Betænkning afgivet af
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 19. maj
2016
1. Ændringsforslag
Udlændinge-, integrations- og
boligministeren har stillet 4 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. marts
2016 og var til 1. behandling den 14. april 2016. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge-,
Integrations- og Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
udlændinge-, integrations- og boligministeren sendte den 3.
marts 2016 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 108.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren sendte den 31.
marts 2016 de indkomne høringssvar og den 7. april 2016 et
notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7
spørgsmål til udlændinge-, integrations- og
boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Nogle af udvalgets spørgsmål til udlændinge-,
integrations- og boligministeren og dennes svar herpå er
optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af EL og LA) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (EL og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget
bemærker, at af svaret på spørgsmål 4
fremgår det, at der stadig er 40.000 lejligheder uden eget
bad og toilet i de 5 største kommuner. Derfor mener EL, at
der er brug for at fortsætte den nuværende byfornyelse.
Sidste finanslovsaftale skærer i den statslige
medfinansiering af byfornyelsen, hvorved det bliver sværere
at gennemføre de planlagte og nødvendige projekter.
Lovforslaget åbner op for anden anvendelse til udvikling af
byer af de beskårne midler. EL anerkender, at der kan
være behov for statslig støtte også i mindre
byer til byfornyelse, men så bør den samlede ramme
øges for at finansiere de nye tiltag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændrigsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af udlændinge-,
integrations- og boligministeren, tiltrådt af udvalget:
1) Nr. 4
affattes således:
»4. I §
5, stk. 7, der bliver stk. 5,
ændres »fristerne i stk. 5 og 6« til:
»fristen i stk. 4«.«
[Konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 2]
2)
Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
19, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 8, stk. 2,
nr. 1-3 og 5« til: »§ 8, stk. 2, nr. 1-3, 5 og
6«.«
[Konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 10]
3)
Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:
»02. I §
27 ændres »3-5« til:
»3-6«.«
[Konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 12]
4) I
nr. 18 ændres i den indledende
tekst »efter 1. pkt.« til: »efter 2.
pkt.«
[Præcisering af lovforslagets
§ 1, nr. 18]
Bemærkninger
Til nr. 1
§ 5, stk. 7, der bliver stk. 5,
vedrører fristen for tilbagebetaling af udbetalt refusion
efter lovens kapitel 2 om områdefornyelse.
Bestemmelsen foreslås ændret
som en konsekvens af, at kategorien ældre erhvervs- og
havneområder foreslås ophævet med lovforslagets
§ 1, nr. 1.
Til nr. 2
§ 19, stk. 2, 2. pkt., vedrører
refusion til kommunalbestyrelsens udgifter til bygningsfornyelse af
private udlejningsboliger.
Bestemmelsen foreslås ændret
som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 10, hvor det
foreslås, at kommunalbestyrelsen kan give støtte til
indretning af byrum.
Til nr. 3
§ 27 vedrører tilskud til
støtteberettigede foranstaltninger.
Bestemmelsen foreslås ændret
som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12, hvor det
foreslås, at kommunalbestyrelsen kan give støtte til
indretning af byrum.
Til nr. 4
§ 38 c, stk. 1, vedrører
støtte til kommunalbestyrelsens udgifter til indretning af
byrum.
Bestemmelsen foreslås
præciseret, således at bestemmelsen om nedrivning af
private erhvervsbygninger ikke finder anvendelse på
bygninger, som er offentligt ejede.
Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian
Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Merete
Dea Larsen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang
Henriksen (V) Louise Schack Elholm (V) Erling Bonnesen (V) Jan E.
Jørgensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Ole Birk
Olesen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Daniel Toft
Jakobsen (S) Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S) Mattias Tesfaye
(S) Yildiz Akdogan (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Søren
Egge Rasmussen (EL) Roger Matthisen (ALT) Josephine Fock (ALT)
Lotte Rod (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Karsten
Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
| Socialdemokratiet (S) | 46 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
| Enhedslisten (EL) | 14 |
| Liberal Alliance (LA) | 13 |
| Alternativet (ALT) | 10 |
| Radikale Venstre (RV) | 8 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Tjóðveldi (T) | 1 |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 154
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringssvar, fra udlændinge-,
integrations- og boligministeren | 2 | Høringsnotat, fra
udlændinge-, integrations- og boligministeren | 3 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 4 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 5 | Udkast til betænkning | 6 | Ændringsforslag, fra
udlændinge-, integrations- og boligministeren | 7 | 2. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 154
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om, hvordan man definerer provinsbyer,
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og
ministerens svar herpå | 2 | Spm., om byerne Lyngby, Høje
Taastrup, Roskilde, Ishøj, Greve og Aarhus kan forstås
som provinsbyer, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 3 | MFU spm. om forslag, at den særlige
vejledningsindsats over for kommunerne kan videreføres, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 4 | Spm. om, hvor mange lejligheder uden eget
bad og toilet der er i de fem største byer, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 5 | Spm. om, hvor mange lejligheder uden bad og
toilet der de seneste 5 år med støtte fra
byfornyelsesmidler er blevet renoveret, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 6 | Spm. om, hvor mange millioner kroner der
hvert år over de seneste 5 år er blevet brugt til
byfornyelse, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 7 | Spm., om følgende kommuner
også er dækket af betegnelsen provinsbyer: Hvidovre,
Rødovre, Brøndby, Vallensbæk, Albertslund,
Glostrup, Ballerup, Herlev, Gladsaxe og Gentofte, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå |
|
Bilag 2
Nogle af
udvalgets spørgsmål og udlændinge-,
integrations- og boligministeren svar herpå
Spørgsmålene og
ministerens svar herpå er er optrykt efter ønske fra
Socialdemokratiet
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes - på baggrund af
ændringen i områdekategoriernes kategori 3, hvor
»nedslidte byområder i provinsbyer« indarbejdes -
redegøre for, hvordan man definerer
»provinsbyer«?
Svar:
Med lovforslaget gives der mulighed for at
gennemføre områdefornyelse med statslig støtte
i provinsbyer, som er udfordret af fraflytning, tomme boliger og en
ændret befolkningssammensætning mv.
Jeg skal i den forbindelse præcisere, at
i lovforslaget forstås en »provinsby« som en
større by uden for hovedstaden.
Baggrunden for at indføre en
særlig kategori for provinsbyerne under pres, er et
ønske om at bidrage til at fastholde disse byers
attraktivitet for bosætning og private investeringer, og for
derigennem også at understøtte udviklingen af de
små og mindre byer samt landdistrikterne. Erfaringen med
områdefornyelse er, at det giver kommunerne et godt redskab
til at igangsætte en udvikling og fremme private
investeringer i et nedslidt byområde.
Spørgsmål nr. 2:
Ministeren bedes redegøre for, om
følgende byer Lyngby, Høje Taastrup, Roskilde,
Ishøj, Greve og Aarhus kan forstås som provinsbyer og
dermed med forslaget få mulighed for at få del i de
afsatte midler?
Svar:
Jeg skal henvise til mit svar på
spørgsmål nr. 1 (L 154), hvoraf det fremgår, at
en »provinsby« er en større by, som ligger uden
for hovedstaden. Herudover er det en betingelse, at provinsbyen har
over 10.000 indbyggere. Det betyder, at alle de i
spørgsmål 2 nævnte byer - Lyngby, Høje
Taastrup, Roskilde, Ishøj, Greve og Århus - er
provinsbyer i byfornyelseslovens forstand.
For at en provinsby kan komme i betragtning
til støtte efter reglerne om områdefornyelse er det en
betingelse, at den er under pres. Det vil bero på en konkret
vurdering af kommunens ansøgning, hvor der vil blive lagt
særlig vægt på de regionale og lokale
forudsætninger vedrørende den demografiske udvikling,
omfanget af private investeringer og udvikling i
beskæftigelse.
Der henvises til bemærkningerne til
§ 1, nr. 1, i lovforslaget.
Spørgsmål nr. 7:
I forlængelse af svar på
spørgsmål 1 og 2 bedes ministeren redegøre for,
om følgende kommuner også er dækket af
betegnelsen »provinsbyer«: Hvidovre, Rødovre,
Brøndby, Vallensbæk, Albertslund, Glostrup, Ballerup,
Herlev, Gladsaxe og Gentofte?
Svar:
Jeg skal henvise til mit svar på
spørgsmål nr. 1 og 2 (L 154), hvoraf det bl.a.
fremgår, at ved en »provinsby« i
byfornyelseslovens forstand forstås en større by, som
ligger uden for hovedstaden.
Baggrunden for, at lovforslaget lægger
op til en særlig indsats over for »provinsbyer under
pres« er navnlig, at bymidterne og hovedgaderne er under
omdannelse på grund af den generelle centraliseringstendens
og strukturændringen i detailhandlen. Det giver i nogle byer
afsmitning på det fysiske miljø, der kommer til at
fremstå med nedslidte facader, tomme butikslokaler og
små utidssvarende boliger.
Med lovforslaget gives kommunerne redskaber
til at få vendt denne udvikling i de berørte
større provinsbyer uden for vækstcentrene.
Lovforslaget er således et bidrag til et sikre Danmark i
balance.
At afgrænsningen af begrebet
»provinsbyer« i byfornyelsesloven er ganske bred, har
imidlertid ikke særskilt betydning ved siden af de
øvrige støttekriterier.
I forhold til de nævnte kommuner -
Hvidovre, Rødovre, Brøndby, Vallensbæk,
Albertslund, Glostrup, Ballerup, Herlev, Gladsaxe og Gentofte - kan
byer i disse kommuner kategoriseres som »provinsbyer« i
lovens forstand. For at komme i betragtning til støtte efter
reglerne om områdefornyelse er det herudover en betingelse,
at provinsbyen har over 10.000 indbyggere og er under pres.