Betænkning afgivet af
Forsvarsudvalget den 19. maj 2016
1. Ændringsforslag
Forsvarsministeren har stillet 1
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. marts
2016 og var til 1. behandling den 12. april 2016. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
forsvarsministeren sendte den 28. januar 2016 dette udkast til
udvalget, jf. FOU alm. del - bilag 70. Den 31. marts 2016 sendte
forsvarsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5
spørgsmål til forsvarsministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af IA) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (IA) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det stillede
ændringsforslag.
Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af forsvarsministeren, tiltrådt af et
flertal (udvalget med undtagelse af
IA):
1) I
det under nr. 12 foreslåede § 14, stk. 2, ændres
»kommunalbestyrelsen.« til: »kommunalbestyrelsen
eller i et sam?ordnet redningsberedskab beredskabskommissi?onen,
såfremt de deltagende kommunalbestyrelser har henlagt
kompetencen til at godkende planen til
beredskabskommissionen.«
[Forelæggelse af
Beredskabsstyrelsens udtalelse om planer for den risikobaserede
dimensionering for beredskabskommissioner og
beredskabskommissionernes godkendelse af planerne]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremgår af beredskabslovens
§ 10, at to eller flere kommunalbestyrelser kan samordne deres
redningsberedskab, og at kommuner, der samordner deres
redningsberedskab, skal nedsætte en fælles
beredskabskommission til at varetage de opgaver vedrørende
redningsberedskabet, som kommunalbestyrelserne henlægger til
denne.
Det fremgår af bemærkningerne
til nr. 12 i L 167, at bemyndigelsen til at fastsætte regler
om udarbejdelse af planer for den risikobaserede dimensionering af
det kommunale redningsberedskab fortsat vil blive udmøntet i
bekendtgørelsen om risikobaseret dimensionering af det
kommunale redningsberedskab. Det fremgår desuden, at det af
bekendtgørelsen vil komme til at fremgå, at planen for
den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet skal
godkendes af kommunalbestyrelsen eller i et samordnet
redningsberedskab af de deltagende kommunalbestyrelser i et
møde. Endelig fremgår det, at forslaget om, at
Beredskabsstyrelsens udtalelse om planen om risikobaseret
dimensionering skal forelægges kommunalbestyrelsen, svarer
til gældende praksis.
Ændringsforslaget har til hensigt at
præcisere, at kommunalbestyrelser, der har samordnet deres
redningsberedskab, i samordningsaftalen kan bestemme, at
beredskabskommissionen godkender planen for den risikobaserede
dimensionering, og at Beredskabsstyrelsens udtalelse om planen for
den risikobaserede dimensionering i disse tilfælde skal
forelægges den fælles beredskabskommission og ikke den
enkelte kommunalbestyrelse.
Marie Krarup (DF) Søren
Espersen (DF) Jan Erik Messmann (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Henrik
Brodersen (DF) Ib Poulsen (DF) Peter Juel Jensen (V) Jakob
Ellemann-Jensen (V) Marcus Knuth (V) Kristian Pihl Lorentzen (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Carsten Bach
(LA) Leif Mikkelsen (LA) Rasmus Jarlov (KF) fmd. Annette Lind (S) Bjarne Laustsen
(S) Henrik Dam Kristensen (S) Jan Johansen (S) nfmd. Jesper Petersen (S) Simon
Kollerup (S) Trine Bramsen (S) Eva Flyvholm (EL) Nikolaj Villumsen
(EL) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Holger K. Nielsen
(SF) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aleqa Hammond (SIU)
Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 10 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende L 167
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra forsvarsministeren | 2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 3 | Ændringsforslag fra
forsvarsministeren | 4 | Udkast til betænkning | 5 | Brev af 18/5-16 fra forsvarsministeren til
udvalgsmedlem Bjarne Laustsen (S) |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 167
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om at sikre de frivillige fra
Beredskabsforbundet en fast plads i beredskabskommissionen, til
forsvarsministeren, og ministerens svar herpå | 2 | Spm. om, hvem der i en situation, der
udløser brugen af § 18 stk. 2, vil varetage
indsatsledelsen af beredskabsenhederne, til forsvarsministeren, og
ministerens svar herpå | 3 | Spm. om teknisk bistand til et
ændringsforslag, der sikrer, at det i stk. 5 under § 12
fremgår, at nærmeste relevante udrykningsenhed
også i nogle tilfælde kan være
Beredskabsstyrelsen, til forsvarsministeren, og ministerens svar
herpå | 4 | Spm. om teknisk bistand til et
ændringsforslag, der sikrer, at det med forslaget også
bliver muligt for ministeren at pålægge
beredskabsstyrelsen at bistå indsatsen i tilfælde af et
stort terrorangreb eller anden katastrofe, til forsvarsministeren,
og ministerens svar herpå | 5 | Spm., om ministeren nødvendigvis vil
fremsætte et ændringsforslag, der medvirke til at sikre
de frivillige fra redningsberedskabet en fast plads i
beredskabskommissionen, til forsvarsministeren, og ministerens svar
herpå |
|
Bilag 2
Brev af 18. maj
2016 fra forsvarsministeren til udvalgsmedlem Bjarne Laustsen
(S)
Brevet er optrykt efter ønske fra
udvalget.
18. maj 2016
Kære Bjarne
Tak for din henvendelse vedrørende L
167 om ændring af beredskabsloven m.fl.
Jeg kan forstå, at din henvendelse mere
konkret angår spørgsmål om, hvem der kan/ikke
kan repræsentere de frivillige i beredskabskommissionen.
I forlængelse af min besvarelse på
spørgsmål nr. 1 og 5 til L 167 kan jeg oplyse, at det
fremgår af beredskabslovens forarbejder, at
kommunalbestyrelsens udpegning af en repræsentant for de
frivillige skal ske efter indstilling fra de frivillige i
redningsberedskabet. I den forbindelse sigtes der til de
frivillige, som kommunalbestyrelsen efter beredskabslovens §
51, stk. 3, kan anvende til løsning af opgaver inden for
kommunens beredskab, herunder specielt Beredskabsforbundet eller
andre frivillige organisationer, hvortil mange frivillige er
knyttet, som f.eks. Dansk Røde Kors og ASF-Dansk
Folkehjælp.
Jeg vil gerne her slå fast, at
Hjemmeværnet i denne sammenhæng ikke kan
repræsentere de frivillige. Endvidere er det min vurdering,
at fastansatte i redningsberedskabet heller ikke kan udpeges som
repræsentant for de frivillige i beredskabskommissionen.
Jeg har bedt Beredskabsstyrelsen om at
præcisere ovennævnte i et brev til samtlige kommuner.
Brevet vil blive sendt snarest muligt efter lovforslagets (L 167)
vedtagelse. Samtidig vil Beredskabsstyrelsens vejledning om det
kommunale redningsberedskabs organisation mv. blive opdateret i
overensstemmelse hermed.
Jeg håber således, at
ovennævnte kan være med til, at vi fremadrettet
undgår misforståelser omkring udpegningen af en
repræsentant for de frivillige i beredskabskommissionen, og
jeg ser således frem til 2. behandlingen af L 167 om
ændring af beredskabsloven m.fl.
Med venlig hilsen
Peter Christensen