Fremsat den 1. april 2016 af Martin
Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Dan Jørgensen (S),
Karsten Hønge (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Beløbsordningen)
§ 1
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1488 af 23. december 2014
og senest ved lov nr. 102 af 3. februar 2016, foretages
følgende ændringer:
1. § 9 a,
stk. 2, nr. 3, affattes således:
»3) der
har indgået aftale eller fået tilbud om
ansættelse inden for et fagområde, hvor
ansættelsen indebærer en årlig aflønning
på mindst 400.000 kr.,«.
2. I
§ 9 a indsættes som stk. 23:
»Stk. 23.
Det beløb, der er angivet i stk. 2, nr. 3, reguleres
årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så
reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i
samfundet.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Det er forslagsstillernes opfattelse, at
beløbsgrænsen på 375.000 kr. i
beløbsordningen løbende er blevet udhulet, fordi den
ikke er blevet reguleret i takt med pris- og lønudviklingen
i samfundet. Derfor er der bekymring for, at ordningen risikerer at
medvirke til at presse danske lønninger og i yderste
konsekvens medvirker til at presse visse lønmodtagere til at
forlade arbejdsmarkedet eller holder visse lønmodtagere ude
af arbejdsmarkedet. Dertil kommer, at ordningen oprindelig handlede
om at tiltrække højtspecialiseret og
højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. Dette taler også
for, at beløbsordningen justeres, så den i alt
overvejende grad er målrettet højtuddannede
udlændinge.
Danske virksomheder har generelt gode
betingelser, når det handler om at tiltrække
højtuddannede udlændinge. I årene 2010-2015 er
der således meddelt opholdstilladelser til 64.917 på de
ordninger (greencard, beløbsordningen m.v.), som giver
mulighed for at tiltrække arbejdskraft fra ikke-EU-lande.
Dertil kommer arbejdskraft fra andre EU-lande. Såfremt
lovforslaget vedtages, vil der fortsat være gode muligheder
for at tiltrække højtuddannede udlændinge til
Danmark, ligesom der uændret er muligheder for at
tiltrække arbejdskraft fra andre EU-lande.
Lovforslaget har ikke været sendt i
høring.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Efter den gældende bestemmelse er det
beskæftigelsesministeren, der fastsætter
beløbsgrænsen i beløbsordningen. Beløbet
er fastsat til 375.000 kr. Det foreslås, at den årlige
aflønning nu mindst skal udgøre 400.000 kr. Dette
beløb skal årligt reguleres med
satsreguleringsprocenten og en tilpasningsprocent, der
indebærer, at reguleringen i alt kommer til at svare til
lønudviklingen i samfundet.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til § 3
Det foreslås, at loven ikke skal
gælde for Færøerne og Grønland, men at
loven ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
ret
| | | | | § 1 I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1488 af 23. december 2014
og senest ved lov nr. 102 af 3. februar 2016, foretages
følgende ændring: | § 9 a.
Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på
grundlag af beskæftigelse eller selvstændig
erhvervsvirksomhed, jf. stk. 2. Stk. 2. Der
kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en
udlænding, . . . | | | 3) der har indgået aftale eller fået
tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor
ansættelsen indebærer en årlig aflønning
på et af beskæftigelsesministeren fastsat
mindstebeløb (beløbsordningen), | | 1. § 9 a, stk. 2, nr. 3, affattes
således: »3) der har indgået aftale eller
fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde,
hvor ansættelsen indebærer en årlig
aflønning på mindst 400.000 kr.,« | | | 2. I § 9 a indsættes som stk. 23: »Stk.
23. Det beløb, der er angivet i stk. 2, nr. 3,
reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så
reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i
samfundet.« | | | § 2 Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. | | | | | | § 3 Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger. | | | | | | | | | | | | |
|
Skriftlig fremsættelse
Martin Henriksen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
udlændingeloven (Beløbsordningen).
(Lovforslag nr. L 168)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.