Skriftlig fremsættelse (4. maj
2016)
Justitsministeren
(Søren Pind):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
straffeloven og om ophævelse af Lov, hvorved det forbydes fra
dansk Territorium at understøtte krigsførende Magter
(Væbnede konflikter i udlandet m.v.)
(Lovforslag nr. L 187).
Formålet
med lovforslaget er først og fremmest at styrke det
strafferetlige værn mod deltagelse i væbnede konflikter
i udlandet for terrorgrupper, dels gennem en strafforhøjelse
og dels gennem en ny mulighed for at forbyde indrejse og ophold i
visse konfliktområder uden forudgående tilladelse.
Herudover foreslås der en ny strafbestemmelse om modtagelse
af økonomisk støtte fra en terrororganisation.
Det er PET's
vurdering, at personer, der vender hjem fra kampdeltagelse i Syrien
og Irak, udgør en særlig terrortrussel mod Danmark.
Derfor ønsker regeringen at stramme grebet om
fremmedkrigere, der overvejer at rejse fra Danmark for at tilslutte
sig væbnede konflikter i f.eks. Syrien og Irak. Lovforslaget
har samlet set til formål bl.a. at skærpe konsekvensen
over for dem, der rejser ud, og at styrke myndighedernes muligheder
for at retsforfølge hjemvendte fremmedkrigere.
Lovforslaget
indeholder følgende tre hovedpunkter:
For det første foreslås det at
indføre skærpede strafferammer for at lade sig hverve
til terrorisme eller i øvrigt at fremme virksomheden for en
terrororganisation, når det sker ved at tilslutte sig en
væbnet styrke.
Strafferammen
for at lade sig hverve til terrorisme eller i øvrigt at
fremme virksomheden for en terrororganisation er i dag
fængsel indtil 6 år. Det foreslås, at straffen
skal kunne stige til fængsel indtil 10 år, når
overtrædelsen sker med forbindelse til, at den
pågældende er tilsluttet en væbnet styrke, og til
fængsel indtil 16 år, når den
pågældende endvidere har deltaget i kamphandlinger.
Forslaget er
begrundet i, at udviklingen siden revisionen af straffelovens
terrorbestemmelser i 2006 har vist, at terrororganisationer, der
med væbnede styrker deltager i en væbnet konflikt,
generelt udgør en større trussel mod det omgivende
samfund end andre terrororganisationer. Når en
terrororganisation organiserer sig som en væbnet styrke, har
den en kapacitet til at begå terrorhandlinger, som går
ud over, hvad der ellers kendes. En terrororganisation kan med en
væbnet styrke tiltvinge sig kontrol over et område i en
periode og kan i den forbindelse terrorisere befolkningen i
området vedvarende i kortere eller længere tid.
Rekrutterings- og træningsmulighederne er også
større i sådanne tilfælde. Strafferammerne for
at lade sig hverve til terrorisme eller i øvrigt at fremme
virksomheden for en terrororganisation bør afspejle disse
forhold.
For det andet foreslås det at
indføre mulighed for administrativt at bestemme, at der i et
område, hvor en terrororganisation er part i en væbnet
konflikt, skal gælde et forbud mod, at danske statsborgere og
herboende udlændinge indrejser og opholder sig uden
tilladelse fra de danske myndigheder. Det foreslås dog, at
indrejse og ophold som led i udøvelse af dansk, udenlandsk
eller international offentlig tjeneste eller hverv skal kunne ske
uden forudgående tilladelse. Indrejse og ophold med andre
formål vil kræve en forudgående tilladelse, som
efter ansøgning kan gives, hvis formålet med indrejsen
eller opholdet er anerkendelsesværdigt. Der vil både
kunne gives individuelle tilladelser til bestemte personer og
kollektive tilladelser til en gruppe af personer, der
afgrænses ud fra deres tilknytning til en bestemt virksomhed
eller organisation mv. Det foreslås, at overtrædelse af
et indrejse- og opholdsforbud skal kunne straffes med bøde
eller fængsel indtil 6 år.
Formålet
med dette forslag er at gøre det lettere at straffe
personer, der indrejser eller opholder sig i et
konfliktområde for at deltage i en væbnet konflikt for
eksempelvis en terrororganisation. Der vil således ikke - som
tilfældet er i dag - være behov for at føre
bevis for, at de pågældende har overtrådt
eksempelvis straffelovens terrorbestemmelser eller bestemmelsen om
landsforræderi i form af tilslutning til en fjendtlig
væbnet styrke. Det vil være tilstrækkeligt, at
der kan føres bevis for, at den pågældende uden
tilladelse er indrejst eller har opholdt sig i det
pågældende område.
For det tredje foreslås det at
indføre en ny strafbestemmelse, hvorefter den, der fra en
terrororganisation modtager økonomisk støtte til brug
for oprettelse eller drift af en institution eller virksomhed eller
til lignende formål her i landet, straffes med fængsel
indtil 6 år.
Bestemmelsen
vil f.eks. finde anvendelse på den, der modtager
økonomisk støtte fra en terrororganisation til brug
for oprettelse eller drift af en moske eller en skole her i landet.
Bestemmelsen vil alene omfatte forsætlige forhold, og for at
kunne straffes, skal modtageren således have forsæt med
hensyn til, at den økonomiske støtte stammer fra en
terrororganisation.
Formålet
med dette forslag er at modvirke, at terrororganisationer gennem
donationer til civilsamfundet kan opnå sympati, legitimitet
og indflydelse eller påvirkningsmulighed. Det bemærkes,
at der ikke er indikationer på, at dette aktuelt forekommer i
større omfang i Danmark.
Herudover
foreslås der med lovforslaget en præcisering af
straffelovens bestemmelse om hvervning til fremmed krigstjeneste,
så det sikres, at bestemmelsen også omfatter hvervning
til fremmede ikke-statslige væbnede styrker.
Endelig
foreslås det at ophæve en lov fra 1914 om forbud mod
fra dansk territorium at understøtte krigsførende
magter. Loven - som alene finder anvendelse på væbnede
konflikter mellem fremmede stater, hvor Danmark folkeretligt har
erklæret sig neutral - ses at have mistet sin praktiske
betydning og bør derfor ophæves.
Lovforslaget
tager afsæt i Straffelovrådets betænkning nr.
1559/2016 om væbnede konflikter i udlandet.
Idet jeg i
øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.