Fremsat den 4. maj 2016 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

(Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet integrationsprogram m.v.)

§ 1

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7. oktober 2014, som bl.a. ændret ved § 3 i lov nr. 1000 af 30. august 2015 og senest ved § 2 i lov nr. 300 af 22. marts 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, udgår »integrationsplaner og«.

2. I § 4, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Falder den 1. i en måned i en weekend eller på en helligdag, overgår ansvaret for en flygtning til kommunalbestyrelsen den førstkommende hverdag.«

3. I § 6, 1. pkt., ændres »den 1. april« til: »den 1. maj«.

4. I § 7, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, ændres »den 1. maj« til: »den 1. juni«.

5. I § 7, stk. 3, ændres »den 15. maj« til: »den 15. juni«.

6. § 12, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Kommunalbestyrelsen skal, når det er muligt, anvise en bolig til en flygtning, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen efter § 10, jf. dog stk. 3.«

7. Overskriften før § 15 a ophæves.

8. §§ 15 a-15 c ophæves.

9. § 15 d, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en flygtning, som visiteres til kommunen, jf. § 10, en helbredsmæssig vurdering, hvis der efter en konkret vurdering skønnes at være behov for en nærmere afdækning af den pågældendes fysiske og psykiske helbredsforhold. Ved vurdering af behovet for tilbuddet skal kommunalbestyrelsen inddrage allerede foreliggende helbredsmæssige oplysninger om flygtningen.

Stk. 2. En flygtning, som er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, skal tilbydes en helbredsmæssig vurdering.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering beslutte at tilbyde en familiesammenført til en flygtning en helbredsmæssig vurdering.

Stk. 4. Tilbud efter stk. 1-3 skal gives snarest muligt og inden 6 måneder, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. § 4.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 5-10.

10. I § 15 d, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres »§ 15 b« til: »§ 19 a« og »integrationsplanens udredningsdel, jf. § 15 a, stk. 4.« til: »den videre tilrettelæggelse af udlændingens integrationsprogram, jf. § 16.«.

11. § 16, stk. 5, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5. Integrationsprogrammet skal påbegyndes snarest muligt og senest 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding. Integrationsprogrammet skal tilrettelægges med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Integrationsprogrammet skal tilpasses den enkelte udlændings forudsætninger, således at udlændingen kan gennemføre programmet hurtigst muligt, og tilbuddene må ikke stille sig hindrende i vejen for udlændingens mulighed for at varetage et arbejde.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt inden for 2 uger og senest ved integrationsprogrammets påbegyndelse give en udlænding, som modtager integrationsydelse, et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud, jf. §§ 23 b og 23 c, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

12. § 16, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Integrationsprogrammet har en varighed på 1 år og skal tilrettelægges med henblik på, at udlændingen kan opnå ordinær beskæftigelse inden for 1 år, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. § 4. Opnår udlændingen ikke ordinær beskæftigelse eller uddannelse inden for 1 år, skal integrationsprogrammet forlænges. Det samlede integrationsprogram kan dog højst have en varighed på 5 år.«

13. Efter § 16 a indsættes:

»§ 16 b. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med tilrettelæggelse af integrationsprogrammet oplyse udlændingen om muligheden for at få foretaget en formel vurdering af udlændingens uddannelseskvalifikationer efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. i de tilfælde, hvor uddannelsen ikke tidligere er blevet vurderet.«

14. § 17 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 17. Kommunalbestyrelsen skal anse en udlænding omfattet af § 16, stk. 2, for at være jobparat i de første 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for den pågældende, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud, jf. §§ 23 b og 23 c.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for udlændingen, visitere den pågældende som jobparat eller aktivitetsparat. Ved visitationen efter 1. pkt. finder de regler om visitation, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilsvarende anvendelse.

§ 17 a. For en udlænding omfattet af § 16, stk. 2, skal tilbud i medfør af § 23 tilrettelægges som en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. For en jobparat udlænding må der maksimalt være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter §§ 23 b og 23 c. For en aktivitetsparat udlænding tilrettelægges den kontinuerlige virksomhedsrettede indsats efter en konkret vurdering af udlændingens forudsætninger og behov. For en aktivitetsparat udlænding kan de virksomhedsrettede tilbud i de første 6 måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for udlændingen omfatte forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud, jf. § 23 a, stk. 1, nr. 5.

Stk. 2. For en jobparat udlænding omfattet af § 16, stk. 2, skal tilbud efter §§ 23 b og 23 c have en varighed på gennemsnitligt mindst 15 timer om ugen. I det første år af integrationsprogrammet kan tilbud om nytteindsats efter § 23 b, stk. 1, 1. pkt., ikke medregnes i timekravet efter 1. pkt. For en aktivitetsparat udlænding fastsættes timetallet efter en konkret vurdering af udlændingens forudsætninger og behov.«

15. I § 18, stk. 2, indsættes efter »den pågældende udlændings integrationsforløb,«: »herunder hvis udlændingen eller dennes ægtefælle opnår ordinær beskæftigelse i kommunen, og flytningen er nødvendig for at kunne varetage arbejdet,«.

16. I § 19, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »hurtigst muligt«: »og så vidt muligt inden for 1 år«.

17. I § 19 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Integrationskontrakten skal angive, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsindsatsen for udlændingen, jf. § 19 a.«

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.

18. I § 19, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., § 45, stk. 4, 1. pkt., § 51 b, stk. 1, og § 57, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 16, stk. 6« til: »§ 16, stk. 7«.

19. Efter § 19 indsættes:

»§ 19 a. Kommunalbestyrelsen skal til varetagelse af en sammenhængende integrationsindsats for flygtninge og familiesammenførte udlændinge i hver enkelt sag fastsætte, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsindsatsen for udlændingen. Den koordinerende forvaltning skal understøtte, at de fastsatte mål og iværksatte indsatser i integrationskontrakten tager udgangspunkt i udlændingens samlede situation.«

20. § 20, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes således:

»Kommunalbestyrelsen har pligt til at følge op på en udlændings integrationskontrakt, indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat eller aftalt i integrationskontrakten, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt. Når visitationen efter § 17 er gennemført, skal opfølgning finde sted mindst 4 gange inden for 12 kalendermåneder.«

21. Efter § 20 indsættes:

»§ 20 a. Kommunalbestyrelsen kan anvende Min Plan på Jobnet, når der skal udarbejdes og følges op på en integrationskontrakt, jf. §§ 19 og 20. Anvender kommunalbestyrelsen Min Plan, skal beskæftigelses- og uddannelsesmål, planer for tilbud, uddannelsespålæg, sanktioner m.v., jf. § 19, stk. 4-7, fremgå heraf.«

22. I § 21 indsættes som 2. pkt.:

»Danskuddannelse kan som led i integrationsprogrammet have en varighed på op til 5 år, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. § 4.«

23. I § 23, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »vejledning og opkvalificering,«: »herunder forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud,«.

24. I § 23, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »virksomhedspraktik,«: »herunder nytteindsats,«.

25. I § 23 a, stk. 1, nr. 3, ændres »uddannelsesforløb eller« til: »uddannelsesforløb,«.

26. I § 23 a, stk. 1, nr. 4, ændres »arbejdsmarked.« til: »arbejdsmarked eller«.

27. I § 23 a, stk. 1, indsættes som nr. 5:

»5) forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud.«

28. I § 23 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»For udlændinge, der modtager integrationsydelse, kan tilbud om virksomhedspraktik gives i form af nytteindsats, som består af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.«

29. I § 23 b, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Tilbud om nytteindsats gives dog med det formål, at udlændingen skal arbejde for sin integrationsydelse.«

30. § 23 b, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Varigheden af tilbud om virksomhedspraktik, jf. stk. 1, 1. pkt., udgør

1) op til 4 uger for en jobparat udlænding, jf. dog nr. 2,

2) op til 13 uger for en jobparat udlænding, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud, og

3) op til 13 uger for en aktivitetsparat udlænding.«

31. I § 23 b indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Et tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats, jf. stk. 1, 2. pkt., kan have en varighed på op til 13 uger.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

32. § 23 f, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.

33. § 23 f, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan til udlændinge, der modtager integrationsydelse, yde hjælp til dokumenterede og rimelige transportudgifter, som skyldes udlændingens deltagelse i integrationsprogrammet. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der modtager tilbud om offentlig ansættelse med løntilskud.«

34. § 24 c, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

35. Overskrifterne før § 26 a ophæves.

36. § 26 a, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder

§ 26. En udlænding, som modtager integrationsydelse, har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder og tage imod tilbud som led i integrationsprogrammet efter kapitel 4.

Stk. 2. En jobparat udlænding skal udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 26 a.

Stk. 3. Undtages en jobparat udlænding, jf. § 26 a, stk. 6, fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på Min Side på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 1, fra kravet om hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag, jf. § 26 a, stk. 2, eller fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den forbindelse at angive beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 3 og 4, skal jobcenteret og udlændingen aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.

§ 26 a. En jobparat udlænding skal være aktivt arbejdssøgende. Udlændingen skal overholde de aftaler, der fremgår af Min Side på Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke fagområder den pågældende skal søge job. Udlændingen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

Stk. 2. En jobparat udlænding, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen har pligt til at sikre dette. Udlændingen skal mindst hver syvende dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende. De regler, som fastsættes i medfør af § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for udlændingens tilmelding og afmelding som arbejdssøgende.

Stk. 3. Udlændingen skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret lægge en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde ind i Jobnet. Udlændingen skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan inden for fristen i 1. pkt. fastsætte, hvornår oplysningerne skal være indlagt i Jobnet.

Stk. 4. Udlændingen skal løbende opdatere sine oplysninger, som nævnt i stk. 3, i Jobnet. Foreligger der oplysninger, som nævnt i stk. 3, fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige i Jobnet, hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende.

Stk. 5. Jobcenteret skal i forbindelse med afholdelse af samtaler efter § 20, stk. 4, sikre, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.

Stk. 6. Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på Min Side på Jobnet, jf. stk. 1, fra kravet om hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag, jf. stk. 2, eller fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den forbindelse at angive beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 7-9.

37. § 27 a, stk. 1, affattes således:

»Når kommunalbestyrelsen henviser en jobparat udlænding, der modtager integrationsydelse, til et job af over 5 dages varighed og udlændingen ikke får jobbet, igangsættes et systematisk henvisningsforløb efter stk. 2.«

38. § 45, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Staten yder i de tre første år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, et månedligt grundtilskud på 2.640 kr. for hver udlænding omfattet af integrationsprogrammet, jf. § 16. I perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2018 udgør det månedlige grundtilskud for hver flygtning og hver udlænding, som er familiesammenført med en flygtning, dog 3.960 kr. Grundtilskuddet ydes til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter i medfør af kapitel 3 og 4 til udlændinge og udbetales til den kommunalbestyrelse, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4.«

39. § 45, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Staten yder for hver udlænding omfattet af integrationsprogrammet, der har fået udarbejdet en integrationskontrakt efter § 19, følgende resultattilskud:

1) 75.000 kr., hvis udlændingen inden for de tre første år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, og 50.000 kr., hvis udlændingen inden for det fjerde eller femte år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, kommer i ordinær beskæftigelse og fortsætter i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.

2) 75.000 kr., hvis udlændingen inden for de tre første år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, og 50.000 kr., hvis udlændingen inden for det fjerde eller femte år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og under studieforløbet kan modtage SU, elevløn el.lign., der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag.

3) 32.000 kr., hvis udlændingen inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, indstiller sig til prøve i dansk og senest ved første prøvetermin efter introduktionsperiodens udløb består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i integrationskontrakten, jf. § 19.

4) 32.000 kr., hvis en udlænding, der efter introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 7, tilbydes danskuddannelse efter § 2, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,

a) indstiller sig til prøve i dansk inden uddannelsestilbuddets ophør, dog senest 1 år efter introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 7, og

b) senest ved første prøvetermin herefter består prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fastsat som mål i integrationskontrakten, jf. § 19.«

40. Efter § 45 indsættes:

»§ 45 a Staten refunderer i 2016 og 2017 indenfor et rådighedsbeløb 50 pct. af kommunalbestyrelsens nettodriftsudgifter til midlertidig indkvartering af flygtninge, der overstiger flygtningens egenbetaling for indkvarteringen. Rådighedsbeløbet opgøres til 24.000 kr. pr. år gange antallet af udlændinge, kommunalbestyrelsen i løbet af året har midlertidigt indkvarteret, jf. § 12, stk. 6. Antallet af udlændinge efter 2. pkt. opgøres som helårspersoner.

§ 45 b. Staten yder i 2017 og 2018 til den enkelte kommunalbestyrelse et tilskud på 25.000 kr. for hver ekstra flygtning og familiesammenført til en flygtning, der er kommet i ordinær beskæftigelse. Udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter regler om beregning og udbetaling af tilskuddet.

§ 46. Staten udbetaler en bonus til virksomheder, der i perioden 1. juli 2016 til 30. juni 2019 ansætter en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført, jf. § 2, stk. 2 og 3, såfremt ansættelsen sker senest 2 år efter, at opholdstilladelsen er meddelt. Der skal være tale om ordinær beskæftigelse af et omfang på over 19 timer om ugen.

Stk. 2. For udlændinge omfattet af stk. 1, der ansættes senest 1 år efter, at opholdstilladelsen er meddelt, udbetales til virksomheden 20.000 kr. efter 6 måneders ansættelse og yderligere 20.000 kr. efter 12 måneders ansættelse.

Stk. 3. For udlændinge omfattet af stk. 1, der ansættes mere end 1 år efter, at opholdstilladelse er meddelt, men senest 2 år efter dette tidspunkt, udbetales til virksomheden 15.000 kr. efter 6 måneders ansættelse og yderligere 15.000 kr. efter 12 måneders ansættelse.

Stk. 4. Bonus efter stk. 1 udbetales af Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter ansøgning.

Stk. 5. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan til brug for behandlingen af ansøgninger efter stk. 4 få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7, og indhente oplysninger i det fælles datagrundlag, jf. § 45 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 6. Udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter regler om bonusordningen, herunder om administrationen af ordningen.«

41. I § 47, stk. 1, indsættes efter »§ 45, stk. 3-5, 7 og 8«: »og §§ 45 a og 45 b,«.

42. I § 48, stk. 1, 1. pkt., ændres »De beløb, der er anført i § 45, stk. 3, 7 og 8,« til: »Det beløb, der er anført i § 45, stk. 7,«.

43. I § 48, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»De beløb, der er anført i § 45, stk. 3 og 8, er fastsat i 2016-niveau og reguleres fra 2017 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«

§ 2

I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 10. juni 2015, som ændret ved § 23 i lov nr. 1871 af 29. december 2015 og § 3 i lov nr. 300 af 22. marts 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 a, stk. 3, indsættes efter »tilbud om«: »danskuddannelse og«.

2. § 13, stk. 3, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Taksten opdeles i en starttakst og en sluttakst. Starttaksten udgør 30 procent og sluttaksten udgør 70 procent af den aftalte takst pr. modul, jf. dog stk. 4.«

3. I § 13 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. For aftaler indgået før den 1. juli 2016 udgør start- og sluttakst hver 50 pct. indtil den 1. januar 2020.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

4. I § 13, stk. 6, som bliver stk. 7, ændres »stk. 2 og 3,« til: »stk. 2-4,« og »stk. 4« til: »stk. 5«.

§ 3

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1278 af 18. november 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 299 af 22. marts 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 4, ændres »tre« til: »to«.

2. I § 51 a indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelserne i stk. 1-3 beslutte, at almene familieboliger, der indrettes som kollektive bofællesskaber, jf. § 3, stk. 2, 5 og 6, efter den 1. juli 2016, skal udlejes til flygtninge, jf. § 65 i lov om individuel boligstøtte.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen anviser til alle ledige værelser. Kommunalbestyrelsen betaler lejen fra det tidspunkt, hvor det ledige værelse er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunalbestyrelsen garanterer endvidere for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser til at istandsætte værelset ved fraflytning. Kommunalbestyrelsen beslutter, hvordan udlejningen i øvrigt finder sted.«

3. I § 62, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, ændres »stk. 1 og § 59, stk. 1,« til: »stk. 1, § 51 a, stk. 4, og § 59, stk. 1,«.

§ 4

I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 9. marts 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 25, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»For boliger, der udlejes til flygtninge, jf. § 51 a, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., skal vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse ved fraflytning dog ske efter reglerne i § 27.«

§ 5

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 15. juni 2015, som ændret ved lov nr. 76 af 27. januar 2016, foretages følgende ændring:

1. Efter kapitel 8 b indsættes:

»Kapitel 8 c

Særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse tosprogede elever

§ 36 g En fri grundskole kan optage elever i et særligt tilbud om grundskoleundervisning for tosprogede elever i den undervisningspligtige alder. I sådant et tilbud optager skolen tillige elever, der er henvist efter folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4, og som er omfattet af stk. 2.

Stk. 2. Skolen giver tilbud efter stk. 1 til elever, når elevens bopælskommune vurderer, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og at det er pædagogisk påkrævet for eleven at deltage i tilbud efter stk. 1.

Stk. 3. En elevs deltagelse i et tilbud efter stk. 1 ophører, når elevens bopælskommune vurderer, at eleven kan deltage i almindelig grundskoleundervisning, dog senest efter to års forløb.

§ 36 h. Skolen og kommunalbestyrelsen indgår overenskomst om rammer for optagelse af elever med bopæl i kommunen i tilbud efter § 36 g og om kommunens tilskud til dækning af skolens udgifter hermed.

Stk. 2 Skolens udgifter ved tilbud efter § 36 g dækkes af kommunale tilskud eller andre indtægter bortset fra statslige tilskud efter kapitel 4 og forældrebetaling. Skolen fører et særskilt regnskab for ordningen. Dette er en del af skolens samlede regnskab, jf. § 24.

§ 36 i. Tilskudsbestemmelserne i kapitel 4 gælder ikke for statslige tilskud til elever i tilbud efter § 36 g.

Stk. 2. Elever omfattet af § 36 g indgår i opgørelsen af klassetrinskravet i § 2, stk. 1 og 2, og elevtalskravet i § 19, stk. 1.

§ 36 j. Tilbud efter § 36 g kan uanset bestemmelsen i § 5, stk. 6, 1. pkt., etableres som en filial.«

§ 6

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 15. juni 2015, foretages følgende ændring:

1. Efter § 29 a indsættes i kapitel 4:

»§ 29 b. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori eleven er tilmeldt folkeregistret, kan yde tilskud til skolens driftsudgifter for en elev, der som flygtning er kommet til Danmark uden sine forældre og er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark.

Stk. 2. Tilskudsbestemmelser i §§ 22-26 a samt kapitel 5 og 7 gælder ikke for elever, der er omfattet af stk. 1. Skolens udgifter ved elever omfattet af stk. 1 dækkes af det kommunale tilskud efter stk. 1 eller andre indtægter bortset fra statslige tilskud og elevbetaling.

Stk. 3. § 11, stk. 2-4, og § 13, stk. 3, finder ikke anvendelse for elever omfattet af stk. 1.

Stk. 4. Stk. 2 og 3 gælder også for elever, der er henvist efter folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 4 og 5, jf. stk. 4, og som flygtning er kommet til Danmark uden sine forældre og er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark.«

§ 7

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 167 af 20. februar 2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 296 af 22. marts 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at gennemføre en sprogvurdering af alle børn i alderen 3 år til skolestart, der ikke er optaget i et dagtilbud, og som ikke har modtaget en sprogvurdering i 3-års alderen.«

2. § 11, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

3. I § 11, stk. 4 og stk. 5, indsættes efter »sprogunderstøttende aktiviteter«: », jf. dog stk. 9«.

4. I § 11, stk. 6, indsættes efter »stk. 3-5«: »og 9«.

5. I § 11, stk. 7, indsættes efter »stk. 1-5«: »og 9«.

6. I § 11 indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give et sprogstimuleringstilbud til børn, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, eller § 9 b, stk. 1, eller § 9 c, stk. 2 eller stk. 3, nr. 1 eller 2, og børn, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 eller 3, og § 9 c, stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en herboende udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8, § 9 b, stk. 1, eller § 9 c, stk. 2, når barnet ikke er optaget i et dagtilbud, og barnet på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Kommunalbestyrelsen beslutter det tidsmæssige omfang af de sprogunderstøttende aktiviteter, og i hvilket omfang de sprogunderstøttende aktiviteter for det enkelte barn skal ske via optagelse i et dagtilbud, jf. dog stk. 3.«

7. § 11 affattes således:

»Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, som giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at gennemføre en sprogvurdering af alle børn i alderen 3 år til skolestart, der ikke er optaget i et dagtilbud, og som ikke har modtaget en sprogvurdering i 3-års alderen. Kommunalbestyrelsen har endvidere ansvaret for, at forældre i forbindelse med sprogvurderingen gøres opmærksomme på muligheden for, at deres barn kan blive opta-get i et dagtilbud.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 1 og 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 1 og 2 fastsættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimulering, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives et sprogstimuleringstilbud på 15 timer om ugen til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter.

Stk. 5. Når mindst en af forældrene, der har retten til dagtilbudspladsen, ikke er i beskæftigelse, skal kommunalbestyrelsen i stedet for tilbuddet efter stk. 4 give et sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen i et dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, eller § 21, stk. 2 og 3, til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter.

Stk. 6. Sprogvurdering efter stk. 1 og 2 og sprogstimulering efter stk. 3-5 varetages af personer, der har særlige kvalifikationer til at varetage opgaven.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingen og sprogstimuleringen efter stk. 1-5, samt at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling.

Stk. 8. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om, at i tilfælde, hvor den af forældrene, der har retten til dagtilbudspladsen, bor i samme husstand med en ægtefælle eller lever med en samlever i et ægteskabslignende samlivsforhold, skal ægtefællens eller samleverens beskæftigelsesstatus indgå i kommunens vurdering af, om forældrene er i beskæftigelse. I forlængelse heraf vil der blive fastsat regler om, at i tilfælde, hvor en forælder er enlig forsørger, er det alene den enlige forsørgers beskæftigelsesstatus, der skal indgå i kommunens vurdering. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at forældre til et tosproget barn, der er optaget i et dagtilbud 30 timer om ugen, har pligt til at oplyse kommunen om ændringer i deres beskæftigelsesstatus.«

8. I § 12, stk. 1, indsættes efter »§ 11, stk. 3-5«: »og 9«.

9. § 12, stk. 1, affattes således:

»Stk. 1. Forældre til børn, som skal sprogvurderes efter § 11, stk. 1 og 2, og eventuelt modtage en sprogstimulering efter § 11, stk. 3-5, har pligt til at lade deres barn deltage i sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering eller i en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves af den sprogstimulering, som kommunen tilbyder.«

10. I § 12, stk. 3, indsættes efter »stk. 3-5«: »og 9«.

11. § 12, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Kommunen skal forud for, at et barn skal modtage en sprogvurdering efter § 11, stk. 1 og 2, og en eventuel sprogstimulering efter § 11, stk. 3-5, oplyse barnets forældre om, at manglende overholdelse af forældrenes pligt efter stk. 1 kan medføre, at kommunalbestyrelsen efter stk. 2 træffer en afgørelse om standsning af børneydelsen.«

12. I § 43, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »om ugen, jf. § 11, stk. 5«: », eller modtager sprogstimulering, jf. § 11, stk. 9«.

13. § 43, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) tilskud, når et barn med behov for en sprogstimulering er optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i dagtilbud 30 timer om ugen, jf. § 11, stk. 5.«

§ 8

I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som ændret ved § 3 i lov nr. 1868 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.

2. I § 6 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerende forvaltning, jf. § 19 a i integrationsloven, kan overdrages til en anden forvaltning i kommunen end jobcenteret. Er den koordinerende forvaltning en anden end jobcenteret, kan den dog ikke træffe afgørelse om beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationslovgivningen.«

3. I § 7 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Jobcenteret skal sikre, at virksomhedsservicen koordineres på tværs af kommunegrænser, hvis en virksomhed henvender sig med ønsket om at rekruttere til ordinær eller støttet beskæftigelse, og jobcenteret ikke kan finde en egnet kandidat blandt kommunens ledige. Det samme gælder, hvis en virksomhed med aktiviteter i flere kommuner henvender sig enten direkte til jobcenteret eller gennem det nationale kontaktpunkt, Jobservice Danmark, med et ønske om at rekruttere til ordinær eller støttet beskæftigelse.«

§ 9

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 24. februar 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 296 af 22. marts 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 56 a indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Lån efter reglerne i § 56, stk. 2, ydes uanset stk. 1 og 3-4 til to personer, der bor i kollektive bofællesskaber i medfør af § 3, stk. 4-6, i lov om almene boliger m.v. Lån ydes til betaling af den enkelte lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet.«

§ 10

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1273 af 20. november 2015 og senest ved lov nr. 102 af 3. februar 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 42 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »til og med udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for afgørelsen om visitering af udlændingen, jf. integrationslovens § 10, stk. 1,« til: »indtil det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens § 4, stk. 2,«.

§ 11

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 1 i lov nr. 296 af 22. marts 2016 og senest ved § 1 i lov nr. 300 af 22. marts 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 a, stk. 1, ændres »integrationslovens § 26 a, stk. 1« til: »integrationslovens § 26 a, stk. 2«.

2. I § 8 a, stk. 2, udgår »eller integrationslovens § 26 a, stk. 1«.

3. I § 8 a, stk. 3, ændres »integrationslovens § 26 a, stk. 1.« til: »integrationslovens § 26 a, stk. 2, medmindre personen efter integrationslovens § 26 a, stk. 6, er undtaget fra løbende at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er aktivt arbejdssøgende.«.

4. I § 13, stk. 13, udgår: »eller efter § 16 a i integrationsloven«.

5. I § 13, stk. 14, indsættes efter »integrationsydelse,«: »herunder personer der er omfattet af integrationslovens §§ 26 og 26 a,«.

6. I § 13 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »integrationslovens § 26 a, stk. 2.« til: »integrationslovens § 26 a, stk. 3, medmindre personen efter integrationslovens § 26 a, stk. 6, er undtaget fra at lægge sit cv på Jobnet.«

7. I § 13 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »integrationslovens § 26 a, stk. 2.« til »integrationslovens § 26 a, stk. 4, medmindre personen efter integrationslovens § 26 a, stk. 6, er undtaget fra at lægge sit cv på Jobnet.«

8. I § 13 a, stk. 4, indsættes efter 3. pkt., som nye punktummer:

»Pkt. 1-3 gælder tilsvarende for en jobparat integrationsydelsesmodtager, som er omfattet af integrationsprogrammet i integrationsloven, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 1.

En jobparat integrationsydelsesmodtager, som er blevet undtaget fra kravet om løbende at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 6, skal dokumentere sin aktive jobsøgning som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26, stk. 3.«

9. I § 30, stk. 2, ændres »§ 26, stk. 2,« til: »§ 26, stk. 3,«.

10. I § 37, stk. 3, 2. pkt., ændres »integrationsydelsesmodtagere, som alene har ledighed som problem, og som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven« til: »jobparate integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven«.

11. I § 39, nr. 8, indsættes efter »jf. § 13 a, stk. 4, 3. pkt.«: », eller uden rimelig grund har undladt at dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26, stk. 3.«

12. I § 110, stk. 2, indsættes efter »Beskæftigelsesministeren kan«: »efter forhandling med udlændinge-, integrations- og boligministeren« og efter »Ministeren kan« indsættes: »efter forhandling med udlændinge-, integrations- og boligministeren«.

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. § 1, nr. 14 og 36, og § 11, nr. 1-8 og 10-12, træder i kraft den 1. oktober 2016.

Stk. 3. § 1, nr. 39, træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 4. Udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 21.

Stk. 5. § 7, nr. 7, 9, 11 og 13, træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 6. Børn, der den 30. juni 2018 er optaget i tilbud om sprogunderstøttende aktiviteter i henhold til dagtilbudslovens § 11, stk. 9, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 6, kan efter kommunalbestyrelsens beslutning fortsætte i tilbuddet indtil skolestart, eller efter kommunalbestyrelsens beslutning overgå til tilbud efter dagtilbudslovens § 11, stk. 4 eller 5, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 7.

§ 13

Stk. 1. Lovens § 1 finder ikke anvendelse for udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for inden den 1. juli 2015. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for i perioden den 1. juli 2013 til den 30. juni 2015 og som ikke har afsluttet integrationsprogrammet efter integrationslovens § 16, finder § 1, nr. 12, anvendelse.

Stk. 3. Integrationslovens § 16, stk. 6, og § 17, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11 og 14, finder ikke anvendelse for en udlænding, hvor integrationsprogrammet efter § 16 er påbegyndt, og der er indgået en integrationskontrakt, jf. integrationslovens § 19, inden den 1. juli 2016.

Stk. 4. Lovens § 11, nr. 9, har virkning fra og med den 1. januar 2016.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den 17. marts 2016 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter aftalen "Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration", som rummer 32 konkrete initiativer, som skal sikre, at flere flygtninge og familiesammenførte udlændinge kommer i beskæftigelse og selvforsørgelse.

Den 18. marts 2016 indgik regeringen og KL desuden aftalen "Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge", som indeholder mere end 50 initiativer, som bl.a. har til formål at sikre kommunerne bedre rammer for at løfte integrationsopgaven.

Dette lovforslag gennemfører størstedelen af de initiativer i de ovennævnte aftaler, hvis udmøntning kræver lovændringer. Indholdet af aftalerne omtales nærmere i afsnit 2.

Lovforslaget indeholder på den baggrund en række forslag til ændringer af integrationsloven. Det drejer sig bl.a. om en omfattende omlægning af integrationsindsatsen for nyankomne flygtninge og familiesammenførte, der bl.a. omfatter en bedre overgivelse af flygtninge fra asylcentrene til kommunerne, mere fleksible regler om boligplacering af flygtninge og flytteregler. Herudover drejer det sig om regel?forenklinger, som omfatter afskaffelse af integrationsplaner for nyankomne flygtninge og familiesammenførte, målretning af helbredsundersøgelser og øget fleksibilitet for opfølgningssamtaler m.v. Desuden gennemføres en målretning af integrationsprogrammet mod arbejdsmarkedet med øget brug af virksomhedsrettede tilbud. Endelig målrettes finansieringen af integrationsindsatsen mod de kommuner, som modtager flest nye flygtninge, og de kommuner og virksomheder, som opnår de bedste resultater med at få flygtninge i arbejde, belønnes med resultattilskud og bonus.

Derudover indeholder lovforslaget forslag til ændringer af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., som omfatter ændring af finansieringsreglerne, så en større del af afregningen mellem kommuner og sprogcentre sker ved gennemførelse, og der sikres øget fleksibilitet ved mulighed for udbud af danskuddannelse på tværs af kommunegrænser.

Videre indeholder lovforslaget forslag til ændringer af almenboligloven, almenlejeloven og boligstøtteloven, som styrker kommunernes muligheder for at anvende kollektive bofællesskaber som boliger til flygtninge.

Herudover indeholder lovforslaget forslag til ændringer af friskoleloven og lov om efterskoler og frie fagskoler. Med de foreslåede ændringer kan frie grundskoler optage elever i et særligt tilbud om grundskoleundervisning for udenlandske elever i den undervisningspligtige alder, og kommunerne får mulighed for at yde tilskud til en efterskole eller en fri fagskoles driftsudgifter for en elev, som er kommet til Danmark som uledsaget mindreårig flygtning.

Desuden indeholder lovforslaget forslag til ændringer af dagtilbudsloven, idet kommunerne med forslaget i en midlertidig periode på to år gives øget mulighed for selv at fastsætte omfanget af sprogstimuleringen til en nærmere defineret gruppe af tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud, med udgangspunkt i det enkelte barns behov for sprogstimulering.

Derudover indeholder lovforslaget forslag til ændringer i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen med henblik på at etablere en styrket virksomhedsservice på tværs af kommunegrænser.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2016.

Dette lovforslag skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte lovforslag L 188 af 4. maj 2016 om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU) og L 190 af 4. maj 2016 om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge. Disse lovforslag udmønter ligeledes dele af de i marts 2016 indgåede to- og trepartsaftaler om integration.

2. Lovforslagets baggrund

Til brug for trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter og drøftelser med kommunerne fremlagde regeringen i februar 2016 oplægget "Samarbejde om bedre integration". Regeringsoplægget skal ses i lyset af migrations- og flygtningekrisen.

Et rekordstort antal personer er ankommet til Europa, herunder til Danmark, og mange meddeles opholdstilladelse. Regeringens udgangspunkt er, at en vellykket integration af de mange nyankomne er afgørende for Danmark. Regeringen ønsker at undgå, at de flygtninge, der kommer til Danmark, ender på langvarig offentlig ydelse. De skal arbejde, tjene penge og være en del af fællesskabet. De skal derfor hurtigst muligt ud på de danske arbejdspladser. Det er på en arbejdsplads, man kan lære dansk kultur og omgangsform, træne det danske sprog, og i sidste ende skabe grundlaget for at kunne forsørge sig selv og få et godt liv som aktiv samfundsborger.

De nye flygtninge skal integreres bedre, end det hidtil er sket. Det er regeringens sigtelinje, at hver anden flygtning efter tre år skal i arbejde. Det vil kræve en helt anden jobfokuseret indsats end hidtil og et godt samarbejde mellem virksomheder, kommuner, lønmodtagere og alle andre involverede. Samtidig anerkender regeringen de udfordringer, kommunerne står overfor med at modtage og integrere et ekstraordinært højt antal flygtninge.

På den baggrund var hovedsigtet med regeringens oplæg at skabe grundlag for dels en langt mere virksomhedsrettet integrationsindsats, dels en forenkling og smidiggørelse af rammerne for den kommunale integrationsopgave.

Med udgangspunkt i regeringens oplæg og som resultat af konstruktive forhandlinger, er der indgået aftaler om integration med både arbejdsmarkedets parter og med KL.

Den 17. marts 2016 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter således aftalen "Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration". Her blev parterne enige om rammerne for en bedre integrationsindsats, der kan bane vejen for, at langt flere flygtninge og familiesammenførte kommer i beskæftigelse og nærmere selvforsørgelse. Aftalen rummer 32 initiativer, der spænder bredt og sikrer, at indsatsen for flygtninge og familiesammenførte begynder tidligere og i højere grad foregår ude på virksomhederne.

Trepartsaftalen indeholder for det første en række initiativer om et øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen. Disse initiativer vedrører i vidt omfang den kommunale integrationsindsats og har dannet grundlag for væsentlige dele af regeringens aftale med KL. For det andet omfatter trepartsaftalen initiativer, der skal give bedre rammer for virksomheder til at ansætte flygtninge. Et centralt element i denne del af aftalen er indførelsen af en ny integrationsgrunduddannelse (IGU).

Den 18. marts 2016 blev regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) enige om aftalen "Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge". Aftalen omfatter mere end 50 initiativer, som har til formål at sikre, at kommunerne får bedre rammer for at løfte integrationsopgaven, samtidig med at integrationsindsatsen i langt højere grad målrettes mod beskæftigelse. Initiativerne vedrører bl.a. styrkede muligheder for boligplacering, bedre rammer for den kommunale integrationsindsats, tidlig indsats, styrket beskæftigelsesindsats, øget brug af medbragte kompetencer, erhvervsrettet danskuddannelse og fokuseret finansiering.

Aftalerne med henholdsvis arbejdsmarkedets parter og KL indeholder også en række initiativer, som gennemføres administrativt. Det drejer sig navnlig om:

Investeringspulje til midlertidig indkvartering: Der afsættes 150 mio. kr. i en pulje til statslig medfinansiering af etablering af midlertidige boliger og ombygning af egnede tomme bygninger til flygtninge.

Pulje til små almene boliger målrettet flygtninge: Der afsættes en pulje på 640 mio. kr., som udmøntes som et tilskud svarende til 75 pct. af kommunens grundkapital til nye almene boliger, der har en vis begrænset størrelse og en billig husleje.

Lempelse af krav til modtagelsesklasser: Klasseloftet for modtagelsesklasser hæves fra 12 til 15, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt, og op til 18, hvis eleverne overvejende har samme sproglige baggrund. Kravet om højst at spænde over tre klassetrin hæves til højest fem, hvis eleverne overvejende har samme sproglige- og læringsmæssige baggrunde.

Tidlig afdækning og styrket informationsudveksling: Der skal i asylfasen ske en bedre og mere ensartet screening af flygtninges formelle og uformelle kompetencer. Overgivelsen af information fra asylfasen til kommunen skal samtidig forbedres.

Aktivering i asylfasen: Der indføres krav om, at asylansøgere i højere grad end i dag gør sig nyttige i asylcentrene eller i umiddelbar tilknytning hertil allerede fra tidspunktet umiddelbart efter deres ankomst til Danmark.

Turbodansk i overgangsfasen: Der skal være et styrket fokus på intensiv danskundervisning i overgangsfasen. Der udarbejdes en fælles basis standardpakke for danskundervisning, som skal tilbydes alle nye flygtninge i overgangsfasen.

Bedre visitering: Det faktuelle grundlag for afgørelsen af, i hvilken kommune den enkelte flygtning skal boligplaceres, styrkes, og muligheden for at komme i beskæftigelse bliver et helt centralt hensyn i den forbindelse.

Øget brug af formel kompetencevurdering: Den formelle kompetencevurdering skal allerede påbegyndes i overgangsfasen.

Kompetenceafklaring til beskæftigelse: Der udvikles et nyt værktøj til kompetenceafklaring med jobperspektiv.

Analyse af danskuddannelserne: Der iværksættes en analyse af danskuddannelserne. Den skal bl.a. afdække, hvilke barrierer, der er i praksis for, at flygtninge kan deltage i virksomhedsrettede tilbud. På baggrund af analysen vil regeringen bl.a. fremlægge forslag til en model for, hvordan større virksomheder selv kan organisere og etablere danskundervisning på virksomheden med udgangspunkt i, at pengene følger den enkelte udlænding. Det er hensigten at fremsætte lovforslag herom i efteråret 2016. Analysen vil derudover have fokus på mulighederne for, at den samlede model for danskundervisning efter danskuddannelsesloven bliver enkel, fleksibel og arbejdsmarkedsrettet.

Kortlægning af god praksis på danskuddannelsesområdet: Der gennemføres en kortlægning af god praksis for virksomhedsforlagt danskundervisning, fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen og samarbejde mellem jobcentre og sprogcentre med henblik på udarbejdelse af et inspirationskatalog, der kan danne grundlag for den fremtidige tilrettelæggelse af danskundervisningen.

For en fuldstændig oversigt over indholdet af trepartsaftalen og aftalen mellem regeringen og KL henvises til de offentliggjorte aftaletekster.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Integrationsloven

3.1.1. Ændret tidspunkt for udmeldelse af landstal i forbindelse med boligplacering af flygtninge

3.1.1.1. Gældende ret

Til brug for indgåelse af aftaler om henholdsvis regions- og kommunekvoter for boligplacering af flygtninge udsender Udlændingestyrelsen hvert år senest den 1. april meddelelse om det antal flygtninge, som Udlændingestyrelsen påregner, at der meddeles opholdstilladelse til i det kommende år (landstallet), jf. integrationslovens § 6. Landstallet fastsættes på grundlag af Udlændingestyrelsens skøn over antallet af asylansøgere og udviklingen i asylsagsbehandlingen, herunder anerkendelsesgraden, og meddeles KL og Kommunekontaktrådene.

Landstallet kan ændres, hvis forholdene gør det nødvendigt. Landstallet skal ændres af Udlændingestyrelsen, hvis antallet af flygtninge, der skal boligplaceres i det pågældende år, skønnes at ville ændre sig med mere end 50 pct. i forhold til det af Udlændingestyrelsen fastsatte landstal, jf. integrationslovens § 6.

Kvotesystemet for boligplacering af flygtninge bygger på et frivillighedsprincip, hvilket i praksis indebærer, at kommunerne i hver region skal søge at aftale fordelingen af det antal flygtninge, der er fastsat i landstallet, inden for de enkelte regioner. Hvis en aftale om regionskvoter ikke indgås inden den 1. maj, fastsættes kvoterne af Udlændingestyrelsen inden den 15. maj. På baggrund af regionskvoterne skal kommunalbestyrelserne indbyrdes i hver region efterfølgende søge at indgå aftaler om kommunekvoter. Hvis kommunalbestyrelserne inden for en region ikke har indgået en aftale inden den 10. september, fastsætter Udlændingestyrelsen kvoten for hver kommune i regionen inden den 30. september. Der henvises til integrationslovens §§ 7 og 8.

Det er erfaringsmæssigt meget vanskeligt at forudse udviklingen i antallet af asylansøgere. Der er mange faktorer, der påvirker udviklingen og den vilkårlighed, som præger konflikters udbrud i verden og de deraf opståede flygtningestrømme. Aktuelt eksempelvis situationen i Syrien og grænselukningerne i Europa. Landstallet afspejler derfor denne usikkerhed.

3.1.1.2. Overvejelser og foreslået ordning

For at sikre et bedre grundlag for fastlæggelse af prognosen for landstallet foreslås det at ændre datoen for, hvornår Udlændingestyrelsen skal udsende meddelelse om landstallet, fra den 1. april i et givent år til den 1. maj. Formålet med ændringen af datoen til den 1. maj er, at der i højere grad kan tages højde for den aktuelle udvikling i antallet af asylansøgere, så efterfølgende justering eller ændring af landstallet i højere grad kan undgås.

Som en konsekvens heraf skubbes fristerne for meddelelse af indgåede og fastsatte aftaler om regionskvoter ligeledes en måned. Udlændingestyrelsen får således en måned længere til at fastlægge en prognose. Samtidig sikres, at regionerne og kommunerne fortsat har tid til at indlede forhandlinger og indgå frivillige aftaler om kvotefordelingen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3-5.

3.1.2. Mere fleksibelt tidspunkt for kommunernes overtagelse af nye flygtninge

3.1.2.1. Gældende ret

Når en asylansøger får meddelt opholdstilladelse, overgives udlændingen til integration i kommunerne. I dag påhviler ansvaret for en anerkendt flygtning som altovervejende hovedregel kommunalbestyrelsen fra den 1. i en måned, medmindre der konkret aftales en tidligere overtagelsesdato. Hvis datoen den 1. falder i en weekend eller på en helligdag, overtager kommunen typisk ansvaret for flygtningen den sidste hverdag i den foregående måned. Kommunalbestyrelsen kan med den pågældendes samtykke overtage ansvaret før dette tidspunkt, jf. integrationslovens § 4, stk. 2.

Derudover kan en flygtning i ganske særlige tilfælde midlertidigt forblive indkvarteret på asylcenteret, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, jf. integrationslovens § 12, stk. 3. Det forhold, at kommunens medarbejdere er fraværende på tidspunktet for overgivelsen, fx på grund af weekend eller ferie, kan ikke begrunde, at der gives tilladelse til midlertidig indkvartering efter overgivelsesdatoen.

I de tilfælde, hvor overgivelsesdatoen falder i en weekend eller ferie, er kommunen derfor nødsaget til at overtage ansvaret for flygtningen tidligere, fx den sidste hverdag i den forgangne måned, eller finde midlertidig indkvartering i andet regi i perioden omkring overgivelsestidspunktet. Det udgør både en økonomisk og en praktisk udfordring for kommunerne.

3.1.2.2. Overvejelser og foreslået ordning

Som led i bestræbelserne på at skabe øget fleksibilitet og bedre rammer for kommunernes modtagelse og boligplacering af flygtninge foreslås det at ændre reglen i integrationslovens § 4, stk. 2, således at ansvaret for nye flygtninge først overgår til kommunerne den førstkommende hverdag i de måneder, hvor den 1. falder i en weekend eller på en helligdag.

Som en konsekvens heraf ændres også udlændingelovens § 42 a, stk. 1, således at en udlænding, der er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1-3, § 9 b, § 9 c eller § 9 e, får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens § 4, stk. 2.

Det bemærkes, at der konkret fortsat kan aftales en tidligere overtagelsesdato eller i ganske særlige tilfælde, at en flygtning kan forblive indkvarteret på asylcenteret efter overtagelsesdatoen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og § 10, nr. 1.

3.1.3. Tidspunkt for anvisning af en permanent bolig til nye flygtninge

3.1.3.1. Gældende ret

Det følger af integrationslovens § 12, stk. 1, at en kommune har pligt til at anvise en ny flygtning en bolig snarest muligt efter, at kommunen har overtaget ansvaret for flygtningen. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunen anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted.

Der er ikke i integrationsloven fastsat nogen tidsmæssig grænse for, hvad der skal forstås ved "snarest muligt". Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunen anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted, jf. § 12, stk. 6. Der er ikke fastsat nogen tidsmæssig grænse for, hvor længe en flygtning kan være midlertidigt indkvarteret, og tilsvarende er der ikke nogen specifik frist for, hvornår kommunen skal have anvist en permanent bolig.

3.1.3.2. Overvejelser og foreslået ordning

Det fremgår af aftalen "Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge" af 18. marts 2016, at der er behov for at tydeliggøre, at kommunerne ikke er forpligtede til at sætte opgaven med at finde permanente boliger til flygtninge over behovet for at finde boliger til andre borgere i kommunen med behov for hjælp hertil.

Det foreslås i forlængelse heraf og for at sikre smidigere rammer for kommunernes boligplacering af flygtninge, at § 12, stk. 1, ændres, således at kommunen skal anvise en bolig, når det er muligt. Med ændringen tydeliggøres det både, at kommunen ikke er forpligtet til at finde en permanent bolig inden for en bestemt tidsramme, og at kommunen ikke er forpligtet til at sætte opgaven med at finde permanente boliger til flygtninge over behovet for at finde boliger til andre.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.

3.1.4. Integrationsansvar ved flytning til en anden kommune

3.1.4.1. Gældende ret

Det følger af integrationslovens kapitel 3 om boligplacering, at nye flygtninge fordeles til landets kommuner efter et kvotesystem. Formålet med kvotesystemet er at sikre en jævn geografisk fordeling af udlændinge med henblik på at opnå bedre forudsætninger for en vellykket integration samt at sikre, at flere kommuner deltager i integrationsopgaven.

Reglerne om boligplacering er ikke til hinder for, at en flygtning flytter til en anden kommune end den, den pågældende først er blevet boligplaceret i. I den situation skal tilflytningskommunen beslutte, om man vil overtage integrationsansvaret for flygtningen, jf. integrationslovens § 18, stk. 1. En kommune kan altid vælge at overtage integrationsansvaret, og i nogle tilfælde vil tilflytningskommunen også være forpligtet til det. Det gælder, hvis flytningen er af væsentlig betydning for flygtningens integrationsforløb eller hvis særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor, jf. § 18, stk. 2. Et sådant forhold antages i praksis fx at kunne være den omstændighed, at en flygtning har fået job i en anden kommune end den kommune, hvor den pågældende er blevet boligplaceret i, men dette fremgår ikke direkte af bestemmelsen.

3.1.4.2. Overvejelser og foreslået ordning

Med henblik på at skabe klarhed om forståelsen af ovennævnte bestemmelse, foreslås bestemmelsen præciseret således, at det fremgår af ordlyden, at kommunen skal overtage integrationsansvaret, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle har fået ordinær beskæftigelse i kommunen, og flytningen er nødvendig for at kunne varetage arbejdet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det i de i afsnit 1 og 2 omtalte aftaler mellem regeringen og arbejdsmarkedets henholdsvis KL indgår, at muligheden for at komme i beskæftigelse fremover skal være et centralt hensyn ved boligvisiteringen. Initiativet gennemføres administrativt ved en ændring af bekendtgørelse nr. 50 af 18. januar 2008 om boligplacering af flygtninge.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15.

3.1.5. Målretning af tilbud om helbredsmæssige vurderinger

3.1.5.1. Gældende ret

Kommunerne er i dag forpligtet til at tilbyde alle nye flygtninge og familiesammenførte til flygtninge en helbredsmæssig vurdering, jf. integrationslovens § 15 d. Tilbuddet skal gives senest tre måneder efter flygtningens eller den familiesammenførte til en flygtnings ankomst til kommunen. Resultatet af en helbredsmæssig vurdering skal indarbejdes i integrationsplanen efter § 15 a med henblik på at tage højde for helbredsproblemer ved den videre tilrettelæggelse af integrationsindsatsen.

De helbredsmæssige vurderinger blev indført i integrationsloven i 2013 som led i finanslovsaftalen for 2013 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF) og Enhedslisten.

3.1.5.2. Overvejelser og foreslået ordning

I takt med det stigende antal nyankomne flygtninge medfører de helbredsmæssige vurderinger et øget pres på ressourcerne i kommunerne. Der er samtidig undersøgelser, der peger på, at ressourcerne kunne anvendes mere målrettet, fordi en stor gruppe flygtninge og familiesammenførte ikke møder frem til undersøgelsen eller er raske og derfor ikke har behov for undersøgelsen.

Herudover er det fra kommunal side fremført, at 3 måneders-fristen for at give tilbud om en helbredsmæssig vurdering er vanskelig at overholde i en periode, hvor kommunerne modtager ekstraordinært mange flygtninge.

Det foreslås derfor, at tilbuddet om helbredsvurderinger målrettes, så det - med undtagelse af kvoteflygtninge - bliver op til kommunen at beslutte, om der er behov for en helbredsmæssig vurdering. Dette foreslås at gælde såvel voksne, som mindreårige flygtninge, herunder uledsagede mindreårige. Det vil også gælde familiesammenførte til flygtninge.

Kommunen skal således konkret vurdere, om der er behov for en nærmere afdækning af den pågældende udlændinges fysiske og psykiske helbredsforhold i form af en helbredsmæssig vurdering. Fristen for at give tilbud om en helbredsmæssig vurdering ændres fra 3 til 6 måneder.

Kommunen skal ved vurderingen af, om der skal gives en flygtning tilbud om en helbredsmæssig vurdering, inddrage de helbredsmæssige oplysninger, der måtte foreligge om den pågældende, herunder fra asylfasen, hvor der almindeligvis har været gennemført et sundhedstjek.

Resultatet af en helbredsmæssig vurdering skal, hvis det er relevant, fortsat inddrages ved tilrettelæggelse af den videre integrationsindsats for udlændingen efter integrationslovens § 16 og kan konkret give anledning til, at kommunen følger op på integrationskontrakten, jf. integrationslovens §§ 19 og 20.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 og 10.

3.1.6. Forenkling af planer

3.1.6.1. Gældende ret

Kommunerne skal i dag i medfør af integrationslovens § 16 tilbyde nyankomne flygtninge og familiesammenført et integrationsprogram, som består af danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud.

Indholdet af integrationsprogrammet fastlægges i medfør af integrationslovens § 19 i en integrationskontrakt, som indgås mellem kommunalbestyrelsen og den enkelte udlænding. Integrationskontrakten skal være indgået senest 1 måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen. Målet med integrationsprogrammet og integrationskontrakten er, at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse.

Samtidig med indgåelse af integrationskontrakten skal udlændingen underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund.

Herudover skal kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest 3 måneder efter overtagelse af integrationsansvaret tilbyde nyankomne flygtninge og familiesammenførte en integrationsplan, jf. integrationslovens § 15 a, som har til formål at understøtte, at den beskæftigelsesrettede indsats under integrationsprogrammet koordineres med de øvrige indsatser, som iværksættes for den nyankomne og dennes eventuelle familie, fx sociale eller sundhedsmæssige indsatser samt indsatser til at styrke aktivt medborgerskab. I integrationsplanen skal indgå oplysninger fra en evt. gennemført helbredsmæssig vurdering efter integrationslovens § 15 d.

Kommunen har i medfør af integrationslovens § 15 b pligt til at udpege en koordinerende forvaltning, som skal udarbejde og følge op på integrationsplanen.

Integrationsplanen skal ses i sammenhæng med de helbredsmæssige vurderinger, som beskrevet i afsnit 3.1.5 ovenfor. Begge elementer blev indført i integrationsloven i 2013 som led i finanslovsaftalen for 2013 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF) og Enhedslisten.

Endelig arbejder kommunerne i en række typer af beskæftigelsessager, hvor borgeren modtager offentlig forsørgelse, i det digitale værktøj Min Plan på Jobnet. Min Plan er en elektronisk plan, som kan ses af både borger og sagsbehandler på Min Side på Jobnet. Af Min Plan fremgår bl.a., hvilke beskæftigelsesrettede tilbud, som borgeren er tilbudt, ligesom der indgår en beskrivelse af borgerens rettigheder og pligter.

3.1.6.2. Overvejelser og foreslået ordning

Kommunerne har tilkendegivet, at arbejdet med både en integrationskontrakt og en integrationsplan for den enkelte udlænding opleves som unødigt bureaukratisk og delvist dobbeltarbejde. Det fremgår af aftalen "Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge" af 18. marts 2016, at der er behov for tiltag, som samlet set lemper de krav, der stilles til kommunerne.

Regeringen foreslår på den baggrund, at integrationsplanen afskaffes, og at de elementer, der har en merværdi for integrationsindsatsen, indarbejdes i integrationskontrakten, videreføres.

Det fastholdes, at integrationskontrakten skal udarbejdes snarest muligt og senest 1 måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen, og at det skal ske i samarbejde mellem kommunen og udlændingen. Det fastholdes ligeledes, at udlændingen samtidig med indgåelsen af integrationskontrakten skal underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund.

Afskaffelsen af integrationsplanen indebærer, at den beskæftigelses- og uddannelsesrettede del af integrationsindsatsen fremover alene reguleres i integrationskontrakten efter § 19.

Det følger af integrationslovens § 19, at integrationskontrakten skal indgås på baggrund af en samlet vurdering af udlændingens situation og behov. Det indebærer, at der for nyankomne udlændinge, som har væsentlige sociale- eller sundhedsmæssige udfordringer, ved tilrettelæggelse af integrationsindsatsen fortsat skal tages de nødvendige hensyn hertil.

Det betyder, at det fx kan være relevant at inddrage resultatet af en gennemført helbredsmæssig vurdering efter § 15 d og deraf afledte iværksatte sociale- eller sundhedsmæssige indsatser ved tilrettelæggelse af integrationsprogrammet efter § 16.

Hvis resultatet af en helbredsmæssig vurdering først foreligger efter, at integrationskontrakten efter § 19 er indgået, kan der efter en konkret vurdering være behov for at følge op på integrationskontrakten i medfør af integrationslovens § 20 og evt. justere indsatsen herefter.

Det foreslås, at den kommunale pligt til i hver enkelt sag at udpege en koordinerende forvaltning videreføres. Formålet hermed er at understøtte en fortsat helhedsorienteret tilrettelæggelse af integrationsindsatsen, således at de forskellige kommunale indsatser for den enkelte udlænding understøtter hinanden.

Konkret foreslås det, at forpligtelsen til at udpege en koordinerende forvaltning i kommunen til at koordinere integrationsindsatsen for den enkelte fastholdes. Typisk vil den relevante koordinerende forvaltning være jobcenteret, som skal udarbejde og følge op på integrationskontrakten i medfør af integrationslovens § 19, men for nogle aktivitetsparate kan der være en anden forvaltning, fx Familie- og Socialforvaltningen, som har hovedparten af indsatsen. I denne situation kan det være relevant for kommunen at lade denne forvaltning have ansvaret for den samlede koordinering af indsatsen for den pågældende udlænding. Kommunen får derfor mulighed for at vælge, hvilken forvaltning der skal have den koordinerende rolle.

Den koordinerende forvaltning har til opgave i samarbejde med udlændingen at sikre, at der er overblik over og sammenhæng i de indsatser, der iværksættes i de enkelte forvaltninger i kommunen. Det afgørende er således, at der i tilrettelæggelsen af indsatsen sikres en koordinering og indbyrdes afstemning af indsatserne, så det undgås, at forskellige mål og indsatser modvirker hinanden.

For så vidt angår aktiviteter rettet mod et aktivt medborgerskab, er det vurderingen, at disse kan gennemføres sideløbende med integrationsprogrammet, bl.a. ved inddragelse af civilsamfundet, og at der ikke er behov for, at disse aktiviteter reguleres i integrationskontrakten.

Endelig foreslås det, at kommunerne får mulighed for at anvende Min Plan på Jobnet, når der skal udarbejdes og følges op på en integrationskontrakt. Min Plan giver mulighed for at føre integrationskontrakten elektronisk.

Min Plan kan hjælpe udlændingen og sagsbehandleren til at få et overblik over de aftaler og mål, som er sat for den enkelte. Samtidig kan udlændingen selv tilgå eller vise Min Plan frem, hvis der er behov for kendskab til indholdet af planen, fx i en anden forvaltning.

Fordelene ved at anvende Min Plan kan dog afhænge af, hvilke sproglige og it-mæssige kompetencer den enkelte udlænding har. Det er derfor også frivilligt for kommunerne, om de vil anvende Min Plan, eller om de vil udarbejde og følge op på integrationskontrakten på anden vis.

Det foreslås, at muligheden for at anvende Min Plan sættes i kraft ved bekendtgørelse, så snart den it-mæssige understøttelse er på plads. Der henvises til lovforslagets § 12, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 21.

3.1.7. Forenkling af opfølgning på integrationskontrakten

3.1.7.1. Gældende ret

Det følger af integrationslovens § 20, at kommunalbestyrelsen har pligt til løbende efter behov at følge op på integrationskontrakten. Indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat i integrationskontrakten, skal opfølgning finde sted mindst hver 3. måned. For udlændinge på barsel skal opfølgning kun finde sted hver 6. måned og for udlændinge, som er i ordinær beskæftigelse eller uddannelse, skal opfølgning kun finde sted hver 12. måned. Opfølgning skal som udgangspunkt ske ved personligt fremmøde.

Opfølgningen har til formål at danne grundlag for en vurdering af, om udlændingens integrationsprogram skrider frem som planlagt, herunder om aktiviteterne følges, og om de opstillede mål nås. I forbindelse med opfølgningen skal der således tages stilling til, om der er behov for at ændre i integrationsprogrammets indhold, sammensætning og mål, fx som følge af ændringer i udlændingens situation.

For udlændinge, som modtager kontanthjælp eller integrationsydelse, skal der ved opfølgningen være fokus på konkrete job og jobsøgning. Det indgår ligeledes i opfølgningssamtalen, at der skal foretages en rådighedsvurdering, så det vurderes, hvorvidt en ydelsesmodtager har opfyldt sin rådighedsforpligtelse og dermed fortsat er berettiget til at modtage integrationsydelse. Samtalen skal således kunne danne grundlag for kommunens beslutning om at pålægge udlændingen en sanktion for manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen.

3.1.7.2. Overvejelser og foreslået ordning

Det fremgår af aftalen "Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge" af 18. marts 2016, at der er behov for tiltag, som samlet set lemper de krav, der stilles til kommunerne. Det foreslås i forlængelse heraf, at reglerne for opfølgning på integrationskontrakten gøres mere fleksible, således at opfølgning skal ske efter en konkret vurdering af behovet og ikke efter faste tidsintervaller. Det svarer til, hvad der gælder for kontanthjælpsmodtagere i det ordinære beskæftigelsessystem.

Konkret foreslås det, at bestemmelsen i integrationslovens § 20 om fast opfølgning for ydelsesmodtagere hver 3. måned ændres, så kommunen i stedet forpligtes til at afholde mindst 4 samtaler inden for 12 kalendermåneder, men kan placere samtalerne fleksibelt efter en konkret vurdering af behovet. Den foreslåede regel om mindst 4 samtaler inden for 12 kalendermåneder gælder efter de første 3 måneder efter, at kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen. Dette skal ses i sammenhæng med forslaget om, at kommunen efter 3 måneder skal visitere udlændingen som enten jobparat eller aktivitetsparat. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14.

Reglen om opfølgning hver 6. måned for udlændinge på barsel og reglen om opfølgning hver 12. måned for udlændinge i ordinær beskæftigelse eller uddannelse fastholdes uændret.

Det fastholdes desuden, at kommunerne har pligt til løbende at følge op på integrationskontrakten, hvis der konkret viser sig at være behov for opfølgning. Det gælder både, hvor der konkret viser sig at være behov for at justere indholdet af integrationsprogrammet, og hvis oplysninger om udeblivelse m.v. fra tilbud eller manglende aktiv jobsøgning giver anledning til at gennemføre en rådighedssamtale med henblik på at vurdere, om udlændingen lever op til sin rådighedsforpligtelse og eventuelt skal sanktioneres. Som et andet eksempel på behov for opfølgning kan nævnes den situation, hvor resultatet af en gennemført helbredsmæssig vurdering af udlændingen afdækker væsentlige helbredsmæssige problemer, som evt. kræver behandling. I den forbindelse kan det være relevant at følge op på integrationskontrakten og evt. justere indholdet af integrationsprogrammet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20.

3.1.8. Forenkling af regler om dækning af transportudgifter

3.1.8.1. Gældende ret

Efter integrationslovens § 23 f kan kommunalbestyrelsen yde udlændinge hjælp til nærmere bestemte udgifter, der er dokumenterede og rimelige, og som skyldes udlændingens deltagelse i integrationsprogrammet efter § 16, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Efter bestemmelsen kan der bl.a. ydes hjælp til dækning af transportudgifter, dog ikke til udlændinge, der deltager i tilbud om ansættelse i løntilskud.

Hjælpen ydes efter en konkret og individuel vurdering af udgiften sammenholdt med ansøgeren og dennes ægtefælles økonomi. Der er ikke et loft over, hvad der dækkes, men udgiften skal være rimelig og dokumenteret. Trangsvurderingen har til formål at undgå at udbetale hjælp til personer, som selv har tilstrækkelige midler til at dække udgiften.

3.1.8.2. Overvejelser og foreslået ordning

Det er fra kommunal side oplyst, at kommunerne oplever, at trangsvurderingen er tidskrævende og omkostningsfuld at administrere. Det fremgår af aftalen "Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge" af 18. marts 2016, at der er behov for tiltag, som samlet set lemper de krav, der stilles til kommunerne.

Det foreslås på den baggrund, at trangsvurderingen ophæves, og at der i stedet indsættes en begrænsning, således at transportudgifter alene kan dækkes for udlændinge under integrationsprogrammet, der modtager integrationsydelse. Herved er det fortsat kun personer med en lav indkomst, der kan modtage støtte til transport under integrationsprogrammet. Udlændinge, der modtager tilbud om offentlig ansættelse med løntilskud kan tilsvarende ydes hjælp til dækning af transportudgifter, idet lønnen ved ansættelse i offentligt løntilskud er på niveau med integrationsydelsen. Udlændinge, der modtager tilbud om privat ansættelse med løntilskud kan derimod ikke få dækket transportudgifter.

Forslaget indebærer, at kommunerne ikke længere skal foretage en trangsvurdering i forhold til, hvorvidt de kan yde hjælpe til transportudgifter, men at hjælpen skal udbetales, hvis en udlænding deltager i integrationsprogrammet og modtager integrationsydelse samt kan dokumentere rimelige transportudgifter i forbindelse med deltagelse i integrationsprogrammet.

Det foreslås fastholdt, at der ikke er noget loft over den udgift, der kan dækkes. Den skal dog fortsat være både rimelig og dokumenteret.

Den foreslåede regel skal ses i sammenhæng med, at flygtninge og familiesammenførte er forpligtede til at deltage i integrationsprogrammet, som kan rumme flere forskellige aktiviteter på flere forskellige lokaliteter på en dag. For så vidt angår flygtninge er disse desuden boligplaceret af kommunen og har således ikke indflydelse på afstanden mellem bolig og aktiveringstilbud under integrationsprogrammet. For nogle kan der således være langt mellem bopæl, sprogskole og aktivt tilbud, fordi kommunerne må anvende alle tilgængelige muligheder for boliganvisning.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 32 og 33.

3.1.9. Intensivt integrationsprogram med entydigt jobfokus det første år

3.1.9.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen skal efter integrationslovens § 16 i dag tilbyde nyankomne flygtninge og familiesammenførte et integrationsprogram. For udlændinge, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse, består integrationsprogrammet af tilbud om danskuddannelse, jf. § 21, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23. Integrationsprogrammets mål og indhold fastlægges i en integrationskontrakt, der indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen på grundlag af en samlet vurdering af den enkelte udlændings situation og behov, jf. integrationslovens § 19.

Integrationsprogrammet skal påbegyndes senest 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. § 16, stk. 5. Det er dog ikke nærmere fastlagt, hvornår de enkelte tilbud, som skal lede til beskæftigelse og selvforsørgelse, skal være påbegyndt.

Integrationsprogrammet kan i dag have en varighed på op til 3 år. Opnår udlændingen de beskæftigelses- og uddannelsesmål, som er fastsat i integrationskontrakten på et tidligere tidspunkt, fx efter et eller to år, afsluttes programmet. Bliver udlændingen inden for den treårige periode efterfølgende på ny ledig og ansøger om offentlig forsørgelse, genoptages integrationsprogrammet. Udlændinge, som ikke er kommet i beskæftigelse eller uddannelse og blevet selvforsørgende efter tre år, overgår til den ordinære beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3.1.9.2. Overvejelser og foreslået ordning

Integration på arbejdsmarkedet er en helt central del af integrationen i det danske samfund. I dag kommer alt for få flygtninge og familiesammenførte imidlertid i beskæftigelse under eller i forlængelse af integrationsprogrammet. Det fremgår af aftalen "Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge" af 18. marts 2016, at regeringen og KL er enige om, at denne udvikling skal vendes. Der er derfor behov for en markant intensivering af indsatsen under integrationsprogrammet. Det skal ske så tidligt som muligt, så det fra begyndelsen er tydeligt for den nyankomne udlænding, at der stilles krav om at gøre en aktiv indsats for egen integration med henblik på hurtigst muligt at komme i arbejde og blive selvforsørgende. Samtidig er det helt afgørende, at indsatsen med at skabe indgange til arbejdsmarkedet sættes i gang fra start, hvor de nyankomne typisk også vil være stærkt motiverede for at komme i gang med deres integrationsproces. Endelig skal der tidligt i indsatsen være fokus på behov og muligheder for at få udlændingens kompetencer afdækket.

Regeringen foreslår på den baggrund, at integrationsprogrammet efter integrationslovens § 16 som udgangspunkt skal have en varighed på ét år og skal intensiveres med henblik på at sikre en kortere vej til beskæftigelse. Samtidig foreslås det, at integrationsprogrammet skal forlænges, hvis udlændingen ikke opnår ordinær beskæftigelse eller uddannelse inden for 1 år. Det samlede integrationsprogram kan dog højst have en varighed på 5 år.

I det første år skal integrationsprogrammet være entydigt rettet mod at få deltagerne i beskæftigelse. Integrationsprogrammet skal således i forhold til mål og indsats tilrettelægges, så det kan bringe deltagerne i beskæftigelse inden for ét år. Både mål og indsats skal knyttes så tæt op på konkrete arbejdspladser som muligt. I den forbindelse er det også vigtigt, at tilbuddet om danskuddannelse ikke kommer til at stå i vejen for udlændingens deltagelse i beskæftigelsesrettede tilbud. Både danskuddannelsestilbuddet og de beskæftigelsesrettede tilbud skal således have entydigt fokus på at få udlændingen hurtigst muligt i arbejde og selvforsørgelse.

Det bemærkes, at der for unge under 25 år, som er uddannelsesegnede, dog fortsat skal gives et uddannelsespålæg, jf. integrationslovens § 16 a, hvis de ikke i forvejen har en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn. I perioden, indtil en udlænding, som har modtaget et uddannelsespålæg, påbegynder uddannelse, omfattes den pågældende af de foreslåede regler om en virksomhedsrettet indsats. Når udlændingen påbegynder uddannelse, vil den pågældende derimod ikke længere være omfattet af den virksomhedsrettede indsats. Her vil udlændingen desuden modtage SU, elevløn eller lignende.

Mere konkret foreslås det, at § 16, stk. 5, præciseres således, at integrationsprogrammet skal påbegyndes snarest muligt og senest 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at integrationsprogrammets indhold skal være langt mere virksomhedsrettet, og at der skal tilbydes en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats hurtigst muligt efter udlændingens overgang til kommunen. Der henvises til afsnit 3.1.10. nedenfor.

I forbindelse med fastlæggelse af integrationsprogrammet og integrationskontrakten skal desuden tages stilling til behovet for at få udlændingens kompetencer afdækket. Til understøttelse heraf foreslås det konkret, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at oplyse udlændingen om muligheden for at få foretaget en formel vurdering af udlændingens uddannelseskvalifikationer efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Forpligtelsen gælder i de tilfælde, hvor udlændingens uddannelse ikke tidligere er blevet vurderet. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at yde den fornødne støtte og vejledning til udlændingen i den forbindelse. Forslaget skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer til at styrke kompetenceafklaringen af nye flygtninge, der gennemføres administrativt, herunder initiativet om at screene flygtninges kompetencer allerede i asylfasen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og de specielle bemærkninger hertil.

Endelig foreslås det præciseret, at det samlede integrationsprogram skal tilrettelægges med henblik på, at udlændingen kan opnå ordinær beskæftigelse inden for integrationsprogrammets første år. Dette skal ligeledes afspejles i integrationskontrakten efter integrationslovens § 19, således at de beskæftigelsesmål, der fastsættes i integrationskontrakten, så vidt muligt skal lede til beskæftigelse inden for 1 år. Så snart uddannelses- og beskæftigelsesmålene i integrationskontrakten er nået, afsluttes integrationsprogrammet.

For de udlændinge, der trods en intensiv indsats det første år, ikke er kommet i ordinær beskæftigelse eller uddannelse, foreslås det, at integrationsprogrammet skal forlænges. Adgangen til at forlænge integrationsprogrammet i op til 5 år giver kommunerne pligt til at tilbyde en særlig integrationsrettet indsats ud over det første år, hvilket skal ses i sammenhæng med, at det i dag er over 80 pct. af deltagerne i integrationsprogrammet, som ikke er kommet i arbejde i løbet af det første år.

Forlængelse af integrationsprogrammet indebærer, at der i integrationskontrakten efter § 19 skal fastsættes et nyt beskæftigelsesmål og aftales en ny indsats for, hvordan udlændingen skal komme i arbejde. Det samlede integrationsprogram kan dog som nævnt højst have en varighed på 5 år. Programmet afsluttes, så snart udlændingen har opfyldt de fastsatte beskæftigelses- og uddannelsesmål i integrationskontrakten. Hvis en udlænding, der er kommet i beskæftigelse, inden for den 5-årige periode på ny bliver ledig og ansøger om offentlig forsørgelse, genoptages integrationsprogrammet.

Udlændinge, som i den beskæftigede periode har opnået ret til dagpenge som forsikrede ledige efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller ret til dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge, omfattes af den beskæftigelsesrettede indsats efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats henholdsvis lov om sygedagpenge, i den periode de pågældende er berettiget til disse ydelser. Ansøger en udlænding efter denne periode på ny om integrationsydelse inden for den 5-årige periode, genoptages integrationsprogrammet.

Det bemærkes, at kommunernes pligt til om nødvendigt at tilbyde en særlig integrationsrettet indsats i op til 5 år indebærer, at kommunen har integrationsansvaret i en 5-årig periode. Ønsker udlændingen inden for de første 5 år at flytte til en anden kommune, kan den pågældende således som udgangspunkt kun fortsætte sit integrationsprogram i tilflytningskommunen, hvis kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender at overtage ansvaret for integrationsprogrammet, jf. integrationslovens § 18. Om adgangen til at flytte til en anden kommune henvises til afsnit 3.1.4.

Om indholdet af integrationsprogrammet henvises til afsnit 3.1.10. nedenfor.

3.1.10. Tidlig virksomhedsrettet indsats m.v.

3.1.10.1. Gældende ret

I integrationsloven skelnes mellem udlændinge, der modtager integrationsydelse alene på grund af ledighed, og udlændinge, som modtager kontanthjælp eller integrationsydelse ikke alene på grund af ledighed. Sondringen har betydning for, hvilke konkrete beskæftigelsesrettede tilbud, som udlændingen kan tilbydes, og hvilke konkrete pligter i forhold til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og deltage i tilbud, den enkelte udlænding har.

Integrationsloven indeholder ikke særlige regler for, hvordan de to grupper nærmere visiteres. I medfør af integrationslovens § 20 c kan der administrativt fastsættes nærmere regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud udlændingen skal følge som led i integrationsprogrammet. I § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er fastsat, at en udlænding, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse og er omfattet af integrationsprogrammet, modtager ydelsen alene på grund af ledighed, hvis personen visiteres jobparat. Det vil sige, hvis udlændingen vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for 3 måneder. Omvendt modtager udlændingen ydelse ikke alene på grund af ledighed, hvis personen vurderes at være aktivitetsparat. Det vil sige, hvis udlændingen vurderes ikke at være i stand til at påtage sig et arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for 3 måneder.

For nyankomne flygtninge og familiesammenførte, som modtager kontanthjælp eller integrationsydelse, består integrationsprogrammet af danskuddannelse, jf. integrationslovens § 21, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. integrationslovens § 23. Integrationsprogrammet skal påbegyndes senest 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. § 16, stk. 5.

Det er derimod ikke reguleret, hvornår det første beskæftigelsesrettede tilbud efter § 23 skal gives.

Kommunerne kan desuden vælge, om tilbud efter integrationslovens § 23 skal gives som vejledning og opkvalificering efter § 23 a, virksomhedspraktik efter § 23 b og/eller ansættelse med løntilskud efter § 23 c.

Udlændingen har pligt til at deltage i de tilbud, der gives, jf. integrationslovens § 16, stk. 4, og kan sanktioneres ved udeblivelse. Udlændingen har omvendt ikke krav på et virksomhedsrettet tilbud.

3.1.10.2. Overvejelser og foreslået ordning

I dag vurderes mere end 90 pct. af de nyankomne flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsprogrammet som aktivitetsparate og dermed ikke parate til at tage et job, og resultaterne af integrationsprogrammet viser, at alt for få flygtninge og familiesammenførte kommer i beskæftigelse under eller i forlængelse af integrationsprogrammet.

Resultaterne af integrationsprogrammet kan bl.a. have sammenhæng med, at den virksomhedsrettede indsats udgør en relativ lille del af indsatsen i integrationsprogrammet, selvom virksomhedsrettede indsatser erfaringsmæssigt generelt set indebærer bedre beskæftigelseseffekter end vejledning og opkvalificering. Samtidig er der betydelig variation i kommunernes anvendelse af virksomhedsrettede indsatser.

Kommunerne har desuden givet udtryk for, at visitationen af mange af de nyankomne udlændinge som aktivitetsparate bl.a. har sammenhæng med, at mange i målgruppen har vanskeligt ved at leve op til kravene om digital betjening i det kommunale beskæftigelsessystem på grund af manglende danskkundskaber og it-mæssige kompetencer.

Det er regeringens mål, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte i højere grad skal integreres i det danske samfund, og vejen hertil er langt hurtigere at få de nyankomne udlændinge ind på de danske arbejdspladser. Skal målet nås, kræver det, at alle mødes med en forventning om at bidrage på arbejdsmarkedet fra start. Det fremgår således af aftalen "Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge" af 18. marts 2016, at nytilkomne skal mødes som jobparate, og at kommunerne skal sigte efter at igangsætte den virksomhedsrettede indsats inden 2 uger, og er forpligtede til at give en virksomhedsrettet indsats senest efter 1 måned. Det fremgår endvidere, at aktiveringskravet på 37 timer i de gældende regler afskaffes, og at den virksomhedsrettede indsats skal fylde mindst 15 timer ugentligt for de jobparate.

Det foreslås derfor, at alle nyankomne udlændinge fremover skal mødes som jobparate, selvom de f.eks. har sproglige eller it-mæssige udfordringer, og at det virksomhedsrettede element i integrationsprogrammet skal styrkes markant. Det skal i videst mulig omfang undgås, at den virksomhedsrettede indsats kommer til at afvente andre indsatser, fx danskindlæringen og sociale og sundhedsmæssige indsatser, som godt kan være relevante, men som kan iværksættes sideløbende med den virksomhedsrettede indsats.

Den styrkede virksomhedsrettede indsats foreslås gennemført ved, at alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte fremover skal have et virksomhedsrettet tilbud tidligt i programmet, og at det gældende krav om, at integrationsprogrammet skal have en gennemsnitlig varighed på 37 timer om ugen, afskaffes og erstattes med et krav om, at den virksomhedsrettede indsats for jobparate som minimum skal være på 15 timer om ugen. Herved understøttes det, at den samlede indsats for jobparate, inklusiv danskuddannelse, som udgangspunkt modsvarer en almindelig arbejdsuge.

Endelig er der behov for en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats, og det foreslås derfor - i overensstemmelse med det, der er aftalt mellem regeringen og KL i aftalen "Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge" af 18. marts 2016 - at der for jobparate udlædinge maksimalt må være 6 ugers pause mellem de virksomhedsrettede tilbud. Formålet hermed er dels, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte tidligst muligt introduceres til en konkret arbejdsplads, dels at der stilles krav til den enkelte udlænding om i videst muligt omfang at arbejde for integrationsydelsen.

Konkret foreslås det, at integrationsprogrammet skal påbegyndes snarest muligt og senest efter 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen. Kommunalbestyrelsen får desuden pligt til så vidt muligt efter 2 uger og senest ved integrationsprogrammets påbegyndelse at tilbyde en udlænding, som modtager integrationsydelse, et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, jf. integrationslovens §§ 23 b og 23 c. Udlændingen har pligt til at deltage i tilbuddet, jf. integrationslovens § 16, stk. 4, og kan sanktioneres økonomisk ved udeblivelse.

Kommunerne skal således sigte efter at igangsætte den virksomhedsrettede indsats allerede inden for de første 2 uger efter overtagelse af ansvaret for udlændingen, og forpligtes til at give en virksomhedsrettet indsats senest efter 1 måned. Kommunerne opfordres til at planlægge den virksomhedsrettede indsats for den enkelte udlænding, så snart de har fået meddelelse fra Udlændingestyrelsen om at skulle modtage den pågældende.

Forslaget omfatter alle nyankomne udlændinge, der modtager integrationsydelse.

Det foreslås således, at en nyankommen udlænding skal anses for jobparat i de første 3 måneder efter kommunens overtagelse af ansvaret for den pågældende, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud efter §§ 23 b eller 23 c. Det kan være tilfældet, hvis udlændingen har væsentlige sociale og sundhedsmæssige problemer, der gør det åbenbart, at udlændingen ikke kan deltage i tilbuddet. Det kunne fx være en flygtning, der led af stærk traumatisering eller anden alvorlig sygdom. Det forhold, at en udlænding ikke kan dansk, er ikke i sig selv tilstrækkelig grund til ikke at give et virksomhedsrettet tilbud.

Kun i de tilfælde, hvor det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedstilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud, skal kommunalbestyrelsen således anse udlændingen for aktivitetsparat og kan undlade at give et virksomhedsrettet tilbud.

Forslaget har til formål at sikre, at der stilles krav til alle nyankomne udlændinge om at deltage aktivt på arbejdsmarkedet fra start, og at manglende uddannelsesmæssige og sproglige kompetencer ikke kommer til at stå i vejen for en tidlig introduktion til det danske arbejdsmarked og konkrete arbejdspladser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 og 14, og de specielle bemærkninger hertil.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen efter de første 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for en udlænding, som modtager integrationsydelse, forpligtes til at foretage en egentlig visitation af udlændingen som jobparat eller aktivitetsparat.

Ved visitationen efter de første 3 måneder skal kommunalbestyrelsen anvende de visitationskriterier, som er fastsat i medfør af § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bemyndigelsen er udmøntet i § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Visitationen skal omfatte udlændingens muligheder for at varetage et arbejde. Der er derimod ikke tale om en vurdering af udlændingens sandsynlighed for at få et arbejde.

Ved visitationen har kommunalbestyrelsen mulighed for at inddrage den videre afdækning af udlændingens forudsætninger og kompetencer, herunder erfaringerne fra det eller de første virksomhedsrettede tilbud, som er iværksat i de første måneder i integrationsprogrammet.

Det forhold, at en udlænding på grund af manglende sprogkundskaber eller uddannelseskvalifikationer kan have vanskeligere ved at finde et job, eller kun kan varetage visse ufaglærte jobs, er ikke tilstrækkeligt til at visitere den pågældende som aktivitetsparat.

De udlændinge, som vurderes ikke at kunne varetage et ordinært arbejde, som kan gøre dem selvforsørgende inden for 3 måneder, skal fortsat visiteres aktivitetsparate.

Målet er, at der stilles krav til alle nyankomne udlændinge om at deltage aktivt på arbejdsmarkedet fra start, og at modvirke at manglende uddannelsesmæssige og sproglige kompetencer kommer til at stå i vejen for hurtigt at få tilknytning til en rigtig arbejdsplads.

Det foreslås desuden, at det kommer til at fremgå direkte af integrationsloven, at alle udlændinge, som modtager integrationsydelse, har pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder og tage imod tilbud som led i integrationsprogrammet efter kapitel 4.

Det foreslås således, at det kommer til at fremgå direkte af integrationsloven, at jobparate udlændinge skal være aktivt jobsøgende, herunder at udlændingen skal overholde de aftaler, som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder, den pågældende skal søge job. Samtidig foreslås det, at en jobparat udlænding skal registrere alle sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

Det foreslås samtidig, at jobparate udlændinge i lighed med i dag skal tilmeldes som arbejdssøgende på Jobnet, og at de hver syvende dag skal tjekke deres jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at de er aktivt arbejdssøgende. Jobparate udlændinge skal endvidere lægge deres cv på Jobnet.

Det foreslås dog tillige, at kommunerne får mulighed for at undtage en jobparat udlænding fra kravet om hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag, krav om registrering i joblog på Min Side på Jobnet, hvis denne anvendes, samt kravet om at lægge et CV på Jobnet, i de tilfælde hvor udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene, således at disse krav ikke kommer til at stå i vejen for en jobrettet indsats.

Beslutning om at undtage udlændingen fra kravene skal træffes efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte udlændings kompetencer. Kommunen skal således fortsat understøtte, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at anvende de digitale løsninger. Målet er således, at udlændingen på sigt bliver i stand til at gøre brug af de digitale løsninger på lige fod med andre ledige.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14 og 36, og de specielle bemærkninger hertil.

Det foreslås, at den kontinuerlige virksomhedsrettede indsats under integrationsprogrammet gennemføres ved, at der for jobparate udlændinge maksimalt må være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, jf. integrationslovens §§ 23 b og 23 c. For de aktivitetsparate udlændinge gælder 6 ugers-kravet derimod ikke. Indsatsen for denne gruppe skal dog også i videst muligt omfang omfatte virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter §§ 23 b og 23 c, hvis udlændingen vurderes at kunne deltage heri.

Forslaget skal ses i sammenhæng med kommunalbestyrelsens forpligtelse til i samarbejde med udlændingen at tilrettelægge et samlet integrationsprogram, som hurtigst muligt kan bringe udlændingen i beskæftigelse og selvforsørgelse. Heri ligger, at kommunalbestyrelsen ved tilrettelæggelse af integrationsprogrammet skal sikre den fornødne sammenhæng mellem de enkelte tilbud, så udlændingen gradvis kommer tættere på arbejdsmarkedet.

Ved siden af de virksomhedsrettede tilbud efter §§ 23 b og 23 c og i perioderne mellem tilbud skal udlændingen deltage i danskuddannelse. Herudover kan der fortsat efter en konkret vurdering af behovet gives tilbud om vejledning og opkvalificering efter § 23 a, hvis kommunen vurderer, at det understøtter udlændingen i at komme nærmere arbejdsmarkedet. Der vil f.eks. stadig være mulighed for at tilbyde uddannelsesforløb, hvis det vurderes at kunne bringe udlændingen ind på arbejdsmarkedet. Det er dog en betingelse for at give længerevarende tilbud om vejledning og opkvalificering, at der ikke er rimelig udsigt til, at udlændingen opnår ordinær beskæftigelse i tilbudsperioden. I den forbindelse bemærkes, at reglen om, at der maksimalt må være 6 uger mellem de virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, jf. integrationslovens §§ 23 b og 23 c, gælder for jobparate udlændinge, men ikke for aktivitetsparate udlændinge.

Det foreslås konkret, at de virksomhedsrettede tilbud for jobparate udlændinge skal have en varighed på gennemsnitligt mindst 15 timer om ugen. Det giver fortsat mulighed for at kombinere virksomhedsforløb med danskuddannelse og evt. anden opkvalificering. For de aktivitetsparate fastsættes timetallet efter en konkret vurdering af udlændingens forudsætninger og behov.

For de aktivitetsparate, hvor det er åbenbart, at de ikke med det samme kan magte et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, skal der ligeledes tilbydes en virksomhedsrettet indsats. For denne gruppe foreslås det, at den virksomhedsrettede indsats i begyndelsen kan gives som et forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud ("forforløb"), jf. også aftalen "Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge" af 18. marts 2016.

Formålet med tilbuddet er at understøtte, at en udlænding, der ikke umiddelbart er i stand til at deltage i et almindeligt virksomhedsrettet tilbud, bliver i stand til at deltage i egentlige virksomhedsforløb.

Det forberedende forløb kan fx medvirke til at finde, tilpasse eller fastholde en plads på en virksomhed for udlændingen. Herudover kan forløbet motivere og forberede udlændingen til arbejdsmarkedet og behovet for supplerende indsatser, som kan sætte den pågældende i stand til at varetage en praktikplads eller et konkret job, kan identificeres.

De forberedende forløb skal tilknyttes konkrete virksomheder og må ikke forveksles med kommunale aktiveringsprojekter, dvs. tilbud om særligt tilrettelagte projekter efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 2. Der er således ikke mulighed for som led i et forberedende forløb at etablere kommunale aktiveringsprojekter, hvor der udføres produktion med henblik på afsætning eller servicearbejde for borgere.

Det er kommunalbestyrelsen, som giver tilbud om og tilrettelægger det nærmere indhold af et forberedende forløb. Det er dog en forudsætning, at kommunerne i den forbindelse indgår i et samarbejde med konkrete virksomheder herom.

Det foreslås, at de forberedende forløb kan gives til aktivitetsparate i de første 6 måneder efter kommunens overtagelse af ansvaret for udlændingen. Efterfølgende skal indsatsen for aktivitetsparate også tilrettelægges som en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats med tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, i det omfang den enkelte udlænding er i stand til at deltage i dette. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14 og 27, og de specielle bemærkninger hertil.

Endelig foreslås det, at kommunerne får mulighed for at tilbyde nytteindsats i form af samfundsnyttige opgaver for offentlige arbejdsgivere. Det svarer til, hvad der gælder for kontanthjælpsmodtagere. I det første år af integrationsprogrammet kan tilbud om nytteindsats dog ikke medregnes i kravet om gennemsnitligt mindst 15 timers virksomhedsrettet indsats om ugen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, og de specielle bemærkninger hertil.

Hvis en udlænding ikke kommer i beskæftigelse eller uddannelse og dermed bliver selvforsørgende inden for det første år, skal integrationsprogrammet forlænges. Integrationsprogrammet kan dog højst forlænges til en varighed på i alt 5 år. I forlængelsesperioden skal målet for indsatsen fortsat være, at udlændingen kommer i arbejde, og tilbudsmulighederne i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse i løntilskud, jf. integrationslovens § 23, er de samme.

Der skal således fortsat tilbydes en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats, jf. § 17 a, som indebærer, at der for jobparate maksimalt må være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, jf. §§ 23 b og 23 c, og at de virksomhedsrettede tilbud skal have en varighed på gennemsnitligt mindst 15 timer om ugen. Dog kan tilbud om nytteindsats i forlængelsesperioden medregnes i 15 timers kravet.

Det bemærkes, at tilbud om forberedende forløb og tilbud om nytteindsats ligesom andre tilbud, som kommunerne afgiver som led i integrationsprogrammet, er en del af udlændingens rådighedsforpligtelse. Det betyder, at udlændingen har pligt til at deltage i tilbuddet, jf. integrationslovens § 16, stk. 4, og kan sanktioneres økonomisk ved udeblivelse.

3.1.11. Midlertidig forhøjelse af grundtilskud

3.1.11.1. Gældende ret

For hver udlænding omfattet af integrationsprogrammet, jf. § integrationslovens 16, modtager kommunen i en treårig periode et månedligt grundtilskud, som i 2016 udgør 2.640 kr. Det drejer sig om både flygtninge og familiesammenførte. Grundtilskuddet ydes til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter jf. kapitlerne 3 og 4. Grundtilskuddet udbetales til den kommunalbestyrelse, der er ansvarlig for integrationsindsatsen.

3.1.11.2. Overvejelser og foreslået ordning

Det fremgår af aftalen "Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge" af 18. marts 2016, at der i lyset af den ekstraordinære situation med et højt antal nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal ske en forhøjelse af grundtilskuddet.

Det foreslås derfor at indføre en midlertidig forhøjelse af grundtilskuddet med 50 pct. i perioden 1. januar 2017 og frem til udgangen af 2018 svarende til 3.960 kr. om måneden i 2016 for denne gruppe. Herved vil en øget andel af finansieringen af kommunerne følge med den enkelte flygtning og familiesammenførte til en flygtning. Den midlertidige forhøjelse vil alene gælde for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Afgrænsningen skyldes, at det må forventes, at der generelt er et mindre behov for integrationsindsatser overfor de udlændinge, der familiesammenføres til bl.a. danskere.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 38.

3.1.12. Styrkelse af resultattilskud

3.1.12.1. Gældende ret

Efter integrationslovens § 45, stk. 8, har kommunerne mulighed for at hjemtage et resultattilskud for hver udlænding, der har været omfattet af integrationsprogrammet og har fået udarbejdet en integrationskontrakt. Kommunerne kan hjemtage resultattilskud for både beskæftigelse, uddannelse og danskprøve, dog skal udlændingen opfylde de nærmere betingelser for de enkelte tilskud. Resultattilskuddene udgør 49.118 kr. (2016-niveau), når en flygtning eller en familiesammenført kommer i ordinær beskæftigelse eller uddannelse, og 36.840 kr. (2016-niveau) ved bestået prøve i dansk.

3.1.12.2. Overvejelser og foreslået ordning

For at fastholde et stærkt økonomisk incitament for kommunerne til at yde en tidlig og effektiv jobrettet indsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenførte, foreslås det - i overensstemmelse med det, der er aftalt mellem regeringen og KL i aftalen "Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge" af 18. marts 2016 - at forhøje resultattilskuddet for hver udlænding, der kommer i beskæftigelse eller uddannelse i de første tre år. Et forhøjet resultattilskud vil give kommunerne en større gevinst ved at få en udlænding hurtigt i beskæftigelse eller uddannelse. Konkret foreslås det, at resultattilskuddet forhøjes til 75.000 kr. i de første tre år. Beløbet er fastsat i 2016-niveau.

Det foreslås endvidere at udvide perioden, hvor kommunen kan opnå et resultattilskud for en udlænding, der kommer i beskæftigelse eller uddannelse fra tre til fem år. Hermed får kommunerne en økonomisk gevinst også ved at yde en længerevarende indsats over for de mindst ressourcestærke udlændinge. For fortsat at tilskynde til en tidlig indsats fra kommunal side foreslås resultattilskuddet dog fastsæt til et lavere beløb på 50.000 kr. (2016-niveau) i det 4. eller 5. år af integrationsprogrammet. Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med forslaget om at forlænge integrationsprogrammet i op til 5 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

Det foreslås desuden at nedjustere resultattilskuddet for bestået prøve i dansk til 32.000 kr. (2016-niveau). Det bemærkes, at den enkelte udlænding selv har et stærkt incitament til at bestå dansk, idet det bl.a. har betydning for mulighederne for at opnå permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab, ligesom integrationsydelsesmodtagere opnår adgang til dansktillæg ved bestået Prøve i Dansk 2.

Omlægningen af resultattilskuddene foreslås at træde i kraft den 1. januar 2017.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 39.

3.1.13. Midlertidig refusion for udgifter til midlertidig indkvartering

3.1.13.1. Gældende ret

Kommunerne er efter boligplaceringsreglerne i kapitel 3 i integrationsloven forpligtet til at anvise en flygtning en bolig snarest muligt. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, kan kommunen anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted.

Et midlertidigt opholdssted skal være godkendt til beboelse, men herudover er der stor fleksibilitet. Lejelovens bestemmelser gælder ikke for midlertidige opholdssteder, ligesom der ikke kan ydes boligstøtte eller lignende. Huslejen fastsættes efter bekendtgørelse om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder, hvor der er fastsat et loft over, hvor meget en kommune kan opkræve i egenbetaling for en midlertidig bolig. Hvis egenbetalingen ikke dækker de fulde boligudgifter, afholder kommunen den resterende del af udgiften til den midlertidige indkvartering.

3.1.13.2. Overvejelser og foreslået ordning

Det fremgår af aftalen "Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge" af 18. marts 2016, at der i 2016 og 2017 ydes 50 pct. refusion af kommunernes serviceudgifter til midlertidig indkvartering. Der foreslås derfor en sådan refusion af nettodriftsudgifterne til midlertidig indkvartering af flygtninge, der overstiger flygtninges egenbetaling. Refusionsgrundlaget for den enkelte kommune kan hvert år maksimalt udgøre 24.000 kr. for hver helårsperson, der har været midlertidig boligplaceret i løbet af året.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 40, og de specielle bemærkninger hertil.

3.1.14. Midlertidigt tilskud til jobrettet integrationsindsats

3.1.14.1. Gældende ret

Kommunerne modtager i medfør af integrationsloven resultattilskud for hver udlænding under integrationsprogrammet, der kommer i beskæftigelse.

3.1.14.2. Overvejelser og foreslået ordning

Det fremgår af aftalen "Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge" af 18. marts 2016, at der skal gives en kontant belønning til de kommuner, der får flygtninge i arbejde.

Det foreslås således, at kommunerne modtager et tilskud på 25.000 kr. for hver ekstra flygtning eller familiesammenført til en flygtning, der er kommet i ordinær beskæftigelse i forhold til året før. Når en kommune får en ekstra flygtning eller familiesammenført til en flygtning i beskæftigelse, medfører det et tilskud på 25.000 kr. til kommunen.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet beregner tilskuddet. Tilskuddet beregnes på grundlag af en opgørelse af antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i ordinær beskæftigelse i 4. kvartal 2016 og en opgørelse af antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i ordinær beskæftigelse i 4. kvartal i 2015.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter regler om beregning og udbetaling af tilskuddet.

Den kommunale serviceramme løftes i 2017 og 2018 svarende til det samlede udmøntede tilskud. Kommunerne kan således anvende midlerne til kommunale serviceudgifter.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 40.

3.1.15. Virksomhedsbonus for beskæftigelse

3.1.15.1. Gældende ret

Kommunerne modtager i medfør af integrationsloven resultattilskud for hver udlænding under integrationsprogrammet, der kommer i beskæftigelse, og med dette lovforslag lægges der yderligere op til en bonus for de kommuner, der lykkes med at få flere flygtninge og familiesammenførte i job. Derimod er der ikke i dag ordninger, der giver virksomheder et direkte økonomisk tilskud.

3.1.15.2. Overvejelser og foreslået ordning

Regeringen ønsker, at flygtninge og familiesammenførte kommer hurtigere ud på danske arbejdspladser, end det sker i dag. Samtidig må det erkendes, at de fleste flygtninge, der kommer til landet, ikke har de sproglige og faglige kvalifikationer, der typisk kræves på det danske arbejdsmarked. Det stiller krav til de virksomheder, som åbner deres døre for nyankomne flygtninge og familiesammenførte. De virksomheder ønsker regeringen at give en håndsrækning. Dette indgår tillige i aftalen af 17. marts 2016 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter ("Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration").

Det foreslås derfor, at der indføres en bonusordning, der kontant belønner de virksomheder, som ansætter flygtninge og familiesammenførte, der er kommet inden for de sidste par år. Ordningen foreslås konkret udformet som et forsøg for en treårig periode gældende fra 1. juli 2016 og således, at der udbetales en bonus til private virksomheder, der ansætter flygtninge og familiesammenførte i ordinær beskæftigelse i de første to år efter, at de pågældende er meddelt opholdstilladelse i Danmark. Ansættelsen skal således finde sted i tidsrummet 1. juli 2016 til 30. juni 2019.

For virksomheder, der ansætter flygtninge og familiesammenførte, som er meddelt opholdstilladelse senest 1 år før ansættelsen, udbetales 20.000 kr. efter 6 måneders ansættelse og yderligere 20.000 kr. efter 12 måneders ansættelse. For virksomheder, der ansætter flygtninge og familiesammenførte, som er meddelt opholdstilladelse mellem 1 og 2 år før ansættelsen, udbetales 15.000 kr. efter 6 måneders ansættelse og yderligere 15.000 kr. efter 12 måneders ansættelse.

Det vil være et krav for at udløse bonus, at ansættelsen har et omfang på over 19 timer om ugen.

Virksomheden vil skulle ansøge om bonus hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Det vil kunne ske digitalt.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om bonusordningen, herunder om administrationen af ordningen. Bemyndigelsen tænkes anvendt til bl.a. nærmere at fastsætte de krav, en virksomhed skal opfylde for at kunne modtage bonus, herunder krav til dokumentation, ligesom der vil kunne fastsættes regler om kontrol, opfølgning m.v. Det vil i den forbindelse være afgørende, at der etableres en administrationsmodel, der fungerer nemt og ubureaukratisk for virksomhederne. Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler for bonus for så vidt angår flygtninge og familiesammenførte, der meddeles opholdstilladelse i perioden inden 1. juli 2016, hvor lovforslaget træder i kraft.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil til brug for sin administration af ordningen have behov for at kunne indhente oplysninger fra en række registre m.v. Det foreslås således, at der gives hjemmel til, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration får terminaladgang til oplysninger i Indkomstregisteret og til at indhente oplysninger i det fælles datagrundlag, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Derudover vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne indhente oplysninger fra Udlændingeinformationsportalen i medfør af den allerede gældende hjemmel i udlændingelovens § 44 a, stk. 2, ligesom det kan være relevant at indhente oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister, hvortil der ikke kræves særskilt hjemmel.

Det bemærkes, at behandlingen af personoplysninger i den forbindelse skal ske i overensstemmelse med persondataloven, herunder at der ikke må behandles flere oplysninger end nødvendigt, jf. persondatalovens § 5, stk. 2 og 3.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet vil desuden tage initiativ til at sikre, at flygtninge og familiesammenførte på en enkel måde over for virksomhederne kan dokumentere at være omfattet af ordningens personkreds.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil løbende følge ordningen med henblik på at kunne evaluere den ved udløbet af den treårige periode.

Forskelsbehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1349 af 16. december 2008, har til formål at forhindre forskelsbehandling på grund af konkrete kriterier, som blandt andet national samt etnisk oprindelse og alder inden for arbejdsmarkedet. Loven indeholder et forbud mod både direkte og indirekte forskelsbehandling i §§ 1 og 2. Loven implementerer Rådets direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv - også kaldet beskæftigelsesdirektivet (2000/78/EF af 27. november 2000).

Der er visse undtagelser i forskelsbehandlingsloven til forbuddet. Det følger således af § 9, stk. 2, at loven ikke er til hinder for, at der i medfør af anden lov, i medfør af bestemmelser med hjemmel i anden lov eller i øvrigt ved offentlig foranstaltning iværksættes foranstaltninger, som har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap.

Det er vurderingen, at den med lovforslaget foreslåede ordning om en bonus til virksomheder, som ansætter flygtninge i ordinær beskæftigelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 40, udgør en undtagelse, som omfattes af forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 40.

3.2. Danskuddannelsesloven

3.2.1. Udbud af danskundervisning på tværs af kommunegrænser

3.2.1.1. Gældende ret

En udbyder af danskuddannelse, som har indgået en driftsaftale med en kommune vedrørende arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller de ordinære danskuddannelser, tilbyder som udgangspunkt undervisningen inden for denne kommunes grænser. En kommunal udbyder kan ligeledes alene tilbyde undervisning inden for kommunens grænser, jf. danskuddannelseslovens § 11 a, stk. 1.

Det indebærer, at en offentlig eller privat udbyder fysisk skal afholde undervisningen i den kommune, under hvis kommunalbestyrelse udbyderen henhører. Udbyderen skal således etablere undervisningslokaler inden for grænserne af den pågældende kommune. Dette er dog ikke til hinder for, at en udbyder - f.eks. som led i en faglig ekskursion - i en kortere afgrænset periode gennemfører undervisningen uden for kommunens grænser.

En udbyder kan ikke for en længere periode etablere f.eks. en afdeling i en anden kommune, medmindre kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender dette, jf. danskuddannelseslovens § 11 a, stk. 2.

En kommunalbestyrelse i en kommune A kan således godkende, at en udbyder, som har en aftale med kommunalbestyrelsen i en kommune B, udbyder undervisning i kommune A, f.eks. ved etablering af en afdeling i kommunen.

En godkendelse kan give generel adgang til at tilbyde undervisning i kommunen eller kan begrænses til f.eks. at omfatte tilbud om danskuddannelse, der målrettes en bestemt kursistgruppe eller tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Kravet om udbud inden for kommunens grænser, jf. § 11 a, stk. 1, gælder som udgangspunkt også for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Efter danskuddannelseslovens § 11 a, stk. 3, kan arbejdsmarkedsrettet danskundervisning dog udbydes på tværs af kommunegrænser uden en godkendelse fra den stedlige kommunalbestyrelse, hvis undervisningen placeres på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution, og undervisningen alene er for udlændinge med tilknytning til virksomheden eller uddannelsesinstitutionen. Udlændinge med tilknytning til virksomheden eller uddannelsesinstitutionen defineres som ansatte, studerende og eventuelt medfølgende ægtefæller. Det vil sige, at medarbejdere eller studerende fra andre virksomheder eller uddannelsesinstitutioner ikke kan deltage i undervisningen på virksomheden, medmindre der foreligger en godkendelse af udbyderen fra den stedlige kommunalbestyrelse. Har en virksomhed adresse på flere forskellige lokaliteter, der er placeret i mere end en kommune, er der dog intet til hinder for, at virksomheden kan beslutte at samle arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for virksomhedens ansatte på et sted.

3.2.1.2. Overvejelser og foreslået ordning

Regeringen ønsker, at flere flygtninge og familiesammenførte lærer dansk som en integreret del af et beskæftigelses- eller aktiveringsforløb. Med det for øje vil regeringen gøre det enkelt og attraktivt for virksomhederne at tilbyde danskundervisning på virksomhederne.

Idet flygtninge og familiesammenførte som udgangspunkt tilbydes den ordinære danskuddannelse, betyder de gældende regler, at virksomheder er tvunget til at finde en udbyder af danskuddannelse inden for kommunens grænser.

For at gøre det lettere for virksomheder at finde den udbyder, der bedst passer til deres behov, foreslås det, at aftaler om danskuddannelse på virksomheder skal kunne indgås med udbydere på tværs af kommunegrænser.

Det foreslås konkret, at reglerne vedrørende virksomheders og uddannelsesinstitutioners mulighed for at indgå aftale med udbydere af sprogundervisning ændres derved, at virksomheder fremover kan indgå aftaler om danskundervisning på tværs af kommunegrænser ikke blot for så vidt angår arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, men også for så vidt angår den ordinære danskuddannelse.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1.

3.2.2. Omlægning af udbetaling af modultakster

3.2.2.1. Gældende ret

Reglerne vedrørende finansiering af danskuddannelse fremgår af kapitel 5 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.v.

De ordinære danskuddannelser er opdelt i moduler, som afsluttes med modultest. Udover at modultestene anvendes som pædagogisk redskab og målestok i forbindelse med kursisternes tilegnelse af danskkundskaber, benyttes modultestene også i forbindelse med kommunernes finansiering af danskuddannelserne.

Kommunalbestyrelsen yder således tilskud til udbydere af danskuddannelse efter takster pr. modul, jf. § 20 i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Størrelsen af taksten pr. modul fastsættes ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende udbyder. Det vil sige, at takstens størrelse skal forhandles mellem kommunalbestyrelsen og udbyderen.

Modultaksten opdeles i to lige store dele, således at kommunen udbetaler halvdelen af modultaksten til udbyderen af danskuddannelse, når kursisten er blevet henvist til danskuddannelse og undervisningen på modulet er påbegyndt (starttakst), og udbetaler den anden halvdel, når kursisten har bestået den modultest, der afslutter det pågældende modul (sluttakst), jf. § 20, stk. 5, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

3.2.2.2. Overvejelser og foreslået ordning

Som led i regeringens bestræbelser på at styrke udlændinges integration på arbejdsmarkedet, herunder at sikre, at danskuddannelsen ikke står i vejen for udlændingens varetagelse af et arbejde eller deltagelse i beskæftigelsesrettede tilbud, foreslås det, at der ved en ændring af udbetalingen af modultaksterne skabes et incitament for udbydere af danskuddannelse til at understøtte den enkelte kursists progression i dansktilegnelsen og tilskyndelse til at afslutte danskuddannelsen.

På den baggrund foreslås det, at reglerne om udbetaling af modultakster mellem kommunalbestyrelse og udbyder ændres, således at startstaksten fremover udgør 30 procent og sluttaksten udgør 70 procent.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2-4.

3.3. Lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

3.3.1. Kollektive bofællesskaber

3.3.1.1. Gældende ret

Ved et kollektivt bofællesskab forstås en lejlighed, hvor lejerne hver især råder over et værelse, mens de deles om lejlighedens køkken m.v. Der kan indrettes kollektive bofællesskaber i almene familieboliger med mindst 3 værelser plus et ekstra værelse, der kan benyttes af bofællesskabets lejere som en slags fælles stue. Hvis lejlighedens køkken imidlertid er stort nok til, at lejerne kan spise sammen der, se tv osv., kan kommunen dispensere fra kravet om det ekstra værelse.

Sådanne bofællesskaber kan indrettes i forbindelse med opførelsen, ved ommærkning og ved kommunens beslutning om, at en familiebolig fremover skal udlejes som et kollektivt bofællesskab. De omhandlede bofællesskaber ejes altid af almene boligorganisationer, og i forbindelse med etableringen af et bofællesskab skal kommunen og boligorganisationen aftale, hvorledes udlejningen finder sted. De almindelige udlejningsregler for almene familieboliger finder således ikke anvendelse, og det må derfor aftales, hvilken målgruppe der skal udlejes til, om kommunen skal have anvisningsret til de ledige værelser osv.

Kollektive bofællesskaber er omfattet af de almindelige regler i almenlejeloven om vedligeholdelse og istandsættelse. Pligten til indvendig vedligeholdelse kan således både påhvile boligorganisationen og den enkelte lejer.

3.3.1.2. Overvejelser og foreslået ordning

Som led i bestræbelserne på at imødegå udfordringerne på boligmarkedet, som presset fra de mange flygtninge, der er kommet til landet, har medført, foreslås det at gøre det lettere for kommunerne, som har ansvaret for at anvise permanente boliger til flygtningene, at få etableret kollektive bofællesskaber i almene familieboliger. Ændringerne foreslås at skulle gælde for de bofællesskaber, som reguleres af reglerne i almenboliglovens § 3 - det vil sige bofællesskaber for alle grupper af boligsøgende, som har behov for at bo i et bofællesskab.

For det første foreslås at nedsætte kravet til størrelsen af de boliger, som kan bringes i spil som kollektive bofællesskaber. Det foreslås således, at der fremover skal kunne indrettes bofællesskaber i boliger med mindst 2 værelser plus et ekstra værelse, der kan benyttes som en slags fælles stue for lejerne i bofællesskabet, idet kommunen dog - ligesom efter de gældende regler - foreslås tillagt kompetence til at dispensere fra kravet om det ekstra værelse, hvis lejligheden indeholder et spisekøkken. Ændringen foreslås at skulle være generel, således at den kommer til at gælde for alle kollektive bofællesskaber omfattet af almenboliglovens § 3 og ikke kun for bofællesskaber målrettet flygtninge.

For så vidt angår boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte til lejerne i et bofællesskab med 2 værelser plus et ekstra værelse (eller et bofællesskab med 2 værelser og et spisekøkken) henvises til lovforslagets § 9 og til bemærkningerne under 3.8.1.2.

For det andet foreslås det at give kommunen ret til at bestemme, at et bestemt bofællesskab skal være et bofællesskab for flygtninge. Dette foreslås at skulle gælde, uanset hvordan bofællesskabet er etableret. Det foreslås i forlængelse heraf, at kommunen skal anvise boligsøgende (flygtninge) til alle bofællesskabets ledige værelser, at kommunen skal dække lejetab og garantere for lejerens pligt til at istandsætte værelset ved fraflytning, og at de gældende refusionsregler ved udlejning til flygtninge også skal gælde her. Endelig foreslås, at kommunen får ret til at bestemme alle øvrige forhold, som knytter sig til udlejningen af værelserne, f.eks. om lejerne i bofællesskabet skal have indflydelse på, hvem kommunen anviser ledige værelser til (inden for den berettigede personkreds).

Det foreslås for det tredje, at pligten til at vedligeholde bofællesskabet indvendigt skal påhvile boligorganisationen, hvis kommunen benytter den foreslåede ret til at bestemme, at et bestemt bofællesskab skal være et bofællesskab for flygtninge.

3.4. Undervisning af visse tosprogede elever på frie skoler

3.4.1. Gældende ret

3.4.1.1. Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Frie grundskoler skal give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. De frie grundskoler afgør selv, hvilke elever de vil have på skolerne inden for rammerne af friskoleloven og lovgivningen i øvrigt.

Efter de gældende bestemmelser i friskolelovens kapitel 4 yder staten tilskud til frie grundskoler ud fra antallet af års?elever ved skolerne, medmindre andet fremgår af lovgivningen.

Der er ikke i den gældende lov om friskoler og frie grundskoler m.v., hjemmel til, at en kommune kan yde driftstilskud til en fri grundskole, herunder til elever, der ikke indgår i grundlaget for de statslige tilskud.

Efter den gældende bestemmelse i § 23 kan en kommunalbestyrelse i den kommune, hvori skolen ligger eller hvori eleven er tilmeldt folkeregisteret, yde tilskud til anlægsudgifter og lignende investeringsudgifter, yde tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt til særlig støtteundervisning i dansk af tosprogede elever. Endvidere kan en kommunalbestyrelse efter den gældende bestemmelse i § 23 yde tilskud til nedbringelse af skolepenge, herunder til nedbringelse af betaling for skolefritidsordninger og for ophold på en kostafdeling. Endelig er der hjemmel i § 23 til at yde tilskud til drift af skolefritidsordninger.

Efter den gældende bestemmelse i § 20 skal en fri grundskole have andre indtægter end statstilskuddene, herunder fx forældrebetaling og kommunale tilskud. Sædvanligvis opkræver frie grundskoler forældrebetaling, men der er ikke noget krav om, at en skole skal opkræve forældrebetaling.

Flygtninge er omfattet af folkeskolelovens almindelige regler om optagelse. Det betyder, at de i henhold til folkeskolelovens § 36, stk. 2, som udgangspunkt har krav på optagelse i skolen i det distrikt, hvor de bor eller opholder sig. Kommunen kan dog i henhold til folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 3, efter overenskomst med den pågældende skole henvise elever til undervisning på en anmeldt fri grundskole. Sådan en henvisning kan dog kun ske med forældrenes samtykke, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 4, medmindre henvisningen sker i henhold til folkeskolelovens § 22, stk. 5, om henvisning af elever til specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.

3.4.1.2. Lov om efterskoler og frie fagskoler

Efter de gældende bestemmelser i lov om efterskoler og frie fagskoler yder staten aktivitetsafhængigt tilskud til efterskoler og frie fagskoler ud fra antallet af årselever ved skolen.

Der er ikke i den gældende lov om efterskoler og frie fagskoler hjemmel til, at en kommune kan yde driftstilskud til en efterskole eller fri fagskole.

Efter den gældende bestemmelse i § 28 kan kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori efterskolen eller den frie fagskole ligger, yde tilskud til anlægsudgifter og lignende investeringsudgifter ved skolens etablering og senere udbygning. Endvidere kan kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori efterskolen eller den frie fagskole er beliggende, eller hvori eleven er tilmeldt folkeregisteret, efter den gældende bestemmelse i § 29 yde tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Endelig kan en kommunalbestyrelse efter den gældende bestemmelse i § 29 a yde tilskud til nedsættelse af en elevs elevbetaling.

Flygtninge er omfattet af folkeskolelovens almindelige regler om optagelse. Det betyder, at de i henhold til folkeskolelovens § 36, stk. 2, som udgangspunkt har krav på optagelse i skolen i det distrikt, hvor de bor eller opholder sig. Kommunen kan dog i henhold til folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 4 og 5, efter overenskomst med den pågældende skole henvise elever til undervisning på en godkendt efterskole eller fri fagskole. Sådan en henvisning kan dog kun ske med forældrenes samtykke, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 4, medmindre henvisningen sker i henhold til folkeskolelovens § 22, stk. 5, om henvisning af elever til specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.

3.4.2. Overvejelser og foreslået ordning

Regeringen ønsker, at de frie skoler i højere grad kan bidrage med undervisningstilbud til nyankomne flygtningebørn. Det stigende antal nyankomne flygtninge i Danmark lægger pres på kommunernes integrationsopgave, herunder forberedelsen af de nyankomne til uddannelse og arbejdsmarked. Et godt skoleforløb er fundamentet for senere at få en uddannelse og et arbejde, og det er derfor vigtigt, at de frie skoler inddrages og kan tage del i ansvaret ved at tilbyde konkrete pladser til flygtninge på skolerne.

Regeringen har derfor til hensigt at indgå hensigtserklæringer med de frie skolers foreninger om, at de frie skoler vil tage del i ansvaret ved at tilbyde konkrete pladser til flygtninge på skolerne. Aftalerne med hhv. de frie grundskolers, efterskolernes og de frie fagskolers foreninger skal danne ramme for lokale overenskomster mellem kommuner og konkrete frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler.

Hensigtserklæringerne forventes udformet som korte, frivillige, ikke-juridisk bindende aftaler mellem staten og henholdsvis Dansk Friskoleforening, Danmarks Privatskoleforening, Private Gymnasier og Studenterkurser, Efterskoleforeningen, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Kristne Friskoler i Danmark og De tyske mindretalsskoler. Hensigtserklæringer mellem staten og ovennævnte skoleforeninger for de frie skoler om, hvor mange flygtningebørn de tre sektorer samlet set for hver sektor forventes at kunne optage på skolerne, ændrer ikke ved skolernes frihed til selv at beslutte, hvem skolen ønsker at optage.

I overenskomsterne mellem skolerne og kommunerne kan det nærmere indhold af undervisningen, rammerne for optagelse af elever og det kommunale tilskud beskrives. Undervisningen på frie grundskoler tilrettelægges i særlige modtagelsesklasser. Undervisningen på frie grundskoler og undervisningen af undervisningspligtige elever på efterskoler og frie fagskoler skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Forslaget indebærer, at integrationsopgaven bliver fastholdt hos kommunerne, der kan vælge, om den vil løse opgaven i regi af folkeskolen, et tilbud i medfør af det samtidig fremsatte lovforslag om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge, eller om den vil indgå en aftale med en fri grundskole om, at opgaven varetages her. Flygtningene vil fortsat være omfattet af folkeskolelovens almindelige regler om optagelse, som beskrevet ovenfor under gældende ret.

Det foreslås endvidere, at kommunen afregner direkte med den enkelte frie grundskole, efterskole eller frie fagskole på baggrund af en lokal aftale om, hvor mange af kommunens flygtningebørn - og til hvilken pris - skolen skal optage.

Det foreslås herudover, at staten ikke yder tilskud til skolens driftsudgifter samt for elever på efterskole statslig elevstøtte og individuel elevstøtte, idet skolen skal dækkes fuldt ud for sine omkostninger af den kommune, til hvilken eleven er visiteret, og som har indgået en aftale med skolen om optagelse af den pågældende elev.

Endelig foreslås det, at lovens krav til omfanget af egenbetalingen på efterskoler og frie fagskoler ikke finder anvendelse for disse elever. Baggrunden herfor er, at skolens driftsudgifter for den pågældende elev forudsættes dækket fuldt ud af kommunen, hvorved eleven ikke skal erlægge en egenbetaling for opholdet. Dette forudsættes fastlagt i en lokal overenskomst mellem skolen og kommunen.

Ansvaret for at sikre et tilbud, som ud fra en faglig vurdering bedst muligt understøtter integrationen af den enkelte, påhviler fortsat kommunen.

Ministeriet vil sørge for, at der iværksættes en evaluering af de foreslåede ændringer af friskoleloven og lov om efterskoler og frie fagskoler med det formål at vurdere, i hvilket omfang lovændringerne har haft de tilsigtede virkninger, herunder set i sammenligning med folkeskolens undervisning i modtagelsesklasser henholdsvis de kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge i henhold til de foreslåede bestemmelser i børne-, undervisnings- og ligestillingsministerens lovforslag om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge.

3.4.2.1. Den foreslåede ordning for frie grundskoler

Lovforslaget indebærer, at frie grundskoler kan optage elever i et særligt tilbud om grundskoleundervisning til tosprogede elever i den undervisningspligtige alder. Skolen giver tilbud om særlig grundskoleundervisning til elever, hvor elevens bopælskommune vurderer, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til det særlige tilbud om grundskoleundervisning. Kommunens afgørelse om henvisning til særlig grundskoleundervisning forudsætter, at der ud fra en konkret individuel vurdering af elevens sproglige udvikling, ved fornøden inddragelse af sagkyndig bidstand og eventuel brug af testmateriale konstateres et ikke uvæsenligt behov for undervisning i dansk som andetsprog, der fordrer en særlig tilrettelagt undervisning med henblik på at imødekomme elevens behov for faglig og sproglig udvikling. Denne vurdering svarer til den, som finder sted efter folkeskolelovens § 5, stk. 7, med tilhørende bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog om i forhold til elever, som har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og hvor det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden skole end distriktsskolen.

Målet for undervisningstilbuddet er at få de tosprogede børn og unge indsluset i den almindelige grundskoleundervisning. Eleverne kan derfor maksimalt deltage i tilbuddet i to år. Overflytning til den almindelige grundskoleundervisning af børn i den undervisningspligtige alder kan ske tidligere på baggrund af en vurdering af eleven sproglige kompetencer. Elevens bopælskommune skal derfor løbende foretage en konkret vurdering af den enkelte elevs sprogudvikling, sådan at ingen elev fastholdes unødigt i særlig grundskoleundervisning. Eleverne kan ikke henvises til tilbud om særlig grundskoleundervisning, hvis de allerede har deltaget i undervisning i en modtagelsesklasse i to år, da der er tale om et alternativ til folkeskolens undervisning i modtagelsesklasser. Der er en tilsvarende begrænsning på to år for deltagelse i folkeskolens undervisning i en modtagelsesklasse, jf. § 4, stk. 5, i bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog.

Tilbud om særlig grundskoleundervisning er en del af skolens virksomhed under bestyrelsens overordnede ledelse.

Skolen skal finansiere de særlige tilbud ved de kommunale tilskud og andre indtægter bortset fra de statslige tilskud og forældrebetaling.

Det foreslås på denne baggrund, at den kommune, som flygtningebarnet er visiteret til, kan yde tilskud til de frie grundskolers driftsudgifter til elever, der er flygtninge i Danmark og opfylder kriterierne for at blive visiteret til en modtagelsesklasse i folkeskolen.

De foreslåede ændringer af friskoleloven skal ses i sammenhæng med udmøntningen af de øvrige initiativer, som indgår i aftalen mellem regeringen og KL om "Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge" på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område. Som en del af aftalen er det således også besluttet at lempe krav til modtagelsesklasser, sådan at klasseloftet for modtageklasser hæves fra 12 til 15, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt (og op til 18 hvis overvejende samme sproglige baggrund), samt at kravet om højst at spænde over tre klassetrin hæves til højest fem, hvis eleverne overvejende har samme sproglige- og læringsmæssige baggrunde. Endvidere ændres reglerne, så eleverne fremover inden for rammerne af holddannelsesreglerne i folkeskolelovens § 25 a, skal have alle eller en del af deres timer i modtagelsesklassen. Antallet af timer fastsættes efter en vurdering af elevens behov for basisundervisning i dansk som andetsprog for at kunne deltage og få udbytte af undervisningen i den almindelige klasse. Disse ændringer vil blive foretaget ved en ændring af bekendtgørelse nr. 690 af 20. juni 2014 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog.

Herudover fremgår det af aftalen med KL, at kommunerne skal have mulighed for at oprette særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge i kommunalt regi som alternativ til folkeskolens undervisning i modtagelsesklasser. Derved forbedres kommunernes mulighed for lokalt at organisere det indledende grundskoletilbud til udenlandske børn og unge i overensstemmelse med kommunale prioriteringer, ønsker og behov. Dette initiativ udmøntes ved forslag til lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge L 190 af 4. maj 2016 som fremsættes samtidig med nærværende lovforslag.

3.4.2.2. Den foreslåede ordning for efterskoler og frie fagskoler

Lovforslaget indebærer, at den kommune, som det uledsagede flygtningebarn er visiteret til, kan yde tilskud til en efterskoles og en fri fagskoles driftsudgifter for en elev, der som flygtning er kommet til Danmark uden sine forældre og er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven). Det kommunale tilskud skal dække skolens driftsudgifter i forbindelse med elevens skolegang fuldt ud.

Forslaget omfatter gruppen af uledsagede flygtningebørn i alderen 14-17 år, da kostskoleformen vurderes at tilgodese denne elevgruppes behov i højere grad end behovene hos de flygtningebørn, der er kommet til Danmark sammen med deres forældre.

Forslaget indebærer, at integrationsopgaven blive fastholdt hos kommunen, der kan vælge, om den vil løse opgaven selv i regi af folkeskolen, et tilbud i medfør af det samtidig fremsatte lovforslag om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge, eller om den vil indgå en aftale med en efterskole eller en frie fagskole om at varetage opgaven. Flygtningene vil fortsat være omfattet af folkeskolelovens almindelige regler om optagelse, som beskrevet ovenfor under gældende ret.

Det foreslås endvidere, at kommunen afregner direkte med den enkelte efterskole eller frie fagskole på baggrund af en lokal aftale om, hvor mange af kommunens uledsagede flygtningebørn - og til hvilken pris - skolen skal optage.

Det foreslås herudover, at staten ikke yder tilskud til skolens driftsudgifter samt statslig elevstøtte og individuel elevstøtte for disse elever, idet skolen skal dækkes fuldt ud for sine omkostninger af den kommune, til hvilken eleven er visiteret, og som har indgået en aftale med skolen om optagelse af den pågældende elev.

Endelig foreslås det, at lovens krav til omfanget af egenbetalingen ikke finder anvendelse for disse elever. Baggrunden herfor er, at skolens driftsudgifter for den pågældende elev forudsættes dækket fuldt ud af kommunen, hvorved eleven ikke skal erlægge en egenbetaling for opholdet. Dette forudsættes fastlagt i en lokal overenskomst mellem skolen og kommunen.

Ansvaret for at sikre et tilbud, som ud fra en faglig vurdering bedst muligt understøtter integrationen af den enkelte, påhviler fortsat kommunen.

3.5. Dagtilbudsloven

3.5.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen er efter de gældende regler i dagtilbudsloven forpligtet til at foretage en sprogvurdering af alle børn i 3- års alderen, hvor barnet ikke er optaget i et dagtilbud.

Hvis barnet er tosproget, og sprogvurderingen viser, at barnet har behov for sprogstimulering, er kommunen forpligtet til at give barnet et sprogstimuleringstilbud på 15 timer om ugen (dagtilbudslovens § 11, stk. 4).

Hvis barnet er tosproget, og sprogvurderingen viser, at barnet har behov for sprogstimulering og mindst en af barnets forældre ikke er i beskæftigelse, skal kommunalbestyrelsen give barnet et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen (dagtilbudslovens § 11, stk. 5).

Forældre til børn i og uden for dagtilbud har pligt til at lade deres barn deltage i en eventuel sprogvurdering og i en eventuel efterfølgende sprogstimulering eller i en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves af den sprogstimulering, som kommunen tilbyder, jf. lovens § 12, stk. 1. Kommunen har pligt til at standse børneydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelsen, hvis forældrene ikke overholder deres pligt og der ikke forelægger omstændigheder, der kan forklare, at forældrene ikke efterlever deres pligt, jf. lovens § 12, stk. 2.

3.5.2. Overvejelser og foreslået ordning

Det foreslås, at kommunerne i en periode på 2 år får mulighed for at selv at tilrettelægge rammerne for sprogstimuleringsindsatsen for børn, der ikke går i dagtilbud og vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter, og som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 (asyl), børn, der er meddelt humanitær opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 b, stk. 1, børn, der er meddelt opholdstilladelse som udsendelseshindret, jf. § 9 c, stk. 2, og uledsagede udlændinge under 18 år, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 1 eller 2, børn, der er meddelt familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller § 9 c, stk. 1, med en herboende udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 (asyl), § 9 b, stk. 1 (humanitær opholdstilladelse), eller § 9 c, stk. 2 (udsendelseshindrede).

Forslaget indebærer, at en kommune med udgangspunkt i en vurdering af det enkelte barns behov selv beslutter det tidsmæssige omfang af de sprogstimulerende aktiviteter til den pågældende gruppe af børn, samt i hvilket omfang sprogstimuleringsindsatsen for det enkelte barn skal ske via optagelse i et dagtilbud.

Med forslaget gives kommunerne i en periode på to år øgede muligheder for at målrette sprogstimuleringsindsatsen til den pågældende gruppe af børn, idet kommunen med udgangspunkt i en konkret individuel vurdering af det enkelte barns behov for sprogstimulering selv fastsætter antallet af sprogstimuleringstimer samt udpeger et relevant tilbud til den pågældende gruppe af børn.

Hermed vil den pågældende gruppe af børn med behov for sprogstimulering ikke være omfattet af dagtilbudslovens bestemmelser om henholdsvis 15 timers sprogstimulering og sprogstimulering i form af en plads i et dagtilbud i 30 timer om ugen til tosprogede børn, der ikke er optaget i et dagtilbud på tidspunktet for sprogvurderingen, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 4 og 5. Forslaget indebærer således, at det enkelte barn kan få tilbudt henholdsvis flere eller færre timers sprogstimulering afhængig af barnets individuelle behov.

Der er ikke med forslaget lagt op til, at sprogstimuleringen af denne gruppe af børn skal have en anden kvalitet eller et andet omfang end den, som kommunerne i dag er forpligtet til at give til tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud. Forslaget indebærer, at kommunerne med udgangspunkt i en konkret vurdering af det enkelte barns behov for sprogstimulering, kan målrette sprogstimuleringsindsatsen, så barnet modtager sprogstimulering, der modsvarer dets konkrete behov. Ved vurdering af barnets behov for sprogstimulering skal der tages udgangspunkt i de udfordringer, som fremkommer på baggrund af sprogvurderingen.

Med forslaget ændres ikke ved de gældende regler om forældres pligt til at lade deres børn deltage i en eventuel sprogvurdering og eventuel efterfølgende sprogstimulering, jf. dagtilbudslovens § 12, herunder kommuners pligt til at standse børneydelsen for de forældre, som ikke efterlever pligten.

Forældre til den pågældende gruppe af børn er således på lige fod med andre forældre forpligtet til at lade deres barn deltage i en sprogvurdering samt eventuel sprogstimulering, såfremt kommunen vurderer, at dette er nødvendigt, ligesom kommunen efter gældende regler er forpligtet til at standse børneydelsen mv., hvis de pågældende forældre ikke efterlever pligten, jf. dagtilbudslovens § 12, stk. 2 og 3.

Sprogstimuleringsindsatsen skal så vidt muligt tilrettelægges, så barnets behov for kontinuitet tilgodeses, herunder f.eks. hensynet til, at barnet allerede kan være tilknyttet et tilbud.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at kommunerne p.t. modtager et stort antal børn af flygtninge, som skaber en helt særlig belastning og akut situation for den enkelte kommune, hvorfor kommunerne med lovforslaget § 7, nr. 6 i en afgrænset periode på to år gives øget mulighed for at fastsætte sprogstimuleringsunderstøttende aktiviteter med udgangspunkt i den pågældende gruppe af børns behov.

3.6. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

3.6.1. Bedre virksomhedsservice

3.6.1.1. Gældende ret

Efter den gældende § 7, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, skal jobcentrene varetage virksomhedskontakten i samarbejde mellem kommuner på tværs af kommunegrænser. Samarbejdet på tværs af kommuner skal understøtte, at jobcentrene hurtigt følger op på virksomhedernes behov for hjælp til rekruttering.

Jobcentrenes serviceniveau over for virksomhederne er ikke nærmere præciseret i lovgivningen, men er i stedet baseret på det enkelte jobcenters strategi på området og de frivillige servicestandarder. De frivillige servicestandarter blev opstillet i forlængelse af kravet om et serviceberedskab i kontanthjælpsreformen. Beskæftigelsesregionerne indgik i denne forbindelse frivillige aftaler med alle jobcentre om, at jobcentrene leverer service til virksomhederne inden for fastlagte serviceniveauer, og at jobcentrene samarbejder med andre jobcentre i lokalområdet, regionalt og på landsplan om at levere virksomhederne den bedst mulige service.

3.6.1.2 Overvejelser og foreslået ordning

For at nå ambitionen om at få flere flygtninge og familiesammenførte i job er der brug for en ekstraordinær indsats, hvor jobcentrene er opsøgende, samarbejder på tværs af kommunegrænser om at besætte jobordrer, kontakter relevante virksomheder og hjælper med at matche borgere i integrationsprogrammet til ordinære job og virksomhedsrettede forløb i den enkelte virksomhed.

For at understøtte samarbejdet på tværs af kommunegrænser foreslås det præciseret i § 7, stk. 3, at et jobcenter fremover skal sikre, at virksomhedsservicen koordineres på tværs af kommunegrænser, hvis en virksomhed henvender sig og ønsker at rekruttere til ordinær eller støttet beskæftigelse. Forpligtigelsen gælder også, hvis en virksomhed med aktiviteter i flere kommuner henvender sig direkte til jobcenteret eller gennem det nationale kontaktpunkt, Jobservice Danmark, med et ønske om at rekruttere til ordinær eller støttet beskæftigelse. Forslaget omfatter rekruttering af alle typer ledige og ikke kun flygtninge og familiesammenførte udlændinge.

Jobcentrenes forpligtelse til at sikre, at virksomhedsservicen koordineres på tværs af kommunegrænser, skal gælde i de situationer, hvor virksomhedens behov rækker ud over kommunegrænsen eller i situationer, hvor jobcenteret ikke kan finde en egnet kandidat til virksomhedens behov blandt kommunens ledige.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil udarbejde en vejledning til kommunerne om god virksomhedsservice.

3.7. Lov om individuel boligstøtte

3.7.1. Lån til beboerindskud

3.7.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven) ydes lån til beboerindskud til 3 personer eller flere, der bor i kollektive bofællesskaber, og som opfylder betingelserne i boligstøtteloven for kollektive bofællesskaber. Lån til beboerindskud kan også ydes til flygtninge. Der er for flygtninge fastsat en række særregler om lejetab og istandsættelsesgaranti i boligstøtteloven. Disse regler gælder for boliger, der ikke er omfattet af lov om almene boliger m.v. For boliger, der er omfattet af lov om almene boliger m.v., gælder de regler om lejetab og istandsættelsesgaranti, der er fastsat i lov om almene boliger m.v.

Lån til beboerindskud ydes af kommunerne.

3.7.1.2. Overvejelser og foreslået ordning

Med henblik på at understøtte anvendelsen af de nye typer af kollektive bofællesskaber, jf. forslaget til § 3, nr. 1, foreslås det, at de nye kollektive bofællesskaber i almene boliger bestående af to personer bliver omfattet af reglerne for lån til beboerindskud, dvs. lejerne i en bofællesskabsbolig med 2 værelser plus et ekstra værelse (eller en bofællesskabsbolig med 2 værelser og et spisekøkken).

Det foreslås endvidere, at lånet ydes til en forholdsmæssig del af beboerindskuddet til de personer, der bor i de kollektive bofællesskaber.

De nye kollektive bofællesskaber for to personer vil i forhold til istandsættelsesgaranti og lejetab være omfattet af reglerne i lov om almene boliger m.v. Der udvides ikke i adgangen til lån til beboerindskudslån for andre boligtyper.

Det bemærkes, at boligstøttereglerne ikke ændres i øvrigt. Dette indebærer, at lejerne i en bofællesskabsbolig med 2 værelser plus et ekstra værelse (eller en bofællesskabsbolig med 2 værelser og et spisekøkken) ikke kan modtage boligsikring eller boligydelse efter de regler, som gælder for lejere i kollektive bofællesskaber eller efter de almindelige regler for boligsikring eller boligydelse, når der foreligger en individuel lejekontrakt for hver person i bofællesskabet. Ved høj husleje skal kommunen vurdere, om der skal ydes særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Kommunerne vil herudover have mulighed for at give tilskud til betaling af flyttehjælp og enkeltudgifter efter aktivloven eller integrationsloven, hvis personerne i øvrigt opfylder betingelserne.

3.8. Lov om aktiv socialpolitik

3.8.1. Gældende ret

Efter de gældende regler skal en jobparat integrationsydelsesmodtager, som er omfattet af integrationsloven, udnytte sine arbejdsmuligheder aktivt. Det medfører, at personen skal tage imod rimelige tilbud om arbejde samt rimelige tilbud efter integrationsloven. Samtidig skal personen møde til samtaler, som jobcenteret indkalder til eller samtaler, som den jobparate udlænding selv har booket.

Det stilles endvidere krav om, at en jobparat modtager af integrationsydelse, som er omfattet af integrationslovens regler, skal opfylde følgende betingelser for at være berettiget til hjælp:

• Være aktivt arbejdssøgende

• Lægge sit cv på Jobnet og vedligeholde det

• Tilmelde sig som arbejdssøgende på Jobnet og tjekke jobforslag og dermed bekræfte, at pågældende fortsat er aktivt jobsøgende hver 7. dag

• Overholde de aftaler, som pågældende har indgået med jobcenteret om jobsøgning som fremgår af Jobnet

• Registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet inden for den frist, som jobcenteret har givet.

Hvis en integrationsydelsesmodtager ikke opfylder betingelserne om at udnytte sine arbejdsmuligheder aktivt, skal kommunen vurdere, om den pågældende skal have en sanktion.

Efter gældende regler kan en jobparat integrationsydelsesmodtager, som er omfattet af integrationsloven, alene blive fritaget for at opfylde betingelsen om at udnytte sine arbejdsmuligheder aktivt, hvis den pågældende har en rimelig grund til dette. De rimelige grunde er f.eks. sygdom eller manglende pasningsmuligheder af barn/børn.

Hvis personen uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde, undlader at søge et konkret job, som jobcenteret har pålagt personen at søge eller ikke overholder de aftaler om jobsøgning, som er aftalt med jobcenteret, herunder registrerer sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Min side i Jobnet, skal kommunen træffe afgørelse om, at den pågældendes integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp skal nedsættes med 3 dagssatser.

Hvis en person fx afslår et rimeligt arbejde, som den pågældende kan klare, skal kommunen vurdere, om den pågældende har en rimelig grund til at afslå arbejdet.

Hvis der ikke er en rimelig grund til fx at afslå et rimeligt arbejde, skal kommunen derfor træffe afgørelse om, at den pågældende skal have en punktsanktion på 3 dagssatser.

Hvis kommunen vurderer, at pågældende ikke har en rimelig grund til at afvise et tilbud, ophører personens hjælp. Hjælpen kan kun ophøre, hvis kommunen stiller et åbent tilbud til rådighed, som den pågældende kan deltage i. Hvis personen deltager i tilbuddet, og dermed igen opfylder sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, får personen ret til hjælp, hvis betingelserne for dette i øvrigt er opfyldt.

Hvis pågældende er gift med en integrationsydelsesmodtager eller uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager, ophører begges hjælp, så længe kommunen stiller et åbent tilbud til rådighed, som den pågældende kan deltage i. Hvis personen deltager i tilbuddet, og dermed igen opfylder sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, får personen og ægtefællen igen ret til hjælp, hvis betingelserne for dette i øvrigt er opfyldt.

Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud, kan personen ikke få kontanthjælp for de dage, hvor personen helt eller delvist er udeblevet fra tilbuddet.

Hvis en person, som er uddannelsesparat eller jobparat, gentagne gange uden rimelig grund har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed, og kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå til rådighed, kan kommunen træffe afgørelse i sager om en særlig skærpet sanktion med det indhold, at personen mister sin ret til hjælp i op til 3 måneder. Personen kan få udbetalt hjælp for de dage, hvor personen møder til de aktiviteter, som kommunen har fastsat fx daglig fremmøde på jobcenteret, dagligt fremmøde i et tilbud mv.

Der kan dog kun foretages nedsættelse af, fradrag i eller ophør af hjælpen, hvis lovens betingelser for dette er opfyldt.

3.8.1.2. Overvejelser og foreslået ordning

På baggrund af den foreslåede ændring i integrationslovens § 17 om, at integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsloven, betragtes som jobparate de første 3 måneder efter, at kommunen har overtaget ansvaret for dem samt de foreslåede ændringer i integrationslovens §§ 26 og 26 a, er der behov for at foretage ændringer i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås således, at det kommer til at fremgå af reglerne i lov om aktiv socialpolitik om tilmelding som arbejdssøgende, bekræftelse af tilmelding som arbejdssøgende hver 7. dag, indlæggelse af cv på Jobnet og registrering af alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, at en jobparat udlænding, som er omfattet af integrationsprogrammet, kan undtages fra disse krav, jf. forslaget til nyaffattelsen af integrationslovens §§ 26 og 26 a.

Samtidig foreslås det at indsætte en bestemmelse i sanktionsreglerne i lov om aktiv socialpolitik om, at en integrationsydelsesmodtager, der er undtaget fra at registrere sine jobsøgningsaktiviteter m.v., kan få en punktsanktion, hvis den pågældende uden rimelig grund ikke har dokumenteret sine jobsøgningsaktiviteter, som aftalt med jobcenteret.

Der foretages samtidig nogle konsekvensændringer i lov om aktiv socialpolitik, således at en integrationsydelsesmodtager, som er omfattet af et uddannelsespålæg efter integrationsloven, ikke skal leve op til de krav, der stilles til en uddannelseshjælpsmodtager, men derimod til de krav, der stilles til en kontanthjælpsmodtager, dvs. at den pågældende skal udnytte sine arbejdsmuligheder aktivt.

Der foretages endvidere en konsekvensændring af § 30, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, således at der henvises til den rette bestemmelse i § 26, stk. 3, vedrørende ægtepar, hvor kun den ene ægtefælle er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp eller integrationsydelse og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse, fx førtidspension, eller tilskud til pasning af egne børn efter dagstilbudsloven.

I bemyndigelsen til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om et lempeligere fradrag til personer, der bl.a. modtager integrationsydelse samt beregningen af ægtefællernes hjælp på baggrund af det lempeligere fradrag, indsættes, at beskæftigelsesministeren fastsætter reglerne efter forhandling med udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 11.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4.1. Integrationsloven

Den foreslåede ændring vedrørende et mere fleksibelt tidspunkt for kommunernes overtagelse af nye flygtninge medfører merudgifter på § 14.32.02. Indkvartering og underhold af asylansøgere m.fl. til en øget aktivitet i asylcentersystemet på 1,5 mio. kr. i 2016, 2,8 mio. kr. i 2017, 2,7 mio. kr. i 2018 og 1,6 mio. kr. i 2019. Heraf forventes de DAC-rapporterbare udgifter at udgøre 1,1 mio. kr. i 2016, 2,1 mio. kr. i 2017, 2,0 mio. kr. i 2018 og 1,2 mio. kr. i 2019.

De foreslåede ændringer vedrørende integrationsprogram med entydigt jobfokus og tidlig virksomhedsrettet indsats medfører mindreudgifter i integrationsprogrammet på 49,6 mio. kr. i 2016, 131,5 mio. kr. i 2017, 133,0 mio. kr. i 2018 og 81,4 mio. kr. i 2019. Mindreudgifterne afspejler bl.a. mindre brug af tilbud om vejledning og opkvalificering som følge af, at målgruppen i højere grad forudsættes at modtage tilbud om virksomhedspraktik. Mindreudgifterne er omfattet af 50 pct. kommunal refusion. På den baggrund reduceres bevillingen på finanslovens § 14.71.03. Aktive tilbud og danskuddannelse til udlændinge under integrationsprogrammet med 24,8 mio. kr. i 2016, 65,7 mio. kr. i 2017, 66,5 mio. kr. i 2018 og 40,7 mio. kr. i 2019.

Hertil kommer mindreudgifter til tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats som følge af, at målgruppen med forslaget kan forblive i integrationsprogrammet i op til 5 år. Mindreudgifterne er opgjort til 1,1 mio. kr. i 2016, 9,1 mio. kr. i 2017, 31,0 mio. kr. i 2018 og 93,3 mio. kr. i 2019. Mindreudgifterne indbudgetteres på finanslovens §§ 17.46.03. Refusion af driftsudgifter ved aktivering af dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere og 17.47.02. Løntilskud ved ansættelse af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl.

Den foreslåede ændring vedrørende midlertidig forhøjelse af grundtilskud medfører merudgifter på § 14.71.05. Grundtilskud til grundtilskud på 613,6 mio. kr. i 2017 og 683,5 mio. kr. i 2018. Finansieringen af grundtilskud modregnes i det kommunale bloktilskud, og den midlertidige forhøjelse afspejler således alene en målretning af ressourcerne.

Den foreslåede ændring vedrørende forhøjelse af resultattilskud medfører merudgifter på § 14.71.04. Resultattilskud til resultattilskud på 113,0 mio. kr. i 2017, 140,0 mio. kr. i 2018 og 159,0 mio. kr. i 2019. Finansieringen af resultattilskud modregnes i det kommunale bloktilskud, og forhøjelsen afspejler således alene en målretning af ressourcerne.

Den foreslående indførelse af statslig refusion af kommunernes udgifter til midlertidig indkvartering forventes, at medføre statslige merudgifter på 49,0 mio. kr. årligt i 2016 og 2017. Refusionsordningen oprettes på en ny hovedkonto, § 14.72.01. Refusion af udgifter til midlertidig indkvartering, af typen lovbunden bevilling under § 14. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Den foreslående indførelse af midlertidig kommunal bonus for beskæftigelse forventes at medføre statslige merudgifter på 41,0 mio. kr. i 2017 og 60,0 mio. kr. i 2018. Refusionsordningen oprettes på en ny hovedkonto, § 14.72.02. Kommunal beskæftigelsesbonus, af typen lovbunden bevilling under § 14. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Den foreslående indførelse af virksomhedsbonus for beskæftigelse forventes at medføre statslige merudgifter på 24,0 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 samt 14,0 mio. kr. i 2019. Ordningen oprettes på en ny hovedkonto, § 14.62.11. Beskæftigelsesrettet virksomhedsbonus, af typen lovbunden bevilling under § 14. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. De samlede offentlige nettoudgifter forventes at udgøre 11,7 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 samt 7,2 mio. kr. i 2019 efter skat og tilbageløb.

Der afsættes i forbindelse med etablering af refusions- og bonusordningerne 0,9 mio. kr. i 2016, 1,5 mio. kr. årligt i 2017 og 2018, 1,1 mio. kr. i 2019 samt 0,6 mio. kr. årligt i 2020 og 2021 til administration af ordningerne, herunder sagsbehandling, udvikling af it-understøttelse og vejledning m.v. under § 14. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Der afsættes i forbindelse med de beskæftigelsesrelaterede initiativer 1,0 mio. kr. i 2016, 0,8 mio. kr. i 2017, 1,0 mio. kr. årligt i 2018 og 2019, 0,9 mio. kr. årligt i 2020 og 2021 samt 0,4 mio. kr. i 2022 til it-understøttelse under § 17 Beskæftigelsesministeriet.

Lovforslagets øvrige foreslåede ændringer vil ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslagets bevillingsmæssige konsekvenser for 2016 optages på forslag til lov om tillægsbevilling 2016, mens de bevillingsmæssige konsekvenser for 2017 og frem indarbejdes på forslag til finanslov for 2017.

4.2. Danskuddannelsesloven

Lovforslaget vil ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

4.3. Lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Med forslaget sker der en væsentlig forøgelse af potentialet for at etablere kollektive bofællesskaber i den eksisterende almene boligmasse. Det forudsættes, at etablering af kollektive bofællesskaber efter den foreslåede ordning altovervejende sker i eksisterende almene familieboliger. Der vil således ikke være offentlige udgifter forbundet med etableringen.

Med meget betydelig usikkerhed skønnes der på årsbasis at blive etableret yderligere 750 værelser i kollektive bofællesskaber i forhold til den eksisterende ordning. Baggrunden herfor er det mindre krav til antal værelser. Det skønnes, at 600 værelser vil blive udlejet til flygtninge.

Merudgifterne for staten til refusion af kommunernes udgifter, som følge af garanti for lejerens forpligtelser til at istandsætte boligen ved fraflytning, skønnes at udgøre 1,5 mio. kr. årligt i 2018 og frem. Herudover vurderes lovforslaget ikke at have økonomiske konsekvenser for staten.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommunerne. De kommunaløkonomiske konsekvenser forhandles med KL.

4.4. Friskoleloven

Der lægges til grund for forslaget, at udgifterne til undervisning i frie grundskolers særlige tilbud om grundskoleundervisning for visse udenlandske elever finansieres af kommunerne således, at udgifterne dækkes fuldt ud af kommunens tilskud eller andre indtægter bortset fra statslige tilskud eller forældrebetaling. Undervisningen finansieres dermed af de midler, som kommunen har til rådighed til undervisning af flygtningebørn. Der er tale om en frivillig overenskomst mellem skolen og kommunen, der dermed forudsætter enighed mellem kommuner og skoler om vilkår, herunder størrelsen af de kommunale tilskud.

Forslaget er hermed udgiftsneutralt for kommunerne.

Lovforslaget vil ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne eller staten.

4.5. Lov om efterskoler og frie fagskoler

Der lægges til grund for forslaget, at udgifterne til undervisning på efterskoler eller frie fagskoler af uledsagede flygtninge i alderen 14-17 år finansieres af kommunerne således, at udgifterne dækkes fuldt ud af kommunens tilskud eller andre indtægter bortset fra statslige tilskud eller elevbetaling. Der er tale om en frivillig overenskomst, der dermed forudsætter enighed mellem kommuner og skoler om vilkår, herunder størrelsen af de kommunale tilskud.

Forslaget er hermed udgiftsneutralt for kommunerne.

Lovforslaget vil ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne eller staten.

4.6. Dagtilbudsloven

Det er med forslaget ikke sigtet, at kommunerne skal reducere sprogstimuleringsindsatsen, men alene at kommunerne skal have større frihedsgrader i forhold til at tilrettelægge rammerne for indsatsen i forhold til gruppen af nyankomne flygtningebørn. Forslaget vurderes på denne baggrund ikke at give anledning til regulering af det kommunale bloktilskud.

4.7. Boligstøtteloven

Det offentliges udgifter vedrørende lån til betaling af beboerindskud vil kunne forventes at stige med forslaget. Da der er tale om lån med tilbagebetalingskrav inkl. renter og ekskl. tabsafskrivninger, vil indtægterne ligeledes stige i forbindelse med lånets indfrielse. Forslaget vurderes således ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

4.8. Lov om aktiv socialpolitik

Det vurderes ikke, at ændringerne i lov om aktiv socialpolitik har økonomiske konsekvenser for det offentlige, da der alene er tale om konsekvensændringer som følge af ændringerne i integrationsloven.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets forslag om virksomhedsbonus til de virksomheder, som ansætter nye flygtninge og familiesammenførte, kan have mindre positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. april 2016 til den 15. april 2016 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Alzheimerforeningen, Amnesty International, Andelsboligforeningens Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP-Ejendomme, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, Byfornyelsesrådet, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr. Byfornyelse, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO), Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Dignity - Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Domstolsstyrelsen, Efterskoleforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Etnisk Ung, Finansrådet, FOA - Fag og Arbejde, FOBU, FOF's Landsorganisation, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen for Kristne Friskoler, Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige, Forsikring og Pension, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frie Skolers Læreforening, Frivilligrådet, Gladsaxe Kommune, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kollegiekontorerne i Danmark, Kommunekredit, KL, Kommunernes Revision, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Forældre til Børn i Dagtilbud (FOLA), Landsforeningen Ældre Sagen, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lejernes Landsorganisation i Danmark, Liberalt Oplysningsforbund, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, NETOP - Netværk for oplysning, Odense Kommune, Odsherred Kommune, OK-Fonden, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Private Gymnasie- og Studenterkurser, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Socialrådgiverforeningen, Statens Byggeforsikringsinstitut (SBI), Statsforvaltningen, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, UNHCR, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune og Viborg Kommune.

Baggrunden for den korte høringsperiode er, at aftalerne med arbejdsmarkedets parter og KL blev indgået henholdsvis den 17. og 18. marts 2016, og at væsentlige dele af aftalerne efter deres indhold skal træde i kraft den 1. juli 2016. Dette forudsætter, at lovforslaget fremsættes for Folketinget senest den 4. maj 2016.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter integrationslovens regler om en integrationsplan til nyankomne flygtninge og familiesammenførte ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.6.

Til nr. 2.

Efter integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., påhviler ansvaret for en flygtning, der visiteres til kommunen, kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned efter Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering, jf. § 10, stk. 1. Hvis afgørelsen fx træffes den 15. februar, overtager kommunen ansvaret den 1. april. Hvis der er tale om en flygtning, som har været indkvarteret på et asylcenter, vil den pågældende typisk flytte fra centeret til kommunen den 1. april.

Kommunalbestyrelsen kan dog med den pågældendes samtykke overtage ansvaret for en flygtning før dette tidspunkt, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., og dermed modtage flygtningen i kommunen på et tidligere tidspunkt.

I ganske særlige tilfælde kan en flygtning efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, jf. § 4, stk. 2, midlertidigt forblive indkvarteret på et sted, der er beregnet til indkvartering, jf. udlændingelovens § 42 a. Bestemmelsen har et begrænset anvendelsesområde og udgangspunktet er således, at flygtningen senest på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for den pågældende vil skulle forlade det sted, hvor vedkommende har opholdt sig under asylsagens behandling og tage ophold i den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret den pågældende efter integrationsloven. Det forhold, at kommunens medarbejdere er fraværende på tidspunktet for overgivelsen, fx på grund af weekend eller ferie, kan ikke begrunde, at der meddeles tilladelse til midlertidig indkvartering efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for flygtningen.

I § 4, stk. 2, foreslås det, at ansvaret for en flygtning - i de måneder, hvor den 1. falder i en weekend eller på en helligdag - først overgår til kommunalbestyrelsen den førstkommende hverdag. Hvis den 1. april er en lørdag, overtager kommunalbestyrelsen således først ansvaret for den pågældende mandag den 3. april.

Det bemærkes, at der fortsat konkret kan aftales en tidligere overtagelsesdato, eller i ganske særlige tilfælde, at en flygtning kan forblive indkvarteret på asylcenteret efter overtagelsesdatoen.

Med forslaget øges fleksibiliteten i overgangen til kommunerne og dermed lettes de praktiske udfordringer for kommunerne, idet de ikke skal modtage flygtninge over en weekend eller på helligdage.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2.

Til nr. 3

Efter integrationslovens § 6, 1. pkt., udsender Udlændingestyrelsen hvert år senest den 1. april meddelelse om det antal flygtninge, som Udlændingestyrelsen påregner, at der meddeles opholdstilladelse til i det kommende år (landstallet).

Landstallet anvendes til brug for indgåelse af frivillige eller fastsatte aftaler om henholdsvis regions- og kommunekvoter for boligplacering af flygtninge i det kommende år.

Erfaringen har vist, at det er meget vanskeligt at forudsige udviklingen i antallet af asylansøgere, der vil blive meddelt opholdstilladelse som flygtninge her i landet.

Det foreslås på den baggrund, at § 6, 1. pkt., ændres, således at Udlændingestyrelsen først den 1. maj skal udsende meddelelse om det antal flygtninge, som Udlændingestyrelsen påregner, at der meddeles opholdstilladelse til i det kommende år (landstallet).

Forslaget indebærer, at Udlændingestyrelsen får 1 måned længere til at fastlægge en prognose for det antal flygtninge, der påregnes meddelt opholdstilladelse i det kommende år og dermed skal fordeles til landets kommuner.

Formålet med ændringen af datoen til den 1. maj er, at der i højere grad kan tages højde for den aktuelle udvikling i antallet af asylansøgere, så justering eller ændring af landstallet i højere grad kan undgås. Der henvises herved til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.1.

Til nr. 4

Efter integrationslovens § 7, stk. 1, skal kommunerne i hver region søge at aftale boligplaceringen inden for de enkelte regioner i det kommende år af det antal flygtninge, der er fastsat i landstallet, jf. § 6. Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden den 1. maj.

Som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter tidspunktet for, hvornår Udlændingestyrelsen skal udmelde landstallet i forbindelse med boligplacering af flygtninge i det kommende år, ændres fra den 1. april til den 1. maj, foreslås det, at fristen for meddelelse af en regionsaftale i § 7, stk. 1, 2. pkt., ændres fra den 1. maj til den 1. juni. Tilsvarende gennemføres en konsekvensrettelse af fristen i § 7, stk. 3.

Forslaget indebærer, at kommunerne i hver region fortsat har en måned til at indgå aftale om regionskvoter.

Til nr. 5

Har kommunerne i hver region ikke givet meddelelse om indgåelse af en aftale om boligplacering efter integrationslovens § 7, stk. 1, til Udlændingestyrelsen inden den 1. maj, fastsætter Udlændingestyrelsen inden den 15. maj det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte regioner i det kommende år, jf. 7, stk. 3.

Som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter kommunernes frist for meddelelse om en indgået regionsaftale om boligplacering af flygtninge ændres fra den 1. maj til den 1. juni foreslås det, at Udlændingestyrelsens frist for udmelding af en fastsat regionskvote ændres fra den 15. maj til den 15. juni.

Til nr. 6

Efter integrationslovens § 4, stk. 1, har kommunalbestyrelsen bl.a. ansvaret for boligplacering af flygtninge, der er visiteret til den pågældende kommune.

Efter integrationslovens § 12, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen snarest muligt efter, at ansvaret for en flygtning er overgået til kommunalbestyrelsen, anvise boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen efter integrationslovens § 10. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunalbestyrelsen anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted, jf. § 12, stk. 6.

Der er ikke i praksis fastsat nogen tidsmæssig grænse for, hvad der skal forstås ved "snarest muligt" jf. § 12, stk. 1, 1. pkt. Et tidligere krav om anvisning af passende bolig inden tre måneder blev ophævet ved lov nr. 1043 af 17. december 2002 med henvisning til, at det i praksis havde vist sig umuligt for mange kommuner at leve op til 3-måneders kravet, ligesom der vurderedes at kunne være et behov for at anvise bolig til andre boligsøgende med mere presserende boligbehov.

Det fremgår således af forarbejderne til § 12, at anvisningen af en bolig skal ske efter en konkret vurdering af den enkelte flygtnings behov i forhold til andre boligsøgendes behov, jf. lovforslag nr. L 21 af 2. oktober 2002, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 314. Det fremgår endvidere, at der i en sådan vurdering skal tages hensyn til særlige forhold hos den enkelte, så som psykosociale problemer, ligesom der skal tages særligt hensyn til familier med børn.

Den primære adgang for kommunerne til at skaffe boliger til boligsøgende følger af almenboliglovens anvisningsregler. Boliganvisningen til almene familieboliger sker efter en konkret vurdering af den enkelte flygtnings behov i forhold til andre boligsøgendes behov. Det er således op til den enkelte kommune at vurdere, hvem der har det største behov for at få anvist en bolig blandt de boligsøgende, som har så akut et boligbehov, at kommunen vil anvise en bolig.

Det foreslås, at boliganvisningsforpligtelsen i medfør af § 12, stk. 1, ændres, så det fremgår af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en bolig til en flygtning, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen efter § 10, når det er muligt, i stedet for i dag snarest muligt. Ændringen tydeliggør, at kommunalbestyrelsen ikke er forpligtet til at anvise en bolig inden for en bestemt frist. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunalbestyrelsen fortsat anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted, jf. § 12, stk. 6.

Ved anvisning af en permanent bolig skal der hver gang foretages en konkret vurdering og prioritering af, hvem der er mest boligtrængende.

I vurderingen kan bl.a. indgå, om flygtningen allerede er anvist en midlertidig indkvartering. Den midlertidige indkvartering kan således tale for, at flygtningens behov for en permanent bolig er mindre påtrængende end en anden boligsøgendes behov. Den midlertidige Indkvarterings beskaffenhed kan også tillægges betydning ved vurderingen.

I den konkrete vurdering af den enkelte flygtnings behov skal der fortsat tages højde for det integrationsmæssige sigte med integrationslovens boligplaceringsregler, som er at sikre flygtningen en base for den videre integrationsproces.

Afgørelser om konkrete anvisninger af boliger til flygtninge, herunder manglende anvisning af boliger, kan som hidtil påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. integrationslovens § 53, stk. 2, 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.3.

Til nr. 7 og 8

Efter integrationslovens § 15 a, stk. 1, skal flygtninge og familiesammenførte udlændinge have tilbudt en integrationsplan snarest muligt og inden 3 måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret for udlændingen. Integrationsplanen skal tilbydes både flygtninge og familiesammenførte udlændinge over 18 år og uledsagede mindreårige udlændinge, som får opholdstilladelse på et asylretligt grundlag eller på baggrund af familiesammenføring.

Efter integrationslovens § 15 a, stk. 2, skal integrationsplanen sikre en bred og sammenhængende integrationsindsats, hvor de fastsatte mål og iværksatte indsatser understøtter den enkelte udlændings samlede integration og i videst muligt omfang også familiens integration.

Formålet med integrationsplanen er at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsesrettede mål og indsatser under integrationsprogrammet og øvrige indsatser, fx sociale og sundhedsmæssige indsatser samt indsatser i forhold til aktivt medborgerskab.

Efter integrationslovens § 15 b skal kommunalbestyrelsen udpege en koordinerende forvaltning, som har ansvaret for at koordinere integrationsplanen. Den koordinerende forvaltning vil typisk være jobcenteret, men kan fx også være Social- eller Familieforvaltningen. Funktionen kan efter behov flyttes til en anden forvaltning.

Det foreslås, at integrationsplanen ophæves og, at opgaven med at koordinere integrationsindsatsen for den enkelte knyttes til integrationskontrakten efter integrationslovens § 19. Der henvises til forslaget til § 1, nr. 17 og 19.

Til nr. 9

Når en asylansøger ankommer til Danmark, bliver den pågældende tilbudt en medicinsk modtagelse (screening). Formålet er at opnå indsigt i asylansøgernes overordnede helbredstilstand, at målrette den behandlende og forebyggende indsats over for personer, som har særlige behov, og at undgå spredning af smitsomme sygdomme. Det fremgår af Udlændingestyrelsens operatørkontrakt for 2016 med Røde Kors, at det er hensigten, at den medicinske modtagelse skal være afsluttet senest 10 arbejdsdage efter ankomsten til Danmark, dog senest inden udflytningen fra modtagecenter.

I operatørkontrakterne med alle operatørerne er tilføjet et bilag om såkaldt opsøgende systematisk medicinsk screening. Heraf fremgår det, at opholdscentrene skal følge op på, hvorvidt en ny beboer har gennemgået helbredsundersøgelsen, når denne kommer fra modtagesystemet. Hvis beboeren ikke har gennemgået helbredsundersøgelsen i modtagesystemet, skal opholdscentrene tilbyde beboeren en helbredsundersøgelse med samme indhold og formål.

Efter integrationslovens § 15 d, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen snarest muligt og inden 3 måneder efter overtagelse af integrationsansvaret for en flygtning, jf. § 4, tilbyde den pågældende en helbredsmæssig vurdering med henblik på en tidlig afdækning af fysiske og psykiske helbredsproblemer. Tilbuddet skal endvidere gives til udlændinge, som er familiesammenført med en flygtning.

Vurderingen skal omfatte en samtale om udlændingens sygehistorie og eventulle symptomer på aktuel fysisk og psykisk sygdom med henblik på en lægefaglig vurdering af behov for yderligere udredning eller behandling, jf. § 15 d, stk. 2.

Vurderingen skal gennemføres af en læge, jf. § 15 d, stk. 3. Kommunen har ansvaret for at indgå et samarbejde med læger om gennemførelse af de helbredsmæssige vurderinger og honorering herfor.

Yderligere udredning, undersøgelser, behandling og/eller opfølgning i sundhedsvæsenet gennemføres efter sundhedsvæsenets gældende retningslinjer for udredning og behandling af konkrete sygdomme og tilstande.

Det foreslås i § 15 d, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen fremover skal tilbyde en flygtning, som visiteres til kommunen, jf. § 10, en helbredsmæssig vurdering, hvis der efter en konkret vurdering skønnes at være behov for en nærmere afdækning af den pågældendes fysiske og psykiske helbredsforhold.

Forslaget indebærer, at kommunerne ikke længere er forpligtet til at tilbyde alle flygtninge og familiesammenførte med flygtninge en helbredsmæssig vurdering. Kommunerne skal således kun tilbyde en helbredsmæssig vurdering til de nyankomne flygtninge, hvor kommunen efter en konkret vurdering finder, at der er behov herfor.

Formålet med ændringen er at målrette kommunernes indsats mod de nyankomne flygtninge, hvor der konkret vurderes at være behov for en sundhedsmæssig afdækning.

Til brug for behovsvurderingen skal kommunen, jf. den foreslåedes affattelse af § 15 d, stk. 1, 2. pkt., inddrage allerede foreliggende helbredsmæssige oplysninger om flygtningen. Det kan eksempelvis være oplysninger fra sundhedstjekket i asylfasen eller andre relevante sundhedsmæssige oplysninger fra asylindkvarteringssystemet. I den forbindelse kan det være relevant med udlændingens samtykke at indhente eller få videregivet oplysninger fra asylindkvarteringsoperatørerne. Videregivelse af helbredsoplysninger fra asylcentersystemet til den integrationsansvarlige kommune skal ske med udlændingens samtykke, jf. persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1.

Endvidere foreslås det i § 15 d, stk. 2, at kommunerne fortsat skal tilbyde en helbredsmæssig vurdering til alle kvoteflygtninge, som meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8.

Kvoteflygtninge opholder sig i udlandet, når de meddeles opholdstilladelse her i landet og ankommer således til kommunerne direkte fra flygtningelejre i tredjelande. De har dermed ingen sygehistorik i det danske sundhedsvæsen, hvorfor der fortsat er behov for en indledende afdækning af de helbredsmæssige forhold.

Med § 15 d, stk. 3, foreslås det, at kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering kan beslutte at tilbyde en familiesammenført til en flygtning en helbredsmæssig vurdering.

Forslaget indebærer, at ordningen ikke længere skal, men kan omfatte nyankomne familiesammenførte til flygtninge. Kommunerne kan således fortsat beslutte at tilbyde en nyankommen familiesammenført til en flygtning en helbredsmæssig vurdering, hvis kommunen skønner, at der er behov for en nærmere afdækning af helbredsforholdene.

Til brug for behovsvurderingen skal kommunen inddrage de helbredsmæssige oplysninger om den pågældende udlænding, der allerede måtte foreligge. Det vil endvidere kunne være relevant at inddrage helbredsmæssige oplysninger vedrørende den flygtning, som der sker familiesammenføring med, under forudsætning af, at den person, som oplysningerne vedrører, giver sit samtykke hertil.

I § 15 d, stk. 4, fastsættes fristen for, hvornår tilbud om en helbredsmæssig vurdering senest skal tilbydes, til 6 måneder efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. § 4.

Forslaget indebærer, at kommunen får mere tid til at vurdere behovet for og iværksætte de helbredsmæssige vurderinger.

Den integrationsansvarlige kommune har som hidtil ansvaret for at indgå et samarbejde med læger om gennemførelse af de helbredsmæssige vurderinger og honorering herfor.

Det bemærkes, at alle flygtninge og familiesammenførte, herunder de flygtninge og familiesammenførte, som frem?over ikke tilbydes en helbredsmæssig vurdering, fortsat er omfattet af den offentlige sygesikring og derved får tildelt en praktiserende læge samt har adgang til gratis lægehjælp og øvrige sundhedsydelser i lighed med andre borgere i Danmark.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.5.

Til nr. 10

Efter integrationslovens § 15 d, stk. 5, skal lægen, der gennemfører den helbredsmæssige vurdering, med udlændingens samtykke videregive resultatet heraf til den koordineringsansvarlige forvaltning, jf. § 15 b, således at det kan indgå i integrationsplanens udredningsdel, jf. § 15 a, stk. 4.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 15 d, stk. 7, skal den undersøgende læge fortsat med udlændingens samtykke videregive resultatet af den helbredsmæssige vurdering til den koordineringsansvarlige forvaltning i kommunen, således at dette kan indgå i den videre tilrettelæggelse af udlændingens integrationsprogram, jf. § 16.

Ændringen indebærer, at kommunalbestyrelsen, som har ansvaret for at tilrettelægge integrationsprogrammet får de relevante helbredsmæssig oplysninger om udlændingen, så der kan tages højde herfor ved tilrettelæggelsen af den videre integrationsindsats og evt. gennemføres en justering af indsatsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.5.

Til nr. 11

Efter integrationslovens § 16, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde flygtninge eller familiesammenførte udlændinge, der er berettiget til at modtage integrationsydelse, et integrationsprogram, som består af danskuddannelse, jf. § 21, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23.

De beskæftigelsesrettede tilbud efter § 23 er vejledning og opkvalificering, jf. § 23 a, virksomhedspraktik, jf. § 23 b, og/eller ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c. Kommunerne kan vælge om tilbud efter § 23 skal gives som vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, eller om tilbuddene skal gives i kombination.

Efter integrationslovens § 16, stk. 6, 3. pkt., skal integrationsprogrammet tilpasses den enkelte udlændings forudsætninger, således at udlændingen kan gennemføre programmet hurtigst muligt, og tilbuddene må ikke stille sig hindrende i vejen for udlændingens mulighed for at varetage et arbejde.

Efter integrationslovens § 16, stk. 4, 1. pkt., har udlændingen pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele.

Integrationslovens § 16, stk. 5, regulerer, hvornår integrationsprogrammet skal påbegyndes. Det følger heraf, at integrationsprogrammet skal påbegyndes, senest 1 måned efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding. Efter § 21 skal kommunalbestyrelsen som led i integrationsprogrammet henvise den pågældende til danskuddannelse inden 1 måned. Det er derimod ikke reguleret, hvornår de beskæftigelsesrettede tilbud efter § 23 senest skal gives.

Det foreslås i § 16, stk. 5, 1. pkt., at integrationsprogrammet skal påbegyndes snarest muligt og senest 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 16, stk. 6, om, at integrationsprogrammet allerede ved påbegyndelsen skal indeholde virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud, jf. nedenfor. Forslaget indebærer, at integrationsprogrammet, herunder den virksomhedsrettede del af indsatsen, skal iværksættes snarest muligt efter udlændingens overgang til kommunen.

Efter § 16, stk. 5, 2. pkt., skal integrationsprogrammet tilrettelægges med henblik på, at udlændingen snarest muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Forslaget indebærer, at det er det samlede integrationsprogram, både danskuddannelsestilbuddet efter § 21 og beskæftigelsestilbuddene efter § 23, der skal have et entydigt fokus på at få udlændingen hurtigst muligt i arbejde og selvforsørgelse.

I § 16, stk. 5, 3. pkt., videreføres den gældende regel, hvorefter integrationsprogrammet skal tilpasses den enkelte udlændings forudsætninger, således at udlændingen kan gennemføre programmet hurtigst muligt, og tilbuddene må ikke stille sig hindrende i vejen for udlændingens mulighed for at varetage et arbejde. Det er fx relevant for, hvornår udlændingens dansktilbud kan placeres, ligesom det kan være relevant for en udlænding, som har opnået en deltidsansættelse.

Det foreslås i § 16, stk. 6, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen så vidt muligt inden for 2 uger og senest ved integrationsprogrammets påbegyndelse skal tilbyde en udlænding, som modtager integrationsydelse, et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud, jf. §§ 23 b og 23 c, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud.

Forslaget har til formål at sikre, at der fra start stilles krav til den enkelte udlænding om at gøre en aktiv indsats for at blive integreret på en arbejdsplads, men også at nyankomne flygtninge og familiesammenførte på et tidligt tidspunkt gives muligheder for at blive introduceret til det danske arbejdsmarked og konkrete arbejdspladser.

Kommunalbestyrelsen får således pligt til at give det første virksomhedsrettede tilbud så vidt muligt inden for de første 2 uger, og senest 1 måned efter overtagelse af ansvaret for udlændingen.

Udlændingen har omvendt pligt til at deltage i tilbuddet, jf. integrationslovens § 16, stk. 4.

Forslaget indebærer således, at udlændingen får både ret og pligt til et virksomhedsrettet tilbud, og dermed tidligt i integrationsprogrammet opnår kontakt til en konkret arbejdsplads.

De virksomhedsrettede tilbud kan være virksomhedspraktik eller løntilskud på både offentlige og private arbejdspladser.

Det foreslås, at det første virksomhedsrettede tilbud omfatter alle nyankomne udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, som modtager integrationsydelse, medmindre det er åbenbart, udlændingen ikke kan deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Kun i de tilfælde, hvor det er åbenbart, kan kommunalbestyrelsen undlade at give tilbuddet.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med, at tilbuddet gives, foretage en konkret vurdering af, om der foreligger forhold, der gør det åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Det kan være tilfældet, hvis udlændingen har væsentlige sociale og sundhedsmæssige problemer, der gør det åbenbart, at udlændingen ikke kan deltage i tilbuddet. Det bemærkes, at det forhold, at en udlænding ikke kan dansk, ikke er tilstrækkelig grund til ikke at give et virksomhedsrettet tilbud.

Hvis udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud, kan kommunalbestyrelsen i stedet tilbyde et forberedende forløb til et virksomhedsrettet tilbud, jf. den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 5.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 14, hvorefter kommunalbestyrelsen skal anse en udlænding, omfattet af § 16, stk. 2, for at være jobparat i de første 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for den pågældende, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke kan deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Ved tilrettelæggelsen og påbegyndelsen af integrationsprogrammet skal kommunalbestyrelsen som udgangspunkt således anse en udlænding for at være jobparat.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.9 og 3.1.10.

Til nr. 12

Integrationslovens § 16, stk. 6, regulerer integrationsprogrammets længde. Efter § 16, stk. 6, har integrationsprogrammet en varighed på højst 3 år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. § 4. Danskuddannelse, jf. § 21, kan dog som led i integrationsprogrammet have en varighed på op til 5 år.

Integrationsprogrammets omfang og indhold fastlægges i en integrationskontrakt, jf. § 19, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen, jf. § 16, stk. 4, 2. pkt. Integrationskontrakten indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen på grundlag af en samlet vurdering af den enkelte udlændings situation og behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse, jf. integrationslovens § 19. stk. 3. 1. pkt. I integrationskontrakten fastlægges udlændingens beskæftigelses- og uddannelsesmål og indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at integrationskontraktens mål nås, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt.

Kommunalbestyrelsen skal efter integrationslovens § 20 løbende efter behov følge op på, hvordan integrationsprogrammet forløber, og i den forbindelse tage stilling til, om der er behov for at justere mål og indsats for udlændingen.

Når udlændingen har nået målene i integrationskontrakten, afsluttes integrationsprogrammet. Det indebærer, at integrationsprogrammet afsluttes, hvis udlændingen kommer i ordinær beskæftigelse eller deltager i ordinær uddannelse, hvortil der er knyttet et forsørgelsesgrundlag som fx SU, elevløn eller lignende, og har bestået en danskprøve. Opfyldes målene i integrationskontrakten fx efter 2 år, afsluttes integrationsprogrammet på dette tidspunkt.

Hvis udlændingen inden for den treårige periode på ny anmoder om integrationsydelse, fx grundet ledighed eller frafald på en uddannelse, genoptages integrationsprogrammet. Integrationsprogrammet kan dog højst vare 3 år. En udlænding, som ikke er blevet selvforsørgende inden for 3 år, overgår til den generelle beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at integrationsprogrammet fremover skal tilrettelægges med henblik på, at udlændingen kan opnå ordinær beskæftigelse inden for 1 år, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, jf. § 16, stk. 7, 1. pkt.

Det indebærer, at integrationsprogrammet i forhold til konkrete mål og konkret indsats skal tilrettelægges, så det kan bringe udlændingen i beskæftigelse inden for 1 år. Beskæftigelsesmålet og indsatsen, der skal føre frem til målet inden for 1 år, skal fastsættes i integrationskontrakten efter § 19. Både mål og indsats bør knyttes så tæt op på konkrete arbejdspladser som muligt.

Forslaget har til formål at understøtte, at indsatsen i integrationsprogrammets første år intensiveres og har et entydigt jobrettet fokus.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats, hvor virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud skal udgøre minimum 15 timer om ugen, og hvor der maksimalt kan være 6 uger mellem de virksomhedsrettede tilbud i integrationsprogrammet. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 14.

Det bemærkes, at der fortsat som led i integrationsprogrammet skal tilbydes danskuddannelse, jf. § 21. For udlændinge under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og som af kommunen vurderes at være i stand til at gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår, skal der desuden fortsat gives et uddannelsespålæg, jf. integrationslovens § 16 a. Som følge heraf skal der i integrationskontrakten således også fortsat fastsættes relevante uddannelsesmål for udlændingens integrationsprogram. Et uddannelsespålæg skal angives i integrationskontrakten, jf. § 19.

Integrationsprogrammet afsluttes, når de samlede opstillede mål for programmet er nået. Opnår udlændingen de opstillede mål allerede efter 1 år, afsluttes programmet således på dette tidspunkt.

For de udlændinge, som ikke er kommet i beskæftigelse inden for 1 år, foreslås det i § 16, stk. 7, 2. pkt., at integrationsprogrammet skal forlænges. Programmet skal forlænges, så længe målene ikke er nået. Det samlede integrationsprogram kan dog højst have en varighed på 5 år, § 16, stk. 7, 3. pkt.

Forlænges integrationsprogrammet ud over 1 år, er målet for indsatsen fortsat, at udlændingen kommer i arbejde. Det vil derfor være relevant at fastsætte et nyt konkret beskæftigelsesmål og en konkret indsats til at nå målet. Ændring af mål og indsats skal fremgå af integrationskontrakten efter § 19.

Den konkrete indsats i forlængelsesperioden kan bygge videre på erfaringerne fra udlændingens første år i integrationsprogrammet.

Hvis en udlænding, efter at have afsluttet integrationsprogrammet, inden for den 5-årige periode på ny bliver ledig og ansøger om integrationsydelse, genoptages programmet, idet udlændingen således ikke har opfyldt det overordnede mål med udlændingens integrationsprogram, nemlig at bringe den pågældende i ordinær beskæftigelse eller uddannelse og dermed selvforsørgelse.

Det bemærkes, at adgangen til at forlænge integrationsprogrammet medfører, at kommunalbestyrelsen om nødvendigt skal tilbyde en særlig integrationsrettet indsats i op til 5 år. Det indebærer desuden, at kommunalbestyrelsen har integrationsansvaret for en udlænding i en 5-årig periode. Ønsker udlændingen inden for de første 5 år at flytte til en anden kommune, kan den pågældende således som udgangspunkt kun fortsætte sit integrationsprogram i tilflytningskommunen, hvis kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender at overtage ansvaret for integrationsprogrammet, jf. integrationslovens § 18.

Det bemærkes, at adgangen til driftsrefusion for udgifter til tilbud under integrationsprogrammet, jf. integrationslovens § 45, stk. 5, videreføres uændret. Det indebærer, at der også er adgang til driftsrefusion i det 4. og 5. år, hvis integrationsprogrammet forlænges hertil. Det bemærkes, at det tre?årige grundtilskud efter integrationslovens § 45, stk. 3, videreføres og således ikke forlænges til det 4. og 5. år.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.9.

Til nr. 13

Efter integrationslovens § 19 skal kommunalbestyrelsen inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af reglerne om et integrationsprogram i samarbejde med udlændingen udarbejde en integrationskontrakt, hvor integrationsprogrammets mål og indsats for udlændingen fastlægges. Ved fastlæggelsen af integrationsprogrammet skal bl.a. tages højde for udlændingens individuelle færdigheder og forudsætninger. Heri ligger, at der bl.a. skal gennemføres en afklaring af udlændingens kompetencer. Det er dog ikke nærmere reguleret, hvordan kompetenceafklaringen skal ske.

Efter § 16 b foreslås det, at kommunalbestyrelsen forpligtes til i forbindelse med tilrettelæggelse af integrationsprogrammet at oplyse udlændingen om muligheden for at få foretaget en formel vurdering af medbragte uddannelseskvalifikationer i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske kvalifikationer m.v. Forpligtelsen gælder i de tilfælde, hvor udlændingen angiver at have en formel kompetencegivende uddannelse fra hjemlandet, og det ikke fremgår af udlændingens sag, at uddannelsen allerede er blevet vurderet.

I forhold til udlændinge, som meddeles opholdstilladelse som flygtninge, skal forslaget ses i sammenhæng med de øvrige initiativer til at styrke kompetenceafklaringen af nye flygtninge, herunder initiativet om at screene flygtninges kompetencer allerede i asylfasen og initiativet om i overgangsfasen at styrke informationsindsatsen om mulighederne for at få foretaget en formel vurdering af medbragte uddannelseskvalifikationer. Heraf følger, at der allerede i overgangsfasen af asylcenteroperatørerne fremover skal informeres om de gældende muligheder, og at det af de oplysninger, der videregives fra asylcenteroperatøren til den integrationsansvarlige kommune, jf. udlændingelovens § 44 b, vil fremgå, om der er gennemført eller taget forberedende skridt til en formel kompetencevurdering. Den kommunale forpligtelse gælder således kun i det omfang, at der ikke allerede er foretaget en sådan vurdering i overgangsfasen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.10.

Til nr. 14

I integrationsloven skelnes mellem udlændinge, der modtager integrationsydelse alene på grund af ledighed, og udlændinge, som modtager kontanthjælp eller integrationsydelse ikke alene på grund af ledighed. Sondringen har betydning for, hvilke konkrete beskæftigelsesrettede tilbud, som udlændingen kan tilbydes, og hvilke konkrete pligter i forhold til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og deltage i tilbud, den enkelte udlænding har.

Integrationsloven indeholder ikke særlige regler for, hvordan de to grupper nærmere visiteres. I medfør af integrationslovens § 20 c kan der dog administrativt fastsættes nærmere regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud udlændingen skal følge som led i integrationsprogrammet, hvilket er udmøntet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det fremgår således af § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en udlænding, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse og er omfattet af integrationsprogrammet, modtager ydelsen alene på grund af ledighed, hvis personen visiteres jobparat. Det vil sige, hvis udlændingen vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for 3 måneder. Omvendt modtager udlændingen ydelsen ikke alene på grund af ledighed, hvis personen vurderes at være aktivitetsparat. Det vil sige, hvis udlændingen vurderes ikke at være i stand til at påtage sig et arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for 3 måneder.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen anse en udlænding omfattet af § 16, stk. 2, for at være jobparat i de første 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for den pågældende, medmindre det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud, jf. §§ 23 b og 23 c.

Forslaget skal ses i tæt sammenhæng med, at udlændingen ved ankomsten til kommunen får ret og pligt til et virksomhedsrettet tilbud, der så vidt muligt skal gives inden for 2 uger og senest ved integrationsprogrammets påbegyndelse, dvs. senest efter 1 måned, jf. lovforslagets § 1, nr. 11 og den deri foreslåede § 16, stk. 6. Kun i de tilfælde, hvor det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud, kan kommunalbestyrelsen undlade at give tilbuddet.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med, at tilbuddet efter § 16, stk. 6, gives, foretage en konkret vurdering af, om der foreligger forhold, der gør det åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Det kan fx være tilfældet, hvis udlændingen har væsentlige sociale og sundhedsmæssige problemer, der gør det åbenbart, at udlændingen ikke kan deltage i tilbuddet.

Tilsvarende er det kun i disse tilfælde, hvor det er åbenbart, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedstilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud, at kommunalbestyrelsen skal anse udlændingen for aktivitetsparat.

Forslaget har til formål at sikre, at der stilles krav til alle nyankomne udlændinge om at deltage aktivt på arbejdsmarkedet fra start, og at manglende uddannelsesmæssige og sproglige kompetencer ikke kommer til at stå i vejen for en tidlig introduktion til det danske arbejdsmarked og konkrete arbejdspladser. Der henvises desuden til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.10.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for udlændingen, visitere den pågældende som jobparat eller aktivitetsparat.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen efter 3 måneder skal gennemføre en egentlig visitation af udlændingen.

Ved visitationen efter 3 måneder skal kommunalbestyrelsen anvende de visitationskriterier, som er fastsat i medfør af § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det fremgår heraf, at en person er jobparat, hvis den pågældende vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for 3 måneder. Omvendt er en person aktivitetsparat, hvis den pågældende ikke vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for 3 måneder.

Der vil blive gennemført en ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, i overensstemmelse hermed.

Visitationen skal omfatte en samtale og status for udlændingens forudsætninger og behov.

Ved visitationen har kommunalbestyrelsen mulighed for at inddrage den videre afdækning af udlændingens forudsætninger og kompetencer, herunder erfaringerne fra det eller de første virksomhedsrettede tilbud, som er iværksat i de første 3 måneder af integrationsprogrammet, som grundlag for visitationsafgørelsen.

Vurderingen skal omfatte udlændingens muligheder for at varetage et arbejde. Der er derimod ikke tale om en vurdering af udlændingens sandsynlighed for at få et arbejde.

Det forhold, at en udlænding på grund af manglende sprogkundskaber eller uddannelseskvalifikationer kan have vanskeligere ved at finde et job, eller kun kan varetage visse ufaglærte jobs, er ikke tilstrækkeligt til at visitere den pågældende som aktivitetsparat.

De udlændinge, som vurderes ikke at kunne varetage et ordinært arbejde, som kan gøre dem selvforsørgende inden for 3 måneder, skal fortsat visiteres aktivitetsparate.

Den foreslåede § 17 skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 26 a, stk. 6, som giver kommunerne mulighed for at undtage en jobparat udlænding fra kravet om hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag, kravet om registrering i joblog på Min Side på Jobnet samt kravet om at lægge et CV på Jobnet, i de tilfælde hvor udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Herved sikres det, at Jobcenteret i forhold til de udlændinge, som mangler de sproglige og it-mæssige kompetencer til at gøre brug af de digitale løsninger på Jobnet, først og fremmest kan koncentrere indsatsen om at give en aktiv jobrettet indsats. Der henvises til § 1, nr. 36 og de specielle bemærkninger hertil.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til afsnit 3.1.10.

Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 17 skal integrationsprogrammet for udlændinge, der modtager tilbud i medfør af § 23, have et omfang af gennemsnitligt mindst 37 timer pr. uge inklusive forberedelse. Det indebærer, at de beskæftigelsesrettede tilbud efter § 23, danskuddannelsestilbuddet efter § 21 og forberedelse til danskuddannelse samlet set skal have et omfang svarende til en fuldtidsarbejdsuge på 37 timer.

Det foreslås, at 37 timers-kravet ophæves og erstattes af et krav om, at kommunerne i stedet skal tilbyde udlændinge under integrationsprogrammet en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats, som skal vare i hele integrationsprogrammets løbetid.

Det foreslås konkret i § 17 a, stk. 1, 1.pkt., at de beskæftigelsesrettede tilbud efter § 23 for en udlænding omfattet af § 16, stk. 2, skal tilrettelægges som en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. For udlændinge under integrationsprogrammet skal den virksomhedsrettede indsats - under hensyntagen til, at udlændingen også skal deltage i danskuddannelse - således være så omfattende som mulig med henblik på at styrke mulighederne for, at udlændingen hurtigst muligt kommer i job og bliver selvforsørgende.

I § 17 a, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at der for en jobparat udlænding maksimalt må være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter §§ 23 b og 23 c.

I § 17 a, stk. 1, 3. pkt., foreslås det, at den kontinuerlige virksomhedsrettede indsats for aktivitetsparate tilrettelægges efter en konkret vurdering af udlændingens forudsætninger og behov. Det indebærer, at 6 ugers-kravet ikke gælder for denne gruppe. Kommunalbestyrelsen skal fortsat i videst muligt omfang give virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter §§ 23 b og 23 c, hvis en aktivitetsparat udlænding vurderes at kunne deltage heri.

Forslaget om en kontinuerligt virksomhedsrettet indsats skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 11, hvorefter kommunen skal sigte mod at give alle nyankomne udlændinge, der modtager integrationsydelse, det første virksomhedsrettede tilbud allerede inden for 2 uger og er forpligtet til at give det senest en måned efter at have overtaget ansvaret for udlændingen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 6.

Ved siden af de virksomhedsrettede tilbud og i perioderne mellem tilbud skal udlændingen deltage i danskuddannelse efter § 21, og - efter en konkret vurdering af behovet kan der desuden gives tilbud om vejledning og opkvalificering efter § 23 a samt nytteindsats, jf. den foreslåede bestemmelse i § 23 b, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 27.

Det foreslås i § 17 a, stk. 1, 4. pkt., at de virksomhedsrettede tilbud i de første 6 måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for en aktivitetsparat udlænding kan omfatte forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud, jf. den foreslåede bestemmelse i § 23 a, stk. 1, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 27.

Formålet med tilbud om et forberedende forløb er at understøtte, at en udlænding, der ikke med det samme er i stand til at deltage i et almindeligt virksomhedsrettet tilbud, bliver i stand til at deltage i egentlige virksomhedsforløb og at sikre, at udlændinge, der er aktivitetsparate også tidligst muligt introduceres til det danske arbejdsmarked og konkrete arbejdspladser.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der i forbindelse med påbegyndelse af integrationsprogrammet har modtaget sit første virksomhedsrettede tilbud, jf. den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 6, men som viser sig at have væsentlige sociale, helbredsmæssige eller andre udfordringer, og derfor visiteres aktivitetsparat, kan tilbydes et forberedende forløb efter § 23 a, stk. nr. 5, indtil 6 måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for den pågældende. Tilsvarende vil en udlænding, som fra integrationsprogrammets påbegyndelse er tilbudt et forberedende forløb efter § 23 a, stk. nr. 5, kunne modtage yderligere forberedende forløb inden for 6 måneders fristen. Efter de 6 måneder vil også en aktivitetsparat udlænding skulle overgå til at modtage virksomhedsrettede tilbud efter §§ 23 b og 23 c, i det omfang den pågældende er i stand hertil.

Efter § 17 a, stk. 2, 1. pkt., skal de virksomhedsrettede tilbud efter §§ 23 b og 23 c for jobparate udlændinge have en varighed på gennemsnitligt mindst 15 timer om ugen. Mindstetimekravet giver mulighed for at kombinere det virksomhedsrettede tilbud med danskuddannelse, jf. § 21, og efter behov anden vejledning og opkvalificering efter § 23 a.

Efter § 17 a, stk. 2, 2. pkt., kan tilbud om nytteindsats efter den foreslåede bestemmelse i § 23 b, stk. 1, 1. pkt., ikke medregnes i de 15 timer i det første år af integrationsprogrammet. Den 1-årige periode regnes fra tidspunktet fra integrationsprogrammets påbegyndelse, jf. § 16, stk. 5.

Efter § 17 a, stk. 2, 3. pkt. fastsættes timetallet for en aktivitetsparat udlænding efter en konkret vurdering af udlændingens forudsætninger og behov.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.10.

Til nr. 15

I forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til en flygtning træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, i hvilken kommune den pågældende flygtning skal tage bopæl, jf. § 10, stk. 1. Visiteringsafgørelsen træffes på grundlag af kommunekvoterne, den pågældende flygtnings personlige forhold og forholdene i kommunen, jf. integrationslovens § 11.

Hverken integrationsloven eller anden lovgivning indeholder noget forbud mod, at en udlænding flytter fra den kommune, hvortil vedkommende er visiteret.

Det følger dog af integrationslovens § 18, stk. 1, at en udlænding kun kan fortsætte sin deltagelse i et integrationsprogram i en anden kommune end den, hvortil vedkommende er visiteret, hvis kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender at overtage ansvaret for integrationsprogrammet. Hvis kommunen ikke godkender at overtage ansvaret, og udlændingen således er afskåret fra at deltage i et integrationsprogram, kan kommunen træffe beslutning om, at integrationsydelsen skal nedsættes eller ophøre. Det er dog en forudsætning for sanktionen, at udlændingen kan flytte tilbage og genoptage integrationsprogrammet i fraflytningskommunen.

Det følger endvidere af § 18, stk. 2, at tilflytningskommunen i nogle tilfælde skal overtage ansvaret for programmet. Det gælder, hvis flytningen er af væsentlig betydning for den pågældende udlændings integrationsforløb, eller hvis særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor.

Kommunen kan således altid vælge at overtage ansvaret for en udlændings integrationsprogram, og i nogle tilfælde skal kommunen overtage ansvaret. Efter praksis antages det som udgangspunkt eksempelvis at gælde, hvis en udlænding opnår beskæftigelse eller optagelse på en uddannelsesinstitution i en anden kommune, hvortil der ikke umiddelbart er transportmuligheder. Tilsvarende gør sig gældende, hvis en ægtefælle har opnået beskæftigelse i en anden kommune.

Det er således ikke direkte reguleret i integrationsloven, om en kommune er forpligtet til at overtage ansvaret for integrationsprogrammet, hvis en udlænding eller dennes ægtefælle opnår beskæftigelse i kommunen.

Det foreslås derfor, at der i § 18, stk. 2, indsættes en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil udlændingen flytter, skal overtage ansvaret for integrationsprogrammet, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle har fået ordinær beskæftigelse i kommunen, og flytningen er nødvendig for at kunne varetage arbejdet.

Ved vurderingen af om flytningen er nødvendig for at kunne varetage arbejdet skal bl.a. lægges vægt på, om det er rimeligt at henvise den pågældende til mulighederne for offentlig transport. Der kan i den forbindelse lægges vægt på afstand, transporttid og hvor ofte, der er mulighed for offentlig transport. Såfremt der ikke umiddelbart er transportmuligheder, vil den pågældende i praksis ikke have mulighed for at varetage arbejdet.

Ved vurderingen kan endvidere lægges vægt på, om der er tale om en varig eller midlertidig beskæftigelse i et vist omfang.

Med forslaget ændres ikke ved, at kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering i en række andre situationer kan være forpligtet til at overtage integrationsansvaret for en udlænding, hvis flytningen er af væsentlig betydning for udlændingens integrationsforløb.

Det bemærkes, at overtagelse af integrationsansvaret indebærer, at tilflytningskommunen samtidig overtager det økonomiske ansvar for udlændingen. Det indebærer bl.a., at det månedlige grundtilskud efter integrationslovens § 45, stk. 3, udbetales til tilflytningskommunen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.4.

Til nr. 16

Efter integrationslovens § 19, stk. 3, indgås integrationskontrakten mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen på grundlag af en samlet vurdering af den enkelte udlændings situation og behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse.

Det foreslås, at § 19, stk. 3, 1. pkt., præciseres således, at det fremgår at integrationskontrakten skal indgås med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt og så vidt muligt inden for 1 år opnår ordinær beskæftigelse. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 12, hvor det foreslås, at integrationsprogrammet fremover skal tilrettelægges med henblik på, at udlændingen kan opnå ordinær beskæftigelse inden for 1 år, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende. Det indebærer, at integrationsprogrammet i forhold til konkrete mål og konkret indsats skal tilrettelægges, så det kan bringe udlændingen i beskæftigelse inden for 1 år.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.9.

Nr. 17

Efter integrationslovens § 15 a, stk. 1, skal flygtninge og familiesammenførte udlændinge have tilbudt en integrationsplan.

Efter § 15 a, stk. 8, skal integrationsplanen angive, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsindsatsen for den enkelte udlænding og dennes familie, jf. § 15 b. Det følger således af § 15 b, at kommunalbestyrelsen skal udpege en koordinerende forvaltning, som har ansvaret for at koordinere integrationsplanen.

Som følge af lovforslagets § 1, nr. 19, om at videreføre den kommunale pligt til at udpege en koordinerende forvaltning til at koordinere integrationsindsatsen for den enkelte og knytte denne funktion til integrationskontrakten efter integrationslovens § 19, foreslås det i § 19, stk. 6, at det skal angives i integrationskontrakten, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsindsatsen for udlændingen, jf. § 19 a.

Til nr. 18

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 11 og 12.

Nr. 19

Efter integrationslovens § 15 a, stk. 1, skal flygtninge og familiesammenførte udlændinge have tilbudt en integrationsplan snarest muligt og inden 3 måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret for udlændingen. Integrationsplanen skal tilbydes både flygtninge og familiesammenførte udlændinge over 18 år og uledsagede mindreårige udlændinge, som får opholdstilladelse på et asylretligt grundlag eller på baggrund af familiesammenføring.

Efter integrationslovens § 15 a, stk. 2, skal integrationsplanen sikre en bred og sammenhængende integrationsindsats, hvor de fastsatte mål og iværksatte indsatser understøtter den enkelte udlændings samlede integration og i videst muligt omfang også familiens integration.

Formålet med integrationsplanen er således at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsesrettede mål og indsatser under integrationsprogrammet og øvrige indsatser, fx sociale og sundhedsmæssige indsatser samt indsatser i forhold til aktivt medborgerskab.

Efter integrationslovens § 15 b skal kommunalbestyrelsen udpege en koordinerende forvaltning, som har ansvaret for at koordinere integrationsplanen. Den koordinerende forvaltning vil typisk være jobcenteret, men kan fx også være Social- eller Familieforvaltningen. Funktionen kan efter behov flyttes til en anden forvaltning.

Som konsekvens af forslaget om at ophæve integrationsplanen, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det, at opgaven med at koordinere integrationsindsatsen for den enkelte knyttes til integrationskontrakten efter integrationslovens § 19.

Det foreslås i § 19 a, at kommunalbestyrelsen til varetagelse af en sammenhængende integrationsindsats for flygtninge og familiesammenførte udlændinge i hver enkelt sag skal fastsætte, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsindsatsen for udlændingen. Den koordinerende forvaltning skal understøtte, at de fastsatte mål og iværksatte indsatser i integrationskontrakten og de eventuelle andre kommunale indsatser, der er iværksat for udlændingen, tager udgangspunkt i udlændingens samlede situation og dermed understøtter den enkelte udlændings integration.

Formålet hermed er at understøtte en fortsat helhedsorienteret tilrettelæggelse af integrationsindsatsen, således at de forskellige kommunale indsatser for den enkelte udlænding understøtter hinanden og, at der ved tilrettelæggelsen tages hensyn til udlændinges samlede situation, herunder også situationen for familiemedlemmer, som kan have betydning for udlændingens integrationsproces.

Den koordinerende forvaltning har således til opgave i samarbejde med udlændingen at sikre, at der er overblik over og sammenhæng i de indsatser, der iværksættes i de enkelte forvaltninger i kommunen. Det afgørende er således, at der i tilrettelæggelsen af indsatsen sikres en koordinering og indbyrdes afstemning af indsatserne, så det undgås, at forskellige mål og indsatser modvirker hinanden.

Pligten til at udpege en koordinerende forvaltning til at varetage koordineringen af integrationsindsatsen for den enkelte udlænding gælder i den periode, udlændingen er omfattet af integrationsprogrammet i medfør af integrationslovens § 16. Funktionen falder således bort, når integrationsprogrammet afsluttes.

Kommunalbestyrelsen kan vælge, hvilken forvaltning der skal have den koordinerende funktion. Den koordinerende forvaltning kan være jobcenter, familieforvaltning eller socialforvaltning.

Kommunalbestyrelsen kan efterfølgende ændre, hvilken forvaltning der skal være koordineringsansvarlig i den enkelte sag, hvis ændringer i udlændingens situation og dermed af integrationsindsatsen tilsiger det. Der skal i hele forløbet være en koordineringsansvarlig forvaltning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.6.

Til nr. 20

Efter integrationslovens § 20 har kommunalbestyrelsen pligt til løbende efter behov at følge op på integrationskontrakten. Kommunalbestyrelsen skal for udlændinge, der ikke har opfyldt de mål, der er fastsat eller aftalt i integrationskontrakten jf. § 19, stk. 4, følge op på integrationskontrakten mindst hver 3 måned, jf. integrationslovens § 20, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Med forslaget til § 20, stk. 1., 1. pkt., fastholdes det, at kommunalbestyrelsen har pligt til at følge op på en udlændings integrationskontrakt, indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat eller aftalt i integrationskontrakten, jf. § 19, stk. 4. 1. pkt..

Efter den foreslåede bestemmelse i forslag til § 20, stk. 1, 2. pkt., skal kommunalbestyrelsen, efter at visitationen efter § 17 er gennemført, og udlændingen således er visiteret enten jobparat eller aktivitetsparat, følge op på integrationskontrakten mindst 4 gange inden for 12 kalendermåneder, indtil udlændingen har opfyldt de mål, der er fastsat eller aftalt i integrationskontrakten jf. § 19, stk. 4.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen skal følge op mindst 4 gange inden for 12 kalendermåneder, men kan placere opfølgningen på de tidspunkter, hvor der konkret vurderes af være behov herfor.

Forslaget har til hensigt at give kommunerne mere fleksible rammer for opfølgning, således at samtalerne ikke længere skal afholdes med et fast tidsinterval, men i stedet kan afholdes efter en konkret vurdering af behovet.

De særlige regler for opfølgning for udlændinge i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse og opfølgning i forbindelse med barsel videreføres uændret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.7.

Til nr. 21

Efter integrationslovens § 19 skal kommunalbestyrelsen inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 i samarbejde med udlændingen udarbejde en integrationskontrakt. Både kommunalbestyrelsen og udlændingen skal underskrive integrationskontrakten, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder. Integrationskontrakten skal tage sigte på, at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse.

Integrationskontrakten tilrettelægges på grundlag af en samlet vurdering af den enkeltes udlændings situation og behov, og den skal bl.a. beskrive, hvilke beskæftigelses- eller uddannelsesmæssige mål der er aftalt, og, hvilke aktiviteter der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål opfyldes. Endvidere skal det fremgå, hvilke sanktioner der efter lovgivningen gælder overfor udlændingen, hvis udlændingen f.eks. uden rimelig grund afviser at tage et arbejde eller udebliver fra et tilbud.

I § 20 a foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal kunne vælge at anvende Min Plan på Jobnet, når der skal udarbejdes og følges op på en integrationskontrakt, jf. §§ 19 og 20. Hvis kommunalbestyrelsen anvender Min Plan, skal det aftalte om beskæftigelses- og uddannelsesmål, planer for tilbud, uddannelsespålæg m.v., jf. § 19, stk. 5, fremgå af Min Plan.

Min Plan er en elektronisk plan, som kan ses af borgeren på Min Side på Jobnet. Sagsbehandleren kan se de samme oplysninger i sagsbehandlingssystemet. Af Min Plan fremgår bl.a., hvilke beskæftigelsesrettede tilbud borgeren er tilbudt, og en beskrivelse af borgerens rettigheder og pligter. Min Plan anvendes allerede i beskæftigelsessystemet for f.eks. forsikrede ledige og uddannelses- og kontakthjælpsmodtagere.

Min Plan kan hjælpe udlændingen og sagsbehandleren til at få et overblik over de aftaler og mål, som er sat for den enkelte. Samtidig kan udlændingen selv tilgå eller vise Min Plan frem, hvis der er behov for kendskab til indholdet af planen, fx i en anden forvaltning.

Det forhold, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at udarbejde og følge op på integrationskontrakten i Min Plan ændrer ikke på de krav, der stilles til indholdet af integrationskontrakten, jf. § 19, men giver alene kommunalbestyrelsen muligheden for at gennemføre arbejdet med integrationskontrakten digitalt.

Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at anvende Min Plan, men hvis kommunalbestyrelsen vælger denne løsning, skal der af Min Plan fremgå de samme elementer, som der skal fremgå af integrationskontrakten, herunder beskæftigelses- eller uddannelsesmål, aktive tilbud, uddannelsespålæg samt de sanktioner, der gælder, såfremt det fastlagte eller aftalte ikke bliver overholdt.

Da der er tale om en it-baseret løsning, vil det stille krav til udlændingens it-kundskaber samt sprogkundskaber, da Min Plan er på dansk. De eventuelle sproglige barrierer samt it-udfordringer, der vil være forbundet med anvendelsen af Min Plan, vil skulle afhjælpes af jobcentermedarbejderne, der generelt er forpligtet til at hjælpe og vejlede borgeren.

Når integrationskontrakten er udarbejdet eller revideret i Min Plan, gør den koordinerede forvaltning planen og tilbud samt eventuelle andre aktiviteter heri tilgængelige for personen digitalt via Jobnet.

Anvendelse af Min Plan skaber behov for, at udlændingen i stedet for en fysisk underskrift på integrationskontrakten skal kunne kvittere digitalt i forbindelse med indgåelse af integrationskontrakten og i forbindelse med ændringer af kontrakten, når der følges op. Det foreslås, at udlændingen kan kvittere for plan og tilbud ved at kvittere på Jobnet.dk, underskrive og returnere en kopi til jobcenteret, sende besked med digital post om, at personen har modtaget og læst plan og tilbud, eller ved at den kommunale medarbejder, der foretager opfølgningen, kan notere på sagen, at udlændingen har læst og forstået den opdaterede integrationskontrakt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.6.

Til nr. 22

Efter integrationslovens § 16, stk. 7, 2. pkt., kan danskuddannelse som led i integrationsprogrammet have en varighed på op til 5 år, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen.

Det foreslås, at bestemmelsen af ordenshensyn flyttes fra § 16, stk. 7, 2. pkt., til § 21, som vedrører danskuddannelse under integrationsprogrammet. Der er således ikke tale om en indholdsmæssig ændring.

Til nr. 23

Efter integrationslovens § 23, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen give udlændinge, som er omfattet af et integrationsprogram og berettiget til kontanthjælp eller integrationsydelse, tilbud om vejledning og opkvalificering, jf. § 23 a, virksomhedspraktik, jf. § 23 b, eller ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c.

Det foreslås i § 23, stk. 1, nr. 1, at tilbud om vejledning og opkvalificering efter § 23 a også kan gives som et forberedende forløb til et virksomhedsrettet tilbud. Der henvises til den foreslåede ændring af § 23 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 27.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.10.

Til nr. 24

Efter integrationslovens § 23, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen give udlændinge, som er omfattet af et integrationsprogram og berettiget til kontanthjælp eller integrationsydelse, tilbud om vejledning og opkvalificering, jf. § 23 a, virksomhedspraktik, jf. § 23 b, eller ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c.

Det foreslås i § 23, stk. 1, nr. 2, at tilbud om virksomhedspraktik efter § 23 b også kan gives i form af nytteindsats. Der henvises til den foreslåede ændring af § 23 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 28.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.10.

Til nr. 25 og 26

Der er tale om sproglige konsekvensrettelser som følge af lovforslagets § 1, nr. 27.

Til nr. 27

Efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen give udlændinge tilbud om vejledning og opkvalificering.

Tilbuddet kan bestå af korte vejlednings- og afklaringsforløb, jf. § 23 a, stk. 1, nr. 1, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder højskoleophold, praktik under uddannelsesforløb samt fagspecifik danskundervisning, jf. § 23 a, stk. 1, nr. 2, ordinære uddannelsesforløb, jf. § 23 a, stk. 1, nr. 3, eller særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked, jf. § 23 a, stk. 1, nr. 4.

Det foreslås i § 23 a, stk. 1, nr. 5, at tilbud om vejledning og opkvalificering tillige kan gives som forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud.

Formålet med et forberedende forløb er at understøtte, at en udlænding kan finde, tilpasse eller fastholde en plads på en virksomhed. Herudover kan forløbet motivere og forberede udlændingen til arbejdsmarkedet, og behovet for supplerende indsatser, som kan sætte den pågældende i stand til at varetage en praktikplads eller et konkret job, kan identificeres som led i det forberedende forløb.

For udlændinge, som er aktivitetsparate og som derfor ikke med det samme er i stand til at deltage i et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud indebærer et forberedende forløb, at udlændingen med det samme kan tilbydes en virksomhedsrettet indsats. Målet er, at den pågældende bliver i stand til at deltage i egentlige virksomhedsforløb.

De forberedende forløb bør tilknyttes konkrete virksomheder og må ikke forveksles med kommunale aktiveringsprojekter, dvs. tilbud om særligt tilrettelagte projekter efter integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 2. Der er således ikke mulighed for som led i et forberedende forløb at etablere kommunale aktiveringsprojekter, hvor der udføres produktion med henblik på afsætning eller servicearbejde for borgere.

Et forberedende forløb kan fx bestå af følgende elementer:

- Introduktion til det danske arbejdsmarked og jobmuligheder, hvor der arbejdes med udlændingens forudsætninger og motivation og med at få identificeret relevante arbejdsopgaver. Udlændingen introduceres til forskellige job eller praktikmuligheder, der matcher den pågældendes ønsker og kompetencer.

- Individuel matchning og etablering af kontakt mellem en konkret virksomhed og udlændingen, hvor der udarbejdes en særskilt jobaftale med den relevante arbejdsplads. Det kan bl.a. indebære en beskrivelse af de konkrete arbejdsopgaver og udpegning af en kontaktperson på arbejdspladsen.

- Fastholdelse af udlændingen i et virksomhedsrettet tilbud. Et forberedende forløb kan påbegyndes, inden eller i forbindelse med opstart af fx virksomhedspraktik og kan forsætte, mens udlændingen deltager i virksomhedstilbuddet.

Det foreslås, at der for en aktivitetsparat udlændinge kan gives forberedende forløb i de første 6 måneder efter kommunens overtagelse af ansvaret for den pågældende. Efterfølgende skal indsatsen for en aktivitetsparat udlænding også tilrettelægges som en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats med tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, i det omfang udlændingen er i stand til at deltage i dette.

Tilbud om forberedende forløb kan have en varighed på op til 13 uger, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.10.

Til nr. 28

Efter integrationslovens § 23 b, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen give udlændinge tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed. Tilbuddet kan gives til udlændinge, som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af manglende faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud.

I den generelle beskæftigelsesindsats for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere kan tilbud om virksomhedspraktik tillige gives som nytteindsats, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 42 a, stk. 1. Nytteindsats består af udførelse af arbejde på offentlige arbejdspladser af nytteskabende værdi. Arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre et stykke arbejde for sin ydelse. Formålet med nytteindsatsen er, at personen skal arbejde for sin ydelse, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 42 a, stk. 2.

Det foreslås i § 23 b, stk. 1, 2. pkt., at tilbud om virksomhedspraktik for udlændinge, der modtager integrationsydelse, kan gives i form af nytteindsats, som består af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Hermed bliver der mulighed for at give udlændinge under integrationsprogrammet efter § 16 tilbud om nytteindsats i lighed med, hvad der gælder for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere.

Til nr. 29

I den generelle beskæftigelsesindsats for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere gives efter § 42 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse.

Det foreslås, at formålet med nytteindsats for udlændinge under integrationsprogrammet efter § 16 skal være, at udlændingen skal arbejde for sin integrationsydelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 23 b, stk. 2, 2. pkt. Formålet hermed er således en ensretning med, hvad der gælder for kontanthjælpsmodtagere.

Det bemærkes, at tilbud om nytteindsats i det første år af integrationsprogrammet ikke kan medregnes i det foreslåede minimumstimekrav på gennemsnitligt 15 timer ugentligt for den virksomhedsrettede indsats, jf. den foreslåede bestemmelse i § 17 a, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.10.

Til nr. 30

Efter integrationslovens § 23 b, stk. 4, kan tilbud om virksomhedspraktik for udlændinge, der ikke har problemer udover ledighed, have en varighed på op til 4 uger. For udlændinge, der ikke har problemer udover ledighed, og ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud, samt for udlændinge, der har problemer udover ledighed, kan tilbuddet have en varighed af op til 13 uger.

Det foreslås i § 23 b, stk. 4, at sondringen mellem udlændinge, der ikke har problemer ud over ledighed, og udlændinge, der har problemer udover ledighed, ændres til, at der i stedet sondres mellem jobparate udlændinge og aktivitetsparate udlændinge.

Der er tale om en sproglig tilpasning som følge af, at udlændinge, som ikke har problemer ud over ledighed, fremover betegnes som jobparate udlændinge, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Til nr. 31

Et tilbud om nytteindsats kan i den generelle beskæftigelsesindsats for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere have en varighed på op til 13 uger, jf. § 44, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i § 23 b, stk. 5, at et tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats tilsvarende kan have en varighed på op til 13 uger. Formålet hermed er således en ensretning med, hvad der gælder for kontanthjælpsmodtagere.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.10.

Til nr. 32 og 33

Efter integrationslovens § 23 f, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen yde udlændinge hjælp til nærmere bestemte udgifter, der er dokumenterede og rimelige, og som skyldes udlændingens deltagelse i integrationsprogrammet, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Efter bestemmelsen kan bl.a. ydes hjælp til dækning af transportudgifter, jf. § 23 f, stk. 1, nr. 2.

Hjælpen ydes efter en konkret og individuel vurdering af udgiften sammenholdt med ansøgeren og dennes ægtefælles økonomi. Der er ikke et loft over, hvad der dækkes, men udgiften skal være rimelig og dokumenteret, og der skal foretages en vurdering af udlændingens og en eventuel ægtefælles økonomi.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 23 f, stk. 1, nr. 2, ophæves, og i stedet reguleres i et selvstændigt stykke, jf. lovforslagets § 1, nr. 33.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.8

Til nr. 33

Efter integrationslovens § 23 f, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen yde udlændinge hjælp til nærmere bestemte udgifter, der er dokumenterede og rimelige, og som skyldes udlændingens deltagelse i integrationsprogrammet, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Efter bestemmelsen kan bl.a. ydes hjælp til dækning af transportudgifter, jf. § 23 f, stk. 1, nr. 2.

Hjælpen ydes efter en konkret og individuel vurdering af udgiften sammenholdt med ansøgeren og dennes ægtefælles økonomi. Der er ikke et loft over, hvad der dækkes, men udgiften skal være rimelig og dokumenteret, og der skal foretages en vurdering af udlændingens og en eventuel ægtefælles økonomi.

Det foreslås, at trangsvurderingen ophæves, og at der i stedet indsættes en begrænsning, således at transportudgifter alene kan dækkes for udlændinge under integrationsprogrammet, der modtager integrationsydelse.

Det foreslås således efter § 23 f, stk. 2, at kommunalbestyrelsen til udlændinge, der modtager integrationsydelse, kan yde hjælp til dokumenterede og rimelige transportudgifter, som skyldes udlændingens deltagelse i integrationsprogrammet. Tilsvarende kan der ydes støtte til dækning af transportudgifter for en udlænding i tilbud om ansættelse i offentligt løntilskud, idet den pågældende udlænding i så fald højst kan modtage en løn som svarer til integrationsydelse. Derimod kan der ikke dækkes transportudgifter for udlændinge, der modtager tilbud om privat ansættelse med løntilskud, da lønnen her kan dække transportudgiften.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen fortsat skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om transportudgiften er rimelig og dokumenteret, men ikke længere skal foretage en vurdering af, om den pågældende eller dennes ægtefælle har økonomisk mulighed for at dække udgifterne.

Det foreslås fastholdt, at der ikke er noget loft over den udgift, der kan dækkes.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.8.

Til nr. 34

Integrationslovens § 24 c regulerer introduktionsforløb for indvandrere.

Efter § 24 c, stk. 2 består et introduktionsforløb af danskuddannelse, jf. § 24 d, og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 24 f, hvis indvandreren er berettiget til og ønsker at modtage sådanne.

Efter integrationslovens § 24 c, stk. 5, finder § 17 om, at integrationsprogrammet skal have en varighed på gennemsnitligt mindst 37 timer om ugen tilsvarende anvendelse for introduktionsforløb til indvandrere.

Som følge af lovforslagets § 1, nr. 14, hvorefter kravet om 37 timers aktivering om ugen i integrationsprogrammet, ophæves, foreslås det, at aktiveringskravet i introduktionsforløbet tilsvarende ophæves.

Til nr. 35

Der er tale om ophævelse af overskrifter, som ved en fejl ikke tidligere er blevet ophævet i forbindelse med ophævelse af de bestemmelser, overskrifterne vedrørte.

Til nr. 36

Det følger af lov om aktiv socialpolitik, at en udlænding, der modtager integrationsydelse under integrationsprogrammet, har pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 13 i lov om aktiv socialpolitik.

Herudover opregner integrationslovens § 26 a de konkrete pligter, der angår rådighedsforpligtelsen for en udlænding, der alene har ledighed som problem, og hvis opfyldelse er en forudsætning for at modtage kontanthjælp eller integrationsydelse, samt hvordan Jobcenteret skal være udlændingen behjælpelig ved jobsøgning m.v.

En udlænding har således ved første henvendelse til kommunen pligt til at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen har pligt til at sikre dette. De regler, som beskæftigelsesministeren i den generelle beskæftigelsesindsats fastsætter om tilmelding, jobsøgning og joblog m.v. og om afmelding som arbejdssøgende, finder også anvendelse for udlændingens tilmelding og afmelding som arbejdssøgende. Det betyder bl.a., at modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse løbende skal dokumentere alle deres jobsøgningsaktiviteter i deres joblog på Min Side på Jobnet. Udlændingen skal endvidere mindst hver syvende dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte at være arbejdssøgende, jf. § 26 a, stk. 1.

Udlændingen har videre pligt til at hurtigst muligt og senest efter 3 uger at indlægge et fyldestgørende cv i Jobnet og skal angive mindst et beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan fastsætte en frist for, hvornår oplysningerne skal være lagt ind. Er der på Jobnet cv-oplysninger fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende skal disse straks på ny gøres tilgængelige, hvis udlændingen bliver tilmeldt som arbejdssøgende, jf. § 26 a, stk. 2.

Jobcenteret skal senest 3 uger efter udlændingens tilmelding som arbejdssøgende afholde en cv-samtale med udlændingen, hvor det sikres, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende. Under samtalen skal det aftales, hvordan jobcenteret skal bistå udlændingen med at finde arbejde, og udlændingen kan pålægges at søge relevante ledige jobs, jf. § 26 a, stk. 3.

Det foreslås, at pligterne for alle udlændinge under integrationsprogrammet, som modtager integrationsydelse, tydeliggøres ved at lade dem fremgå af integrationsloven.

Den foreslåede § 26 angår den grundlæggende pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, som en udlænding, der modtager integrationsydelse under integrationsprogrammet løbende skal opfylde. En udlænding er således forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre der foreligger forhold, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt hertil.

Det foreslås i § 26, stk. 1, at en udlænding, som modtager integrationsydelse, har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder og tage imod tilbud som led i integrationsprogrammet efter kapitel 4. Med forslaget tydeliggøres det, at rådighedsforpligtelsen foruden en pligt til at tage imod tilbud om arbejde, også omfatter en pligt til at tage imod tilbud som led i integrationsprogrammet.

Det foreslås i § 26, stk. 2, at det desuden tydeliggøres i integrationsloven, at en jobparat udlænding skal udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 26 a.

Det foreslås i § 26, stk. 3, at det for jobparate udlændinge, som efter § 26 a, stk. 6, undtages fra nogle af kravene til anvendelse af Jobnet grundet manglende sproglige eller it-mæssige kompetencer, desuden fastsættes, at jobcenteret skal aftale med udlændingen, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.

Det kan være i form af dokumentation fra arbejdsgivere om, at udlændingen har søgt job hos arbejdsgiveren, eller kopi af ansøgningen. Dette kan f.eks. også være ved, at det dokumenteres i journalen, at den pågældende sammen med en jobkonsulent m.v. søger job aktivt.

Det foreslås videre, at § 26 a justeres til at omfatte de konkrete pligter for en udlænding, som er jobparat. Forslaget indebærer bl.a. en sproglig tilpasning som følge af, at udlændinge, som ikke har problemer ud over ledighed, fremover betegnes som jobparate udlændinge, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Det foreslås i § 26 a, stk. 1, at det kommer til at fremgå direkte af integrationsloven, at jobparate udlændinge skal være aktivt jobsøgende, herunder at udlændingen skal overholde de aftaler, som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder, den pågældende skal søge job. Samtidig foreslås det, at den jobparate udlænding skal registrere alle sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

Den jobparate udlænding skal mødes med krav om en intensiv jobsøgningsindsats. Jobparate udlændinge skal sørge for at søge job indenfor et bredt ansættelsesområde. Jobsøgningen skal samtidig være intensiv og realistisk, og jobsøgningen skal dokumenteres i jobloggen på Min Side på Jobnet.

Den jobparate udlænding skal aktivt søge job på den måde, som er normalt for området. Jobcenteret skal løbende følge op på udlændingens jobsøgning med udgangspunkt i jobloggen på Min Side på Jobnet, herunder om den enkelte jobparate udlænding søger tilstrækkelig bredt, intensivt og realistisk.

Hvis jobcenteret vurderer, at den jobparate udlænding ikke har søgt job i tilstrækkeligt omfang, kan jobcenteret stille krav til den enkelte om jobsøgningen og gennem klare aftaler sikre, at den enkelte reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Aftalen mellem den jobparate udlænding og jobcenteret skal fremgå af Min Side på Jobnet.

Kommunen kan altid iværksætte et tilbud om virksomhedspraktik, hvis kommunen vurderer, at det er relevant, herunder hvis der opstår tvivl om personens rådighed.

§ 26 a, stk. 2, svarer til de gældende regler i § 26 a, stk. 1.

§ 26 a, stk. 3, svarer til de gældende regler i § 26 a, stk. 2.

Efter § 26 a, stk. 4, foreslås det, at udlændingen løbende skal opdatere sine egne oplysninger i Jobnet. Foreligger der oplysninger som nævnt i stk. 2 (cv-oplysninger) fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende. Bestemmelsen svarer til gældende regler.

Efter § 26 a, stk. 5, skal jobcenteret i forbindelse med afholdelse af samtaler efter § 20, stk. 4, sikre, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende. Bestemmelsen svarer til gældende regler.

Herudover foreslås det i § 26 a, stk. 6, at jobcenteret kan beslutte at undtage en udlænding fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på Min Side på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 1, fra kravet om hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag, jf. § 26 a, stk. 2, og fra kravet om at skulle lægge sit cv på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal efter omstændighederne sørge for, at den pågældende hurtigst muligt bliver i stand til dette.

Forslaget har til formål at sikre kommunerne mulighed for en fleksibel anvendelse af Jobnet ud fra en konkret vurdering af den enkelte udlændings forudsætninger, således at manglende danskkundskaber og it-mæssige kompetencer, som kan gøre det vanskeligt for udlændingen at anvende de digitale løsninger i Jobnet, ikke kommer til at stå i vejen for, at udlændingen vurderes jobparat og får en jobrettet indsats.

Herudover skal adgangen til at fravige kravet om registrering af jobsøgning i joblog på Min Side bl.a. ses i sammenhæng med forslaget om, at kommunerne får mulighed for at udarbejde og følge op på integrationskontrakten efter integrationslovens §§ 19 og 20, ved at bruge Min Plan, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

Det foreslås, at ændringerne træder i kraft den 1. oktober 2016, således at den it-mæssige understøttelse, der er forbundet med at undtage fra kravene om anvendelse af Jobnet, er på plads. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 12, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.10.

Til nr. 37

Efter integrationslovens § 27 a, stk. 1, igangsættes et systematisk henvisningsforløb til nye jobs, når kommunalbestyrelsen en gang har henvist en udlænding, der modtager integrationsydelse, og som ikke har problemer ud over ledighed, til et job af over 5 dages varighed og udlændingen ikke får jobbet.

I den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 1, er foretaget en sproglig tilpasning som følge af, at udlændinge, som ikke har problemer ud over ledighed, fremover betegnes som jobparate udlændinge.

Der er alene tale om en sproglig tilpasning af bestemmelsen som følge af lovforslagets § 1, nr. 14.

Til nr. 38

Efter integrationslovens § 45, stk. 3, modtager kommunerne i introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, et månedligt grundtilskud for hver udlænding omfattet af integrationsprogrammet, jf. § 16.

Grundtilskuddet udbetales til den kommunalbestyrelse, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4. Grundtilskuddet ydes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for udlændingen og 3 år frem.

I 2016 udgør grundtilskuddet 2.640 kr. om måneden. Grundtilskuddet ydes til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter i medfør af kapitel 3 og 4 til udlændinge. Grundtilskuddet ydes uafhængigt af, om udlændingen modtager kontanthjælp eller integrationsydelse eller er selvforsørgende.

Det foreslås i § 45, stk. 3, at perioden, hvor der ydes grundtilskud fastholdes på 3 år. Herudover foreslås det, at det månedlige grundtilskud i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2018 midlertidigt forhøjes til 3.960 kr. for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge svarende til en forhøjelse på 50 pct. For familiesammenførte til andre videreføres det gældende grundtilskud uændret.

Grundtilskuddet ydes som hidtil uafhængigt af, om udlændingen er i beskæftigelse eller modtager forsørgelsesydelse.

Formålet med forhøjelsen er i en midlertidig periode at målrette finansiering mod de kommuner, der modtager flest flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

Beløbene i § 45, stk. 3, er fastsat i 2016-niveau og reguleres fra 2017 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.11.

Til nr. 39

Efter integrationslovens § 45, stk. 8, har kommunerne mulighed for at opnå et resultattilskud for hver udlænding omfattet af integrationsprogrammet, der har fået udarbejdet en integrationskontrakt. Kommunerne kan hjemtage resultattilskud for både beskæftigelse, uddannelse og danskprøve, hvis udlændingen opfylder de nærmere betingelser for de enkelte tilskud. Hvert tilskud kan kun hjemtages én gang.

Resultattilskuddene udgør 49.118 kr. (2016-niveau), når en flygtning eller en familiesammenført kommer i ordinær beskæftigelse eller uddannelse, og 36.840 kr. (2016-niveau) ved bestået prøve i dansk.

Resultattilskud for ordinær beskæftigelse ydes til den kommune, som er ansvarlig for integrationsindsatsen på det tidspunkt, hvor beskæftigelsesforløbet på 6 måneder påbegyndes. Det gælder også, selvom udlændingen flytter til en anden kommune i løbet af 6-måneders perioden.

Ligeledes ydes resultattilskud for uddannelse af den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen på det tidspunkt, hvor det uddannelsesforløb, der udløser tilskuddet, påbegyndes. Det gælder også, selvom udlændingen flytter til en anden kommune i løbet af uddannelsesforløbet.

Resultattilskuddet for bestået danskprøve ydes til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen på det tidspunkt, hvor udlændingen består danskprøven. I de tilfælde, hvor udlændingen først består danskprøven efter introduktionsperiodens afslutning, kan resultattilskuddet hjemtages af den kommune, som var ansvarlig for integrationsindsatsen ved introduktionsperiodens afslutning.

Det foreslås at styrke resultattilskudsinstrumentet ved at hæve beløbene markant.

Det foreslås nærmere, at resultattilskuddet for hver udlænding, der kommer i minimum 6 måneders ordinær beskæftigelse eller minimum 6 måneders ordinær uddannelse, forhøjes til 75.000 kr. inden for de første tre år af integrationsprogrammet. Desuden foreslås det, at perioden for hvilken der kan hjemtages resultattilskud forlænges til 5 år, således at der i integrationsprogrammets fjerde og femte år kan hjemtages et resultattilskud på 50.000 kr., jf. § 45, stk. 8, nr. 1 og 2.

Samtidig foreslås det, at resultattilskuddet for danskprøve nedjusteres til 32.000 kr., jf. § 45, stk. 8, nr. 3 og 4.

Resultattilskuddene ydes ligesom i dag til kommunalbestyrelsen i den kommune, som har ansvaret for den pågældende udlænding, jf. § 4.

Beløbene i § 45, stk. 8, er fastsat i 2016-niveau og reguleres fra 2017 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

De nærmere betingelser for resultattilskuddene videreføres uændret, og det er således fortsat en betingelse, at udlændingen fortsætter i den ordinære beskæftigelse eller i uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.

Formålet med justeringerne af resultattilskuddene er at fastholde et stærkt økonomisk incitament for kommunerne til at styrke den beskæftigelsesrettede del af integrationsindsatsen. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.12.

Ændringen træder i kraft den 1. januar 2017, jf. den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 3.

Til nr. 40

Efter integrationslovens kapitel 3 om boligplacering skal kommunalbestyrelsen anvise nye flygtninge en bolig, jf. § 12, stk. 1. Indtil kommunen kan anvise en permanent bolig, skal flygtningen anvises et midlertidigt opholdssted, jf. § 12, stk. 6. En permanent bolig vil sige, at lejemålet ikke må være tidsbegrænset.

Et midlertidigt opholdssted skal være godkendt til beboelse, men herudover er der stor fleksibilitet. Kommunerne har typisk omdannet nedlagte institutioner, opstillet pavilloner eller indgået aftale med private udlejere med henblik på midlertidig indkvartering. Ved boligplacering i midlertidige opholdssteder har kommunerne også mulighed for at placere flere enlige flygtninge i samme beboelsesrum.

Lejelovens bestemmelser gælder ikke for midlertidige opholdssteder, ligesom der ikke kan ydes boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte til boligudgifter efter lov om aktiv socialpolitik. I stedet er der i bekendtgørelse nr. 1791 af 17. december 2015 om flygtninge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder, jf. integrationslovens § 12, stk. 7, fastsat et loft over, hvor meget kommunen kan opkræve i egenbetaling for en midlertidig bolig. I 2016 er loftet 2.152 kr. for en enlig. I det omfang egenbetalingen ikke dækker de fulde boligudgifter, afholder kommunen den resterende del af udgiften til midlertidig indkvartering.

Med § 45 a foreslås det, at staten i 2016 og 2017 inden for et årligt rådighedsbeløb refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens nettodriftsudgifter til midlertidig indkvartering af flygtninge, der overstiger flygtningens egenbetaling for indkvarteringen. Rådighedsbeløbet opgøres til 24.000 kr. pr. år gange antallet af udlændinge, kommunalbestyrelsen i løbet af året har midlertidigt indkvarteret, jf. § 12, stk. 6. Antallet af udlændinge efter 2. pkt. opgøres som helårspersoner.

Der foreslås således et loft over størrelsen af den samlede refusion, så hver kommune hvert år maksimalt kan modtage 12.000 kr. i refusion pr. helårsperson, der har været midlertidig boligplaceret i løbet af året.

Formålet med loftet er at tilskynde kommunerne til at undgå dyre midlertidige indkvarteringsløsninger.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.13.

Med § 45 b foreslås det, at staten i 2017 og 2018 til den enkelte kommunalbestyrelse yder et tilskud på 25.000 kr. for hver ekstra flygtning og familiesammenført til en flygtning, der er kommet i ordinær beskæftigelse.

Formålet med ordningen er at belønne de kommuner, som får flest flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i ordinær beskæftigelse.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet beregner tilskuddet. Tilskuddet beregnes på grundlag af en opgørelse af antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i ordinær beskæftigelse i 4. kvartal 2016 og en opgørelse af antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i ordinær beskæftigelse i 4. kvartal i 2015. Der udbetales et tilskud på 25.000 kr. for hver ekstra flygtning og familiesammenført til en flygtning, der er kommet i ordinær beskæftigelse i 4. kvartal 2016 i forhold til 4. kvartal 2015. Dette gøres på tilsvarende måde i 4. kvartal i 2017 i forhold til 4. kvartal i 2016.

Den kommunale serviceramme løftes i 2017 og 2018 svarende til det samlede udmøntede tilskud. Kommunerne kan således anvende midlerne til kommunale serviceudgifter.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter regler om beregning og udbetaling af tilskuddet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.14.

Med § 46 foreslås indført en ordning, der økonomisk belønner virksomheder, som ansætter nyankomne udlændinge i ordinære stillinger, i form af en bonusordning.

Det foreslås i § 46, stk. 1, at ordningen omfatter ansættelser, der sker i perioden 1. juli 2016 til 30. juni 2019. Det vil endvidere være en betingelse for at opnå bonus, at der er tale om en udlænding med opholdstilladelse som flygtning, jf. lovens § 2, stk. 2, eller som familiesammenført, jf. lovens § 2, stk. 3. Derudover skal den pågældende udlænding være ansat senest 2 år efter, at vedkommende er meddelt opholdstilladelse.

Der skal være tale om ordinær beskæftigelse af et omfang på over 19 timer om ugen.

Størrelsen på bonussen vil afhænge af, hvor hurtigt efter meddelelse af opholdstilladelse, der sker ansættelse. Det følger således af de foreslåede bestemmelser i § 46, stk. 2 og 3, at bonussen for udlændinge, der ansættes i løbet af det første år efter meddelt opholdstilladelse er i alt 40.000 kr., mens den for udlændinge, der ansættes senere, men dog senest 2 år efter, at de er meddelt opholdstilladelse, er 30.000 kr. I begge tilfælde er bonussen fordelt over to lige store udbetalinger, der udløses efter henholdsvis 6 og 12 måneders ansættelse.

Bonussen vil være tilknyttet det konkrete ansættelsesforhold, hvorfor ordningen ikke fortsættes, hvis borgeren afskediges og ansættes på en ny virksomhed. I et sådant tilfælde vil den nye virksomhed kunne modtage bonus, hvis de beskrevne vilkår herfor er opfyldt.

For at få bonus skal virksomheden ansøge Styrelsen for International Rekruttering og Integration herom, jf. den foreslåede bestemmelse i § 46, stk. 4. Det vil kunne ske digitalt.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil til brug for sin administration af ordningen have behov for at kunne indhente oplysninger fra en række registre m.v. Det foreslås således, at der gives hjemmel til, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration får terminaladgang til oplysninger i Indkomstregisteret og til at indhente oplysninger i det fælles datagrundlag, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. den foreslåede bestemmelse i § 46, stk. 4, 2. pkt.

Derudover vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne indhente oplysninger fra Udlændingeinformationsportalen i medfør af den allerede gældende hjemmel i udlændingelovens § 44 a, stk. 2, ligesom det kan være relevant at indhente oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister, hvortil der ikke kræves særskilt hjemmel.

I § 46, stk. 5, bemyndiges udlændinge-, integrations- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om bonusordningen, herunder om administrationen af ordningen. Der vil i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen bl.a. blive fastlagt nærmere regler om opgørelsen af timekravet og dokumentationen herfor. Det vil i den forbindelse blive fastsat, at timekravet fastsættes til minimum 76 timer om måneden. Der vil endvidere blive fastsat yderligere regler om administration af ordningen, herunder regler om kontrol, opfølgning m.v. Det vil i den forbindelse være afgørende, at der etableres en administrationsmodel, der fungerer nemt og ubureaukratisk for virksomhederne. Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler for bonus for så vidt angår flygtninge og familiesammenførte, der meddeles opholdstilladelse i perioden inden 1. juli 2016, hvor lovforslaget træder i kraft.

Til vurdering af om en virksomhed er berettiget til bonus vil det være nødvendigt, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration får adgang til oplysninger om udlændingens og virksomhedens ansættelsesforhold, herunder oplysninger om ansættelsesperiode, arbejdstid samt antal ansatte på virksomheden fra SKATs indkomstregister. Endvidere skal styrelsen anvende oplysninger fra Udlændingeinformationsportalen, herunder oplysninger om udlændingens opholdsstatus, afgørelsesdato for opholdstilladelsen samt udløbsdato til at vurdere en ansøgning om bonus. Endelig skal styrelsen anvende oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister om, at virksomheden er registreret i registeret, branche, virksomhedens størrelse samt geografiske placering.

Det bemærkes, at behandlingen af personoplysninger i den forbindelse skal ske i overensstemmelse med persondataloven, herunder at der ikke må behandles flere oplysninger end nødvendigt, jf. persondatalovens § 5, stk. 2 og 3.

Herudover kan der i kontroløjemed være behov for sammenstilling og samkøring af data.

Datatilsynet forudsætter i sin praksis om god databehandlingsskik, jf. persondatalovens § 5, stk. 1, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de personer, der berøres af en kontrolordning, skal have forudgående information om kontrolordningen. Herudover lægges der vægt på, at kontrolordningen kun tager sigte på fremtidige forhold, med mindre særlige forhold gør sig gældende.

Ansøgning om bonus sker via digital ansøgningsportal i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Ansøgningen sker på tro og love. Udlændingen og virksomheden vil i den forbindelse blive gjort opmærksom på, at oplysningerne ved ansøgning skal benyttes i kontroløjemed, og at oplysninger vil blive anvendt under iagttagelse af persondataloven. Brugen af oplysninger vil således ske fremadrettet i forbindelse med udbetaling af bonus.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal sammenstille oplysninger til brug for kontrol og administration af udbetaling af bonus samt i statistisk sammenhæng til at foretage opfølgning og evaluering af ordningen løbende. Disse oplysninger er nødvendige for at kunne udbetale og kontrollere, at tildeling af bonus sker på et korrekt og forsvarligt grundlag. Den endelige afgrænsning af nødvendige oplysninger vil ske i forbindelse med den administrative fastsættelse af ordningen.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil forud for iværksættelse af sammenstilling og samkøring af data anmelde denne til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 43, og styrelsen skal indhente tilsynets udtalelse, inden behandlingen iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 4.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.15.

Til nr. 41

Efter integrationslovens § 47, stk. 1, kan udlændinge-, integrations- og boligministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om anvisning af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision, herunder nærmere regler om udbetaling af tilskud og anvisning af refusion efter § 45, stk. 3-5 og 7-8, og om vilkårene herfor.

Det foreslås, at den gældende hjemmel til at fastsætte nærmere regler om opgørelse og anvisning af refusion og tilskud efter § 45, udvides til ligeledes at omfatte nærmere regler om opgørelse og anvisning af refusion efter § 45 a og tilskud efter § 45 b. Da der er tale om bestemmelser, der ?ved?rører midlertidige perioder, vil der ske en årlig opgørelse af refusion og tilskud, og der ydes ikke forskudsrefusion.

Til nr. 42 og 43

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 38 og 39.

Til § 2

Til nr. 1

Som udgangspunkt tilbyder en udbyder, som har indgået en driftsaftale med en kommune vedrørende arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller de ordinære danskuddannelser, undervisningen inden for denne kommunes grænser. Dette gælder også for kommunale udbydere, jf. danskuddannelseslovens § 11 a, stk. 1.

Såfremt udbyderen ønsker at tilbyde danskuddannelse uden for kommunens grænser, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor undervisningen ønskes tilbudt, godkende, at undervisningen foregår der, jf. 11 a, stk. 2.

Efter danskuddannelseslovens § 11 a, stk. 3, kan arbejdsmarkedsrettet danskundervisning dog udbydes på tværs af kommunegrænser uden en godkendelse fra den stedlige kommunalbestyrelse, når undervisningen finder sted på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution og kun er for udlændinge med tilknytning til virksomheden eller uddannelsesinstitutionen.

Med den foreslåede ændring udvides § 11 a, stk. 3, til også at omfatte udbud af ordinær danskuddannelse, hvis undervisningen finder sted på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution. Kravet om, at undervisningen kun er for udlændinge med tilknytning til virksomheden eller uddannelsesinstitutionen gælder tilsvarende. Det vil således med ændringsforslaget være muligt at tilbyde ordinær danskuddannelse på tværs af kommunegrænser.

Ændringen har til formål at smidiggøre reglerne således, at virksomheder kan indgå aftaler om undervisning - såvel danskuddannelse som arbejdsmarkedsrettet undervisning - også med udbydere fra andre kommuner.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1.

Til nr. 2

Kommunalbestyrelsen yder tilskud til udbydere af danskuddannelse efter takster pr. modul, jf. danskuddannelsesloven § 13, stk. 2. Taksten pr. modul fastsættes ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende udbyder, jf. § 13, stk. 3, 1. pkt. Det vil sige, at takstens størrelse skal forhandles mellem kommunalbestyrelsen og udbyderen.

Efter danskuddannelseslovens § 13, stk. 3, 2. pkt., opdeles modultaksten i en starttakst og en sluttakst, som hver udgør halvdelen af den aftalte takst pr. modul.

Den foreslåede ændring af § 13, stk. 3, betyder, at modultaksten fra den 1. juli 2016 skal opdeles og udbetales med en starttakst på 30 procent, når kursisten er blevet henvist til danskuddannelse og undervisningen på modulet er påbegyndt, og en sluttakst på 70 procent, når kursisten har bestået den modultest, der afslutter det pågældende modul.

Omlægningen af modultakstudbetalingen har til formål at styrke incitamentet for udbydere af danskuddannelse til at understøtte den enkelte kursists progression i dansktilegnelsen og tilskyndelse til at afslutte danskuddannelsen.

Omlægning af modultaksten omfatter alle udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge, herunder også kommunale sprogcentre. Omlægningen har virkning for aftaler, der indgås efter den 1. juli 2016.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2.

Til nr. 3

Det foreslås i § 13, stk. 4, at for aftaler om danskuddannelse indgået mellem en kommunalbestyrelse og en udbyder af danskuddannelse før den 1. juli 2016 udgør start- og sluttaksten hver 50 pct. af modultaksten indtil den 1. januar 2020.

Det indebærer, af aftaler, som er indgået mellem en kommunalbestyrelse og en udbyder af danskuddannelse, før den 1. juli 2016, skal være i overensstemmelse med § 13, stk. 3, inden den 1. januar 2020.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2.

Til nr. 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 2, nr. 3.

Til § 3

Til nr. 1

Efter de gældende regler i almenboliglovens § 3, stk. 4, kan der indrettes et kollektivt bofællesskab i en almen familiebolig, hvis boligen består af mindst 3 værelser og et ekstra værelse, der kan benyttes af lejerne i bofællesskabet. Kommunen kan dog godkende, at bofællesskabet ikke indeholder det ekstra værelse, hvis bofællesskabet er indrettet med et spisekøkken.

Det forhold, at flere deles om en lejlighed, gør huslejen mere overkommelig for den enkelte, hvorfor bofællesskabsformen især er relevant for boligsøgende med beskedne indkomster. For at sikre et større potentiale for at etablere kollektive bofællesskaber især møntet på enlige flygtninge, som netop har beskedne indkomster, foreslås det i lovforslagets § 3, nr. 1, at lempe størrelseskravet for lejligheder, der kan anvendes til bofællesskaber, til mindst 2 værelser plus et ekstra værelse. Ændringen foreslås at skulle være generel, således at den kommer til at gælde for alle kollektive bofællesskaber omfattet af almenboliglovens § 3 og ikke kun for bofællesskaber målrettet flygtninge.

Det bemærkes, at kommunen fortsat kan dispensere fra kravet om det ekstra værelse, hvis lejligheden indeholder et spisekøkken. Med dette forslag vil også 2- og 3 værelsers lejligheder fremover kunne anvendes som bofællesskaber, hvilket vil gøre det nemmere for kommunerne at løse deres forpligtelse til at anvise permanente boliger til nyankomne flygtninge, ligesom kommunerne vil kunne bruge boligfællesskabsløsningen som led i den boligsociale anvisning i øvrigt.

Til nr. 2

Kollektive bofællesskaber kan etableres ved nybyggeri, ombygning, ommærkning eller kommunens beslutning om, at en almen familiebolig fremover skal udlejes som et bofællesskab, jf. almenboliglovens § 3, stk. 2, 5 og 6. Uanset hvordan bofællesskabet etableres, skal værelserne udlejes til boligsøgende, der har behov for at bo i et bofællesskab, jf. § 51 a, stk. 1, 1. pkt., i almenboligloven. Det følger endvidere af § 51 a, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og 3, at kommunen og boligboligorganisationen i forbindelse med etableringen af bofællesskabet skal aftale, hvordan udlejningen skal finde sted. Heri ligger, at det bl.a. må aftales, hvilken gruppe bofællesskabet skal være møntet på, og om kommunen skal have anvisningsret til de ledige værelser og i givet fald til hvor stor en andel.

For at gøre det nemmere for kommunerne at få etableret sådanne kollektive bofællesskaber foreslås det at ændre bestemmelsen om, at der skal indgås en aftale mellem kommunen og boligorganisationen om, hvordan udlejningen skal finde sted, når der er tale om bofællesskaber for flygtninge.

Det foreslås således i § 3, nr. 2, at der indsættes et nyt stykke (stk. 4) i § 51 a, hvorefter kommunen kan beslutte, at almene familieboliger, der indrettes som bofællesskaber, efter den 1. juli 2016 skal udlejes til flygtninge. Dette foreslås at skulle gælde, uanset om bofællesskabet etableres ved nybyggeri, ombygning, ommærkning eller kommunens beslutning om, at en almen familiebolig fremover skal udlejes som et bofællesskab. Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at kommunen efter at have besluttet, at en bestemt familiebolig, som opfylder størrelseskravet, fremover skal udlejes som et kollektivt bofællesskab, jf. § 3, stk. 6, herudover kan beslutte, at det skal være et bofællesskab for flygtninge. Ved "flygtninge" forstås de personer, som er omfattet af afgrænsningen i boligstøttelovens § 65, herunder bl.a. flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8, uledsagede mindreårige, der har fået afslag på asyl, men opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c samt udlændinge med humanitær opholdstilladelse.

Kommunens nye mulighed for at beslutte, at et bofællesskab skal udlejes til flygtninge finder kun anvendelse for bofællesskaber, som etableres efter denne dato. Kommunen vil således ikke kunne træffe beslutning om, at et eksisterende bofællesskab for f.eks. studerende i fremtiden skal være et bofællesskab for flygtninge. Hvis der skal ske en sådan ændring, skal der foreligge en aftale mellem kommunen og boligorganisationen.

Det foreslås i forlængelse heraf i det nye stk. 5, at kommunen skal anvise til alle de ledige værelser i et bofællesskab for flygtninge. Det foreslås endvidere, at der hermed skal følge pligt til at dække lejetab fra det tidspunkt, fra hvilket det ledige værelse er til rådighed for kommunen, og indtil udlejning sker, og pligt til at garantere for lejerens pligt til at istandsætte værelset ved fraflytning. De udgifter, som kommunen måtte afholde på grundlag af disse pligter, foreslås refunderet af staten med 100 pct., jf. lovforslagets § 3, nr. 3.

Endelig foreslås det, at kommunes beslutter, hvordan udlejningen i øvrigt skal finde sted, når der er tale om bofællesskaber for flygtninge. Kommunen vil herunder kunne beslutte, hvorvidt eksisterende lejere i bofællesskabet skal have indflydelse på, hvem et ledigt værelse skal udlejes til.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i almenboliglovens § 62, stk. 3, refunderer staten de udgifter, som kommunen har ved boligorganisationens direkte udlejning til flygtninge og ved udlejning til flygtninge efter forudgående anvisning efter de almindelige kommunale anvisningsregler. Det drejer sig om udgifter til dækning af lejetab og istandsættelsesudgifter ved fraflytning. Når kommunen har betalt for istandsættelsen, skal den fraflyttede flygtning betale det skyldige beløb tilbage til kommunen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter den pågældendes økonomiske forhold, jf. § 62, stk. 4.

Det foreslås i § 3, nr. 3, at staten tilsvarende skal refundere de udgifter, som kommunerne fremover skal afholde til lejetab og istandsættelse ved fraflytning ved udlejning til flygtninge efter den nye bestemmelse i almenboliglovens § 51 a, stk. 4. Det foreslås også, at den fraflyttede flygtning skal betale de beløb, som kommunen måtte have betalt for istandsættelsen, tilbage til kommunen inden for den ovenfor nævnte gældende frist.

Til § 4

Efter de gældende regler i almenlejelovens § 25 skal afdelingsmødet, der er et årligt møde, hvor alle boligafdelingens lejere har adgang og stemmeret, træffe beslutning om, hvorvidt den indvendige vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse ved fraflytning skal ske efter reglerne i enten lovens § 26 (A-ordningen) eller § 27 (B-ordningen). Der kan fastsættes forskellige regler for de forskellige boligtyper i afdelingen. Ved indvendig vedligeholdelse forstås vedligeholdelse af boligen indvendigt med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling.

Ved A-ordningen påhviler den indvendige vedligeholdelsespligt lejeren. Ved fraflytning af boligen gennemføres for lejerens regning en normalistandsættelse, der omfatter nødvendig hvidtning, maling og tapetsering af vægge og lofter samt rengøring.

Ved B-ordningen påhviler den indvendige vedligeholdelsespligt boligorganisationen. De nødvendige midler tilvejebringes ved lejerens indbetaling af et beløb til en vedligeholdelseskonto for boligen. Beløbet fastsættes af boligorganisationen til et årligt beløb pr. m² bruttoetageareal. Lejeren kan forlange, at der udføres vedligeholdelse af boligen med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling, når det er nødvendigt og udgifterne kan dækkes af boligens vedligeholdelseskonto.

Uanset om A- eller B-ordningen er valgt, kan det ikke ved fraflytning forlanges, at boligen afleveres i en bedre stand end den, hvori den blev overtaget, og lejeren skal ved fraflytning afholde samtlige udgifter som følge af lejerens misligholdelse.

Boligorganisationen skal efter de gældende regler udarbejde et vedligeholdelsesreglement, hvoraf det fremgår, hvilken vedligeholdelsesordning der er gældende for boligerne.

For at gøre det nemmere for boligorganisationerne at administrere kollektive bofællesskaber, der udlejes til flygtninge efter det foreslåede § 51 a, stk. 4, i almenboligloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, herunder ved selv at kunne tilrettelægge vedligeholdelsen og sikre midler hertil, foreslås det, at sådanne boliger skal være omfattet af B-ordningen. Forslaget indebærer således, at boligorganisationen altid får den indvendige vedligeholdelsespligt for de enkelte værelser og de tilhørende fællesarealer, når der udlejes til brug for et kollektivt bofællesskab.

De pågældende bofællesskaber vil i øvrigt være omfattet af de gældende regler i almenlejelovens kapitel 6 om vedligeholdelse og istandsættelse, og de i medfør heraf udstedte regler i bekendtgørelse nr. 640 af 15. juni 2006 om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger.

Det indebærer bl.a., at boligorganisationen skal hensætte beløb til en konto for indvendig vedligeholdelse for de omhandlede bofællesskaber. Boligorganisationen hensætter i den forbindelse et årligt beløb pr. m2 bruttoetageareal for det samlede bofællesskab. Hensættelsesbeløbet fordeles på lejerne efter værelsernes indbyrdes brugsværdi.

Til § 5

Med forslaget indsættes i loven et nyt kapitel om kommunalbestyrelsens mulighed for at yde tilskud til en fri grundskoles driftsudgifter for elever, der som flygtninge er kommet til Danmark og er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark.

Efter de gældende bestemmelser i § 10, stk. 1, i lov om friskoler og frie grundskoler m.v. yder staten tilskud til frie grundskoler ud fra antallet af årselever ved skolerne, medmindre andet fremgår af lovgivningen.

Der er ikke i den gældende lov om friskoler og frie grundskoler m.v. hjemmel til, at en kommune kan yde driftstilskud til en fri grundskole, herunder til elever, der ikke indgår i grundlaget for de statslige tilskud.

Det foreslås med § 36 g, stk. 1, at en fri grundskole kan optage elever i et særligt tilbud om grundskoleundervisning til visse tosprogede elever i den undervisningspligtige alder. Sådanne tilbud giver undervisning inden for børnehaveklassen og 1.-9. klassetrin, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Friskolelovens § 1, stk. 2, gælder også for skolernes særlige tilbud om grundskoleundervisning, der således ligesom skolen i hele deres virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kundskaber til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Det er frivilligt for en fri grundskole om den vil oprette sådan et tilbud, men hvis der er oprettet sådan et tilbud, så optager skolen tillige elever, der er henvist efter folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 3, og stk. 4, og som er omfattet af den foreslåede § 36 g, stk. 2, i tilbuddet. Efter folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 3, kan kommunalbestyrelsen efter overenskomst med skolen henvise elever, der har krav på undervisning i grundskolen og 10. klasse og som er under 18 år, til undervisning på en fri grundskole. Sådan henvisning kan dog kun ske med forældrenes samtykke. Elever omfattet af den foreslåede § 36 g, stk. 1, er omfattet af lovens almindelige regler om tilsyn med friskoler og private grundskoler, jf. §§ 9-9 h.

Med den foreslåede § 36 g, stk. 2, er tilbud efter § 36 g, stk. 1, for elever, hvis bopælskommunen vurderer, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet for eleven at deltage i tilbud efter stk. 1. Det er således bopælskommunens vurdering, hvorvidt deltagelse i sådan et tilbud er relevante. Afgørelsen om henvisning til særlig grundskoleundervisning forudsætter, at der ud fra en konkret individuel vurdering af elevens sproglige udvikling, ved fornøden inddragelse af sagkyndig bistand og eventuel brug af testmateriale konstateres et ikke uvæsenligt behov for undervisning i dansk som andetsprog, der fordrer en særlig tilrettelagt undervisning med henblik på at imødekomme elevens behov for faglig og sproglig udvikling. Denne vurdering svarer til den, som finder sted efter folkeskolelovens § 5, stk. 7, med tilhørende regler i bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andet sprog, i forhold til elever, som har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og hvor det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden skole end distriktsskolen.

Af den foreslåede § 36 g, stk. 3, følger det, at en elevs deltagelse i særlige tilbud om grundskoleundervisning skal ophøre, når bopælskommunen vurderer eleven kan deltage i den almindelige grundskoleundervisning, dog senest efter to års forløb. Det betyder, at overflytning til almindelig grundskoleundervisning kan ske tidligere end to år på baggrund af en vurdering af elevens sproglige kompetencer. Det skal løbende vurderes, om der er et behov for undervisning i dansk som andetsprog, som kan begrunde fortsat opretholdelse af henvisningen til særlig grundskoleundervisning. Når der ikke længere er et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog, skal eleven have tilbud om overførsel til distriktsskolen. For særlig grundskoleundervisning vil den højeste tidsramme for denne type af undervisning være 2 år.

Det vil sige, at eleven efter højst 2 år skal overføres til undervisning i en almindelig klasse i folkeskolen eller en fri grundskole. Baggrunden herfor er et ønske om, at eleven skal integreres i et almindeligt undervisningstilbud, så snart det er muligt. Derfor skal der løbende foretages en konkret vurdering af den enkelte elevs sprogudvikling, sådan at ingen elev fastholdes unødigt i særlig grundskoleundervisning. Da tilbud om særlig grundskoleundervisning er et alternativ til undervisning i en modtagelsesklasse, kan en elev kun deltage sammenlagt i to år i de to tilbud.

Af den foreslåede § 36 h, stk. 1, følger det, at skolen og kommunalbestyrelsen indgår en overenskomst om ram?merne for optagelse af elever med bopæl i kommunen i tilbud efter 36 g. Overenskomsten kan f.eks. enten udformes sådan, at det er kommunalbestyrelsen, der henviser de enkelte elever til det særlige tilbud om grundskoleundervisning eller den fri grundskole og henviser børnene dertil med forældrenes samtykke efter folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 3, og stk. 4, eller sådan, at børn, der af kommunen er vurderet at være i målgruppen, jf. den foreslåede § 36 g, stk. 2, kan vælge at bruge et tilbud på en fri grundskole fremfor et tilbud i folkeskolens regi eller efter den samtidig fremsatte lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge. Der kan også være tale om kombinationer heraf. I overenskomsten skal endvidere være taget stilling til kommunens tilskud til dækning af skolens udgifter i forbindelse med særligt tilbud om grundskoleundervisning til visse tosprogede elever, herunder om størrelsen af tilskuddene, og om der er tale om aktivitetsafhængige tilskud eller faste tilskud, eller kombinationer heraf, udbetalingen af tilskud osv.

Med forslaget til § 36 h, stk. 2, skal skolens udgifter ved særlige tilbud om grundskoleundervisning til tosprogede elever dækkes fuldt ud af kommunale tilskud eller andre indtægter bortset fra statslige tilskud efter kapitel 4 og forældrebetaling. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de særlige tilbud om grundskoleundervisning til tosprogede elever skal finansieres fuldt ud ved de kommunale tilskud og andre indtægter. Der må ikke opkræves forældrebetaling af forældre til børn, der deltager i undervisning i tilbuddene. Skolen skal føre et særskilt regnskab for indtægter og udgifter for det særlige tilbud. Regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab. Modellen med særskilt regnskab svarer til den for dagtilbud og heltidsskolefritidsordninger efter kapitel 8 a i friskoleloven.

Efter de gældende regler, jf. friskolelovens § 2, skal frie grundskoler have mindst ni elever i de små klasser op til 2. klassetrin, seks elever på 3. og 4. klassetrin og ni elever på 5.-7. klassetrin, dog gælder for nye skoler en indfasningsperiode. Herudover skal skolen, for at modtage statstilskud efter friskolelovens § 19, stk. 1, have mindst 32 elever (dette krav gælder ikke nyoprettede skoler, for hvilke elevtalskravene indfases over en årrække).

Den foreslåede § 36 i, stk. 1, indebærer, at tilskudsbestemmelserne i friskolelovens kapitel 4 ikke gælder for statslige tilskud til elever i særlige tilbud om grundskoleundervisning for visse udenlandske elever. Eleverne i de særlige tilbud indgår således ikke i beregningen af de statslige tilskud efter friskolelovens kapitel 4.

Den foreslåede § 36 i, stk. 2, indebærer, at selvom eleverne i de særlige tilbud om grundskoleundervisning for visse udenlandske elever ikke indgår i tilskudsberegningen så indgår de i opgørelsen af kravene om elevfordeling på klassetrin i friskolelovens § 2, stk. 1, og 2, og mindstelevtalskravet i friskolelovens § 19, stk. 1, til en skoles samlede antal elever.

Efter de gældende regler, jf. § 5, stk. 6, i friskoleloven, skal en fri grundskoles bygninger ligge i geografisk nærhed af hinanden. Kravet om geografisk og bygningsmæssig enhed blev indført ved lov nr. 411 af 6. juni 1991 om friskoler og private grundskoler m.v. og havde til formål at hindre oprettelse af filialer.

Den foreslåede § 36 j indebærer en fravigelse af friskolelovens § 5, stk. 6, 1. pkt., hvorefter en fri grundskoles bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden. Forslaget skal muliggøre, at frie grundskoler, der ikke i deres nuværende bygninger har ledig kapacitet til etablering af særlige tilbud om grundskoleundervisning for visse udenlandske elever, kan etablere tilbuddet som en filial, dvs. i bygninger der ikke ligger i geografisk nærhed af skolens bygninger. Bygninger, der bruges til særlige tilbud i en filial, men ikke opfylder kravet om at ligge i geografisk nærhed af øvrige af skolens bygninger, kan ikke overgå til dansk friskoleundervisning, hvis skolen nedlægger tilbuddet.

Til § 6

Med forslaget indsættes i loven en ny § 29 b om kommunalbestyrelsens mulighed for at yde tilskud til en efterskoles eller en fri fagskoles driftsudgifter for en elev, der som flygtning er kommet til Danmark uden sine forældre og er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark.

Der er ikke i den gældende lov om efterskoler og frie fagskoler hjemmel til, at en kommune kan yde driftstilskud til en efterskole eller fri fagskole.

Efter de gældende bestemmelser i lov om efterskoler og frie fagskoler yder staten aktivitetsafhængigt tilskud til efterskoler og frie fagskoler ud fra antallet af årselever ved skolen.

Endvidere yder staten indkomstbestemt elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på efterskoler efter lovens kapitel 5 og individuel elevstøtte til elever på efterskoler efter lovens kapitel 7.

Efter den foreslåede § 29 b, stk. 1, kan den kommune, som et uledsaget flygtningebarn er visiteret til, yde tilskud til en efterskoles eller en fri fagskoles driftsudgifter for en elev, der som flygtning er kommet til Danmark uden sine forældre og er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven).

Forslaget omfatter gruppen af uledsagede flygtningebørn i alderen 14-17 år, da kostskoleformen vurderes at tilgodese denne elevgruppes behov i højere grad end behovene hos de flygtningebørn, der er kommet til Danmark sammen med deres forældre.

Den kommune, som et uledsaget flygtningebarn er visiteret til, og den enkelte efterskole eller frie fagskole kan indgå en lokal overenskomst om, hvor mange af kommunens uledsagede flygtningebørn - og med hvilke tilskud - skolen optager sådanne børn. Skolen skal dækkes fuldt ud for sine driftsudgifter af kommunen, hvorved eleven ikke skal erlægge en egenbetaling for opholdet.

Hensigtserklæringer mellem staten og henholdsvis Efterskoleforeningen og Foreningen af Frie Fagskoler om, hvor mange uledsagede flygtningebørn hver sektor samlet set forventes at kunne optage på skolerne, ændrer ikke ved skolernes frihed til selv at beslutte, hvem skolen ønsker at optage.

Ansvaret for at sikre et tilbud, som ud fra en faglig vurdering bedst muligt understøtter integrationen af den enkelte, påhviler fortsat kommunen.

Elever omfattet af den foreslåede § 29 b, stk. 1, indgår i opgørelsen af årselevtalskravet i § 12, stk. 1.

Elever omfattet af den foreslåede § 29 b, stk. 1, er omfattet af lovens almindelige regler om tilsyn med efterskoler og friskoler, jf. § 52.

Efter det foreslåede § 29 b, stk. 2, yder staten ikke tilskud til skolens driftsudgifter samt statslig elevstøtte og individuel elevstøtte for disse elever, idet skolen skal dækkes fuldt ud for sine omkostninger af den kommune, til hvilken eleven er visiteret, og som har indgået en overenskomst med skolen om optagelse af den pågældende elev. Staten yder derfor ikke tilskud til skolen efter lovens § 22-26 a samt statslig elevstøtte efter lovens kapitel 5 og individuel elevstøtte efter lovens kapitel 7 for disse elever.

Efter de gældende bestemmelser i lovens § 11, stk. 2-4, og § 13, stk. 3, skal eleverne yde egenbetaling i overensstemmelse med lovens krav til egenbetalingens omfang.

Efter den foreslåede § 29 b, stk. 3, finder lovens krav til omfanget af egenbetalingen i § 11, stk. 2-4, og § 13, stk. 3, ikke anvendelse for disse elever. Baggrunden herfor er, at skolens driftsudgifter for den pågældende elev forudsættes dækket fuldt ud af kommunen efter en lokal aftale mellem skolen og kommunen, hvorved eleven ikke skal erlægge en egenbetaling for opholdet.

Den foreslåede § 29 b, stk. 4, indebærer, at et uledsaget flygtningebarn, der er henvist efter folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 4 eller 5, jf. stk. 4, omfattes af de foreslåede stk. 2 og 3. Efter folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 4 og 5, kan kommunalbestyrelsen efter overenskomst med skolen henvise elever, der har krav på undervisning i grundskolen og 10. klasse og som er under 18 år, til undervisning på en efterskole eller en fri fagskole. Sådan henvisning kan dog kun ske med forældrenes samtykke, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 4. Forældrenes rettigheder efter denne bestemmelse tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven, jf. folkeskolelovens § 54. For uledsagede flygtningebørn varetages opgaven af den af statsforvaltningen udpegede midlertidige forældremyndighedsindehaver, jf. forældreansvarslovens § 28, jf. udlændingelovens § 56 a, stk. 6, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at kommunerne fastholdes på integrationsopgaven.

Til § 7

Til nr. 1

Efter dagtilbudslovens § 11, stk. 2, har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud.

Det foreslås, at der i dagtilbudslovens § 11, stk. 2, indsættes et nyt pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen har ansvaret for at gennemføre en sprogvurdering af alle børn i alderen 3 år og frem til skolestart, der ikke er optaget i et dagtilbud, og som ikke har modtaget en sprogvurdering i 3-års alderen.

Forslaget er en tydeliggørelse af gældende ret, hvorefter kommunalbestyrelsen har ansvaret for at gennemføre en sprogvurdering af alle børn i alderen 3 år og frem til skolestart, der ikke er optaget i et dagtilbud og ikke har modtaget en sprogvurdering i alderen omkring 3 år efter dagtilbudslovens § 11, stk. 2.

Forslaget tydeliggør, at kommunerne skal sprogvurdere alle børn, der ikke går i dagtilbud, og som ikke har modtaget en sprogvurdering i 3-års alderen med henblik på at identificere, hvorvidt barnet har behov for sprogstimulering til udvikling af deres danske sprog.

Med skolestart forstås det tidspunkt, hvor barnet overgår til skoleregi og dermed begynder i enten fritidshjem eller SFO (skolefritidsordning) forud for undervisningsstart eller påbegynder hjemmeundervisning eller starter i børnehaveklasse eller i 1. klasse, hvis barnet ikke optages i børnehaveklasse, jf. § 10 i bekendtgørelse om dagtilbud.

Til nr. 2

Efter dagtilbudslovens § 11, stk. 3, 3. pkt., skal tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud, som på baggrund af en sprogvurdering efter dagtilbudslovens § 11, stk. 2, vurderes at have behov for sprogstimulering, modtage sprogstimulering af en varighed på 15 timer om ugen.

Det foreslås at ophæve dagtilbudslovens § 11, stk. 3, 3. pkt., som citeret ovenfor.

Ophævelsen har ikke materiel betydning, da kommunalbestyrelsens forpligtelse til at tilbyde 15 timers sprogstimulering til tosprogede børn uden for dagtilbud følger af dagtilbudslovens § 11, stk. 4, der ikke foreslås ændret. Forpligtelsen er ved en fejl blevet reguleret to steder i loven.

Til nr. 3

Efter dagtilbudslovens § 11, stk. 4, har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gives et sprogstimuleringstilbud på 15 timer om ugen til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering efter § 11, stk. 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter.

Efter dagtilbudslovens § 11, stk. 5, skal kommunalbestyrelsen i stedet for 15 timers sprogstimulering om ugen efter dagtilbudslovens § 11, stk. 4, give et sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen i et dagtilbud efter § 19, stk. 2 og 3, eller § 21, stk. 2 og 3, til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter, når mindst en af forældrene, der har retten til dagtilbudspladsen, ikke er i beskæftigelse.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 7, nr. 6, som i en periode på to år giver kommunerne mulighed for selv at fastsætte det tidsmæssige og indholdsmæssige omfang af sprogunderstøttende aktiviteter til børn, der har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 (asyl), børn, der er meddelt humanitær opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 b, stk. 1, børn, der er meddelt opholdstilladelse som udsendelseshindret, jf. § 9 c, stk. 2, og uledsagede udlændinge under 18 år, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 1 eller 2, børn, der er meddelt familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller § 9 c, stk. 1, med en herboende udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 (asyl), § 9 b, stk. 1 (humanitær opholdstilladelse), eller § 9 c, stk. 2 (udsendelseshindrede).

Til nr. 4

Efter dagtilbudslovens § 11, stk. 6, skal sprogvurdering efter § 11, stk. 1 og 2 og sprogstimulering efter stk. 3-5 varetages af personer, der har særlige kvalifikationer til at varetage opgaven.

Som en konsekvens af forslagets § 7, nr. 6, foreslås det at ændre dagtilbudslovens § 11, stk. 6.

Forslaget medfører, at dagtilbudslovens nuværende krav om, at sprogvurdering og sprogstimulering af børn skal varetages af personer, der har særlige kvalifikationer til at varetage opgaven, også er gældende for børn, der modtager sprogstimulering efter forslagets § 7, nr. 6.

Det er den enkelte kommune, der har ansvaret for at sikre, at personalet, der forestår sprogvurderingen og sprogstimuleringen, har de fornødne kvalifikationer til opgaven.

Med personer, der har særlige kvalifikationer for at varetage sprogvurdering og sprogstimulering menes personer, der er uddannet professionsbachelor som pædagog eller personer, der på anden vis er kvalificeret til opgaven, som f.eks. pædagogisk personale med en Pædagogisk Grunduddannelse, der har et særligt kendskab til eller efteruddannelse i børns sprogudvikling.

Med personer, der har særlige kvalifikationer for at varetage sprogvurdering og sprogstimulering i forhold til tosprogede børn, menes, ud over ovenstående, personer, der har erhvervet sig den nødvendige faglige viden om andetsprogstilegnelse og tosprogede børns sprogudvikling gennem uddannelse vedrørende tosprogede børn, eller på anden vis gennem erfaring særligt har erhvervet den nødvendige faglige viden om dansk som andetsprog og tosprogede børns sprogudvikling. For tosprogede børn indebærer dette, at sprogvurdering fortsat f.eks. kan foretages af medarbejdere ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som har kendskab til tosprogede børn.

Til nr. 5

Efter dagtilbudslovens § 11, stk. 7, har kommunalbestyrelsen ansvaret for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingen og sprogstimuleringen efter § 11, stk. 1-5, samt at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling.

Som en konsekvens af forslagets § 7, nr. 6, hvorefter kommunerne får mulighed selv at beslutte det tidsmæssige omfang af de sprogstimulerende aktiviteter til en nærmere defineret gruppe af børn, foreslås det at ændre dagtilbudslovens § 11, stk. 7.

Forslaget medfører, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at forældre til børn, der modtager sprogstimulering efter forslagets § 7, nr. 6, inddrages i forbindelse med en eventuel sprogvurdering og sprogstimulering af barnet, og at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling.

Forslaget svarer til gældende retstilstand, hvorefter kommunalbestyrelsen har ansvaret for at inddrage forældrene i sprogvurderingen af barnet og i en eventuel sprogstimulering af barnet, ligesom forældrene skal have vejledning i selv at understøtte barnets sproglige udvikling.

Kommunalbestyrelsen skal efter forslaget således sikre, at barnets forældre inddrages i processen omkring sprogvurderingen og den opfølgende indsats samt at forældrene modtager vejledning i, hvordan de kan understøtte deres barns sproglige udvikling. Inddragelsen af forældrene har til hensigt at sikre dialog med forældrene om baggrunden for og betydningen af, at deres barn modtager en sprogvurdering og en eventuel opfølgning i form af sprogstimulering. Som led i dialogen med forældrene skal forældrene oplyses om pligten til at lade deres barn deltage i sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering, såfremt sprogvurderingen viser, at der er behov herfor, jf. dagtilbudslovens § 12, stk. 1.

Det må forventes, at hovedparten af forældrene til den pågældende gruppe af børn ikke selv taler dansk eller, at deres dansksproglige kompetencer er begrænsede. Vejledningen i, hvordan forældrene kan understøtte børnenes dansksproglige udvikling, skal ske under hensyn hertil.

Til nr. 6

Den foreslåede § 7, nr. 6, er ny.

Det foreslås, at der i dagtilbudslovens § 11 indsættes et nyt stykke 9.

Efter forslagets § 7, nr. 6, foreslås det, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give et sprogstimuleringstilbud til børn, der har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 (asyl), børn, der er meddelt humanitær opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 b, stk. 1, børn, der er meddelt opholdstilladelse som udsendelseshindret, jf. § 9 c, stk. 2, og uledsagede udlændinge under 18 år, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 1 eller 2, børn, der er meddelt familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller § 9 c, stk. 1, med en herboende udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 (asyl), § 9 b, stk. 1 (humanitær opholdstilladelse), eller § 9 c, stk. 2 (udsendelseshindrede), der ikke er optaget i et dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering efter § 11, stk. 2, vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter.

Det foreslås videre, at kommunerne i en periode på 2 år fra lovens ikrafttrædelse og frem til og med den 30. juni 2018 får mulighed for selv at tilrettelægge rammerne for sprogstimuleringsindsatsen for den pågældende gruppe af børn.

Forslaget medfører, at kommunerne som noget nyt og med udgangspunkt i en konkret vurdering af det enkelte barns behov i en midlertidig periode på 2 år selv beslutter det tidsmæssige omfang af de sprogstimulerende aktiviteter til den i forslaget definerede gruppe af børn, samt i hvilket omfang sprogstimuleringsindsatsen for det enkelte barn skal ske via optagelse i et dagtilbud.

Den i forslaget definerede gruppe af børn vil således ikke være omfattet af dagtilbudslovens bestemmelser om henholdsvis 15 timers sprogstimulering og sprogstimulering i form af en plads i et dagtilbud i 30 timer om ugen til tosprogede børn, der ikke er optaget i et dagtilbud på tidspunktet for sprogvurderingen, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 4 og 5. Som følge af forslaget vil kommunen med udgangspunkt i en vurdering af det enkelte barns behov således kunne målrette sprogstimuleringsindsatsen til den pågældende gruppe af børn.

Der er ikke med forslaget lagt op til, at sprogstimuleringen til den i forslaget definerede gruppe af børn skal have en anden kvalitet eller et mindre omfang end de tilbud, som kommunerne i dag er forpligtet til at give til tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 4 og 5.

Kommunalbestyrelsen har fortsat ansvaret for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter lovens § 11, stk. 1 og 2, vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter, jf. således dagtilbudslovens § 11, stk. 3, 1. pkt. Omfanget af sprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen fastsættes ud fra det enkelte barns konkrete behov for sprogstimulering, jf. lovens § 11, stk. 3, 2. pkt.

Forslaget indebærer, at kommunerne med udgangspunkt i en konkret vurdering af det enkelte barns behov for sprogstimulering kan målrette sprogstimuleringsindsatsen, så barnet modtager sprogstimulering, der modsvarer dets konkrete behov. Ved vurdering af barnets behov for sprogstimulering skal der tages udgangspunkt i de udfordringer, som fremkommer på baggrund af sprogvurderingen.

Sprogstimuleringsindsatsen skal så vidt muligt tilrettelægges, så barnets behov for kontinuitet tilgodeses, herunder f.eks. hensynet til, at barnet allerede kan være tilknyttet tilbud.

Afgørelse om, at et barn skal have et sprogstimuleringstilbud, jf. lovforslagets § 7 nr. 6, er omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler om krav til afgørelsen. Afgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i dagtilbudsloven.

Til nr. 7

Det foreslås at affatte dagtilbudslovens § 11.

Forslaget medfører, at der fra den 1. juli 2018 genindføres en retstilstand, der svarer til § 11 i dagtilbudsloven, som denne er gældende, jf. dog forslagets § 7, nr. 1 og 2.

Den foreslåede nyaffattelse af dagtilbudslovens § 11 er begrundet i, at den foreslåede ændring af dagtilbudslovens § 11 kun foreslås indført i en midlertidig periode på to år fra og med den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2018, jf. dog forslagets § 7, nr. 1 og 2.

Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer af gældende retstilstand eller tilsigtet en anden forståelse af dagtilbudslovens § 11.

Det foreslås i stk. 1, at sprogvurderingen målrettes, så kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn omkring 3 år, der er optaget i dagtilbud, når der på baggrund af sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold er en formodning om, at et barn kan have behov for sprogstimulering. Med børn i alderen omkring 3 år menes børn i alderen 2 år og 10 mdr. til 3 år og 4 mdr.

Aldersafgrænsningen skal sikre, at sprogvurderingen foretages, når børnene er omkring 3 år samtidig med, at der tages hensyn til, at kommunerne får fleksibilitet til at organisere og tilrettelægge sprogvurderingerne.

Aldersafgrænsningen skal samtidig medvirke til, at sprogvurderingen foretages umiddelbart omkring barnets overgang fra f.eks. vuggestue til børnehave. Endvidere har afgrænsningen til formål at bidrage til, at børnenes eventuelle sproglige udfordringer identificeres tidligt i barnets liv, så den efterfølgende sprogstimulering kan medvirke til at sikre barnets generelle trivsel her og nu samt styrke barnets senere skolegang.

Ved dagtilbud forstås daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5, og dagpleje efter § 21, stk. 2-3.

Med forslaget vil det være en faglig vurdering af, om et barn har behov for sprogstimulering, der har betydning for, om kommunen er forpligtet til at foretage en sprogvurdering. Hvis der er bekymring for barnets sproglige udvikling, er der pligt til at foretage en sprogvurdering af barnet med henblik på at afdække eventuelle sproglige udfordringer samt omfanget heraf. Udgangspunktet er, at der skal være en formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering, men der skal ikke på forhånd kunne identificeres specifikke sproglige udfordringer hos barnet.

Der vil ikke være krav om forudgående accept fra forældrene i forbindelse med sprogvurderingen, jf. dagtilbudslovens § 12, stk. 1.

Sproglige forhold, der kan give anledning til bekymring for barnets sproglige udvikling, kan være åbenlyse sproglige udfordringer hos barnet, der umiddelbart kan konstateres, men det kan også være mere skjulte forhold, som andre ikke umiddelbart lægger mærke til hos barnet.

Adfærdsmæssige forhold, der kan give anledning til formodning om, at et barn kan have behov for sprogstimulering, kan være kontaktproblemer hos barnet, hvis barnet optræder aggressivt, uroligt, forstyrrende, tilbagetrukket, eller at der ses koncentrations- og forståelsesproblemer hos barnet. Et højt konfliktniveau og aggressiv adfærd kan hænge sammen med sproglige udfordringer hos barnet, hvis barnet ikke er i stand til på tilstrækkelig vis at gøre sig sprogligt forståelig over for andre børn og voksne og derfor benytter andre kommunikationsformer. Tilbagetrukket adfærd kan ligeledes være udtryk for sproglige udfordringer, som blot resulterer i manglende kommunikation og deltagelse fra barnets side. Forståelses- og/eller koncentrationsproblemer kan give sig til udtryk ved, at barnet ikke forstår en kollektiv besked og derved bliver urolig og forstyrrende eller ikke reagerer på de beskeder, der gives.

Der skal være fokus på, om der kan være andre forhold, der kan give anledning til bekymring for barnets sproglige udvikling. Viden om forhold i barnets hjemlige miljø, som kan begrænse eller forsinke barnets sproglige udvikling, kan skabe en formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering.

En række af de faktorer, som kan have betydning for barnets sproglige udvikling, tager sit udgangspunkt i familien. Derfor bør kommunalbestyrelsen sikre, at forældrene inddrages i forbindelse med en afklaring af, om et barn kan have behov for sprogstimulering. Ved at inddrage forældrenes viden om barnet og familiens baggrund sikres et mere helhedsorienteret billede af barnet, ligesom inddragelsen af forældrene også kan bidrage til at sikre et tæt samarbejde omkring den fremadrettede understøttelse af barnets sprogudvikling.

Det vil fortsat være naturligt, at sprogvurderingen og sprogstimuleringen i forhold til børn omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, finder sted i barnets dagtilbud, så barnet oplever sprogvurderingen og sprogstimuleringen som en del af de almindelige aktiviteter i dagtilbuddet. Sprogvurderingen skal bruges som afsæt for at identificere børnenes ressourcer, der også skal være i fokus i forhold til, hvordan det enkelte barn på bedst mulig vis tilegner sig dansksproglige kompetencer. Tosprogede børn kan således allerede have opbygget en sproglig viden og ballast på deres modersmål, som barnet anvender i forbindelse med tilegnelsen af dansksproglige kompetencer, der kan inddrages i forbindelse med sprogvurderingen og sprogstimuleringen.

Arbejdet med at stimulere og udvikle børnenes sproglige kompetencer er centralt i ethvert dagtilbuds indsats overfor såvel børnegruppen som det enkelte barn, jf. også de pædagogiske læreplaner. Såfremt sprogvurdering og sprogstimulering finder sted i andet regi end dagtilbuddet, er det derfor en forudsætning, at dagtilbuddene inddrages i arbejdet med børnenes sproglige udvikling, så der bl.a. sikres en koordineret og samordnet indsats i forhold til det enkelte barn. Det er hensigten, at sprogvurderingen og sprogstimuleringen indgår i grundlaget for det daglige pædagogiske arbejde med børnenes sproglige udvikling.

Sprogvurdering og sprogstimulering, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 1-5, retter sig mod børn, der har behov for at beherske det danske sprog her og nu eller senere i livet, f.eks. i skoleregi og arbejdsliv. Når det er åbenbart, at et barn ikke har behov for dansksproglige kompetencer her og nu i et dagtilbud eller senere i livet, er det naturligt, at et barn som udgangspunkt ikke skal modtage en sprogvurdering. Dette vil primært dreje sig om børn af udenlandske forældre, der fungerer som diplomater eller på anden vis er udstationerede for en kortere periode her i landet, og hvor barnet samtidig er optaget i et dagtilbud, hvor kommunalbestyrelsen har fraveget kravet om, at hovedsproget i institutionen er dansk.

Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen er forpligtelse til at gennemføre en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud.

Med børn omkring 3 år forstås som udgangspunkt børn i alderen 2 år og 10 mdr. til 3 år og 4 mdr. Der vil ikke være krav om forudgående accept fra forældrene i forbindelse med sprogvurderingen, jf. dagtilbudslovens § 12, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med sprogvurderingen af børn omkring 3 år, der ikke anvender dagtilbud, gøre familierne opmærksomme på muligheden for en plads i et dagtilbud.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at gennemføre en sprogvurdering af alle de børn i alderen 3 år og frem til skolestart, der ikke er optaget i et dagtilbud, og som ikke har modtaget en sprogvurdering i 3-års alderen. Forslaget er en tydeliggørelse af gældende ret, hvorefter kommunalbestyrelsen har ansvaret for at gennemføre en sprogvurdering af alle børn i alderen 3 år og frem til skolestart, der ikke er optaget i et dagtilbud og ikke har modtaget en sprogvurdering i alderen omkring 3 år efter dagtilbudslovens § 11, stk. 2.

Bestemmelsen har oprindeligt været reguleret i den daværende § 4 a, stk. 1, i folkeskoleloven om støtte til tosprogede børn til fremme af den sproglige udvikling, der endnu ikke har påbegyndt skolegang, som blev ophævet med lov nr. 630 af 11. juni 2010.

Forslaget har til hensigt at tydeliggøre, at kommunerne skal sprogvurdere alle børn, der ikke går i dagtilbud, og som ikke har modtaget en sprogvurdering i 3-års alderen med henblik på at identificere, hvorvidt barnet har behov for sprogstimulering til udvikling af deres danske sprog.

Med skolestart forstås det tidspunkt, hvor barnet overgår til skoleregi og dermed begynder i enten fritidshjem eller SFO (skolefritidsordning) forud for undervisningsstart eller påbegynder hjemmeundervisning eller starter i børnehaveklasse eller i 1. klasse, hvis barnet ikke optages i børnehaveklasse, jf. § 10 i bekendtgørelse om dagtilbud.

Det foreslås i stk. 3, at børn, der er optaget i et dagtilbud, skal tildeles sprogstimulering efter behov. Det foreslås videre, at andre børn end tosprogede børn, der ikke er optaget i et dagtilbud og har behov for sprogstimulering, skal tildeles sprogstimulering efter barnets behov. Bestemmelsens 2. pkt., indebærer, at den enkelte kommune skal vurdere det konkrete omfang af den opfølgende sprogstimuleringsindsats. Det er afgørende, at der tages udgangspunkt i en konkret vurdering af børnenes behov for sprogstimulering, så børnene modtager sprogstimulering, der modsvarer deres konkrete behov. Ved vurdering af barnets behov for sprogstimulering skal der tages udgangspunkt i de udfordringer, som fremkommer på baggrund af sprogvurderingen.

Det foreslås i stk. 4, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give et sprogstimuleringstilbud på 15 timer om ugen til tosprogede børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov for en opfølgende indsats. Med tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund lærer dansk. Sprogstimuleringsindsatsen må ikke overstige 15 timer om ugen.

For at tosprogede børn kan blive integreret i samfundet og få de samme muligheder og betingelser som jævnaldrende danske børn, er det en forudsætning, at de tosprogede børn har de nødvendige dansksproglige kompetencer, når de begynder i skole. Sproget dansk er andetsproget for tosprogede børn. Tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud og først møder det omgivende samfund ved f.eks. skolestart, får ikke i særlig høj grad dansksproglige kompetencer gennem en hverdag i hjemmet, hvor der typisk ikke er personer, der har dansk som modersmål eller behersker dansk på modersmålsniveau. Dette betyder, at tosprogede børn har brug for et egentlig undervisningstilbud i form af sprogstimulering af et vist omfang for at tilegne sig de nødvendige dansksproglige kompetencer.

Formålet med sprogstimuleringstilbuddet er, at barnet skal opnå dansksproglige kompetencer på niveau med jævnaldrende børn, så de kan få det samme ud af undervisningen som de øvrige børn, når de begynder i skole. Afgørelser om, at et barn skal have et 15 timers sprogstimuleringstilbud, er omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler om krav til afgørelsen. Afgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen efter de almindelige regler i dagtilbudsloven.

Sprogstimuleringstilbuddet på 15 timer skal opretholdes, indtil formålet er opfyldt, dvs. indtil barnet behersker dansk på niveau med jævnaldrende børn.

Det foreslås i stk. 5, at når mindst én af forældrene, der har retten til dagtilbudspladsen, ikke er i beskæftigelse, skal kommunalbestyrelsen give et tosproget barn et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen i stedet for sprogstimuleringstilbuddet på 15 timer om ugen, jf. § 11, stk. 4. Sprogstimuleringstilbuddet i form af et dagtilbud 30 timer om ugen er således henvendt til tosprogede børn, hvor en eller begge forældre ikke er i beskæftigelse. Udbuddet af pladser i et dagtilbud 30 timer om ugen skal vurderes i forhold til den aktuelle og forventede efterspørgsel efter pladser. Kommunen skal således vurdere, hvor mange tosprogede børn, hvor en eller begge forældre ikke er i beskæftigelse, der forventes at skulle optages i et dagtilbud.

Tosprogede børn med behov for sprogstimulering, der ikke går i dagtilbud, og hvor begge forældre er i beskæftigelse skal modtage et sprogstimuleringstilbud på 15 timer om ugen, jf. § 11, stk. 4.

Det foreslås, at i tilfælde, hvor en eller begge forældre til et tosproget barn, der har behov for sprogstimulering, i forhold til beskæftigelse er omfattet af nedenstående personkreds, skal barnet modtage sprogstimulering i form af et dagtilbud 30 timer om ugen.

1) Alle ledige, der modtager starthjælp eller kontanthjælp, og som ikke er i aktivering.

2) Aktiverede, som modtager arbejdsløshedsdagpenge, starthjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse eller personer på ledighedsydelse, som er i virksomhedspraktik eller modtager et opkvalificerings- eller vejledningsforløb. Dette indebærer, at personer, der er i korterevarende aktiveringsforløb, bliver omfattet af pligten til, at deres barn skal modtage sprogstimulering i form af et 30-timers dagtilbud.

3) Passive modtagere af kontanthjælp, herunder starthjælp.

4) Udlændinge, der modtager integrationsydelse.

5) Personer, der modtager sygedagpenge, og hvor sygedagpengene udbetales direkte til den sygemeldte (bortset fra tilfælde, hvor der findes en arbejdsgiver), og hvor fraværsperioden er mindst 8 uger, jf. § 13 i lov om sygedagpenge, eller hvor sygedagpengene udbetales efter reglerne om sygedagpenge til ledige.

6) Personer, der modtager førtidspension.

Ovenstående personkreds definerer den kreds af personer, der ikke er i beskæftigelse, og som vil være udløsende for, at et tosproget barn, der ikke går i dagtilbud, og som vurderes at have behov for sprogstimulering, skal optages i et dagtilbud 30 timer om ugen.

Sprogstimuleringstilbuddet i form af et dagtilbud har et omfang på 30 timer om ugen, som skal bidrage til, at barnet får de nødvendige dansksproglige kompetencer som forudsætning for at klare sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Formålet med et dagtilbud 30 timer om ugen er, at barnet skal opnå de nødvendige dansksproglige kompetencer.

Sprogstimuleringstilbuddet i form af et 30 timers dagtilbud træder i stedet for sprogstimuleringstilbuddet på 15 timer om ugen for denne mindre gruppe af børn med særlig risiko for at have sproglige vanskeligheder.

Disse børn har både behov for en målrettet indsats, der ligger ud over de almindelige pædagogiske aktiviteter i dagtilbuddet samt en målrettet pædagogisk indsats i dagtilbuddet gennem et dagligt samvær med andre børn og voksne, som behersker dansk på modersmålsniveau.

Kommunen skal anvise en plads til barnet i et dagtilbud under kommunens forsyning, dvs. i en kommunal eller selvejende daginstitution eller i en kommunal eller privat dagpleje. Optagelse i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen er omfattet af de almindelige regler for optagelse i dagtilbud.

Dette indebærer, at forældrene som led i pasningsgarantien efter dagtilbudsloven har ret til en plads i et dagtilbud senest 3 måneder efter, at forældrene har ansøgt om at få deres barn optaget i et 30 timers dagtilbud. For at fremme det tidligt forebyggende arbejde kan kommunen i deres retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud tage hensyn til, at disse børn kan have et behov for hurtigt at få en plads i et dagtilbud. Kommunen kan således fastsætte retningslinjer om, at denne gruppe af børn har mulighed for at blive optaget i et dagtilbud før, at de tre måneder, jf. pasningsgarantien, er gået.

Kommunen skal på baggrund af en sprogvurdering vurdere, hvornår et barn har behov for sprogstimulering og dermed skal modtage sprogstimuleringstilbuddet i form af et dagtilbud 30 timer om ugen. Ved vurderingen af barnets behov for sprogstimulering kan kommunen anvende det sprogvurderingsmateriale, som ministeriet stiller til rådighed for kommunerne.

Afgørelser om, at et barn skal have et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen er omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler om krav til afgørelsen. Afgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen efter de almindelige regler i dagtilbudsloven.

Sprogstimuleringstilbuddet skal opretholdes, indtil formålet er opnået, dvs. indtil barnet behersker dansk på niveau med jævnaldrende børn, så de kan få det samme ud af undervisningen som de øvrige børn, når de begynder i skole eller kriteriet om, at den ene eller begge forældre ikke er i beskæftigelse, ikke længere er opfyldt.

I tilfælde, hvor formålet ikke er opnået, dvs. barnet ikke behersker dansk på niveau med jævnaldrende børn, men barnet ikke længere har pligt til at være optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen, fordi begge forældre er kommet i beskæftigelse, skal barnet modtage et 15 timers sprogstimuleringstilbud om ugen. I tilfælde, hvor begge forældre kommer i beskæftigelse, og forældrene melder barnet ud af dagtilbuddet, skal kommunalbestyrelsen vurdere, hvorvidt der er grundlag for at give barnet en socialpædagogisk friplads.

Det foreslås med § 11, stk. 6, at sprogvurdering og sprogstimulering skal udføres af personer, der har særlige kvalifikationer for at varetage sprogvurderingen og sprogstimuleringen. Det er den enkelte kommune, der har ansvaret for at sikre, at personalet, der forestår sprogvurderingen og sprogstimuleringen, har de fornødne kvalifikationer til opgaven.

Med personer, der har særlige kvalifikationer for at varetage sprogvurdering og sprogstimulering, menes personer, der er uddannet professionsbachelor som pædagog, eller personer, der på anden vis er kvalificeret til opgaven, som f.eks. pædagogisk personale med en Pædagogisk Grunduddannelse, der har et særligt kendskab til eller efteruddannelse i børns sprogudvikling.

Med personer, der har særlige kvalifikationer for at varetage sprogvurdering og sprogstimulering i forhold til tosprogede børn, menes, ud over ovenstående, personer, der har erhvervet sig den nødvendige faglige viden om andetsprogstilegnelse og tosprogede børns sprogudvikling gennem uddannelse vedrørende tosprogede børn, eller på anden vis gennem erfaring særligt har erhvervet den nødvendige faglige viden om dansk som andetsprog og tosprogede børns sprogudvikling. For tosprogede børn indebærer dette, at sprogvurdering fortsat f.eks. kan foretages af medarbejdere ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som har kendskab til tosprogede børn.

Det foreslås i stk. 7, at forældrene har ret til at blive inddraget i processen omkring sprogvurderingen og den efterfølgende indsats i tilfælde, hvor barnet har behov for sprogstimulering. Det følger videre af bestemmelsen, at forældre, hvis barn modtager en sprogvurdering og eventuelt sprogstimulering har ret til at få vejledning i, hvordan de i hjemmet selv kan understøtte deres barns sproglige udvikling.

Kommunalbestyrelsen skal således sikre, at barnets forældre inddrages i processen omkring sprogvurderingen og den opfølgende indsats samt modtager vejledning i, hvordan de kan understøtte deres barns sproglige udvikling. Inddragelsen af forældrene har til hensigt at sikre dialog med forældrene om baggrunden for og betydningen af, at deres barn modtager en sprogvurdering, og en eventuel opfølgning i form af sprogstimulering. Som led i dialogen med forældrene skal de oplyses om pligten til at lade deres barn deltage i sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering, såfremt sprogvurderingen viser, at der er behov herfor.

Til nr. 8.

Efter dagtilbudslovens § 12, stk. 1, har forældre til børn, der skal sprogvurderes efter § 11, stk. 1 og 2, og eventuelt modtage sprogstimulering efter § 11, stk. 3-5, pligt til at lade deres barn deltage i sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering eller i en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves af den sprogstimulering, som kommunen tilbyder.

Det foreslås at ændre dagtilbudslovens § 12, stk. 1, hvorefter forældre til børn, der modtager sprogstimulering efter den foreslåede § 11, stk. 9, jf. forslagets § 7, nr. 6, også er omfattet af pligten til at lade deres barn deltage i sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering eller i en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves af den sprogstimulering, som kommunen tilbyder.

Forslaget indebærer således, at forældre til den pågældende gruppe af børn har pligt til lade deres barn deltage i en sprogvurdering samt en eventuel sprogstimulering svarende til de krav, der stilles til andre forældre med børn, der vurderes at have behov for en sprogvurdering samt eventuelt sprogstimulering, jf. herved dagtilbudslovens § 12, stk. 1.

Det foreslås, at forslaget er gældende i en midlertidig periode på to år fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2018.

Til nr. 9.

Det foreslås at affatte dagtilbudslovens § 12, stk. 1.

Forslaget medfører, at der fra den 1. juli 2018 genindføres en retstilstand, der svarer til dagtilbudslovens § 12, stk. 1, som denne er gældende.

Den foreslåede nyaffattelse af dagtilbudslovens 12, stk. 1, er begrundet i, at den foreslåede ændring af dagtilbudslovens § 12, stk. 1, jf. forslagets § 7, nr. 8, kun foreslås indført i en midlertidig periode på to år, jf. forslagets § 12, stk. 5.

Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer af gældende retstilstand eller tilsigtet en anden forståelse af dagtilbudslovens § 12, stk. 1.

Det foreslås i § 12, stk. 1, at forældre har pligt til at lade deres børn deltage i en sprogvurdering, hvis barnet går i dagtilbud, og der er formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering efter dagtilbudslovens § 11, stk. 3-5. Det foreslås, at forældre til børn, der ikke går i dagtilbud, har pligt til at lade deres barn deltage i en sprogvurdering. Det foreslås, at alle forældre til børn, hvor en sprogvurdering viser, at barnet har behov for sprogunderstøttende aktiviteter, har pligt til at lade deres børn deltage i sprogstimuleringen.

Det foreslås, at forældre til et barn med behov for et sprogstimuleringstilbud, har mulighed for selv at forestå sprogstimuleringen af deres barn. Hvis forældrene selv forestår sprogstimuleringen af deres barn, er det et krav, at sprogstimuleringen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves af den sprogstimulering, som kommunen tilbyder.

Det er kommunen, der vurderer, om forældrenes sprogstimulering står mål med det tilbud, som kommunen tilbyder. Såfremt forældrene selv varetager barnets sprogstimulering, skal forældrene opfylde de kvalifikationskrav, som der efter dagtilbudslovens § 11, stk. 6, stilles til personer, der skal varetage sprogvurdering og sprogstimulering af børn.

Til nr. 10.

Efter dagtilbudslovens § 12, stk. 3, skal kommunen forud for, at et barn skal modtage en sprogvurdering efter § 11, stk. 1 og 2, og eventuel sprogstimulering efter § 11, stk. 3-5, oplyse barnets forældre om, at manglende overholdelse af forældrenes pligt efter § 12, stk. 1, kan medføre, at kommunalbestyrelsen efter § 12, stk. 2 træffer en afgørelse om standsning af børneydelsen.

Det foreslås at ændre dagtilbudslovens § 12, stk. 3, hvorefter kommunen har pligt til at oplyse forældre til børn, der modtager sprogstimulering efter den foreslåede § 11, stk. 9, jf. forslagets § 7, nr. 6, om, at manglende overholdelse af forældrenes pligt efter § 12, stk. 1, kan medføre, at kommunalbestyrelsen efter § 12, stk. 2 træffer en afgørelse om standsning af børneydelsen.

Forslaget svarer til gældende ret for forældre til børn i og uden for dagtilbud, der modtager en sprogvurdering og eventuelt sprogstimulering.

Forslaget medfører, at kommunen således skal sikre, at forældre med børn, der skal modtage en sprogvurdering og eventuel sprogstimulering efter den foreslåede § 11, stk. 9, jf. forslagets § 7, stk. 6, er gjort bekendt med og forstår betydningen af, at forældre, der ikke lader deres barn deltage i en sprogvurdering mv., kan få standset udbetalingen af børneydelsen. Informationen til forældrene kan f.eks. finde sted via en samtale med forældrene eller ved brev, og det skal kunne dokumenteres, at forældrene er gjort bekendt med reglerne om standsning af børneydelsen.

Det foreslås, at forslaget er gældende i en midlertidig periode på to år fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2018.

Til nr. 11

Det foreslås at nyaffatte § 12, stk. 3.

Forslaget medfører, at der fra den 1. juli 2018 genindføres en retstilstand, der svarer til § 12, stk. 3 i dagtilbudsloven, som denne er gældende.

Den foreslåede nyaffattelse af dagtilbudslovens 12, stk. 3, er begrundet i, at den foreslåede ændring af dagtilbudslovens § 12, stk. 3, jf. forslagets § 7, nr. 10, kun foreslås indført i en midlertidig periode på to år, jf. forslagets § 12, stk. 5.

Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer af gældende retstilstand eller tilsigtet en anden forståelse af dagtilbudslovens § 12, stk. 3.

Det foreslås i § 12, stk. 3, at kommunen forud for, at et barn skal modtage en sprogvurdering efter dagtilbudslovens § 11, stk. 1 og 2 og eventuel sprogstimulering efter dagtilbudslovens § 11, stk. 3-5, skal oplyse forældrene om, at kommunen skal træffe afgørelse om standsning af børneydelsen, hvis forældrene ikke lader deres barn deltage i sprogvurdering mv. Kommunen skal sikre, at forældre med børn, der skal modtage en sprogvurdering og eventuel sprogstimulering er gjort bekendt med og forstår betydningen af, at forældre, der ikke lader deres barn deltage i en sprogvurdering mv., kan få standset udbetalingen af børneydelsen. Informationen til forældrene kan f.eks. finde sted via en samtale med forældrene eller ved brev, og det skal kunne dokumenteres, at forældrene er gjort bekendt med reglerne om standsning af børneydelsen.

Til nr. 12

Efter dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5, skal kommunalbestyrelsen give et tilskud, når et barn med behov for sprogstimulering er optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. § 11, stk. 5.

Det foreslås at ændre dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5, hvorefter kommunen skal give et tilskud til børn, der modtager sprogstimulering efter den foreslåede § 11, stk. 9, jf. forslagets § 7, nr. 6. Tilskuddets størrelse vil i medfør af dagtilbudslovens § 44 blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.

Forslaget medfører, at kommunalbestyrelsen skal give et 100 procent fripladstilskud til den sprogstimulering, som barnet modtager, hvorefter forældrenes egenbetaling bortfalder. Forslaget svarer til gældende ret, hvorefter kommunalbestyrelsen skal give tilskud til sprogstimulering til tosprogede børn, der modtager sprogstimulering efter dagtilbudslovens § 11, stk. 5, jf. dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5. Der er i medfør af dagtilbudslovens § 44 fastsat regler på bekendtgørelsesniveau, hvorefter kommunalbestyrelsen skal give et 100 procent fripladstilskud til den sprogstimulering, som barnet modtager, hvorefter forældrenes egenbetaling bortfalder.

Det foreslås, at forslaget er gældende i en midlertidig periode på to år fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2018.

Optagelse af et barn i et dagtilbud som følge af behov for sprogstimulering, jf. forslagets § 7, nr. 6, skal ikke medregnes ved tildeling af et eventuelt søskendetilskud.

Til nr. 13

Det foreslås at nyaffatte § 43, stk. 1, nr. 5.

Forslaget medfører, at der fra den 1. juli 2018 genindføres en retstilstand, der svarer til § 43, stk. 1, nr. 5 i dagtilbudsloven, som denne er gældende.

Den foreslåede nyaffattelse af dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5, er begrundet i, at den foreslåede ændring af dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5, jf. forslagets § 7, nr. 12, kun foreslås indført i en midlertidig periode på to år, jf. forslagets § 12, stk. 5.

Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer af gældende retstilstand eller tilsigtet en anden forståelse af dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås at ændre dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5, hvorefter kommunalbestyrelsen skal give et tilskud til et barn, der optages i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 5. Tilskuddets størrelse vil blive fastsat til 100 pct. af taksten for den plads, som barnet modtager, således at forældrenes egenbetaling bortfalder.

Tilskuddet vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau i medfør af dagtilbudslovens § 44. Optagelse af et barn i et 30 timers dagtilbud som følge af behov for sprogstimulering skal ikke medregnes ved tildeling af et eventuelt søskendetilskud.

Til § 8

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af § 8, nr. 2.

Til nr. 2

Efter gældende regler i § 1 fastsætter loven ansvaret for organiseringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen m.v. efter bl.a. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og den beskæftigelsesrettede del af integrationsindsatsen efter integrationsloven.

Efter gældende regler i § 5 skal kommunalbestyrelsen som udgangspunkt sørge for, at et jobcenter som en særskilt del af kommunens forvaltning udfører den kommunale beskæftigelsesindsats. Efter § 6 kan kommunalbestyrelsen dog beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler i visse sager, fx i forbindelse med indsats for aktivitetsparate ledige, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Hvis den koordinerende sagsbehandler er fra en anden enhed end jobcenteret, kan pågældende dog ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.

Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at jobcenteret eller en anden forvaltning i kommunen skal være ansvarlig for at koordinere integrationsindsatsen for en udlænding. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 19, hvorefter det i integrationslovens § 19 a foreslås, at kommunalbestyrelsen til varetagelse af en sammenhængende integrationsindsats for flygtninge og familiesammenførte udlændinge i hver enkelt sag skal fastsætte, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsindsatsen for udlændingen.

Hvis den koordinerende enhed er en anden end jobcenteret, foreslås det, at den ikke kan træffe afgørelser for så vidt angår den beskæftigelsesrettede del af integrationslovgivningen. Om den koordinerende forvaltnings funktion henvises til lovforslagets § 1, nr. 19 samt bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Efter gældende regler i § 7, stk. 1, varetager jobcenteret beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne. I indsatsen skal der være fokus på virksomhedsservice, herunder rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af nyansatte, der kommer fra ledighed, og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere.

Efter gældende regler i § 7, stk. 2, skal jobcenteret varetage virksomhedskontakten i samarbejde mellem kommuner på tværs af kommunegrænser. Bestemmelsen blev indført som led i implementeringen af beskæftigelsesreformen med ikrafttræden den 1. januar 2015. Formålet med bestemmelsen er at understøtte, at jobcentrene hurtigt følger op på virksomhedernes behov for hjælp til rekruttering. Bl.a. skal jobcentrene se ud over egne kommunegrænser og samarbejde med de øvrige kommuner, når de får kendskab til virksomheder med behov for arbejdskraft.

Der foreslås indsat et stk. 3, hvorefter jobcenteret skal sikre, at virksomhedsservicen koordineres på tværs af kommunegrænser, hvis en virksomhed henvender sig med ønske om at rekruttere til ordinær eller støttet beskæftigelse. Forpligtigelsen gælder også, hvis en virksomhed med aktiviteter i flere kommuner henvender sig direkte til jobcenteret eller gennem det nationale kontaktpunkt, Jobservice Danmark, med et ønske om at rekruttere til ordinær eller støttet beskæftigelse.

Støttet beskæftigelse kan fx. være ansættelse med løntilskud, fleksjob, jobrotationsvikar, voksenlærling eller virksomhedspraktik.

Forslaget omfatter rekruttering af alle typer ledige og ikke kun flygtninge og familiesammenførte udlændinge.

Jobcentrenes forpligtelse til at sikre, at virksomhedsservicen koordineres på tværs af kommunegrænser skal gælde i de situationer, hvor virksomhedens behov rækker ud over kommunegrænsen eller i situationer, hvor jobcenteret ikke kan finde en egnet kandidat til virksomhedens behov blandt kommunens ledige.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil udarbejde en vejledning til kommunerne om god virksomhedsservice.

Til § 9

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 56 a i lov om individuel boligstøtte kan der ydes lån til beboerindskud til tre eller flere personer i kollektive bofællesskaber. Det er en betingelse for udbetaling af lån til betaling af beboerindskud, at det kollektive bofællesskab opfylder betingelserne i §§ 24 b og 24 h.

Efter § 56, stk. 2, i boligstøtteloven ydes lån til betaling af beboerindskud i enkeltværelser til boligtagere, hvis husstandsindkomst tillagt eventuel supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, ved indflytningen ikke overstiger et beløb svarende til den pension, som tilkommer en enlig pensionist i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om social pension med tillæg af 5 pct. Er der børn i husstanden, forhøjes beløbet med 29.400 kr. for hvert barn til og med fire børn, jf. § 56, stk. 1, 2. pkt.

Efter § 75, stk. 3, i boligstøtteloven stiller staten 2/3 til rådighed for kommunerne af de udlånsmidler, som er fornødne til lån vedrørende pligtmæssige lån til beboere i kollektive bofællesskaber efter § 56 a. Af de renter og afdrag, som indbetales til kommunen fra låntageren, beholder kommunen 1/3, mens 2/3 indbetales til staten.

Det foreslås, at lån efter reglerne i § 56, stk. 2, uanset stk. 1 og 3-4, ydes til to personer, der bor i kollektive bofællesskaber i medfør af § 3, stk. 4-6, i lov om almene boliger m.v. Lån ydes til betaling af den enkelte lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet.

Forslaget indebærer, at reglerne om udbetaling og afregning af beboerindskudslån mv. finder tilsvarende anvendelse for lån til betaling af beboerindskud til beboere i kollektive bofællesskaber med to personer.

Når en bofællesskabsdeltager fraflytter den fælles lejlighed, vil der være tale om lejeforholdets ophør for den enkelte bofællesskabsdeltager, hvorved beboerindskudslånet forfalder.

Det er som udgangspunkt alene den fraflyttende bofællesskabsdeltagers beboerindskudslån, der forfalder, i det omfang kommunen fortsat vurderer, at der fortsat vil være tale om et kollektivt bofællesskab.

Forslaget indebærer endvidere, at de nye bofællesskaber omfattes af bestemmelsen om, at staten stiller 2/3 til rådighed for kommunerne af de udlånsmidler, som er fornødne til lån vedrørende pligtmæssige lån til beboere i kollektive bofællesskaber. Af de renter og afdrag, som indbetales til kommunen fra låntageren, beholder kommunen 1/3, mens 2/3 indbetales til staten.

Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringen af § 3 lov om almene boliger m.v. i dette lovforslag. Der henvises til afsnit 3.3.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 10

Til nr. 1

Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 1. pkt., får en udlænding, der opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser eller udsendes.

Når en asylansøger får meddelt opholdstilladelse som flygtning, overgives udlændingen til integration i kommunerne. I dag overgår ansvaret for en anerkendt flygtning til kommunen som alt overvejende hovedregel den 1. i en måned, medmindre der konkret aftales en tidligere overtagelsesdato.

I dag dækkes udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser af Udlændingestyrelsen ligeledes til og med udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for afgørelsen om visitering af udlændingen, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 2. pkt.

Som led i bestræbelserne på at skabe bedre rammer for kommunernes modtagelse og boligplacering af flygtninge foreslås det at ændre datoen for, hvornår ansvaret for nye flygtninge overgår til kommunerne til den førstkommende hverdag i de måneder, hvor den 1. falder i en weekend eller på en helligdag.

Som en konsekvens heraf ændres udlændingelovens § 42 a, stk. 1, således at en udlænding, der er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1-3, § 9 b, § 9 c eller § 9 e, får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens § 4, stk. 2.

Til § 11

Til nr. 1

Af den gældende § 8 a, stk. 1, fremgår, at en person, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse eller kontanthjælp, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som jobparat, ved første henvendelse til kommunen om hjælp skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk. 1.

Med forslaget til nyaffattelse af integrationslovens § 26 a, bliver stk. 1 herefter stk. 2.

Der skal således foretages en konsekvensændring af § 8 a, stk. 1, således, at der henvises til integrationslovens § 26 a, stk. 2, hvor reglerne for tilmelding som jobparat fremgår. Reglerne svarer til de gældende regler, således at en jobparat integrationsydelsesmodtager i lighed med i dag, skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret ved den første henvendelse til kommunen, og kommunen skal sørge for, at det sker.

Der henvises til bemærkningerne i § 1, nr. 36.

Til nr. 2

Af den gældende regel i § 8 a, stk. 2, fremgår, at en person, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som åbenlyst uddannelsesparat, senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk. 1.

En person, som er omfattet af integrationsloven kan imidlertid alene visiteres som jobparat eller aktivitetsparat, jf. regler fastsat i medfør af § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Reglerne fremgår af § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er således en fejl, at der henvises til integrationslovens § 26 a, stk. 1, i § 8 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås på denne baggrund, at henvisningen til integrationslovens § 26 a, stk. 1, udgår af § 8 a, stk. 2.

Til nr. 3

Efter den gældende § 8 a, stk. 3, skal en person, herunder en integrationsydelsesmodtager, som er omfattet af et integrationsprogram, løbende tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 a, stk. 1.

Det fremgår af integrationslovens § 26 a, stk. 1, at personen hver 7. dag skal tjekke sine jobforslag. Regler, der er fastsat i medfør af § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for udlændingens tilmelding og afmelding.

Efter de gældende regler i integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kravet om, at udlændingen løbende skal tjekke sine jobforslag, ikke fraviges.

Med forslaget til nyaffattelse af integrationslovens § 26 a skal henvisningen til integrationslovens § 26 a, stk. 1, konsekvensændres, således, at der henvises til integrationslovens § 26 a, stk. 2. Den foreslåede ændring af henvisningen til integrationslovens § 26 a, stk. 2, svarer til de gældende regler.

Samtidig bliver der med forslaget til ændring af integrationslovens § 26 a, indsat et nyt stk. 6, hvorefter udlændinge, som er visiteret som jobparate, kan undtages fra kravet om, at de skal tjekke deres jobopslag og dermed bekræfte deres tilmelding som arbejdssøgende på Jobnet, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde dette krav.

Det foreslås, at denne undtagelse fra kravet om, at udlændingen skal tjekke sine jobforslag, kommer til at fremgå direkte af § 8 a, stk. 3, således at der henvises til integrationslovens § 26 a, stk. 6.

Der henvises til bemærkningerne i § 1, nr. 36.

Til nr. 4

Efter den gældende regel i § 13, stk. 13, finder reglerne i § 13, stk. 1, 2. og 3. pkt. og stk. 3-10 tilsvarende anvendelse for personer, der modtager integrationsydelse og er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter § 16 a i integrationsloven.

Det er efter § 13, stk. 1, 2. og 3. pkt., en betingelse for at få uddannelseshjælp efter § 11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.

En person, som er omfattet af integrationsloven, kan alene visiteres som jobparat eller aktivitetsparat, jf. regler fastsat i medfør af § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Reglerne er fastsat i § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås derfor, at § 13, stk. 13, konsekvensrettes, således at henvisningen til integrationslovens § 16 a, udgår, således at der i forhold til integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsloven, ikke sker henvisning til rådighedsreglerne for personer, der modtager uddannelseshjælp, det vil sige er under 30 år, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Personer, der modtager integrationsydelse, og som er omfattet af integrationsloven, skal således opfylde samme rådighedsbetingelser som kontanthjælpsmodtagere. Der henvises til bemærkningerne til § 11, nr. 5.

Til nr. 5

Af den gældende § 13, stk. 14, fremgår, at for personer, der modtager integrationsydelse, men som ikke er omfattet af stk. 13, finder stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 4, 5 og 7-10 tilsvarende anvendelse.

Den nedenstående gennemgang af de gældende regler finder således tilsvarende anvendelse for integrationsydelsesmodtagere.

Efter de gældende regler i § 13, stk. 1, 1. og 3. pkt., er det er en betingelse for at få kontanthjælp efter § 11, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.

Efter § 13, stk. 2, har kommunen pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen

1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,

3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

4) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,

5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller

7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Kommunen har efter § 13, stk. 4, pligt til at vurdere, om en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skal deltage i dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant.

Af § 13, stk. 5, fremgår, at det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i de enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven. Har ansøgeren om kontanthjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at få kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for det, medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.

Det fremgår af § 13, stk. 7, at hvis ansøgeren eller dennes ægtefælle ønsker at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har de dog ikke pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 5, hvis

1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,

2) den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,

7) den pågældende har ret til ferie efter stk. 11 og 12,

8) den pågældende aftjener værnepligt,

9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller

10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Af § 13, stk. 8, 1. pkt., fremgår, at hvis ansøgeren ønsker at modtage eller modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 7 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Af § 13, stk. 8, 2. pkt., fremgår, at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens eller modtagerens ægtefælle.

Reglerne i § 13, stk. 1-6, gælder efter § 13, stk. 9, ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.

Af § 13, stk. 10 fremgår, at en person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-6. I så fald bliver hjælpen til parret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 4, og § 34, stk. 3.

Efter den gældende regel i § 13, stk. 14, er modtagere af integrationsydelse, som er omfattet af integrationsloven, og som ikke har fået et uddannelsespålæg efter integrationslovens § 16 a, omfattet af rådighedsreglerne for modtagere af kontanthjælp, dvs. at de skal udnytte deres arbejdsmuligheder aktivt.

En person, som er omfattet af integrationsloven kan alene visiteres som jobparat eller aktivitetsparat, jf. regler fastsat i medfør af § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Reglerne er fastsat i § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås derfor, at det kommer til at fremgå af § 13, stk. 14, at personer, som er omfattet af integrationsloven, og som modtager integrationsydelse, er omfattet af stk. 14, uanset om de har fået et uddannelsespålæg efter integrationslovens § 16 a eller ej.

De gældende regler i § 13, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 4, 5 og 7-10, finder derfor anvendelse for denne persongruppe.

Der henvises til bemærkningerne i § 1, nr. 36.

Til nr. 6 og 7

Efter de gældende regler skal en integrationsydelsesmodtager, der er visiteret som jobparat og omfattet af integrationsloven lægge sit cv på jobnet, jf. integrationsloven § 26 a, stk. 2. Det fremgår af integrationslovens § 26 a, stk. 2, at udlændingen hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret skal lægge en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde ind i Beskæftigelsesministeriets database Jobnet. Udlændingen skal endvidere angive mindst et beskæftigelsesmål.

Det fremgår af § 13 a, stk. 2, at en person, som modtager integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparat, hurtigst muligt efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret skal sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde ind i Jobnet efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 a, stk. 2. Personen skal herefter vedligeholde sin beskrivelse (cv) efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 a, stk. 2.

Efter forslaget til nyaffattelse af integrationslovens § 26 a, stk. 3, skal udlændingen løbende opdatere sine oplysninger (cv) i Jobnet. Hvis der allerede ligger oplysninger som nævnt ovenfor fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende.

Efter de gældende regler i integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kravet om, at udlændingen skal lægge sit cv i Jobnet og løbende opdatere dette ikke fraviges.

Med forslaget til nyaffattelsen af integrationslovens § 26 a skal henvisningen til integrationslovens § 26 a, stk. 2, konsekvensændres, således, at der i § 13 a, stk. 2, 1.pkt., henvises til integrationslovens § 26 a, stk. 3. Den foreslåede rykning af integrationslovens § 26 a, stk. 2, til integrationslovens § 26 a, stk. 3, svarer til de gældende regler.

Det foreslås samtidig, at § 13 a, stk. 2, 2. pkt. ændres, således at der henvises til integrationslovens § 26 a, stk. 4, i forhold til opdatering af cv.

Samtidig bliver der med forslaget til ændring af integrationslovens § 26 a, indsat et nyt stk. 6, hvorefter udlændinge, som er visiteret som jobparate, kan undtages fra kravet om, at de skal lægge deres cv i Jobnet, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde dette krav.

Det foreslås, at denne undtagelse fra kravet om at udlændingen skal tjekke sine jobforslag, kommer til at fremgå direkte af § 13 a, stk. 2, 1. og 2. pkt., således at der henvises til undtagelsesmuligheden i integrationslovens § 26 a, stk. 6.

Der henvises til bemærkningerne i § 1, nr. 36.

Til nr. 8

Med nyaffattelsen af integrationslovens § 26 a, stk. 1, foreslås der regler om, at jobparate integrationsydelsesmodtagere skal være aktivt jobsøgende. Udlændingen skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder, den pågældende skal søge job. Udlændingen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

Dette svarer til de gældende regler i § 13 a, stk. 4, hvor det fremgår, at en person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, og som modtager hjælp efter § 11, skal være aktivt jobsøgende. Personen skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder den pågældende skal søge job. Personen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

Det foreslås, at der indsættes et nyt 4. pkt. i § 13 a, stk. 4, som henviser til integrationslovens § 26 a, stk. 1, således at det klart fremgår, at jobparate integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsloven, i lighed med jobparate integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsloven, og jobparate kontanthjælpsmodtagere skal være aktivt jobsøgende, herunder overholde aftaler om jobsøgning, som er indgået med kommunen og løbende registrere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

Efter gældende regler i integrationsloven og lov om aktiv socialpolitik har det ikke været muligt at undtage jobparate modtagere af hjælp fra løbende at registrere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. Med forslaget til nyaffattelse af integrationslovens § 26 a, hvor der indsættes et nyt stk. 6, kan en jobparat modtager af integrationsydelse, som er omfattet af integrationsloven, undtages fra at registrere alle sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. Samtidig er der i forslaget til den nyaffattede § 26, stk. 3, i integrationsloven indsat regler for, hvordan en integrationsydelsesmodtager, der er undtaget fra kravet om at registrere sin jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, i stedet skal dokumentere sin aktive arbejdssøgning.

Det foreslås i konsekvens heraf, at der indsættes et nyt 5. pkt. i § 13 a, stk. 4, hvor der henvises til de nyaffattede regler i integrationslovens § 26, stk. 3, og § 26 a, stk.6, således at det fremgår af § 13 a, stk. 4, at personer kan undtages fra at registrere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog, hvis de ikke har de sproglige og it-mæssige forudsætninger for at leve op til kravene samt, at personen i stedet efter aftale med jobcenteret skal dokumentere sin aktive arbejdssøgning. Dette kan fx ske ved at få arbejdsgiveren til at dokumentere, at personen har søgt arbejde hos arbejdsgiveren eller ved kopi af sendte ansøgninger. Det kan også være i form af, at det dokumenteres på integrationsydelsesmodtagerens sag, at den pågældende i samarbejde med en jobkonsulent har søgt arbejde.

Til nr. 9

Af de gældende regler i § 30, stk. 2, fremgår, at når hjælpen til en gift person beregnes efter § 26, stk. 2, trækker kommunen kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger beløbet i henholdsvis § 25, stk. 2, nr. 1 eller 2, afhængigt af om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke.

Frem til 31. december 2015 var henvisningen i § 30, stk. 2, til lovens § 26, stk. 3, der fastsætter, at hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11, og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter dagtilbudslovens § 86, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte tilskud.

På grund af en lovteknisk fejl blev bestemmelsen pr. 1. januar 2016 ændret, så henvisningen i stedet blev til § 26, stk. 2.

Baggrunden for fejlen var, at man ved fremsættelsen af lov nr. 1000 af 30. august 2015, hvori der blev foretaget en konsekvensændring, der trådte i kraft 1. september 2015, således at der i § 30, stk. 2, henvistes til § 26, stk. 3, ikke var opmærksom på, at der ved lov nr. 53 af 27. januar 2015 var foretaget en ændring, hvorefter der i § 30, stk. 2, henvises til § 26, stk. 2, og at denne ændring først skulle træde i kraft den 1. januar 2016.

Det foreslås, at fejlen rettes, således, at henvisningen i § 30, stk. 2, ændres til § 26, stk. 3. Det foreslås videre, at rettelsen får virkning fra 1. januar 2016, jf. forslaget til § 12, stk. 6.

Til nr. 10

Af den gældende § 37, stk. 3, 1. pkt., fremgår, at hvis en åbenlyst uddannelsesparat integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager eller en jobparat integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager af jobcenteret har fået mulighed for digitalt via Jobnet selv at booke jobsamtaler, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles personens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcenteret, og reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra disse samtaler. Det fremgår af 2. pkt., at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler efter integrationsloven for integrationsydelsesmodtagere, som alene har ledighed som problem, og som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.

Af § 37, stk. 1, fremgår, at hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller en individuel samtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Forslaget til ændring af § 37, stk. 3, er alene en konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af integrationslovens § 17, hvor det fremgår af stk. 2, at en udlænding skal visiteres som jobparat eller aktivitetsparat. Efter de gældende regler i integrationsloven blev integrationsydelsesmodtagere defineret som alene at have ledighed som problem eller som at have andre problemer end ledighed.

Det foreslås derfor at konsekvensændre § 37, stk. 3, 2. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, således at det af bestemmelsen kommer til at fremgå, at § 37, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for jobparate integrationsydelsesmodtagere, omfattet af integrationsloven, når det skal vurderes, om de skal have en sanktion for udeblivelse fra en jobsamtale, som de selv har booket.

Til nr. 11

Det fremgår af den gældende § 39, nr. 8 og 9, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgning, jf. § 13 a, stk. 4, 2. pkt., eller uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat, jf. § 13 a, stk. 4, 3. pkt.

Det fremgår af § 13 a, stk. 4, at jobparate integrationsydelsesmodtagere og kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp, som skal stå til rådighed ved aktivt at søge job, skal overholde de aftaler, der er indgået med kommunen om, hvordan og indenfor hvilke områder, personen skal søge job. Personen skal i den forbindelse overholde de aftaler, der fremgår af »Min side« på Jobnet og skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på »Min side« på Jobnet.

Den jobparate modtager af integrationsydelse eller kontanthjælp skal mødes med krav om en intensiv jobsøgningsindsats. Den jobparate integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager skal sørge for at søge job indenfor et bredt ansættelsesområde. Jobsøgningen skal samtidig være intensiv og realistisk, og jobsøgningen skal dokumenteres i jobloggen på »Min side« på Jobnet.

Den jobparate modtager af integrationsydelse eller kontanthjælp skal aktivt søge job på den måde, som er normalt for området. Jobcenteret skal løbende følge op på jobsøgning med udgangspunkt i jobloggen på »Min side« på Jobnet, herunder at den enkelte jobparate integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager søger tilstrækkelig bredt, intensivt og realistisk.

Hvis jobcenteret vurderer, at den jobparate modtager af integrationsydelse eller kontanthjælp ikke har søgt job i tilstrækkeligt omfang, kan jobcenteret stille krav til den enkelte om jobsøgningen og gennem klare aftaler sikre, at den enkelte reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Aftalen mellem den jobparate modtager af integrationsydelse eller kontanthjælp og jobcenteret skal fremgå af »Min side« på Jobnet.

En person, som er jobparat, kan få en punktsanktion, hvis den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende ved at overholde den aftale om jobsøgning, der fremgår af »Min side« på Jobnet, medmindre den pågældende har en rimelig grund til ikke at være aktivt arbejdssøgende. Pligten til at overholde aftaler om jobsøgning følger af § 13 a, stk. 4, 2. pkt.

Der skal således være indgået en konkret aftale mellem den jobparate ydelsesmodtager og jobcenteret, hvor der kan ses, hvilken måde, personen skal søge job på, herunder om det skal være skriftligt, mundtligt eller ved fremmøde samt inden for hvilken brancher, der skal søges. Der vil samtidigt kunne gives en frist for, hvornår de forskellige aktiviteter skal ske.

Hvis den jobparate integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager ikke har foretaget registreringer i jobloggen inden for den frist, som kommunen har givet vedkommende, jf. § 13 a, stk. 4, 3. pkt., gives der ligeledes en punktsanktion, medmindre den pågældende har en rimelig grund til ikke at være aktivt arbejdssøgende.

I denne situation behøver der ikke været indgået en aftale om jobsøgning mellem den jobparate ydelsesmodtager og jobcenteret, men jobcenteret kan have konstateret, at personen slet ikke har anvendt jobloggen, og har derefter givet personen en frist for at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet. Sanktionen anvendes i de tilfælde, hvor jobcenteret har oplysninger om, at personen har søgt jobs, men hvor jobsøgningsaktiviteterne ikke er registreret i jobloggen.

Forslaget til ændringen af § 39, nr. 8, sker på baggrund af forslaget i integrationsloven til nyt § 26, stk. 3, hvor det fremgår, hvordan en integrationsydelsesmodtager, som er omfattet af integrationslovens skal dokumentere sin aktive jobsøgning, når personen er undtaget fra kravet om at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

Det kan f.eks. ske ved at arbejdsgiveren dokumenterer, at den pågældende har søgt job eller ved at indsende kopi af ansøgninger til jobcenteret. Det kan også dokumenteres ved, at det fremgår af personens personsag, at udlændingen sammen med en jobkonsulent har søgt job hos en arbejdsgiver.

Efter forslaget til ændringen af § 39, nr. 8, kan en person, der uden rimelig grund ikke har overholdt den aftale med jobcenteret om, hvordan den jobsøgningsaktiviteterne skal dokumenteres, i lighed med, hvad der i dag gælder for registrering i jobloggen, få en punktsanktion, svarende til 3 dagssatser.

Der henvises til bemærkningerne i § 1, nr. 36.

Til nr. 12

Efter den gældende § 110, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at der gennemføres forsøgsordninger, hvorefter udsatte integrationsydelses- og kontanthjælpsmodtagere kan få lempeligere fradrag i hjælpen for arbejdsindtægter. Ministeren kan fastsætte regler om, at det lempeligere fradrag for en udsat person efter 1. pkt. bevares ved beregningen af hjælp til et ægtepar efter § 30, stk. 1, jf. § 31, stk. 1.

Ved en fejl blev der i forbindelse med lov nr. 294 af 22. marts 2016, ikke i § 110, stk. 2, indsat en henvisning til, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte regler om et forhøjet timefradrag ved ordinært arbejde til udsatte integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtagere samt til, at der kan fastsættes regler om, hvordan det forhøjede timefradrag skal indgå i beregningen af hjælp til ægtefæller efter §§ 30 og 31.

Det foreslås derfor, at § 110, stk. 2, ændres, således at reglerne om et lempeligere fradrag samt om beregningen af det lempeligere fradrags betydning for ægtefælleberegningen fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Til § 12

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2-6.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 14 og 36, træder i kraft den 1. oktober 2016.

Ændringen vedrører de foreslåede bestemmelser i integrationslovens § 26 a, stk. 6, som giver kommunerne mulighed for midlertidigt at undtage en jobparat udlænding fra kravet om hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag, fra kravet om registrering i joblog på Min Side på Jobnet og fra kravet om at lægge et CV på Jobnet, i de tilfælde, hvor udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til at anvende de digitale løsninger i Jobnet. Samtidig foreslås det, at § 11, nr. 1-8 og 10-12, også træder i kraft den 1. oktober 2016, da ændringerne er en konsekvens af § 1, nr. 14 og 36. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er fastsat, således at den it-mæssige understøttelse af ændringerne kan være på plads ved ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 39, træder i kraft den 1. januar 2017.

Det indebærer, at omlægningen af resultattilskuddene efter integrationslovens § 45, stk. 8, får virkning for alle, der på ikrafttrædelsestidspunktet og fremover opfylder de nærmere betingelser for at yde et resultattilskud. Der kan dog ikke hjemtages resultattilskud efter de nye regler, hvis der inden ikrafttrædelsestidspunktet allerede er hjemtaget resultattilskud efter de hidtil gældende regler.

Det foreslås i stk. 4, at udlændinge-, integrations- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 21. Ændringen vedrører den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 20 a, som giver kommunerne mulighed for at føre en udlændings integrationskontrakt digitalt ved at bruge Min Plan på Jobnet. Baggrunden for forslaget om, at bestemmelsen sættes i kraft efter bemyndigelse, er, at it-understøttelsen først vil være på plads efter lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 5, at lovens § 7, nr. 7, 9, 11 og 13 træder i kraft den 1. juli 2018. Dette indebærer, at ændringerne ved foreslåede § 7, nr. 3-6, 8, 10 og 12, alene vil være gældende i perioden indtil den 1. juli 2018.

Fra og med den 1. juli 2018 vil reglerne i dagtilbudslovens § 11, stk. 4 og 5, om henholdsvis 15 og 30 timers sprogstimulering til tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud, på ny være gældende for alle tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud og har behov for sprogstimulering, herunder børn, der har fået opholdstilladelse efter de i forslaget anførte bestemmelser i udlændingeloven.

Med det foreslåede stk. 6 gives der mulighed for, at kommunalbestyrelsen for børn, der den 30. juni 2018 er optaget i tilbud om sprogunderstøttende aktiviteter i henhold til den foreslåede § 11, stk. 9, kan beslutte, at børnene indtil skolestart kan fortsætte i tilbuddet fremfor at overgå til et 15 eller 30 timers sprogstimuleringstilbud efter dagtilbudslovens § 11, stk. 4 eller 5, som affattet ved forslagets § 7, nr. 7.

Til § 13

Det foreslås i stk. 1, at lovens § 1 ikke finder anvendelse for udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for inden den 1. juli 2015. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf. dog stk. 2.

Det betyder, at alle udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for fra den 1. juli 2015 og senere er omfattet af loven, således at de bliver omfattet af de foreslåede nye regler om et styrket integrationsprogram.

Det indebærer, at disse udlændinge bliver omfattet at det nye integrationsprogram, herunder de foreslåede nye regler om en intensiveret og kontinuerlig virksomhedsrettet indsats i det første år af integrationsprogrammet samt af mulighederne for at forlænge integrationsprogrammet i op til 5 år.

Det foreslås i stk. 2, at for udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for i perioden den 1. juli 2013 til den 30. juni 2015 og som ikke har afsluttet integrationsprogrammet efter integrationslovens § 16, finder lovens § 1, nr. 12, om integrationsprogrammets længde, anvendelse.

Det indebærer, at en udlænding, der på ikrafttrædelsestidspunktet deltager i integrationsprogrammet efter § 16 på fx andet eller tredje år, omfattes af den foreslåede regel i § 16, stk. 7, 2. pkt., om, at kommunalbestyrelsen skal forlænge integrationsprogrammet i op til 5 år, hvis udlændingen ikke har opnået de opstillede beskæftigelses- og uddannelsesmål.

Indholdet af integrationsprogrammet skal i forlængelsesperioden for denne gruppe følge de foreslåede nye regler for integrationsprogrammet, herunder reglerne om visitation som jobparat eller aktivitetsparat og mulighederne for at undtage jobparate udlændinge fra nogle af kravene til anvendelse af Jobnet.

For denne gruppe gennemføres visitationen som jobparat eller aktivitetsparat efter den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 17, stk. 2, i forbindelse med den førstkommende opfølgning på integrationskontrakten, jf. integrationslovens § 20. Hensigten hermed er at undgå, at kommunen skal gennemgå alle sager for denne gruppe i forbindelse med lovens ikrafttræden. I stedet kan fastlæggelse af indsatsen i forlængelsesperioden gennemføres i forbindelse med den opfølgning på integrationsindsatsen, som kommunen allerede er forpligtet til.

Loven finder således ikke anvendelse for udlændinge, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, har afsluttet det 3-årige integrationsprogram. Det betyder, at en udlænding, som har afsluttet det 3-årige integrationsprogram inden den 1. juli 2016 og ikke har opnået ordinær beskæftigelse, som hidtil omfattes af den ordinære beskæftigelsesindsats, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i stk. 3, at integrationslovens § 16, stk. 6, og § 17, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11 og 15, ikke finder anvendelse for en udlænding, hvor integrationsprogrammet efter § 16 er påbegyndt, og der er indgået en integrationskontrakt, jf. integrationslovens § 19, inden den 1. juli 2016.

Det indebærer, at reglen om et tidligt virksomhedsrettet tilbud, jf. den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 16, stk. 6, og reglen om, at nyankomne udlændinge skal mødes som jobparate, jf. den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 17, stk. 1, ikke finder anvendelse. For denne gruppe finder reglen om, at kommunalbestyrelsen 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for udlændingen skal visitere den pågældende som enten jobparat eller aktivitetsparat, jf. den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 17, stk. 2, anvendelse. Er der ved lovens ikrafttræden gået mere end 3 måneder siden kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, gennemføres visitationen efter den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2, i stedet i forbindelse med den førstkommende opfølgning på integrationskontrakten, jf. integrationslovens § 20. Hensigten hermed er at undgå, at kommunen skal gennemgå alle sager for denne gruppe i forbindelse med lovens ikrafttræden. I stedet kan omlægningen af indsatsen gennemføres ved den førstkommende opfølgning på integrationsindsatsen.

Herefter finder de nye regler om en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats, jf. den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 17 a, anvendelse.

Det foreslås i stk. 4, at ændringen i § 11, nr. 9, der er en rettelse af en lovteknisk fejl, jf. bemærkningerne til bestemmelsen, får virkning fra den 1. januar 2016, således at henvisningen i lov om aktiv socialpolitik § 30, stk. 2, til lovens § 26, stk. 3, er gældende uafbrudt fra 1. september 2015, således som det var forudsat ved vedtagelsen af lov nr. 1000 af 30. august 2015.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov