L 160 Forslag til lov om ændring af lov om statstilskud til elintensive virksomheder.

(Udvidelse af tilskudskredsen for målrettet PSO-tilskud).

Af: Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)
Udvalg: Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 12-05-2016

Afgivet: 12-05-2016

Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 12. maj 2016

20151_l160_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 12. maj 2016

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. marts 2016 og var til 1. behandling den 5. april 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og energi-, forsynings- og klimaministeren sendte den 9. februar 2016 dette udkast til udvalget, jf. EFK alm. del - bilag 180. Den 30. marts 2016 sendte energi-, forsynings- og klimaministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til energi-, forsynings- og klimaministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at ministerens svar på de stillede spørgsmål ikke har afdækket væsentligheden i at reducere PSO-betalingen for 50 virksomheder. Det har heller ikke været muligt konkret at få afdækket, hvilke virksomheder det drejer sig om. Der er blot oplyst, at det bl.a. er inden for gartnerierhvervet, fødevarefremstilling og gummi- og plastproduktion. Derudover fremgår det, at der ikke foreligger nogen analyse af, i hvilket omfang lovforslaget reducerer disse virksomheders driftsomkostninger.

Enhedslisten er imødekommende over for løsninger, der hjælper energitunge virksomheder med at nedbringe deres energiforbrug og CO2-udledning, men det sikrer dette lovforslag ikke. Ligeledes er Enhedslisten åben over for at fremme løsninger, hvor overskudsvarme fra energitunge virksomheder i højere grad end nu kan indgå i fjernvarmens energiforsyning. Danmarks Grønne Investeringsfond kan yde lån til virksomheder, der vil nedbringe energiforbruget, hvorved reduktion i både driftsomkostninger og CO2-udledning kan opnås.

Lovforslaget bidrager ikke til at fremme den bæredygtige omstilling, men reducerer blot PSO-udgiften for en række ukendte virksomheder, som regeringen gerne vil støtte.

Alternativets medlem af udvalget mener, at hvis elintensive virksomheder skal have en afgiftslettelse af deres PSO-betaling, skal afgiftsfritagelsen give incitament til, at disse virksomheder tilrettelægger deres elforbrug, så de kan være aftagere af overskudsstrøm på nettet fra fluktuerende, vedvarende energikilder som vind og sol. Denne incitamentsstruktur kan opnås, ved at den ønskede PSO-afgiftslettelse bliver variabel, så der er høj reduktion i perioder med meget vedvarende energi på nettet og bortfald af reduktion i perioder med lav mængde vedvarende energi på nettet. Denne varierende afgiftslettelse kan udregnes ved at koble denne til de allerede præcise time for time-opgørelser af national og international energiproduktion, som Energinet.dk anvender.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Mikkel Dencker (DF) Jan Erik Messmann (DF) Ib Poulsen (DF) Pia Adelsteen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Thomas Danielsen (V) fmd. Jacob Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Marcus Knuth (V) Carl Holst (V) Carsten Bach (LA) Villum Christensen (LA) Mette Abildgaard (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) Erik Christensen (S) Jens Joel (S) Kirsten Brosbøl (S) Lea Wermelin (S) Karin Gaardsted (S) nfmd. Søren Egge Rasmussen (EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Christian Poll (ALT) Andreas Steenberg (RV) Zenia Stampe (RV) Pia Olsen Dyhr (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 160

Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
1. udkast til betænkning
4
2. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 160

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om en oversigt over de 50 virksomheder, lovforslaget antages at omfatte, og en analyse af omfanget af den reduktion i deres driftsudgifter, lovforslaget forventes at give, til energi,- forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvad henholdsvis PSO-udgiften, energiudgifterne og regnskabsresultaterne har været i de 50 virksomheder de seneste 5 år, til energi,- forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvor mange af de 50 virksomheder der ligger i fjernvarmeområder, og i hvilket omfang de har overskudsvarme, som vil kunne indgå i en varmelevering til de lokale fjernvarmeselskaber, til energi,- forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om Holmegaard Glasværks samlede energiudgifter i 2014 og om virksomhedens PSO-betaling i 2014, til energi,- forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå