Fremsat den 4. maj 2016 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om integrationsgrunduddannelse (IGU)

Kapitel 1

Lovens formål og definitioner

§ 1. Lovens formål er at sikre en mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke opfylder kravene på det danske arbejdsmarked. Formålet med loven er dermed, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge opnår kvalifikationer, der giver grundlag for at påbegynde en erhvervsrettet uddannelse eller opnå varig og ordinær beskæftigelse på det danske arbejdsmarked.

§ 2. Ved en flygtning forstås i denne lov

1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlæn?dinge?lovens §§ 7 eller 8,

2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlænding?elovens § 9 b, stk. 1,

3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlænding?elovens § 9 c, stk. 1, meddelt i forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændinge?lovens § 9 c, stk. 3, eller

4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlæ?ndingel?ovens § 9 c, stk. 2.

Stk. 2. Ved en familiesammenført til en flygtning forstås i denne lov en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er omfattet af stk. 1, eller en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, der er omfattet af stk. 1.

Kapitel 2

Integrationsgrunduddannelsens målgruppe og indhold

§ 3. Integrationsgrunduddannelsen kan påbegyndes af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har folkeregisteradresse i Danmark, ved starttidspunktet er fyldt 18 år og er under 40 år og har haft folkeregisteradresse i Danmark i mindre end 5 år.

Stk. 2. Integrationsgrunduddannelsesforløb kan påbegyndes til og med den 30. juni 2019.

§ 4. Integrationsgrunduddannelsen omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse. Aftale om integrationsgrunduddannelse kan indgås med såvel en privat som en offentlig virksomhed. Virksomheden udarbejder i samarbejde med udlændingen en plan med en beskrivelse af, hvad den samlede integrationsgrunduddannelse forventes at indeholde.

Stk. 2. Praktikdelen af integrationsgrunduddannelsen skal bidrage til opfyldelse af formålet med uddannelsen ved at bibringe udlændingen:

A. Viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet.

B. Erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet.

C. Indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.

Stk. 3. Skoleundervisningen skal bidrage til opfyldelse af formålet med integrationsgrunduddannelsen ved at bibringe udlændingen

A. Sproglige færdigheder i henhold til lov om d?a?nsk??uddann?else? for voksne udlændinge m.fl.

B. Erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer.

C. Forudsætninger for en bredere forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund samt forudsætninger for fortsat uddannelse.

§ 5. En udlænding i ordinær ansættelse på en virksomhed kan ikke i forlængelse heraf deltage i integrationsgrunduddannelse på den samme virksomhed.

Stk. 2. En udlænding, der er under integrationsgrunduddannelse, kan ikke modtage integrationsydelse i medfør af lov om aktiv socialpolitik.

§ 6. Integrationsgrunduddannelsen varer 2 år, hvoraf 20 uger er skoleundervisning, og tilrettelægges som fuld tid, jf. stk. 2. Skoleundervisning, jf. § 4, stk. 3, og praktik, jf. § 4, stk. 2, kan tilsammen ikke udgøre over 37 timer om ugen i gennemsnit over forløbet, og skal mindst udgøre 32 timer om ugen i gennemsnit over forløbet.

Stk. 2. Skoleundervisningen udgør i alt 20 uger á 37 timer. Praktik skal mindst udgøre 25 timer om ugen i gennemsnit.

Stk. 3. Udlændingens deltagelse i skoleundervisningen tilrettelægges af virksomheden og udlændingen i samarbejde med udgangspunkt i udlændingens og virksomhedens behov. Undervisningen tilrettelægges i moduler.

Stk. 4. Integrationsgrunduddannelsen kan undtagelsesvis forlænges ud over 2 år, hvis særlige forhold indebærer, at det ikke inden for perioden på 2 år har været muligt at fuldføre 20 ugers skoleundervisning. Forlængelsesperioden kan alene omfatte skoleundervisning.

Stk. 5. Udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter nærmere regler om skoleundervisningen, herunder om hvilke uddannelser eller kurser der kan indgå i skoleundervisningen, og om opgørelse af kravet om 20 ugers skoleundervisning.

§ 7. Udlændingen og virksomheden indgår en aftale om integrationsgrunduddannelsen. Aftalen skal angive, hvilke arbejdsområder og funktioner udlændingen skal beskæftiges med.

Stk. 2. En aftale efter stk. 1 skal være skriftlig og underskrevet senest ved begyndelsen af et forløb.

Stk. 3. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om aftalen, herunder om aftalens udformning og om, at den kan registreres digitalt, jf. § 13.

§ 8. Efter fuldførelse af det samlede forløb udsteder virksomheden bevis herfor til udlændingen.

Stk. 2. Udlændingen har over for virksomheden pligt til at afgive dokumentation for de skoleundervisningsdele, der indgår i forløbet.

Stk. 3. Udlændingens bopælskommune skal efter udlændingens anmodning ved opslag i Danskundervisningsdatabasen afgive oplysninger om udlændingens deltagelse i danskuddannelse.

Stk. 4. Hvis der ikke kan udstedes bevis for et fuldført integrationsgrunduddannelsesforløb, har udlændingen efter anmodning krav på dokumentation for den del af forløbet, der er gennemført.

§ 9. Udlændinge ansat i praktik i en integrationsgrunduddannelse aflønnes med de erhvervsgrunduddannelses-lønsatser, der følger af en kollektiv overenskomst på det pågældende faglige område, der er gældende på virksomheden, og er i øvrigt omfattet af de arbejdsvilkår fastsat i den relevante kollektive overenskomst, som gælder på virksomheden. Er virksomheden ikke dækket af en kollektiv overenskomst på området, eller er virksomheden omfattet af en kollektiv overenskomst, der ikke indeholder erhvervsgrunduddannelses-lønsatser, aflønnes udlændingen med elevsatserne for første og andet år og omfattes af opsigelsesvarsler fra uddannelsesområdets overenskomst. Udlændingen er i øvrigt omfattet af sædvanligt gældende arbejdsvilkår på virksomheden.

Stk. 2. Virksomheder, der vil gøre brug af integrationsgrunduddannelsen, skal informere og høre deres medarbejdere herom efter de regler, der gælder i henhold til samarbejdsaftalen, anden kollektiv aftale eller lov om information og høring af lønmodtagere.

Kapitel 3

Godtgørelse, virksomhedsbonus og finansiering

§ 10. I de perioder af integrationsuddannelsesforløbet, hvor udlændingen deltager i den aftalte skoleundervisning, modtager udlændingen en godtgørelse.

Stk. 2. Ansøgning om godtgørelse indgives af udlændingen til dennes bopælskommune og skal indeholde fornøden dokumentation for deltagelse i skoleundervisningen. Kommunen udbetaler godtgørelsen månedsvis bagud.

Stk. 3. Godtgørelsen for en måneds undervisning udgør

1) 12.019 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

2) 8.411 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

3) 6.010 kr. for andre personer.

Stk. 4. For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, udgør godtgørelsen for en måned den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 5. Staten afholder kommunens udgifter til godtgørelse efter stk. 3 og 4.

Stk. 6. Godtgørelsen efter stk. 3 og 4 er fastsat i 2016-niveau og reguleres fra og med 2017 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 7. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse under skoleforløb, herunder godtgørelsens beregning, og bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb, jf. stk. 6.

Stk. 8. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om dækning af transportudgifter for udlændinge, der deltager i skoleuddannelse under integrationsgrunduddannelsen.

§ 11. Til private virksomheder, der har ansat en udlænding i et integrationsgrunduddannelsesforløb, udbetaler staten en bonus.

Stk. 2. Bonus efter stk. 1 ydes til virksomheden med 20.000 kr., når udlændingen har været ansat i 6 måneder, og yderligere med 20.000 kr. efter 2 års ansættelse, når forløbet er fuldført.

Stk. 3. Bonus som nævnt i stk. 1 udbetales af Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter ansøgning.

Stk. 4. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan til brug for behandlingen af ansøgninger som nævnt i stk. 3 få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og indhente oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG), jf. § 45 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 5. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af bonusordningerne, herunder om opnåelse af bonus og dokumentationskrav.

Kapitel 4

Indberetning, administration og kontrol

§ 12. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan til brug for monitorering og opfølgning indhente oplysninger fra virksomheder, der ansætter udlændinge efter denne lov, samt myndigheder, om antal påbegyndte integrationsgrunduddannelsesforløb, forløbenes varighed m.v. Oplysningerne kan videregives til andre myndigheder i forbindelse med kontrol, opfølgning og sagsbehandling uden samtykke fra virksomheden og udlændingen.

Stk. 2. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte regler om de oplysninger, der kan indhentes i medfør af stk. 1, og om videregivelse heraf.

§ 13. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om pligt for virksomheden til at anvende digital kommunikation om oprettelse af en aftale, jf. § 7, og i forbindelse med ansøgning om udbetaling af bonus, jf. § 11.

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

§ 14. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Ændringer i anden lovgivning

§ 15. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, som ændret ved § 32 i lov nr. 994 af 30. august 2015, § 4 i lov nr. 1569 af 15. december 2015 og § 8 i lov nr. 395 af 2. maj 2016 foretages følgende ændring:

1. I § 54 ændres »varighed eller« til: »varighed,«, og efter »lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.« indsættes: »eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU)«

§ 16. I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 1 i lov nr. 296 af 22. marts 2016 og senest ved § 1 i lov nr. 300 af 22. marts 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 26, stk. 3, ændres »eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven« til: », tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven eller deltager i en integrationsgrunduddannelse« og »eller det nævnte tilskud« ændres til: », det nævnte tilskud eller deltager i en integrationsgrunduddannelse«.

§ 17. I lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 987 af 16. august 2010, foretages følgende ændring:

1. Efter § 15 indsættes som ny paragraf:

»§ 15 a. Til private arbejdsgivere, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse, jf. § 3, stk. 3, i perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019, udbetaler staten en bonus på samlet op til 40.000 kr.

Stk. 2. Praktikaftaler skal påbegyndes, senest 3 måneder efter at aftalen er indgået, for at medføre ret til bonus.

Stk. 3. Ansøgning om udbetaling af bonus skal indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som administrerer ordningen, senest 1 år efter at arbejdsgiveren har opnået ret hertil.

Stk. 4. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om tilrettelæggelsen af bonusordningen, herunder om retten til bonus, bonussens størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt.«

§ 18. I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 15. juni 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 13 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3 Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer yderligere udbetalingen til private arbejdsgivere af bonus for ansættelse af elever i erhvervsgrunduddannelse, jf. § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelse. De udgifter der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, afholdes af staten. § 22, stk. 3, 3. og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«

§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget udmønter den del af trepartsaftalen mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen om arbejdsmarkedsintegration af 17. marts 2016, der angår effektive veje til det ordinære arbejdsmarked under den del af aftalen, der omfatter bedre rammer for virksomheder til at ansætte flygtninge. Med baggrund i denne aftale foreslår regeringen, at der som et supplement til virksomhedspraktik, løntilskud og opkvalificering indføres en integrationsgrunduddannelse (IGU). Et IGU-forløb aftales direkte mellem virksomheden og den enkelte flygtning eller familiesammenførte til en flygtning.

Integrationsgrunduddannelsen indføres som en 3 årig forsøgsordning, der omfatter flygtninge og familiesammenførte til flygtninge mellem 18 og 40 år, som har haft folkeregisteradresse her i landet i under 5 år.

Det foreslås, at et integrationsgrunduddannelsesforløb har en varighed på 2 år, og består af en praktikdel og en skoledel, hvor skoledelen har en varighed på 20 uger. Skoledelen består af elementer, der dels skal bibringe udlændingen bedre sproglige færdigheder, dels bibringe udlændingen kvalifikationer og kompetencer, der er brug for på virksomheden, og skal skabe forudsætninger for en bredere forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund fra praktikken samt forudsætninger for fortsat uddannelse.

Praktikdelen foregår på almindelige arbejdsmarkedsvilkår og aflønnes efter egu-overenskomsten eller tilsvarende. Under skoledelen, der tages i moduler, modtager udlændingen en godtgørelse for deltagelse i den aftalte undervisning. Godtgørelsens størrelse svarer til integrationsydelsen og er således også afhængig af forsørgerstatus.

Private virksomheder modtager en bonus på 20.000 kr., som udbetales efter 6 måneder, og yderligere 20.000 kr. ved udstedelse af uddannelsesbevis efter 2 år. Der indføres tilsvarende en bonus til virksomheder, der har ansat elever på erhvervsgrunduddannelse (egu). Endelig foreslås, at gennemførelse af et IGU-forløb giver ret til optagelse i en arbejdsløshedskasse på dimittendvilkår.

2. Baggrunden for og formålet med lovforslaget

Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved et højt kvalifikationsniveau for såvel ufaglærte som for personer med en kompetencegivende uddannelse. Det afspejler sig også i de overenskomstaftalte løn- og arbejdsvilkår, der gælder for størstedelen af arbejdsmarkedet.

For flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet ikke med det første kan leve op til kravene på arbejdsmarkedet, kan det imidlertid være vanskeligt at få fodfæste på ordinære arbejdspladser, da de ikke vil kunne oppebære en overenskomstmæssig dansk løn.

Derfor er der behov for effektive veje til det ordinære arbejdsmarked, som løfter beskæftigelsen for flygtninge og familiesammenførte. Samtidig skal det sikres, at den enkelte løftes til at kunne varetage et job på almindelige danske arbejdsmarkedsvilkår.

På den baggrund har DA og LO udarbejdet et fælles forslag til en ny 2-årig integrationsgrunduddannelse (IGU).

Det fælles forslag til en ny integrationsgrunduddannelse skal gennemføres som en 3-årig forsøgsordning og skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked. Forslaget bygger på de eksisterende overenskomster og satserne for den 2-årige erhvervsgrunduddannelse (egu).

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at tilslutte sig LO og DAs forslag i sin helhed om etablering af en ny integrationsgrunduddannelse som et væsentligt bidrag til at løse integrationsudfordringen. Integrationsgrunduddannelsen indskrives - med dette lovforslag - i lovgivningen og kræver ikke yderligere implementering i kollektive overenskomster, idet lønsatserne er aftalt til de til enhver tid gældende egu-elevsatser på de pågældende overenskomstområder, og øvrige ansættelsesvilkår er omfattet af de respektive kollektive aftaler, der allerede gælder. Det fremgår af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration, at der i udmøntningen af LO og DAs forslag skal lægges følgende præciseringer til grund:

a) Målgruppen for IGU er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge mellem 18 og 40 år under integrationsloven.

b) Der indføres en IGU-skolegodtgørelse, som IGU-eleven modtager under opkvalificering, der finder sted i arbejdstiden. Godtgørelsen svarer til integrationsydelsen, hvor der tages højde for, om eleven er forsørger.

c) Regeringen igangsætter et arbejde sammen med arbejdsmarkedets parter med henblik på at afgrænse de forskellige muligheder for opkvalificering under IGU. Afsættet for arbejdet er, at den gennemsnitlige udgift til uddannelse ikke overstiger de nuværende udgifter til uddannelse i et 20-ugers forløb under integrationsprogrammet, og at omfanget af danskundervisning ligger på et uændret niveau. Arbejdet skal færdiggøres før sommerferien 2016 med henblik på at muliggøre igangsættelse af IGU fra juli 2016.

d) Arbejdsmarkedets parter forpligter sig til gennem konkrete initiativer at understøtte stor volumen i IGU, f.eks. gennem vedvarende oplysningsarbejde over for arbejdspladserne.

e) Der foretages en årlig opfølgning på antallet af IGU-forløb og økonomien i ordningen med henblik bl.a. på at vurdere, om der er behov for ændringer, som kan sikre volumen. Senest et halvt år før aftalens udløb tager parterne stilling til aftalens mulige forlængelse. Der opstilles indikatorer for dette arbejde, som løbende kan monitoreres i overensstemmelse med aftalens pkt. 19, herunder hvorvidt IGU fører til fortsat ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse.

f) Det er helt centralt, at igangsætningen af en IGU-ordning for flygtninge og familiesammenførte ikke forringer andre gruppers muligheder for varig tilknytning til det danske arbejdsmarked via andre målrettede ordninger, som f.eks. erhvervsgrunduddannelsen (egu).

Deltagere i en integrationsgrunduddannelse kan opnå dimittendret, og lovforslaget skal derfor ses i sammenhæng med det fremsatte forslag L 181 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, og om ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.), som er fremsat den 27. april 2016. Med lovforslaget udmøntes bl.a. Aftale om et tryggere dagpengesystem af 21. oktober 2015, samt tillægsaftalen Aftale om supplerende dagpenge og overskydende timer.

3. Lovforslagets hovedindhold

3.1. Integrationsgrunduddannelsen

3.1.1. Gældende ret

I dag findes der ikke noget forløb rettet mod arbejdsmarkedet, der er særlig tilpasset gruppen af yngre flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med forholdsvis kort opholdstid her i landet.

Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge bliver i dag modtaget med tilbud efter integrationsloven med det mål, at de skal have mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Heri indgår et integrationsprogram bestående af blandt andet danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud. Denne del indeholder i vidt omfang ordninger, der også tilbydes andre ledige, i form af virksomhedspraktik, løntilskud og opkvalificering.

3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal, når de kommer til landet, kunne tilbyde deres arbejdskraft og blive selvforsørgende. Det kræver, at det bliver nemmere at få adgang til det danske arbejdsmarked. Samtidig har de virksomhedsrettede ordninger, der i dag tilbydes under integrationsprogrammet, ikke været tilstrækkelige til at løfte gruppens arbejdsmarkedsdeltagelse, hvis variation hovedsagelig har været konjunkturafhængig. Endvidere må det erkendes, at de fleste flygtninge, der kommer til landet i øjeblikket, heller ikke har de sproglige og faglige kvalifikationer, der typisk kræves på det danske arbejdsmarked.

3.1.2.1. Integrationsgrunduddannelsens formål og målgruppe, løn og arbejdsvilkår m.v.

På den baggrund foreslås det i lovforslagets § 1, at der oprettes en integrationsgrunduddannelse, hvis formål det er at sikre en mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer endnu ikke opfylder kravene på det danske arbejdsmarked. Formålet med loven er dermed, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge opnår kvalifikationer, der giver grundlag for at påbegynde en erhvervsrettet uddannelse eller opnå varig og ordinær beskæftigelse på det danske arbejdsmarked.

I lovens § 2 defineres "flygtninge" og "familiesammenførte til flygtninge", der udgør den persongruppe, for hvem integrationsgrunduddannelsen finder anvendelse. Det bemærkes, at der i lovforslaget i øvrigt anvendes betegnelsen "udlændinge" om den samlede målgruppe.

Målgruppen for loven er angivet i den foreslåede § 3, og omfatter flygtninge og familiesammenførte til flygtninge mellem 18 og 40 år. Det er en betingelse, at udlændingen har folkeregisteradresse i Danmark, når forløbet påbegyndes, og at udlændingen har haft folkeregisteradresse her i landet i under 5 år. Nogle af udlændingene vil være under integrationsprogrammet og i gang med danskundervisning og andre aktiviteter, mens andre vil have afsluttet dette forløb. Der er tale om en 3-årig forsøgsordning, hvorfor integrationsgrunduddannelsesforløb kan påbegyndes til og med 30. juni 2019.

Påbegyndelse af et forløb aftales til forskel fra f.eks. virksomhedspraktik, løntilskud og egu-forløb direkte mellem udlændingen og virksomheden og dermed som udgangspunkt uden medvirken fra offentlige myndigheder. Aftalen mellem udlændingen og virksomheden kan dog med fordel bygge videre på allerede opnåede færdigheder, hvorfor tilvejebringelse af oplysninger fra kommunen om et igangværende eller afsluttet integrationsprogram kan være med til at sikre, at forløbet bliver til størst mulig gavn for såvel virksomheden som udlændingen. Oplysningerne kan f.eks. tilvejebringes i form at den integrationskontrakt, udlændingen har indgået i medfør af integrationsloven.

Det foreslås i § 4, at integrationsgrunduddannelsen omfatter dels en lønnet praktikstilling, dels skoleundervisning med en godtgørelse. Der udarbejdes en samlet plan for forløbet.

Det foreslås i § 5, at en udlænding i ordinær beskæftigelse på en virksomhed ikke i forlængelse heraf kan deltage i integrationsgrunduddannelse på den samme virksomhed. Integrationsgrunduddannelsen skal være en trædesten ind på det ordinære arbejdsmarked. Det er derfor ikke hensigten, at udlændinge i ordinær beskæftigelse overgår til integrationsgrunduddannelse på den samme virksomhed.

Det foreslås ligeledes i § 5, at der ikke kan udbetales integrationsydelse til en udlænding, der deltager i et integrationsgrunduddannelsesforløb. Integrationsydelse ydes efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik. Integrationsydelsen er ægtefælleafhængig, og med henblik på at sikre, at der sker en samberegning af en integrationsydelsesmodtager, der er ægtefælle til en udlænding under integrationsgrunduddannelse, med denne ægtefælle, foreslås en ændring i § 26, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i § 9, at udlændinge, der er ansat i praktik i et integrationsgrunduddannelsesforløb, aflønnes med de egu-lønsatser, der følger af en kollektiv overenskomst på det pågældende faglige område, der er gældende på virksomheden, og i øvrigt omfattes af de arbejdsvilkår, der er fastsat i den relevante kollektive overenskomst, som gælder på virksomheden. Tvivlsspørgsmål om, hvilke vilkår der skal gælde, afgøres i det fagretlige system, jf. § 33 i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter. Er virksomheden ikke dækket af en kollektiv overenskomst på området, eller er virksomheden omfattet af en kollektiv overenskomst, der ikke indeholder egu-lønsatser, aflønnes udlændingen med elevsatserne for første og andet år og omfattes af opsigelsesvarsler fra uddannelsesområdets overenskomst. Udlændingen er i øvrigt omfattet af sædvanligt gældende arbejdsvilkår på virksomheden for så vidt angår arbejdstid, genebetaling, opsigelsesvarsler m.v.

3.1.2.2. Integrationsgrunduddannelsens varighed og indhold

Det foreslås i § 6, at integrationsgrunduddannelsen har en varighed af 2 år og tilrettelægges som fuld tid svarende til 37 timer ugentligt, men kan aftales til ned til 32 timer i gennemsnit. Den består af skoleundervisning, der har en varighed af 20 uger på fuld tid, og ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed. Praktik og skoleundervisning kan tilsammen ikke udgøre over 37 timer om ugen i gennemsnit over forløbet.

Det er videre foreslået i § 6, at skoleundervisningen har et omfang af 20 ugers fuldtidsundervisning, svarende til ca. 7 timer om ugen i gennemsnit over hele forløbet. Praktik skal mindst udgøre 25 timer om ugen i gennemsnit over forløbet.

Det fremgår videre af den foreslåede bestemmelse, at den konkrete placering af undervisningen aftales mellem virksomheden og udlændingen. Hvis undervisning og praktik er fordelt jævnt over perioden, vil f.eks. 25 timers praktik om ugen indebære, at det samlede forløb udgør ca. 32 timer om ugen. Med 30 timers praktik om ugen vil det samlede forløb udgøre ca. 37 timer om ugen.

Hvis undervisningen er placeret uden for normal arbejdstid, indgår den i opgørelsen af det samlede timetal for praktik og undervisning.

Tilrettelæggelsen af praktikdelen vil skulle udformes på en sådan måde, at såvel virksomhedens behov for udlændingens tilstedeværelse som udlændingens behov for uddannelse kan tilgodeses. Det indebærer, at forløbets omfang og de enkelte elementers placering heri kan variere i løbet af de to år, forløbet udgør, men skal samlet set holdes inden for de rammer, der fremgår ovenfor.

Ansættelse i praktik kan finde sted på såvel en offentlig arbejdsplads som på en privat virksomhed. Hvad angår sondringen mellem offentlig og privat virksomhed henvises til bemærkningerne til § 11. I lovforslaget anvendes generelt betegnelsen virksomhed som dækkende både offentlige arbejdspladser og private virksomheder.

Som ansat i praktik i et forløb skal udlændingen dels bibringes viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet, dels bibringes erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, og indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads. Praktikdelen tilrettelægges ud fra udlændingens behov såvel som virksomhedens behov, og sådan at der tilstræbes en vekselvirkning mellem praktik og undervisning.

Praktikdelen i integrationsgrunduddannelsen, hvor virksomheden betaler de overenskomstaftalte egu-satser, er at betragte som ordinær og ustøttet beskæftigelse, og der kan således optjenes ret til dagpenge på baggrund af praktikperioderne, hvis personen er medlem af en arbejdsløshedskasse i optjeningsperioden.

Gennemførelse af en integrationsgrunduddannelse giver herudover, på samme betingelser som egu, ret til optagelse i en arbejdsløshedskasse på dimittendvilkår. Der henvises til forslaget til § 15.

Personer, som deltager i en integrationsgrunduddannelse, kan ikke indgå som beskæftiget eller vikar i et jobrotationsforløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, da personen allerede deltager i et uddannelsesforløb.

Udlændingens deltagelse i skoleundervisningen tilrettelægges af virksomheden i moduler i samarbejde med udlændingen efter såvel udlændingens som virksomhedens behov.

Det foreslås videre i § 6, at integrationsgrunduddannelsen undtagelsesvis kan forlænges ud over 2 år, hvis særlige forhold indebærer, at alle 20 ugers skoleundervisning ikke er fuldført inden for integrationsgrunduddannelsesforløbet på 2 år. Forlængelsesperioden kan alene indeholde skoleundervisning.

Der er tale om en undtagelsesbestemmelse, der alene finder anvendelse, hvis udlændingens deltagelse i skoleundervisningen er blevet udsat eller forhindret. Som eksempler herpå kan nævnes udlændingens egen sygdom eller sygdom i nærmeste familie, force majeure på ansættelsesvirksomheden eller det forhold, at et modul i et tilrettelagt undervisningsforløb er blevet aflyst på grund af forhold på undervisningsstedet.

Det foreslås endelig i § 6, at udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter nærmere regler om skoleundervisningen, herunder om hvilke uddannelser der skal indgå i skoleundervisningen, om opgørelsen af kravet om 20 ugers undervisning og om betingelserne for forlængelse.

Fastsættelsen af, hvilke uddannelser, der skal indgå i undervisningen, skal forhandles med arbejdsmarkedets parter med udgangspunkt i trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration.

3.1.2.3. Integrationsgrunduddannelsesaftalens form og indhold

Det foreslås i § 7, at integrationsgrunduddannelsen skal være omfattet af en aftale, som skal angive, hvilke arbejdsområder og funktioner udlændingen skal beskæftige sig med.

Aftalen skal være skriftlig og underskrevet senest ved begyndelsen af et forløb. Aftalens udfærdigelse sker i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og på en måde, så den kan danne grundlag for ansættelsesforholdet og udbetaling af bonus til virksomheden, ligesom oplysningerne i aftalen kan anvendes til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets monitorering af den samlede IGU-ordning. Aftalen vil indeholde de fornødne oplysninger om integrationsgrunduddannelsesforløbet, herunder arbejdsopgaver, skoleforløb, opsigelse og ophævelse.

Det foreslås endelig, at udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om aftalen, herunder at den udformes som en elektronisk aftaleformular, som kan finde anvendelse ved registrering af ansættelsen og danne grundlag for udbetaling af godtgørelse samt for monitorering af ordningen med integrationsgrunduddannelsesforløb.

3.1.2.4. Bevis for fuldførelse

Det foreslås i § 8, at virksomhederne efter udlændingens fuldførelse af forløbet med ansættelse i praktik og deltagelse i de planlagte skoledele udsteder bevis for gennemførelsen af såvel praktikdelen og skoledelen.

Det foreslås endvidere, at udlændingen over for virksomheden har pligt til at afgive dokumentation for de uddannelsesdele, udlændingen har gennemført i forløbet. Denne dokumentation, som virksomheden ikke i fuldt omfang selv har adgang til, er nødvendig for, at virksomheden har tilstrækkelige oplysninger til at udfærdige udlændingens gennemførelsesbevis.

Arbejdsmarkedets parter udarbejder i samarbejde med Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet en skabelon for et standardbevis, f.eks. med udgangspunkt i det eksisterende bevis til egu og med beskrivelse af det gennemførte praktik- og skoleforløb, som virksomhederne kan anvende.

Det foreslås endvidere i § 8, at udlændingens bopælskommune efter anmodning ved opslag i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Danskundervisningsdatabase skal afgive oplysninger om udlændingens deltagelse i danskuddannelse, for så vidt som denne indgår i udlændingens integrationsgrunduddannelsesforløb, med henblik på udlændingens ansøgning om godtgørelse for skoledelen af integrationsgrunduddannelsesforløbet samt til brug for konstateringen af, om kravet om de 20 ugers skoleuddannelse er opfyldt.

Det bemærkes, at kommunen selv vil have behov for opslag i Danskundervisningsdatabasen for at træffe afgørelse om, hvor mange timers danskuddannelse, kommunen skal udbetale godtgørelse for.

Endelig foreslås det i § 8, at der i situationer, hvor der ikke kan udstedes bevis for en fuldført integrationsgrunduddannelse, gives udlændingen krav på dokumentation for de dele af forløbet, der er gennemført. I lighed med bevis for fuldførte beløb vil der blive udarbejdet en skabelon for et standardbevis, f.eks. med udgangspunkt i det eksisterende bevis til egu, som virksomhederne vil kunne anvende.

3.1.2.5. Opgørelse af og godtgørelse for deltagelse i skoleundervisning

Det foreslås i § 10, at i de perioder af integrationgrundsuddannelsesforløbet, hvor udlændingen deltager i den aftalte skoleundervisning, modtager udlændingen en godtgørelse.

Det foreslås, at godtgørelsen svarer til den sats, udlændingen ville have modtaget i integrationsydelse. Godtgørelsens størrelse afhænger af forsørgerstatus, men er i øvrigt uafhængig af egne indtægter eller ægtefælleindtægter og formue.

I § 6 er det, jf. også pkt. 3.1.2.2., foreslået, at 20 uger af forløbet skal bestå af skoleundervisning, og at udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter nærmere regler herom. Det bemærkes i den forbindelse, at mens det for arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) er fastsat, at en fuld uges undervisning udgøres af 37 timer, gælder det på andre områder, herunder danskuddannelse og almen voksenuddannelse (AVU), at en fuld uges undervisning udgøres af mindre end 37 timer, blandt andet fordi der indregnes tid til forberedelse.

På den baggrund foreslås det i § 6, stk. 5, at udlændinge-, integrations- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler om bl.a. opgørelsen af kravet om 20 ugers skoleundervisning. Det er hensigten at fastsætte regler om en omregningsfaktor for de undervisningsdele, der indgår i skoleundervisningen. Dette vil ske i samarbejde med arbejdsmarkedet parter.

Omregningsfaktorerne vil finde anvendelse ved beregningen af undervisningstiden og ved beregningen af godtgørelsen for skoleundervisningen, der udbetales på basis af antal timer.

Ansøgning om godtgørelse indgives af udlændingen til bopælskommunen og skal indeholde dokumentation for deltagelse i skoleundervisningen. Kommunen udbetaler uddannelsesgodtgørelse månedsvis bagud.

I § 10, stk. 3 foreslås, at niveauet for godtgørelsen for, hvad der svarer til en måneds skoleundervisning, udgør

1) 12.019 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

2) 8.411 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

3) 6.010 kr. for andre personer

De 3 kategorier svarer til niveauerne for integrationsydelse for henholdsvis enlige forsørgere, gifte og samlevende forsørgere og ikke-forsørgere. Beløbene er i 2016-niveau.

Dermed vil godtgørelsen for, hvad der svarer til en måneds undervisning baseret på en 37 timers uge, udgøre et beløb, der svarer til, hvad der ydes en integrationsydelsesmodtager uden andre indtægter end integrationsydelse for en måned. Med udgangspunkt i ovenanførte månedssatser for integrationsydelsen, beregnes der en timesats på:

- 75,00 kr. for enlige forsørgere (personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag),

- 52,50 kr. for gifte og samlevende forsørgere (personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag) og

- 37,50 kr. for ikke-forsørgere.

For at opnå en godtgørelse f.eks. pr. uge, der svarer til ugesatsen på integrationsydelse, vil det være nødvendigt at gange timesatsen med et antal undervisningstimer, jf. ovenfor.

I det omfang en udlænding på eget initiativ deltager i undervisning ud over det, der er aftalt i den aftale, der er indgået i medfør af den foreslåede § 7, ydes der ikke godtgørelse, ligesom timerne ikke indgår i opgørelsen af de 20 uger.

I den foreslåede § 10, stk. 4, er det anført, at for en enlig forsørger, der ikke modtager ekstra børnetilskud som følge af betingelserne om dansk statsborgerskab eller om bopæl eller beskæftigelse i mindst 2 år her i riget inden for de seneste 10 år, udgør godtgørelsen for en måned den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis disse betingelser i børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 1 eller 5 a, var opfyldt. Tilsvarende gælder for en ung enlig forsørger under 30 år, hvis barn bliver anbragt uden for hjemmet, og som derfor ikke opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, om at barnet ikke må være anbragt uden for hjemmet efter lov om social service.

Hermed sikres, at timesatsen i uddannelsesgodtgørelse for en udlænding, der er enlig forsørger og har haft ophold i landet i forholdsvis kort tid, svarer til den sats, udlændingens integrationsydelse udgør.

Endelig foreslås det, at udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse under skoleforløb, herunder godtgørelsens beregning. Det er hensigten, at der heri vil indgå omregningsfaktorer for undervisningstimer i forskellige forløb og den sats, hver time ud fra en 37 timers uge beregnes med.

For så vidt angår godtgørelse for danskuddannelse kan kommunen ved opslag i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets Danskundervisningsdatabase konstatere det antal timer, der er gennemført i den måned, en udbetaling vedrører. Anden skoleundervisning dokumenterer udlændingen over for kommunen ved ansøgningen om godtgørelse.

Kommunen står for udbetalingen af godtgørelse, jf. den foreslåede § 10, og skal i den forbindelse påse, at der er tilstrækkelig dokumentation for udbetalingen.

Det foreslås i § 10, stk. 5, at staten fuldt ud refunderer kommunernes udgifter til godtgørelsen.

De uddannelser, der indgår i integrationsgrunduddannelsen, er fritaget for deltagerbetaling.

3.1.2.6. Bonus til private virksomheder med ansatte i integrationsgrunduddannelse

I § 11 foreslås det at indføre en kontant belønning i form af en bonus til private virksomheder, der ansætter en flygtning eller en familiesammenført til en flygtning i et integrationsgrunduddannelsesforløb efter denne lov.

Det foreslås således, at kriteriet for udbetaling af bonus til virksomheden er, at udlændingen har været ansat i virksomheden i 6 måneder. På det tidspunkt udløses der efter ansøgning en bonus på 20.000 kr. Når forløbet er fuldført efter 2 år, og beviset herfor er udstedt, udbetales der yderligere en bonus på 20.000 kr. Udbetaling af bonus forudsætter, at forløbet er gennemført i henhold til reglerne i denne lov.

Virksomheden ansøger om bonus hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Dette tilrettelægges, så ansøgning og udbetaling m.v. kan ske digitalt og så ubureaukratisk som muligt.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil til brug for sin administration af ordningen have behov for at kunne indhente oplysninger fra en række registre m.v. Det foreslås således, at der gives hjemmel til, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration anvender sin terminaladgang til oplysninger i Indkomstregisteret til at indhente oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Derudover vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration skulle indhente oplysninger fra Udlændingeinformationsportalen i medfør af den allerede gældende hjemmel i udlændingelovens § 44 a, stk. 2, ligesom det kan være relevant at indhente oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister, hvortil der ikke kræves særskilt hjemmel. Indsamling og behandling af oplysninger fra Indkomstdatabasen og Udlændingeinformationsportalen vil ske i overensstemmelse med persondatalovens § 5, stk. 2 og 3.

Det foreslås derfor i § 11, at udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af bonusordningen, jf. ovenfor. DA inddrages i forbindelse med udformningen af de administrative regler.

Ud over fastlæggelse af administrative forhold tænkes bemyndigelsen anvendt, så ordningen også kan tage højde for f.eks. virksomhedslukninger. Er en udlændings integrationsgrunddannelsesforløb ophørt af årsager, der ikke skyldes udlændingen selv, herunder større afskedigelsesrunder, virksomhedslukning m.v., kan den virksomhed, der måtte vælge at videreføre ansættelsesforholdet, med henblik på beregning af bonus medregne ansættelsesperioden fra den virksomhed, udlændingen tidligere var ansat i. Dette forudsætter dog, at overtagelsen sker inden for en måned efter ansættelsesophøret i den virksomhed, udlændingen tidligere var ansat i. Hensigten med den foreslåede bestemmelse er dels at sikre, at udlændingens integrationsgrunduddannelsesforløb kan fuldføres uden væsentlige afbrydelser, dels at skabe et incitament for den modtagende virksomhed til at overtage et igangværende ansættelsesforhold fra en anden virksomhed.

3.1.2.7. Indberetning, administration og kontrol

Udlændinge-, integrations- og boligministeren har efter trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration til opgave at følge udviklingen i brugen af integrationsgrunduddannelsen og forsyne arbejdsmarkedets parter med data herom. Oplysninger herom vil som udgangspunkt kunne hentes fra VITAS (Virksomhedstilbudsansøgningssystem), hvor de indgåede aftaler registreres, jf. bemærkningerne til § 7, men der vil også kunne være behov for at indhente oplysninger direkte fra virksomhederne.

Det foreslås derfor i § 12, at ministeriet til brug for monitorering og opfølgning kan indhente oplysninger fra virksomheder, der ansætter udlændinge efter denne lov, samt myndigheder om antal påbegyndte integrationsgrunduddannelsesforløb, varighed m.v. Oplysningerne kan videregives til andre myndigheder i forbindelse med kontrol, opfølgning og sagsbehandling uden samtykke fra virksomheden og udlændingen. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de personer, der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolordningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1.

Samkøringen skal i øvrigt overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål (finalité-princippet).

Der må herudover kun indhentes og videregives oplysninger, der er relevante og nødvendige, og oplysningerne må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det formål, som oplysningerne er indsamlet til.

Det er hensigten, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal anvende oplysninger om udlændingens og virksomhedens praktikaftale samt skoleuddannelse i kontroløjemed, til opfølgning og monitorering samt til administration af ordningen. Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal sammenstille disse data til brug for kontrol og administration af udbetaling af bonus samt i statistiske sammenhæng til at foretage opfølgning og evaluering af ordningen løbende. Oplysningerne vil blive indsamlet og behandlet i overensstemmelse med persondatalovens § 5, stk. 2 og 3.

Det er hensigten, at ansøgning om bonus skal ske via digital ansøgningsportal i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Ansøgningen sker på tro og love. Udlændingen og virksomheden kan i den forbindelse gøres opmærksom på, at oplysningerne tillige benyttes i kontroløjemed.

Der er lagt op til, at aftaler om integrationsgrunduddannelse, jf. den foreslåede § 7, fra den 1. januar 2017 skal oprettes i det digitale system VITAS. I den forbindelse er det hensigten, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal kunne indhente aftalen samt øvrige relevante oplysninger, som er indberettet til systemet om integrationsuddannelsesforløbet, til brug for sagsbehandlingen af ansøgning om udbetaling af bonus uden udlændingens og virksomhedens samtykke. Virksomheden bliver i forbindelse med oprettelse af en aftale digitalt i systemet orienteret om brugen af oplysninger.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil forud for iværksættelse af sammenstilling og samkøring anmelde denne til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 43, og styrelsen skal indhente tilsynets udtalelse, inden behandlingen iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 4.

3.1.2.8. Befordringsforhold

Egu-elever har ret til befordringsrabat i henhold til lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelserne. I lønnet praktik har eleven ikke adgang til befordringsrabat.

Det foreslås, at udlændinge-, integrations- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om befordringsrabat- eller -godtgørelse til udlændinge, der deltager i skoleuddannelse under integrationsgrunduddannelsen, herunder om, at dækningen skal ske i form af befordringsrabat efter om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Som ansat i lønnet praktik på en virksomhed i et integrationsgrunduddannelsesforløb har udlændingen ikke adgang til at få dækket sine befordringsudgifter.

3.1.2.9. Ret til dimittenddagpenge ved fuldført integrationsgrunduddannelse

3.1.2.9.1. Gældende ret

Et medlem af en arbejdsløshedskasse kan opnå ret til dagpenge på baggrund af ordinær og ustøttet beskæftigelse i 1.924 timer inden for 3 år som fuldtidsforsikret medlem. Ordinært arbejde er arbejde, der udbetales løn for i et sædvanligt ansættelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelig løn- og ansættelsesforhold. Det er et krav, at man har været medlem af en arbejdsløshedskasse minimum 1 år, og at beskæftigelsen ligger i en medlemsperiode. Dagpengesatsen beregnes på baggrund af den faktiske indtægt.

Med hjemmel i § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan personer, der har fuldført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning. Det er en betingelse, at arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Med hjemmel i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der i bekendtgørelse nr. 1438 af 16. december 2014 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode med senere ændringer fastsat nærmere regler for, hvilke betingelser der stilles for, at en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgrunduddannelse efter bestemmelsen kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

I bekendtgørelsen er det fastsat, at det er en betingelse, at personen har haft bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før, uddannelsen bliver påbegyndt, og senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

I bekendtgørelsen er det videre fastsat, at en uddannelse anses for gennemført, når studieaktiviteten er ophørt, alle karakterer er givet, og eksamen er bestået. Hvis udstedelsen af et eksamensbevis sker i tilknytning til, at uddannelsen er gennemført, vil datoen for eksamensbeviset altid kunne blive betragtet som datoen for uddannelsens gennemførelse.

Personer, som har opnået ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager dagpenge med en sats på 82 pct. af højeste dagpengesats, jf. § 49, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i visse tilfælde kan dagpengesatsen for personer under 25 nedsættes til 50 pct., jf. § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

En person har mulighed for at blive medlem af en arbejdsløshedskasse forud for afslutningen af en uddannelse efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. Hvis en person benytter sig af denne mulighed vil medlemmet blive omfattet af § 77, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at medlemmer under 30 år og medlemmer, som betaler bidrag til efterlønsordningen, og som deltager i en erhvervsmæssig uddannelse efter § 54 kan fritages for betaling af bidrag til arbejdsløshedskassen.

Fritagelsen gælder kun statsbidraget. Det er op til den enkelte a-kasse at beslutte, om der skal opkræves administrationsbidrag af medlemmer, som er fritaget for at betale statsbidrag.

3.1.2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen, at gennemførelse af et IGU-forløb giver ret til optagelse i en arbejdsløshedskasse på dimittendvilkår på samme betingelser som egu-elever.

Det foreslås, at en person, der har gennemført en integrationsgrun?duddannelse i henhold til lov om integration?sgru?nduddannelse (IGU), kan opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren kan anvende den eksisterende bemyndigelse, til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen, og at der herunder kan fastsættes regler om betingelserne for ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter bestemmelsen, herunder om hvornår en uddannelse kan anses for at være gennemført og afsluttet.

Som konsekvens af forslaget affattet i denne lovs § 15, hvor en person, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse efter lov om integrationsgrunduddannelse, skal have mulighed for at opnå ret til dagpenge efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil denne gruppe af personer også blive omfattet af reglerne om at kunne blive fritaget for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikring efter de i dag gældende betingelser, herunder at medlemmer over 30 år skal betale bidrag til efterlønsordningen.

De vil endvidere have ret til dagpenge efter de samme regler som øvrige personer, der har opnået ret til dagpenge efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der henvises til pkt. 3.1.2.2. om integrationsgrunduddannelsens varighed og indhold. Da perioder med lønnet beskæftigelse under integrationsgrunduddannelsen betragtes som ordinær og ustøttet beskæftigelse, betyder det endvidere, at en person, som har deltaget i uddannelsen, kan opnå ret til dagpenge efter reglerne for lønmodtagere. Det vil herunder være en betingelse, at uddannelsen er gennemført i en medlemsperiode. Dagpengesatsen vil i givet fald blive beregnet på grundlag af indtægten under uddannelsen.

3.1.2.10. Samberegning af ægtefæller til udlændinge i integrationsgrunduddannelse

3.1.2.10.1. Gældende ret

Det fremgår af § 12 i lov om aktiv socialpolitik, at der ikke kan ydes hjælp til personer under uddannelse. Det fremgår af § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til en ægtefælle beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til. Det fremgår af § 30 i lov om aktiv socialpolitik, at har ansøgeren eller ægtefællen indtægter, trækkes de fra i hjælpen.

Som en undtagelse til § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det af § 26, stk. 3, i samme lov, at hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte tilskud. En sådan offentlig forsørgelsesydelse kan være SU, og bestemmelsen bevirker, at SU-modtageren ikke kan få supplerende hjælp i tillæg til SU.

Da udlændingen under integrationsgrunduddannelse ikke er berettiget til integrationsydelse, vil den indtægt, udlændingen under integrationsgrunduddannelse opnår, blive trukket fra i ægtefællens kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i det omfang ægtefællerne tilsammen har indtægter, der er større end den integrationsydelses-, uddannelses- eller kontanthjælpssats efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 26, stk. 1, og § 30, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, som ægtefællen har.

3.1.2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den foreslåede § 5, stk. 2, at en udlænding, der er under integrationsgrunduddannelse, ikke kan modtage integrationsydelse. Dermed har udlændingen samme retsstilling som en uddannelsessøgende, jf § 12 i lov om aktiv socialpolitik. Det foreslås derfor i § 16, at der i lov om aktiv socialpolitik foretages en ændring af § 26, stk. 3, således at der sker en samberegning, hvorved ægtepar, hvor den ene deltager i integrationsgrunduddannelse, sidestilles med ægtepar, hvor den ene er uddannelsessøgende.

Med den foreslåede ændring af § 26, stk. 3, vil deltagere i en integrationsgrunduddannelse, der, jf. den foreslåede § 5, stk. 2, er afskåret fra supplerende integrationsydelse, få samme retsstilling som uddannelsessøgende og andre modtagere af en offentlig forsørgelsesydelse og personer, der modtager tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven.

Efter forslagets indhold beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der deltager i en integrationsgrunduddannelse. Dette indebærer dog samtidig, at kommunen kun trækker den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger henholdsvis 14.575 kr. eller 10.968 kr. afhængig af, om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, jf. § 30, stk. 2 i lov om aktiv socialpolitik. Herved får udlændinge, der deltager i en integrationsgrunduddannelse og hvis indtægt ligger under disse beløb, et yderligere incitament til at supplere deres indtægt.

3.1.2.11. Bonus til private virksomheder, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse

3.1.2.11.1. Gældende ret

Der findes ikke i dag en ordning, hvor staten yder bonus til private virksomheder, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse.

3.1.2.11.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af trepartsaftalen mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen om arbejdsmarkedsintegration af 17. marts 2016, at en af de største udfordringer for det danske arbejdsmarked i de kommende år er at sikre tilstrækkelig og kvalificeret faglært arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser til unge. De nye integrationsgrunduddannelser bidrager til at løse denne udfordring, da forløbene blandt andet skaber grundlag for påbegyndelse af en erhvervsfaglig uddannelse.

For at sikre balance i indsatsen for egu-elever anbefaler parterne, at der indføres en tilsvarende bonusordning for virksomheder, hvor der gennemføres egu-forløb.

På den baggrund foreslås det i §§ 17 og 18, at der svarende til bonusordningen for integrationsgrunduddannelsen indføres en bonusordning for arbejdsgivere, der ansætter egu-elever i perioden 1. juli 2016 til 30. juni 2019. Bonus til egu fastsættes på en måde, der - under hensyntagen til egu-ordningens karakteristika - sikrer bedst mulig parallelitet til bonusordningen i integrationsgrunduddannelsen, ligesom der sker en forholdsmæssig udbetaling af bonus til de involverede arbejdsgivere.

Udgifterne til bonusordningen afholdes af staten, men således, at AUB administrerer ordningen for staten. De nærmere regler om retten til bonus, bonussens størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt fastsættes af ministeren for børn, undervisning og ligestilling.

4. Forholdet til anden lovgivning

Forskelsbehandlingsloven (LBK nr. 1349 af 16. december 2008) har til formål at forhindre forskelsbehandling på grund af konkrete kriterier, som blandt andet national samt etnisk oprindelse og alder inden for arbejdsmarkedet. Loven indeholder et forbud mod både direkte og indirekte forskelsbehandling i §§ 1 og 2. Loven implementerer Rådets direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv - også kaldet beskæftigelsesdirektivet (2000/78/EF af 27. november 2000).

Der er visse undtagelser i forskelsbehandlingsloven til forbuddet. Det følger således af § 9, stk. 2, at loven ikke er til hinder for, at der i medfør af anden lov, i medfør af bestemmelser med hjemmel i anden lov eller i øvrigt ved offentlig foranstaltning iværksættes foranstaltninger, som har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap.

Det er vurderingen, at de foreslåede regler om etablering af en IGU-ordning udgør sådan en undtagelse, jf. forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Der afsættes 1,0 mio. kr. i 2016, 9,3 mio. kr. i 2017, 17,7 mio. kr. i 2018, 13,6 mio. kr. i 2019 og 3,3 mio. kr. i 2020 til den statslige refusion af kommunernes udgifter til uddannelsesgodtgørelse. Refusionsordningen oprettes på en ny hovedkonto af typen lovbunden bevilling under § 14. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Den foreslåede indførelse af en IGU-bonus til private virksomheder medfører statslige merudgifter på 1,0 mio. kr. i 2016, 8,8 mio. kr. i 2017, 14,2 mio. kr. i 2018, 11,3 mio. kr. i 2019, 6,2 mio. kr. i 2020 og 3,3 mio. kr. i 2021. Ordningen oprettes på en ny hovedkonto af typen lovbunden bevilling under § 14. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Forslaget er forbundet med statslige mindreindtægter som følge af målgruppens fritagelse fra arbejdsløshedskassekontingent. Mindreindtægterne er opgjort til 0,1 mio. kr. i 2016, 1,1 mio. kr. i 2017, 1,7 mio. kr. i 2018, 0,9 mio. kr. i 2019. Hertil kommer statslige merudgifter som følge af målgruppens ret til dimittenddagpenge på 0,2 mio. kr. i 2018, 1,6 mio. kr. i 2019, 2,5 mio. kr. i 2020 og 1,3 mio. kr. i 2021.

Den foreslåede indførelse af en egu-bonus medfører statslige merudgifter på 0,9 mio. kr. i 2016, 17,8 mio. kr. i 2017, 22,4 mio. kr. i 2018, 26,1 mio. kr. i 2019, 7,4 mio. kr. i 2020 og 3,7 mio. kr. i 2021. Ordningen oprettes på en ny hovedkonto af typen lovbunden bevilling under § 20. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Den foreslåede indførelse af IGU medfører øgede driftsudgifter på 1,5 mio. kr. i 2016, 13,8 mio. kr. i 2017, 26,2 mio. kr. i 2018, 20,1 mio. kr. i 2019 og 4,9 mio. kr. i 2020. I udgiftsskønnet indgår mindreudgifter til tilbud i integrationsprogrammet på 0,4 mio. kr. i 2016, 3,4 mio. kr. i 2017, 6,6 mio. kr. i 2018, 5,0 mio. kr. i 2019 og 1,2 mio. kr. i 2020.

Der afsættes i forbindelse med etablering af integrationsgrunduddannelsen 0,9 mio. kr. i 2016, 1,5 mio. kr. årligt i 2017 og 2018, 1,1 mio. kr. i 2019 samt 0,6 mio. kr. årligt i 2020 og 2021 til administration, herunder sagsbehandling, udvikling af it-understøttelse og vejledning mv. under § 14. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Udgifter til administration af egu-bonusordningen, herunder til sagsbehandling og IT-understøttelse, er under afklaring.

Lovforslagets øvrige foreslåede ændringer vil ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vurderes endvidere ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for kommunerne. De kommunaløkonomiske konsekvenser forhandles med KL.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har den positive konsekvens for erhvervslivet, at det medvirker til at skabe bedre vilkår for de virksomheder, der ønsker at bidrage til integrationen på arbejdspladserne og ansætte flygtninge, selvom deres kvalifikationer og produktivitet på ansættelsestidspunktet ikke lever op til kravene på det danske arbejdsmarked.

Lovforslaget har den negative konsekvens, at virksomheder, der ønsker at tilbyde en lønnet praktikstilling i forbindelse med et integrationsgrunduddannelsesforløb, skal udarbejde en uddannelsesplan og en praktikaftale. Derudover skal virksomhederne udstede et uddannelsesbevis, informere og høre medarbejderne om løn- og arbejdsvilkår samt indsende ansøgning om udbetaling af bonus.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Der henvises til pkt. 4 for så vidt angår Rådets direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2000/78/EF af 27. november 2000). Lovforslaget vurderes ikke derudover at indeholde EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. april 2016 til den 20. april 2016 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Amnesty International, AOF-Danmark, ATP, Ankestyrelsen, Beskæftigelsesrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Røde Kors, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, De Danske Sprogcentre, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Domstolsstyrelsen, Etnisk Ung, FOA-Fag og Arbejde, Foreningen af ledere ved Danskuddannelserne, FTF, FOF's Landsorganisation, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Gladsaxe Kommune, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening KL, Kommunernes Revision, Liberalt Oplysningsforbund, LO, Odense Kommune, NETOP - Netværk for oplysning, Odsherred Kommune, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Produktionsskoleforeningen, PROSA, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Socialchefforeningen, Statsforvaltningen Rådet for Socialt Udsatte, UNHCR,, Udbetaling Danmark, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune og Viborg Kommune.

Baggrunden for den korte høringsperiode er, at aftalen med arbejdsmarkedets parter blev indgået den 17. marts 2016, og at integrationsgrunduddannelsesloven skal træde i kraft den 1. juli 2016. Dette forudsætter, at lovforslaget fremsættes for Folketinget senest den 4. maj 2016

11. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den foreslåede bestemmelse fastlægger, at formålet med integrationsgrunduddannelsen er at sikre en mulighed for arbejde og opkvalificering for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke opfylder kravene på det danske arbejdsmarked. Hensigten er dermed, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge opnår faglige kvalifikationer, alment samfundskendskab og sproglige kvalifikationer, der giver grundlag for at påbegynde en erhvervsuddannelse eller opnå ordinær beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Lovforslaget implementerer den del af aftalen af 17. marts 2016 mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen om arbejdsmarkedsintegration, der omhandler en ny integrationsgrunduddannelse. Baggrunden for ønsket om at indføre en integrationsgrunduddannelse er, at for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet ikke med det første lever op til kravene på arbejdsmarkedet, kan det være vanskeligt at få fodfæste på ordinære arbejdspladser, da de ikke vil kunne oppebære en overenskomstmæssig dansk løn. Det danske arbejdsmarkedet er således kendetegnet ved et højt kvalifikationsniveau for såvel ufaglærte som for personer med en kompetencegivende uddannelse, hvilket afspejler sig i de overenskomstaftalte løn- og arbejdsvilkår, der gælder for størstedelen af det danske arbejdsmarked.

Derfor er der behov for effektive veje til det ordinære arbejdsmarked, som løfter beskæftigelsen for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Samtidig skal det sikres, at den enkelte løftes til at kunne varetage et job på almindelige danske arbejdsmarkedsvilkår. Det er med den baggrund, at arbejdsmarkedets parter har udarbejdet forslag til en ny 2-årig integrationsgrunduddannelse, der lovfæstes ved den her foreslåede lov.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.

Til § 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1. fastlægger, at en flygtning i lovforslaget forstås som:

1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8,

2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1,

3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, meddelt i forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, eller

4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastlægger. at en familiesammenført til en flygtning i lovforslaget forstås som en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er omfattet af stk. 1, eller en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, der er omfattet af stk. 1.

Det bemærkes, at der i lovforslaget i øvrigt anvendes betegnelsen "udlændinge" om den samlede målgruppe.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.1.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at integrationsgrunduddannelsen kan påbegyndes af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har folkeregisteradresse i Danmark og ved integrationsgrunduddannelsen start er fyldt 18 år. Desuden er det en betingelse, at flygtningen eller den familiesammenførte til en flygtning er under 40 år og har haft folkeregisteradresse i Danmark i mindre end 5 år.

Det foreslås i stk. 2, at integrationsgrunduddannelsesforløb kan påbegyndes til og med den 30. juni 2019. Dette afspejler, at integrationsgrunduddannelsen er aftalt som en 3-årig forsøgsordning. Integrationsgrunduddannelser, der er aftalt inden for den 3-årige forsøgsperiode, fortsætter til den aftalte ophørsdato, således at den sidste integrationsgrunduddannelse vil være afsluttet senest den 30. juni 2021.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.1.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at integrationsgrunduddannelsen omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse. Aftale om integrationsgrunduddannelse kan indgås med såvel en privat som en offentlig virksomhed. Virksomheden udarbejder i samarbejde med udlændingen en plan med en beskrivelse af, hvad den samlede integrationsgrunduddannelse forventes at indeholde.

Det foreslås i stk. 2, at praktikdelen af integrationsgrunduddannelsen skal bidrage til opfyldelse af formålet med uddannelsen ved at bibringe udlændingen

A. Viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet

B. Erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet.

C Indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.

Det foreslås i stk. 3, at skoleundervisningen skal bidrage til opfyldelse af formålet med forløbet ved at bibringe udlændingen

A. Sproglige færdigheder i henhold til lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.

B. Erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer.

C. Forudsætninger for en bredere forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund samt forudsætninger for fortsat uddannelse.

Der vil skulle indgås en aftale mellem udlændingen og virksomheden, der nærmere angiver arbejdsområder og funktioner i det konkrete integrationsgrunduddannelsesforløb, jf. den foreslåede § 7.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.1.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at en udlænding i ordinær ansættelse på en virksomhed ikke i forlængelse heraf kan deltage i integrationsgrunduddannelse på den samme virksomhed.

Baggrunden herfor er, at integrationsgrunduddannelsen skal være en trædesten til det ordinære arbejdsmarked. Med bestemmelsen sikres ordningen mod utilsigtet anvendelse.

Det foreslås i stk. 2, at en udlænding, der er i et integrationsgrunduddannelsesforløb, ikke kan modtage supplerende integrationsydelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.1., og for så vidt angår spørgsmålet om ægtefæller og supplerende integrationsydelse til bemærkningerne til § 16.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1, at integrationsgrunduddannelsen får en varighed af 2 år og som udgangspunkt tilrettelægges som fuld tid svarende til 37 timer ugentligt, men kan aftales til ned til 32 timer i gennemsnit. Den består af skoleundervisning, der har en varighed af 20 uger på fuld tid, og ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed. Skoleundervisning, jf. § 4, stk. 3, og praktik, jf. § 4, stk. 2, kan tilsammen ikke udgøre over 37 timer om ugen i gennemsnit over forløbet.

Det foreslås i stk. 2, at skoleundervisningen har et omfang af 20 ugers fuldtidsundervisning, svarende til ca. 7 timer om ugen i gennemsnit over hele forløbet. Praktik skal mindst udgøre 25 timer om ugen i gennemsnit over forløbet. Den konkrete placering af undervisningen aftales mellem virksomheden og udlændingen. Hvis undervisningen er placeret uden for normal arbejdstid, indgår den i opgørelsen af det samlede timetal for praktik og undervisning.

Tilrettelæggelsen af praktikdelen såvel som udlændingens deltagelse i skoleundervisningen vil skulle udformes på en sådan måde, at såvel virksomhedens behov for udlændingens tilstedeværelse som udlændingens behov for uddannelse kan tilgodeses. Det indebærer, at forløbets omfang og de enkelte elementers placering heri kan variere i løbet af de 2 år, forløbet udgør, men samlet set skal holdes inden for de rammer, der fremgår ovenfor. Der tilstræbes en vekselvirkning mellem praktik og undervisning.

Det foreslås i stk. 3, at udlændingens deltagelse i skoleundervisningen tilrettelægges af virksomheden og udlændingen i samarbejde med udgangspunkt i udlændingens og virksomhedens behov. Undervisningen tilrettelægges i moduler. Undervisningsmodulerne kan efter behov opdeles på dage eller undervisningstimer.

Det foreslås i stk. 4, at integrationsgrunduddannelsen undtagelsesvis kan forlænges ud over 2 år, hvis særlige forhold indebærer, at det ikke inden for perioden på 2 år har været muligt at fuldføre 20 ugers skoleundervisning. Forlængelsesperioden kan alene omfatte skoleundervisning.

Hensigten er at sikre, at udlændingen får en mulighed for at fuldføre forløbet, uanset at udlændingens deltagelse i skoleundervisningen har været udsat for afbrydelser som følge f.eks. af egen sygdom eller sygdom i nærmeste familie, force majeure på ansættelsesvirksomheden eller f.eks. af, at et modul i et tilrettelagt undervisningsforløb er blevet aflyst på grund af forhold på undervisningsstedet.

Det foreslås i stk. 5, at udlændinge-, integrations- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om skoleundervisningen, herunder om hvilke uddannelser eller kurser, der kan indgå i skoleundervisningen, og om opgørelse af kravet om 20 ugers skoleundervisning.

Bemyndigelsen vil blive anvendt på baggrund af forudgående forhandlinger med arbejdsmarkedets parter. Forhandlingerne skal omhandle, hvilke uddannelser der skal indgå i undervisningen, samt hvordan kravet om 20 ugers skoleundervisning opgøres.

Det er hensigten, at skoleundervisningen foregår efter lov om danskuddannelse for voksne udlændinge, og på institutioner godkendt efter lovgivningen om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, voksenuddannelsescentre og lignende institutioner, der er godkendt i henhold til anden lovgivning.

Eftersom det forventes, at der anvendes undervisningstilbud, hvori der ud over selve undervisningstiden også forudsættes tid til forberedelse, er der behov for at fastsætte, hvordan kravet om 20 ugers skoleundervisning opgøres, hvilket ligeledes vil ske i medfør af den foreslåede bemyndigelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.2.

Til § 7

Det foreslås i stk. 1, at udlændingen og virksomheden indgår en aftale om integrationsgrunduddannelsen. Aftalen skal angive, hvilke arbejdsområder og funktioner udlændingen skal beskæftiges med.

Det er den enkelte udlænding og den enkelte virksomhed, der indgår aftalen. Aftale om en integrationsgrunduddannelse indgås således uden kommunens mellemkomst, hvorved sådanne forløb adskiller sig fra fx løntilskud og virksomhedspraktik.

For de udlændinge, der modtager integrationsydelse, vil det imidlertid være et naturligt led i jobcenterets samtaler med de pågældende at henvise til de muligheder for ansættelse og uddannelse, denne lov åbner. Jobcenteret bør samtidig oplyse om pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og om hvilke konsekvenser det kan få for hjælpen, hvis udlændingen ikke aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Desuden vil de oplysninger om udlændingen, som kommunen er i besiddelse af om et igangværende eller afsluttet integrationsprogram, kunne være nyttige for en virksomhed, som indgår aftale med en udlænding om en integrationsgrunduddannelse, og kan stilles til rådighed for denne af udlændingen. Kommunens oplysninger kan dermed medvirke til, at virksomheden i samarbejde med udlændingen får tilrettelagt et integrationsgrunduddannelsesforløb, der til virksomhedens og udlændingens gavn bygger videre på allerede opnåede færdigheder.

Det foreslås i stk. 2, at en aftale efter stk. 1 skal være skriftlig og underskrevet senest ved begyndelsen af et forløb.

Det foreslås i stk. 3, at udlændinge-, integrations-, og boligministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om aftalen, herunder om aftalens udformning og om, at den kan registreres digitalt, jf. § 13.

Det fremgår af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration, at praktikaftalen udfærdiges i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og vil fremstå som en elektronisk aftaleformular. Bemyndigelsen i stk. 3 tænkes anvendt til at fastsætte regler om, at praktikaftaler registreres i VITAS (Virksomhedstilbudsansøgningssystem), som virksomhederne kan få adgang til via virk.dk. VITAS er en landsdækkende digital løsning til virksomheders ansøgning om oprettelse af virksomhedsrettede tilbud og kommunernes godkendelse af disse tilbud. Det er hensigten at tilpasse VITAS til registrering, ansøgning om udbetaling af godtgørelse til udlændinge i skoleforløb under integrationsgrunduddannelsen og monitorering heraf. Denne del kan dog ikke implementeres samtidig med lovens ikrafttræden, men forventeligt primo 2017.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.3. Særligt om registrering i VITAS og digital kommunikation henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.7.

Til § 8

Det foreslås i stk. 1, at virksomheden efter fuldførelse af det samlede forløb udsteder bevis herfor til udlændingen. Der udstedes bevis for gennemførelsen af såvel praktikansættelsen som skoleundervisningen.

Det foreslås i stk. 2, at udlændingen over for virksomheden, udlændingen er ansat på, har pligt til at afgive dokumentation for de skoleundervisningsdele, der indgår i forløbet.

Dokumentationen er nødvendig for, at virksomheden kan udfærdige det bevis for fuldførelse af integrationsgrunduddannelsen, der er foreslået i stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at udlændingens bopælskommune efter udlændingens anmodning ved opslag i Danskundervisningsdatabasen skal afgive oplysninger om udlændingens deltagelse i danskuddannelse. Oplysningerne afgives med henblik på udlændingens ansøgning om godtgørelse i forbindelse med skoleundervisningen i integrationsgrunduddannelsesforløbet samt til brug for konstateringen af, om kravet om de 20 ugers skoleundervisning er opfyldt. Det bemærkes, at kommunen selv vil have behov for opslag i Danskundervisningsdatabasen for at træffe afgørelse om, hvor mange timers danskuddannelse, kommunen skal udbetale godtgørelse for.

Det foreslås i stk. 4, at udlændingen efter anmodning har krav på dokumentation for den del af forløbet, der er gennemført, hvis der ikke kan udstedes bevis for et fuldført integrationsgrunduddannelsesforløb.

Der vil blive udarbejdet en skabelon for et standardbevis, f.eks. med udgangspunkt i det lignende bevis til egu, som virksomhederne vil kunne anvende i forhold til både fuldført forløb og delvist gennemført forløb.

Til § 9

Det foreslås i stk. 1, at udlændinge ansat i praktik i et integrationsgrunduddannelsesforløb aflønnes med de erhvervsgrunduddannelseslønsatser, der følger af en kollektiv overenskomst på det pågældende faglige område, der er gældende på virksomheden, og i øvrigt er omfattet af de arbejdsvilkår fastsat i den relevante kollektive overenskomst, som gælder på virksomheden. Er virksomheden ikke dækket af en kollektiv overenskomst på området, eller er virksomheden omfattet af en kollektiv overenskomst, der ikke indeholder erhvervsgrunduddannelses-lønsatser, aflønnes udlændingen med elevsatserne for første og andet år og omfattes af opsigelsesvarsler fra uddannelsesområdets overenskomst. Udlændingen er i øvrigt omfattet af sædvanligt gældende arbejdsvilkår på virksomheden.

Tvivlsspørgsmål om, hvilke vilkår der skal gælde, afgøres ad fagretlig vej, jf. § 33 i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter.

Det bemærkes, at udlændingen under praktikdelen er omfattet af den ansættende virksomheds arbejdsskadesikring, da der er tale om et ordinært ansættelsesforhold. En arbejdsskade, som udlændingen pådrager sig under skoleophold, er dækket af skolens forsikringsforpligtelse, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at virksomheder, der vil gøre brug af integrationsgrunduddannelsen, skal informere og høre deres medarbejdere herom efter de regler, der gælder i henhold til samarbejdsaftalen, anden kollektiv aftale eller lov om information og høring af lønmodtagere.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.1.

Til § 10

Det foreslås i stk.1, at udlændingen modtager en godtgørelse i de perioder af integrationsuddannelsesforløbet, hvor udlændingen deltager i den aftalte skoleundervisning. Dermed træder godtgørelsen i et vist omfang i stedet for det indtægtstab, udlændingen lider på grund af sin deltagelse i skoleundervisning.

Det bemærkes, at al undervisning, der aftales som led i en integrationsgrunduddannelse, medregnes ved opgørelsen af 20 ugers-kravet. Det gælder dermed også den undervisning, der efter aftale finder sted uden for arbejdstiden.

Det foreslås i stk. 2, at ansøgning om godtgørelse indgives af udlændingen til dennes bopælskommune, og at ansøgningen skal indeholde fornøden dokumentation for deltagelse i skoleundervisningen. Kommunen udbetaler godtgørelsen månedsvis bagud.

Brugen af uddannelsen beror på en aftale mellem virksomheden og udlændingen, og kommunens rolle er dermed alene at forestå udbetalingen af godtgørelsen. Kommunen skal i den forbindelse påse, at der er tilstrækkelig dokumentation for udbetalingen. Kommunen har ved opslag i Danskuddannelsesdatabasen adgang til oplysninger, der danner grundlag for udbetaling af godtgørelse for den del af uddannelsen, der udgøres af danskundervisning.

Udlændingen har over for kommunen pligt til at skaffe fornøden dokumentation for de uddannelseselementer, der ligger ud over deltagelse i danskuddannelse, da kommunen ikke selv er i besiddelse af oplysninger herom. Der er ingen krav om, i hvilken form den fornødne dokumentation skal overgives til kommunen.

Det foreslås i stk. 3, at godtgørelsen for en måneds undervisning udgør

1) 12.019 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

2) 8.411 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

3) 6.010 kr. for andre personer.

Beregnet på en 37 timers uge vil godtgørelsen, der udbetales på timebasis, udgøre

- 75,00 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

- 52,50 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

- 37,50 kr. for ikke-forsørgere.

I det omfang en udlænding på eget initiativ deltager i undervisning ud over det, der er aftalt i praktikaftalen, ydes der ikke godtgørelse, ligesom timerne ikke indgår i opgørelse af de 20 ugers skoleundervisning.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indebærer, at for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, udgør godtgørelsen for en måned den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Bestemmelsen svarer til § 22, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, der sikrer, at personer, der ikke opfylder opholdsbetingelsen til at modtage ekstra børnetilskud ved at have haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører, alligevel er sikret satsen for enlige forsørgere på 12.019 kr. om måneden. Med den foreslåede bestemmelse i denne lov sikres det, at timesatsen i uddannelsesgodtgørelse for en udlænding, der er enlig forsørger og ikke opfylder opholdskravet i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, svarer til den sats, udlændingens integrationsydelse udgør pr. time beregnet på 37 timer.

Det foreslås i stk. 5, at staten afholder kommunens udgifter til godtgørelse efter stk. 3 og 4.

Det foreslås i stk. 6, at godtgørelsen efter stk. 3 og 4, der er fastsat i 2016-niveau, reguleres fra og med 2017 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås i stk. 7, at udlændinge-, integrations- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om godtgørelse under skoleforløb, herunder godtgørelsens beregning, og bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb, jf. stk. 6.

Bemyndigelsen tænkes anvendt til bl.a. at fastsætte beregningsmåden for deltagelse i undervisningsforløb for danskuddannelse, AVU-forløb, AMU-forløb m.v., med anvendelse af timesatserne for integrationsydelse for henholdsvis enlige forsørgere, gifte og samlevende forsørgere og ikke-forsørgere.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.5.

Det foreslås i stk. 8, at udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om befordringsrabat eller -godtgørelse til udlændinge, der deltager i skoleuddannelse under integrationsgrunduddannelsen.

Efter gældende ret ydes der befordringsrabat til egu-elever i henhold til lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelserne. I lønnet praktik har eleven ikke adgang til befordringsrabat.

Med bemyndigelsen kan udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætte regler om befordringsrabat eller -godtgørelse til udlændinge, der deltager i skoleuddannelse under integrationsgrunduddannelsen, herunder om dækningen skal ske i form af befordringsrabat efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.8.

Til § 11

Det foreslås i stk. 1, at staten udbetaler en bonus til private virksomheder, der har ansat en udlænding i et integrationsgrunduddannelsesforløb.

Sondringen mellem en offentlig arbejdsgiver og en privat arbejdsgiver følger definitionen af offentlige arbejdsgivere i forhold til reglerne om løntilskud i § 69 i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at der ved en offentlig arbejdsplads forstås

1) kommuner, regioner og kommunale fællesskaber,

2) statsinstitutioner og

3) organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud.

Virksomheder, som ikke er omfattet af ovennævnte definition betragtes som en privat virksomhed.

Det foreslås i stk. 2, at bonus efter stk. 1 ydes til virksomheden med 20.000 kr., når udlændingen har været ansat i 6 måneder og yderligere med 20.000 kr. efter 2 års ansættelse, når forløbet er fuldført. Udbetaling forudsætter, at forløbet er gennemført efter reglerne i denne lov.

Det foreslås i stk. 3, at bonus som nævnt i stk. 1 udbetales af Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter ansøgning.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration til brug for behandlingen af ansøgninger kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og indhente oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG), jf. § 45 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Styrelsen gives adgang til - til brug for behandlingen af sådanne ansøgninger - at indhente oplysninger fra Indkomstregisteret og det fælles datagrundlag, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Det forventes, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration derudover vil have behov for at indhente oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister og fra Udlændingeinformationsportalen til brug for sagsbehandlingen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 bemyndiger udlændinge-, integrations- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om administrationen af bonusordningerne, herunder om opnåelse af bonus og dokumentationskrav.

Bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen af ordningen, bl.a. så den også kan tage højde for fx virksomhedslukninger. Er en udlændings integrationsgrunddannelsesforløb ophørt som følge af virksomheds lukning, kan en virksomhed, der måtte vælge at videreføre ansættelsesforholdet, med henblik på beregning af ret til bonus medregne ansættelsesperioden fra den virksomhed, udlændingen tidligere var ansat i. Det er dog en betingelse, at overtagelsen sker inden for en måned efter ansættelsesophøret i den virksomhed, udlændingen tidligere var ansat i. Tilsvarende vil gælde, hvis en udlænding afskediges under et integrationsgrunduddannelsesforløb. En udlænding kan alene gennemføre ét integrationsgrunduddannelsesforløb.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.6.

Til § 12

Det foreslås i stk. 1, at udlændinge-, integrations- og boligministeren får mulighed for til brug for monitorering og opfølgning at indhente oplysninger fra virksomheder, der ansætter udlændinge efter denne lov, samt fra myndigheder om antal påbegyndte integrationsgrunduddannelsesforløb, forløbenes varighed m.v. Oplysningerne kan videregives til andre myndigheder i forbindelse med kontrol, opfølgning og sagsbehandling uden samtykke fra virksomheden og udlændingen.

Baggrunden er, at udlændinge-, integrations- og boligministeren efter trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration har til opgave at følge udviklingen i brugen af integrationsgrunduddannelsen og forsyne arbejdsmarkedets parter med data herom. Det er hensigten at hente oplysninger fra VITAS, hvor de indgåede aftaler registreres, jf. bemærkningerne til § 7, men der vil også kunne være behov for at indhente oplysninger direkte fra virksomhederne.

Oplysningerne kan videregives til andre myndigheder i forbindelse med kontrol, opfølgning og sagsbehandling uden samtykke fra virksomheden og udlændingen.

Det foreslås i stk. 2, at udlændinge-, integrations- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler om de oplysninger, der kan indhentes i medfør af stk. 1, og om videregivelse heraf.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.7.

Til § 13

Den foreslåede bestemmelse bemyndiger udlændinge-, integrations- og boligministeren til at fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om pligt for virksomheden til at anvende digital kommunikation om oprettelse af en aftale om integrationsgrunduddannelse, jf. § 7, og i forbindelse med ansøgning om udbetaling af bonus, jf. § 11.

Bemyndigelsen vil blive anvendt på baggrund af en forudgående forhandling med arbejdsmarkedets parter. Det fremgår således af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration, at ansættelsesaftaler udfærdiges som en elektronisk aftaleformular, hvis udformning sker i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Aftaleformularen vil få en udformning, så den kan danne grundlag for ansættelsesforholdet og udbetaling af bonus til virksomheden, ligesom oplysningerne i formularen kan anvendes til Udlændinge, Integrations- og Boligministeriets monitorering af den samlede integrationsgrunduddannelsesordning. Aftalen vil indeholde de fornødne oplysninger om integrationsgrunduddannelsen, herunder arbejdsopgaver, skoleforløb, opsigelse og ophævelse.

Det er tillige hensigten, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal anvende oplysninger om udlændingens og virksomhedens aftale om integrations?grunduddannelse i kontroløjemed, til opfølgning og monitorering samt til administration af ordningen, jf. punkt 3.1.2.7. Styrelsen for International Rekruttering og International Rekruttering skal sammenstille disse data til brug for kontrol og administration af udbetaling af bonus samt i statistiske sammenhæng til at foretage opfølgning og evaluering af ordningen løbende.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.7.

Til § 14

Den foreslåede bestemmelse medfører, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Fra og med denne dato kan der således indgås aftaler om integrationsgrunduddannelse.

Til § 15

Efter gældende regler kan et medlem af en arbejdsløshedskasse opnå ret til dagpenge på baggrund af ordinær og ustøttet beskæftigelse i 1.924 timer inden for 3 år som fuldtidsforsikret medlem. Ordinært arbejde er arbejde, der udbetales løn for i et sædvanligt ansættelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelig løn- og ansættelsesforhold. Det er et krav, at man har været medlem af en arbejdsløshedskasse minimum 1 år, og at beskæftigelsen ligger i en medlemsperiode. Dagpengesatsen beregnes på baggrund af den faktiske indtægt.

Efter gældende regler i § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning. Det er en betingelse, at arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Det foreslås, at personer, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse efter lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), også kan opnå ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen efter samme regler, som gælder for andre, der har opnået ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Personen vil også kunne opnå ret til dagpenge efter reglerne for lønmodtagere, da beskæftigelsen under uddannelsen anses for ordinær og ustøttet beskæftigelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.9.

Til § 16

Det fremgår af § 12 i lov om aktiv socialpolitik, at der ikke kan ydes hjælp til personer under uddannelse. Det fremgår af § 26, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til en ægtefælle beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til. Det fremgår af § 30 i lov om aktiv socialpolitik, at har ansøgeren eller ægtefællen indtægter, trækkes de fra i hjælpen.

Som en undtagelse til § 26, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det af § 26, stk. 3, i samme lov, at hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte tilskud. En sådan offentlig forsørgelsesydelse kan være SU, og bestemmelsen bevirker, at SU-modtageren ikke kan få supplerende hjælp i tillæg til SU.

Da en udlænding under integrationsgrunduddannelse ikke er berettiget til integrationsydelse, vil den indtægt, udlændingen under integrationsgrunduddannelse opnår, blive trukket fra i ægtefællens kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i det omfang ægtefællerne tilsammen har indtægter, der er større end den integrationsydelses-, uddannelses- eller kontanthjælpssats efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, som ægtefællen har.

Som konsekvens af den foreslåede § 5, stk. 2, kan en udlænding, der er under integrationsgrunduddannelse, ikke modtage integrationsydelse. Dermed er retsstillingen for udlændingen den samme som for en uddannelsessøgende, jf. § 12 i lov om aktiv socialpolitik. Det foreslås derfor i § 16, at der i lov om aktiv socialpolitik foretages en ændring af § 26, stk. 3, således at der sker en samberegning, hvorved ægtepar, hvor den ene deltager i integrationsgrunduddannelse, sidestilles med ægtepar, hvor den ene er uddannelsessøgende.

Med den foreslåede ændring af § 26, stk. 3, vil deltagere i en integrationsgrunduddannelse, der, jf. den foreslåede § 5, stk. 2, er afskåret fra supplerende integrationsydelse, få samme retsstilling som uddannelsessøgende og andre modtagere af en offentlig forsørgelsesydelse og personer, der modtager tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven.

Efter forslagets indhold beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der deltager i en integrationsgrunduddannelse. Dette indebærer dog samtidig, at kommunen kun trækker den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger henholdsvis 14.575 kr. eller 10.968 kr. afhængig af, om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, jf. § 30, stk. 2 i lov om aktiv socialpolitik. Herved får udlændinge, der deltager i en integrationsgrunduddannelse og hvis indtægt ligger under disse beløb, et yderligere incitament til at supplere deres indtægt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 3.1.2.1. og 3.1.2.10.

Til § 17

Der findes ikke i dag en ordning, hvor staten yder bonus til private virksomheder, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse

Efter den foreslåede bestemmelse udbetaler staten bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse i perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019. Udbetaling af bonus forudsætter, at praktikaftaler skal påbegyndes, senest 3 måneder efter at aftalen er indgået, for at medføre ret til bonus.

Ansøgning om udbetaling af bonus skal indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), som administrerer ordningen, senest 1 år efter, at arbejdsgiveren har opnået ret hertil.

Endelig foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelsen af bonusordningen, herunder om retten til bonus, bonussens størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt. Der skal ved fastsættelsen af disse regler sikres størst mulig parallelitet til den bonusordning, der gælder for integrationsgrunduddannelsen.

Da en hel egu inklusive skoleundervisning, som ikke er omfattet af praktikaftalerne, normalt varer to år og kan forlænges til at vare op til tre år, vil ordningen kunne have afløb indtil 1. juli 2022, for elever ansat til påbegyndelse i praktik senest den 30. juni 2019.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.11.

Til § 18

Med bestemmelsen udvides antallet af tilskudsordninger mv, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) i henhold til AUB-lovens § 13 administrerer for staten til også at omfatte den nye bonusordning for arbejdsgivere, som ansætter elever i erhvervsgrunduddannelse, jf. forslaget i § 17.

Da ordningen efter AUB-lovens § 15 d finansieres af arbejdsgiverbidrag, medens udgifterne ved den foreslåede ordning afholdes af staten, er der behov for den foreslåede bestemmelse om et nyt stk. 3 til AUB-lovens § 13, som svarer til bestemmelserne i § 13 om en række øvrige ordninger, som AUB administrerer for staten.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.2.11.

Til § 19

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov