L 152 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland. (Konsekvensændringer som følge af overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring).

Af: Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen
Udvalg: Grønlandsudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 30-03-2016

Fremsættelse: 30-03-2016

Skriftlig fremsættelse (30. marts 2016)

20151_l152_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (30. marts 2016)

Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland (Konsekvensændringer som følge af overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende instituti-on Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring)

(Lovforslag nr. L 152)

Regeringen ønsker med planen "Bedre balance - Statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder" at overflytte konkrete sagsbehandlingsopgaver vedrørende personskader til ATP.

ATP har mange års erfaring med administration i stor skala. De har vist, at de formår at håndtere sagsbehandling sikkert og effektivt. Den erfaring mener regeringen, at sag?erne på arbejdsskadeområdet kan drage stor nytte af.

Lovforslaget er en del af udmøntningen af overflytningen af opgaver fra Arbejdsskadestyrelsen til ATP.

Formålet med lovforslaget er at overdrage Arbejdsskadestyrelsens nuværende opgaver vedrørende sagsbehandling af personskader i henhold til lov om arbejdsskadesikring i Grønland til den nyoprettede institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Endvidere overføres Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver vedrørende finansiering og udbetaling af erstatning m.v. på erhvervssygdomsområdet efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

I relation til administrationen af arbejdsskadesikringsloven i Grønland forudsættes det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opretholder Center for Arbejdsskader i Nuuk med løsningen af de nuværende opgaver i relation til lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

Lovforslaget indebærer ikke ændringer af tilskadekomnes eller forsikringsselskabernes rettigheder og pligter efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

Lovforslaget er en del af en samlet lovpakke, der tilsammen opretter den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og overflytter opgaver fra Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring dertil. Lovpakken består af yderligere to lovforslag, der er under behandling i Folketinget. Der henvises til lovforslag nr. L 140 og nr. L 141.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2016.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.