Fremsat den 7. oktober 2015 af
skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige
(Udskydelse af forældelse som
følge af utilstrækkelig funktionalitet i Ét
Fælles Inddrivelsessystem)
§ 1
I lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 18 indsættes før overskriften før
§ 19:
»Udskydelse af
forældelse
§ 18 a. For fordringer
inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der er under
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november
2015 eller senere, regnes forældelsesfristen tidligst fra den
20. november 2018.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 19. november 2015.
Stk. 2. Loven finder
ikke anvendelse på fordringer, der ved lovens
ikrafttrædelse er forældet.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
En række analyser af SKATs
inddrivelsessystem, Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI)
og DebitorMotorInddrivelse (DMI), har påvist omfattende og
grundlæggende fejl af funktionel, teknisk og datamæssig
karakter, der er så alvorlige, at inddrivelsen ikke fortsat
lovligt kan gennemføres med systemunderstøttelse fra
EFI. Der vil derfor i en periode være ingen eller kun en
meget begrænset systemunderstøttelse til SKATs
restanceinddrivelse, jf. »Redegørelse om Ét
Fælles Inddrivelsessystem«, sendt til Skatteudvalget
den 25. september 2015 (SAU 2014-15 (2. samling), Alm. del - bilag
48).
Skatteudvalget blev i maj 2014 orienteret om
utilsigtet forældelse af krav for 902 mio. kr. for 2012 og
2013 (SAU 2013-14, Alm. del - bilag 199), og en særlig
orientering til Skatteudvalget i marts 2015 omtaler yderligere
forældelse for 1,3 mia. kr. for 2014 (SAU 2014-15 (1.
samling), Alm. del - bilag 134). Der er i orienteringerne taget
forbehold for yderligere utilsigtet forældelse for
årene 2013 og 2014 og fremadrettet. For at undgå
yderligere utilsigtet forældelse indtil et nyt
inddrivelsessystem kan etableres, foreslås det, at
forældelsesfristen for fordringer under inddrivelse den 19.
november 2015 eller senere tidligst kan begynde at løbe den
20. november 2018.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Den 1. september 2013 blev SKATs
inddrivelsessystem, EFI, taget i drift efter en mangeårig
proces med at udvikle systemet, hvis primære formål har
været at automatisere og effektivisere
restanceinddrivelsen.
I en række analyser gennemført
med bistand fra Kammeradvokaten og konsulentvirksomheden
Accenture er der gennemført en tilbundsgående analyse
af det samlede system, der ud over EFI også omfatter bl.a.
DMI, der er en del af SKATs debitormotorplatform, og af data i
systemet, med henblik på at vurdere om - og i givet fald
hvornår - systemet fuldt ud ville kunne sættes i
drift.
Af Kammeradvokatens analyse af 8. september
2015 af udvalgte funktionaliteter i EFI/DMI (SAU 2014-15 (2.
samling), Alm. del - bilag 48) fremgår bl.a., at de
undersøgte funktionaliteter indebærer en række
alvorlige og mindre alvorlige fejl i de borgerrettede funktioner og
de bagvedliggende understøttende funktioner. Dette
medfører, at SKAT har foretaget ulovlig inddrivelse over for
nogle skyldnere. Endvidere er der afdækket en række
fejl, der kan medføre en manglende udnyttelse af
inddrivelsespotentialet. Kammeradvokaten har således ved
afrapporteringen af analyseresultaterne præciseret, at SKAT
enten straks skal sørge for, at ulovlige inddrivelsesskridt
forhindres gennem en manuel proces eller validering, hvor det er
muligt, eller straks skal sørge for, at de
pågældende processer standses, indtil fejlene er
rettet.
Accenture har i sine analyser af 24. september
2015 (SAU 2014-15 (2. samling), Alm. del - bilag 48) redegjort for,
at EFI ikke har foretaget validering af data fra eksterne
fordringshaversystemer, hvilket har haft den konsekvens, at
fejlbehæftede data kontinuerligt er blevet indlæst og
gemt i systemet. Dette har derfor medført fejl i
inddrivelsesarbejdet. Systemfejlene er opstået i
kombinationen mellem de omfattende datafejl og den store
mængde af funktionelle fejl.
Accenture har endvidere analyseret, hvorvidt
det var muligt straks at identificere og rette de fejl i EFI, som
medførte ulovlig inddrivelse. Konklusionen var, at det ikke
er muligt at finde en løsning, som i den nærmeste
fremtid kan forhindre EFI i at inddrive på de
fordringer, hvorom der har været stillet
spørgsmålstegn ved retskraften. På den baggrund
konkluderede Kammeradvokaten, at SKAT var forpligtet til straks at
indstille al automatisk inddrivelse over for borgerne og
virksomhederne foretaget af EFI, indtil der er tilvejebragt
sikkerhed for, at den pågældende inddrivelse kan
foregå lovligt.
SKAT besluttede herefter den 8. september 2015
at suspendere den automatiserede inddrivelse af gæld via EFI.
Indtil der er fundet en alternativ metode til
it-understøttelse af inddrivelsesaktiviteterne, vil SKATs
restanceinddrivelse derfor i en periode skulle udføres uden
eller med en meget begrænset systemunderstøttelse. Da
EFI samarbejder med en række andre systemer i SKAT, bl.a.
DMI, vil der skulle ske en afvikling af systemerne i en gradvis og
kontrolleret proces, indtil det er muligt at etablere et nyt
system. Inddrivelsesaktiviteterne vil således i en periode
bero på manuel sagsbehandling og kun blive
understøttet af EFI og DMI i form af funktioner som f.eks.
journalisering og manuel registrering af inddrivelsesskridt i
databasen.
Parallelt hermed skal der udvikles et
interimssystem, der skal fungere som midlertidig
it-understøttelse af inddrivelsesindsatsen, indtil et nyt
it-system kan idriftsættes, hvilket forventes tidligst at
kunne ske om 3-4 år. Det undersøges i samarbejde med
leverandørerne, hvorvidt fejlene i de nedlukkede
funktionaliteter, som har medført ulovlig inddrivelse, kan
udbedres med henblik på retablering af
inddrivelsesaktiviteter via EFI.
Der skal således i interimsperioden
opretholdes en produktion på inddrivelsesområdet,
så der fortsat kan ske modtagelse af nye fordringer fra de
fordringshavere, hvis fordringer skal inddrives af SKAT som
restanceinddrivelsesmyndighed, og inddrivelse af retskraftige
fordringer. De gennemførte analyser har vist, at
datagrundlaget i vidt omfang muliggør dette, men det vil
kræve en omfattende reorganisering af styringen af
inddrivelsesområdet i SKAT baseret på nye manuelle
forretningsgange, som delvist vil skulle understøttes af
interimssystemet.
For en lang række fordringer, der er
overført til EFI, er der konstateret tvivl om, hvorvidt de
fortsat er retskraftige, dvs. ikke er bortfaldet ved eksempelvis
forældelse, eller der er tvivl om, hvorvidt de er opgjort
korrekt eller eventuelt er resultatet af en sammenblanding af flere
fordringer. Det vurderes, at de fordringer, hvor der på det
foreliggende grundlag er tvivl om deres retskraft, beløber
sig til nominelt ca. 34,3 mia. kr. (kursværdi ca. 14 mia.
kr.).
Den nominelle værdi er udtryk for
fordringens pålydende værdi, dvs. det beløb,
restanten skylder. Kursværdien er et estimat for, hvad
fordringen reelt er værd, når restantens betalingsevne
m.v. er taget i betragtning. En stor del af skyldnerne har en lav
eller meget begrænset betalingsevne, hvorfor SKAT efter
lovgivningen har begrænsede muligheder for at inddrive de
pågældende restanters gæld. Fordi
kursværdien tager højde for restanternes aktuelle
betalingsevne, giver kursværdien et mere retvisende billede
af fordringernes reelle værdi, end den nominelle værdi
gør. Opgørelser viser, at under halvdelen af den
samlede fordringsmasse reelt vil kunne inddrives, hovedsagelig som
følge af manglende betalingsevne hos restanterne.
Navnlig håndteringen af
forældelsesproblemstillingen har vist sig vanskelig.
Problemerne skyldes bl.a., at der i mange tilfælde er tvivl
om, hvorvidt tiltag, der er gennemført med henblik på
afbrydelse af forældelsesfristen, rent faktisk har haft denne
effekt. Der er bl.a. konstateret problemer med manglende
dokumentation for de forhold, der efter forældelseslovens
bestemmelser om afbrydelse tillægges afbrydelsesvirkning,
f.eks. pantefogedens gennemførelse af udlægsforretning
for fordringen. Der er også konstateret registreringer af
forkerte forældelsesdatoer i EFI.
For de fordringer, hvor der er tvivl om
retskraften, skal SKAT i princippet gennemgå fordringerne for
at afklare, om de er retskraftige. I perioden med begrænset
systemunderstøttelse vil SKAT endvidere være
nødsaget til i vidt omfang at udføre
inddrivelsesarbejdet manuelt, hvilket ligeledes vil være
særdeles tids- og ressourcekrævende.
På den baggrund foreslås det, at
forældelsesfristen standses for alle retskraftige fordringer
inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der er under
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november
2015 eller senere, og at forældelsesfristen tidligst begynder
at løbe den 20. november 2018, dvs. når der er
gået 3 år fra dagen for lovens
ikrafttrædelse.
Det foreslåede tidligste
begyndelsestidspunkt for forældelsesfristen skal sikre et
entydigt grundlag for beregningen af forældelsens
indtræden samt sikre tid til inddrivelsen i interimsperioden,
hvor systemunderstøttelsen vil være meget
begrænset. Samtidig sikres det, at forældelsen ved
udløbet af »standsningsperioden« afbrydes,
så der herefter løber en ny (sædvanlig)
forældelsesfrist, omtrent svarende til, at SKAT ved
udløbet af »standsningsperioden« havde foretaget
et sædvanligt fristafbrydende skridt.
Dette lovforslag vil i dette og senere
folketingsår blive fulgt op af yderligere tiltag
vedrørende inddrivelsen, herunder forenklingstiltag,
såvel med sigte på interimsperioden som etableringen af
et nyt inddrivelsessystem.
Gradvis afvikling af EFI-funktionalitet og
etablering af interimssystem til inddrivelsesområdet som
følge af de fejl af funktionel, teknisk og datamæssig
karakter, der er afdækket i de gennemførte analyser,
afleder således yderligere behov for lovgivningsmæssige
tiltag, bl.a. vedrørende adgangen til at afskrive restancer,
for hvilke der er tvivl om retskraften.
Endvidere har de gennemførte analyser
påvist, at den lovgivningsmæssige kompleksitet på
inddrivelsesområdet bl.a. bidrager til fejl i inddrivelsen og
i data. Der er derfor behov for i forbindelse med udviklingen af et
nyt it-system på inddrivelsesområdet at analysere
potentialet for forenkling af inddrivelseslovgivningen m.v. Dette
vil ske i tæt samarbejde med de øvrige ministerier,
der har lovgivning af betydning for området.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
Forældelsen af fordringer er reguleret
af forældelsesloven, medmindre andet følger af
særlige bestemmelser i anden lov. Forældelsesloven, der
trådte i kraft den 1. januar 2008, foreskriver for de
fordringer, der inddrives af SKAT efter lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, en forældelsesfrist, der som
regel vil være enten den almindelige forældelsesfrist
på 3 år, jf. forældelseslovens § 3, en frist
på 5 år, jf. forældelseslovens § 4 om visse
lønkrav, heriblandt en offentlig arbejdsgivers
tilbagebetalingskrav vedrørende for meget udbetalt
løn, eller en frist på 10 år, jf.
forældelseslovens § 5. Fristen på 10 år
anvendes for fordringer med et særligt retsgrundlag i form af
f.eks. et gældsbrev, en skriftlig anerkendelse fra skyldner
eller en dom, der fastslår fordringens eksistens og
størrelse.
Forældelsesfristen kan også
være fastsat i en særregel uden for
forældelsesloven, hvilket f.eks. er tilfældet med
forskudsvist udlagt børnebidrag, der tilkommer Udbetaling
Danmark som fordringshaver. For disse krav bestemmer § 18,
stk. 1, 2. pkt., i lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag en forældelsesfrist på
10 år.
Bøder forældes i medfør af
straffelovens § 97 a, stk. 1, hvorefter
forældelsesfristen er 5 år for bøder, der ikke
overstiger 10.000 kr., og 10 år for bøder, der
overstiger 10.000 kr. Fristen regnes ifølge straffelovens
§ 97 a, stk. 3, 1. pkt., fra det tidspunkt, da
afgørelsen efter lovgivningens almindelige regler kunne
fuldbyrdes. For konfiskationskrav er forældelsesfristen 10
år, jf. straffelovens § 97 a, stk. 4.
Et kommunalt krav på tilbagebetaling af
hjælp ydet efter lov om aktiv socialpolitik bortfalder efter
denne lovs § 95, stk. 3, når der er gået 3
år efter hjælpens ophør, uden at der har
været økonomisk mulighed for at gennemføre
kravet.
Forældelsesfristen for fordringer
omfattet af forældelsesloven kan afbrydes efter reglerne i
forældelseslovens kapitel 5, ligesom foreløbig
afbrydelse kan ske efter reglerne i kapitel 6. Afbrydelse af
forældelsesfristen kan bl.a. ske ved skyldners erkendelse af
gældsforpligtelsen (§ 15), retslige skridt foretaget af
fordringshaver (§ 16), indgivelse af konkursbegæring
m.v. eller anmeldelse af fordringen i et konkursbo m.v. (§ 17)
eller indgivelse af anmodning om udlæg til fogedretten,
pantefogedens gennemførelse af udlægsforretning eller
SKATs underretning til skyldner om lønindeholdelse eller
modregning (§ 18). Efter afbrydelsen løber en ny
forældelsesfrist, hvis længde bestemmes efter reglerne
i forældelsesloven, jf. forældelseslovens § 19,
stk. 1. Er forældelsesfristen reguleret i en særlov,
kan særloven have bestemt en anden frist efter afbrydelsen
eller eventuelt en anden afbrydelsesmåde, jf.
forældelseslovens § 28.
SKAT forestår som
restanceinddrivelsesmyndighed inddrivelsen af fordringer inklusive
renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller
inddrives af det offentlige, jf. § 1, stk. 1, i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige. SKAT har også
opgaven med inddrivelse af udenlandske, færøske og
grønlandske skattekrav i skattesager, som ikke er
straffesager, samt andre krav fra det offentlige, som efter
anmodning fra den kompetente myndighed i den pågældende
stat, på Færøerne eller i Grønland
opkræves eller inddrives her i landet i overensstemmelse med
Danmarks forpligtelser efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en
anden international overenskomst eller konvention eller en
administrativt indgået aftale om administrativ bistand i
skattesager, jf. lovens § 1, stk. 2. Derudover inddriver SKAT
fordringer, der fremgår af § 1, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse
af gæld til det offentlige, dvs. bl.a. private fordringer
på underholdsbidrag.
De nævnte fordringer kan overdrages til
SKAT til inddrivelse, når betalingsfristen er overskredet og
den sædvanlige rykkerprocedure forgæves er
gennemført, jf. § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige. Såfremt
forholdene i særlig grad taler derfor, kan fordringer
overdrages til SKAT på et tidligere tidspunkt, jf. § 2,
stk. 3, 4. pkt. Af lovforslaget til lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, jf. lovforslag nr. L 20,
Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 260 f.,
fremgår, at det f.eks. kan være aktuelt, hvis der er
krav til opkrævning vedrørende underholdsbidrag og
daginstitutionsbetaling, samtidig med at en eller flere andre
fordringer er overgået til inddrivelse hos SKAT. Skyldneren
vil i en sådan situation kunne være interesseret i en
samlet afviklingsordning, hvor også fremtidige rater omfattes
af betalingsaftalen, således at afviklingsordningen omfatter
hele gældsforholdet.
Derudover forestår SKAT inddrivelsen af
fordringer, der opstår som led i restanceinddrivelsen. Det
gælder således de renter, der tilskrives efter §
5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
de gebyrer, som pålægges skyldner efter § 28 i
bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse
af gæld til det offentlige, samt øvrige omkostninger,
f.eks. omkostninger fra udlægsforretninger.
3.2. Lovforslaget
For at undgå yderligere utilsigtet
forældelse af fordringer, der er under inddrivelse hos SKAT,
foreslås det, at forældelsesfristen tidligst begynder
at løbe efter udløbet af 3 år fra den 19.
november 2015.
Herved sikres SKAT mere tid til i
interimsperioden at udføre inddrivelsesarbejdet, der som
følge af ingen eller meget begrænset
systemunderstøttelse i en periode i vidt omfang vil skulle
foregå manuelt og dermed vil være betydeligt mere tids-
og ressourcekrævende. Hertil kommer, at der i
øjeblikket kan rejses tvivl om, hvorvidt alle de
forældelsesdatoer, der er registreret i DMI, er korrekte.
Derudover gives SKAT mulighed for - uden at
der indtræder yderligere utilsigtet forældelse - at
gennemgå de fordringer, hvor der er konstateret en
sådan tvivl om, hvorvidt de er opgjort korrekt og fortsat er
retskraftige, at det er tvivlsomt, om de lovligt kan inddrives.
Efter forslaget regnes
forældelsesfristen for fordringer inklusive renter, gebyrer
og andre omkostninger, der er under inddrivelse hos SKAT som
restanceinddrivelsesmyndighed den 19. november 2015 eller senere,
tidligst fra den 20. november 2018. Forslaget gælder alene
retskraftige fordringer.
Det er fordringens oprindelige
forældelsesfrist, der tidligst regnes fra den 20. november
2018. Er der i perioden til og med den 19. november 2018 for en
fordring med en forældelsesfrist på 3 år
tilvejebragt et særligt retsgrundlag, f.eks. et
gældsbrev, en skriftlig anerkendelse af fordringens eksistens
og størrelse eller en dom, jf. forældelseslovens
§ 5, stk. 1, er det den 10-årige forældelsesfrist,
der tidligst kan løbe fra den 20. november 2018.
En fordring er under inddrivelse hos SKAT,
hvis den enten er overdraget til SKAT til inddrivelse i
medfør af § 2, stk. 3, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, eller hvis en fordring på
renter, gebyrer og andre omkostninger er opstået som led i
SKATs inddrivelse af den fordring, som de knytter sig til. Det er
derimod ikke et krav, at fordringen er omfattet af en
igangværende inddrivelsesindsats, f.eks. en afdragsordning
eller lønindeholdelse.
4. Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget medfører, at
forældelsesfristen for fordringer under inddrivelse den 19.
november 2015 eller senere tidligst regnes fra den 20. november
2018. Der kan således ikke ske utilsigtet forældelse af
fordringer i perioden til og med den 20. november 2021, da den
forældelsesfrist, der tidligst begynder at løbe den
20. november 2018, vil være på mindst 3 år.
SKATs suspension af den automatiserede
inddrivelse af gæld via EFI indebærer, at gennemgangen
af fordringer skal udføres manuelt af medarbejdere i SKAT,
indtil der er fundet en alternativ metode til
it-understøttelse af inddrivelsesaktiviteterne. I
fravær af lovforslaget vil det derfor kræve
tilførsel af et meget stort antal medarbejdere i SKAT, hvis
det skal undgås, at der forekommer utilsigtet
forældelse af fordringer, jf. afsnit
5 vedrørende de administrative konsekvenser for det
offentlige.
Lovforslaget skal sikre, at der ikke sker
utilsigtet forældelse af fordringer i den ovennævnte
periode, hvor det i praksis ikke vil være muligt at
forældelsesafbryde for alle krav, på grund af at
forældelsesafbrydelse vil skulle ske uden et it-system, dvs.
manuelt. Lovforslaget vurderes således at hindre et
utilsigtet mindreprovenu.
Hertil kommer, at der fra det
forældelsesafbrydende arbejde kan frigøres
medarbejderressourcer, som kan tilføres inddrivelsen af
fordringer. I denne situation vurderes der at være positive
økonomiske konsekvenser for det offentlige, ud fra den
betragtning at lovforslaget alt andet lige fremadrettet vil
øge inddrivelsen af fordringer.
5. Administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har blandt andet til formål
at sikre tid til inddrivelsen i interimsperioden, hvor
systemunderstøttelsen vil være meget begrænset.
Samtidig sikres det, at SKAT ikke skal foretage
forældelsesafbrydende skridt, men kan koncentrere
ressourcerne om inddrivelsesopgaven og gennemgangen af fordringer,
for hvilke der er tvivl om deres retskraft.
Det aktuelle antal medarbejdere tilknyttet
manuel gennemgang af fordringer i SKAT vurderes ikke at være
tilstrækkeligt til at kunne gennemgå, inddrive eller
forældelsesafbryde alle fordringer inden udløb af de
respektive forældelsesfrister. I fravær af lovforslaget
vil det derfor, hvis det skal undgås, at der forekommer
utilsigtet forældelse af fordringer, kræve
tilførsel af medarbejdere.
Lovforslaget vurderes således isoleret
set at have positive administrative konsekvenser for SKAT og vil
samtidig sikre, at der ikke sker utilsigtet forældelse af
fordringer i en given periode, jf. afsnit
4 vedrørende de økonomiske konsekvenser for
det offentlige.
Meromkostningerne forbundet med den gradvise
afvikling af EFI-funktionalitet og etablering af interimssystem til
inddrivelsesområdet samt det heraf afledte behov for
yderligere tiltag, bl.a. vedrørende adgangen til at afskrive
restancer, for hvilke der er tvivl om retskraften, er endnu ikke
opgjort, men forventes at blive betydelige i 2015 og de
følgende år. Meromkostningerne håndteres
særskilt.
6. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget skal sikre, at der ikke sker
utilsigtet forældelse af fordringer i perioden, hvor det i
praksis ikke vil være muligt at forældelsesafbryde for
alle krav, da forældelsesafbrydelse vil skulle ske uden et
it-system. For virksomheder med gæld til det offentlige vil
forslaget indebære, at forældelsen udskydes, hvorved
virksomhederne kan opleve, at gælden fastholdes længere
end efter de almindelige forældelsesregler.
7. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Der vurderes ikke at være administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 29. september 2015 til den 27. oktober 2015 været i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
3 F, Advokatsamfundet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, borger- og
retssikkerhedschefen i SKAT, Bryggeriforeningen, Business Danmark,
Børnerådet, Børsmæglerforeningen, Cepos,
Cevea, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk
arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk
Fjernvarme, Dansk Told & Skatteforbund, Danske Advokater,
DANVA, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI,
Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering,
Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, FDM,
Finansrådet, Finansforbundet, Finanstilsynet, FSR - danske
revisorer, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Forsikring
& Pension, Grundejernes Landsforening, HORESTA,
Håndværksrådet, Investeringsfondsbranchen,
ISOBRO, IT-branchen, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagforening, Landbrug & Fødevarer,
Landsskatteretten, LO, Nationalbanken, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES,
Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening,
Ældresagen.
12. Sammenfattende skema | Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget | | | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Positive konsekvenser. | Ingen. | Administrative konsekvenser for det
offentlige | Positive konsekvenser. | Ingen. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | For virksomheder med gæld til det
offentlige vil forslaget indebære, at forældelsen
udskydes. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen. | Ingen. | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. | Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Som restanceinddrivelsesmyndighed
forestår SKAT inddrivelsen af gæld til det offentlige,
herunder visse udenlandske fordringer, jf. § 1 i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, samt fordringer, der
fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1513
af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det
offentlige, dvs. bl.a. private fordringer på
underholdsbidrag.
De nævnte fordringer kan overdrages til
SKAT til inddrivelse, når betalingsfristen er overskredet og
den sædvanlige rykkerprocedure forgæves er
gennemført, jf. § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige.
Derudover forestår SKAT inddrivelsen af
fordringer, der opstår som led i restanceinddrivelsen. Det
gælder således de renter, der tilskrives efter §
5, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
de gebyrer, som pålægges skyldner efter § 28 i
bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse
af gæld til det offentlige, samt øvrige omkostninger,
f.eks. omkostninger fra udlægsforretninger.
Forældelsesfristen for de fordringer,
der inddrives af SKAT efter lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, vil som regel være enten den almindelige
forældelsesfrist på 3 år, jf.
forældelseslovens § 3, en frist på 5 år, jf.
forældelseslovens § 4, eller en frist på 10
år, jf. forældelseslovens § 5.
Forældelsesfristen kan også fremgå af en
særregel uden for forældelsesloven.
For fordringer omfattet af
forældelsesloven kan afbrydelse af forældelsesfristen
bl.a. ske ved skyldners erkendelse af gældsforpligtelsen,
pantefogedens gennemførelse af udlægsforretning eller
SKATs underretning til skyldner om lønindeholdelse
eller modregning. Efter en forældelsesafbrydelse løber
en ny forældelsesfrist, hvis længde bestemmes efter
reglerne i forældelsesloven, jf. forældelseslovens
§ 19, stk. 1. Hvis forældelsesfristen er reguleret i en
særlov, kan denne lov have bestemt en anden frist efter
afbrydelsen eller eventuelt en anden afbrydelsesmåde, jf.
forældelseslovens § 28.
Det foreslås i lovforslagets § 1,
nr. 1, at det i § 18 a i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige fastsættes, at forældelsesfristen for
fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der er
under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, dvs. SKAT,
den 19. november 2015 eller senere, tidligst begynder at
løbe den 20. november 2018, dvs. efter udløbet af 3
år fra lovens ikrafttrædelse.
Den med lovforslaget foreslåede
standsningsperiode har ikke karakter af afbrydelse i
forældelsesretlig forstand, og den forældelsesfrist,
der tidligst begynder at løbe den 20. november 2018, er
således fordringens oprindelige forældelsesfrist.
Standsningen af forældelsen er ikke til
hinder for, at der i standsningsperioden kan foretages
forældelsesafbrydende skridt, hvorved der tilvejebringes et
særligt retsgrundlag for fordringen. Hvis eksempelvis en
oprindelig forældelsesfrist på 3 år senest den
19. november 2018 er blevet erstattet af en frist på 10
år efter tilvejebringelsen af et særligt retsgrundlag
efter forældelseslovens § 5, f.eks. et gældsbrev,
en skriftlig anerkendelse af fordringens eksistens og
størrelse eller en dom, er det den 10-årige
forældelsesfrist, der tidligst kan løbe fra den 20.
november 2018.
Fordringer inklusive renter, gebyrer og andre
omkostninger er under inddrivelse hos SKAT, hvis de enten er
overdraget til SKAT i medfør af § 2, stk. 3, i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, eller hvis der er
tale om renter, gebyrer og andre omkostninger, f.eks. udgifter fra
en udlægsforretning, der er opstået som led i SKATs
inddrivelse af den fordring, som de knytter sig til. Det er
således ikke nogen betingelse, at fordringen skal være
omfattet af en igangværende inddrivelsesindsats, f.eks. en
afdragsordning eller lønindeholdelse.
Den foreslåede bestemmelse
indebærer ikke, at fordringer, der allerede er forældet
ved lovens ikrafttrædelse den 19. november 2015,
genopstår. Fordringer, der den 19. november 2015 allerede er
bortfaldet ved forældelse, skal derfor i henhold til
gældende regler afskrives. Fordringer, for hvilke
forældelse vil indtræde netop den 19. november 2015,
omfattes derfor ikke af lovforslaget, fordi der i så fald
ikke længere eksisterer nogen fordring.
Fordringer, der er overdraget til SKAT til
inddrivelse i medfør af § 2, stk. 3, 4. pkt., i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, vil ved overdragelsen
kunne have en forældelsesfrist, der begynder at løbe
efter den 20. november 2018. Lovforslaget bevirker derfor ikke, at
forældelsesfristen for disse fordringer begynder at
løbe fra den 20. november 2018.
Lovforslaget omfatter også bøder,
men derimod ikke forvandlingsstraf, der - i medfør af
straffelovens § 97 a, stk. 2 - bortfalder efter 3 år,
medmindre dens fuldbyrdelse er påbegyndt forinden, dog 5
år for bøder over 10.000 kr. For fordringer på
bøder indebærer den foreslåede bestemmelse, at
forældelsesfristen på 5 eller 10 år tidligst
begynder at løbe den 20. november 2018.
For udenlandske fordringer under inddrivelse i
Danmark har den foreslåede bestemmelse alene betydning, hvis
forældelsen af den udenlandske fordring er underlagt den
danske forældelseslovgivning. Det er som udgangspunkt
tilfældet for udenlandske fordringer, hvis
inddrivelsesanmodningen er baseret på en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Derimod har den foreslåede bestemmelse
ingen betydning for forældelsen af udenlandske krav på
skatter og afgifter m.v., der er under inddrivelse hos SKAT i
medfør af Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010
om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med
skatter, afgifter og andre foranstaltninger, der er
gennemført ved lov om gensidig bistand ved inddrivelse af
fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre
foranstaltninger samt administrativt samarbejde på
beskatningsområdet. Det fremgår af direktivets art. 19,
stk. 1, at spørgsmål om forældelse udelukkende
afgøres ud fra de retsregler, der gælder i den
bistandssøgende medlemsstat. Det indebærer, at danske
krav på skatter og afgifter, der i medfør af
direktivet er sendt til inddrivelse i en anden medlemsstat, vil
være omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Forslaget om den 20. november 2018 som
tidligste begyndelsestidspunkt for forældelsesfristen
indebærer, at en afbrydelseshandling, f.eks. pantefogedens
gennemførelse af udlægsforretning, jf.
forældelseslovens § 18, stk. 2, der er gennemført
den 20. november 2018 eller tidligere, ikke får nogen
betydning, fordi det allerede af den foreslåede bestemmelse
følger, at forældelsesfristen tidligst løber
fra den 20. november 2018. Den forældelsesfrist, der tidligst
begynder at løbe fra den 20. november 2018, kan afbrydes
på sædvanlig vis.
Hvis en fordring med en forældelsesfrist
på 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1,
overdrages til inddrivelse den 19. november 2015 og på dette
tidspunkt stadig har 2 år tilbage af sin
forældelsesfrist, indebærer lovforslaget, at den
3-årige forældelsesfrist begynder at løbe den
20. november 2018. For denne fordring bevirker lovforslaget derfor
en udskydelse af forældelsen med 4 år og én dag.
Det er således den oprindelige, fulde forældelsesfrist
på 3 år, der i dette tilfælde begynder at
løbe den 20. november 2018.
Overdrages en fordring, der har en
forældelsesfrist på 3 år, den 18. november 2016
med 2 år tilbage af forældelsesfristen denne dag, vil
denne fordring med lovforslaget få udskudt sin
forældelse, så forældelsen ikke indtræder
den 19. november 2018, men derimod den 21. november 2021, medmindre
forældelsesfristen forinden er afbrudt.
Det tidligste begyndelsestidspunkt for
forældelsen, som lovforslaget sikrer en fordring, der inden
den 20. november 2018 er overdraget til SKAT til inddrivelse,
mistes ikke, selv om fordringen efterfølgende
tilbageføres til fordringshaver. En tilbageførsel kan
skyldes, at fordringen tilbagekaldes af fordringshaver med henblik
på modregning, jf. § 2, stk. 8, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, eller at SKAT tilbagesender
fordringen til fordringshaver, fordi fordringshaver ikke inden
rimelig tid får afklaret en indsigelse fra skyldner om
fordringens eksistens eller størrelse, jf. samme lovs §
2, stk. 2, 4. pkt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i
de almindelige bemærkninger.
Til §
2
Det foreslås i stk.
1, at loven skal træde i kraft den 19. november 2015.
Datoen er valgt for at reducere den utilsigtede forældelse
mest muligt, men samtidig sikre den nødvendige tid til
lovforslagets behandling i Folketinget.
Ifølge stk.
2 finder loven ikke finder anvendelse på fordringer,
der ved lovens ikrafttrædelse er forældet. En
fordring, der forældes den 19. november 2015 eller
forinden, er derfor ikke omfattet af lovforslaget. Er fordringen
forældet på ikrafttrædelsesdagen, eksisterer der
ikke længere nogen fordring, hvis forældelse vil kunne
udskydes.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
ret
| | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | 1. Efter §
18 indsættes før overskriften før §
19: | | | | | | »Udskydelse af
forældelse | | | | | | § 18 a. For
fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der er
under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19.
november 2015 eller senere, regnes forældelsesfristen
tidligst fra den 20. november 2018.« | | | | | | § 2 | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 19. november 2015. | | | Stk. 2. Loven
finder ikke anvendelse på fordringer, der ved lovens
ikrafttrædelse er forældet. |
|