Skriftlig fremsættelse (3. marts
2016)
Miljø- og
fødevareministeren (Esben Lunde Larsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om miljøvurdering
af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
(Lovforslag nr. L 147)
Med dette lovforslag foreslås en ny
samlet lov om miljøvurdering af både planer og
programmer og konkrete projekter, som giver en samlet og forenklet
fremstilling af de regler, der gælder for
miljøvurderinger på forskellige stadier. Lovforslaget
indebærer, at de to centrale EU-proceduredirektiver inden for
den miljøretlige regulering -
miljøvurderingsdirektivet og VVM-direktivet - implementeres
samlet.
De to processer for miljøvurdering
af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) har en
række lighedspunkter, og i mange tilfælde vil der
skulle gennemføres miljøvurderinger på begge
stadier frem mod realiseringen af et konkret projekt. Derfor vil en
sammenskrivning give et bedre overblik over det samlede sæt
af procedureregler, der gælder for miljøvurderinger,
herunder miljøvurderingernes indhold og om offentlighedens
inddragelse, til gavn for bygherrer og offentligheden.
Lovforslaget vil derudover sikre, at der
sker en fuld central implementering af direktiverne med en ensartet
anvendelse på henholdsvis land og på havet med de
undtagelser, der følger af lovforslaget og undtaget de
få projekttyper, som i henhold til anden sektorlovgivning
undtages fra lovens regler om miljøvurdering af konkrete
projekter - projekter om husdyrbrug og visse projekter på
Transport - og Bygningsministerens område.
Anledningen til, at lovforslaget
fremsættes, er en række ændringer i 2014 af
VVM-direktivet, som skal være gennemført i dansk ret
senest den 16. maj 2017.
Udgangspunktet for lovforslaget er i
øvrigt at videreføre implementeringen af
miljøvurderingsdirektivet og VVM-direktivet med de
tilpasninger, der følger af den nye lovgivningsmæssige
ramme.
I forhold til den gældende
implementering indeholder lovforslaget bl.a. følgende
ændringer:
Der fastsættes en frist (hurtigst
muligt og højst 90 dage) for myndighedernes konkrete
vurdering af, om et projekt skal gennemgå en fuld
miljøvurdering (den såkaldte screening). Der
indføres krav om en såkaldt "one stop shop", som
indebærer, at en bygherre kun skal henvende sig til én
myndighed, når et konkret projekt både kræver en
VVM-vurdering og en vurdering i henhold til andre EU-direktiver som
f.eks. EU-habitatdirektivet. Det tydeliggøres, at det er
bygherren, der har ansvaret for at udarbejde en
miljøkonsekvensrapport (tidligere VVM-redegørelse),
som bygherren skal lade udarbejde af kompetente eksperter. Samtidig
skal VVM-myndigheden sikre, at den har eller kan rekvirere den
fornødne ekspertise til at vurdere
miljøkonsekvensrapporten. Hvis et projekt antages at have
væsentlige skadelige virkninger på miljøet, kan
VVM-tilladelsen til projektet som noget nyt indeholde vilkår
om overvågning.
Det generelle udgangspunkt for lovforslaget
er, at EU-reglerne i de to direktiver implementeres så
direktivnært som muligt for at sikre, at der ikke bliver tale
om overimplementering, bortset fra nogle ganske få elementer,
hvor det vurderes at være mest hensigtsmæssigt at
gå lidt videre end direktiverne kræver.
Dette gælder også
gennemførelsen af direktivets bilag I og II, som angiver,
hvilke projekttyper der altid skal underkastes en
miljøvurdering (VVM), og hvilke projekttyper der skal
screenes med henblik på afgørelse om, hvorvidt
projektet skal miljøvurderes. Projekttyperne på
lovforslagets bilag 1 og bilag 2 svarer således med ganske
få undtagelser til direktivets kategorisering. Dette
indebærer at en række projekttyper ikke længere
vil være obligatorisk VVM-pligtige, og at visse andre
projekttyper helt udgår af bilagene. Samtidig foreslås,
at der skal være mulighed for, at bygherren kan bede om fra
starten at få behandlet et bilag 2-projekt som om, det var
VVM-pligtigt på bilag 1.
Visse typer af konkrete projekter
ønsker regeringen sikkerhed for altid undergives en fuld
miljøvurdering (VVM) under hensyn til projekternes
særlige karakter og potentielle store indvirkninger på
miljøet, selvom det ikke er et krav efter direktivet. Det
foreslås derfor, at disse projekttyper skal være
obligatorisk VVM-pligtige. Det gælder anlæg med direkte
henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning
eller udvinding af skifergas og visse
råstofindvindingsprojekter.
Lovforslagets bilag 2, viderefører
også enkelte udvidelser i forhold til direktivet. Der vil
således fortsat være krav om screening og evt.
miljøvurdering af projekttyper, som f.eks. visse
enkeltstående vindmøller, jordkabler og
transformatorstationer.
På baggrund af de hidtidige gode
erfaringer foreslås endvidere at videreføre
obligatorisk scoping (afgrænsning af
miljøkonsekvensrapportens indhold) i forhold til konkrete
projekter på land og at inddrage offentligheden allerede i
denne tidlige fase, selvom det ikke er et krav i direktivet.
Forslaget vurderes at indebære fordele for bygherre, som
på et tidligt tidspunkt i processen får kendskab til
offentlighedens ideer og synspunkter og myndighedernes mere
præcise krav til miljøkonsekvensrapportens
indhold.
Endelig foreslås det, at fristen for
offentlighedens afgivelse af bemærkninger til
miljøkonsekvensrapporten for VVM-pligtige projekter skal
fastsættes til mindst 8 uger.
Det foreslås, at lovforslaget
træder i kraft den 16. maj 2017.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.