Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann):
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner
(Nedsættelse af færgetakster for
biler, passagerer m.v. til og fra visse øer)
§ 1
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni
2013, som ændret bl.a. ved lov nr. 582 af 4. maj 2015 og
senest ved lov nr. 179 af 1. marts 2016, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 21 a indsættes:
Ȥ 21 b. Social- og
indenrigsministeren yder et årligt tilskud til
nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v.
til og fra visse øer. Private færger kan modtage
tilskud gennem en kommune. Social- og indenrigsministeren yder ikke
tilskud til de statslige færgeruter til Bornholm og
Samsø.
Stk. 2.
Tilskuddet efter stk. 1 udgør 28,4 mio. kr. i 2016 og 55,6
mio. kr. årligt fra 2017. Tilskuddet reguleres fra
tilskudsåret 2017 én gang årligt med den
forventede pris- og lønudvikling for den kommunale
sektor.
Stk. 3. De
kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1, omfatter Kalundborg,
Holbæk, Slagelse, Lolland, Assens, Faaborg-Midtfyn,
Langeland, Svendborg, Haderslev, Aabenraa, Horsens, Hedensted,
Struer, Norddjurs, Odder, Skive, Aalborg, Læsø,
Samsø, Fanø og Ærø Kommuner.
Stk. 4. De
kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1, skal anvende
tilskuddet til takstnedsættelse, jf. stk. 1, inden for
perioden 16. marts - 30. november med undtagelse af perioden fra
den sidste lørdag i juni og 6 uger frem, inkl. lørdag
og søndag i umiddelbar forlængelse heraf.
Stk. 5.
Kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1, kan indgå aftale
med social- og indenrigsministeren om, at tilskuddet reduceres i
særlige tilfælde.
Stk. 6. Social-
og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
fordelingen af tilskuddet efter stk. 1 efter en af social- og
indenrigsministeren nærmere fastlagt
fordelingsnøgle.
Stk. 7. Social-
og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
ordningens administration, herunder om, at kommunalbestyrelsen skal
udarbejde en redegørelse for anvendelsen af tilskuddet efter
stk. 1.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2016.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning og baggrund | 2. | Lovforslagets indhold | | 2.1. | Gældende ret | | 2.2. | Social- og Indenrigsministeriets
overvejelser | | 2.3. | Den foreslåede ordning | 3. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative konsekvenser for
borgere | 6. | Miljømæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til EU-retten | 8. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 9. | Sammenfattende skema | | | |
|
1. Indledning og baggrund
Regeringen arbejder målrettet på at skabe
vækst og udvikling i hele Danmark. For de små
øer og ø-kommunerne spiller færgebetjeningen en
afgørende rolle i indsatsen for at udvikle og bevare
velfungerende helårssamfund.
Billigere færgebilletter for biler, passagerer m.v. til og
fra ikke-brofaste øer vil forbedre mulighederne for
vækst og udvikling på øerne ved at
understøtte turismen og styrke bosætningen.
Lovforslaget tilvejebringer hjemmel til, at social- og
indenrigsministeren kan yde et øremærket tilskud til
de omfattede kommuner til nedsættelse af taksterne for
passagerbefordring på de ruter, der ikke er statslige.
Lovforslaget udmønter initiativet om nedsættelse af
færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra øer
i aftalen fra 9. februar 2016 om Vækst og udvikling i hele
Danmark. Det fremgår bl.a. af aftalen, at der afsættes
48 mio. kr. i 2016 og 95 mio. kr. i 2017 og frem med det
formål at understøtte væksten i turismen og
styrke bosætningen på øerne. Initiativet er
særligt målrettet den turistmæssige
lavsæson om foråret og efteråret, hvor der er det
største potentiale for at øge turismen på
øerne.
Bag aftalen om Vækst og udvikling i hele Danmark
står regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti.
Modellen indebærer bl.a., at ordningen er målrettet
de perioder, som grænser op til skolernes sommerferie, de
såkaldte "skuldersæsoner", hvor potentialet for
øget turisme er størst.
Initiativet omfatter færgerne til en række mindre
øer samt Læsø, Samsø, Ærø,
Fanø og Bornholm. Gruppen af mindre øer omfatter
Sejerø, Nekselø, Orø, Agersø,
Omø, Askø, Femø, Fejø, Baagø,
Avernakø, Lyø, Bjørnø, Birkholm,
Strynø, Drejø, Skarø, Hjortø,
Aarø, Barsø, Endelave, Hjarnø, Venø,
Anholt, Tunø, Fur og Egholm.
Afgrænsning af de omfattede øer svarer til
afgrænsningen i forbindelse med ordningen vedrørende
nedsættelse af færgetakster for godstransport til og
fra øer, som trådte i kraft pr. 1. juni 2015.
Initiativet udmøntes for de statslige ruters vedkommende
af Transport- og Bygningsministeriet og for de øvrige ruters
vedkommende af Social- og Indenrigsministeriet.
Tilskud til lavere takster for passagerbefordring på de
statslige færgeruter til Bornholm og Samsø ydes af
transport- og bygningsministeren. Tilskud til statslige
færgeruter vil blive reguleret gennem kontrakter mellem
Transport- og Bygningsministeriet og den operatør, der
besejler de pågældende ruter.
For de statslige færgeruter indgår Transport- og
Bygningsministeriet kontrakter med en operatør, som
varetager driften af færgeruten. Kontrakterne indgås
ved udbud og gælder typisk en periode på 6 til 10
år. Operatøren modtager et tilskud, som
fastsættes i forbindelse med udbuddet, og for dette skal
operatøren opfylde samtlige kontraktvilkår. Det
gælder også vilkår for billetpriser. Det betyder,
at prisreduktionerne skal forhandles med operatøren og
dermed ikke nødvendigvis vil kunne øremærkes
til bestemte perioder af året for de statslige
færgeruter.
Det nye initiativ på passagerområdet bygger oven
på ordningen om nedsættelse af færgetakster for
godstransport til og fra øer, som trådte i kraft den
1. juni 2015, jf. lov nr. 582 af 4. maj 2015 om ændring af
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
(Nedsættelse af færgetakster for godstransport til og
fra øer).
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Færgebetjeningen af de små øer er et
kommunalt anliggende. Det er således den enkelte kommune, som
træffer beslutning om sejlruter, fartplaner, takster m.v. for
den pågældende færgerute.
Der er i dag ikke hjemmel til at yde øremærkede
tilskud til kommuner til nedsættelse af færgetakster
for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer.
Der er således med lovforslaget tale om nye
bestemmelser.
Med lov nr. 582 af 4. maj 2015 om ændring af lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
(Nedsættelse af færgetakster for godstransport til og
fra øer) er der allerede tilvejebragt hjemmel til at yde
øremærkede tilskud til kommuner til nedsættelse
af færgetakster på godsområdet.
2.2 Social- og Indenrigsministeriets
overvejelser
Færgebetjeningen på de kommunale færgeruter
tilrettelægges meget forskelligt. Færgeruterne er
således karakteriseret ved at have en meget forskellig
prisstruktur og prisniveau, herunder forskellige
rabatordninger.
På den baggrund er det Social- og Indenrigsministeriets
vurdering, at den konkrete tilrettelæggelse af en ordning med
tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler,
passagerer m.v. mest hensigtsmæssigt kan ske lokalt med
udgangspunkt i lokale forhold.
Den nye ordning for nedsættelse af færgetakster for
passagerbefordring har derfor form af en generel ramme for den
konkrete udmøntning uden en detailregulering af
færgetaksterne på de enkelte færgeruter.
Lovforslaget følger således i hovedtræk den
model, der er for tilskudsordningen vedrørende
nedsættelse af færgetakster for godstransport til og
fra øer, jf. lov nr. 582 af 4. maj 2015 om ændring af
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
(Nedsættelse af færgetakster for godstransport til og
fra øer).
2.3. Den
foreslåede ordning
Med henblik på udmøntning af initiativet
foreslås en generel ordning, hvor der ydes
øremærkede tilskud til at nedsætte
færgetaksterne for biler, passagerer m.v. til og fra visse
øer. Der er med lovforslaget lagt vægt på at
udforme en ordning, der er enkel og let administrerbar.
Der er afsat 48 mio. kr. i 2016 og 95 mio. kr. i 2017 og frem
til udmøntning af initiativet om nedsættelse af
færgetakster for passagerbefordring til og fra øer,
hvoraf de statslige færgeruter tegner sig for 19,6 mio. kr. i
2016 og 39,4 mio. kr. i 2017 og frem.
Overskydende midler på 48 mio. kr. årligt fra
initiativet om nedsættelse af færgetakster for
godstransport til og fra øer indgår i finansieringen
af det nye initiativ.
Med forslaget tages der et væsentligt skridt i retning af
et såkaldt landevejsprincip.
Ved et landevejsprincip forstås, at billetprisen for at
sejle med en færge fastsættes således, at den
svarer til omkostningen ved at køre en tilsvarende
strækning på landevej.
Forslaget er særligt målrettet den
turistmæssige lavsæson om foråret og
efteråret, de såkaldte skuldersæsoner, hvor der
er det største potentiale for at øge turismen
på øerne. Forslaget understøtter dermed en
udvidelse af turistsæsonen til en større del af
året, og med den øgede aktivitet fremmer forslaget
samtidig helårsbeboelse på øerne.
Forslaget omfatter ikke skolernes sommerferie og
vinterperioden.
Det foreslås, at kommunerne får stor fleksibilitet i
tilrettelæggelsen af ordningen. Kommunerne kan selv inden for
den fastlagte overordnede tidsramme træffe beslutning om de
perioder, hvor færgebilletterne nedsættes. Desuden vil
nedsættelsen af færgetakster for passagerbefordring ske
med udgangspunkt i billetstrukturen for den enkelte
færgerute. Beslutningen om, hvorledes tilskuddet skal
fordeles på de forskellige billettyper, træffes
således lokalt.
Forslaget vil betyde markante fald i billetpriserne i
forårs- og efterårsperioden. Hvor meget billetpriserne
vil falde, vil bl.a. afhænge af sejlafstanden,
prisstrukturen, den lokalt fastsatte periode for
takstnedsættelser og det nuværende prisniveau, herunder
nuværende rabatordninger, på de enkelte
færgeruter.
Hvis der er tale om en privat færgerute til en af de
omfattede øer, vil tilskud til nedsættelse af
færgetakster for passagerbefordring blive formidlet gennem
den pågældende kommune. Det samme gør sig
gældende, hvis en færgerute drives af et
andelsselskab.
Tilskuddet til kommunerne til reduktion af færgetakster
for passagerbefordring vil ikke kunne anvendes til andre
formål. Det forudsættes, at kommunerne anvender
eventuelle overskydende midler i det efterfølgende
kalenderår til nedsættelse af færgetakster.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget indebærer udgifter for staten på 28,4
mio. kr. i tilskud til de omfattede kommuner i 2016 og 55,6 mio.
kr. årligt fra 2017 til nedsættelse af
færgetakster for passagerbefordring til og fra visse
øer. Desuden betyder lovforslaget en begrænset
administrativ merbelastning for staten i forbindelse med
tilskudsadministration. Der er ingen økonomiske konsekvenser
for de omfattede kommuner, men der vil være en
begrænset administrativ merbelastning ved ordningen, herunder
i forbindelse med udarbejdelse af
opfølgningsredegørelser. Der er ingen
økonomiske og administrative konsekvenser for
regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. februar 2016
til den 29. marts 2016 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.: Assens Kommune,
Bornholms Regionskommune, Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Danske Regioner, Fanø Kommune,
Friluftsrådet, Færgesekretariatet, Faaborg-Midtfyn
Kommune, Haderslev Kommune, Hedensted Kommune, Holbæk
Kommune, HORESTA, Horsens Kommune,
Håndværksrådet, Kalundborg Kommune, KL, Langeland
Kommune, Lolland Kommune, Læsø Kommune, Norddjurs
Kommune, Odder Kommune, Sammenslutningen af Danske
Småøer, Samsø Kommune, Skive Kommune, Slagelse
Kommune, Småøernes Færgeselskaber, Struer
Kommune, Svendborg Kommune, Visit Denmark, Ærø
Kommune, Aabenraa Kommune og Aalborg Kommune.
9. Sammenfattende skema | | | Positive konsekvenser
/mindreudgifter | Negative konsekvenser /merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Udgifter for staten på 28,4 mio. kr.
i tilskud til kommuner i 2016 og 55,6 mio. kr. årligt fra
2017. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Begrænset administrativ
merbelastning for staten i forbindelse med tilskudsadministration.
Begrænset administrativ merbelastning i de omfattede
kommuner, herunder i forbindelse med udarbejdelse af
opfølgningsredegørelser. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Lovforslaget udmønter et initiativ i aftalen fra 9.
februar 2016 om Vækst og udvikling i hele Danmark om lavere
færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra øer
i forårs- og efterårsperioden for så vidt
angår de færgeruter, der ikke er statslige. Der er ikke
hjemmel i gældende ret til at yde et sådant
tilskud.
Med den foreslåede bestemmelse i § 21 b, stk. 1, får social- og
indenrigsministeren bemyndigelse til at yde tilskud til
nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v.
til og fra visse øer.
Tilskuddet ydes til kommuner med mindre øer samt til
kommuner på øer uden fast forbindelse, der
består af én kommune. Det fastlægges i stk. 3,
hvilke kommuner der modtager tilskud.
Private færger kan modtage tilskud gennem en kommune. Det
er en forudsætning for kommuners anvendelse af tilskud til
private færgeruter, at kontrakt om ydelse af tilskuddet
indgås i overensstemmelse med lov om færgefart, jf.
lovbekendtgørelse nr. 915 af 27. august 2008. Det er i
øjeblikket kun ruterne mellem Fanø og Esbjerg samt
mellem Orø og Hammer Bakke, som er privat drevet.
Social- og indenrigsministeren yder ikke tilskud til de
statslige færgeruter til Bornholm og Samsø.
Udover biler og passagerer er busser, campingvogne, autocampere,
motorcykler, knallerter m.v. samt cykler omfattet af ordningen.
Det fastsættes i den foreslåede bestemmelse i § 21 b, stk. 2, at tilskuddet efter stk.
1 udgør 28,4 mio. kr. i 2016 og 55,6 mio. kr. årligt
fra 2017. Tilskuddet reguleres fra tilskudsåret 2017
én gang årligt på grundlag af den forventede
pris- og lønudvikling for den kommunale sektor.
Tilskuddet er udtryk for et teknisk beregnet finansieringsbehov
for de enkelte færgeruter ved en nedsættelse af
færgetakster for passagerbefordring til og fra visse
øer efter et landevejsprincip i skuldersæsonerne. De
tekniske beregninger tager udgangspunkt i en afgrænsning af
tilskudsperioden, der dækker april, maj, juni, de sidste to
tredjedele af august, september, oktober og den første
halvdel af november.
Den foreslåede bestemmelse i §
21 b, stk. 3, fastsætter, at de kommuner, der modtager
tilskud efter stk. 1, omfatter Kalundborg, Holbæk, Slagelse,
Lolland, Assens, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Svendborg, Haderslev,
Aabenraa, Horsens, Hedensted, Struer, Norddjurs, Odder, Skive,
Aalborg, Læsø, Samsø, Fanø og
Ærø Kommuner. Der er tale om de samme kommuner, som
modtager tilskud efter § 20 og § 21 i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner, dog med undtagelse af
Esbjerg Kommune, der ikke er omfattet af lovforslaget, da der ikke
er en færgeforbindelse til Mandø, og med undtagelse af
Bornholms Regionskommune, der har en statslig færgerute, samt
med undtagelse af Fanø Kommune, som er omfattet af
lovforslaget, men ikke modtager et § 21-tilskud. Den samme
afgrænsning er benyttet i forbindelse med ordningen
vedrørende nedsættelse af færgetakster for
godstransport til og fra øer, jf. lov nr. 582 af 4. maj 2015
om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner (Nedsættelse af færgetakster for
godstransport til og fra øer).
Den foreslåede § 21 b, stk.
4, fastsætter, at de kommuner, der modtager tilskud
efter stk. 1, skal anvende tilskuddet i perioden 16. marts - 30.
november, dog med undtagelse af perioden fra den sidste
lørdag i juni og 6 uger frem, inkl. lørdag og
søndag i umiddelbar forlængelse heraf.
Skolernes sommerferie er således ikke omfattet af
ordningen. Skolernes sommerferie falder lidt forskelligt fra
år til år. Det fremgår af § 14 a i
folkeskoleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1534 af 11.
december 2015 af lov om folkeskolen, at skoleåret begynder
den 1. august. Elevernes sommerferie begynder den sidste
lørdag i juni og varer indtil den af kommunalbestyrelsen
bestemte første skoledag efter skoleårets
begyndelse.
For at sikre en enkel og ensartet ordning fastlægges den
sommerperiode, hvor tilskuddet ikke kan anvendes, fra den sidste
lørdag i juni og 6 uger frem, inkl. lørdag og
søndag i umiddelbar forlængelse heraf. Da den sidste
weekend i skolernes sommerferie typisk er en travl rejseweekend,
præciseres det, at denne weekend indgår i den periode,
hvor der ikke kan ydes tilskud til nedsættelse af
færgetakster.
Som eksempel indebærer denne afgrænsning i 2017, at
den periode, der er undtaget i sommerferien, løber fra og
med lørdag den 24. juni til og med søndag den 6.
august.
I 2016 kan kommunerne anvende tilskuddet fra og med mandag den
8. august.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at den enkelte kommune
får stor fleksibilitet i forbindelse med den lokale
tilrettelæggelse af den nye ordning.
I forhold til den periodeafgrænsning af
skuldersæsonerne, som ligger til grund for de tekniske
beregninger af tilskudsbehovet, gives der mulighed for at
nedsætte færgetaksterne i yderligere to uger i hver sin
ende af skuldersæsonerne.
Det er intentionen, at den enkelte kommune selv kan
fastlægge de perioder, hvor færgetaksterne
nedsættes inden for den periode, der er fastlagt i § 21
b, stk. 4.
Det betyder, at en kommune eksempelvis kan beslutte, om
tilskuddet skal anvendes i en kortere eller længere periode i
forhold til den periode, som ligger til grund for den tekniske
beregning af tilskudsbehovet. Hvis tilskuddet anvendes over en
kortere periode, kan nedsættelsen af færgetaksterne i
givet fald blive højere. Samtidig kan en kommune beslutte at
fordele takstnedsættelsen forholdsmæssigt forskelligt
på de enkelte billettyper.
Hvis påsken falder i april i et år, kan en kommune
eksempelvis beslutte at tage fuld billetpris i påskeperioden
mod til gengæld at nedsætte færgebilletterne i
den sidste del af marts eller den sidste del af november. Eller
hvis der eksempelvis afholdes et efterårsmarked på en
ø i sidste halvdel af november, kan kommunen beslutte, at
færgebilletterne i den forbindelse nedsættes for at
tiltrække gæster til øen. En kommune kan som et
andet eksempel beslutte at nedsætte takster for cykler
forholdsvis mere for at fremme cykelturismen.
Den foreslåede bestemmelse i §
21 b, stk. 5, fastsætter, at kommuner, der modtager
tilskud efter stk. 1, kan indgå aftale med social- og
indenrigsministeren om, at tilskuddet reduceres i særlige
tilfælde.
Der kan være enkeltstående tilfælde, hvor
begrænsninger i færgekapaciteten og/eller et
ønske om at begrænse biltrafikken på en lille
ø kan gøre det vanskeligt at anvende det beregnede
tilskud fuldt ud. For at sikre en smidig udformning af ordningen,
der kan tage højde for ganske særlige forhold, gives
der med den foreslåede bestemmelse i § 21 b, stk. 5,
mulighed for, at en kommune efter aftale med social- og
indenrigsministeren delvist kan frasige sig et tilskud.
Der vil med hjemmel i den foreslåede § 21 b, stk. 6, blive fastsat
nærmere regler om fordelingen af tilskud efter stk. 1 efter
en af social- og indenrigsministeren nærmere fastlagt
fordelingsnøgle.
Det er hensigten, at social- og indenrigsministeren fordeler
tilskuddet mellem de omfattede færgeruter med udgangspunkt i
et beregnet tilskudsbehov for hver enkelt færgerute.
Tilskudsbehovet for de enkelte færgeruter beregnes som
differencen mellem omsætningen for passagerbefordring i 2013
i skuldersæsonerne og den samlede billetindtægt, der
ville være i samme periode, hvis alle billetter blev afregnet
efter et landevejsprincip.
De tekniske beregninger tager udgangspunkt i en
afgrænsning af skuldersæsonerne, der dækker
april, maj, juni, de sidste to tredjedele af august, september,
oktober og den første halvdel af november.
Afgrænsningen, der ligger til grund for den tekniske
beregning af tilskudsbehovet, er ikke nødvendigvis fuldt ud
svarende til den faktiske periode, hvor tilskuddet skal anvendes i
den enkelte kommune, fordi sommerferien falder lidt forskelligt fra
år til år.
Beregningerne omfatter passagerer, biler, busser, campingvogne,
autocampere, motorcykler og knallerter m.v. samt cykler. Passagerer
og biler udgør langt de største kategorier.
Udgangspunktet for den tekniske beregning er, at der betales for
bil m.v. og hver enkelt passager for sig. Det er lagt til grund, at
der for hver passager betales 1,28 kr. og for biler 3,66 kr. pr.
sejlet kilometer. Der er foretaget særskilte beregninger for
alle billetkategorier. Desuden er der indregnet en grundpris
på 20,22 kr. pr. passager for en returbillet.
Der er enkelte færgeruter, hvor der på grundlag af
den tekniske beregning ikke er et tilskudsbehov, fordi
billetpriserne samlet set allerede er lave. Der kan dog alligevel
på disse ruter være en række billettyper, hvor
billetprisen ligger over den tekniske beregning af en
landevejspris. På den baggrund er det indbygget i modellen,
at de pågældende ruter alligevel får et tilskud
på 20 pct. af omsætningen i 2013 for passagerbefordring
i skuldersæsonerne.
Ligeledes kan der være ruter, som på grundlag af den
tekniske beregning har et forholdsvis lille tilskudsbehov, fordi
billetpriserne samlet set allerede er lave. Det gælder
ligeledes for disse ruter, at der kan være en række
billettyper, hvor den faktiske billetpris ligger over den teknisk
beregnede landevejspris. Det er derfor indbygget i modellen, at de
ruter, hvor det teknisk udregnede tilskudsbehov udgør under
20 pct. af omsætningen, får hævet tilskuddet,
så det svarer til 20 pct. af rutens omsætning i 2013
for passagerbefordring i skuldersæsonerne.
Den foreslåede model sikrer således, at alle
færgeruter bliver tilgodeset med den nye ordning.
Beregningerne er foretaget på baggrund af data fra
Danmarks Statistik om passagertal og kommunernes indberetninger af
omsætningen i 2013 for de forskellige billettyper i
skuldersæsonerne. Alle omsætningstal er omregnet til
2016-pl.
Beregningsmodellen betyder, at der på årsbasis fra
2017 anvendes 95 mio. kr. til nedsættelse af
færgetakster på de omfattede ruter.
Det samlede finansieringsbehov er fordelt således, at de
statslige færgeruter til Bornholm og Samsø i alt
tegner sig for et beløb på 19,6 mio. kr. i 2016 og
39,4 mio. kr. årligt fra 2017, mens de øvrige
færgeruters andel sammenlagt udgør 28,4 mio. kr. i
2016 og 55,6 mio. kr. årligt fra 2017.
På den baggrund foreslås det med lovforslaget, at
der til de kommuner, som er omfattet af lovforslaget, i 2016 ydes
et tilskud på 28,4 mio. kr. og fra 2017 et tilskud på
55,6 mio. kr. årligt.
Det samlede tilskud som fastlagt efter § 21 b, stk. 1,
ligger fast.
Det er hensigten at foretage en evaluering af
fordelingsnøglen for forholdet mellem de ikke statslige
færgeruter efter 4 år for at vurdere, hvorvidt der er
sket en udvikling på passagerområdet, herunder
forskydninger mellem ruterne, som giver anledning til at revidere
fordelingsnøglen. Tilskuddet til den enkelte kommune ligger
således fast i 4 år, og tilskuddet til de statslige
ruter berøres ikke af evalueringen.
Evalueringen vil ske samtidigt med evalueringen af
fordelingsnøglen for godsordningen, som trådte i kraft
med virkning fra den 1. juni 2015. Det fremgår af
lovbemærkningerne til L 159 om nedsættelse af
færgetakster for godstransport til og fra øer, at det
er hensigten at evaluere fordelingsnøglen på
godsområdet efter 5 år.
Der vil med hjemmel i den foreslåede § 21 b, stk. 7, blive fastsat
nærmere regler om ordningens administration.
Udgangspunktet for den nærmere udmøntning af
ordningen er, at den skal være enkel og let administrerbar.
Den konkrete tilrettelæggelse af ordningen kan mest
hensigtsmæssigt ske i den enkelte kommune med udgangspunkt i
lokale forhold.
Det er derfor hensigten, at ordningen skal have form af en
generel og ensartet ramme, inden for hvilken den enkelte kommune
selv står for den konkrete udformning, herunder
fastlæggelse af takststrukturen for den
pågældende færgerute. Det betyder, at de
forskellige billettyper på en given færgerute ikke
nødvendigvis nedsættes med samme procentsats i
skuldersæsonerne.
Det er desuden hensigten at fastsætte regler om, at
kommunerne årligt skal indberette oplysninger til Social- og
Indenrigsministeriet om anvendelse af tilskuddet til
nedsættelse af taksterne for passagerbefordring til og fra
visse øer. Ved ordningens indførelse vil kommunerne
endvidere skulle vise en beregning af takstnedsættelserne som
dokumentation for, at færgetaksterne samlet set for alle
billettyper er nedsat med et beløb svarende til tilskuddet i
2016.
Det er en forudsætning for udbetaling af tilskud, at
kommunalbestyrelsen udarbejder en tilfredsstillende
redegørelse for anvendelsen af tilskuddet i det
regnskabsår, der ligger forud for det år, hvor
tilskuddet udmeldes.
Hvis det på grund af udviklingen i passagerbefordring,
f.eks. et fald i passageromsætningen, viser sig, at en
kommune ikke har anvendt hele det tilskud, som kommunen har
modtaget efter § 21 b, stk. 1, forudsættes det, at
kommunen anvender overskydende midler i det efterfølgende
kalenderår til nedsættelse af færgetakster.
Kommunen skal i sådanne tilfælde redegøre for
anvendelsen af tilskuddet til sådanne formål i den
redegørelse, som kommunen skal udarbejde til Social- og
Indenrigsministeriet.
Såfremt der på et senere tidspunkt måtte blive
oprettet en ny færgerute til en af de omfattede øer,
vil denne også blive omfattet af ordningen om
nedsættelse af færgetakster. Der skal i givet fald
tages konkret stilling til, hvorledes dette kan ske.
Ordningen omfatter alene biler og passagerer m.v., der
transporteres på færger, som er i rutefart til og fra
de pågældende øer. Der ydes således ikke
tilskud til anden form for transport af biler og passagerer m.v.
til de pågældende øer, fx andre skibstyper eller
sommerruter.
Til §
2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august
2016.
Det betyder, at initiativet får halvsårsvirkning i
2016. Udbetaling af tilskud vil ske med virkning fra
ikrafttrædelsestidspunktet.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24.
juni 2013, som ændret bl.a. ved lov nr. 582 af 4. maj 2015 og
senest ved lov nr. 179 af 1. marts 2016, foretages følgende
ændring: | | | | | | 1. Efter
§ 21 a indsættes: »§ 21
b. Social- og indenrigsministeren yder et årligt
tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler,
passagerer m.v. til og fra visse øer. Private færger
kan modtage tilskud gennem en kommune. Social- og
indenrigsministeren yder ikke tilskud til de statslige
færgeruter til Bornholm og Samsø. Stk. 2.
Tilskuddet efter stk. 1 udgør 28,4 mio. kr. i 2016 og 55,6
mio. kr. årligt fra 2017. Tilskuddet reguleres fra
tilskudsåret 2017 én gang årligt med den
forventede pris- og lønudvikling for den kommunale
sektor. Stk. 3. De
kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1, omfatter Kalundborg,
Holbæk, Slagelse, Lolland, Assens, Faaborg-Midtfyn,
Langeland, Svendborg, Haderslev, Aabenraa, Horsens, Hedensted,
Struer, Norddjurs, Odder, Skive, Aalborg, Læsø,
Samsø, Fanø og Ærø Kommuner. Stk. 4. De
kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1, skal anvende
tilskuddet til takstnedsættelse, jf. stk. 1, inden for
perioden 16. marts - 30. november med undtagelse af perioden fra
den sidste lørdag i juni og 6 uger frem, inkl. lørdag
og søndag i umiddelbar forlængelse heraf. Stk. 5.
Kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1, kan indgå aftale
med social- og indenrigsministeren om, at tilskuddet reduceres i
særlige tilfælde. Stk. 6. Social-
og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
fordelingen af tilskuddet efter stk. 1 efter en af social- og
indenrigsministeren nærmere fastlagt
fordelingsnøgle. Stk. 7. Social-
og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
ordningens administration, herunder om, at kommunalbestyrelsen skal
udarbejde en redegørelse for anvendelsen af tilskuddet efter
stk. 1.« | | | | | | § 2 | | | | | | Loven træder i kraft den 1. august
2016. | | | |
|