L 152 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland. (Konsekvensændringer som følge af overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring).

Af: Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen
Udvalg: Grønlandsudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 31-05-2016

Optrykt: 31-05-2016

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 31. maj 2016

20151_l152_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 31. maj 2016

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland

(Konsekvensændringer som følge af overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring)

§ 1

I lov nr. 1528 af 21. december 2010 om arbejdsskadesikring i Grønland, som ændret ved lov nr. 1568 af 15. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, og to steder i § 47, stk. 2, udgår », Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring«.

2. I § 3, stk. 1, nr. 1, udgår »og«.

3. I § 3, stk. 1, nr. 2, ændres »praktikforløb m.v.« til: »praktikforløb m.v., og«.

4. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 3:

»3) personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet i arbejdsgiverens tjeneste.«

5. § 3, stk. 2, ophæves.

6. I § 7, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter efter forhandling med« til: »Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra«.

7. I § 7, stk. 3, 2. pkt., § 15, stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 2, § 21, stk. 3, § 30, stk. 2 og 3, § 35, stk. 4, 1. pkt., § 37, stk. 1, § 38, § 41, stk. 1, stk. 2, 1. og 3. pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 43, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 3, og to steder i stk. 4, 1. pkt., og § 44, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 45, stk. 1 og 2, § 46, stk. 2, to steder i § 47, stk. 2, og § 49, stk. 5, stk. 6, 1. og 2. pkt., og stk. 7, § 51, § 52, stk. 6, 2. pkt., § 53, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 1. pkt., § 55, 2. pkt. og 3. pkt. første gang, § 56, stk. 1, to steder i stk. 2, 1. pkt., og i 2. pkt. og stk. 3 og 4, to steder i § 59, stk. 1, 1. pkt., og i 2. pkt. og stk. 2, § 62, stk. 2 og 3, § 65, 1. pkt., og § 67, stk. 1, og to steder i § 74, stk. 1, ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

8. I § 14, stk. 6 og 7, § 28, stk. 2, 2. pkt., og stk. 7, § 31, stk. 4, 3. pkt., § 39, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. og 2. pkt., § 43, stk. 5, § 49, stk. 8, og § 69 ændres »Arbejdsskadestyrelsens direktør« til: »Beskæftigelsesministeren«.

9. I § 14, stk. 7, udgår »og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring«.

10. I § 29, stk. 4, 1. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsens direktør bekendtgør« til: »Beskæftigelsesministeren bekendtgør efter indstilling fra bestyrelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

11. I § 30, stk. 2, ændres »eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »eller af bidrag, jf. § 55 i lov om arbejdsskadesikring«.

12. I § 30, stk. 3, ændres »eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »eller af bidrag, jf. § 55 i lov om arbejdsskadesikring«.

13. I § 32, stk. 3, 2. pkt., og § 33, stk. 2, 2. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55 i lov arbejdsskadesikring,«.

14. I § 33, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 43, stk. 2, 5. pkt., og § 52, stk. 6, 4. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55 i lov arbejdsskadesikring«.

15. I § 39, stk. 2, udgår », Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings«.

16. I § 39, stk. 4, § 43, stk. 4, 1. og 2. pkt., § 53, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, to steder i stk. 2 og 3, og i stk. 4, § 61, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3-5, § 62, stk. 2, 4 og 5, og § 75, stk. 1 og 2, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

17. I § 41, stk. 2, 1. pkt., og § 43, stk. 1, 3. pkt., ændres »styrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

18. I § 43, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 46, stk. 1 og 2, § 47, stk. 1, § 49, stk. 1 og 4, og § 53, stk. 4, ændres »Arbejdsskadestyrelsens« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssik­rings«.

19. I § 49, stk. 1, nr. 3, og stk. 4, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension«.

20. I § 49, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension har ret til aktindsigt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens sag efter forvaltningslovens kapitel 4.«

21. I § 50 ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik­rings« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser efter §§ 60-65«.

22. I § 52, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,«.

23. I § 52, stk. 6, 3. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i samarbejde med Finanstilsynet«.

24. § 52, stk. 6, 5. og 6. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Arbejdsmarkedets Erhvervssikring henfører udgifterne til en branche under hensyn til arten af påvirkningerne og intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf.«

25. § 53, stk. 1, 4. og 5. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Arbejdsmarkedets Erhvervssikring henfører udgifterne til en branche under hensyn til arten af påvirkningerne og intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf.«

26. I § 53, stk. 5, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings«.

27. § 53, stk. 8, 2. pkt., affattes således:

»Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler ydelser efter loven for sådanne skader ved erhvervssygdomme af bidrag, jf. § 55 i lov om arbejdsskadesikring.«

28. Overskriften før § 54 affattes således:

»Arbejdsulykker«.

29. I § 55, 3. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet« til: »beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i samarbejde med Finanstilsynet«.

30. Overskriften før § 60 affattes således:

»Erhvervssygdomme«.

31. I § 61, stk. 1, 1. pkt., ændres »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter« til: »Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

32. I § 62, stk. 1, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55 i lov om arbejdsskadesikring,«.

33. I § 62, stk. 4, ændres »4.-6. pkt.« til: »4. og 5. pkt.«

34. Overskriften før § 63 ophæves.

35. I § 63 ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,«.

36. § 64 affattes således:

Ȥ 64. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af de forhold, der er omfattet af loven, finansieres af

1) forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring, for så vidt angår sager om arbejdsulykker, der ved­rører de pågældende,

2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en del af bidraget til finansiering af udgifter ved erhvervssygdomme, jf. § 55 i lov om arbejdsskadesikring, for så vidt angår sager om anmeldte erhvervssygdomme, og

3) staten, Grønlands Selvstyre og kommunerne, i det omfang de har benyttet adgangen til selvforsikring, jf. § 52, stk. 5.

Stk. 2. Betalingen for administrationen beregnes på grundlag af en takst pr. anmeldt sag. Der betales for behandlingen af såvel førstegangsanmeldelser som genoptagelser og for de af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte revisioner af allerede afgjorte sager.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan pålægge de forsikringsselskaber, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, at tilvejebringe statistiske oplysninger og lign.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for betalingen, taksternes størrelse og opkrævningen heraf, herunder efter forhandling med social- og indenrigsministeren, for så vidt angår reglerne for Ankestyrelsen. Beskæftigelsesministeren bekendtgør efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring taksternes størrelse en gang årligt, herunder efter forhandling med social- og indenrigsministeren, for så vidt angår Ankestyrelsens takster.«

37. I § 65, 1. pkt., ændres »§ 30, stk. 2, § 52, stk. 6, og § 56, stk. 1 og 5, eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 62« til: »§ 30, stk. 2, § 52, stk. 6, § 56, stk. 1 og 5, og § 62«.

38. I § 65, 2. pkt., og § 68, stk. 4, ændres »Arbejdsskadestyrelsens direktør« til: »beskæftigelsesministeren«.

39. Overskriften før § 66 ophæves.

40. § 66 affattes således:

»§ 66. Reglerne i kapitel 11 i lov om arbejdsskadesikring om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finder tilsvarende anvendelse.«

41. I § 68, stk. 1, ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

42. I § 71, 1. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 55 i lov om arbejdsskadesikring«.

43. § 73 affattes således:

»§ 73. Ansatte, herunder lægekonsulenter, i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er beskæftiget med bistand til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og ansatte, der varetager opgaver med hensyn til klagesagsbehandling, jf. § 49, stk. 1, nr. 3, må ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab.«

44. Efter § 73 indsættes:

»§ 73 a. Tjenestemænd og medarbejdere, som er ansat i henhold til kollektiv overenskomst eller efter bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af en offentlig myndighed, eller individuel aftale, som er ansat eller har tjenestested i Center for Arbejdsskader i Grønland, og som udelukkende eller hovedsagelig er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, som overdrages til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bevarer fra tidspunktet for overdragelsen af opgaverne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring deres ansættelse i staten på vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår, og er forpligtet til at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension dækker fra tidspunktet for overdragelsen af opgaverne alle Beskæftigelsesministeriets udgifter til varetagelsen af opgaven som ansættelsesmyndighed for medarbejdere omfattet af stk. 1.«

45. I § 74, stk. 2, ændres »Arbejdsskadestyrelsens direktør« til: »beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring færdigbehandler sager på sagsområder, der efter § 2 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overføres til behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og som ikke inden lovens ikrafttræden er afsluttet af Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring genvurderer i forbindelse med klage afgørelser, der er truffet, men ikke genvurderet af Arbejdsskadestyrelsen inden lovens ikrafttræden, jf. § 49, stk. 6 og 7, i lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

Stk. 4. Behandlingen af verserende sager og af sager, der genoptages, fortsætter i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring uden fornyet samtykke.

Stk. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder som sagsøgt eller sagsøger i retssager, der er anlagt mod eller af Arbejdsskadestyrelsen inden lovens ikrafttræden.

Stk. 6. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver og forpligtelser i sager om erhvervssygdomme m.v. overføres den 1. juli 2016 til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Stk. 7. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder ved lovens ikrafttræden i Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings krav vedrørende konkrete sager. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder tilsvarende ved lovens ikrafttræden i krav mod Arbejdsskade­styrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vedrørende konkrete sager.

§ 3

Stk. 1. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om arbejdsskadesikring i Grønland, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres.

Stk. 2. For administrationen af sager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen i 2016 gælder de takster, der er fastsat af direktøren for Arbejdsskadestyrelsen efter de hidtil gældende regler.