vil dels være ansatte, der er en del af den faktiske ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, dels ansatte, der er øverst ansvarlige for en nøglefunktion i pensions- og investeringsvirksomheden.

Risikostyringsfunktion, compliancefunktion, intern auditfunktion og aktuarfunktion vil altid i Arbejdsmarkedets Tillægspension anses for nøglefunktioner, men der kan også være tale om andre funktioner.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond har ikke en aktuarfunktion, da Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke har forsikringsmæssige forpligtelser. Der er efter de gældende regler heller ikke krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal oprette en risikostyringsfunktion, compliancefunktion eller intern auditfunktion.

Da der allerede findes regler om risikostyring og compliance i bekendtgørelse om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, anses det på denne baggrund ikke for nødvendigt at oprette særskilte funktioner til varetagelse af risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen og intern auditfunktionen. De gældende regler om risikostyring og compliance i bekendtgørelse om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil derfor blive opretholdt, svarende til reglerne for forsikringsselskaber, der ikke er gruppe 1-forsikringsselskaber (gruppe 2-forsikringsselskaber), idet Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke ville opfylde kriterierne for at være et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond var et forsikringsselskab.

Samtidig med udvidelsen af personkredsen får Finanstilsynet hjemmel til at påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte en nøgleperson, hvis personen ikke længere lever op til kravene om egnethed og hæderlighed.

2.5. Offentlighed om investeringsvirksomheden i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond

2.5.1. Gældende ret

Efter såvel den tidligere som den gældende lov om offentlighed i forvaltningen er alle dele af Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds virksomhed omfattet af lovens anvendelsesområde.

Det indebærer, at der kan anmodes om aktindsigt i medfør af offentlighedslovens regler i Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsaktiviteter - i modsætning til lignende aktiviteter i private og visse offentlige virksomheder. Der skal således meddeles aktindsigt, medmindre det efter en konkret vurdering er muligt at undtage dokumenter eller oplysninger med henvisning til de hensyn, der fremgår af offentlighedslovens §§ 19-35.

I praksis har Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i forbindelse med konkrete sager fundet grundlag for at undtage oplysninger fra aktindsigt i investeringsvirksomheden med henvisning til undtagelsesbestemmelser i den tidligere gældende offentlighedslov, som svarer til § 30, nr. 2, og § 33, nr. 3, i den gældende offentlighedslov, med den begrundelse, at der er tale om oplysninger af væsentlig økonomisk betydning for en bestemt virksomhed, samt at det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske interesser, herunder udførelsen af forretningsvirksomhed.

2.5.2. Baggrunden for forslaget

Uanset, at der efter gældende regler kan undtages oplysninger om investeringsvirksomheden, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke give deres samarbejdspartnere en garanti for, at deres oplysninger ikke vil blive udleveret til eksterne parter i forbindelse med en konkret aktindsigtsanmodning. Dermed er Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond stillet væsentligt anderledes end virksomheder, der på lignende vis driver investeringsvirksomhed. En række offentlige virksomheder, som f.eks. Eksportkreditfonden, Vækstfonden og Finansiel Stabilitet, er således undtaget fra offentlighedslovens anvendelsesområde, og andre pensionsinstitutter, der er oprettet på privatretligt grundlag, er ikke omfattet af offentlighedsloven.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds samarbejdspartnere har på dette område et væsentligt behov for at kunne indrette sig i tiltro til, at oplysninger, som videregives til og fra Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond behandles fortroligt og uden risiko for offentliggørelse. Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond mødes ofte - særligt af internationale samarbejdspartnere - med spørgsmål og indsigelser omkring offentlighed i forbindelse med konkrete investeringssager.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond er investorer og aktionærer i en lang række danske og udenlandske virksomheder, og både i forbindelse med overvejelser om fremtidige investeringer, og som led i plejen af den eksisterende investeringsportefølje, er Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i dialog med danske og udenlandske virksomheder, finansieringsinstitutioner, investeringsrådgivere, pengeinstitutter m.v. Som et naturligt led i denne dialog kommer Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i besiddelse af forretnings- og børsfølsom information, herunder information, som kan skade virksomheder økonomisk i forhold til forretningsforbindelser eller konkurrenter, hvis de kommer til offentlighedens kundskab.

Muligheden for at udveksle fortrolige oplysninger mellem danske og udenlandske virksomheder m.fl. er nødvendig for at kunne varetage Arbejdsmarkedets Tillægspensions henholdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfonds - og dermed medlemmernes - økonomiske interesser som investorer bedst muligt. En garanti for beskyttelse af fortrolige oplysninger vil optimere mulighederne for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan få vigtige informationer til brug for bedømmelsen af andre selskabers forhold. Dette vil samtidig styrke mulighederne for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond aktivt kan påvirke selskaberne, herunder til at fastholde fokus på at sikre en kompetent bestyrelse.

Det er således af betydning for Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i lighed med andre professionelle investorer, at sådan information kan stilles til rådighed for samarbejdspartnere i fuld tillid til, at materialet bevarer sin fortrolige karakter. Såfremt samarbejdspartnere ikke kan forvente, at dialogen er og forbliver fortrolig, kan det resultere i, at dialogen ophører eller i sit indhold begrænses. Det kan have negativ betydning for Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds muligheder for at varetage deres opgaver på investeringsområdet på en hensigtsmæssig måde - og på lige vilkår med andre professionelle investorer.

Hensynet til fortrolighed er endvidere afgørende af markedsmæssige hensyn. Såfremt offentligheden får indsigt i grundlaget for Arbejdsmarkedets Tillægspensions påtænkte markedsmæssige ageren, er der en væsentlig risiko for, at andre markedsdeltagere - i lyset af Arbejdsmarkedets Tillægspensions betydelige markedsmæssige størrelse - vil korrigere deres prissætning af relevante værdipapirer. Herved afskæres Arbejdsmarkedets Tillægspension fra at opnå de bedst mulige markedsmæssige forhold i forbindelse med sine investeringer.

Endelig vil en situation, hvor offentligheden har indsigt i Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds dialog med selskaber, indebære risiko for, at selskaberne vil foretrække kapital fra og dermed dialog med investorer, der ikke er underlagt krav om offentlighed i forvaltningen. Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond risikerer dermed som investorer at blive stillet markedsmæssigt væsentligt ringere end andre professionelle investorer.

2.5.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at det i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond bestemmes, at lov om offentlighed i forvaltningen ikke gælder for den virksomhed, der udøves af investeringsvirksomheden i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Formålet hermed er at sikre, at investeringsvirksomheden i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan varetages fortroligt og uden risiko for offentliggørelse. Herved ligestilles Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i øvrigt med andre pensionsselskaber, der ikke er omfattet af offentlighedsloven, og med en række offentlige virksomheder, herunder f.eks. Eksportkreditfonden, Vækstfonden og Finansiel Stabilitet, der udøver sammenlignelig virksomhed.

Det foreslås, at undtagelsen fra offentlighedsloven begrænses til alene at omfatte investeringsvirksomheden i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der varetager al virksomhed relateret til Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds fondsanbringelser, herunder forberedelse af investeringer, udarbejdelse og løbende revision af investeringsstrategi samt beslutning om at foretage konkrete investeringer. Endvidere varetager investeringsvirksomheden al pleje af den eksisterende portefølje, herunder overvågning af investeringer samt vedligeholdelse og afvikling af investeringer.

Tilsvarende hensyn gør sig gældende for Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds dattervirksomheder, som er oprettet på privatretligt grundlag. Dattervirksomhederne er dog ikke omfattet af forslaget, idet de i dag ikke er omfattet af offentlighedslovens regler.

De væsentlige hensyn, der gør sig gældende i relation til Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed, har således en helt særlig karakter på et specifikt område, og forslaget kan derfor gennemføres uden, at der derved brydes med væsentlige principper bag offentlighedsordningen. Ved den foreslåede ændring vil der således ikke ske en indskrænkning af offentlighedslovens anvendelse i relation til øvrige områder, der fortsat vil være omfattet af offentlighedsloven.

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil endvidere fortsat i fuldt omfang være underlagt Beskæftigelsesministeriets og Finanstilsynets tilsyn, som tilfældet er i dag.

Det er ikke hensigten med lovforslaget at begrænse offentlighedens generelle indsigt i Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiviteter. Derimod skal det sikres, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan garantere sine investeringssamarbejdspartnere samme fortrolighed som andre professionelle investorer, herunder pensionskasser, og andre sammenlignelige offentlige selskaber.

2.6. Kønsmæssig sammensætning af bestyrelsen i Lønmod­tager­nes Dyrtidsfond

2.6.1. Gældende ret

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse består af 7 personer. Der er aktuelt ingen regler i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond om den kønsmæssige sammensætning. Derfor finder ligestillingslovens regler direkte anvendelse. Efter ligestillingsloven skal der være en ligelig fordeling af mænd og kvinder i bestyrelsen.

2.6.2. Baggrunden for forslaget

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse har siden etableringen i 1980 bestået af de til enhver tid udpegede 15 lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension samt 6 personer udpeget af finansministeren.

Ved lov nr. 472 af 13. maj 2013 fik Lønmodtagernes Dyrtidsfond en af Arbejdsmarkedets Tillægspension uafhængig bestyrelse bestående af 7 personer. Efter § 25 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension skal bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Der blev imidlertid ikke vedtaget regler om den kønsmæssige sammensætning af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Da bestyrelsen består af 7 personer, og da bestyrelsen blandt andet har demokratisk valgte repræsentanter fra de faglige organisationer, er der et behov for at kunne tage særlige hensyn ved indstilling og udpegning af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond af de samme grunde, som gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

2.6.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at der i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond - i lighed med lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - indføres regler om, at der skal være en afbalanceret kønsmæssig sammensætning af bestyrelsen. Det foreslås, at organisationerne i deres indstillinger angiver, hvem de foretrækker, og beskæftigelsesministeren skal følge denne indstilling, medmindre bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er beskæftigelsesministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således at bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Beskæftigelsesministeren afgør, hvem af de indstillede, der skal udpeges som medlem af bestyrelsen. Dette giver mulighed for, at der i særlige tilfælde kan forekomme mindre forskydninger i balancen mellem mænd og kvinder, såfremt dette skønnes sagligt.

2.7. Tinglysningsafgiftsloven

2.7.1. Gældende ret

Ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom skal der som udgangspunkt betales en fast afgift på 1.660 kr. og en variabel afgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen. I henhold til tinglysningsafgiftslovens § 6 a udgør afgiften dog 1.660 kr. for tinglysning af adkomstændringer ved selskabers fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber. Efter gældende ret er Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a. Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal derfor i forhold til sådanne adkomstændringer også betale den variable tinglysningsafgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen.

2.7.2. Baggrunden for forslaget

Da Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i modsætning til den øvrige pensionssektor også betale den variable tinglysningsafgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen ved f.eks. samling af ejendomme i et ejendomsdatterselskab med henblik på driftsoptimeringer. Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond har som følge heraf afholdt sig fra at foretage sådanne transaktioner.

Ved at ændre tinglysningsafgiftsloven vil Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kun skulle betale den faste afgift på 1.660 kr. ved omstruktureringer ved tilførsel af ejendomme til et 100 pct. ejet datterselskab. Dermed vil Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kunne tilrettelægge deres investeringer på den administrativt mest enkle og hensigtsmæssige måde - på tilsvarende vis som øvrige pensionskasser og selskaber m.v. - uden at skulle betale variabel tinglysningsafgift.

2.7.3. Forslagets indhold

For at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond får mulighed for at lave koncern-interne omstruktureringer på samme vis som øvrige pensionskasser m.v. foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kun skal betale den faste afgift på 1.660 kr. ved tinglysning af adkomstændringer ved tilførsel af ejendomme til et 100 pct. ejet datterselskab. Med forslaget bliver Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke generelt fritaget for den variable afgift ved ejerskifte af fast ejendom, men alene i de tilfælde, hvor de tilfører ejendomme fra moderselskabet til et 100 pct. ejet datterselskab.

Såfremt Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond efterfølgende helt eller delvist afstår sine ejerandele i det modtagne datterselskab, eller selskabet overdrager disse ejendomme til tredjemand, skal der betales variabel tinglysningsafgift på 0,6 pct. Dermed bliver Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene fritaget for den variable tinglysningsafgift i de tilfælde, hvor de tilfører ejendomme fra moderselskabet til et 100 pct. ejet datterselskab.

Ændringen foreslås gennemført ved indførelse af en ny § 6 b i tinglysningsafgiftsloven.

2.8. Ophævelse af bestemmelser om Særlig Pensions­op­sparing

2.8.1. Gældende ret

Ved lov nr. 387 af 25. maj 2009 blev der givet adgang til, at personer med en konto i Særlig Pensionsopsparing kunne anmode om at få deres indestående udbetalt. Ved lov nr. 1263 af 16. december 2009 blev udbetalingsperioden udvidet, således at alle med en konto i Særlig Pensionsopsparing inden den 1. maj 2010 kunne vælge mellem at få indeståendet udbetalt eller flyttet til en ratepensionsordning eller en pensionsordning med løbende udbetalinger. Beløb, som kontohaver ikke havde anmodet om at få udbetalt, eller som et modtagende pensionsinstitut ikke havde anmodet om at få flyttet inden den 1. maj 2010, blev automatisk udbetalt til den berettigede kontohaver.

Indeståender i Særlig Pensionsopsparing, som det ikke havde været muligt at udbetale, blev den 1. oktober 2010 overført til Arbejdsmarkedets Tillægspension til forvaltning. Arbejdsmarkedets Tillægspension indestår herefter for Særlig Pensionsopsparings forpligtelser og foretager den nødvendige administration.

2.8.2. Baggrunden for forslaget

Da krav på de til Arbejdsmarkedets Tillægspension overførte indeståender i Særlig Pensionsopsparing forældes efter 5 år efter § 17 j i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, regnet fra den 30. april 2010, vil krav på indeståender, som kontohaver ikke senest den 30. april 2015 har anmodet om at få udbetalt, blive forældet og tilfalde Arbejdsmarkedets Tillægspension. Herefter anses Særlig Pensionsopsparing for endeligt ophørt, og §§ 17 j og 17 o i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension vil ikke længere have nogen funktion.

2.8.3. Forslagets indhold

På baggrund af Særlig Pensionsopsparings endelige ophør, jf. pkt. 2.8.2, foreslås det, at §§ 17 j og 17 o i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ophæves.

2.9. Finansieringsbidrag

2.9.1. Gældende regler

Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, betale bidrag til finansiering af udgiften til Lønmodtagernes Garantifond og til ATP-bidrag af følgende ydelser:

- Arbejdsløshedsdagpenge (§ 85 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.)

- Midlertidig arbejdsmarkedsydelse (§ 52 p i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.)

- Sygedagpenge (§ 66 i lov om sygedagpenge)

- Barseldagpenge (§ 45 i barselsloven)

- Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb (§ 80 c i lov om aktiv socialpolitik)

- Godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse) (§ 13 i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse)

Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.

Finansieringsbidraget fastsættes en gang årligt på grundlag af et forventet finansieringsbehov til ATP-bidrag af de enkelte ydelser. I finansieringsbidraget indgår også beløb til dækning af Arbejdsmarkedets Tillægspensions administrationsudgifter i forbindelse med beregning og opkrævning af finansieringsbidrag. På baggrund af finansieringsbehovet fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere skal indbetale i forhold til det samlede antal fuldtidsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere i virksomheden.

2.9.2. Baggrunden for forslaget

Indtil 1. juli 2014 skulle virksomheder, der indkøbte mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere fra leverandører her i landet ikke afregne moms af købet, idet momsafgiften blev afregnet af sælgeren. I de tilfælde, hvor virksomheden købte varerne af en leverandør inden for det øvrige EU, var det dog virksomheden, som købte varerne, som skulle afregne moms, såkaldt omvendt momspligt.

Det betød, at en privat virksomhed, som ikke var registreret efter momsloven og som ikke var lønsumsafgiftspligtig, ikke ville blive forpligtet til at betale finansieringsbidrag i forbindelse med køb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere fra leverandører her i landet. Hvis virksomheden derimod købte varerne af en leverandør inden for det øvrige EU, ville virksomheden blive forpligtet til at betale finansieringsbidrag, fordi virksomheden ved købet vil blive registreret efter momsloven.

Ved lov nr. 1637 af 26. december 2013 blev momsloven ændret, således at der med virkning fra 1. juli 2014 blev indført omvendt betalingspligt af moms for virksomheder ved køb her i landet af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere. Baggrunden for ændringen af momsloven var »at forebygge og mindske statens risiko for tab ved den type af organiseret svig med moms, som kendes som MTIC-svig (Missing Trader Intra-Community fraud), dvs. momskarruselsvig, hvor svindlere søger at udnytte momssystemets regler ved at kombinere indenlandske transaktioner, der pålægges moms, med EU-transaktioner, der er fritaget for moms.«

Den omvendte momspligt gælder dog ikke, hvis købet sker fra en leverandør, hvis afsætning af de pågældende produkter udelukkende eller overvejende sker til private forbrugere. I de tilfælde er det fortsat sælgeren, der afregner moms.

Ændringen af momsloven betyder med andre ord, at det er den virksomhed, som køber de nævnte objekter, som bliver momspligtig. Ændringen indebærer også som afledt konsekvens, at virksomheder, der ikke er omfattet af momsloven eller lønsumsafgiftsloven på grund af deres aktiviteter, og som derfor ikke hidtil har været forpligtet til at betale finansieringsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Garantifond, får pligt til betaling af finansieringsbidrag, når de omfattes af momsloven ved indkøb af mobiltelefoner, bærbare computere m.v.

Dette har medført en udvidelse af kredsen af finansieringsbidragspligtige virksomheder og institutioner til også at omfatte blandt andet en række private grundskoler, friskoler og private museer. Det har ikke været hensigten, at der skulle ændres på kredsen af finansieringsbidragspligtige, selvom reglerne om momspligtige ændres, for så vidt angår køb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere også fra leverandører her i landet.

2.9.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at der indsættes en mulighed for efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension at blive fritaget for at betale finansieringsbidrag. Formålet er så vidt muligt at bringe kredsen af finansieringsbidragspligtige virksomheder tilbage til den, der var gældende før 1. juli 2014. Målgruppen for fritagelsesmuligheden er de virksomheder, der alene registreres efter momsloven som følge af omvendt momspligt ved indkøb af varer, som er omfattet af momslovens § 46, stk. 1, nr. 8-10 (mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er eller bærbare computere), og som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v. Det foreslås, at det ikke er en betingelse, at varerne er indkøbt fra en leverandør i Danmark, men at muligheden for fritagelse også omfatter tilfælde, hvor varerne er indkøbt fra en leverandør inden for det øvrige EU.

Hvis virksomheden af andre årsager bliver registreret efter momsloven, bortfalder muligheden for fritagelse fra at betale finansieringsbidrag.

Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ansøgning om fritagelse fra finansieringsbidragspligt, herunder om dokumentation, tilbagebetaling af bidrag m.v.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at dokumentation for, at man er omfattet af muligheden for dispensation, skal ske i form af en erklæring fra virksomhedens revisor. I erklæringen skal det attesteres, at virksomheden alene er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobiltelefoner, bærbare computere m.v.

Som følge af, at reglerne om momspligt ved indkøb af mobiltelefoner, bærbare computere m.v. er trådt i kraft den 1. juli 2014, vil virksomheder, der i øvrigt er undtaget fra momspligt og lønsumsafgiftspligt, inden de foreslåede reglers ikrafttræden den 1. juli 2016, blive omfattet af reglerne om betaling af finansieringsbidrag. Som følge af den tidsmæssige placering af beregningsperioderne, jf. bekendtgørelse nr. 1417 af 16. december 2014 om beregning af finansieringsbidrag, vedrører perioden fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 således 2., 3. og 4. kvartal 2014, hele 2015 samt 1. og 2. kvartal 2016.

Det foreslås, at de berørte virksomheder, som er blevet opkrævet og har betalt bidrag for 2., 3. og 4. kvartal 2014, hele 2015 og 1. og 2. kvartal 2016 alene som følge af, at de er blevet omfattet af reglerne om momspligt ved indkøb af mobiltelefoner, bærbare computere m.v., kan få tilbagebetalt bidragene efter ansøgning, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension imødekommer deres anmodning om dispensation. Det foreslås i den forbindelse, at det er en betingelse for tilbagebetaling af bidragene for disse perioder, at anmodning om dispensation er modtaget af Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 30. september 2016. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til overgangsreglerne i lovforslagets § 10.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4-8 og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Den del af lovforslaget, der omhandler finansieringsbidraget, vil medføre en mindre forøgelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration i forbindelse med opkrævning af finansieringsbidrag. Det vurderes, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions forøgelse af de administrative opgaver ved behandling af ansøgning om fritagelse for betaling af finansieringsbidrag vil betyde en forøgelse af administrationsomkostningerne på under 1 mio. kr. årligt. Denne forøgelse vil blive dækket gennem en forhøjelse af finansieringsbidraget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget vil, som følge af Arbejdsmarkedets Tillægspensions forøgede administrative opgaver, medføre en mindre forøgelse af det finansieringsbidrag, som arbejdsgiverne skal betale. Forhøjelsen skønnes at andrage under 2 kr. pr. lønmodtager.

Den del af lovforslaget, der vedrører en ændring af ting­lys­nings­afgiftsloven, medfører, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond er forpligtet til at tilmelde sig som månedlig betaler hos SKAT via storkundeordningen i forbindelse med afregninger af tinglysningsafgift, såfremt de efterfølgende vælger at afstå ejerandele i det datterselskab, der oprindeligt fik tilført ejendomme afgiftsfrit. Dette medfører ikke nævneværdige administrative konsekvenser.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Høring

Udkastet til lovforslag har i perioden fra den 18. september 2015 til den 28. september 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, FTF, Akademikerne, DI, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, KL, Danske Regioner, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Forsikring og Pension, Dansk Erhverv, Finansrådet, Dansk Byggeri, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Landsskatteretten, Skatteankestyrelsen, SKAT, Tinglysningsretten, AE, CEPOS, Cevea, Kraka, Danske Advokater, Advokatsamfundet, Danske Boligadvokater, Grundejernes Landsorganisation, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Dansk Aktionærforening, FSR-Danske Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening og SFR Skattefaglig Forening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at indsætte en henvisning til § 66 a i lov om social service, § 2 a, stk. 5, som regulerer indbetaling af ATP-bidrag, når der udbetales tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier. Der er hidtil blevet indbetalt ATP-bidrag for disse personer, men i forbindelse med lov nr. 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven blev der ikke indsat en henvisning i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det findes derfor mest korrekt at indsætte en sådan henvisning - i lighed med de øvrige henvisninger til lov om social service.

Til nr. 2

Det foreslås, at § 9 a, stk. 2, ophæves. Bestemmelsen, som vedrører forhøjelse af tillægspension i forbindelse med udskydelse af tidspunktet for udbetaling, er en overgangsbestemmelse, som ikke længere har betydning.

Til nr. 3

Det foreslås, at §§ 17 j og 17 o, som omhandler SP-ordningen, ophæves. I forbindelse med afviklingen af Særlig Pensionsopsparing blev indeståender, der ikke havde været mulighed for at udbetale, overført til Arbejdsmarkedets Tillægspension den 1. oktober 2010 til forvaltning. Krav på overførte indeståender forældes efter 5 år, jf. § 17 j i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, regnet fra den 30. april 2010. Herefter vil indeståender, som kontohaver ikke senest den 30. april 2015 har anmodet om at få udbetalt, tilfalde Arbejdsmarkedets Tillægspension, og Særlig Pensionsopsparing vil være endeligt ophørt. §§ 17 j og 17 o vil således ikke længere vil have nogen funktion og foreslås derfor ophævet.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring af § 23, stk. 4, er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes en ændret affattelse af § 26 b med ændrede investeringsregler for Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor visse stykker i den gældende § 26 b ophæves, rækkefølgen af stykkerne i bestemmelsen ændres, og mulighederne for investering i dattervirksomheder udvides.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring af § 23, stk. 5, er en konsekvens af, at der i lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes en ændret affattelse af § 26 b med ændrede investeringsregler for Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor visse stykker i den gældende § 26 b ophæves, rækkefølgen af stykkerne i bestemmelsen ændres, og mulighederne for investering i dattervirksomheder udvides.

Til nr. 6

Med den foreslåede indsættelse af § 23 a, stk. 4 og 5, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, får Arbejdsmarkedets Tillægspension som led i selskabets virksomhedsstyring, jf. § 23 b, stk. 1, pligt til at identificere de ansatte, der i kraft af deres stillinger er nøglepersoner i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den foreslåede ændring af § 23 a, stk. 5, stiller krav om egnetheds- og hæderlighedsvurdering af selskabets nøglepersoner. De foreslåede bestemmelser ændrer ikke i kravene til Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse og direktør.

Med forslaget vil der gælde samme krav for Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er indført for gruppe 1-forsikringsselskaber i lov om finansiel virksomhed.

Ved nøglepersoner forstås ansatte, der er udpeget som nøglepersoner efter § 23 a, stk. 4.

Ifølge § 23 b, stk. 1, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension have effektive former for virksomhedsstyring, herunder en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling. Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf. § 23 b, stk. 2. Hjemmelsbestemmelsen er udnyttet med den gældende bekendtgørelse nr. 1578 af 15. december 2010 om ledelse og styring af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ledelsesbekendtgørelsen).

Ledelsesbekendtgørelsen - herunder regler for nøglefunktioner i Arbejdsmarkedets Tillægspension - vil blive revideret, inden loven træder i kraft, svarende til den igangværende revision af ledelsesbekendtgørelsen for forsikringsvirksomheder i forbindelse med gennemførelsen af Solvens II-direktivet. Ved revisionen vil der blive taget hensyn til Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold i den forbindelse, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspensions etableringsgrundlag, organisering, udpegning af bestyrelse, økonomiske grundlag m.v., idet hensigten i øvrigt er at lægge sig tæt op ad reguleringen i den ændrede ledelsesbekendtgørelse for forsikringsvirksomhederne.

De personer, som vil skulle identificeres og registreres som nøglepersoner, vil for det første være de af Arbejdsmarkedets Tillægspensions ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse af pensionsvirksomheden i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det vil være op til Arbejdsmarkedets Tillægspension at identificere og udpege ansatte, der udgør den faktiske ledelse af pensionsvirksomheden i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Hvilke ledende ansatte, som vil skulle anses for nøglepersoner, vil afhænge af pensionsvirksomhedens organisation og aktiviteter, for eksempel personer med særligt ansvar for specifikke investeringsområder.

Dernæst vil ansatte, der er øverst ansvarlige for en nøglefunktion i pensionsvirksomheden i Arbejdsmarkedets Tillægspension, skulle udpeges og registreres som nøglepersoner. Som nøglefunktioner anses funktioner, der er vigtige og afgørende for driften af pensionsvirksomheden i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Organisationen af gruppe 1-forsikringsselskaber, som er omfattet af lov om finansiel virksomhed, vil, udover bestyrelsen og direktionen, skulle omfatte en risikostyringsfunktion, en compliancefunktion, en aktuarfunktion og en intern auditfunktion, og disse funktioner anses i henhold til direktivet altid for nøglefunktioner, der er afgørende for selskabernes drift.

I Arbejdsmarkedets Tillægspension vil risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen, aktuarfunktionen og den interne auditfunktion og de opgaver, som de øverst ansvarlige for disse funktioner skal udføre, blive reguleret i forbindelse med den kommende revision af ledelsesbekendtgørelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension med hjemmel i § 23 b, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Som led i dette arbejde vil det efter forhandling med beskæftigelsesministeren blive fastlagt, hvilke funktioner der skal anses for at være nøglefunktioner i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

I relation til reglerne om udpegning af væsentlige risikotagere medfører det forhold, at en ansat i Arbejdsmarkedets Tillægspension er udpeget som væsentlig risikotager, ikke nødvendigvis, at den pågældende skal identificeres som nøgleperson i medfør af § 23 a, stk. 4. Vurderingen af, om en ansat skal udpeges som væsentlig risikotager og dermed er omfattet af aflønningsreglerne for Arbejdsmarkedets Tillægspension, er en særskilt proces, som ikke er forbundet med kravet om, at nøglepersoner skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved lovens ikrafttræden og herefter løbende skal identificere selskabets nøglepersoner. Ved ændringer i Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold, herunder for eksempel organisationsændringer eller fratrædelser, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension således vurdere, om dette giver anledning til ændringer i vurderingen af, hvem der skal identificeres som nøglepersoner.

§ 23 a, stk. 4, betyder, at det påhviler Arbejdsmarkedets Tillægspension at underrette Finanstilsynet, hvis en ansat, der har været identificeret som nøgleperson, ikke længere varetager stillingen, eksempelvis som følge af, at den pågældende ikke længere opfylder kravene i § 23 a, stk. 1-3. Herved ligestilles Arbejdsmarkedets Tillægspension med gruppe 1-forsikringsselskaber, som ligeledes har pligt til at underrette Finanstilsynet om enhver ændring i kredsen af nøglepersoner, herunder ændringer som følge af, at en nøgleperson ikke længere lever op til egnetheds- og hæderlighedskravene.

Finanstilsynet vil således som udgangspunkt modtage underretning om ændring i kredsen af nøglepersoner identificeret i medfør af § 23 a, stk. 4, når en ansat, der identificeres som ny nøgleperson, i den forbindelse anmoder Finanstilsynet om at blive egnetheds- og hæderlighedsvurderet i henhold til § 23 a, stk. 1-3, jf. stk. 5. Der kan forekomme situationer, hvor eksempelvis en stilling, som hidtil har været varetaget af en nøgleperson, bortfalder eller ikke længere udgør en stilling, som medfører, at den ansatte skal identificeres som nøgleperson i medfør af § 23 a, stk. 4. Derfor indeholder § 23 a, stk. 4, en selvstændig pligt for Arbejdsmarkedets Tillægspension til løbende at underrette Finanstilsynet om ændringer i kredsen af nøglepersoner, herunder en pligt til at underrette Finanstilsynet, såfremt en ansat, der er identificeret som nøgleperson, ikke længere lever op til kravene i

§ 23 a, stk. 1-3. Underretningen vil kunne foretages i forbindelse med, at der anmodes om egnetheds- og hæderlighedsvurdering af den ansatte, der fremover skal varetage stillingen.

Det foreslås at indsætte et nyt § 23 a, stk. 5, således at der fremover gælder et krav om, at udover medlemmer af bestyrelsen og direktøren i Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal også ansatte, der vil blive identificeret som nøglepersoner efter § 23 a, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, opfylde kravene til egnethed og hæderlighed i § 23 a, stk. 1-3. Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 23 a, stk. 4, som stiller krav om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension, som led i selskabets virksomhedsstyring, jf. § 23 b, stk. 1, skal identificere de ansatte, der i kraft af deres stillinger er nøglepersoner i virksomheden.

Med forslaget til § 23 a, stk. 5, bliver nøglepersoner omfattet af de gældende regler om egnethed og hæderlighed for bestyrelse og direktion i § 23 a, stk. 1 og 2, der angiver de forhold, som kan medføre, at en person ikke anses for at have fyldestgørende erfaring og den fornødne hæderlighed. Det kan f.eks. være vanskeligt at have tillid til, at en direktør i Arbejdsmarkedets Tillægspension kan varetage Arbejdsmarkedets Tillægspensions og de berettigede lønmodtageres interesser på betryggende vis, hvis f.eks. direktøren via et selskab, som denne ejer, har påført Arbejdsmarkedets Tillægspension et tab, eller hvis Finanstilsynet gentagne gange må give Arbejdsmarkedets Tillægspension påbud, fordi lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension på væsentlige områder ikke er overholdt, og der dermed er grund til at antage, at direktøren ikke vil varetage sin stilling på forsvarlig måde.

Kravene til egnethed og hæderlighed skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor direktøren tiltræder stillingen, og i hele den periode, hvori den pågældende bestrider stillingen. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem i eller en stilling som direktør for Arbejdsmarkedets Tillægspension, påser Finanstilsynet, om den pågældende opfylder kravene i de relevante bestemmelser.

Finanstilsynet vil i forbindelse med vurderingen af, om direktøren har tilstrækkelig fyldestgørende erfaring og den fornødne hæderlighed, kunne inddrage eventuelle retningslinjer på området fra såvel the European Banking Authority (EBA), European Insurance and Occupational Pensions Authority (EIOPA) og the European Securities and Markets Authority (ESMA), hvor det nærmere beskrives, hvad der forstås ved hæderlighed, integritet og uafhængighed, i det omfang sådanne retningslinjer foreligger, og i det omfang inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions virksomhedstype.

Et medlem af bestyrelsen og direktøren er forpligtet til at meddele Finanstilsynet oplysninger om relevante forhold i forbindelse med deres indtræden i virksomhedens ledelse og efterfølgende, hvis forholdene ændres.

Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen for nøglepersoner vil også blive foretaget af Finanstilsynet og vil ske med udgangspunkt i de krav, som stilles til de opgaver, som nøglepersonen skal udføre, og det område eller den funktion, som nøglepersonen er ansvarlig for.

Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske og praktiske krav en nøgleperson skal opfylde. Dette vil afhænge af, hvilken stilling nøglepersonen skal varetage, og Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensionsvirksomheds særlige forhold og opgaver. I praksis vil Finanstilsynet foretage en vurdering af, om den pågældende har praktisk erfaring med det relevante område, herunder særligt om vedkommende i øvrigt har haft ansættelse inden for pensionsområdet, og hvilken viden og erfaring den pågældende har opnået på baggrund heraf.

Det ligger i egnetheds- og hæderlighedskravene, at den pågældende nøgleperson skal kunne varetage sin stilling på forsvarlig vis. Ved vurderingen af, om en nøgleperson på samme tid kan være øverst ansvarlig for flere nøglefunktioner, skal Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold, organisation og kompleksitet, samt det tidsforbrug, som må antages at være forbundet med stillingen, inddrages. Derudover skal det sikres, at nøglepersonen ikke som den øverst ansvarlige for en nøglefunktion er involveret i udførelsen af opgaver, som denne som den øverst ansvarlige for en anden nøglefunktion skal kontrollere.

Hvis den øverst ansvarlige for risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen eller aktuarfunktionen har andre opgaver, end dem der følger af den funktion, som den pågældende er ansvarlig for, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension foretage betryggende kompenserende foranstaltninger, som kan sikre, at mulige interessekonflikter mellem opgaver knyttet til funktionen og øvrige opgaver håndteres betryggende og på forsvarlig vis. For så vidt angår den interne auditfunktion skal denne være objektiv og uafhængig af selskabets daglige ledelse og de funktioner og aktiviteter, som revideres, og også her vil der i reguleringen blive taget hensyn til den øvrige regulering, som vedrører implementeringen af Solvens II for de finansielle virksomheder.

Konsekvensen af udvidelsen af personkredsen er, at de nøglepersoner, som Arbejdsmarkedets Tillægspension skal udpege i medfør af § 23 a, stk. 4, skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet i forbindelse med deres tiltræden og løbende i forbindelse med varetagelsen af stillingen, jf. § 23 a, stk. 5, jf. stk. 1-4.

Ansatte, der varetager en stilling som nøgleperson i Arbejdsmarkedets Tillægspension ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2016, vil ikke skulle egnetheds- og hæderlighedsvurderes i medfør af § 23 a, stk. 5, jf. stk. 1 og 2. På denne måde sikres det, at disse personer kan fortsætte i deres stillinger, uanset at de på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke opfylder betingelserne. Konsekvensen ville i modsat fald være, at en nøgleperson kunne miste sin stilling i de tilfælde, hvor denne før lovens ikrafttræden er dømt for en strafbar overtrædelse eller gået konkurs, jf. § 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2. Efter lovens ikrafttræden vil Finanstilsynet, jf. forslagets §‌ 1, nr. 12, kunne påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afskedige en nøgleperson, såfremt vedkommende herefter bliver pålagt strafansvar, går konkurs eller i øvrigt ikke opfylder kravene i § 23 a, stk. 1-3. Nøglepersoner er desuden omfattet af oplysningspligten efter § 23 a, stk. 4, efter lovens ikrafttræden.

Hvis en nøgleperson ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, og Finanstilsynet giver Arbejdsmarkedets Tillægspension påbud om at afsætte den pågældende nøgleperson, skal der samtidig ske en vurdering af, om de lovovertrædelser eller den adfærd, der førte til afsættelsen, også medfører, at der skal foretages en fornyet vurdering af, om Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør eller medlemmer af bestyrelsen opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet vil ligeledes skulle vurdere, om påbuddene giver anledning til, at Finanstilsynet skal give meddelelse til beskæftigelsesministeren om vurderingen af et eller flere medlemmer af bestyrelsen, jf. § 27, stk. 8, eller om Arbejdsmarkedets Tillægspension i givet fald også skal påbydes at afsætte direktøren.

Til nr. 7

Det foreslås, at § 26 nyaffattes.

Implementering af Solvens II-direktivet indebærer, at alle pensionsvirksomheder overgår til »prudent person-princippet«. Det indebærer, at de kvantitative investeringsregler bortfalder, og at pensionsvirksomheder skal investere deres aktiver således, at forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt. Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af de gældende investeringsregler og den fremtidige regulering.

Formålet med prudent person-princippet er at sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringsstrategi afspejler det, som medlemmerne er stillet i udsigt. Indførelsen af prudent person-princippet vil indebære et ændret fokus på Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringer og vil indebære, at Finanstilsynet i højere grad end tidligere vil sammenholde Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringsstrategi med de konkrete produkttyper, som virksomheden har, da dette bliver centralt for Finanstilsynets vurdering af, om Arbejdsmarkedets Tillægspension via sine investeringer varetager medlemmernes interesser bedst muligt. Blandt andet vil Finanstilsynet foretage en vurdering af, om Arbejdsmarkedets Tillægspension har fastlagt en hensigtsmæssig investeringsstrategi, der opsætter klare rammer for risikopåtagelsen i de enkelte produkter, sikrer en tilpas grad af risikospredning og forhindrer risici, eksempelvis koncentrationsrisici og likviditetsrisici, der er i modstrid med medlemmernes interesser. Finanstilsynet vil endvidere vurdere, om investeringsstrategien er robust, altså om investeringerne er sammensat således, at investeringsporteføljens forventede værdi er robust over for udsving på de finansielle markeder, og fortsat sikre, at medlemmerne får det, de er stillet i udsigt. Finanstilsynet vil ligeledes se på, om investeringsstrategien og de faktiske investeringer understøtter langsigtede mål frem for mere kortsigtede mål, herunder sikrer det bedst mulige afkast. Endvidere vil de nye regler medføre et øget fokus på den ledelsesmæssige indblanding i og forståelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringer.

Arbejdsmarkedets Tillægspension er ikke underlagt EU-regulering, herunder Solvens II-direktivet. Det foreslås imidlertid at harmonisere investeringsreglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med de nye investeringsregler for alle pensionsvirksomheder med de tilpasninger, der følger af Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold.

Det foreslås således, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal investere sine aktiver ud fra et prudent person-princip, således at medlemmernes interesser varetages bedst muligt. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal være i stand til at identificere, forvalte, overvåge, kontrollere og rapportere om risiciene ved investeringerne samt tage hensyn til disse i den samlede vurdering af selskabets egen risiko og solvens. Det betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have en passende forståelse for de aktiver, der investeres i, og til enhver tid være opmærksom på de risici, som Arbejdsmarkedets Tillægspension påtager sig ved investeringerne.

Prudent person-princippet indebærer endvidere, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have fokus på den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet ved investering af sine aktiver.

Aktiverne skal investeres på en måde, der passer til arten og varigheden af forpligtelserne, således at investeringerne tjener medlemmernes interesser bedst muligt. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal uændret tilstræbe en opretholdelse af aktivernes realværdi.

Prudent person-princippet indebærer ikke, at der stilles krav om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension investerer i bestemte kategorier af aktiver.

Arbejdsmarkedets Tillægspension er ikke underlagt kapitalkrav, givet at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke har nogen egenkapital, og at alle aktiver tilhører medlemmerne. Som følge heraf fastholdes det, at der ikke indføres kapitalkrav for Arbejdsmarkedets Tillægspension uanset harmoniseringen af investeringsreglerne.

Solvens II-direktivet indeholder ikke en nærmere beskrivelse af, hvordan forsikringsselskaberne skal varetage forsikringstagernes og de begunstigedes interesser bedst muligt. For at sikre, at vurderingen heraf foretages ud fra klare ensartede kriterier, bemyndiges Finanstilsynet i lov om finansiel virksomhed til at fastsætte regler for forsikringsselskaberne om, hvorledes forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt.

Det foreslås også for Arbejdsmarkedets Tillægspension, at Finanstilsynet bemyndiges til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte nærmere regler om, hvorledes medlemmernes interesser varetages bedst muligt. Herved sikres, at en tilsvarende vurdering i Arbejdsmarkedets Tillægspension foretages ud fra kriterier svarende til reglerne for større pensionsvirksomheder - dog tilpasset Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold, herunder kravet om at tilstræbe en opretholdelse af aktivernes realværdi.

Til nr. 8

Det foreslås, at § 26 a ophæves som konsekvens af overgangen til et prudent person-princip, hvorefter Arbejdsmarkedets Tillægspension skal investere sine aktiver således, at medlemmernes interesser varetages bedst muligt. Den gældende bestemmelse regulerer en række principper for opgørelsen af aktiverne i forbindelse med de gældende investeringsregler, som foreslås ophævet.

Den tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed er ligeledes ophævet i forbindelse med gennemførelsen af Solvens II-direktivet, hvorefter de tidligere investeringsregler er erstattet af bestemmelser, der indeholder krav om, at forsikringsselskaber skal investere deres aktiver således, at forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt.

Til nr. 9

Det foreslås, at § 26 b nyaffattes, og at §§ 26 d-26 i ophæves.

De bestemmelser, som foreslås ophævet, er en del af de bestemmelser, der regulerer Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringer. Der henvises til punkt 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af de gældende investeringsregler og den fremtidige regulering. Med forslaget til affattelse af § 26 er det foreslået at harmonisere investeringsreglerne for Arbejdsmarkedets Tillægspension med reguleringen i lov om finansiel virksomhed for pensionsvirksomheder, som er en følge af indførelse af prudent person-princippet.

Som konsekvens heraf foreslås det således, at de begrænsninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions muligheder for at investere, som fremgår af den gældende § 26 b, stk. 1, 2 og 11, ophæves.

Indførelse af prudent person-princippet indebærer, at der ikke længere vil være krav om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension investerer i bestemte kategorier af aktiver. Det foreslås derfor, at § 26 b, stk. 1 og 11, ophæves. Stk. 1 omfatter den gældende udtømmende liste af aktiver, hvori Arbejdsmarkedets Tillægspension kan investere sine midler. Det gældende stk. 11 regulerer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved investering i en dattervirksomhed, der har investeret i aktiver omfattet af det gældende stk. 1, ved kvalificeringen af aktiverne kan vælge at indregne de underliggende aktiver i datterselskabet. Uanset forslaget om ophævelse af stk. 11, som en konsekvens af forslaget om at ophæve stk. 1, vil Arbejdsmarkedets Tillægspension imidlertid fortsat kunne indrette sig, som det vurderes mest hensigtsmæssigt og herunder foretage investeringer gennem dattervirksomheder. Er dattervirksomheden ikke helejet, kan dets aktiver indgå til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Det foreslås endvidere at ophæve § 26 b, stk. 2, idet bestemmelsen om lån til arbejdsgivere har mistet sin betydning og ikke er anvendt det seneste tiår.

Forslaget indebærer yderligere, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions muligheder for at drive anden virksomhed opretholdes og udvides til også at omfatte forvaltning af alternative investeringsfonde og drift af infrastruktur, og at der foretages konsekvensrettelser som følge af nyaffattelsen af § ‌26 b, stk. 1 og 2.

Det foreslås at opretholde Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksisterende muligheder for at investere i og drive anden virksomhed i den gældende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet det dog foreslås at affatte de gældende bestemmelser på en mere enkel måde, jf. den foreslåede formulering af stk. 1-4, 6 og 7. Med omskrivningen sker der ikke ændringer i forhold til de gældende bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions adgang til at investere i og drive anden virksomhed.

I en ny bestemmelse i stk. 5 foreslås det at udvide Arbejdsmarkedets Tillægspensions mulighed for at investere i og drive anden virksomhed gennem dattervirksomheder. Ved etablering som dattervirksomhed sikres en økonomisk adskillelse i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige aktiviteter.

Det foreslås således, at Arbejdsmarkedets Tillægspension i stk. 5, nr. 1, i tillæg til de ydelser som er nævnt i stk. 1, får mulighed for via en udenlandsk dattervirksomhed at levere visse yderligere ydelser til de virksomheder, som er omfattet af stk. 1, nr. 2.

Dette omfatter virksomheder i form af arbejdsmarkedspensionsordninger, hvor disse har tilladelse til sådan virksomhed efter nationale bestemmelser fastsat efter fælles europæisk regulering, hvilket i Danmark ville omfatte tværgående pensionskasser, arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber eller kommercielle pensions- og livsforsikringsselskaber med tilsvarende karakteristika svarende til tværgående pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber. Derudover omfatter det virksomheder i form af arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser omfattet af definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41 af 3. juni 2003. Begrebet »arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse« omfatter efter definitionen i direktivet en pensionskasse, der uanset dens juridiske status opererer på et kapitaliseringsgrundlag, og som er oprettet adskilt fra ethvert pensionstegnende firma eller fag med det formål at yde arbejdsmarkedsrelaterede pensioner på grundlag af 1) en individuelt eller kollektivt indgået aftale mellem arbejdsgiver(e) og den/de ansatte eller deres respektive repræsentanter, eller 2) en aftale indgået med selvstændige i overensstemmelse med lovgivningen i hjemlandet og i værtslandet, og hvis aktiviteter er direkte knyttet hertil.

Direktivets henvisning til »hjemlandet« og »værtslandet« sigter til, at aftalen mellem pensionskassen og de selvstændige skal overholde lovgivningen både i det land, hvor pensionskassen har sit hjemsted, og i det land, som regulerer medlemmernes pensionsaftale.

Ved et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, forstås EØS-landene, som p.t. omfatter Island, Norge og Liechtenstein. Ved fælles europæisk regulering forstås Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83 af 5. november 2002 om livsforsikring og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41 af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed, begge med senere ændringer.

Ydelserne vil, i modsætning til ydelser leveret efter stk. 1, kun kunne leveres til virksomheder, der driver virksomhed uden for Danmark. Hermed tydeliggøres, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne udøve konkurrence på det danske marked for ydelser til arbejdsmarkedspensionsordninger og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser.

Der vil være tale om ydelser i form af forvaltning og administration for disse virksomheder, herunder til arbejdsgivere og medlemmer tilknyttet disse virksomheder. Den udenlandske dattervirksomhed vil ikke kunne levere formueforvaltning til disse virksomheder, medmindre dattervirksomheden tillige har tilladelse hertil efter nationale bestemmelser gældende for dattervirksomheden, jf. stk. 3 om tilladelse til at drive finansiel virksomhed, herunder som fondsmæglerselskab.

Det foreslås, at dattervirksomheden tillige vil kunne levere ydelser til de arbejdsgivere og medlemmer, som måtte være omfattet af de virksomheder, hvortil man i øvrigt leverer ydelser. Der vil være tale om ydelser, der er knyttet til forvaltning og administration af virksomhederne og de heri omfattede arbejdsgivere og medlemmer. Der kan f.eks. være tale om levering af digitale løsninger til arbejdsgiverne til håndtering af deres forpligtelser knyttet til pensionsordningerne.

Endelig foreslås det, at dattervirksomheden også kan yde formidling af forsikringer for forsikringsselskaber til de arbejdsgivere og medlemmer, som måtte være omfattet af de virksomheder, hvortil man i øvrigt leverer ydelser. Der kan f.eks. være tale om at formidle livrenteprodukter, livsforsikringer m.v. til disse virksomheder, deres arbejdsgivere og medlemmer, som ikke måtte have et sådant element i den pensionsordning, som de er omfattet af. Der er tale om formidling af forsikringer inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling. For at kunne yde forsikringsformidling vil den udenlandske dattervirksomhed skulle have tilladelse hertil efter nationale bestemmelser fastsat efter fælleseuropæisk regulering gældende for dattervirksomheden.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions salg af ydelser til dattervirksomheden vil skulle ske på markedsbaserede vilkår, jf. § 23, stk. 5.

Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension i stk. 5, nr. 2, får mulighed for via en dattervirksomhed at kunne etablere sig som forvalter af alternative investeringsfonde i lighed med muligheden for i øvrigt at kunne drive finansiel virksomhed.

Ved implementering af direktivet for forvaltere af alternative investeringsfonde (AIFM-direktivet) i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, er der opstået en ny type virksomhed, som skal have tilladelse af og er under tilsyn af Finanstilsynet, de såkaldte FAIF'ere. Eftersom nogle af Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksisterende investeringer, eller investeringer, som Arbejdsmarkedets Tillægspension fremadrettet ønsker at foretage, kan være investeringer i alternative investeringsfonde, er der behov for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan organisere sig mest hensigtsmæssigt og derved via en dattervirksomhed - etableret som en FAIF - kan forvalte disse alternative investeringsfonde i lighed med muligheden for i øvrigt at drive finansiel virksomhed.

Det foreslås endelig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension i stk. 5, nr. 3, får mulighed for at investere i dattervirksomheder, som har til formål at opføre, eje og drive fast ejendom og infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg. Arbejdsmarkedets Tillægspensions mulighed for at investere i fast ejendom og infrastruktur vil dermed blive harmoniseret med den tilsvarende mulighed for forsikringsselskaber.

Arbejdsmarkedets Tillægspension får således mulighed for at opføre, eje og drive infrastruktur udover fast ejendom. Infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg forstås som opførelse, ejerskab og drift af de fysiske anlæg, der er nødvendige for, at samfundet kan fungere. Som fysiske anlæg kan eksempelvis nævnes veje, jernbaner, havne, broer, tunneller, dæmninger, kanaler, kabelnet, fibernet, telefonforbindelser, vandrør, elkabler, fjernvarme m.v.

Infrastrukturinvesteringer er kendetegnet ved en lang tidshorisont, og såvel konstruktion som drift kan outsources. Investeringer i både fast ejendom og infrastruktur er ofte kendetegnet ved obligationslignende karakteristika, hvilket gør investeringerne interessante for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har langsigtede forpligtelser over for medlemmerne.

Til nr. 10

Den foreslåede ændring af § 26 c, stk. 2, er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes en ændret affattelse af § 26 b med ændrede investeringsregler for Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor visse stykker i den gældende § 26 b nyaffattes, rækkefølgen af stykkerne i bestemmelsen ændres, og mulighederne for investering i dattervirksomheder udvides.

Til nr. 11

Som følge af overgang til et prudent person-princip foreslås en række øvrige investeringsregler ophævet. De bestemmelser, som foreslås ophævet, regulerer de kvantitative rammer for Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringer samt Finanstilsynets mulighed for at give dispensation. Prudent person-princippet indebærer ikke, at der stilles krav om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension investerer i bestemte kategorier af aktiver, jf. nr. 9 om den foreslåede ændring af § 26 b.

Til nr. 12

I henhold til den gældende § 27, stk. 4, kan Finanstilsynet påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren, hvis denne efter § 23 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke kan bestride stillingen.

Det foreslås at ændre bestemmelsen således, at Finanstilsynet også får mulighed for at påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afskedige en ansat, der er udpeget som nøgleperson efter § 23 a, stk. 4, hvis den pågældende ikke kan leve op til kravene i § 23 a, stk. 2, jf. stk. 5, og dermed ikke kan bestride stillingen. Bestemmelsen indsættes på baggrund af lovforslagets § 1, nr. 6, der udvider anvendelsesområdet for egnetheds- og hæderlighedsreglerne til også at omfatte ansatte, der er udpeget som nøglepersoner efter § 23 a, stk. 4, og er en konsekvens af, at nøglepersonerne alene kan afsættes af Arbejdsmarkedets Tillægspension selv. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

Med forslaget sikres det, at det er den samme reaktionsmulighed og procedure, der anvendes ved afskedigelse af en nøgleperson, som hvis Finanstilsynet påbyder Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren.

Til nr. 13

Efter den gældende § 27, stk. 5, kan Finanstilsynet påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren, når der rejses tiltale mod denne i en straffesag.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at Finanstilsynet også får mulighed for at påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte en nøgleperson, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at den pågældende ikke opfylder kravene i den foreslåede § 23 a, stk. 2, nr. 1. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at egnetheds- og hæderlighedsreglerne foreslås udvidet til at omfatte ansatte, der er udpeget som nøglepersoner efter § 23 a, stk. 4, jf. stk. 5.

Til nr. 14

For at give Finanstilsynet samme muligheder, som gælder for større pensionsvirksomheder, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 6 i § 27 b, som bemyndiger Finanstilsynet til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte nærmere regler for den information om Arbejdsmarkedets Tillægspensions finansielle situation, som Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indsende til Finanstilsynet og/eller eventuelt skal offentliggøre. Der henvises til punkt 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af reglerne for de større pensionsvirksomheder.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at udstede en ny bekendtgørelse om indberetning til Finanstilsynet og offentliggørelse af oplysninger om Arbejdsmarkedets Tillægspensions finansielle situation.

Ved udnyttelse af bemyndigelsen skal der tages højde for Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold, og kravene vil blandt andet afspejle, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke er underlagt kapitalkrav eller rapporteringskrav til EU, ligesom der vil skulle tages hensyn til allerede gældende forpligtelser om rapportering og offentliggørelse, navnlig de gældende regnskabs- og revisionsregler og reglerne for offentliggørelse af Finanstilsynets reaktioner, inspektioner m.v.

I bekendtgørelsen kan Finanstilsynet blandt andet fastsætte, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indsende oplysninger om sin finansielle situation, hvilket i givet fald vil omfatte de oplysninger, der er nødvendige for, at Finanstilsynet kan bistå beskæftigelsesministeren med at føre tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringsvirksomhed, relevante risici og risikostyring.

Det vil ligeledes kunne fremgå af bekendtgørelsen, at Arbejdsmarkedets Tillægspension årligt skal offentliggøre en rapport om sin finansielle situation. Kravene til rapportens overordnede indhold vil blive nærmere uddybet i bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen vil desuden kunne angive, hvornår Arbejdsmarkedets Tillægspension kan undlade at offentliggøre oplysninger om sin finansielle situation.

Til nr. 15

Med den foreslåede nye bestemmelse i § 31, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringsvirksomhed undtages fra reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen. Investeringsvirksomhed omfatter al virksomhed, som vedrører aktiviteter som forvalter af de midler, der henlægges til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Investeringsvirksomheden dækker alle aktiviteter i forbindelse med investeringsbeslutninger, herunder - men ikke begrænset til - overvejelser om potentielle investeringer, konkrete vurderinger af investeringsforslag, udarbejdelse og løbende revision af investeringsstrategier og beslutninger om konkrete investeringer.

Virksomheden dækker endvidere alle aktiviteter relateret til eksisterende investeringer/fondsanbringelser i form af porteføljepleje, herunder overvågning, deltagelse i porteføljeselskabers bestyrelser og øvrig varetagelse af ejerinteresser eller andre interesser i virksomheder i ind- og udland samt vedligehold og afvikling af investeringer.

Virksomheden dækker også valg af investeringsrådgivere, aftaler med investeringsrådgivere samt instrukser til disse. Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringsvirksomhed omfatter ikke virksomhedens interne administration, herunder personaleforhold, administrative forhold og udbetalingsvirksomhed.

Forslaget omfatter ikke Arbejdsmarkedets Tillægspensions dattervirksomheder, da disse er oprettet på privatretligt grundlag.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.5.

Til nr. 16

Det foreslås, at ordet »hæfte« ændres til »fængsel indtil 4 måneder« i § 32, stk. 1. Straffeformen »hæfte« blev afskaffet i 2001, jf. lov nr. 433 af 31. maj 2000, og formuleringen af bestemmelsen konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Til nr. 17

Det foreslås, at ordene »hæfte eller« udgår, idet straffeformen »hæfte« blev afskaffet i 2001, jf. ovenfor.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at der i § 2, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond henvises til § 6 d, stk. 2-4, i stedet for til § 6 g.

Baggrunden herfor er, at § 6 g om tilskrivning af resultat til lønmodtageres konti ophæves. Samtidig foreslås indført nye regler herom i § 6 d, stk. 2-4.

Til nr. 2

Det foreslås i § 4, stk. 2, at når der indstilles medlemmer til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Bestemmelserne svarer til bestemmelsen i § 25 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de foretrækker, og beskæftigelsesministeren skal følge denne indstilling, medmindre bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er beskæftigelsesministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således at bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Beskæftigelsesministeren afgør, hvem af de indstillede, der skal udpeges som medlem af bestyrelsen.

Bestyrelsen består af 7 personer, hvoraf de fire udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra de faglige organisationer LO, FTF og Akademikerne. For at sikre, at organisationerne har mulighed for at indstille deres demokratisk valgte repræsentanter, er der et behov for at kunne tage særlige hensyn ved indstilling og udpegning af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Forslaget har dermed samme baggrund som de tilsvarende bestemmelser i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der er ikke fundet behov for at indsætte de øvrige regler om antallet af indstillede, der fremgår af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, da kun en enkelt organisation kan indstille 2 personer til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse, og de øvrige kun indstiller en person.

Foreligger der særlige grunde, kan organisationen fravige kravet om indstilling af både en mand og en kvinde. Organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.

Til nr. 3

Det foreslås i § 4, stk. 4, at bestyrelsen som led i virksomhedsstyringen efter § 4 c, stk. 1, pålægges at identificere Lønmodtagernes Dyrtidsfonds nøglepersoner og underrette Finanstilsynet herom. Ifølge § 4 c, stk. 1, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond have effektive former for virksomhedsstyring, herunder en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling. Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf. § 4 c, stk. 2. Hjemmelsbestemmelsen er udnyttet med den gældende bekendtgørelse om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

De personer, som vil skulle udpeges og registreres som nøglepersoner, vil for det første være de af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Det vil være op til Lønmodtagernes Dyrtidsfond at identificere og udpege ansatte, der udgør den faktiske ledelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Hvilke ledende ansatte, som vil skulle anses for nøglepersoner, vil afhænge af en konkret vurdering af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds organisering, jf. nedenfor.

Dernæst vil ansatte, der er øverst ansvarlige for en nøglefunktion i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, skulle udpeges og registreres som nøglepersoner. Som nøglefunktioner anses funktioner, der er vigtige og afgørende for driften af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Gruppe 1-forsikringsselskaber omfattet af lov om finansiel virksomhed vil, ud over en bestyrelse og en direktion, skulle have en risikostyringsfunktion, en compliancefunktion, en aktuarfunktion og en intern auditfunktion, og disse funktioner vil altid blive anset for nøglefunktioner, der er afgørende for selskabernes drift.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond har ikke en aktuarfunktion, da Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke har forsikringsmæssige forpligtelser. Der er efter de gældende regler heller ikke krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal oprette en risikostyringsfunktion, compliancefunktion eller intern audit­funktion.

Da der allerede findes regler om risikostyring og compliance i bekendtgørelse om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, anses det på denne baggrund ikke for nødvendigt at oprette særskilte funktioner til varetagelse af risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen eller intern auditfunktion. De gældende regler om risikostyring og compliance i bekendtgørelsen om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil derfor blive opretholdt, svarende til reglerne for forsikringsselskaber, der ikke er gruppe 1-forsikringsselskaber (gruppe 2-forsikringsselskaber), idet Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke ville opfylde kriterierne for at være et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond var et forsikringsselskab.

Det foreslås i § 4 a, stk. 4, sammenholdt med stk. 5, at udvide den personkreds, som skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes efter lovens § 4 a, til også at omfatte nøglepersoner i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og ikke som hidtil alene bestyrelsesmedlemmer og direktøren.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds nøglepersoner til enhver tid har tilstrækkelig viden, faglige kompetencer og erfaring til at kunne varetage deres stillinger, og at disse personer i øvrigt opfylder kravene om fyldestgørende erfaring og fornøden hæderlighed.

Ved nøglepersoner forstås ansatte, der er udpeget som nøglepersoner efter stk. 4.

Med forslaget til § 4 a, stk. 5, bliver nøglepersoner omfattet af de gældende regler om egnethed og hæderlighed for bestyrelse og direktion i § 4 a, stk. 1 og 2, der angiver de forhold, som kan medføre, at en person ikke anses for at have fyldestgørende erfaring og den fornødne hæderlighed. Det kan f.eks. være vanskeligt at have tillid til, at en direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan varetage Lønmodtagernes Dyrtidsfonds og de berettigede lønmodtageres interesser på betryggende vis, hvis f.eks. vedkommende via et selskab, som vedkommende ejer, har påført Lønmodtagernes Dyrtidsfond et tab, eller hvis Finanstilsynet gentagne gange må give Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud, fordi lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond på væsentlige områder ikke er overholdt, og der dermed er grund til at antage, at direktøren ikke vil varetage sin stilling på forsvarlig måde.

Kravene til egnethed og hæderlighed skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor direktøren tiltræder stillingen, og i hele den periode hvori den pågældende bestrider stillingen. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem i eller en stilling som direktør for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, påser Finanstilsynet, om den pågældende opfylder kravene i de relevante bestemmelser.

Finanstilsynet vil i forbindelse med vurderingen af, om direktøren har tilstrækkelig fyldestgørende erfaring og den fornødne hæderlighed, kunne inddrage eventuelle retningslinjer på området fra såvel the European Banking Authority (EBA), European Insurance and Occupational Pensions Authority (EIOPA) og the European Securities and Markets Authority (ESMA), hvori det nærmere beskrives, hvad der forstås ved hæderlighed, integritet og uafhængighed, i det omfang sådanne retningslinjer foreligger, og i det omfang inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds virksomhedstype.

Et medlem af bestyrelsen og direktøren er forpligtet til at meddele Finanstilsynet oplysninger om relevante forhold i forbindelse med deres indtræden i virksomhedens ledelse og efterfølgende, hvis forholdene ændres.

Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen for nøglepersoner vil - ligesom efter de gældende regler for direktøren og bestyrelsen - blive foretaget af Finanstilsynet og vil ske med udgangspunkt i de krav, som stilles til de opgaver, som nøglepersonen skal udføre, og det område eller den funktion, som nøglepersonen er ansvarlig for.

Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske og praktiske krav en nøgleperson skal opfylde. Dette vil altid afhænge af, hvilken stilling nøglepersonen skal varetage og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds pensionsvirksomheds særlige forhold og opgaver. I praksis vil Finanstilsynet foretage en vurdering af, om den pågældende har praktisk erfaring med det relevante område, herunder særligt om vedkommende i øvrigt har haft ansættelse inden for pensionsområdet, og hvilken viden og erfaring den pågældende har opnået på baggrund heraf.

Det ligger i egnetheds- og hæderlighedskravene, at den pågældende nøgleperson skal kunne varetage sin stilling på forsvarlig vis. Ved vurderingen af, om en nøgleperson på samme tid kan være øverst ansvarlig for flere nøglefunktioner, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfonds organisering og kompleksitet samt det tidsforbrug, som må antages at være forbundet med stillingen, inddrages.

Konsekvensen af udvidelsen af personkredsen er, at de nøglepersoner, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal udpege efter stk. 4, skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet i forbindelse med deres tiltrædelse og løbende i forbindelse med varetagelsen af stillingen, jf. § 4 a, stk. 5.

Ansatte, der varetager en stilling som nøgleperson i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2016, vil ikke skulle egnetheds- og hæderlighedsvurderes i medfør af § 4 a, stk. 5, jf. stk. 3. På denne måde sikres det, at disse personer kan fortsætte i deres stillinger, uanset at de på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke opfylder betingelserne. Konsekvensen ville i modsat fald være, at en nøgleperson kunne miste sin stilling i de tilfælde, hvor denne før lovens ikrafttræden er dømt for en strafbar overtrædelse eller gået konkurs, jf. § 4 a, stk. 2, nr. 1 og 2. Efter lovens ikrafttræden vil Finanstilsynet kunne påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte en nøgleperson, såfremt vedkommende herefter bliver pålagt strafansvar, går konkurs eller i øvrigt ikke opfylder kravene i § 4 a, stk. 2. Nøglepersoner er desuden omfattet af oplysningspligten efter § 4 a, stk. 3, efter lovens ikrafttræden.

Finanstilsynet har efter § 10, stk. 4, jf. forslagets § 2, nr. 9, mulighed for at påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte en nøgleperson omfattet af den foreslåede § 4 a, stk. 4.

Hvis en nøgleperson ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, og Finanstilsynet giver Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud om at afsætte den pågældende nøgleperson, skal der samtidig ske en vurdering af, om de lovovertrædelser eller den adfærd, der førte til afsættelsen, også medfører, at der skal foretages en fornyet vurdering af, om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds direktør eller medlemmer af bestyrelsen opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet vil ligeledes skulle vurdere, om påbuddene giver anledning til, at Finanstilsynet skal give meddelelse til beskæftigelsesministeren om vurderingen af et eller flere medlemmer af bestyrelsen, jf. § 10, stk. 8, eller om Lønmodtagernes Dyrtidsfond i givet fald også skal påbydes at afsætte direktøren.

Til nr. 4

Det foreslås, at § 6 nyaffattes.

Gennemførelsen af Solvens II-direktivet medfører, at alle pensionsvirksomheder overgår til »prudent person-princippet«. Det indebærer, at de kvantitative investeringsregler bortfalder, og at pensionsvirksomheder skal investere deres aktiver således, at forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt. Der henvises til afsnit 2.1. i forslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af de gældende investeringsregler og den fremtidige regulering.

Formålet med prudent person-princippet er at sikre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsstrategi afspejler det, som de berettigede lønmodtagere er stillet i udsigt. Indførelsen af prudent person-princippet vil indebære et ændret fokus på virksomhedens investeringer og vil indebære, at Finanstilsynet i højere grad end tidligere vil sammenholde virksomhedens investeringsstrategi med de konkrete produkttyper, som virksomheden har, da dette bliver centralt for Finanstilsynets vurdering af, om virksomheden via dens investeringer varetager lønmodtagernes interesser bedst muligt. Blandt andet vil Finanstilsynet foretage en vurdering af, om Lønmodtagernes Dyrtidsfond har fastlagt en hensigtsmæssig investeringsstrategi, der opsætter klare rammer for risikopåtagelsen i de enkelte produkter, sikrer en tilpas grad af risikospredning og forhindrer risici, eksempelvis koncentrationsrisici og likviditetsrisici, der er i modstrid med lønmodtagernes interesser. Finanstilsynet vil endvidere vurdere, om investeringsstrategien er robust, altså om investeringerne er sammensat således, at investeringsporteføljens forventede værdi er robust over for udsving på de finansielle markeder og fortsat sikrer, at lønmodtagerne får det, de med rimelighed må forvente. Finanstilsynet vil ligeledes se på, om investeringsstrategien og de faktiske investeringer, i det omfang det er relevant, understøtter langsigtede mål frem for mere kortsigtede mål, herunder sikrer det bedst mulige afkast. Endvidere vil de nye regler medføre et øget fokus på den ledelsesmæssige indblanding i og forståelse af virksomhedens investeringer.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond er ikke underlagt EU-regulering, herunder Solvens II-direktivet. Det foreslås imidlertid, som det er tilfældet efter de gældende regler, at harmonisere investeringsreglerne i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond med de nye investeringsregler for alle pensionsvirksomheder, med de tilpasninger der følger af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige forhold.

Det foreslås således, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal investere sine midler ud fra et prudent person-princip, således at lønmodtagernes interesser varetages bedst muligt. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal være i stand til at identificere, forvalte, overvåge, kontrollere og rapportere om risiciene ved investeringerne. Det betyder, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have en passende forståelse for de aktiver, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i, og til enhver tid være opmærksom på de risici, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond påtager sig ved investeringerne.

Prudent person-princippet indebærer, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have fokus på den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet, ved investering af sine aktiver.

Midlerne skal investeres på en måde, der passer til den forventede løbetid af fondens forvaltning af de opsparede midler. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal uændret tilstræbe betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest muligt afkast.

Prudent person-princippet indebærer ikke, at der stilles krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i bestemte kategorier af aktiver.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond er ikke underlagt kapitalkrav, givet at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke har nogen egenkapital, og at alle aktiver tilhører de berettigede lønmodtagere. Som følge heraf fastholdes det, at der ikke indføres kapitalkrav for Lønmodtagernes Dyrtidsfond uanset harmoniseringen af investeringsreglerne.

Solvens II-direktivet indeholder ikke en nærmere beskrivelse af, hvordan pensionsvirksomhederne skal varetage forsikringstagernes og de begunstigedes interesser bedst muligt, og for at sikre, at vurderingen heraf foretages ud fra klare ensartede kriterier, bliver Finanstilsynet i lov om finansiel virksomhed bemyndiget til at fastsætte regler for pensionsvirksomhederne om, hvorledes forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt.

Det foreslås også for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at Finanstilsynet bemyndiges til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte nærmere regler om, hvorledes lønmodtagernes interesser varetages bedst muligt. Herved sikres, at en tilsvarende vurdering i Lønmodtagernes Dyrtidsfond foretages ud fra kriterier svarende til, hvad der foreslås fastsat for større pensionsvirksomheder - dog tilpasset Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige forhold, herunder kravet om at tilstræbe betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest muligt afkast.

Kravet i den gældende § 6, stk. 2, om, at bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond fastsætter nærmere bestemmelser om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og renterisikoeksponering, foreslås ophævet, da eventuelle regler herom kan medtages i den reviderede bekendtgørelse om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Herved sikres en samlet beskrivelse af de risici, som bestyrelsen skal fastsætte nærmere bestemmelser om, idet der er andre risici end valutakurs- og renterisici, der kan påvirke værdien af de midler, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond forvalter, herunder aktierisici, kreditrisici og operationelle risici.

Til nr. 5

Det foreslås, at § 6 a ophæves som konsekvens af overgangen til prudent person-princippet, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal investere sine aktiver således, at medlemmernes interesser varetages bedst muligt. Den gældende bestemmelse regulerer en række principper for opgørelsen af aktiverne i forbindelse med de gældende investeringsregler, som foreslås ophævet.

Indførelse af prudent person-princippet indebærer, at der ikke længere vil være krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i bestemte kategorier af aktiver. Det foreslås derfor, at § 6 b ophæves. Den tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed er ligeledes ophævet i forbindelse med gennemførelsen af Solvens II-direktivet, hvor de tidligere investeringsregler er erstattet af bestemmelser, der indeholder krav om, at forsikringsselskaber skal investere deres aktiver således, at forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt.

De bestemmelser, der foreslås ophævet, er en del af de bestemmelser, der regulerer Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringer. Der henvises til punkt 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af de gældende investeringsregler og den fremtidige regulering. Med forslaget til § 6 c, jf. forslagets § 2, nr. 6, er det foreslået at harmonisere investeringsreglerne for Lønmodtagernes Dyrtidsfond med reguleringen i lov om finansiel virksomhed for pensionsvirksomheder, som er en følge af indførelse af prudent person-princippet.

Indførelse af prudent person-princippet indebærer, at der ikke længere vil være krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i bestemte kategorier af aktiver. Det foreslås derfor, at § 6 b ophæves. Stk. 1 omfatter den gældende udtømmende liste af aktiver, hvori Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan investere sine midler. Den gældende stk. 6 regulerer, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved investering i en dattervirksomhed, der har investeret i aktiver omfattet af det gældende stk. 1, ved kvalificeringen af aktiverne kan vælge at indregne de underliggende aktiver i datterselskabet. Uanset forslaget om ophævelse af stk. 6, som en konsekvens af forslaget om at ophæve stk. 1, vil Lønmodtagernes Dyrtidsfond imidlertid fortsat kunne indrette sig, som det vurderes mest hensigtsmæssigt og herunder foretage investeringer gennem dattervirksomheder. Er dattervirksomheden ikke helejet, kan dets aktiver indgå til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Bestemmelserne i den gældende § 6 b, stk. 2-5, om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds muligheder for at drive anden virksomhed foreslås indsat som en undtagelse til kravet i § 6 c, stk. 1, om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en enkelt virksomhed ikke må medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med dattervirksomheder kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden.

Der henvises til bemærkningerne til forslaget til den nyaffattede § 6 c, jf. forslagets § 2, nr. 6.

Til nr. 6

Den foreslåede § 6 c regulerer Lønmodtagernes Dyrtidsfonds mulighed for at drive virksomhed og erstatter de gældende §§ 6 b-6 c. Forslaget om indførelsen af prudent person-princippet indebærer, at der ikke længere stilles krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i bestemte kategorier af aktiver. Det foreslås derfor, at reglerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds mulighed for at drive anden virksomhed end hovedvirksomheden indsættes som undtagelser til denne bestemmelse.

Bestemmelsen i den foreslåede § 6 c, stk. 1, svarer til den gældende § 6 c, stk. 1.

Det foreslås i § 6 c, stk. 2, nr. 1, og stk. 3-5, at de gældende bestemmelser om mulighederne for at drive anden virksomhed gennem dattervirksomheder i § 6 b, stk. 2-5, der foreslås ophævet, indsættes som en undtagelse til forbuddet mod at drive anden virksomhed i § 6 c, stk. 1. Forslaget medfører ikke materielle ændringer.

I § 6 c, stk. 2, nr. 2 og 3, foreslås det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds mulighed for at investere i og drive anden virksomhed udvides.

Det foreslås i § 6 c, stk. 2, nr. 2, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond får mulighed for via en dattervirksomhed at kunne etablere sig som forvalter af alternative investeringsfonde i lighed med muligheden for i øvrigt at kunne drive finansiel virksomhed, jf. den gældende § 6 b, stk. 2.

Ved implementering af AIFMD-direktivet er der i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. indført krav om, at forvaltere af alternative investeringsfonde skal have tilladelse fra Finanstilsynet og være undergivet tilsyn af Finanstilsynet. Eftersom nogle af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds eksisterende investeringer, eller investeringer som Lønmodtagernes Dyrtidsfond fremadrettet ønsker at foretage, vil kunne være investeringer i alternative investeringsfonde, er der behov for, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan organisere sig mest hensigtsmæssigt og derved via en dattervirksomhed - etableret som en forvalter af alternative investeringsfonde - kan forvalte disse alternative investeringsfonde i lighed med muligheden for i øvrigt at kunne drive finansiel virksomhed.

Det foreslås derudover, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond i § 6 c, stk. 2, nr. 3, får mulighed for at investere i dattervirksomheder, som har til formål at opføre, eje og drive fast ejendom og infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds mulighed for at investere i fast ejendom og infrastruktur vil dermed blive harmoniseret med den tilsvarende mulighed for forsikringsselskaber.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond får således mulighed for at opføre, eje og drive infrastruktur udover fast ejendom. Infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg forstås som opførelse, ejerskab og drift af de fysiske anlæg, der er nødvendige for, at samfundet kan fungere. Som fysiske anlæg kan eksempelvis nævnes veje, jernbaner, havne, broer, tunneller, dæmninger, kanaler, kabelnet, fibernet, telefonforbindelser, vandrør, elkabler, fjernvarme m.v.

Infrastrukturinvesteringer er kendetegnet ved en lang tidshorisont, og såvel konstruktion som drift kan outsources. Investeringer i både fast ejendom og infrastruktur er ofte kendetegnet ved obligationslignende karakteristika, hvilket gør investeringerne interessante for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

I § 6 c, nr. 4, foreslås det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond som hidtil kan investere i dattervirksomheder, som har til formål at foretage og forvalte investeringer, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond selv kunne foretage, uden at Lønmodtagernes Dyrtidsfond derved får bestemmende indflydelse på de virksomheder, som dattervirksomheden investerer i. Herved videreføres reglen i den gældende lovs § 6 b, stk. 6, i en tilpasset form som følge af indførelsen af prudent person-princippet. Bestemmelsen giver bl.a. Lønmodtagernes Dyrtidsfond mulighed for at fortsat at eje eller investere i helejede eller delejede kapitalforeninger.

I § 6 c, stk. 4, foreslås det, at den gældende regel i lovens § 6 c, stk. 3, videreføres uændret.

Til nr. 7

Den foreslåede § 6 d er en delvis videreførelse af den gældende § 6 f og § 6 g.

Den foreslåede § 6 d, stk. 1, er en videreførelse af den gældende § 6 f, stk. 1. Den gældende § 6 f, stk. 2, ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, da de bestemmelser, bestemmelsen henviser til, foreslås ophævet eller ændret.

Det foreslås i § 6 d, stk. 2, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds resultat minimum én gang månedligt tilskrives de enkelte berettigede lønmodtageres konti i forhold til deres andel i den samlede formue, jf. dog stk. 3, for den del af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds resultat, der hidrører fra investeringspuljer. Endvidere tilpasses bestemmelsen til de begreber, der anvendes i Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport. Den månedlige tilskrivning er i overensstemmelse med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds praksis. Det fremgår af den gældende § 6 g, stk. 1, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds resultat tilskrives ved hvert puljevalg minimum én gang årligt til de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i den samlede formue.

I forslaget til § 6 d, stk. 3, foreslås, at resultat fra investeringspuljer tilskrives ved hvert puljevalg og minimum én gang månedligt til de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i de respektive investeringspuljers formue. Den månedlige tilskrivning er i overensstemmelse med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds praksis.

Den foreslåede § 6 d, stk. 4, svarer til den gældende § 6 g, stk. 3, men ordlyden er præciseret.

Den foreslåede § 6 d, stk. 5, svarer til den gældende § 7, nr. 2.

Til nr. 8

Som følge af overgang til et prudent person-princip foreslås det, at en række øvrige investeringsregler ophæves. De bestemmelser, som foreslås ophævet, regulerer de kvantitative rammer for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringer samt Finanstilsynets mulighed for at give dispensation. Prudent person-princippet indebærer, at der ikke stilles krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i bestemte kategorier af aktiver, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, ovenfor om ophævelse af § 6 a og § 6 b.

Den gældende § 7, nr. 1, vedrører de kvantitative investeringsregler, der foreslås ophævet. Den gældende § 7, nr. 2, der vedrører Finanstilsynets hjemmel til at udstede regler om puljeinvestering, foreslås i lovforslagets § 2, nr. 7, indsat i den foreslåede § 6 d, stk. 5.

Det foreslås derfor, at § 7 ophæves.

Til nr. 9

Efter den gældende § 10, stk. 4, kan Finanstilsynet påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren, hvis denne efter § 4 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke kan bestride stillingen.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, så Finanstilsynet også får mulighed for at påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afskedige en ansat, der er udpeget som nøgleperson efter den foreslåede § 4 a, stk. 4, hvis den pågældende ikke opfylder kravene i § 4 a, stk. 2, og dermed ikke kan bestride stillingen. Bestemmelsen indsættes på baggrund af forslagets § 2, nr. 3, der udvider anvendelsesområdet for egnetheds- og hæderlighedsreglerne til også at omfatte ansatte, der er udpeget som nøglepersoner. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 3.

Med forslaget sikres det, at det er den samme reaktionsmulighed og procedure, der anvendes ved afskedigelse af en nøgleperson, som hvis Finanstilsynet påbyder Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren.

Til nr. 10

Efter den gældende bestemmelse har Finanstilsynet alene mulighed for at påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren i forbindelse med, at der rejses tiltale mod den pågældende i en straffesag. Den foreslåede bestemmelse indebærer en udvidelse af den gældende bestemmelse. Finanstilsynet gives således med forslaget mulighed for herudover at påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte en nøgleperson, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at den pågældende ikke opfylder kravene i § 4 a, stk. 2, nr. 1. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at egnetheds- og hæderlighedsreglerne foreslås udvidet til at omfatte ansatte, der er udpeget som nøglepersoner efter den foreslåede § 4 a, stk. 4, jf. stk. 5.

Til nr. 11

Det foreslås at konsekvensrette bestemmelsen, således at bestemmelsen bringes i overensstemmelse med udpegningsreglerne vedtaget ved lov nr. 472 af 13. maj 2013, hvorefter det alene er beskæftigelsesministeren, der udpeger bestyrelsesmedlemmer.

Til nr. 12

For at give Finanstilsynet de samme muligheder, som gælder for større pensionsvirksomheder, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 6 i § 10 b, som bemyndiger Finanstilsynet til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte nærmere regler for den information om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds finansielle situation, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal indsende til Finanstilsynet og/eller eventuelt skal offentliggøre. Der henvises til punkt 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af reglerne for de større pensionsvirksomheder.

Bemyndigelsen vil kunne blive anvendt til at udstede en ny bekendtgørelse om indberetning til Finanstilsynet og offentliggørelse af oplysninger om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds finansielle situation. Ved vurderingen af, i hvilket omfang bemyndigelsen skal udnyttes, vil Finanstilsynet bl.a. vurdere, om der er behov for offentliggørelse af yderligere oplysninger ud over de oplysninger, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond offentliggør i årsrapporten i henhold til lovens kapitel 5.

Ved en eventuel udnyttelse af bemyndigelsen skal der tages højde for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige forhold, og kravene vil blandt andet afspejle, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke er underlagt kapitalkrav eller rapporteringskrav til EU, ligesom der vil skulle tages hensyn til allerede gældende forpligtelser om rapportering og offentliggørelse, navnlig de gældende regnskabs- og revisionsregler og reglerne for offentliggørelse af Finanstilsynets reaktioner, inspektioner m.v.

I bekendtgørelsen vil Finanstilsynet blandt andet kunne fastsætte, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal indsende oplysninger om sin finansielle situation, hvilket i givet fald vil omfatte de oplysninger, der er nødvendige for, at Finanstilsynet kan bistå beskæftigelsesministeren med at føre tilsyn med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed, relevante risici og risikostyring.

Det vil ligeledes kunne fremgå af bekendtgørelsen, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond årligt skal offentliggøre en rapport om sin finansielle situation. Kravene til rapportens overordnede indhold vil blive nærmere uddybet i bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen vil desuden kunne angive, hvornår Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan undlade at offentliggøre oplysninger om sin finansielle situation.

Til nr. 13

Med den foreslåede nye bestemmelse i § 10 m fastsættes det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed er undtaget fra reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen. Investeringsvirksomhed omfatter al virksomhed, som vedrører aktiviteter som forvalter af de midler, der er henlagt til Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Virksomheden dækker alle aktiviteter i forbindelse med investeringsbeslutninger, herunder, men ikke begrænset til, overvejelser om potentielle investeringer, konkrete vurderinger af investeringsforslag, udarbejdelse og løbende revision af investeringsstrategier og beslutninger om konkrete investeringer.

Virksomheden dækker endvidere alle aktiviteter relateret til eksisterende investeringer/fondsanbringelser i form af porteføljepleje, herunder overvågning, deltagelse i porteføljeselskabers bestyrelser og øvrig varetagelse af ejer-interesser eller andre interesser i virksomheder i ind- og udland samt vedligehold og afvikling af investeringer.

Virksomheden dækker også valg af investeringsrådgivere, aftaler med investeringsrådgivere samt instrukser til disse. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed omfatter ikke virksomhedens interne administration, herunder personaleforhold, administrative forhold og udbetalingsvirksomhed.

Forslaget omfatter ikke Lønmodtagernes Dyrtidsfonds dattervirksomheder, da disse er oprettet på privatretligt grundlag.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.

Til § 3

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af en ny § 6 b. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2. Med den foreslåede henvisning i tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 4, bliver den samtidigt foreslåede indførelse af § 6 b teknisk omfattet af lovens anvendelsesområde.

Med den foreslåede § 6 b bliver tinglysning af adkomstændringer som følge af Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds tilførsel af ejendomme til deres 100 pct. ejede datterselskaber alene pålagt en fast tinglysningsafgift på 1.660 kr. I de tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond efterfølgende ikke længere er eneejere af tidligere nævnte datterselskaber, vil den oprindelige tilførsel af ejendomme til sidstnævnte datterselskaber blive pålagt en variabel tinglysningsafgift på 0,6 pct. af ejendommenes værdi. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond afgiftsmæssigt i relation til tinglysningsafgiftsloven omfattes af den type af juridiske personer (selskaber m.v.), som efter tinglysningsafgiftslovens § 6 a kan gennemføre adkomstændringer som følge af omstruktureringer i form af overførsel af aktiver til et andet selskab, uden at der skal betales variabel afgift på 0,6 procent af ejerskiftesummen, men alene en fast afgift på 1.660 kr. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.

Det foreslås, at der ved tinglysning af en adkomstændring efter den foreslåede § 6 b (alene betaling af afgift på 1.660 kr.) afgives en erklæring i det digitale tinglysningssystem om, at tinglysningen opfylder betingelserne i § 6 b, stk. 1. Forslaget svarer til den allerede gældende bestemmelse i lovens § 6 a.

Udgangspunktet for den i stk. 1 foreslåede afgiftsfrie overførsel af ejendomme fra Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond til et 100 pct. ejet datterselskab fraviges med det foreslåede stk. 2 i de tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond efterfølgende afstår ejerskab i det datterselskab, som oprindeligt har fået tilført ejendommene afgiftsfrit efter stk. 1. Ovennævnte hovedregel i stk. 1 om afgiftsfritagelse vil således i disse tilfælde blive fraveget, hvorefter Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil skulle betale en variabel tinglysningsafgift på 0,6 pct. for den oprindeligt afgiftsfrie overførsel af de nævnte ejendomme til datterselskabet, som er blevet tinglyst ved en adkomstændring. Med den foreslåede bestemmelse vil Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond således alene afgiftsfrit kunne overføre ejendomme til 100 pct. ejede datterselskaber. Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil derimod ikke ud over de ovennævnte tilfælde i forslagets stk. 1 kunne gennemføre en overførsel af ejendommene uden, at dette vil udløse en variabel tinglysningsafgift.

Den foreslåede bestemmelse omfatter både hel og delvis afståelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds 100 pct. ejede datterselskaber. Afståelsen vil f.eks. kunne ske ved, at Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond afstår aktier i det datterselskab, der har fået tilført ejendommene efter den foreslåede stk. 1, eller ved, at datterselskabet f.eks. gennemfører en fusion, fission, omdannelse m.v. Det afgørende er, at Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond med afståelsen mister et 100 pct. ejerskab af selskabet.

Da forudsætningen for den afgiftsfrie tilførsel af ejendomme efter det foreslåede stk. 1 netop er, at Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond har et 100 pct. ejerskab til det datterselskab som får tilført ejendommene, vil denne forudsætning for den oprindelige afgiftsfrie overførsel ikke længere være til stede, når ejerskabet til datterselskabet helt eller delvist afstås. Udgangspunktet om, at tilførslen af ejendommene fra Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond sker afgiftsfrit, er således bortfaldet, hvorefter pligten til at betale variabel afgift for den oprindelige tilførsel af ejendommene til datterselskabet indtræder. Medmindre de oprindeligt tilførte ejendomme til datterselskabet allerede er afstået mod betaling af tinglysningsafgift på tidspunktet for Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds afståelse af ejerskab i datterselskabet, vil den variable tinglysningsafgift på 0,6 pct. blive beregnet af værdien af samtlige ejendomme, der oprindeligt ved tinglyst adkomstændring blev tilført fra Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond til datterselskabet.

Hvis en del af de oprindeligt tilførte ejendomme inden afståelsen af ejerskabet til datterselskabet er blevet afstået mod betaling af tinglysningsafgift efter lovens almindelige regler, beregnes den variable tinglysningsafgift på 0,6 pct. imidlertid alene af værdien af de tilbageværende ejendomme, der oprindeligt efter den foreslåede § 6 b, stk. 1, ved tinglyst adkomstændring blev tilført fra Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond til datterselskabet.

Ved beregning af den variable tinglysningsafgift foreslås det, at ejendommenes værdi opgøres på baggrund af den senest offentliggjorte ejendomsværdi på tidspunktet for de i forslagets stk. 2, 1. pkt., nævnte afståelser af Arbejdsmarkedets Tillægspensions henholdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hele eller delvise ejerskab i det datterselskab, som oprindeligt fik tilført ejendommene afgiftsfrit. Den variable tinglysningsafgift efter stk. 2 er således knyttet op på værdien af de oprindeligt tilførte ejendomme til datterselskabet, dog beregnet på baggrund af ejendommenes værdi på tidspunktet for afståelsen af Arbejdsmarkedets Tillægspensions henholdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ejerandele i datterselskabet efter stk. 1.

Hvis det 100 pct. ejede datterselskab efterfølgende vælger at overdrage de ejendomme, der tidligere afgiftsfrit er blevet tilført disse fra Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond, vil en sådan overdragelse som sagt udløse en variabel tinglysningsafgift efter de almindelige regler i tinglysningsafgiftsloven. Det er i den forbindelse underordnet, hvem datterselskabets efterfølgende overdragelse af ejendommene sker til. Overdragelsen kan således ske til tredjemand uden for Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds koncern såvel som til selskaber, der er koncernforbundne med det datterselskab, som overdrager ejendommene. I begge tilfælde vil overdragelsen udløse en variabel tinglysningsafgift efter de almindelige regler i tinglysningsafgiftsloven, jf. lovens § 4.

Det foreslås med stk. 3, at Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond i forbindelse med den i stk. 2, 1. pkt., nævnte overdragelse af ejerskab skal lade sig registrere hos SKAT til den såkaldte storkundeordning. Ordningen indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond fremover efter lovens almindelige regler i § 17 månedligt skal angive tinglysningsafgift. I forbindelse med de i § 6 b, stk. 2, 1. pkt., nævnte overdragelser, vil Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond således gennem SKAT TastSelv skulle foretage angivelse og betaling af den variable tinglysningsafgift, som overdragelsen efter den foreslåede § ‌6 b, stk. 2, måtte udløse. Da Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond med den foreslåede bestemmelse bliver omfattet af § 17, vil lovens almindelige kontrol- og straffebestemmelser i lovens kapitel 7 og 8, således finde tilsvarende anvendelse som i de tilfælde hvor virksomheder i øvrigt er omfattet af lovens § 17. Med den foreslåede henvisning i sidste punktum til stk. 3 tydeliggøres, at told- og skatteforvaltningens almindelige hjemmel til at foretage kontrol med afgiftsbetalingen efter lovens §§ 29-29 b tilsvarende finder anvendelse i forhold til den afgiftsbetaling, som foreslås indført med § 6 b.

Med stk. 4 foreslås, at skatteministeren administrativt kan fastsætte de nærmere regler om udformningen af den erklæring, som Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal afgive i forbindelse med deres tilførsel af ejendomme til et 100 pct. ejet datterselskab, jf. forslaget til § 6 b, stk. 1. Bemyndigelsen svarer til lovens nuværende § 6 a, 3. pkt., og vil således blive udnyttet til at fastsætte de nærmere regler om de oplysninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond som anmeldere skal afgive i forbindelse med tilførslen af ejendomme til et 100 pct. ejet datterselskab.

Det foreslås derudover, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om angivelse af den variable tinglysningsafgift efter den foreslåede § 6 b, stk. 2. Denne bemyndigelse svarer til lovens nuværende § 17, stk. 2, 3. pkt.

Til nr. 3

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 6 b, stk. 2, indtræder afgiftspligten i forhold til betaling af en variabel afgift på 0,6 pct. først i de tilfælde hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond afstår ejerskab i det datterselskab, som oprindeligt har fået tilført ejendommene afgiftsfrit efter den foreslåede § 6 b, stk. 1. Da den variable afgift efter den foreslåede § 6 b, stk. 2, således ikke indtræder samtidig med anmeldelsen af tinglysning af den oprindeligt afgiftsfrie tinglysning af adkomstændring ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds overførsel af ejendomme til et 100 pct. ejet datterselskab, fraviges reglen i lovens § 16. Den foreslåede indførelse i lovens § 16, stk. 1, 1. pkt., er således en konsekvens af forslaget til en ny § 6 b, stk. 2.

Til § 4

Til nr. 1

Der er tale om en sproglig ændring således, at henvisningen til merværdiafgiftsloven (momsloven) ændres til momsloven, som er lovens populærtitel.

Til nr. 2 og 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets nr. 4, hvori der indsættes et nyt stykke efter § 85 c, stk. 12.

Til nr. 4

Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, bidrage til finansieringen af udgiften af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.

På baggrund af finansieringsbehovet for ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere skal indbetale i forhold til det samlede antal fuldtidsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere i virksomheden.

Som følge af ændringen af momsloven pr. 1. juli 2014, jf. § 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, hvorefter køber skal afregne moms ved indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere m.v. skal private virksomheder, der i øvrigt er fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale finansieringsbidrag, når de køber sådanne genstande.

Virksomheder, som bliver omfattet af pligten til at betale omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbidrag i det efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virksomhed, som i maj måned indkøber mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere m.v., vil blive opkrævet finansieringsbidrag for 2. kvartal til forfald den 1. oktober og til betaling senest den 14. oktober.

Det foreslås, at der efter lovens § 85 c, stk. 12, om arbejdsgiveres pligt til at betale finansieringsbidrag, indsættes et nyt stykke, hvor der gives mulighed for, at de virksomheder, der alene registreres efter momsloven som følge af omvendt momspligt ved indkøb af sådanne genstande i Danmark eller inden for det øvrige EU, og som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fritages for pligten til at betale finansieringsbidrag.

Til nr. 5 og 6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 4, nr. 4, hvor der indsættes et nyt stykke efter § 85 c, stk. 12.

Til nr. 7

I forlængelse af forslaget i § 4, nr. 4, foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om ansøgning om fritagelse for finansieringsbidragspligt.

Bemyndigelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 24 vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken dokumentation der kræves for, at virksomheden kan få dispensation. Dette forventes at kunne ske i form af en erklæring fra virksomhedens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden alene er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har fået dispensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor som attesterer, at virksomheden alene er momspligtig i forbindelse med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momspligtig, vil Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelse om dispensation for indbetaling af finansieringsbidrag bortfalde.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om tilbagebetaling af finansieringsbidrag.

Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det opkrævede finansieringsbidrag, hvis virksomheden anmoder Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation for betalingen af bidraget.

Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en anmodning om dispensation fra betalingen af finansieringsbidrag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og indbetalte bidrag. Det er en forudsætning for tilbagebetaling af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er indgivet inden for dansk rets almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelsesloven.

Det beløb, der skal tilbagebetales, svarer til det indbetalte beløb. Det vil sige, at der ikke skal beregnes renter af tilbagebetalingsbeløbet.

Til § 5

Til nr. 1

Der er tale om en sproglig ændring således, at henvisningen til merværdiafgiftsloven (momsloven) ændres til momsloven, som er lovens populærtitel.

Til nr. 2

Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, bidrage til finansieringen af udgiften af ATP-bidrag af sygedagpenge.

Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.

På baggrund af finansieringsbehovet for ATP-bidrag af sygedagpenge fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere skal indbetale i forhold til det samlede antal af fuldtidsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere i virksomheden.

Som følge af ændringen af momsloven pr. 1. juli 2014, jf. § 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, hvorefter køber skal afregne moms ved indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere, skal private virksomheder, der i øvrigt er fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale finansieringsbidrag, når de køber sådanne genstande.

Virksomheder, som bliver omfattet af pligten til at betale omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbidrag i det efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virksomhed, som i maj måned indkøber mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere, vil blive opkrævet finansieringsbidrag for 2. kvartal til forfald den 1. oktober og til betaling senest den 14. oktober.

Det foreslås, at der efter lovens § 66, stk. 3, om arbejdsgiveres pligt til at betale finansieringsbidrag, indsættes et nyt stykke, hvor der gives mulighed for, at de virksomheder, der alene registreres efter momsloven som følge af omvendt momspligt ved indkøb af sådanne genstande i Danmark eller inden for det øvrige EU, og som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fritages for pligten til at betale finansieringsbidrag.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 5, nr. 2, hvor der indsættes et nyt stykke efter § 66, stk. 3.

Til nr. 5

I forlængelse af forslaget i § 5, nr. 2, foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om ansøgning om fritagelse for finansieringsbidragspligt.

Bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede stk. 15 vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken dokumentation der kræves for, at virksomheden kan få dispensation. Dette forventes at kunne ske i form af en erklæring fra virksomhedens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden alene er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har fået dispensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor som attesterer, at virksomheden alene er momspligtig i forbindelse med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momspligtig, vil Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelse om dispensation for indbetaling af finansieringsbidrag bortfalde.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om tilbagebetaling af finansieringsbidrag.

Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det opkrævede finansieringsbidrag, hvis virksomheden anmoder Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation fra betalingen af bidraget.

Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en anmodning om dispensation fra betalingen af finansieringsbidrag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og indbetalte bidrag. Det er en forudsætning for tilbagebetaling af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er indgivet inden for dansk rets almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelsesloven.

Det beløb, der skal tilbagebetales, svarer til det indbetalte beløb. Det vil sige, at der ikke skal beregnes renter af tilbagebetalingsbeløbet.

Til § 6

Til nr. 1

Der er tale om en sproglig ændring således, at henvisningen til merværdiafgiftsloven (momsloven) ændres til momsloven, som er lovens populærtitel.

Til nr. 2

Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, bidrage til finansieringen af udgiften af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.

På baggrund af finansieringsbehovet for ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere skal indbetale i forhold til det samlede antal fuldtidsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere i virksomheden.

Som følge af ændringen af momsloven pr. 1. juli 2014, jf. § 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, hvorefter køber skal afregne moms ved indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere skal private virksomheder, der i øvrigt er fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale finansieringsbidrag, når de køber disse genstande.

Virksomheder, som bliver omfattet af pligten til at betale omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbidrag i det efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virksomhed, som i maj måned indkøber sådanne genstande, vil blive opkrævet finansieringsbidrag for 2. kvartal til forfald den 1. oktober og til betaling senest den 14. oktober.

Det foreslås, at der efter lovens § 80 a, stk. 3, om arbejdsgiveres pligt til at betale finansieringsbidrag, indsættes et nyt stykke, hvor der gives mulighed for, at de virksomheder, der alene registreres efter momsloven som følge af omvendt momspligt ved indkøb af sådanne genstande i Danmark eller inden for det øvrige EU, og som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fritages fra pligten til at betale finansieringsbidrag.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 6, nr. 2, hvori der indsættes et nyt stykke efter § 80 a, stk. 3.

Til nr. 5

I forlængelse af forslaget i § 6, nr. 2, foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om ansøgning om fritagelse for finansieringsbidragspligt.

Bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede stk. 15 vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken dokumentation der kræves for, at virksomheden kan få dispensation. Dette forventes at kunne ske i form af en erklæring fra virksomhedens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden alene er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har fået dispensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor som attesterer, at virksomhedens alene er momspligtig i forbindelse med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momspligtig, vil Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelse om dispensation fra indbetaling af finansieringsbidrag bortfalde.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om tilbagebetaling af finansieringsbidrag.

Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det opkrævede finansieringsbidrag, hvis virksomheden anmoder Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation fra betalingen af bidraget.

Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en anmodning om dispensation fra betalingen af finansieringsbidrag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og indbetalte bidrag. Det er en forudsætning for tilbagebetaling af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er indgivet inden for dansk rets almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelsesloven.

Det beløb, der skal tilbagebetales, svarer til det indbetalte beløb. Det vil sige, at der ikke skal beregnes renter af tilbagebetalingsbeløbet.

Til § 7

Til nr. 1

Der er tale om en sproglig ændring således, at henvisningen til merværdiafgiftsloven (momsloven) ændres til momsloven, som er lovens populærtitel.

Til nr. 2

Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, bidrage til finansieringen af Lønmodtagernes Garantifond.

Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.

På baggrund af finansieringsbehovet til Lønmodtagernes Garantifond fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere skal indbetale i forhold til det samlede antal fuldtidsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere i virksomheden.

Som følge af ændringen af momsloven pr. 1. juli 2014, jf. § 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, hvorefter køber skal afregne moms ved indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere skal private virksomheder, der i øvrigt er fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale finansieringsbidrag, når de køber sådanne genstande.

Virksomheder, som bliver omfattet af pligten til at betale omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbidrag i det efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virksomhed, som i maj måned indkøber sådanne genstande, vil blive opkrævet finansieringsbidrag for 2. kvartal til forfald den 1. oktober og til betaling senest den 14. oktober.

Det foreslås, at der efter lovens § 9, stk. 1, om arbejdsgiveres pligt til at betale finansieringsbidrag, indsættes et nyt stykke, hvor der gives mulighed for, at de virksomheder, der alene registreres efter momsloven som følge af omvendt momspligt ved indkøb af sådanne genstande i Danmark eller inden for det øvrige EU, og som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fritages fra pligten til at betale finansieringsbidrag.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 7, nr. 2, hvori der indsættes et nyt stykke efter § 9, stk. 1.

Til nr. 5

I forlængelse af forslaget i § 7, nr. 2, foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om ansøgning om fritagelse for finansieringsbidragspligt.

Bemyndigelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 13 vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken dokumentation der kræves for, at virksomheden få dispensation. Dette forventes at kunne ske i form af en erklæring fra virksomhedens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden alene er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har fået dispensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor, som attesterer, at virksomheden alene er momspligtig i forbindelse med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momspligtig, vil Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelse om dispensation fra indbetaling af finansieringsbidrag bortfalde.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om tilbagebetaling af finansieringsbidrag.

Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det opkrævede finansieringsbidrag, hvis virksomheden anmoder Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation fra betalingen af bidraget.

Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en anmodning om dispensation fra betalingen af finansieringsbidrag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og indbetalte bidrag. Det er en forudsætning for tilbagebetaling af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er indgivet inden for dansk rets almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelsesloven.

Det beløb, der skal tilbagebetales, svarer til det indbetalte beløb. Det vil sige, at der ikke skal beregnes renter af tilbagebetalingsbeløbet.

Til § 8

Til nr. 1

Der er tale om en sproglig ændring således, at henvisningen til merværdiafgiftsloven (momsloven) ændres til momsloven, som er lovens populærtitel.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 8, nr. 3, hvor der indsættes et nyt stykke efter § 13, stk. 11.

Til nr. 3

Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, bidrage til finansieringen af ATP-bidrag af godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.

På baggrund af finansieringsbehovet for ATP-bidrag af godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere skal indbetale i forhold til det samlede antal af fuldtidsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere i virksomheden.

Som følge af ændringen af momsloven af 1. juli 2014, jf.§ 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, hvorefter køber skal afregne moms ved indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere skal private virksomheder, der i øvrigt er fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale finansieringsbidrag, når de køber sådanne genstande.

Virksomheder, som bliver omfattet af pligten til at betale omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbidrag i det efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virksomhed, som i maj måned indkøber sådanne genstande, vil blive opkrævet finansieringsbidrag for 2. kvartal til forfald den 1. oktober og til betaling senest den 14. oktober.

Det foreslås, at der gives mulighed for, at de virksomheder, der alene registreres efter merværdiafgiftsloven (momsloven) som følge af omvendt momspligt ved indkøb af sådanne genstande her i landet eller inden for det øvrige EU, og som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fritages fra pligten til at betale finansieringsbidrag.

Til nr. 4 og 5

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 8, nr. 3, hvor der indsættes et nyt stykke efter § 13, stk. 11.

Til nr. 6

I forlængelse af forslaget i § 8, nr. 3, foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om ansøgning om fritagelse fra finansieringsbidragspligt.

Bemyndigelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 13 vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken dokumentation der kræves for, at virksomheden kan få dispensation. Dette forventes at kunne ske i form af en erklæring fra virksomhedens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden alene er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har fået dispensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor som attesterer, at virksomheden alene er momspligtig i forbindelse med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momspligtig, vil Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelse om dispensation fra indbetaling af finansieringsbidrag bortfalde.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om tilbagebetaling af finansieringsbidrag.

Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det opkrævede finansieringsbidrag, hvis virksomheden anmoder Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation fra betalingen af bidraget.

Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en anmodning om dispensation fra betalingen af finansieringsbidrag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og indbetalte bidrag. Det er en forudsætning for tilbagebetaling af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er indgivet inden for dansk rets almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelsesloven.

Det beløb, der skal tilbagebetales, svarer til det indbetalte beløb. Det vil sige, at der ikke skal beregnes renter af tilbagebetalingsbeløbet.

Til § 9

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2016. Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat under hensyn til behovet for administrative tilpasninger m.v. i den mellemliggende periode. Disse hensyn gør sig imidlertid ikke gældende i samme omfang for visse dele af lovforslaget, som derfor kan træde i kraft tidligere.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 15, og § 2, nr. 2 og 13, træder i kraft den 1. januar 2016. § 1, nr. 15, og § 2, nr. 13, vedrører undtagelse af investeringsforretningen i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond fra lov om offentlighed i forvaltningen. § 2, nr. 2, omhandler den kønsmæssige sammensætning af bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Til § 10

Det foreslås i stk. 1, at loven har virkning for pligten til at betale finansieringsbidrag, der er indtrådt den 1. juli 2014 eller senere.

Forslaget indebærer, at en virksomhed, der den 1. juli 2014 eller senere bliver omfattet af pligten til at betale moms ved indkøb af mobiltelefoner og bærbære computere m.v., vil få mulighed for at få dispensation fra indbetaling af finansieringsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter anmodning hertil fra det tidspunkt, hvor virksomheden tidligst er blevet omfattet af momsloven.

Hvis virksomheden inden ikrafttræden af lovforslagets §§ 4-8 er blevet opkrævet finansieringsbidrag, som er betalt, vil virksomheden få bidraget tilbage, jf. stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse for, at der kan gives fritagelse fra pligt til at betale finansieringsbidrag for perioden fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016, at der er indgivet ansøgning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension inden den 30. september 2016.

Efter bekendtgørelse nr. 1417 af 16. december 2014 om beregning af finansieringsbidrag er beregningsperioderne for finansieringsbidrag følgende:

Som følge af den tidsmæssige placering af beregningsperioderne vedrører perioden fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 således 2., 3. og 4. kvartal 2014, hele 2015 samt 1. og 2. kvartal 2016. Det foreslås endvidere, at det indbetalte bidrag tilbagebetales med det indbetalte beløb uden renter.