Skriftlig fremsættelse (3. marts 2016)

Miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

(Lovforslag nr. L 147)

Med dette lovforslag foreslås en ny samlet lov om miljøvurdering af både planer og programmer og konkrete projekter, som giver en samlet og forenklet fremstilling af de regler, der gælder for miljøvurderinger på forskellige stadier. Lovforslaget indebærer, at de to centrale EU-proceduredirektiver inden for den miljøretlige regulering - miljøvurderingsdirektivet og VVM-direktivet - implementeres samlet.

De to processer for miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) har en række lighedspunkter, og i mange tilfælde vil der skulle gennemføres miljøvurderinger på begge stadier frem mod realiseringen af et konkret projekt. Derfor vil en sammenskrivning give et bedre overblik over det samlede sæt af procedureregler, der gælder for miljøvurderinger, herunder miljøvurderingernes indhold og om offentlighedens inddragelse, til gavn for bygherrer og offentligheden.

Lovforslaget vil derudover sikre, at der sker en fuld central implementering af direktiverne med en ensartet anvendelse på henholdsvis land og på havet med de undtagelser, der følger af lovforslaget og undtaget de få projekttyper, som i henhold til anden sektorlovgivning undtages fra lovens regler om miljøvurdering af konkrete projekter - projekter om husdyrbrug og visse projekter på Transport - og Bygningsministerens område.

Anledningen til, at lovforslaget fremsættes, er en række ændringer i 2014 af VVM-direktivet, som skal være gennemført i dansk ret senest den 16. maj 2017.

Udgangspunktet for lovforslaget er i øvrigt at videreføre implementeringen af miljøvurderingsdirektivet og VVM-direktivet med de tilpasninger, der følger af den nye lovgivningsmæssige ramme.

I forhold til den gældende implementering indeholder lovforslaget bl.a. følgende ændringer:

Der fastsættes en frist (hurtigst muligt og højst 90 dage) for myndighedernes konkrete vurdering af, om et projekt skal gennemgå en fuld miljøvurdering (den såkaldte screening). Der indføres krav om en såkaldt "one stop shop", som indebærer, at en bygherre kun skal henvende sig til én myndighed, når et konkret projekt både kræver en VVM-vurdering og en vurdering i henhold til andre EU-direktiver som f.eks. EU-habitatdirektivet. Det tydeliggøres, at det er bygherren, der har ansvaret for at udarbejde en miljøkonsekvensrapport (tidligere VVM-redegørelse), som bygherren skal lade udarbejde af kompetente eksperter. Samtidig skal VVM-myndigheden sikre, at den har eller kan rekvirere den fornødne ekspertise til at vurdere miljøkonsekvensrapporten. Hvis et projekt antages at have væsentlige skadelige virkninger på miljøet, kan VVM-tilladelsen til projektet som noget nyt indeholde vilkår om overvågning.

Det generelle udgangspunkt for lovforslaget er, at EU-reglerne i de to direktiver implementeres så direktivnært som muligt for at sikre, at der ikke bliver tale om overimplementering, bortset fra nogle ganske få elementer, hvor det vurderes at være mest hensigtsmæssigt at gå lidt videre end direktiverne kræver.

Dette gælder også gennemførelsen af direktivets bilag I og II, som angiver, hvilke projekttyper der altid skal underkastes en miljøvurdering (VVM), og hvilke projekttyper der skal screenes med henblik på afgørelse om, hvorvidt projektet skal miljøvurderes. Projekttyperne på lovforslagets bilag 1 og bilag 2 svarer således med ganske få undtagelser til direktivets kategorisering. Dette indebærer at en række projekttyper ikke længere vil være obligatorisk VVM-pligtige, og at visse andre projekttyper helt udgår af bilagene. Samtidig foreslås, at der skal være mulighed for, at bygherren kan bede om fra starten at få behandlet et bilag 2-projekt som om, det var VVM-pligtigt på bilag 1.

Visse typer af konkrete projekter ønsker regeringen sikkerhed for altid undergives en fuld miljøvurdering (VVM) under hensyn til projekternes særlige karakter og potentielle store indvirkninger på miljøet, selvom det ikke er et krav efter direktivet. Det foreslås derfor, at disse projekttyper skal være obligatorisk VVM-pligtige. Det gælder anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning eller udvinding af skifergas og visse råstofindvindingsprojekter.

Lovforslagets bilag 2, viderefører også enkelte udvidelser i forhold til direktivet. Der vil således fortsat være krav om screening og evt. miljøvurdering af projekttyper, som f.eks. visse enkeltstående vindmøller, jordkabler og transformatorstationer.

På baggrund af de hidtidige gode erfaringer foreslås endvidere at videreføre obligatorisk scoping (afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold) i forhold til konkrete projekter på land og at inddrage offentligheden allerede i denne tidlige fase, selvom det ikke er et krav i direktivet. Forslaget vurderes at indebære fordele for bygherre, som på et tidligt tidspunkt i processen får kendskab til offentlighedens ideer og synspunkter og myndighedernes mere præcise krav til miljøkonsekvensrapportens indhold.

Endelig foreslås det, at fristen for offentlighedens afgivelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten for VVM-pligtige projekter skal fastsættes til mindst 8 uger.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 16. maj 2017.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.