Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019

§ 1. Det statslige udgiftsloft for finansåret 2019 fastsættes til 458,8 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 206,2 mia. kr., og det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 252,6 mia. kr.

Stk. 2. Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2019 fastsættes til 230,4 mia. kr.

Stk. 3. Det regionale udgiftsloft for finansåret 2019 fastsættes til 110,1 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for sundhedsområdet udgør 107,2 mia. kr., og det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.

§ 2. Uanset § 1 kan finansministeren foretage en omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler for finansåret 2019, i det omfang det er begrundet i permanente ændringer i fordelingen af udgifter omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Stk. 2. Finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om omfordelinger efter stk. 1 og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets hjemmeside på internettet.

§ 3. Uanset § 9, stk. 2, i budgetloven omfatter det statslige delloft for driftsudgifter ikke udgifter til tilskud til offentlige service forpligtelser fastsat i henhold til lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning.

§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for finansåret 2019.

§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det lovforslag, der hermed fremsættes for Folketinget, har til formål at fastsætte konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019, jf. budgetlovens § 6, stk. 1. Lovforslaget afløser det forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019, der blev fremsat med det tekniske finanslovforslag i august 2015, og som er bortfaldet ved udløbet af Folketingsåret 2014/2015.

En troværdig kurs i den økonomiske politik er afgørende for fastholdelsen af den høje grad af tillid til dansk økonomi. Det gælder derfor helt overordnet, at den økonomiske politik tilrettelægges efter, at de offentlige finanser holdes inden for de grænser, der følger af budgetloven og EU-bestemmelser, og at der i 2020 er strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter. De foreslåede udgiftslofter for 2019 understøtter en udgiftsudvikling, der bidrager til en tilpasning mod strukturel balance i 2020.

De foreslåede udgiftslofter for 2019 afspejler endvidere konsekvenserne af regeringens konkrete politiske prioriteringer på finanslovforslaget for 2016, herunder en række varige skatte- og afgiftslempelser, som bl.a. finansieres ved lavere udgifter under delloftet for driftsudgifter.

Endelig afspejler lovforslaget indførelse af et årligt omprioriteringsbidrag på 1 pct. fra kommuner, og i forhold til regionerne 1 pct. fra de regionale udviklingsopgaver og 1 pct. af administrationen på sundhedsområdet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Budgetloven og udgiftslofter

Det følger af budgetlovens § 6, stk. 1, at finansministeren samtidig med forslaget til finanslov kan fremsætte et forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finansår.

Det fremgår af budgetlovens § 7, stk. 1, at bestemmelsen fastsætter, at finansministeren på forslaget til finanslov medtager en oversigt over de gældende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for de tre følgende finansår og de foreslåede udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finansår.

Finansministeren lægger i henhold til budgetlovens § 7, stk. 2, de nævnte udgiftslofter til grund for budgetteringen af forslaget til finanslov og som rammer for aftalerne med kommuner og regioner om disses økonomi mv.

Lovforslaget bygger på en makroøkonomisk fremskrivning. Et dokumentationsnotat vedrørende de konkrete forudsætninger for den mellemfristede fremskrivning, der ligger til grund for loftsfastsættelsen, findes på Finansministeriets hjemmeside til understøttelse af Folketingets behandling af lovforslaget.

Der fastsættes overordnet tre separate udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Det statslige udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis driftsudgifter og indkomstoverførsler mv. Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til service, mens det regionale udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver.

Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder kroner med én decimal. Udgiftslofterne skal overholdes af stat, kommuner og regioner hver især og må ikke overskrides med henvisning til en samlet overholdelse af summen af udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen.

2.2. Baggrunden for de foreslåede udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019

2.2.1. Fastsættelse af udgiftslofter for 2019

Udgiftslofterne for 2019 fastsættes med afsæt i den forudsatte udgiftsudvikling i en fremskrivning af dansk økonomi, hvor de årlige strukturelle offentlige underskud højst må udgøre ½ pct. af BNP, og hvor der skal være mindst strukturel balance på den offentlige saldo i 2020. Samtidig skal holdbarhedsindikatoren være positiv. Fremskrivningen er udelukkende baseret på reformer og initiativer, der er fundet flertal for i Folketinget.

Udgiftslofterne for 2019 er på den baggrund fastlagt i overensstemmelse med en opdateret mellemfristet 2020-fremskrivning i september 2015, der baserer sig på regerings forslag til finanslov for 2016, der fremsættes i oktober 2015.

2.2.2. Fastsættelse af udgiftslofter for staten

Fastsættelsen af det statslige delloft for driftsudgifter følger samme principper som ved fastsættelsen af udgiftslofterne for 2014-2018. Delloftet er derfor fastsat med udgangspunkt i de budgetterede udgifter under det statslige delloft for driftsudgifter i 2016 og afspejler herudover bl.a. også udviklingen i bidragene til EU og øvrige overførsler til udlandet samt en særskilt fremskrivning af udgifterne til forskning og udvikling, der med nationalregnskabsrevisionen fra september 2014 ikke længere er en del af det offentlige forbrug. Det statslige delloft for driftsudgifter udgør 206,2 mia. kr.

Det er lagt til grund, at forbrugsvæksten som udgangspunkt placeres under det statslige delloft for driftsudgifter. Fordelingen af forbrugsvæksten vil i henhold til budgetloven kunne justeres løbende, blandt andet i forbindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke, jf. budgetlovens § 8, stk.1.

Dertil kommer, at der fra og med 2016 er indarbejdet et årligt omprioriteringsbidrag på 1 pct. for kommuner, og i forhold til regionerne 1 pct. fra de regionale udviklingsopgaver og 1 pct. af administrationen på sundhedsområdet. Omprioriteringsbidraget placeres initialt under det statslige delloft for driftsudgifter, hvilket isoleret set betyder, at der til det statslige delloft for driftsudgifter i 2019 er overført 2,4 mia. kr. fra det kommunale og de regionale udgiftslofter. Fordelingen af råderummet vil kunne justeres løbende blandt andet i forbindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke, jf. budgetlovens § 8, stk.1.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter ikke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler og omfatter blandt andet udgifter til folkepension, førtidspension, efterløn og SU samt visse lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen, jf. budgetlovens § 9, stk. 4.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler er fastsat med afsæt i den forudsatte udvikling i de ikke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler i den mellemfristede fremskrivning. Selve loftsfastsættelsen tager udgangspunkt i FFL16-budgetteringen af udgifterne på de konkrete finanslovskonti for det tredje budgetoverslagsår (BO3-året).

Det statslige delloft for indkomstoverførsler afspejler også, at der ligesom i 2018 er indregnet en udsvingsbuffer på 5 mia. kr. i 2019 under det statslige delloft for indkomstoverførsler. Udsvingsbufferen udgør en sikkerhedsmargin til finansiering af eventuelle statslige merudgifter til loftsbelagte indkomstoverførsler.

Bufferen er fra og med 2018 øget til 5 mia. kr., svarende til ca. 2 pct. af de samlede udgifter under det statslige delloft for indkomstoverførsler. Forøgelsen skal ses i lyset af, at opbygningen af reserver til at håndtere midlertidige merudgifter til indkomstoverførsler mv. under det statslige delloft for indkomstoverførsler vil ske gradvist, jf. bemærkningerne til budgetlovens § 9, stk. 4, jf. Folketingstidende årgang 2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 16.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør på den baggrund 252,6 mia. kr. i 2019, jf. tabel 1.

De konkrete beregningsforudsætninger er dokumenteret i Notat om fastsættelse af udgiftslofter for 2019, der er offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside.

2.2.2.1. Afgrænsning af de statslige dellofter

Det statslige delloft for driftsudgifter er en øvre grænse for bl.a. de statslige nettodriftsudgifter, jf. budgetlovens § 9, stk. 2.

Delloftet for driftsudgifter er afgrænset med udgangspunkt i den afgræsning af delloftet, der fremgår af bemærkningerne til budgetlovens § 9, stk. 2, jf. Folketingstidende årgang 2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 15-16. I forlængelse heraf er der lagt yderligere præciserende forudsætninger om afgrænsning af delloftet til grund for fastsættelsen af delloftet. Det er med lovforslaget således forudsat, at det statslige delloft for driftsudgifter indeholder følgende typer af udgifter:

? Befordringstilskud i tilfælde, hvor tilskuddet ydes som driftstilskud til en virksomhed. Undtaget er befordringstilskud, der har karakter af et indkomstsupplerende tilskud og ydes på baggrund af et individuelt retskrav, selvom tilskuddet gives til fx virksomhed. Denne type tilskud indgår under det statslige delloft for indkomstoverførsler.

? Driftsudgifter knyttet til integrationsindsatsen. Undtaget er dog driftsudgifter til aktivering mv. af selvforsørgende samt personer, der modtager en indkomstoverførsel. Driftsudgifter til aktivering mv. af ydelsesmodtagere og selvforsørgende betragtes som lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen under det statslige delloft for indkomstoverførsler.

? Engangstilskud til udlændinge som led i repatriering.

? Rammestyrede indkomstoverførsler, hvor der ikke er et lovfastsat retskrav til ydelsen. Det gælder fx livslange ydelser under Kulturministeriets område.

? Indkomsterstattende eller indkomstsupplerende erstatninger, der ydes af staten i egenskab af arbejdsgiver, indgår ikke under delloftet for indkomstoverførsler, men som en driftsudgift under delloftet for driftsudgifter.

Det er i lovforslaget endvidere forudsat, at det statslige delloft for driftsudgifter som udgangspunkt ikke omfatter udgifter til tilskud i tilfælde, hvor der er tale om tilskud til anlægsprojekter. Endvidere er statens ydelsesstøtte til alment nybyggeri samt udgifter og indtægter, der er knyttet direkte hertil, herunder bl.a. ungdomsboligbidrag, tilskud til opførelse af servicearealer i forbindelse med ældreboliger og Landsbyggefondens bidrag til finansiering af alment nybyggeri, ikke omfattet af udgiftslofterne. Hertil er hensættelser knyttet til ovennævnte udgifter og indtægter ikke omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter. Hensættelser knyttet til tidligere støtteordninger, hvor der ikke kan gives nye tilsagn, vedrørende almene boliger, støtte til andelsboliger, byfornyelse mv. er desuden uden for det statslige delloft for driftsudgifter.

Endvidere er det forudsat, at tilskud til EU, der vedrører viderebetalinger af indtægter fra told og afgifter, ikke indgår under delloftet for driftsudgifter.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør i henhold til budgetlovens § 9, stk. 4, en øvre grænse for de statslige udgifter i året til indkomstoverførsler mv., herunder lovbundne udgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen. Undtaget herfor er dog løntilskud og lovbundne driftsudgifter til aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede indkomstoverførsler, jf. budgetlovens § 9, stk. 5.

Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for indkomstoverførsler ikke omfatter bevillinger, der udelukkende dækker løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktivering af kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. I de tilfælde hvor der er tale om et samlet tilskud, der ikke alene vedrører udgifter til aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede indkomstoverførsler, men også eksempelvis udgifter til efteruddannelse af og løntabsgodtgørelse til beskæftigede, er bevillingen under det statslige delloft for indkomstoverførsler. Herunder hører fx udgifter til jobrotationsordninger på Beskæftigelsesministeriets område. Ligeledes er fx bevillingerne til mentorer, befordringsgodtgørelse og hjælpemidler på Beskæftigelsesministeriets område under det statslige delloft for indkomstoverførsler, da bevillingerne ikke udelukkende dækker udgifter vedrørende kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.

2.2.3. Fastsættelse af udgiftsloft for kommunerne

Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til service i finansåret. Det kommunale udgiftsloft for 2019 udgør 230,4 mia. kr.

Det kommunale udgiftsloft for 2019 er fastsat med udgangspunkt i det kommunale udgiftsloft som fastsat på finanslovforslaget for 2016, hvorefter der er indarbejdet et omprioriteringsbidrag på 1 pct. årligt med udgangspunkt i det fastsatte udgiftsloft i 2016. Det betyder isoleret set, at der omprioriteres 2,3 mia. kr. fra det kommunale udgiftsloft til det statslige delloft for driftsudgifter i 2019.

Ved de kommunale nettodriftsudgifter til service forstås de kommunale nettodriftsudgifter fratrukket udgifter vedrørende forsyningsvirksomheder, udgifter vedrørende almene ældreboliger, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af regionernes sundhedsvæsen, udgifter til overførsler og budgetgaranterede områder samt udgifter vedrørende forsikrede ledige. De kommunale nettodriftsudgifter til service omfatter de samlede driftsudgifter på det specialiserede socialområde, dvs. opgjort brutto for indtægter fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.

2.2.4. Fastsættelse af udgiftslofter for regionerne

Det regionale udgiftsloft består efter budgetlovens § 11, stk. 1, af to særskilte dellofter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver og udgør en øvre grænse for de regionale nettodriftsudgifter på de to områder § 11, stk. 2 og 3. Der kan ikke prioriteres på tværs af de to områder. Det regionale delloft for sundhedsudgifter for 2019 udgør 107,2 mia. kr., mens det regionale delloft for udviklingsopgaver for 2019 udgør 2,9 mia. kr.

De regionale dellofter for 2019 er fastsat med udgangspunkt i de regionale dellofter som fastsat på finanslovforslaget for 2016, hvorefter der er indarbejdet et omprioriteringsbidrag på 1 pct. årligt for det regionale delloft for udviklingsopgaver og på 1 pct. af udgifterne til administration under det regionale delloft for sundhedsudgifter med udgangspunkt i det fastsatte udgiftsloft i 2016. Det betyder isoleret set, at der omprioriteres 0,1 mia. kr. fra det regionale delloft for sundhedsområdet og 0,0 mia. kr. fra det regionale delloft for udviklingsopgaver til det statslige delloft for driftsudgifter i 2019.

Delloftet omfatter iht. budgetloven § 11, stk. 2, de regionale nettodriftsudgifter til sundhedsområdet og udgifter til inkl. en forholdsmæssig andel af fællesudgifterne til administration mv. Delloftet omfatter dermed bl.a. hele sygehusområdet, medicintilskud og de praktiserende læger og speciallæger.

Delloftet for det regionale udviklingsområde for 2019 er tilsvarende fastsat svarende til det regionale delloft for udviklingsopgaver som fastsat i Lov nr. 1483 af 23. december 2014 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2018 samt efterfølgende administrative korrektioner i medfør af budgetlovens § 8.

Delloftet omfatter i henhold til budgetloven § 11, stk. 3, de regionale nettodriftsudgifter til regional udvikling, inkl. en forholdsmæssig andel af fællesudgifter til administration mv. Delloftet omfatter dermed bl.a. tilskud til kollektiv trafik og erhvervsudvikling samt regionernes indsats på miljøområdet.

2.2.5. Øvrige forhold

Udgiftslofterne kan reguleres bl.a. som følge af ændret udgifts- eller opgavefordeling samt pris- og lønregulering eller lignende tekniske korrektioner, jf. budgetlovens § 8.

I forbindelse med pris- og lønopregningen vil der også blive taget højde for en eventuel satspulje. Satspuljen i 2019 vil i overensstemmelse med hidtidig praksis blive beregnet årligt. En eventuel satspulje vil indgå i opregningen af det statslige delloft for driftsudgifter på finanslovforslaget. Efter den konkrete udmøntning af satspuljen kan der foretages en ændring af de gældende udgiftslofter for stat, kommune og regioner.

2.3. Omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler

I henhold til budgetlovens § 8 kan finansministeren i en række tilfælde administrativt ændre på de fastsatte udgiftslofter. Det gælder fx i ændring af fordelingen af lofterne mellem de tre sektorer i forbindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke samt tekniske justeringer, herunder ændrede pris- og lønskøn.

Bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 1, fastsætter i forlængelse heraf, at finansministeren administrativt kan foretage en omprioritering mellem de to statslige dellofter, såfremt der er tale om permanente ændringer i fordelingen af udgifter under de to dellofter.

Ved permanente ændringer forstås bl.a. ændringer som følge af udmøntning af reserver, der er placeret under det statslige delloft for driftsudgifter, samt ændringer som følge af diskretionære tiltag, der permanent ændrer udgiftsfordelingen mellem de to dellofter.

Det er ikke muligt at omprioritere den afsatte reserve under delloftet for indkomstoverførsler til delloftet for driftsudgifter, jf. bemærkningerne til budgetlovens § 9, stk. 4.

Endvidere fastsætter bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 2, at finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om ændringer i fordelingen mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets hjemmeside på internettet.

Folketingets Finansudvalg vil løbende blive orienteret om ændringer af de statslige dellofter i Budgetoversigten som en del af den regelmæssige orientering om den aktuelle status for de offentlige udgifter, finanspolitikken, de samlede offentlige finanser og statsfinanserne.

2.4. Undtagelse af det statslige PSO-tilskud

I henhold til budgetlovens § 9, stk. 2 er det statslige delloft for driftsudgifter en øvre grænse for de statslige nettodriftsudgifter, udgifter til tilskud mv. og udgifter til overførsler til udlandet i finansåret.

Udgifter til tilskud mv. omfatter bl.a. bloktilskud til Færøerne og Grønland, diverse puljer og tilskudsordninger, herunder lovbundne tilskud og Fonden for Velfærdsteknologi, erhvervsstøtteordninger, tilskudsordninger på bl.a. social-, sundheds-, kultur-, miljø- og transportområderne samt driftsudgifter knyttet til integrationsindsatsen.

Bestemmelsen i lovforslaget § 3 fastsætter i tilknytning hertil, at uanset budgetlovens § 9, stk. 2, omfatter det statslige delloft for driftsudgifter ikke udgifter til tilskud til offentlige service forpligtelser (PSO) fastsat i henhold til lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning.

Puljer til målrettede lempelser af PSO vil fortsat være omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter, da de betragtes som en form for erhvervsstøtte.

Undtagelsen skal ses i sammenhæng med, at PSO-systemets tilskud til fremme af vedvarende energi ikke er en del af de årlige finanslove. Det er i forlængelse heraf lagt til grund, at det statslige tilskud heller ikke er omfattet er loftsstyring

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring, da finansministeren i henhold til budgetlovens § 6, stk. 1 samtidig med finanslovsforslaget kan fremsætte forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finansår. I henhold til de generelle bemærkninger i budgetlovens afsnit 2.1.2.2., jf. Folketingstidende årgang 2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 6, skal fastsættelsen bygge på en opdateret samfundsøkonomisk fremskrivning. Med det genfremsatte finanslovforslag for 2016 er der samtidig fremsat et revideret forslag til udgiftslofter for 2019, der baserer sig på en opdateret mellemfristet fremskrivning, der tager udgangspunkt i vurderingen af de offentlige finanser i september, hvorfor det ikke tidsmæssigt vil være muligt at afslutte høringen før fremsættelsen.

Lovforslaget er sendt i høring den 30. september med frist den 9. oktober hos følgende myndigheder: Danmarks Nationalbank, Danske Regioner, Formandskabet for De Økonomiske Råd, KL og Rigsrevisionen med henblik på, at høringssvar kan afgives inden 1. behandlingen af lovforslaget den 22. oktober. Det er endvidere af hensyn til afgivelse af et samlet høringssvar inden Folketingets 1. behandling ikke muligt at forlænge høringsfristen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastsætter de konkrete udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af bestemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til § 2

Bestemmelsen fastsætter, at finansministeren uanset § 1 kan foretage en omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler for finansåret 2019, i det omfang det er begrundet i permanente ændringer i fordelingen af udgifter omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Endvidere fastsætter bestemmelsen i stk. 2, at finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om omfordelinger mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets hjemmeside.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af bestemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter, at det statslige delloft for driftsudgifter ikke omfatter udgifter til tilskud til PSO fastsat i henhold til lov fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af bestemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.

Til § 4

Bestemmelsen fastsætter, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for finansåret 2019.

Baggrunden for ikrafttrædelsesbestemmelsen er, at finansministeren ifølge budgetlovens § 7, stk. 2, lægger de gældende udgiftslofter for 2016-2018 samt forslaget til udgiftslofter for det nye fjerdeår 2019 til grund for budgetteringen af forslagene til finanslove for finansårene 2016 til 2019.

Til § 5

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ligesom budgetloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.