Skriftlig fremsættelse (24. februar 2016)

Justitsministeren (Søren Pind):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om fremtidsfuldmagter

(Lovforslag nr. L 135)

Lovforslaget er med visse tilpasninger en genfremsættelse af lovforslag nr. L 93 (2014-15 (1. samling)).

Med lovforslaget foreslås det at indføre en fremtidsfuldmagtsordning, som giver borgerne mulighed for selv at udpege en eller flere fremtidige repræsentanter (fremtidsfuldmægtige) til at varetage økonomiske og personlige forhold, hvis borgeren på et tidspunkt ikke længere selv har evne hertil som følge af sygdom, svækket mental funktion eller lignende. En fremtidsfuldmagt vil være et privatretligt alternativ til værgemål.

Fremtidsfuldmagtsordningen styrker således retten til selv at bestemme over eget liv og bevare indflydelse herpå - uanset sygdom eller andet tab af mental kapacitet. Ordningen vil derved tilgodese behovet hos personer, der f.eks. får en diagnose, som indebærer, at de kan forudse, at de på et tidspunkt ikke længere vil have evne til selv at varetage deres forhold.

Den foreslåede fremtidsfuldmagtsordning bygger bl.a. på en anbefaling fra Europarådet om indførelse af fremtidsfuldmagter.

Efter lovforslaget skal en fremtidsfuldmagt oprettes digitalt i Fremtidsfuldmagtsregistret som hovedregel ved brug af en digital selvbetjeningsløsning. På denne måde opnås bevismæssig sikkerhed for fuldmagtens indhold og fuldmagtsgiverens identitet. For at sikre at fuldmagtsgiveren fornuftsmæssigt er i stand til at oprette fuldmagt, og at vedkommende ikke er undergivet et direkte pres eller tvang til at meddele fuldmagt, vil fremtidsfuldmagten endvidere skulle vedkendes for en notar. Notaren vil på samme måde som ved testamentsoprettelse påse fuldmagtsgiverens evne til at handle fornuftsmæssigt, og at fremtidsfuldmagten er udtryk for fuldmagtsgiverens eget ønske.

Af hensyn til fuldmagtsgiverens retssikkerhed og tredjeparters tillid til fuldmagtsforholdet, vil en fremtidsfuldmagt efter lovforslaget blive sat i kraft af Statsforvaltningen efter anmodning fra fremtidsfuldmægtigen eller fuldmagtsgiveren. Afgørelser om ikraftsættelse tinglyses herefter i Personbogen, således at fremtidsfuldmægtigen over for tredjemand bliver klart legitimeret til at handle på fuldmagtsgiverens vegne.

Lovforslaget indebærer endvidere, at Statsforvaltningen - efter ikraftsættelsen - skal føre et "hvilende" tilsyn med fremtidsfuldmægtigen og således kan gribe ind, hvis Statsforvaltningen f.eks. gennem henvendelse bliver opmærksom på forhold, som må antages at stride mod fuldmagtsgiverens interesser. Fuldmagtsgiveren kan selv beslutte et mere "aktivt" tilsyn og indsætte en tredjepart, f.eks. en advokat eller en revisor, til at føre tilsyn med fremtidsfuldmægtigen ("privat tilsyn").

Herudover indeholder lovforslaget bl.a. regler om fremtidsfuldmagtens retsvirkninger, fremtidsfuldmægtigens pligter og om tilbagekaldelse, ændring og ophør af fremtidsfuldmagter.

Lovforslaget indeholder endelig de ændringer af sundhedsloven, som Folketinget vedtog som et ændringsforslag til L 93 ved 2. behandlingen af L 93. Herefter sidestilles fremtidsfuldmægtige med værger i forhold til at give stedfortrædende samtykke til behandling af en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke hertil.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.