Betænkning afgivet af
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 27. maj
2016
1. Ændringsforslag
Udlændinge-, integrations- og
boligministeren har stillet 9 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. maj 2016
og var til 1. behandling den 10. maj 2016. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Udlændinge-,
Integrations- og Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
udlændinge-, integrations- og boligministeren sendte den 6.
april 2016 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 129.
Den 6. maj 2016 sendte udlændinge-, integrations- og
boligministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
Dansk Selskab for Indvandrersundhed,
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
og
Jyderup Højskole.
Udlændinge-, integrations- og
boligministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Dansk Selskab for
Indvandrersundhed og Jyderup Højskole mundtligt over for
udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 21
spørgsmål til udlændinge-, integrations- og
boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret
med undtagelse af spørgsmål nr. 5 og 21, som forventes
besvaret inden 2. behandling.
3. Indstillinger
Et mindretal i
udvalget (DF, LA, ALT, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (S, V og KF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Et tredje
mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil redegøre for sin stilling til de stillede
ændringsforslag ved 2. behandling.
4. Politiske bemærkninger
Liberal Alliances, Alternativets, Radikale
Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget
bemærker, at partierne ikke kan stemme for lovforslaget, som
det foreligger ved betænkningsafgivelsen. Det er velkendt, at
partierne ønsker, at det også fremover skal være
muligt at benytte højskoleophold som et led i
integrationsprogrammet, og at det således også fremover
skal være muligt at tilbyde højskoleophold som hidtil.
Dette har partierne givet udtryk for allerede under
høringsperioden og igen under 1. behandling af forslaget den
10. maj 2016. Partierne afventer fortsat ministerens eventuelle
indrømmelse og ændringsforslag herom. På den
baggrund kan partierne ikke støtte lovforslaget i den
nuværende form. Partierne ønsker, at lovforslaget
efter 2. behandling henvises til fornyet udvalgsbehandling.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har
noteret, at lovforslaget har til formål at udmønte
hovedparten af de dele af aftalen »Bedre rammer for at
modtage og integrere flygtninge«, som regeringen har
indgået med KL, og de dele af »Trepartsaftale om
arbejdsmarkedsintegration«, som regeringen har indgået
med arbejdsmarkedets parter, som kræver lovændringer.
Lovforslaget understøtter ikke DF's politik.
DF mener derimod, at hele systemet lige fra
modtagelse af flygtninge hen over indkvartering, uddannelse,
arbejde og sprogundervisning og til praktiske gøremål
bør bygges op omkring, at flygtninge kun skal være i
Danmark i en begrænset periode. Al den information, som
tilgår flygtninge og deres familier, bør indeholde et
budskab om, at de allerede ved ankomsten skal være klar over,
at de er gæster, og at de derfor vil blive sendt ud af landet
igen. Det er det mål, politikerne, embedsværket og hele
systemet skal arbejde hen imod.
I forhold til de enkelte elementer i
lovforslaget mener DF ikke, at der er noget, som afgørende
ændrer ved status quo. Selv om det imod forventning skulle
lykkes at få alle disse flygtninge boligplaceret på en
fornuftig måde og i jobs, ændrer det ikke ved, at langt
størstedelen af disse mennesker ikke vil blive integreret.
De vil fastholde hjemlandets skikke, de vil fastholde den sociale
kontrol af deres piger, de vil stille krav om, at det danske
samfund skal rette ind efter deres religiøse og kulturelle
spilleregler. Derfor vil det gå, som det altid går. Det
går galt.
DF tager i øvrigt skarpt afstand
fra, at der i dette lovforslag er redegjort for, hvordan man kan
diskriminere imod danskere. Der er i loven og i
bemærkningerne hertil en beskrivelse af og et forslag til,
hvordan regeringen og Folketinget kan sætte egne borgere i
bageste række og de fremmede i forreste række. Det er
efter DF's opfattelse uanstændigt. Der er tale om, at
virksomhederne fremadrettet skal have økonomiske tilskud for
at ansætte flygtninge, hvilket uundgåeligt vil skubbe
arbejdsløse danskere endnu længere væk fra
arbejdsmarkedet.
Enhedslistens medlemmer af udvalget er
enige i, at det er vigtigt, at flygtninge integreres hurtigst
muligt, og at deltagelse på arbejdsmarkedet i form af
ordinær ansættelse er et vigtigt led heri. EL kan dog
ikke se, at dette lovforslag i særlig høj grad skulle
føre til, at flygtninge kommer i job på
sædvanlige overenskomstmæssige vilkår. Regeringen
er udelukkende optaget af at øge udbuddet af arbejdskraft,
men beskæftiger sig ikke med at øge
efterspørgslen efter arbejdskraft ved at skabe nogle flere
job, hvilket jo ellers ville give plads på arbejdsmarkedet
ikke bare til flygtninge, men til de mange arbejdsløse, vi
har i forvejen.
Det fremgår klart af lovforslaget, at
formålet først og fremmest er at øge den
såkaldt virksomhedsrettede indsats, der først og
fremmest er virksomhedspraktik, hvor flygtningene i op til 3
måneder kan fungere som gratis arbejdskraft, og hvor det ene
praktikforløb afløser hinanden. Der foreslås en
kraftig opstramning, idet der nu ikke må gå mere end 6
uger mellem hver praktik. Dette vil ikke føre til flere
ordinære arbejdspladser og ansættelsesforhold, men til,
at flygtningene fortrænger nogle af de mange
arbejdsløse, vi har i forvejen, og risikerer at blive
misbrugt til at presse lønningerne.
Det er også forventeligt, at den
»virksomhedsrettede indsats« vil føre til, at
flygtningene først og fremmest kommer i praktik i brancher,
hvor der er i forvejen er mange udlændinge - lagervirksomhed,
rengøring, hotel- og restauration - hvorfor der kan
sættes et stort spørgsmålstegn ved den
integrationsmæssige værdi.
Hertil kommer en række yderligere
klare forringelser af kvaliteten i forhold til
integrationsindsatsen over for flygtningene. Alle flygtninge er pr.
definition jobparate fra dag et, hvilket vil ramme flygtninge med
krigstraumer og sygdomme, der oven i købet risikerer
sanktioner i en forvejen alt for lille ydelse, hvis de ikke lever
op til rådighedskravene.
Af yderligere forringelser kan nævnes
slækkelse af kravet om sundhedstjek, at færre vil
få ret til transportgodtgørelse samt ringere
uddannelsesmuligheder. For at føje spot til skade
indføres et bonussystem, der favoriserer kommuner og
virksomheder, der kan få flygtninge i ordinære job. En
tilsvarende ordning gælder ikke for danske
arbejdsløse.
Alt i alt gavner lovforslaget ikke
integrationen. Det er ikke godt for integrationen at bruge
flygtningene som gratis eller billig arbejdskraft, og det er ikke
godt for integrationen at slække på kravene til
sundhedstjek, sprogundervisning, almen uddannelse og social- og
sundhedsmæssige indsatser.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af udlændinge-,
integrations- og boligministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):
1)
Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
16, stk. 1, ændres »stk. 8« til:
»stk. 9«.«
[Teknisk korrektion]
2)
Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer:
»02. I §
19, stk. 4, ændres »§ 16, stk. 8«
til: »§ 16, stk. 9«.«
[Teknisk korrektion]
Af udlændinge-,
integrations- og boligministeren, tiltrådt af udvalget:
3)
Efter nr. 18 indsættes som nyt nummer:
»03. I §
19, stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2. pkt.,
ændres »eller 8« til: »eller
9«.«
[Teknisk korrektion]
4) I
nr. 22 ændres i den indledende
tekst »§ 21« til: »§ 21, stk.
1,«.
[Teknisk korrektion]
5) Nr.
35 og 36 udgår, og istedet
indsættes:
»35. § 26 a med tilhørende overskrift
ophæves, og i stedet indsættes:
»Pligt til at udnytte sine
arbejdsmuligheder
§ 26. En udlænding, som
modtager integrationsydelse, har pligt til at udnytte sine
arbejdsmuligheder og tage imod tilbud som led i
integrationsprogrammet efter kapitel 4.
Stk. 2. En
jobparat udlænding skal udnytte sine arbejdsmuligheder efter
reglerne i § 26 a.
Stk. 3. Undtages
en jobparat udlænding, jf. § 26 a, stk. 6, fra kravet om
registrering af sin jobsøgning i joblog på Min Side
på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 1, fra kravet om hver
syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag, jf. § 26 a, stk.
2, eller fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden
for 3 uger og kravet om i den forbindelse at angive
beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. § 26 a,
stk. 3 og 4, skal jobcenteret og udlændingen aftale, hvordan
den pågældende i stedet skal dokumentere sine
jobsøgningsaktiviteter.
§ 26 a. En jobparat
udlænding skal være aktivt arbejdssøgende.
Udlændingen skal overholde de aftaler, der fremgår af
Min Side på Jobnet, og som er indgået med kommunen om,
hvordan og inden for hvilke fagområder den
pågældende skal søge job. Udlændingen skal
endvidere løbende registrere alle
jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
Stk. 2. En
jobparat udlænding, der har ansøgt om eller modtager
integrationsydelse, skal ved første henvendelse til kommunen
om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i
jobcenteret, og kommunen har pligt til at sikre dette.
Udlændingen skal mindst hver syvende dag tjekke sine
jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at
pågældende er arbejdssøgende. De regler, som
fastsættes i medfør af § 11, stk. 5, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse
for udlændingens tilmelding og afmelding som
arbejdssøgende.
Stk. 3.
Udlændingen skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter
tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret lægge en
beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse,
kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for
jobcenterets bistand til at finde arbejde ind i Jobnet.
Udlændingen skal endvidere angive mindst ét
beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan inden for fristen i
1. pkt. fastsætte, hvornår oplysningerne skal
være indlagt i Jobnet.
Stk. 4.
Udlændingen skal løbende opdatere sine oplysninger som
nævnt i stk. 3 i Jobnet. Foreligger der oplysninger som
nævnt i stk. 3 fra en tidligere tilmelding som
arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny
gøres tilgængelige i Jobnet, hvis udlændingen
igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende.
Stk. 5.
Jobcenteret skal i forbindelse med afholdelse af samtaler efter
§ 20, stk. 4, sikre, at de oplysninger, som udlændingen
har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.
Stk. 6.
Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet
om registrering af sin jobsøgning i joblog på Min Side
på Jobnet, jf. stk. 1, fra kravet om hver syvende dag at
skulle tjekke sine jobforslag, jf. stk. 2, eller fra kravet om at
lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i
den forbindelse at angive beskæftigelsesmål på
Jobnet, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og
it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige
til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal
sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i
stand til dette.
Stk. 7.
Udlændingen skal søge arbejde på den måde,
der er sædvanlig inden for det pågældende
område. Udlændingen skal endvidere søge ledige
job, når jobcenteret forlanger det.
Stk. 8.
Jobcenteret skal yde bistand, i forbindelse med at en
udlænding indlægger oplysninger i Jobnet, hvis den
pågældende anmoder herom.
Stk. 9. Staten
og kommunen har adgang til de oplysninger, som udlændingen
har indlagt i Jobnet.««
[Af lovtekniske årsager
nyaffattes integrationslovens §§ 26 og 26 a]
Til § 3
6) I
den under nr. 3 foreslåede
ændring af § 62, stk. 3, 1.
pkt., og stk. 4, ændres
»§ 51 a, stk. 4« til: »§ 51 a, stk.
5«.
[Konsekvensændring]
Til § 11
7)
Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
38, stk. 2, ændres »§ 26 a, stk. 1«
til: »§ 26 a, stk. 2«.«
[Konsekvensændring]
Til § 12
8) I
stk. 2 ændres »36«
til: »35«, og »10-12« til: »10, 01,
11 og 12«.
[Konsekvensændring]
Til § 13
9) I
stk. 2 indsættes efter
»§ 1, nr. 12,«: »14, 15, 17-21, 23, 24,
27-33 og 35-39, og § 11, nr. 1-8, 10, 01 og 11,«.
[Præcisering af
overgangsbestemmelsen, således det fremgår, hvilke
bestemmelser der finder anvendelse, hvis integrationsprogrammet
forlænges ud over 1 år]
Bemærkninger
Til nr. 1-3
Der er tale om tekniske korrektioner som
følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor der
indsættes et nyt stykke i integrationslovens § 16,
hvorved integrationslovens § 16, stk. 8, bliver § 16,
stk. 9.
Til nr. 4
Der er tale om en teknisk korrektion,
hvorved det præciseres, at den foreslåede ændring
foretages i integrationslovens § 21, stk. 1.
Til nr. 5
I lovforslaget som fremsat nyaffattes
integrationslovens § 26 a, stk. 1-3, og der indsættes
nye stk. 4-6. Herudover er indsat en rykningsklausul for de
gældende bestemmelser i § 26 a, stk. 4-6.
Af lovtekniske hensyn foreslås det,
at både integrationslovens § 26 og samtlige stykker i
§ 26 a nyaffattes. Der er således tale om en teknisk
korrektion i forhold til det fremsatte lovforslag.
Efter de gældende regler i lov om
aktiv socialpolitik har en udlænding, der modtager
integrationsydelse under integrationsprogrammet, pligt til at
stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. lovens §
13.
Herudover
opregner den gældende § 26 a i integrationsloven de
konkrete pligter, der angår rådighedsforpligtelsen for
en udlænding, der alene har ledighed som problem, og hvis
opfyldelse er en forudsætning for at modtage
kontanthjælp eller integrationsydelse, og hvordan Jobcenteret
skal være udlændingen behjælpelig ved
jobsøgning m.v.
En
udlænding har således ved første henvendelse til
kommunen pligt til at tilmelde sig som arbejdssøgende i
jobcenteret, og kommunen har pligt til at sikre dette. De regler,
som beskæftigelsesministeren i den generelle
beskæftigelsesindsats fastsætter om tilmelding,
jobsøgning og joblog m.v. og om afmelding som
arbejdssøgende, finder også anvendelse for
udlændingens tilmelding og afmelding som
arbejdssøgende. Det betyder bl.a., at modtagere af
kontanthjælp og integrationsydelse løbende skal
dokumentere alle deres jobsøgningsaktiviteter i deres joblog
på Min Side på Jobnet. Udlændingen skal endvidere
mindst hver syvende dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og
dermed bekræfte at være arbejdssøgende, jf.
§ 26 a, stk. 1.
Udlændingen har videre pligt til hurtigst muligt og senest
efter 3 uger at indlægge et fyldestgørende cv i Jobnet
og skal angive mindst et beskæftigelsesmål. Jobcenteret
kan fastsætte en frist for, hvornår oplysningerne skal
være lagt ind. Er der på Jobnet cv-oplysninger fra en
tidligere tilmelding som arbejdssøgende, skal disse straks
på ny gøres tilgængelige, hvis udlændingen
bliver tilmeldt som arbejdssøgende, jf. § 26 a, stk.
2.
Jobcenteret
skal senest 3 uger efter udlændingens tilmelding som
arbejdssøgende afholde en cv-samtale med udlændingen,
hvor det sikres, at de oplysninger, som udlændingen har
indlagt i Jobnet, er fyldestgørende. Under samtalen skal det
aftales, hvordan jobcenteret skal bistå udlændingen med
at finde arbejde, og udlændingen kan pålægges at
søge relevante ledige jobs, jf. § 26 a, stk. 3.
Udlændingen skal søge arbejde
på den måde, der er sædvanlig inden for det
pågældende område. Udlændingen skal
endvidere søge ledige job, når jobcenteret forlanger
det, jf. § 26 a, stk. 4.
Jobcenteret skal yde bistand, i forbindelse
med at en udlænding indlægger oplysninger i Jobnet,
hvis den pågældende anmoder herom, jf. § 26 a,
stk. 5.
Staten og kommunen har adgang til de
oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, jf. §
26 a, stk. 6.
Det foreslås, at pligterne for alle
udlændinge under integrationsprogrammet, som modtager
integrationsydelse, tydeliggøres ved at lade dem
fremgå af integrationsloven.
Den foreslåede § 26 angår
den grundlæggende pligt til at stå til rådighed
for arbejdsmarkedet, som en udlænding, der modtager
integrationsydelse under integrationsprogrammet, løbende
skal opfylde. En udlænding er således forpligtet til at
stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre der
foreligger forhold, der kan begrunde, at den pågældende
ikke har pligt hertil.
Det foreslås i § 26, stk. 1, at
en udlænding, som modtager integrationsydelse, har pligt til
at udnytte sine arbejdsmuligheder og tage imod tilbud som led i
integrationsprogrammet efter kapitel 4. Med forslaget
tydeliggøres det, at rådighedsforpligtelsen foruden en
pligt til at tage imod tilbud om arbejde også omfatter en
pligt til at tage imod tilbud som led i integrationsprogrammet.
Det foreslås i § 26, stk. 2, at
det desuden tydeliggøres i integrationsloven, at en jobparat
udlænding skal udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne
i § 26 a.
Det foreslås i § 26, stk. 3, at
det for jobparate udlændinge, som efter § 26 a, stk. 6,
undtages fra nogle af kravene til anvendelse af Jobnet grundet
manglende sproglige eller it-mæssige kompetencer, desuden
fastsættes, at jobcenteret skal aftale med udlændingen,
hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine
jobsøgningsaktiviteter. Det kan være i form af
dokumentation fra arbejdsgivere om, at udlændingen har
søgt job hos arbejdsgiveren, eller kopi af
ansøgningen. Dette kan f.eks. også være ved, at
det dokumenteres i journalen, at den pågældende sammen
med en jobkonsulent m.v. søger job aktivt.
Den
foreslåede § 26 a omfatter de konkrete pligter for en
udlænding, som er jobparat. Forslaget indebærer bl.a.
en sproglig tilpasning, som følge af at udlændinge,
som ikke har problemer ud over ledighed, fremover betegnes som
jobparate udlændinge, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.
Det foreslås i § 26 a, stk. 1,
at det kommer til at fremgå direkte af integrationsloven, at
jobparate udlændinge skal være aktivt
jobsøgende, herunder at udlændingen skal overholde de
aftaler, som er indgået med kommunen, om, hvordan og inden
for hvilke områder den pågældende skal
søge job. Samtidig foreslås det, at den jobparate
udlænding skal registrere alle sine
jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
Den jobparate udlænding skal
mødes med krav om en intensiv jobsøgningsindsats.
Jobparate udlændinge skal sørge for at søge job
inden for et bredt ansættelsesområde.
Jobsøgningen skal samtidig være intensiv og
realistisk, og jobsøgningen skal dokumenteres i jobloggen
på Min Side på Jobnet.
Den jobparate udlænding skal aktivt
søge job på den måde, som er normal for
området. Jobcenteret skal løbende følge op
på udlændingens jobsøgning med udgangspunkt i
jobloggen på Min Side på Jobnet, herunder om den
enkelte jobparate udlænding søger tilstrækkelig
bredt, intensivt og realistisk.
Hvis jobcenteret vurderer, at den jobparate
udlænding ikke har søgt job i tilstrækkeligt
omfang, kan jobcenteret stille krav til den enkelte om
jobsøgningen og gennem klare aftaler sikre, at den enkelte
reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Aftalen
mellem den jobparate udlænding og jobcenteret skal
fremgå af Min Side på Jobnet.
Kommunen kan altid iværksætte
et tilbud om virksomhedspraktik, hvis kommunen vurderer, at det er
relevant, herunder hvis der opstår tvivl om personens
rådighed.
§ 26 a,
stk. 2, svarer til de gældende regler i § 26 a, stk.
1.
§ 26 a,
stk. 3, svarer til de gældende regler i § 26 a, stk.
2.
Efter § 26 a, stk. 4, foreslås
det, at udlændingen løbende skal opdatere sine egne
oplysninger i Jobnet. Foreligger der oplysninger som nævnt i
stk. 2 (cv-oplysninger) fra en tidligere tilmelding som
arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny
gøres tilgængelige, hvis udlændingen igen bliver
tilmeldt som arbejdssøgende. Bestemmelsen svarer til
gældende regler.
Efter § 26 a, stk. 5, skal jobcenteret
i forbindelse med afholdelse af samtaler efter § 20, stk. 4,
sikre, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i
Jobnet, er fyldestgørende. Bestemmelsen svarer til
gældende regler.
Herudover
foreslås det i § 26 a, stk. 6, at jobcenteret kan
beslutte at undtage en udlænding fra kravet om registrering
af sin jobsøgning i joblog på Min Side på
Jobnet, jf. § 26 a, stk. 1, fra kravet om hver syvende dag at
skulle tjekke sine jobforslag, jf. § 26 a, stk. 2, og fra
kravet om at skulle lægge sit cv på Jobnet, jf. §
26 a, stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og
it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige
til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal
efter omstændighederne sørge for, at den
pågældende hurtigst muligt bliver i stand til
dette.
Forslaget har
til formål at sikre kommunerne mulighed for en fleksibel
anvendelse af Jobnet ud fra en konkret vurdering af den enkelte
udlændings forudsætninger, således at manglende
danskkundskaber og it-mæssige kompetencer, som kan
gøre det vanskeligt for udlændingen at anvende de
digitale løsninger i Jobnet, ikke kommer til at stå i
vejen for, at udlændingen vurderes jobparat og får en
jobrettet indsats.
§ 26 a,
stk. 7, svarer til de gældende regler i § 26 a, stk.
4.
§ 26 a,
stk. 8, svarer til de gældende regler i § 26 a, stk.
5.
§ 26 a,
stk. 9, svarer til de gældende regler i § 26 a, stk.
6.
Til nr. 6
Der er tale om en teknisk korrektion, idet
der i lovforslaget fejlagtigt henvises til § 51 a, stk. 4. Der
skal retteligt henvises til bestemmelsen i § 51 a, stk. 5.
Til nr. 7
Af den gældende § 38, stk. 2, i
lov om aktiv socialpolitik fremgår det, at hvis en person har
undladt at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed
bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende,
og som følge heraf er blevet afmeldt som
arbejdssøgende i henhold til regler efter integrationslovens
§ 26 a, stk. 1, skal kommunen træffe afgørelse
om, at der skal foretages fradrag i hjælpen for de dage, hvor
personen har været afmeldt.
Som følge af ændringen i
§ 1, nr. 36, skal henvisningen i § 38, stk. 2, til
integrationslovens § 26 a, stk. 1, ændres til § 26
a, stk. 2. Der er alene tale om en konsekvensændring.
Til nr. 8
Der er tale om en konsekvensændring
som følge af ændringen til § 11, hvor der
indsættes et nyt nummer.
Til nr. 9
I lovforslaget som fremsat er det
anført i § 13, stk. 2, at lovens § 1, nr. 12, om
integrationsprogrammets længde finder anvendelse for
udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for i
perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2015, og som ikke
har afsluttet integrationsprogrammet efter integrationslovens
§ 16. Det indebærer, at en udlænding, der på
ikrafttrædelsestidspunktet deltager i integrationsprogrammet
efter § 16 på f.eks. andet eller tredje år,
omfattes af den foreslåede regel i § 16, stk. 7, 2.
pkt., om, at kommunalbestyrelsen skal forlænge
integrationsprogrammet i op til 5 år, hvis udlændingen
ikke har opnået de opstillede beskæftigelses- og
uddannelsesmål.
Det fremgår af bemærkningerne
til det fremsatte lovforslag, at det er intentionen, at indholdet
af integrationsprogrammet i forlængelsesperioden skal
følge de foreslåede nye regler for
integrationsprogrammet, herunder reglerne om visitation som
jobparat eller aktivitetsparat og mulighederne for at undtage
jobparate udlændinge fra nogle af kravene til anvendelse af
Jobnet.
Det foreslås, at det lovfæstes,
hvilke nærmere regler der finder anvendelse i
forlængelsesperioden.
Det foreslås således, at der i
§ 13, stk. 2, indsættes en henvisning til, at lovens
§ 1, nr. 14, 15, 17-21, 23, 24, 27-33 og 36-39, og § 11,
nr. 1-8 og 10, 01 og 11, også finder anvendelse for
udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for i
perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2015, og som ikke
har afsluttet integrationsprogrammet efter integrationslovens
§ 16.
Forslaget indebærer, at denne
målgruppe også omfattes af de foreslåede
visitationsregler i integrationslovens § 17 og af de
foreslåede regler om en kontinuerlig virksomhedsrettet
indsats i integrationslovens § 17 a, jf. lovens § 1, nr.
14.
I forhold til visitationsreglerne
bemærkes det, at § 17, stk. 1, efter sit indhold ikke
finder anvendelse, idet denne bestemmelse vedrører de
første 3 måneder efter kommunalbestyrelsens
overtagelse af ansvaret for udlændingen. Bestemmelsen finder
heller ikke anvendelse i den situation, hvor en anden kommune i
forbindelse med en udlændings tilflytning til kommunen
overtager ansvaret for den pågældende
udlænding.
Derimod finder reglen i § 17, stk. 2,
anvendelse, og visitationen gennemføres i forbindelse med
den førstkommende opfølgning på
integrationskontrakten, jf. integrationslovens § 20. Det
indebærer, at kommunen ikke i forbindelse med lovens
ikrafttræden skal gennemgå alle sager for denne gruppe.
I stedet kan fastlæggelse af indsatsen i
forlængelsesperioden gennemføres i forbindelse med den
opfølgning på integrationsindsatsen, som kommunen
allerede er forpligtet til i medfør af § 20.
Indholdet af integrationsprogrammet for
denne gruppe følger desuden reglerne om
integrationsprogrammets indhold i forlængelsesperioden, jf.
integrationslovens § 17 a. Det indebærer, at der skal
tilbydes en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats, hvor der for
jobparate maksimalt må være 6 uger mellem hvert
virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller
ansættelse med løntilskud, jf. §§ 23 b og 23
c, og at de virksomhedsrettede tilbud for jobparate skal have en
varighed på gennemsnitligt mindst 15 timer om ugen. I
timetallet kan indgå tilbud om nytteindsats.
Forslaget indebærer desuden, at
udlændinge, som får forlænget
integrationsprogrammet i medfør af integrationslovens §
16, stk. 7, 2. pkt., omfattes af den foreslåede ændring
af flyttereglen i integrationslovens § 18, stk. 2, jf. lovens
§ 1, nr. 15.
Forslaget indebærer videre, at
udlændinge, som får forlænget
integrationsprogrammet i medfør af integrationslovens §
16, stk. 7, 2. pkt., omfattes af de foreslåede
ændringer af integrationskontrakten efter § 19,
indførelse af reglen om udpegning af en
koordineringsansvarlig forvaltning, jf. § 19 a, ændring
af reglerne om opfølgning på integrationskontrakten,
jf. § 20, og adgangen til at anvende Min Plan på Jobnet
til udarbejdelse og opfølgning på
integrationskontrakten, jf. § 20 a, jf. lovens § 1, nr.
17-21.
Forslaget indebærer videre, at de
foreslåede regler, som giver kommunerne mulighed for at
anvende forberedende forløb for virksomhedsrettede tilbud,
jf. integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 5, og nytteindsats
som tilbud under integrationsprogrammet, jf. § 23 b, stk. 1,
2. pkt., ligeledes finder anvendelse for denne målgruppe, jf.
lovens § 1, nr. 23-29 og 31.
Forslaget indebærer desuden, at de
foreslåede forenklinger i integrationslovens § 23 f om
dækning af udgifter til transportudgifter ved deltagelse i
integrationsprogrammet ligeledes finder anvendelse for
målgruppen, jf. lovens § 1, nr. 32 og 33.
Herudover finder lovens § 1, nr. 30,
som vedrører en sproglig tilpasning af § 23 b, stk. 4,
som følge af at udlændinge, som ikke har problemer ud
over ledighed, fremover betegnes som jobparate, anvendelse.
Det foreslås desuden, at lovens
§ 1, nr. 36, som vedrører reglerne i §§ 26 og
26 a om integrationsydelsesmodtageres pligt til at stå til
rådighed for arbejdsmarkedet, udnytte sine arbejdsmuligheder
og tage imod tilbud som led i integrationsprogrammet samt
jobcenterets mulighed for at beslutte at undtage en udlænding
fra nogle af kravene til anvendelse af Jobnet m.v., ligeledes
finder anvendelse for denne målgruppe.
Konsekvensændringerne, der foretages
som følge af ændringerne i § 1, nr. 36, i §
11, nr. 1-8 og 10, 01 og 11, finder ligeledes anvendelse for
udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for i
perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2015, og som ikke
har afsluttet integrationsprogrammet efter integrationslovens
§ 16.
Herudover finder lovens § 1, nr. 37,
som vedrører en sproglig tilpasning af § 27 a, stk. 1,
som følge af at udlændinge, som ikke har problemer ud
over ledighed fremover betegnes som jobparate, anvendelse.
Endelig indebærer forslaget, at
ændringerne i integrationslovens § 45, stk. 3, om
grundtilskud for udlændinge i integrationsprogrammet finder
anvendelse i de første 3 år af integrationsprogrammet,
jf. lovens § 1, nr. 38, og at ændringerne i
integrationslovens § 45, stk. 8, om resultattilskud finder
anvendelse også for den målgruppe, der får
forlænget integrationsprogrammet i medfør af
integrationslovens § 16, stk. 7, 2. pkt., jf. lovens § 1,
nr. 39.
Det bemærkes, at loven ikke finder
anvendelse for udlændinge, der på tidspunktet for
lovens ikrafttræden har afsluttet det 3-årige
integrationsprogram. Det betyder, at en udlænding, som har
afsluttet det 3-årige integrationsprogram inden den 1. juli
2016 og ikke har opnået ordinær beskæftigelse,
som hidtil omfattes af den ordinære
beskæftigelsesindsats, jf. lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian
Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Merete
Dea Larsen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang
Henriksen (V) Louise Schack Elholm (V) Erling Bonnesen (V) Jan E.
Jørgensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Ole Birk
Olesen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Daniel Toft
Jakobsen (S) Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S) Mattias Tesfaye
(S) Yildiz Akdogan (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Søren
Egge Rasmussen (EL) Ulla Sandbæk (ALT) Josephine Fock (ALT)
Lotte Rod (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Karsten
Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 10 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende L 189
Bilagsnr. | Titel | 1 | Henvendelse af 25/4-16 fra Dansk Selskab
for Indvandrersundhed | 2 | Høringsnotat og høringssvar,
fra udlændinge-, integrations- og boligministeren | 3 | Henvendelse af 10/5-16 fra Jyderup
Højskole | 4 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 5 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 6 | Meddelelse om materiale udleveret af Dansk
Selskab for indvandrersundhed til deres foretræde for
udvalget den 13. maj 2016 | 7 | Henvendelse af 18/5-16 fra
Folkehøjskolernes Forening i Danmark | 8 | Ændringsforslag, fra
udlændinge-, integrations- og boligministeren | 9 | Udkast til betænkning | 10 | 2. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 189
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om kommentar til henvendelse af
25/4-16 fra Dansk Selskab for Indvandrersundhed, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 2 | Spm. om kommentar til henvendelse af
10/5-16 fra Jyderup Højskole, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 3 | Spm. om, hvor mange uledsagede
flygtningebørn i alderen 14-17 år der er visiteret til
en kommune og omfattet af integrationsloven, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 4 | Spm. om indhold og omfang af det
sundhedstjek, som ifølge høringsnotatet til forslaget
finder sted i asylfasen, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 5 | Spm. om, hvor mange af de
asylansøgere (både børn og voksne), som inden
for det seneste år har opnået asyl og er blevet
visiteret til en kommune, der har fået foretaget det
sundhedstjek i asylfasen, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren | 6 | Spm. om, hvorledes KL er enige i den
forslåede finansieringsmodel, og hvorvidt denne var en del af
den oprindelige aftale, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 7 | Spm. om kommentar til materiale udleveret
af Dansk Selskab for Indvandrersundhed ved deres foretræde
for udvalget den 13. maj 2016, til udlændinge-, integrations-
og boligministeren, og ministerens svar herpå | 8 | Spm. om kommentar til henvendelse af
18/5-16 fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 9 | Spm. om at kommentere henvendelse fra Dansk
Selskab for Indvandrersundhed, til udlændinge-, integrations-
og boligministeren, og ministerens svar herpå | 10 | Spm. om, at en mangelfuld sundhedsscreening
i asylfasen kan medføre store konsekvenser både for
den enkelte og for det danske samfund, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 11 | Spm. om, at der indføres et mere
fleksibelt obligatorisk sundhedstjek, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 12 | Spm. om, hvordan regeringen vil
imødekomme risikoen for, at der kan udbryde epidemier, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 13 | Spm. om at kommentere forslaget fra Vejle
Kommune om at sikre et obligatorisk sundhedstjek, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 14 | Spm. om, at helbredsvurderinger ikke alene
er relevante for kommuner, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 15 | Spm. om, hvem der har behov for en
helbredsundersøgelse, til udlændinge-, integrations-
og boligministeren, og ministerens svar herpå | 16 | Spm. om, hvordan ministeren vil fremme, at
der sker en systematisk videregivelse af relevante oplysninger fra
asylindkvarteringsoperatørerne til kommunerne, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 17 | Spm. om at tilbagerykke fristen for tilbud
om helbredsmæssig vurdering fra 6 til 3 måneder, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 18 | Spm. om at oplyse antallet af
»raske« flygtninge, som med forslaget ikke forventes at
ville blive tilbudt helbredsmæssig vurdering, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 19 | Spm. om at be- eller afkræfte, at
kommunerne uanset de foreslåede ændringer fortsat vil
kunne sende uledsagede flygtningebørn i alderen 14-17
år på efterskole efter reglerne i serviceloven, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 20 | Spm. om at uddybe, hvilke afsnit og/eller
linjer i aftale af 18. marts 2016 mellem regeringen og KL, der
ligger til grund for finansieringsmodellen med fuld kommunal
finansiering af uledsagede flygtningebørns ophold på
efterskoler og frie fagskoler, til udlændinge-, integrations-
og boligministeren, og ministerens svar herpå | 21 | Spm. om at levere teknisk bistand til
ændringsforslag, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren |
|