Bilag 1

»Bilag 4

Beregning af de årlige omkostninger i procent ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom

1. Grundligningen

Grundligning, der angiver ækvivalensen mellem udnyttede kreditmuligheder på den ene side og tilbagebetalinger og omkostninger på den anden side.

Grundligningen, som bestemmer de årlige omkostninger i procent (ÅOP), sætter på årsbasis lighedstegn mellem den samlede nutidsværdi af udnyttede kreditmuligheder og den samlede nutidsværdi af tilbagebetalinger og betalinger af omkostninger:

2. Betydning af bogstaver og symboler

- X er ÅOP

- m er nummeret for sidste udnyttelse af kreditmuligheden

- k er nummeret på en udnyttelse af kreditmuligheden, hvor 1 = k = m

- Ck er størrelsen af den udnyttede kreditmulighed k

- tk er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden og tidspunkterne for hver efterfølgende udnyttelse af kreditmuligheden, hvor t1 = 0

- m' er nummeret på sidste tilbagebetaling eller betaling af omkostninger

- l er nummeret på en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger

- Dl er størrelsen af en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger

- sl er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden og tidspunkterne for hver tilbagebetaling eller betaling af omkostninger.

3. Yderligere bemærkninger:

1) De beløb, der betales af parterne på forskellige tidspunkter, er ikke nødvendigvis lige store og betales ikke nødvendigvis med lige store tidsintervaller.

2) Begyndelsestidspunktet er tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden.

3) Tidsintervallet mellem de ved beregningen anvendte tidspunkter udtrykkes i år eller brøkdele af et år. Et år antages at have 365 dage (skudår 366 dage), 52 uger eller 12 lige lange måneder. Hver måned antages at have 30,41666 dage (= 365/12), uanset om der er tale om et skudår.

Hvis tidsintervallet mellem de tidspunkter, der anvendes ved beregningen, ikke kan udtrykkes som et helt antal uger, måneder eller år, udtrykkes tidsintervallet som et helt antal af en af de pågældende perioder kombineret med et antal dage. Hvis der anvendes dage:

a) medregnes hver dag, herunder weekender og ferier.

b) medregnes lige lange perioder og derefter dage tilbage til datoen for den første udnyttelse af kreditmuligheden.

c) findes længden af perioden i dage ved at se bort fra den første dag og medtage den sidste dag og udtrykkes i år ved at dividere denne periode med antallet af dage (365 eller 366 dage) i hele året ved at regne tilbage fra den sidste dag til den samme dag det foregående år.

4) Beregningens resultat angives med mindst én decimals nøjagtighed. Hvis næste decimal er 5 eller derover, forhøjes den foregående decimal med én.

5) Ligningen kan skrives om, så der blot bruges en enkelt sum og begrebet bevægelser (Ak), som vil være positive eller negative, dvs. henholdsvis betalt eller modtaget i perioderne 1 til n, udtrykt i år, dvs.:

hvor S er den aktuelle bevægelsessaldo. Hvis målet er at bibeholde ækvivalensen mellem bevægelserne, vil værdien være nul.

4. Supplerende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent

1) Hvis en kreditaftale stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed med det samme.

2) Hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med forskellige omkostninger eller debitorrenter, anses det samlede kreditbeløb for udnyttet ved den højeste omkostning og debitorrente anvendt på den mulighed for at udnytte kreditmuligheden, der oftest benyttes under den pågældende type kreditaftale.

3) Hvis en kreditaftale generelt stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, men også blandt de forskellige muligheder for udnyttelse af kreditmuligheden fastsætter en begrænsning med hensyn til kreditbeløb og tidsrum, anses kreditbeløbet for at være udnyttet på den tidligste af de i kreditaftalen fastsatte datoer og i overensstemmelse med disse begrænsninger for udnyttelse af kreditmuligheden.

4) Hvis der i en begrænset periode eller for et begrænset beløb tilbydes forskellige debitorrenter og omkostninger, anses den højeste debitorrente og de højeste omkostninger for at være debitorrenten og omkostningerne i hele kreditaftalens løbetid.

5) I forbindelse med kreditaftaler, for hvilke der er aftalt en fast debitorrente i den første periode, ved hvis udløb der fastsættes en ny debitorrente, som derefter med jævne mellemrum tilpasses i forhold til en aftalt indikator eller intern referencesats, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den antagelse, at fra og med udløbet af perioden med den faste debitorrente er debitorrenten den samme som debitorrenten på tidspunktet for beregningen af de årlige omkostninger i procent baseret på værdien af den aftalte indikator eller interne referencesats på det pågældende tidspunkt, uden dog at være mindre end den faste debitorrente.

6) Hvis der endnu ikke er aftalt et loft for kreditten, anses loftet for at være på 170 000 EUR. I tilfælde af andre kreditaftaler end eventual- eller garantiforpligtelser, hvor formålet ikke er at erhverve eller bevare en rettighed til fast ejendom eller grund, kassekreditter, købekort med henstand med betalingen eller kreditkort, anses loftet for at være på 1 500 EUR.

7) I tilfælde af andre kreditaftaler end kassekreditter, foreløbige lån, værdibaserede kreditaftaler, eventual- eller garantiforpligtelser og tidsubegrænsede kreditaftaler som omhandlet i antagelserne i nr. 9-13:

a) Antages det, hvis datoen eller beløbet for en betaling af afdrag, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås, at betalingen finder sted på den tidligste dato, der er angivet i kreditaftalen, og vedrører det laveste beløb, som den giver mulighed for.

b) Antages det, hvis tidsintervallet mellem tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden og datoen for den første betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås, at dette er det korteste tidsinterval.

8) Hvis datoen eller beløbet for en betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås på grundlag af kreditaftalen eller antagelserne i litra g), i), j), k), l) og m), antages det, at betalingen finder sted i overensstemmelse med de datoer og betingelser, der kræves af kreditgiver, og hvis disse er ukendte:

a) Betales der renter sammen med betalingen af afdraget.

b) Betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som et enkelt beløb på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen.

c) Betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som flere betalinger med regelmæssige mellemrum, begyndende med datoen for den første betaling af afdrag, og hvis beløbet for sådanne betalinger ikke er kendt, antages de at være lige store beløb.

d) Indfrier den endelige betaling tilgodehavendet i form af afdrag, renter og andre eventuelle omkostninger.

9) I tilfælde af en kassekredit anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditaftalens fulde løbetid. Hvis kassekredittens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er tre måneder.

10) I tilfælde af et foreløbigt lån anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditaftalens fulde løbetid. Hvis kreditaftalens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er 12 måneder.

11) I tilfælde af en anden tidsubegrænset kreditaftale end en kassekredit og et foreløbigt lån antages det, at:

a) Kreditten i forbindelse med kreditaftaler, hvis formål er at erhverve eller bevare rettigheder til fast ejendom, ydes for en periode på 20 år regnet fra datoen for den første udnyttelse af kreditmuligheden, og at den endelige betaling foretaget af forbrugeren indfrier tilgodehavendet i form af afdrag, renter og andre eventuelle omkostninger; i tilfælde af kreditaftaler, hvis formål ikke er at erhverve eller bevare rettigheder til fast ejendom, eller hvor kreditmuligheden udnyttes ved hjælp af købekort med henstand med betalingen eller kreditkort, er denne periode et år.

b) Hovedstolen tilbagebetales af forbrugeren i lige store månedlige betalinger, første gang en måned efter datoen for den første udnyttelse af kreditmuligheden. I tilfælde, hvor hovedstolen imidlertid skal tilbagebetales i sin helhed i form af en enkelt betaling i hver betalingsperiode, antages forbrugerens efterfølgende udnyttelser af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af hele hovedstolen at foregå i en periode på et år. Renter og andre omkostninger pålægges i overensstemmelse med disse udnyttelser af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af afdrag og som fastsat i kreditaftalen.

I dette nummer forstås ved en tidsubegrænset kreditaftale en kreditaftale uden fast løbetid, som omfatter kreditter, som skal tilbagebetales i deres helhed inden for eller efter en periode, men som efter tilbagebetaling står til rådighed til fornyet udnyttelse.

12) I tilfælde af eventual- eller garantiforpligtelser anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed som et enkelt beløb på det tidspunkt, der ligger først, af:

a) Datoen for den seneste udnyttelse af kreditmuligheden, som er tilladt i henhold til den kreditaftale, der er den potentielle kilde til eventual- eller garantiforpligtelsen, eller

b) udløbet af den første periode forud for forlængelsen af aftalen i tilfælde af en aftale, der forlænges.

13) I tilfælde af værdibaserede kreditaftaler:

a) Anses forbrugernes betalinger for at finde sted på den eller de seneste datoer, som er tilladt i henhold til kreditaftalen.

b) Anses de procentvise stigninger i værdien af den faste ejendom, som sikrer den værdibaserede kreditaftale, og raten for inflationsindekset, som er omhandlet i aftalen, for at være en procentsats svarende til den højeste af centralbankens nuværende mål for inflationsraten eller inflationsniveauet i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende på tidspunktet for indgåelsen af kreditaftalen, eller 0 %, hvis disse procentsatser er negative.«

Bilag 2

»Bilag 5

EUROPÆISK STANDARDISERET INFORMATIONSARK (ESIS)

DEL A

Teksten i denne model gengives som sådan i ESIS-formularen. Teksten i skarp parentes erstattes af de relevante oplysninger. Del B indeholder en vejledning for kreditgiver eller i givet fald kreditformidler i, hvordan man udfylder ESIS-formularen.

Når betegnelsen »hvis relevant« er angivet, skal kreditgiver give de ønskede oplysninger, hvis de er relevante for kreditaftalen. Hvis oplysningerne ikke er relevante, sletter kreditgiver de pågældende oplysninger eller hele afsnittet (f.eks. i de tilfælde, hvor afsnittet ikke er relevant). Hvis hele afsnittet slettes, tilpasses nummereringen af ESIS-afsnittene tilsvarende.

Nedennævnte oplysninger gives i ét dokument. Den anvendte skrifttype skal være klart læsbar. Der anvendes fede typer, skygger eller større skrifttype, hvis nogle oplysninger skal fremhæves. Alle relevante risikoadvarsler skal fremhæves.

DEL B

Vejledning i udfyldelse af ESIS

Når ESIS udfyldes, skal som minimum følgende vejledning følges.

Afsnittet »Indledende tekst«

1) Gyldighedsdatoen skal fremhæves tydeligt. I dette afsnit forstås ved »gyldighedsdato« det tidsrum, oplysningerne, f.eks. om debitorrenten, i ESIS forbliver uændret og finder anvendelse, hvis kreditgiver beslutter at yde lånet inden for denne periode. Hvis fastsættelsen af den gældende debitorrente og andre omkostninger afhænger af resultatet af salget af underliggende obligationer, kan den endelige debitorrente og andre omkostninger være forskellige fra de angivne. Under disse omstændigheder bør det angives, at gyldighedsdatoen ikke finder anvendelse for debitorrenten og andre omkostninger, ved tilføjelse af ordene: »med undtagelse af renten og andre omkostninger«.

Afsnit 1. Långiver

1) Kreditgivers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger, som forbrugeren kan anvende i forbindelse med fremtidig korrespondance.

2) Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mail adresse, faxnummer, websted og kontaktperson/kontaktpunkt.

3) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF skal der i givet fald angives navn og fysisk adresse på kreditgivers repræsentant i det medlemsland, hvor forbrugeren har bopæl, hvis transaktionen tilbydes som en fjernsalgsaftale. Det er frivilligt at angive telefonnummer, e-mail adresse og websted for så vidt angår kreditgivers repræsentant.

4) Når afsnit 2 ikke finder anvendelse, meddeler kreditgiver forbrugeren, om der ydes rådgivningstjenester og på hvilket grundlag; formuleringen i del A anvendes.

(Hvis relevant) Afsnit 2. Kreditformidler

Når det er en kreditformidler, der giver forbrugeren produktoplysningerne, skal der gives følgende oplysninger:

1) Kreditformidlers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger, som forbrugeren kan anvende i forbindelse med fremtidig korrespondance.

2) Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mail adresse, faxnummer, websted og kontaktperson/kontaktpunkt.

3) Kreditformidler meddeler forbrugeren, om der ydes rådgivningstjenester og på hvilket grundlag; formuleringen i del A anvendes.

4) Der gøres rede for, hvordan kreditformidler aflønnes. Når denne modtager provision fra en kreditgiver, oplyses beløbet og kreditgivers navn, hvis der er tale om en anden end i afsnit 1.

Afsnit 3. Hovedtrækkene ved lånet

1) I dette afsnit forklares tydeligt kredittens hovedtræk, herunder værdi og valuta og de potentielle risici, der er forbundet med debitorrenten, bl.a. dem, der er nævnt i punkt 8, samt amortiseringsstrukturen.

2) Når lånevalutaen er en anden end forbrugerens nationale valuta, oplyser kreditgiver, at forbrugeren vil modtage en advarsel med jævne mellemrum, som et minimum når vekselkursen svinger med mere end 20 %, i givet fald om retten til at konvertere kreditaftalens valuta eller muligheden for at genforhandle betingelserne samt om andre ordninger, der er tilgængelige for forbrugeren til begrænsning af valutakursrisikoen. Hvis kreditaftalen indeholder en bestemmelse om begrænsning af valutakursrisici, skal kreditgiver oplyse det maksimumsbeløb, som forbrugeren kan skulle tilbagebetale. Hvis kreditaftalen ikke indeholder en bestemmelse om begrænsning af forbrugerens eksponering for valutakursrisici til valutakurssvingninger på mindre end 20 %, skal kreditgiver fremlægge en illustration af virkningen på lånets værdi af et fald på 20 % i værdien af forbrugerens nationale valuta i forhold til kreditvalutaen.

3) Lånets varighed udtrykkes i år eller måneder, alt efter hvad der er mest relevant. Hvis lånets varighed ikke ligger fast i lånets løbetid, redegør kreditgiver for, hvornår og på hvilke betingelser dette kan være tilfældet. Hvis lånet er tidsubegrænset, f.eks. i forbindelse med et sikret kreditkort, skal kreditgiver tydeligt angive dette.

4) Kredittypen bør fremgå tydeligt (f.eks. lån med pant i fast ejendom, boliglån, sikret kreditkort osv.). Beskrivelsen af låntype skal indeholde klare angivelser af, hvordan afdrag og rente betales i lånets løbetid (dvs. amortiseringsstrukturen), og hvorvidt kreditaftalen omhandler betaling af afdrag eller er afdragsfri, eller en kombination af de to.

5) Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfri, skal der på en fremtrædende plads i slutningen af dette afsnit indsættes en erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.

6) I dette afsnit forklares det, om debitorrenten er fast eller variabel, og i givet fald angives de perioder, hvor renten er fast; hyppigheden af de efterfølgende ændringer og eksistensen af begrænsninger på debitorrentens udsving, såsom renteloft og fastsættelse af minimumsrentesats.

Den formel, der anvendes til at ændre debitorrenten og dens forskellige elementer (f.eks. referencesats og rentespænd), forklares. Kreditgiver anfører, f.eks. med angivelse af websted, hvor yderligere oplysninger om de indeks eller satser, som anvendes i formlen, kan findes, f.eks. Euribor eller centralbankens referencesats.

7) Hvis der anvendes forskellige debitorrenter under forskellige omstændigheder, bør der gives oplysninger om alle de relevante renter.

8) Det »samlede beløb, der skal tilbagebetales«, svarer til det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren. Det angives som summen af kreditbeløbet og de samlede omkostninger for forbrugeren i forbindelse med lånet. Hvis der ikke er en fast debitorrente i aftalens løbetid, skal det fremhæves, at dette beløb er illustrativt og især kan variere i forbindelse med variationer i debitorrenten.

9) Hvis der stilles sikkerhed for lånet i form af pant i den faste ejendom eller en anden tilsvarende sikkerhedsstillelse eller i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom, henleder kreditgiver forbrugerens opmærksomhed herpå. Kreditgiver angiver i givet fald den anslåede værdi af den faste ejendom eller anden sikkerhedsstillelse, der er anvendt til udarbejdelsen af dette informationsblad.

10) Kreditgiver oplyser i givet fald enten

a) »det maksimale lånebeløb i forhold til ejendommens værdi« med angivelse af belåningsprocenten. Belåningsprocenten ledsages af et eksempel i absolutte tal på det maksimale beløb, der kan lånes til en given ejendomsværdi eller

b) »den minimumsværdi af ejendommen, som kreditgiver kræver for at udlåne det illustrerede beløb«.

11) Når kreditter består af flere dele (f.eks. delvis fast rente, delvis variabel rente), skal dette afspejles i angivelsen af kredittypen, og oplysningerne skal gives for hver del af kreditten.

Afsnit 4. Rentesats og andre omkostninger

1) Henvisningen til »rente« svarer til debitorrenten eller -renterne.

2) Debitorrenten angives i procent. Hvis debitorrenten er variabel og baseret på en referencesats, kan kreditgiver angive debitorrenten i form af en referencerente og kreditgivers rentespænd i procent. Kreditgiver bør imidlertid angive værdien af den gældende referencesats på den dag, hvor ESIS udsendes.

Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne omfatte: a) de antagelser, der er anvendt til beregning af de årlige omkostninger i procent, b) i givet fald de gældende rentelofter og minimumsrentesatser og c) en advarsel om, at udsvinget vil kunne påvirke de faktiske årlige omkostninger i procent. For at tiltrække forbrugerens opmærksomhed skal advarslen være skrevet med en større skrifttype og stå på en fremtrædende plads i ESIS' hovedtekst. Advarslen ledsages af et illustrativt eksempel på de årlige omkostninger i procent. Når der er et loft over debitorrenten, skal eksemplet bygge på, at debitorrenten stiger ved førstkommende lejlighed til det højeste niveau, der er fastsat i kreditaftalen. Når der ikke er noget loft, skal eksemplet illustrere de årlige omkostninger i procent med den højeste debitorrente i mindst de sidste 20 år, eller hvis de data, der ligger til grund for beregningen af debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode, for hvilken disse data er til rådighed, baseret på den højeste værdi af en ekstern referencesats, der anvendes til beregning af debitorrenten, når den er til rådighed, eller den højeste værdi af en referencerente, der er fastsat af Finanstilsynet eller Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), når kreditgiver ikke anvender en ekstern referencerente. Disse krav gælder ikke for kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en materiel indledende periode på flere år og derefter kan fastsættes for endnu en periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger. For kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en materiel indledende periode på flere år og derefter kan fastsættes for endnu en periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger, skal oplysningerne omfatte en advarsel om, at de årlige omkostninger i procent er beregnet på grundlag af debitorrenten for den indledende periode. Advarslen ledsages af en yderligere illustration af de årlige omkostninger i procent, der er beregnet i henhold til § 16 a, stk. 4, i kreditaftaleloven. Hvis en kredit består af flere dele (f.eks. en del med fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplysninger for hver del af kreditten.

3) I afsnittet om »andre elementer af de årlige omkostninger i procent« anføres alle de andre omkostninger, der indgår i de årlige omkostninger i procent, herunder engangsomkostninger såsom administrationsgebyrer og periodiske omkostninger såsom årlige administrationsgebyrer. Kreditgiver anfører hver enkelt omkostning pr. kategori (engangsomkostninger, periodiske omkostninger, der indgår i ydelserne, og periodiske omkostninger, der ikke indgår i ydelserne) med angivelse af beløb, modtager af betaling og tidspunkt for betaling. Dette behøver ikke omfatte omkostninger i forbindelse med brud på kontraktlige forpligtelser. Hvis beløbet ikke kendes, tilvejebringer kreditgiver om muligt en omtrentlig angivelse af beløbet eller, hvis dette ikke er muligt, en angivelse af, hvordan beløbet beregnes, og anfører, at beløbet kun er vejledende. Hvis visse omkostninger ikke indgår i de årlige omkostninger i procent, fordi de ikke kendes af kreditgiver, bør dette fremhæves.

Hvis forbrugeren har underrettet kreditgiver om et eller flere elementer i den kredit, han foretrækker, såsom kreditaftalens løbetid og det samlede kreditbeløb, anvender kreditgiver så vidt muligt disse elementer; hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med forskellige omkostninger eller debitorrenter, og kreditgiver anvender antagelserne i bilag I, del II, skal det i kreditaftalen anføres, at andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden for denne type kreditaftale kan medføre højere årlige omkostninger i procent. Hvis betingelserne for udnyttelse af kreditmuligheden anvendes til beregning af de årlige omkostninger i procent, bør kreditgiver fremhæve omkostningerne i forbindelse med andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden, som ikke nødvendigvis er dem, der anvendes til beregning af de årlige omkostninger i procent.

4) Når der skal betales et gebyr for registrering af pantet eller en tilsvarende sikkerhedsstillelse, anføres det i dette afsnit med angivelse af beløbet, hvis det er kendt, eller, hvis dette ikke er muligt, grundlaget for beregning af beløbet. Når gebyrerne er kendt og indregnet i de årlige omkostninger i procent, skal gebyrets eksistens og beløbet anføres under »Engangsudgifter«. Når kreditgiver ikke kender gebyrerne, og de derfor ikke er indregnet i de årlige udgifter i procent, skal eksistensen af gebyret klart nævnes på listen over omkostninger, som kreditgiver ikke kender. I begge tilfælde skal den standardiserede formulering i del A anvendes under en passende benævnelse.

Afsnit 5. Betalingernes hyppighed og antal

1) Hvis der skal foretages regelmæssige betalinger, angives betalingernes hyppighed (f.eks. månedligt). Hvis betalingerne skal foretages uregelmæssigt, forklares dette udtrykkeligt for forbrugeren.

2) Det anførte antal betalinger skal omfatte hele lånets løbetid.

Afsnit 6. Ydelsernes størrelse

1) Kredittens og ydelsernes valuta skal fremgå tydeligt.

2) Hvis ydelserne kan variere i lånets løbetid, præciserer kreditgiver den periode, i hvilken den oprindelige ydelse forbliver uændret, og hvornår og hvor hyppigt den derefter ændrer sig.

3) Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfrit, indsættes der på en fremtrædende plads i slutningen af dette afsnit en erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.

Hvis der er et krav om, at forbrugeren skal optage en bunden opsparing som en betingelse for, at der ydes en afdragsfri kredit med sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, skal angives beløbene og hyppigheden af indbetalinger for dette produkt.

4) Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne også omfatte en erklæring herom i formuleringen i del A og en illustration af en maksimumsydelse. Når der er et loft, skal illustrationen vise ydelserne, hvis debitorrenten stiger til loftet. Når der ikke er et loft, skal det værst tænkelige scenarie illustrere ydelserne med den højeste debitorrente i de sidste 20 år, eller hvis de data, der ligger til grund for beregningen af debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode, for hvilken disse data er til rådighed, baseret på den højeste værdi af en ekstern referencerente, der er anvendt til beregningen af debitorrenten, hvis det er relevant, eller den højeste værdi af en referencerente, der er fastsat af Finanstilsynet eller Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), når kreditgiver ikke anvender en ekstern referencerente. Kravet om, at der skal gives et illustrativt eksempel, gælder ikke for kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en materiel indledende periode på flere år og derefter kan fastsættes for endnu en periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger. Hvis en kredit består af flere dele (f.eks. en del med fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplysninger for hver del af kreditten og i alt.

5) (Hvis relevant) Hvis lånevalutaen er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, eller hvis lånet er indekseret i en valuta, som er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, angiver kreditgiver et taleksempel, hvoraf det klart fremgår, hvordan ændringer i den relevante valutakurs kan påvirke ydelserne; formuleringen i del A anvendes. Dette eksempel baseres på en 20 % reduktion af værdien af forbrugerens nationale valuta og en erklæring på en fremtrædende plads om, at ydelserne vil kunne stige med mere end beløbet i dette eksempel. Når der er et loft, som begrænser den stigning til mindre end 20 %, angives maksimumsværdien af betalingerne i forbrugerens valuta i stedet, og erklæringen om mulige yderligere stigninger udelades.

6) Når kreditten helt eller delvis er en kredit med variabel rente, og punkt 3 finder anvendelse, skal illustrationen i punkt 5 gives på grundlag af den ydelse, der er omhandlet i punkt 1.

7) Hvis den valuta, der anvendes til betaling af ydelserne, er forskellig fra lånevalutaen, eller hvis hver ydelses størrelse udtrykt i forbrugerens nationale valuta afhænger af det tilsvarende beløb i en anden valuta, angives i dette afsnit datoen for beregningen af den gældende kurs og enten kursen eller grundlaget for beregningen heraf og justeringshyppigheden. Disse oplysninger skal i givet fald indeholde navnet på det institut, der offentliggør valutakursen.

8) Når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales fuldt ud i ydelserne og lægges til den samlede restgæld, skal der gøres rede for, hvordan og hvornår de udskudte renter lægges til kreditten som et pengebeløb, og hvad virkningen heraf er for forbrugeren i forhold til den resterende gæld.

Afsnit 7. Illustrativ amortiseringstabel

1) Dette afsnit medtages, når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales fuldt ud i ydelserne og lægges til den samlede restgæld, eller hvor der er en fast debitorrente i kreditaftalens løbetid. Medlemslandene kan træffe afgørelse om, at den illustrative amortiseringstabel er obligatorisk i andre tilfælde.

Når forbrugeren har ret til at modtage en revideret amortiseringstabel, angives dette sammen med betingelserne for denne ret.

2) Medlemslandene kan kræve, at kreditgiver, hvis debitorrenten kan variere i kredittens løbetid, anfører den periode, i løbet af hvilken den oprindelige debitorrente forbliver uændret.

3) Den tabel, der skal medtages i dette afsnit, skal indeholde følgende kolonner: »tidsplan for tilbagebetaling« (f.eks. måned 1, måned 2, måned 3), »ydelse«, »rente, der betales pr. ydelse«, »andre omkostninger, der indgår i ydelsen« (hvis relevant), »afdrag, der tilbagebetales pr. ydelse« og »restgæld efter hver ydelse«.

4) I det første tilbagebetalingsår anføres der oplysninger for hver ydelse, og der anføres en subtotal for hver kolonne ved udgangen af det første år. For de følgende år kan oplysningerne gives på årsbasis. I slutningen af tabellen anføres der en række med en samlet total, der indeholder de samlede beløb for hver kolonne. Den samlede kreditomkostning, som forbrugeren skal betale, (dvs. det samlede beløb fra kolonnen »ydelse«) fremhæves tydeligt og angives som sådan.

5) Hvis debitorrenten ikke er fast, og ydelsen efter hver ændring er ukendt, kan kreditgiver i amortiseringstabellen angive den samme ydelse i hele lånets løbetid. I et sådant tilfælde skal kreditgiver henlede forbrugerens opmærksomhed på dette forhold ved visuelt at gøre forskel på de kendte beløb og de hypotetiske beløb (f.eks. ved at anvende en anden skrifttype, rammer eller skygge). Derudover skal en tydelig og læsbar tekst forklare, for hvilke perioder beløbene i tabellen kan variere og hvorfor.

Afsnit 8. Yderligere forpligtelser

1) Kreditgiver skal i dette afsnit henvise til forpligtelser såsom forpligtelsen til at forsikre den faste ejendom, tegne livsforsikring, indbetale løn til en konto hos kreditgiver eller købe enhver anden vare eller tjenesteydelse. Kreditgiver skal for den enkelte forpligtelse præcisere, over for hvem og hvornår forpligtelsen skal opfyldes.

2) Kreditgiver angiver forpligtelsens varighed, f.eks. indtil kreditaftalen udløber. Kreditgiver skal opføre hver enkelt omkostning, som forbrugeren skal betale, og som ikke er indregnet i de årlige omkostninger i procent.

3) Kreditgiver angiver, om det er obligatorisk for forbrugeren at have accessoriske tjenesteydelser for at opnå lånet på de opstillede betingelser, og i givet fald om forbrugeren er forpligtet til at købe disse fra kreditgivers foretrukne udbyder, eller om de kan købes af en udbyder efter forbrugerens eget valg. Hvis en sådan mulighed er betinget af, at de accessoriske tjenesteydelser opfylder visse minimumskrav, bør sådanne krav beskrives i dette afsnit.

Når kreditaftalen indgår i en pakke med andre produkter, angiver kreditgiver disse produkters særlige kendetegn og anfører tydeligt, om forbrugeren har ret til at opsige kreditaftalen eller produkterne i pakken særskilt, betingelserne for og følgerne heraf og i givet fald de mulige konsekvenser ved at opsige de accessoriske tjenesteydelser, der kræves i forbindelse med kreditaftalen.

Afsnit 9. Førtidig tilbagebetaling

1) Kreditgiver anfører, på hvilke betingelser forbrugeren kan indfri kreditten før tid, enten helt eller delvis.

2) I afsnittet om omkostninger ved førtidig tilbagebetaling henleder kreditgiver forbrugerens opmærksomhed på et eventuelt gebyr for førtidig tilbagebetaling eller andre omkostninger i forbindelse hermed for at kompensere kreditgiver og angiver om muligt beløbet. Hvis kompensationen for førtidig tilbagebetaling afhænger af forskellige faktorer, f.eks. det tilbagebetalte beløb eller den gældende rente på tidspunktet for den førtidige tilbagebetaling, oplyser kreditgiver, hvordan kompensationen vil blive beregnet, og angiver maksimumsgebyret, eller, hvis dette ikke er muligt, et illustrativt eksempel for at vise forbrugeren, hvor stor kompensationen for førtidig tilbagebetaling kan være i forskellige situationer.

Afsnit 10. Fleksible funktioner

1) Kreditgiver forklarer i givet fald muligheden og betingelserne for overførsel af kreditten til en anden kreditgiver eller fast ejendom.

2) (Hvis relevant) Yderligere funktioner: Hvis dette produkt indeholder en eller flere af de funktioner, der er anført i punkt 5 nedenfor, skal dette afsnit indeholde en oversigt over disse funktioner og give en kort forklaring af følgende: under hvilke omstændigheder forbrugeren kan gøre brug af funktionen; eventuelle betingelser knyttet til funktionen; hvorvidt det, at funktionen indgår i en kredit med sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, indebærer, at forbrugeren mister nogen lovgivningsmæssig eller anden form for beskyttelse, der normalt er forbundet med funktionen; og hvilken virksomhed, der leverer funktionen (hvis ikke kreditgiver).

3) Hvis funktionen indeholder yderligere kredit, skal dette afsnit indeholde en forklaring til forbrugeren af følgende: det samlede kreditbeløb (herunder den kredit, der er sikret ved pant eller tilsvarende sikkerhed); hvorvidt den yderligere kredit er sikret eller ej; de relevante debitorrenter; og hvorvidt disse er reguleret eller ej. Et sådant yderligere kreditbeløb skal enten medtages i den oprindelige vurdering af kreditværdigheden eller, hvis den ikke medtages, skal det fremgå klart af dette afsnit, at adgangen til det yderligere beløb afhænger af en ny vurdering af forbrugerens evne til at tilbagebetale lånet.

4) Hvis funktionen omfatter en opsparingsordning, skal den relevante rentesats forklares.

5) Mulige yderlige funktioner omfatter: overbetalinger/underbetalinger [betaling af mere eller mindre end den ydelse, der normalt skal betales ifølge amortiseringsstrukturen]; ydelsesfrie perioder [perioder, hvor forbrugeren ikke skal foretage betalinger]; tilbagelån [muligheden for, at forbrugeren atter kan låne midler, der allerede er udnyttet og tilbagebetalt]; yderligere optagelse af lån uden yderligere godkendelse; yderligere sikret eller ikkesikret lånoptagelse [i henhold til punkt 3 ovenfor]; kreditkort; tilknyttet løbende konto og tilknyttet opsparingskonto.

6) Kreditgiver kan inkludere andre funktioner, som vedkommende udbyder som dele af kreditaftalen, der ikke er omhandlet i de foregående afsnit.

Afsnit 11. Låntagers øvrige rettigheder

1) Kreditgiver gør rede for rettigheden (rettighederne), f.eks. fortrydelsesret eller ret til betænkningstid, og i givet fald andre rettigheder såsom ret til overførsel (herunder subrogation) og anfører betingelserne for denne eller disse rettigheder, den procedure, som forbrugeren skal følge for at udøve denne eller disse rettigheder, bl.a. den adresse, hvortil meddelelsen om fortrydelse skal sendes, og i givet fald de tilsvarende gebyrer.

2) Når der gælder betænkningstid eller fortrydelsesret for forbrugeren, skal dette klart angives.

3) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF underrettes forbrugeren om, hvorvidt der findes en fortrydelsesret, hvis transaktionen tilbydes som en fjernsalgsaftale.

Afsnit 12. Klager

1) I dette afsnit angives det interne kontaktpunkt [navnet på den relevante afdeling] og kontaktoplysninger med henblik på klage [fysisk adresse] eller [telefonnummer] eller [kontaktperson:] [kontaktoplysninger] og et link til klageproceduren eller den relevante side på et websted eller en lignende informationskilde.

2) Der angives navnet på det relevante eksterne organ for udenretslige klager og tvistbilæggelse, og når anvendelse af den internationale klageprocedure er en betingelse for adgang til dette organ, angives dette i formuleringen i del A.

3) For kreditaftaler med en forbruger, der har bopæl i et anden medlemsland, henviser kreditgiver til Fin-Net (http://ec.europa.eu/internal_market/fin-net/).

Afsnit 13. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager

1) Hvis manglende overholdelse af forbrugerens forpligtelser i forbindelse med lånet kan have finansielle eller juridiske konsekvenser for forbrugeren, skal kreditgiver i dette afsnit beskrive de vigtigste tilfælde (f.eks. for sen betaling/misligholdelse, manglende overholdelse af forpligtelserne i afsnit 8 Yderligere forpligtelser) og angive, hvor der kan fås yderligere oplysninger.

2) For hvert enkelt af disse tilfælde beskriver kreditgiver på en klar og forståelig måde de sanktioner eller konsekvenser, det kan medføre. Henvisning til alvorlige konsekvenser fremhæves.

3) Når den faste ejendom, der anvendes til sikkerhedsstillelse for kreditten, kan tilbagegives eller overdrages til kreditgiver, hvis forbrugeren ikke opfylder betingelserne, skal dette afsnit indeholde en angivelse heraf i formuleringen i del A.

Afsnit 14. Yderligere information

1) I tilfælde af fjernsalg vil dette afsnit omfatte en bestemmelse om, hvilken lovgivning der skal anvendes på kreditaftalen, eller hvilken domstol der er kompetent.

2) Hvis kreditgiver har til hensigt at kommunikere med forbrugeren i løbet af aftaleperioden på et andet sprog end det, ESIS er affattet på, skal denne hensigt og kommunikationssproget fremgå. Denne artikel berører ikke artikel 3, stk. 1, nr. 3), litra g), i direktiv 2002/65/EF.

3) Kreditgiver eller kreditformidler angiver, at forbrugeren har ret til at få eller blive tilbudt en kopi af udkastet til kreditaftale, senest når der er givet et tilbud, der er bindende for kreditgiver.

Afsnit 15. Tilsynsførende

1) Den eller de relevante myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med fasen forud for aftaleindgåelse i forbindelse med lån, anføres.«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

En undersøgelse af kviklånsmarkedet viser, at mange forbrugere havner i økonomiske vanskeligheder, fordi de er blevet fristet af et hurtigt lån, som kreditgiveren udbetaler meget kort tid efter, at borgeren har ansøgt ved hjælp af en simpel formular via internettet eller sms. Undersøgelsen viser også, at mange forbrugere ikke i tilstrækkelig grad overvejer deres lånebehov eller undersøger låneudbuddet, og for mange viser lånet sig at være sværere at betale tilbage end forventet, bl.a. fordi lånet har en meget kort løbetid.

Regeringen finder på denne baggrund, at det er nødvendigt at regulere indgåelsen af disse såkaldte kviklånsaftaler. Det er samtidig vigtigt, at reguleringen sker på en måde, så forbrugeren bevarer sin frihed til at indgå de kreditaftaler, som den enkelte efter behørig overvejelse finder relevante.

Med lovforslaget lægges der derfor op til at styrke beskyttelsen af forbrugeren ved at indføre en obligatorisk betænkningsperiode for forbrugeren i forbindelse med indgåelse af aftaler om kortfristede forbrugslån, som indgås uden sikkerhedsstillelse og uden betingelse om køb af vare eller tjenesteydelse, og hvor løbetiden maksimalt er tre måneder. Dette gælder dog ikke kreditaftaler, der indgås med et pengeinstitut.

Den obligatoriske betænkningsperiode, inden for hvilken forbrugeren ikke kan acceptere et lånetilbud, har til formål i højere grad at sikre, at forbrugeren får mulighed for at overveje lånebehovet og lånet og eventuelt afsøge markedet for alternative finansieringskilder. Det er forventningen, at betænkningsperioden vil medføre visse positive privatøkonomiske konsekvenser, idet det formodes, at færre forbrugere vil optage kviklån, som de ender med at misligholde for derefter at ende i egentlige inkassoforløb.

Med lovforslaget lægges der endvidere op til at præcisere enkelte formuleringer i bilag 4 og 5 til kreditaftaleloven. Bilag 4 indeholder grundligning og supplerende antagelser til brug for beregningen af årlige omkostninger i procent (ÅOP) ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom. Bilag 5 er det europæiske standardiserede informationsark (ESIS), der skal udleveres til forbrugeren i forbindelse med kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, jf. kreditaftalelovens § 7 a, stk. 10. Der er i begge tilfælde alene tale om mindre, rent sproglige rettelser.

2. Baggrund

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgav i maj 2015 som sekretariat for Konkurrencerådet en rapport om markedet for kviklån.

Rapporten, der er baseret på en analyse af kviklånsmarkedet, som styrelsen gennemførte i 2014, indeholder bl.a. en anbefaling om, at der indføres en betænkningsperiode på 48 timer, inden for hvilken en låntager ikke kan acceptere et tilbud om kviklån. Kviklån defineres i rapporten som forbrugslån uden sikkerhed og uden betingelse om køb af en vare eller tjeneste, hvor løbetiden maksimalt er tre måneder.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af kviklånsmarkedet viser, at der i perioden fra 2010 til 2013 er sket en stor stigning i antallet af oprettede kviklånsaftaler og antallet af låntagere. Fra 2010 til 2013 er antallet af låntagere mere end syvdoblet fra 7.420 til 53.741 og antallet af oprettede lån er i samme periode steget fra 20.384 til 118.469, hvilket svarer til en stigning på knap 80 pct. om året. Det bemærkes dog, at forbrugere, der har optaget lån hos flere udbydere, vil fremtræde flere gange i statistikken, hvilket kan betyde en overvurdering af antallet af låntagere.

Forbrugerombudsmanden følger udviklingen på markedet for lån med en løbetid på højst 3 måneder, der er indgået som fjernsalg, og udgiver årligt en opgørelse over bl.a. antallet af oprettede lån. Denne opgørelse baseres på frivillige indberetninger fra kreditgiverne.

Ifølge Forbrugerombudsmandens opgørelse for 2014, der er baseret på indberetninger fra de på opgørelsestidspunktet kendte seks udbydere af kortfristede lån på det danske marked, blev der i 2014 oprettet 135.772 kortfristede forbrugslån til en samlet værdi af ca. 436 mio. kr.

Samtidig med at der er sket en stigning i antallet af optagne kortfristede forbrugslån, er der også sket en stigning i antallet af forbrugere, der ikke kan overholde tilbagebetalingsfristen for deres forbrugslån.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af kviklånsmarkedet viser således, at hvor tilbagebetalingsfristen for kviklån i 2010 blev overskredet med mindst én dag i ca. 40 pct. af de oprettede lån, var dette tal steget til over 50 pct. i 2013. I 2013 blev tilbagebetalingsfristen overskredet med mindst 30 dage i 25 pct. af de oprettede lån, og ca. 18 pct. af de oprettede lån blev sendt til inkasso.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anslår, at gennemsnitligt 30 pct. af kreditgiverens omsætning fra kviklån i 2013 stammede fra forlængelser og afdragsordninger i forbindelse med, at låntager ikke var i stand til at tilbagebetale rettidigt.

Det fremgår samtidig af rapporten, at en undersøgelse blandt de forbrugere, der havde optaget mindre forbrugslån på under 12.000 kr., viste, at næsten 40 pct. af forbrugerne oplevede, at de samlede kreditomkostninger ved lånet var højere, end de forventede, da de optog lånet. Over halvdelen af forbrugerne havde desuden ikke overvejet alternativer inden optagelsen af lånet, og mere end 40 pct. fortrød efterfølgende, at de havde optaget lånet.

3. Lovforslagets hovedindhold

3.1. Obligatorisk betænkningsperiode ved indgåelse af aftaler om kortfristede forbrugslån

3.1.1. Gældende ret

Efter kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 1, finder loven ikke anvendelse på kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger.

Efter kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 2, finder loven endvidere ikke anvendelse på kreditaftaler, ifølge hvilke kreditten skal betales tilbage inden 3 måneder, og som er forbundet med ubetydelige omkostninger.

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2009-2010, A, L 91 som fremsat, side 47, vil spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om "ubetydelige omkostninger", bero på en konkret vurdering, hvori både den absolutte størrelse af omkostningerne og omkostningerne set i forhold til kredittens størrelse skal indgå.

Efter kreditaftalelovens § 7 a, stk. 1, skal en kreditgiver, inden en forbruger bindes af en kreditaftale, give forbrugeren en række oplysninger, der er nødvendige for at sammenligne forskellige tilbud og træffe en informeret beslutning om indgåelse af en kreditaftale.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2009-2010, A, L 91 som fremsat, side 49, at det forudsættes, at forbrugeren får tilstrækkelig tid til at sætte sig ind i de udleverede oplysninger, inden der indgås en bindende aftale. Bestemmelsen tilsigter ikke at hindre, at der på forbrugerens foranledning kan indgås en kreditaftale umiddelbart efter, at forbrugeren i fornødent omfang har haft lejlighed til at sætte sig ind i de udleverede oplysninger. Det tidsrum, som skal forløbe mellem udleveringen af oplysningerne efter § 7 a og indgåelsen af en kreditaftale, vil således afhænge af en konkret vurdering.

Det følger af kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, at kreditgiveren inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.

Kreditaftalelovens § 8, stk. 1, fastsætter, at en kreditaftale skal udfærdiges på papir eller på et andet varigt medium, og at alle aftaleparter skal have et eksemplar af kreditaftalen.

I kreditaftalelovens § 8, stk. 2, opregnes de informationer, som en kreditaftale skal indeholde, herunder om det samlede kreditbeløb, debitorrenten og de årlige omkostninger i procent. Herudover skal kreditaftalen indeholde oplysninger om konsekvenserne af misligholdelse, herunder den gældende sats for morarenter og følgerne af manglende betalinger.

3.1.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

3.1.2.1. Obligatorisk betænkningsperiode

Som anført ovenfor under pkt. 3.1.1. pålægger kreditaftalelovens § 7 a kreditgiveren en forpligtelse til - før forbrugeren bliver bundet af en kreditaftale - at give en række oplysninger, der er nødvendige for at sammenligne forskellige tilbud. Oplysningspligten har bl.a. til formål at give forbrugeren lejlighed til at vurdere sine muligheder for at overholde lånets vilkår, herunder tilbagebetalingsfristen.

Endvidere følger det af kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, at kreditgiveren inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere forbrugerens kreditværdighed. Kreditgiveren skal i den forbindelse bl.a. vurdere, om en potentiel låntager på baggrund af dennes økonomiske situation vil være i stand til at betale de forudsatte afdrag på kreditbeløbet.

Baseret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af kviklånsmarkedet må det imidlertid konstateres, at der på trods af både oplysningsforpligtelse og kreditværdighedsvurdering i mange tilfælde indgås aftaler om kortfristede forbrugslån med forbrugere, der ikke kan betale lånet tilbage rettidigt. Undersøgelsen viste således, at tilbagebetalingsfristen blev overskredet med mere end 30 dage i 25 pct. af de kviklån, der blev oprettet i 2013, og at ca. 18 pct. af de oprettede lån blev sendt til inkasso. Undersøgelsen viste også, at mange af de forbrugere, der havde optaget mindre forbrugslån, efterfølgende fortrød at have optaget lånet.

Det foreslås derfor, at der indføres en yderligere beskyttelse af forbrugeren i forbindelse med indgåelse af aftaler om kortfristede forbrugslån i form af en obligatorisk betænkningsperiode, inden for hvilken forbrugeren ikke gyldigt kan acceptere et lånetilbud.

En sådan betænkningsperiode sikrer en reel beskyttelse af forbrugeren, uden at adgangen til at indgå aftaler om kortfristede forbrugslån begrænses unødigt. Alle forbrugere vil således fortsat have mulighed for - efter udløbet af betænkningsperioden - at acceptere kreditgiverens tilbud om et kortfristet forbrugslån.

Med den obligatoriske betænkningsperiode gives forbrugeren mulighed for at genoverveje sit lånebehov, og det forventes, at nogle forbrugere som følge heraf vil fravælge lånet. Hertil kommer, at nogle af de forbrugere, som fastholder interessen i at optage et lån, forventes at benytte den obligatoriske betænkningsperiode til at finde alternative lånemuligheder, som er forbundet med vilkår, der i højere grad passer til den pågældendes økonomiske situation.

Det foreslås, at betænkningsperioden skal være 48 timer, som regnes fra kreditgiverens afgivelse af tilbuddet. Inden for denne periode kan forbrugeren ikke gyldigt acceptere et tilbud om et kortfristet forbrugslån. Den obligatoriske betænkningsperiode kan ikke fraviges ved aftale.

Hverken forbrugeren eller kreditgiveren kan således støtte ret på en aftale om et kortfristet forbrugslån, der er indgået på baggrund af en accept, der er afgivet mindre end 48 timer efter kreditgivers afgivelse af tilbud. Parterne er dermed ikke forpligtet til at opfylde aftalen og har krav på at få tilbage, hvad de allerede måtte have erlagt. Det indebærer, at forbrugeren skal tilbagebetale det lånebeløb, som vedkommende har fået udbetalt, og at kreditudbyderen ikke har krav på eventuelle renter og gebyrer i anledning af lånet.

Justitsministeriet vurderer, at en betænkningsperiode på 48 timer giver forbrugeren den fornødne tid til at overveje lånebehovet og lånet og eventuelt afsøge markedet for alternative finansieringskilder. Samtidig vil en sådan betænkningsperiode ikke afskære forbrugerens mulighed for at indgå aftalen efter behørig overvejelse.

For at sikre at forbrugeren får den fornødne ro til at overveje tilbuddet, må kreditgiveren ikke - hverken før eller efter betænkningsperiodens udløb - rette henvendelse til forbrugeren med henblik på at opnå forbrugerens accept af tilbuddet. Det er således forbrugeren, som efter udløbet af betænkningsperioden skal rette henvendelse til kreditgiveren med henblik på at acceptere tilbuddet.

Det er forventningen, at den obligatoriske betænkningsperiode vil medføre visse positive privatøkonomiske konsekvenser, idet det formodes, at færre forbrugere vil optage kortfristede forbrugslån, som de ender med at misligholde for derefter at ende i egentlige inkassoforløb.

3.1.2.2. Afgrænsning af kortfristede forbrugslån

Kortfristede forbrugslån er bl.a. kendetegnet ved, at hele kreditbeløbet og alle kreditomkostningerne skal betales tilbage inden for ganske kort tid efter lånets optagelse. Hvis forbrugeren ikke har mulighed for at overholde denne tilbagebetalingsfrist, tilbyder kreditgiverne i et vist omfang at forlænge lånets løbetid eller indgå en afdragsordning. Dette er imidlertid forbundet med gebyrer og yderligere renter, hvilket øger de samlede omkostninger ved lånet væsentligt. Hvis en forbruger ikke kan foretage tilbagebetaling i overensstemmelse med vilkårene for lånet, vil der endvidere blive pålagt en række gebyrer og morarenter.

Det foreslås, at den obligatoriske betænkningsperiode skal omfatte aftaler om kortfristede forbrugslån, der defineres som kreditaftaler, som indgås mellem en forbruger og en kreditgiver, der ikke er et pengeinstitut, uden sikkerhedsstillelse og uden betingelse om køb af en vare eller tjenesteydelse, hvor løbetiden maksimalt er tre måneder.

Den valgte afgrænsning svarer til den, som er lagt til grund af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i den omtalte undersøgelse af kviklånsmarkedet.

Ved definitionen af kortfristede forbrugslån er kreditaftaler, der indgås med et pengeinstitut, undtaget.

Undtagelsen omfatter bl.a. kassekreditter og bevilligede overtræk, som er varianter af kreditaftaler, der kan have de samme karakteristika som kortfristede forbrugslån, når der er tale om, at forbrugeren for en kortere periode får mulighed for at disponere over midler, som overstiger den løbende saldo på forbrugerens løbende konto. Disse kredittyper vil typisk ikke være forbundet med de samme risici som andre kortfristede forbrugslån, idet der er tale om finansielle produkter, som et pengeinstitut tilbyder på baggrund af deres kendskab til den enkelte forbruger og dennes privatøkonomi. Kreditaftalerne bør derfor efter Justitsministeriets opfattelse ikke omfattes af den obligatoriske betænkningsperiode.

Disse typer kreditaftaler er endvidere i vid udstrækning undtaget fra kreditaftalelovens bestemmelser. Det følger således af kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 6, at loven med undtagelse af enkelte bestemmelser ikke finder anvendelse på kreditaftaler i form af overtræk. Det bemærkes i den forbindelse, at kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 6, alene undtager et stiltiende accepteret overtræk, men ikke overtræk der er udtrykkeligt accepteret af banken.

Det følger endvidere af kreditaftalelovens § 3, stk. 2, at en række af lovens bestemmelser ikke finder anvendelse på kreditaftaler i form af kassekredit, hvor kreditten skal betales på anfordring eller inden for 3 måneder. Kreditaftalelovens § 7 b og § 8, stk. 5, indeholder herudover bl.a. mindre omfattende bestemmelser om henholdsvis oplysningspligt forud for aftaleindgåelsen og kreditaftalens indhold, som bl.a. gælder for kassekreditter.

3.1.2.3. Rente- og gebyrfri kortfristede forbrugslån

Den obligatoriske betænkningsperiode skal også finde anvendelse i forhold til kortfristede forbrugslån, som er rente- og gebyrfri, eller som alene er forbundet med ubetydelige omkostninger, og som derfor i medfør af kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, er undtaget fra kreditaftalelovens øvrige bestemmelser.

Det er udgangspunktet, at sædvanlige aftaler om kortfristede forbrugslån er forbundet med udgifter, der overstiger ubetydelige omkostninger.

Visse udbydere af kortfristede forbrugslån udbyder imidlertid rente- og omkostningsfrie lån til nye kunder. Sådanne lån ville ikke blive underlagt den obligatoriske betænkningsperiode uden den foreslåede ændring af kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 2.

Rente- og gebyrfriheden forudsætter rettidig tilbagebetaling. Hvis forbrugeren ikke betaler rettidigt eller ansøger om forlængelse af tilbagebetalingsfristen, vil der blive knyttet omkostninger til lånet. Forbrugeren risikerer derfor ved misligholdelsen af et umiddelbart rente- og gebyrfrit kortfristet forbrugslån at blive pålagt renter og gebyrer, der overstiger, hvad der kan karakteriseres som ubetydelige.

Det kan anføres, at disse gratis lån ikke bør underlægges den foreslåede obligatoriske betænkningsperiode, da disse lån i udgangspunktet er fordelagtige for forbrugere, idet der ikke påløber renter og gebyrer.

Det er imidlertid Justitsministeriets vurdering, at der også i disse situationer er behov for, at forbrugeren har tid til at overveje, om den pågældende vil være i stand til at tilbagebetale lånet inden for fristen, da dette er en forudsætning for den rente- og gebyrfrihed, som forbrugeren måske er blevet fristet af.

Hertil kommer, at det er væsentligt at sikre, at undtagelsesbestemmelserne i kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke giver mulighed for omgåelse af den obligatoriske betænkningsperiode.

Det foreslås på den baggrund, at undtagelsesbestemmelserne i kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, begrænses, således at den obligatoriske betænkningsperiode også finder anvendelse på kortfristede forbrugslån, som i øvrigt er undtaget fra kreditaftaleloven i henhold til de nævnte bestemmelser.

3.2. Opdatering af kreditaftalelovens bilag 4 og 5

3.2.1. Gældende ret

Efter kreditaftalelovens § 7 a, stk. 1, skal en kreditgiver, inden en forbruger bindes af en kreditaftale, give forbrugeren en række oplysninger, der er nødvendige for at sammenligne forskellige tilbud og træffe en informeret beslutning om indgåelse af en kreditaftale. Disse oplysninger skal gives på et standardiseret informationsark.

Ved lov nr. 532 af 29. april 2015 blev kreditaftalelovens § 7 a, stk. 10, ændret, så det fremgår af bestemmelsen, at for så vidt angår kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal kreditgiveren eller i givet fald kreditformidleren anvende det europæiske standardiserede informationsark ESIS.

Lovændringen træder i kraft den 21. marts 2016 og gennemfører artikel 14, stk. 2, i direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (boligkreditdirektivet). Artikel 14, stk. 2, er en totalharmoniseringsbestemmelse, som forpligter medlemsstaterne til at sikre, at udbydere af boligkreditter anvender ESIS-informationsarket, som er optrykt som bilag II til boligkreditdirektivet.

Ved samme lovændring blev § 16 a indsat i kreditaftaleloven. Det fremgår af bestemmelsen, at årlige omkostninger i procent (ÅOP) for kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, beregnes ud fra den matematiske formel i lovens bilag 4 og de heri anførte supplerende antagelser. Bestemmelsen gennemfører artikel 17 i boligkreditdirektivet, som er en totalharmoniseringsbestemmelse, som forpligter medlemsstaterne til at anvende den matematiske formel og de supplerende antagelser, som er optrykt som bilag I til boligkreditdirektivet.

3.2.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

I forbindelse med forberedelsen af ibrugtagningen af ESIS-informationsarket blev Realkreditrådet og Finansrådet opmærksomme på, at informationsarket indeholdt en række oversættelsesfejl.

Idet der bl.a. er sket forveksling af begreberne "afdrag" og "ydelse", kan informationsarket i sin nuværende udformning give anledning til misforståelser.

Justitsministeriet har på den baggrund foranstaltet den version af informationsarket, som er optrykt som bilag II til boligkreditdirektivet, berigtiget.

Samtidig blev den version af bilaget om beregning af ÅOP, som er optrykt som bilag I til boligkreditdirektivet, berigtiget, idet der blev identificeret en fejl i oversættelsen af det engelske begreb "capital".

Det foreslås på den baggrund, at kreditaftalelovens bilag 4 og 5 erstattes af de berigtigede bilag.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kommuner eller regioner af betydning.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

I 2014 optog 61.000 forbrugere 136.000 kortfristede lån. Det samlede lånebeløb var ca. 436 mio. kr. Samlet set betalte forbrugerne 140 mio. kr. i rente- og gebyromkostninger for kortfristede forbrugslån. Disse 140 mio. kr. er således udbydernes omsætning på markedet. Der er primo 2016 seks danske udbydere, som udbyder kortfristede forbrugslån.

Det skønnes, at udbyderne i 2014 havde en samlet indtjening på mellem 30-40 mio. kr. på kortfristede forbrugslån.

Den erhvervsøkonomiske konsekvens af en indførelse af en obligatorisk betænkningsperiode, hvor forbrugerne får mere tid til at overveje lånebehovet og sammenligne alternativer, afhænger af forbrugernes adfærd. Forbrugerne kan vælge at optage lånet efter udløb af betænkningsperioden. De kan også vælge en alternativ låneform, f.eks. et forbrugslån med længere løbetid, eller de kan helt afstå fra at låne efter udløbet af betænkningsperioden. Der forventes et fald i den samlede efterspørgsel efter kortfristede forbrugslån, hvorfor indførelse af en betænkningsperiode vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det vurderes på den baggrund, at forslaget vil have mindre erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Indførelse af en obligatorisk betænkningsperiode vil have den øvrige efterlevelseskonsekvens, at udbydernes låneplatforme skal tilpasses den obligatoriske betænkningsperiode.

Denne efterlevelseskonsekvens antages at være begrænset, da tilpasningen i låneplatformen primært drejer sig om at udskyde tidspunktet for låneaftalens indgåelse med henblik på at sikre, at der er gået 48 timer, når en forbruger accepterer et lånetilbud. Da det efter udløbet af betænkningsperioden er pålagt forbrugeren at henvende sig til kreditgiveren, og da denne henvendelse antageligvis vil ske elektronisk, vil dette kun medføre begrænsede efterlevelsesomkostninger for udbydere af kortfristede forbrugslån.

6. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Lovforslagets forhold til EU-retten

Kreditaftaleloven gennemfører bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (forbrugerkreditdirektivet), der er et totalharmoniseringsdirektiv.

Uanset at forbrugerkreditdirektivet er et totalharmoniseringsdirektiv, indeholder direktivet mulighed for, at medlemsstaterne kan fastsætte nærmere regler om bl.a. selve indgåelsen af kreditaftaler.

Det fremgår således af artikel 14, stk. 7, at artikel 14 om forbrugerens fortrydelsesret ikke berører national lovgivning om, at opfyldelsen af en aftale først kan påbegyndes efter et nærmere angivet tidsrum.

Det fremgår endvidere af punkt 30 i forbrugerkreditdirektivets præambel, at forbrugerkreditdirektivet ikke regulerer aftaleretlige spørgsmål i forbindelse med kreditaftalers gyldighed, samt at medlemsstaterne kan regulere de retlige rammer for tilbuddet om indgåelse af kreditaftalen, navnlig med hensyn til, hvornår det skal afgives, og i hvilket tidsrum det skal være bindende for kreditgiveren.

Indførelsen af en obligatorisk betænkningsperiode for kortfristede forbrugslån falder således uden for anvendelsesområdet forbrugerkreditdirektivet.

Opdateringen af kreditaftalelovens bilag 4 om beregning af årlige omkostninger i procent ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom og bilag 5 om det europæiske standardiserede informationsark er konsekvensændringer som følge af en berigtigelse af bilag I og II til direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (boligkreditdirektivet).

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. februar 2016 til den 10. marts 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Detail, Dansk Detail Kreditråd, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Inkassobrancheforening, Dansk Kredit Råd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finans og Leasing, Finansrådet, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerklagenævnet, Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), Forsikring & Pension, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Pengeinstitutankenævnet, Realkreditankenævnet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 1, finder loven ikke anvendelse på kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den foreslåede obligatoriske betænkningsperiode i § 8 c, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, også skal finde anvendelse ved indgåelsen af kreditaftaler om kortfristede forbrugslån, som defineret i lovforslagets § 1, nr. 3, der ydes rentefrit og uden andre omkostninger, uagtet at sådanne aftaler i øvrigt er undtaget fra kreditaftaleloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 2, finder loven ikke anvendelse på kreditaftaler, ifølge hvilke kreditten skal betales tilbage inden 3 måneder, og som er forbundet med ubetydelige omkostninger.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den foreslåede obligatoriske betænkningsperiode i § 8 c, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, også skal finde anvendelse ved indgåelsen af kreditaftaler om kortfristede forbrugslån, som defineret i lovforslagets § 1, nr. 3, som kun er forbundet med ubetydelige omkostninger, uagtet at sådanne aftaler i øvrigt er undtaget fra kreditaftaleloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Kreditaftalelovens § 4 fastlægger, hvad der forstås ved en række af de begreber, der anvendes i loven.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der indsættes en definition af "kortfristet forbrugslån" i kreditaftaleloven. Ifølge definitionen er et kortfristet forbrugslån i kreditaftalelovens forstand en kreditaftale, som indgås mellem en forbruger og en kreditgiver, der ikke er et pengeinstitut, uden sikkerhedsstillelse og uden betingelse om køb af en vare eller tjenesteydelse, hvor løbetiden maksimalt er tre måneder.

Betingelsen om, at der er tale om en kreditaftale, som indgås uden sikkerhedsstillelse, indebærer, atlån, der er sikret ved f.eks. pant eller sikkerhed i et underliggende varekøb, kaution mv., ikke omfattes af den foreslåede obligatoriske betænkningsperiode. Disse lån har en grundlæggende anderledes karakter end de kortfristede forbrugslån, og processen ved sikkerhedsstillelsen formodes i tilstrækkelig grad at give forbrugeren fornyet anledning til at overveje lånebehovet.

Endvidere afgrænses definitionen af kortfristede forbrugslån således, at den ikke omfatter kreditaftaler, der indgås med betingelse om køb af en vare eller tjenesteydelse.

Det er imidlertid afgørende, for at en sådan kreditaftale falder uden for den foreslåede definition af kortfristet forbrugslån, at købet af varen eller tjenesteydelsen udgør hovedelementet i den pågældende kreditaftale. Kreditgivere kan således ikke undgå, at deres ydelser omfattes af den foreslåede obligatoriske betænkningsperiode for kortfristede forbrugslån, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, ved f.eks. at betinge lånet af køb af varer eller tjenesteydelser af væsentlig mindre værdi end lånets pålydende.

Herudover indeholder definitionen af kortfristet forbrugslån en tidsmæssig afgrænsning, idet kun lån med en løbetid på maksimalt 3 måneder er omfattet. Ved vurderingen af om en kreditaftale er at anse som en aftale om et kortfristet forbrugslån, er det den oprindelige kreditaftales løbetid, der er afgørende, mens eventuelle efterfølgende forlængelser ikke har betydning herfor. Tilsvarende er det underordnet, at der til en kreditaftale er knyttet en mulighed for senere i kreditforholdet at ændre tilbagebetalingstidspunktet.

Endelig er kreditaftaler, der indgås med et pengeinstitut, undtaget fra definitionen af kortfristede forbrugslån.

Undtagelsen omfatter kortfristede lån, der ydes af en kreditgiver, der er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed i medfør af § 7 i lov om finansiel virksomhed.

Udlånsprodukter som kassekredit og bevilliget overtræk er varianter af kreditaftaler, som kan have de samme karakteristika som kortfristede forbrugslån, når der er tale om, at forbrugeren for en kortere periode får mulighed for at disponere over midler, som overstiger den løbende saldo på forbrugerens løbende konto.

Disse kredittyper vil dog typisk ikke være forbundet med de samme risici som andre kortfristede forbrugslån, idet der er tale om finansielle produkter, som bankerne tilbyder på baggrund af deres kendskab til den enkelte forbruger.

De foreslåede regler om en obligatorisk betænkningsperiode skal derfor ikke finde anvendelse ved indgåelse af aftaler om disse kredittyper.

Tilsvarende vil den obligatoriske betænkningsperiode ikke finde anvendelse på kortfristede lån, som et pengeinstitut yder som led i mellemfinansieringen i forbindelse med køb og salg af fast ejendom.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at kreditgiver alene må anse forbrugerens accept af et tilbud om kortfristet forbrugslån for gyldig, hvis accepten er afgivet tidligst 48 timer efter kreditgivers afgivelse af tilbuddet.

Den obligatoriske betænkningsperiode kan ikke fraviges ved aftale. Forbrugeren kan dermed heller ikke gyldigt afgive en accept inden udløbet af betænkningsperioden med henblik på udbetaling af lånebeløbet, når der er forløbet 48 timer.

Hverken forbruger eller kreditgiver kan støtte ret på en aftale om kortfristet forbrugslån, der er indgået på baggrund af en accept, der er afgivet mindre end 48 timer efter kreditgivers afgivelse af tilbud. Parterne er således ikke forpligtet til at opfylde aftalen og har krav på at få tilbage, hvad de allerede måtte have erlagt. Det indebærer, at forbrugeren skal tilbagebetale det lånebeløb, som vedkommende har fået udbetalt, og at kreditudbyderen ikke har krav på eventuelle renter og gebyrer i anledning af lånet.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 indebærer endvidere, at kreditgiver ikke må rette henvendelse til en forbruger i anledning af et allerede fremsendt tilbud om et kortfristet forbrugslån. Forbuddet omfatter alle henvendelser fra kreditgiver til forbrugeren, der udspringer af forbrugerens ansøgning om kortfristet forbrugslån, herunder henvendelser med markedsføring af enslydende eller tilsvarende tilbud.

Det er således forbrugeren, der efter udløbet af betænkningsperioden skal rette henvendelse til kreditgiveren med henblik på at acceptere tilbuddet om et kortfristet forbrugslån. Hvis forbrugeren ikke retter henvendelse til kreditgiveren og accepterer lånetilbuddet efter betænkningsperioden, er der ikke indgået en låneaftale.

Lovforslaget er ikke til hinder for, at kreditgiver fastsætter en frist for forbrugerens antagelse af tilbuddet om kortfristet forbrugslån efter udløbet af de 48 timer.

Tilbud om kortfristet forbrugslån gives i dag typisk ved, at forbrugeren udfylder en formular på internettet, hvorefter kreditgiver foretager en vurdering af ansøgeren, herunder af den pågældendes kreditværdighed. Inden for kort tid fremkommer der - hvis forbrugeren findes kreditværdig - et tilbud om kreditaftale på hjemmesiden, som forbrugeren skal acceptere ved hjælp af sit NemID. Efterfølgende sendes en kopi af kreditaftalen til forbrugeren pr. e-mail.

Den obligatoriske betænkningsperiode regnes fra det tidspunkt, hvor kreditgiveren gør et individualiseret tilbud om kreditaftale tilgængeligt for forbrugeren. Et tilbud om kortfristet forbrugslån, der afsendes den 1. januar kl. 12:00, kan således tidligst accepteres den 3. januar kl. 12:00.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter § 56, stk. 2, i kreditaftaleloven kan den, der gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af en række af de bestemmelser i loven, der pålægger kreditgiveren at sikre forbrugeren de relevante oplysninger, straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at også kreditgiverens grove eller oftere gentagne overtrædelser af § 8 c om obligatorisk betænkningsperiode ved indgåelse af aftaler om kortfristede forbrugslån straffes med bøde.

Efter den foreslåede § 8 c, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, må kreditgiveren alene anse forbrugerens accept af et tilbud om kortfristet forbrugslån for gyldig, hvis accepten er afgivet tidligst 48 timer efter kreditgiverens afgivelse af tilbuddet.

En kreditgiver, der i strid hermed indgår en aftale om kortfristet forbrugslån med en forbruger på baggrund af en accept afgivet af forbrugeren mindre end 48 timer, efter kreditgiveren har afgivet tilbuddet, kan således ifalde bødeansvar, hvis der er tale om grov eller oftere gentagen overtrædelse af bestemmelsen.

Den foreslåede udvidelse af sanktionsbestemmelsen omfatter endvidere grov eller oftere gentagen overtrædelse af den foreslåede § 8 b, stk. 2, hvorefter en kreditgiver ikke må rette henvendelse til en forbruger i anledning af et allerede fremsendt tilbud om kortfristet forbrugslån.

Til nr. 6

Det foreslås, at bilag 4 til kreditaftaleloven erstattes af en ny udgave, som svarer til den version af bilaget om beregning af årlige omkostninger i procent, som er optrykt som bilag I til boligkreditdirektivet.

Det foreslås endvidere, at bilag 5 til kreditaftaleloven erstattes af en ny udgave, som svarer til den version af det europæiske standardiserede informationsark (ESIS), som er optrykt som bilag II til boligkreditdirektivet.

Der henvises til pkt. 3.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Det foreslås endvidere i stk. 2 præciseret, at lovens ikke finder anvendelse på kredittilbud, der er afgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne tilbud finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Færøerne har pr. 1. januar 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det formueretlige område. Loven skal derfor ikke gælde eller ved kongelig resolution kunne sættes i kraft for Færøerne. Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov