Betænkning afgivet af Retsudvalget den 16. december 2015

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2015 og var til 1. behandling den 29. oktober 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Lovforslaget er med enkelte ændringer en genfremsættelse af det tidligere forslag til lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og toldloven (lovforslag nr. 204, folketingsåret 2014-15 (1. samling)). Et udkast til det tidligere lovforslag blev sendt i høring, og den daværende justitsminister sendte den 10. april 2015 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 257 (i folketingsåret 2014-15 (1. samling)). Den 7. oktober 2015 genfremsendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra IT-Politisk Forening.

Justitsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Samråd

Udvalget har stillet 3 samrådsspørgsmål til justitsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd med udvalget den 10. december 2015.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 42 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse. Justitsministeren har ved betænkningens afgivelse besvaret spørgsmål 1-41. Det forventes, at spørgsmål 42 besvares inden 2. behandling.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, RV, KF, IA og SIU) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (EL, LA, ALT og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at forslaget indebærer, at PET får hjemmel i PET-loven til at få oplysninger, som SKAT har indhentet til toldkontrol - uden kendelse - hvis tjenesten vurderer, at det kan have betydning for forebyggelse og efterforskning af straffelovens kapitel 12 og 13 om terror. Luftfartsselskaber får samtidig pligt til at give told- og skatteforvaltningen oplysninger om passagerer og besætning - uden kendelse. Dermed bliver det generelle relevanskriterium i PET-loven afgørende for, hvilke oplysninger der kan indhentes, hvorimod PET i dag kun kan indhente lignende oplysninger ved at følge retsplejelovens regler om edition, dvs. at indhente en dommerkendelse og præsentere indikationer på en mistanke. Dermed svækkes retssikkerheden for den enkelte, samtidig med at der indføres et nyt masseovervågningsredskab, fordi indhentningen af oplysninger vil gælde alle borgere, der rejser med fly. Det er Enhedslisten principielt modstander af.

Samtidig er der tale om et redskab, som PET i praksis har anvendt (i strid med lovgivningen) i årevis, men alligevel ikke kan præsentere et eneste eksempel på anvendeligheden af, jf. svar på spørgsmål 1 og spørgsmål 27, hvoraf det fremgår, at indhentningen af informationer i den såkaldte Glasvejssag, der gives som eksempel på en sag, hvor man har anvendt PNR-oplysninger, også kunne have været løst med retsplejelovens almindelige adgang til edition. Der er efter Enhedslistens opfattelse altså ikke tale om et proportionelt indgreb, men tværtimod et indgreb i ganske almindelige menneskers ret til privatliv, som Justitsministeriet end ikke kan præsentere et eksempel på anvendeligheden af. På samme måde fremstår regeringens argumentation utroværdig, når ønsket om at overvåge mistænkte syrienskrigere fremhæves. Ønsker PET at overvåge mistænkte eller indhente PNR-oplysninger om mistænkte, kan det allerede i dag ske efter retsplejelovens regler.

Der er ifølge ministeren tale om, at PET ønsker at analysere rejsemønstre blandt samtlige flypassagerer. Når PET dermed med lovforslagets vedtagelse vil indhente markant flere oplysninger om markant flere borgere, vil der være tale om en væsentlig forøgelse i mængden af oplysninger, som tjenesten skal håndtere. Dermed vil der også være tale om væsentlig flere oplysninger, som Tilsynet for Efterretningstjenesterne skal føre tilsyn med. Det burde efter Enhedslistens opfattelse føre til en styrkelse af tilsynets kapacitet.

Enhedslisten bemærker desuden, at lovforslaget indebærer, at skatteministeren og justitsministeren kan ændre på, hvilke oplysninger der kan kræves udleveret, og dermed er det reelt uklart, hvilket omfang overvågningen vil få på sigt uden Folketingets inddragelse. Samtidig gives der med forslaget også bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte slettefrister for SKATs opbevaring af oplysningerne, og noget så basalt som spørgsmålet om tidsperioden for opbevaringen er end ikke afklaret.

Der er altså ingen garanti for, at der ikke også i fremtiden vil være tale om overførsel af personfølsomme oplysninger til PET. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at ministeren hverken i spørgsmål 31 eller spørgsmål 40 på lovforslaget kan forklare, hvorvidt og hvordan SKAT vil sikre, at tekstfeltet - det såkaldte tekstfelt på PNR-listen - kontrolleres for indeholdende personfølsomme oplysninger inden videregivelse til PET. Ministeren kan reelt ikke garantere, at personfølsomme oplysninger, som kan bruges til at identificere f.eks. religion eller handicap, vil blive indsamlet af PET.

Det er Enhedslistens klare opfattelse, at overvågning og politi og efterretningstjenestes adgang til personlige oplysninger er noget, man må finde sig i, hvis man er mistænkt for at begå eller planlægge kriminalitet. Er man ikke det, har man sine frihedsrettigheder, dvs. friheden til at bevæge sig og kommunikere uden overvågning fra staten. Sådan er demokratier. Og netop forslagets problematiske forhold til frihedsrettighederne bliver også påpeget i flere høringssvar, uden at justitsministeren reelt svarer på kritikken.

Det er Enhedslistens opfattelse, at der i årene efter 11. september 2001 kom forslag og indgreb, der i bedste fald var udtryk for panik. I værste fald var de udtryk for politisk opportunisme - nemlig at frygten blev udnyttet til at indføre nye og indgribende beføjelser, som det ellers ikke kunne lykkes at få igennem. Når nu forslag om indhentning af PNR-oplysninger både i Danmark og på EU-plan genfremsættes i kølvandet på forfærdelige terrorangreb, tyder noget på, at det samme sker igen. Forslagene er nemlig en del af den tidligere regerings plan - et stærkt værn mod terror. Arbejdet med den plan blev igangsat efter angrebene i Paris, som blev begået af to franske borgere, der ikke havde været ude at flyve. Ligesom personen, som gik til angreb her i København, ikke havde fløjet nogen steder hen. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at forslaget kommer netop nu.

Sluttelig vil Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærke, at forslaget er et forsøg på at lovliggøre en praksis hos PET og SKAT, som har været praktiseret i årevis i strid med lovgivningen. Det er under al kritik, at Justitsministeriet ikke har formået at afdække årsagen, ikke vil svare på lovbruddets omfang, jf. svar på spørgsmål 28, og ikke har reageret på, at der i årevis er blevet indhentet oplysninger om danske borgere i strid med lovgivningen. Ministeren vil ikke engang redegøre for, om man har undersøgt, hvem der var ansvarlig for den ulovlige praksis. Med dette lovforslag forsøger justitsministeren at lovliggøre en ulovlig praksis, frem for at finde de ansvarlige og rette op på det uretmæssige indgreb i borgernes rettigheder. Det er efter Enhedslistens opfattelse både usædvanlig, urimelig og uærlig forvaltningspraksis.

Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Peter Skaarup (DF) fmd. Peter Kofod Poulsen (DF) Susanne Eilersen (DF) Kenneth Kristensen Berth (DF) Martin Henriksen (DF) Tilde Bork (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Christian Thoning (V) Michael Aastrup Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Søren Pape Poulsen (KF) Simon Kollerup (S) Ole Hækkerup (S) Mette Reissmann (S) Mogens Jensen (S) nfmd. Rasmus Prehn (S) Trine Bramsen (S) Pernille Skipper (EL) Henning Hyllested (EL) Josephine Fock (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Lotte Rod (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Aleqa Hammond (SIU) Aaja Chemnitz Larsen (IA)

Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.