L 183 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige.

(Ændring af revisionsbestemmelse).

Af: Justitsminister Søren Pind (V)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Ændringsforslag til 2. behandling

Afgivet: 30-05-2016

Afgivet: 30-05-2016

Ændringsforslag nr. 1 af stillet den 30.05.2016 uden for betænkningen

20151_l183_aendringsforslag_beh21640448.pdf
Html-version

Ændringsforslag stillet den 30. maj 2016 uden for betænkningen

Til § 1

Af Pernille Skipper (EL), Christina Egelund (LA), Josephine Fock (ALT) og Lisbeth Bech Poulsen (SF):

1) Nr. 1 affattes således:

»1. § 8 affattes således:

Ȥ 8

Inden justitsministeren i folketingsåret 2016-17 fremsætter forslag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, gennemføres en grundig evaluering i et samarbejde mellem Justitsministeriet og Folketingets Retsudvalg.««

[Gennemførelse af grundig evaluering af logningsreglerne i et samarbejde mellem Justitsministeriet og Folketingets Retsudvalg, inden forslag om revision fremsættes]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ifølge § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002, som ændret ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006 lov nr. 650 af 15. juni 2010, lov nr. 573 af 18. juni 2012 og lov nr. 635 af 12. juni 2013 fremsætter justitsministeren i folketingsåret 2014-15 forslag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4.

Det foreslåede ændringsforslag lægger op til, at der - inden justitsministeren i folketingsåret 2016-17 fremsætter forslag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, som affattet ved lovens § 2, stk. 3 - i et samarbejde mellem Justitsministeriet og Folketingets Retsudvalg gennemføres en grundig evaluering af logningsreglerne, der som minimum indebærer:

Indhentning af udtalelser fra uafhængige eksperter vedrørende de hidtidige former for lognings overensstemmelse med grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Indhentning af uafhængige eksperters vurdering af betydningen af de relevante verserende sager ved EU-Domstolen.

Høring af såvel Rigspolitiet, teleudbydere og interessenter vedrørende privatliv og datasikkerhed.

Offentlig og åben debat om de forskellige muligheder, også forud for udformning af et eventuelt lovforslag.

Fremlæggelse af statistikker, skriftlige redegørelser og oplysninger vedrørende logningens hidtidige anvendelse, effekt, tekniske udformning, indgreb m.v.

Indhentning af erfaringer fra andre europæiske lande.