Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 24. maj 2016
Forslag
til
Lov om ændring af lov om offentlige veje
m.v., jernbaneloven og forskellige andre love1)
(Implementering af VVM-direktivet for
statslige vej- og jernbaneprojekter samt havneprojekter)
§ 1
I lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige
veje m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 1895 af 29.
december 2015, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj
2014 om foranstaltninger for at reducere omkostninger ved
etablering af højhastighedsnet til elektronisk
kommunikation, EU-Tidende 2014, nr. L 155, side 1, og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.
december 2011 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012,
nr. L 26, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring
af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på
miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1.«
2. I
§ 1, nr. 4, ændres
»vejanlæg, og« til:
»vejanlæg,«.
3. I
§ 1, nr. 5, ændres
»vejnettet.« til: »vejnettet, og«.
4. I
§ 1 indsættes som nr. 6:
»6) at
sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til
integrationen af miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse
med planlægningen og udførelsen af statslige
vejprojekter, og at der under inddragelse af offentligheden tages
hensyn til projekters sandsynlige væsentlige indvirkning
på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed,
befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund,
jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder,
landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser og
arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og
naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet og
det indbyrdes forhold mellem disse faktorer, jf. kapitel 2
a.«
5. I
§ 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I
kapitel 2 a forstås ved:
1)
Offentligheden:
a) En eller
flere fysiske personer eller juridiske personer (selskaber m.v.),
som direkte eller indirekte berøres eller forventes
berørt af et projekt.
b) En eller
flere foreninger eller organisationer, der har beskyttelsen af
landskab, kulturarv, natur eller miljøinteresser som
formål, hvis foreningen eller organisationen har
vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og
foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100
medlemmer.
2) Projekt:
a) Etablering,
udvidelse eller ændring, herunder nedrivning, af statslige
vejanlæg og dertil knyttede projekter.
b) Andre indgreb
i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder
sådanne, der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i
undergrunden i forbindelse med etablering, udvidelse eller
ændring, herunder nedrivning, af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter.
3) Berørt
myndighed: En myndighed, som på grund af dens specifikke
miljøansvar eller lokale og regionale kompetence kan
forventes at blive berørt af et statsligt vejanlægs
indvirkning på miljøet.
4) Administrativ
tilladelse: Trafik- og Byggestyrelsens afgørelse efter
§ 17 j, der giver Vejdirektoratet ret til at gennemføre
et projekt, der er omfattet af § 17 a, stk. 1 eller 2.
5) Tilladelse
ved anlægslov: Folketingets vedtagelse af en anlægslov,
der giver Vejdirektoratet ret til at gennemføre et projekt,
der er omfattet af § 17 a, stk. 3.«
6.
Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Miljøkonsekvensvurdering af
statslige vejanlæg
Krav
om tilladelse
§ 17 a. Ved Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige
vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af
bilag 1, kræves en vurdering af projektets indvirkning
på miljøet samt administrativ tilladelse.
Stk. 2. Ved
Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af
statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er
omfattet af bilag 2, kræves administrativ tilladelse, hvis
Trafik- og Byggestyrelsen efter § 17 d har truffet
screeningsafgørelse om, at der skal gennemføres
en vurdering af projektets indvirkning på miljøet.
Stk. 3. Ved
Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af
statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er
omfattet af bilag 1 eller 2, kræves ikke administrativ
tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved
anlægslov. Dette kapitels bestemmelser om offentlig
høring, jf. § 17 h, stk. 2, finder ikke anvendelse
på projekter, der opnår tilladelse ved
anlægslov.
Ansøgning
§ 17 b. Ansøgning efter
§ 17 a, stk. 1, indgives skriftligt til Trafik- og
Byggestyrelsen.
Stk. 2.
Vejdirektoratet skal før etablering, udvidelse eller
ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede
projekter indgive skriftlig ansøgning om en
screeningsafgørelse til Trafik- og Byggestyrelsen,
såfremt projektet er opført på bilag 2.
Screening
§ 17 c. Vejdirektoratets
ansøgning efter § 17 b for et projekt, der er
opført på bilag 2, skal indeholde oplysninger om
projektets potentielle indvirkning på miljøet, jf.
bilag 2 a, og tilgængelige resultater af andre relevante
vurderinger af indvirkninger på miljøet, der er
foretaget i medfør af EU-lovgivning, der er relevant for det
konkrete projekt.
Stk. 2. Ved
ansøgning efter stk. 1 kan Vejdirektoratet fremlægge
en beskrivelse af særkender ved projektet eller af de
foranstaltninger, der påtænkes truffet for at
undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have været
væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet.
§ 17 d. Trafik- og
Byggestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt et
projekt, der er opført på bilag 2, er omfattet af krav
om tilladelse efter § 17 a, stk. 2 eller 3. Ved vurderingen
skal Trafik- og Byggestyrelsen tage hensyn til kriterierne i bilag
3.
Stk. 2. Trafik-
og Byggestyrelsen skal i afgørelsen tage hensyn til
resultaterne af foreløbig kontrol eller vurderinger af
indvirkningen på miljøet, der er foretaget i
medfør af EU-lovgivning.
Stk. 3. Trafik-
og Byggestyrelsen skal foretage høring af berørte
myndigheder, inden der træffes afgørelse efter stk. 1.
Trafik- og Byggestyrelsen fastsætter en passende frist for
høringen, som giver myndigheden mulighed for at forberede
sig og opnå en reel deltagelse i processen.
Stk. 4.
Transport- og bygningsministeren udpeger de berørte
myndigheder, der skal ske høring af, jf. stk. 3, for det
enkelte projekt.
Stk. 5. Trafik-
og Byggestyrelsen skal med henvisning til de kriterier, der
fremgår af bilag 3, angive hovedårsagerne til
afgørelsen. I de tilfælde, hvor Vejdirektoratet har
fremlagt en beskrivelse efter § 17 c, stk. 2, skal Trafik- og
Byggestyrelsen i en afgørelse om, at et projekt ikke er
omfattet af krav om tilladelse efter § 17 a, stk. 2 eller 3,
endvidere anføre særkender ved projektet eller
anføre, hvilke foranstaltninger der påtænkes
truffet for at undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne
have været væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet.
Stk. 6. Trafik-
og Byggestyrelsen skal offentliggøre sin afgørelse
efter stk. 1.
Stk. 7.
Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om
tærskelværdier eller kriterier til brug for Trafik- og
Byggestyrelsens afgørelse efter stk. 1.
§ 17 e. Trafik- og
Byggestyrelsen skal træffe screeningsafgørelse
efter § 17 d, stk. 1, hurtigst muligt og senest 90 dage fra
den dag, hvor Vejdirektoratet har fremlagt alle de oplysninger, der
kræves efter § 17 c, stk. 1, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. I
særlige tilfælde, herunder på grund af
særlige forhold ved projektets art, kompleksitet, placering
eller dimensioner, kan Trafik- og Byggestyrelsen forlænge
fristen til at træffe afgørelse. Trafik- og
Byggestyrelsen underretter skriftligt Vejdirektoratet om
årsagerne til forlængelsen og om, hvornår der
forventes en afgørelse.
Afgrænsning af
miljøkonsekvensrapportens indhold
§ 17 f. Vejdirektoratet kan
forud for udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, jf.
§ 17 g, anmode Trafik- og Byggestyrelsen om at afgive en
udtalelse om, hvor omfattende og detaljerede de oplysninger, som
skal fremlægges i miljøkonsekvensrapporten, skal
være. Udtalelsen skal navnlig tage hensyn til
Vejdirektoratets oplysninger om projektets særlige
karakteristika, herunder dets placering og tekniske kapacitet, og
dets forventede indvirkning på miljøet. Udtalelsen
skal endvidere tage behørigt hensyn til resultaterne af de
høringer, der er foretaget efter stk. 2.
Stk. 2. Trafik-
og Byggestyrelsen skal høre berørte myndigheder,
inden styrelsen afgiver udtalelse efter stk. 1. Trafik- og
Byggestyrelsen fastsætter en frist på 14 dage. Trafik-
og Byggestyrelsen kan fravige denne frist, såfremt der
foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 3.
Transport- og bygningsministeren udpeger de berørte
myndigheder, der skal ske høring af, jf. stk. 2, for det
enkelte projekt.
Miljøkonsekvensrapport
§ 17 g. Vejdirektoratet
udfærdiger en miljøkonsekvensrapport for et projekt,
der er omfattet af § 17 a. Miljøkonsekvensrapporten
skal være fuldstændig og af tilstrækkelig
høj kvalitet.
Stk. 2.
Miljøkonsekvensrapporten skal mindst omfatte
1) en
beskrivelse af projektet med oplysninger om projektets placering,
udformning, dimensioner og andre relevante særkender,
2) en
beskrivelse af projektets forventede væsentlige indvirkninger
på miljøet,
3) en
beskrivelse af projektets særkender eller de
foranstaltninger, der påtænkes truffet for at
undgå, forebygge, begrænse eller om muligt neutralisere
forventede væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet,
4) en
beskrivelse af de rimelige alternativer, som Vejdirektoratet har
undersøgt, og som er relevante for projektet og dets
særlige karakteristika, og en angivelse af
hovedårsagerne til den valgte løsning under
hensyntagen til projektets indvirkninger på
miljøet,
5) et
ikketeknisk resumé af oplysningerne i nr. 1-4 og
6) alle
yderligere oplysninger, som er beskrevet i bilag 4, og som er
relevante for de særlige karakteristika, der gør sig
gældende for et bestemt projekt eller en bestemt projekttype
og for det miljø, der kan forventes at blive
berørt.
Stk. 3.
Miljøkonsekvensrapporten skal i de tilfælde, hvor
Trafik- og Byggestyrelsen har afgivet en udtalelse efter § 17
f, stk. 1, være udarbejdet på grundlag af
udtalelsen.
Stk. 4. Ved
udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten skal der tages
hensyn til tilgængelige resultater af andre relevante
vurderinger foretaget i henhold til EU-lovgivning eller dansk
lovgivning.
Stk. 5. De
oplysninger, som miljøkonsekvensrapporten skal omfatte, jf.
stk. 2 og bilag 4, skal på en passende måde
påvise og beskrive og indeholde en vurdering af projektets
væsentlige direkte og indirekte virkninger på
1) befolkningen
og menneskers sundhed,
2) den
biologiske mangfoldighed med særlig vægt på arter
og naturtyper, der er beskyttet i henhold til Rådets direktiv
92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF
om beskyttelse af vilde fugle,
3) jordarealer,
jordbund, vand, luft og klima,
4) materielle
goder, kulturarv og landskabet og
5) samspillet
mellem faktorerne i nr. 1-4.
Stk. 6.
Virkningerne, der er nævnt i stk. 5, skal omfatte de
forventede virkninger af projektets sårbarhed over for risici
for større ulykker eller katastrofer, der er relevante for
det pågældende projekt.
Stk. 7.
Vejdirektoratet skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten er
udarbejdet af kvalificerede og kompetente eksperter.
Stk. 8.
Myndigheder skal stille relevante oplysninger til brug for
udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten til rådighed
for Vejdirektoratet efter anmodning fra Vejdirektoratet. .
§ 17 h. Trafik- og
Byggestyrelsen skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten for
de projekter, der er omfattet af § 17 a, stk. 1 og 2, opfylder
kravene i § 17 g. Trafik- og Byggestyrelsen kan om
nødvendigt indhente yderligere oplysninger fra
Vejdirektoratet til opfyldelse af de krav, der følger af
§ 17 g, stk. 2, og bilag 4. Trafik- og Byggestyrelsen skal
sikre, at styrelsen har eller efter behov kan få adgang til
tilstrækkelig ekspertise til at undersøge
miljøkonsekvensrapporten.
Stk. 2. Trafik-
og Byggestyrelsen skal efter gennemgang af
miljøkonsekvensrapporten sende denne, ansøgningen og
eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik
på at give berørte myndigheder og offentligheden
mulighed for at fremsætte bemærkninger, før der
træffes afgørelse om administrativ tilladelse. Trafik-
og Byggestyrelsen fastsætter en frist for fremsættelse
af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten på
mindst 8 uger, jf. dog stk. 4. Fristen skal fremgå af
høringen.
Stk. 3. I de
projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, sender
Vejdirektoratet miljøkonsekvensrapporten og eventuelle
supplerende oplysninger i høring med henblik på at
give berørte myndigheder mulighed for at fremsætte
bemærkninger. Vejdirektoratet fastsætter en frist for
fremsættelse af bemærkninger til
miljøkonsekvensrapporten på mindst 8 uger, jf. dog
stk. 4. Fristen skal fremgå af høringen.
Stk. 4. I de
tilfælde, hvor høringer efter stk. 2 og 3 er afsluttet
og der opstår behov for at gennemføre en supplerende
miljøkonsekvensvurdering, kan høringen over en
supplerende miljøkonsekvensrapport ske med en
høringsfrist på mindst 30 dage.
Stk. 5.
Transport- og bygningsministeren udpeger de berørte
myndigheder, der skal ske høring af efter stk. 2 og 3 for
det enkelte projekt.
Stk. 6. Med
henblik på høring efter stk. 2 og 3 stilles
følgende oplysninger til rådighed for offentligheden
og de berørte myndigheder:
1) Angivelse af,
hvortil kommentarer eller spørgsmål kan rettes, og
nærmere oplysninger om fristerne for fremsendelse af
bemærkninger eller spørgsmål.
2) Karakteren af
eventuelle afgørelser eller udkast til afgørelse,
hvis et sådant foreligger, og efter hvilken lov
afgørelsen skal træffes.
3) Hvorvidt de
miljøoplysninger, der er indhentet af Vejdirektoratet eller
Trafik- og Byggestyrelsen til brug for sagens behandling, er til
rådighed for offentligheden.
4) Hvor og
hvordan relevante oplysninger stilles til rådighed.
5) Hvilke
foranstaltninger der er truffet med henblik på
offentlighedens deltagelse i miljøkonsekvensvurderingen.
Internationale
høringer
§ 17 i. Kan et projekt, der er
omfattet af § 17 a, forventes at få væsentlige
indvirkninger på miljøet i en anden stat, skal Trafik-
og Byggestyrelsen snarest muligt underrette miljø- og
fødevareministeren med henblik på gennemførelse
af en international høring, jf. stk. 3. Trafik- og
Byggestyrelsen kan ikke meddele administrativ tilladelse,
før miljø- og fødevareministeren har meddelt
samtykke hertil.
Stk. 2.
Får miljø- og fødevareministeren en henvendelse
fra en anden stat om, at denne finder, at der i Danmark er indledt
et projekt, der er omfattet af § 17 a, og hvis
gennemførelse kan få væsentlige indvirkninger
på miljøet i den pågældende stat,
underretter miljø- og fødevareministeren snarest
muligt Trafik- og Byggestyrelsen herom med henblik på
afklaring af, om der skal gennemføres en international
høring, jf. stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen kan ikke
meddele administrativ tilladelse, før miljø- og
fødevareministeren har meddelt samtykke hertil.
Stk. 3. Med
henblik på gennemførelse af en international
høring, jf. stk. 1 og 2, sender miljø- og
fødevareministeren miljøkonsekvensrapporten til et
ansøgt projekt, de oplysninger, der er nævnt i §
17 h, stk. 2, 3 og 5, oplysninger om projektets mulige
grænseoverskridende virkninger på miljøet,
herunder på menneskers sundhed, og oplysninger om
beslutningsproceduren, herunder angivelse af en frist for afgivelse
af bemærkninger, til den berørte stat.
Administrativ
tilladelse
§ 17 j. Trafik- og
Byggestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt et
ansøgt projekt, der er omfattet af § 17 a, stk. 1 og 2,
kan tillades. Afgørelsen træffes på grundlag af
Vejdirektoratets ansøgning, miljøkonsekvensrapporten,
eventuelle supplerende oplysninger og resultatet af de
høringer, der er foretaget. Trafik- og Byggestyrelsen skal
sikre, at miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende
oplysninger er tidssvarende i forhold til
miljøkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt.
Stk. 2. Trafik-
og Byggestyrelsen skal træffe afgørelse efter stk. 1
inden for en rimelig frist. Såfremt Trafik- og Byggestyrelsen
ikke kan træffe afgørelse inden for en rimelig frist,
meddeles dette Vejdirektoratet samt begrundelsen herfor.
§ 17 k. Træffer Trafik-
og Byggestyrelsen afgørelse om at tillade det ansøgte
projekt, jf. § 17 j, skal afgørelsen indeholde alle de
miljømæssige betingelser, der er knyttet hertil, en
beskrivelse af alle projektets særkender og de
foranstaltninger, der påtænkes truffet for at
undgå, forebygge eller begrænse og om muligt
neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet samt eventuelle
overvågningsforanstaltninger.
Stk. 2. Trafik-
og Byggestyrelsen kan stille vilkår for administrative
tilladelser med henblik på opfyldelse af dette kapitels
formål, jf. § 1, nr. 6. Trafik- og Byggestyrelsen skal,
såfremt projektet har væsentlige skadelige
indvirkninger på miljøet, stille vilkår om
Vejdirektoratets overvågning heraf.
Stk. 3.
Træffer Trafik- og Byggestyrelsen afgørelse om at
nægte administrativ tilladelse til det ansøgte
projekt, skal Trafik- og Byggestyrelsen angive hovedårsagerne
hertil i afgørelsen.
Stk. 4.
Transport- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om overvågningens gennemførelse, om indholdet
af overvågningen, om, at overvågningen i visse
tilfælde skal udøves af andre end Vejdirektoratet, og
om indberetning til ministeren af resultaterne af
overvågningen.
§ 17 l. Trafik- og
Byggestyrelsen kan genoptage en afgørelse om at tillade et
ansøgt projekt, jf. § 17 j, og om nødvendigt
meddele forbud og påbud, herunder tilbagekalde en tilladelse
eller fastsætte særlige vilkår til en
eksisterende tilladelse, såfremt
1) der
fremkommer nye oplysninger om projektets væsentlige skadelige
indvirkning på miljøet,
2) projektets
væsentlige skadelige indvirkning ikke kunne forudses ved
Trafik- og Byggestyrelsens meddelelse af tilladelsen eller
3) projektets
væsentlige skadelige indvirkning i øvrigt går ud
over det, som blev lagt til grund ved Trafik- og Byggestyrelsens
meddelelse af tilladelse.
Offentliggørelse
§ 17 m. Når Trafik- og
Byggestyrelsen har truffet afgørelse om at give eller
nægte administrativ tilladelse, skal styrelsen sikre, at
følgende oplysninger straks gøres tilgængelige
for offentligheden og de berørte myndigheder:
1) Indholdet af
afgørelsen og de betingelser, der eventuelt er knyttet
hertil.
2) De vigtigste
begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for
afgørelsen, herunder oplysninger om proceduren for offentlig
deltagelse.
3)
Resuméet af resultaterne af de høringer, der er
foretaget.
4) De
oplysninger, der er indsamlet i henhold til § 17 h, stk. 1, 2.
pkt., § 17 h, stk. 2, og § 17 i.
5) Hvorledes
resultaterne og oplysningerne, der er nævnt i nr. 3 og 4, er
indarbejdet i afgørelsen eller på anden måde
taget i betragtning, navnlig eventuelle bemærkninger fra
berørte stater, jf. § 17 i.
Stk. 2. Trafik-
og Byggestyrelsen skal underrette alle stater, der er blevet
hørt, jf. § 17 i, stk. 3, og fremsende de oplysninger,
der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. I de
projekter, hvor der gives tilladelse ved anlægslov, skal
Vejdirektoratet stille de oplysninger, der er nævnt i stk. 1,
til rådighed for offentligheden og de berørte
myndigheder.
Stk. 4. I de
projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, skal
Vejdirektoratet underrette alle de stater, der er blevet
hørt, jf. § 17 i, stk. 3, og fremsende de oplysninger,
der er nævnt i stk. 1.
Andre
bestemmelser
§ 17 n. Ved udførelsen
af opgaver i dette kapitel er Trafik- og Byggestyrelsen
uafhængig af instruktioner om den enkelte sags behandling og
afgørelse.
§ 17 o. For projekter, der er
omfattet af § 17 a, stk. 1 og 2, fører Trafik- og
Byggestyrelsen tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i dette
kapitel og med, at vilkår m.v. for projekternes
gennemførelse overholdes.
§ 17 p. Transport- og
bygningsministeren kan fastsætte regler om, at
offentliggørelse af oplysninger om projektet, herunder
høringer, skal ske via en central elektronisk portal.
§ 17 q. Transport- og
bygningsministeren fastsætter regler om fælles og
samordnede procedurer for miljøkonsekvensvurdering af
projekter, hvor der både gælder krav om
miljøkonsekvensvurdering efter reglerne i dette kapitel og
krav om vurdering efter regler, der implementerer Rådets
direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr
og planter eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle.«
7. I
§ 130, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »vedrørende veje«:
»og miljø og naturbeskyttelse«.
8. I
§ 132 indsættes som stk. 6-8:
»Stk. 6.
Afgørelser truffet efter kapitel 2 a kan ikke påklages
til anden administrativ myndighed.
Stk. 7. Ved
søgsmål om forhold omfattet af kapitel 2 a, herunder
søgsmål om miljømæssige
spørgsmål i forhold til projekter, der opnår
tilladelse ved anlægslov, jf. § 17 a, stk. 3, skal
retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er
uoverkommelig høje for de berørte parter.
Stk. 8.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter
§ 17 d og § 17 j skal være anlagt, inden 6
måneder efter at afgørelsen er
offentliggjort.«
9. I
§ 135, stk. 1, nr. 4, udgår
»eller«.
10. I
§ 135, stk. 1, nr. 5, ændres
»§§ 96 og 99.« til: »§§ 96 og
99, eller«.
11. I
§ 135, stk. 1, indsættes som
nr. 6-9:
»6) i
strid med § 17 b undlader at indgive skriftlig
ansøgning om afgørelse efter § 17 d eller
administrativ tilladelse efter § 17 j,
7) i strid med
§§ 17 d eller 17 j påbegynder et ansøgt
projekt, før Trafik- og Byggestyrelsen har meddelt
tilladelse,
8)
tilsidesætter vilkår for en administrativ tilladelse
efter § 17 j eller
9) undlader at
efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold
til kapitel 2 a eller regler fastsat i medfør af kapitel 2
a, herunder påbud om at berigtige et ulovligt
forhold.«
12.
Før bilag 1 indsættes som bilag
1, 2, 2 a, 3 og 4 bilag 1, 2, 3,
4 og 5 til denne lov.
Bilag 1 bliver herefter bilag 5.
§ 2
I jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015,
foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29.
april 2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ænring af
Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til
jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af
jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for
brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering
(jernbanesikkerhedsdirektivet), EF-Tidende 2004, nr. L 164, side
44, som ændret senest ved Kommissionens direktiv 2014/88/EU
af 9. juli 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/49/EF for så vidt angår
fælles sikkerhedsindikatorer og fælles metoder til
beregning af omkostningerne ved ulykker og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21.
november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk
jernbaneområde, EU-Tidende 2012, nr. L 343, side 32, og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.
december 2011 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012,
nr. L 26, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring
af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på
miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1.«
2. I
§ 1 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Lovens formål er desuden at sikre et højt
miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til integrationen af
miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse med
planlægningen og udførelsen af statslige
jernbaneprojekter, og at der under inddragelse af offentligheden
tages hensyn til projekters sandsynlige væsentlige
indvirkning på miljøet, herunder den biologiske
mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna,
jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle
goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser og
arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og
naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet
samt det indbyrdes forhold mellem disse faktorer, jf. kapitel 6
a.«
3. I
§ 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I
kapitel 6 a forstås ved:
1)
Offentligheden:
a) En eller
flere fysiske personer eller juridiske personer (selskaber m.v.),
som direkte eller indirekte berøres eller forventes
berørt af et projekt.
b) En eller
flere foreninger eller organisationer, der har beskyttelsen af
landskab, kulturarv, natur eller miljøinteresser som
formål, hvis foreningen eller organisationen har
vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og
foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100
medlemmer.
2) Projekt:
a) Etablering,
udvidelse eller ændring, herunder nedrivning, af statslige
jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter.
b) Andre indgreb
i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder
sådanne, der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i
undergrunden i forbindelse med etablering, udvidelse eller
ændring, herunder nedrivning, af statslige
jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter.
3) Berørt
myndighed: En myndighed, som på grund af dens specifikke
miljøansvar eller lokale og regionale kompetence kan
forventes at blive berørt af et statsligt
jernbaneanlægs indvirkning på miljøet.
4) Administrativ
tilladelse: Trafik- og Byggestyrelsens afgørelse efter
§ 38 j, der giver Banedanmark ret til at gennemføre et
projekt, der er omfattet af § 38 a, stk. 1 eller 2.
5) Tilladelse
ved anlægslov: Folketingets vedtagelse af en anlægslov,
der giver Banedanmark ret til at gennemføre et projekt, der
er omfattet af § 38 a, stk. 3.«
4.
Efter kapitel 6 indsættes:
»Kapitel 6 a
Miljøkonsekvensvurdering af
statslige jernbaneanlæg
Krav
om tilladelse
§ 38 a. Ved Banedanmarks
etablering, udvidelse eller ændring af statslige
jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet
af bilag 1, kræves en vurdering af projektets indvirkning
på miljøet samt administrativ tilladelse.
Stk. 2. Ved
Banedanmarks etablering, udvidelse eller ændring af statslige
jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet
af bilag 2, kræves administrativ tilladelse, hvis Trafik- og
Byggestyrelsen efter § 38 d har truffet
screeningsafgørelse om, at der skal gennemføres
en vurdering af projektets indvirkning på miljøet.
Stk. 3. Ved
Banedanmarks etablering, udvidelse eller ændring af statslige
jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet
af bilag 1 eller 2, kræves ikke administrativ tilladelse,
når projektet opnår tilladelse ved anlægslov.
Dette kapitels bestemmelser om offentlig høring, jf. §
38 h, stk. 2, finder ikke anvendelse på projekter, der
opnår tilladelse ved anlægslov.
Ansøgning
§ 38 b. Ansøgning efter
§ 38 a, stk. 1, indgives skriftligt til Trafik- og
Byggestyrelsen.
Stk. 2.
Banedanmark skal før etablering, udvidelse eller
ændring af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede
projekter indgive skriftlig ansøgning om en
screeningsafgørelse til Trafik- og Byggestyrelsen,
såfremt projektet er opført på bilag 2.
Screening
§ 38 c. Banedanmarks
ansøgning efter § 38 b for et projekt, der er
opført på bilag 2, skal indeholde oplysninger om
projektets potentielle indvirkning på miljøet, jf.
bilag 2 a, og tilgængelige resultater af andre relevante
vurderinger af indvirkninger på miljøet, der er
foretaget i medfør af EU-lovgivning, der er relevant for det
konkrete projekt.
Stk. 2. Ved
ansøgning efter stk. 1 kan Banedanmark fremlægge en
beskrivelse af særkender ved projektet eller af de
foranstaltninger, der påtænkes truffet for at
undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have været
væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet.
§ 38 d. Trafik- og
Byggestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt et
projekt, der er opført på bilag 2, er omfattet af krav
om tilladelse efter § 38 a, stk. 2 eller 3. Ved vurderingen
skal Trafik- og Byggestyrelsen tage hensyn til kriterierne i bilag
3.
Stk. 2. Trafik-
og Byggestyrelsen skal i afgørelsen tage hensyn til
resultaterne af foreløbig kontrol eller vurderinger af
indvirkningen på miljøet, der er foretaget i
medfør af EU-lovgivning.
Stk. 3. Trafik-
og Byggestyrelsen skal foretage høring af berørte
myndigheder, inden der træffes afgørelse efter stk. 1.
Trafik- og Byggestyrelsen fastsætter en passende frist for
høringen, som giver myndigheden mulighed for at forberede
sig og opnå en reel deltagelse i processen.
Stk. 4.
Transport- og bygningsministeren udpeger de berørte
myndigheder, der skal ske høring af, jf. stk. 3, for det
enkelte projekt.
Stk. 5. Trafik-
og Byggestyrelsen skal med henvisning til de kriterier, der
fremgår af bilag 3, angive hovedårsagerne til
afgørelsen. I de tilfælde, hvor Banedanmark har
fremlagt en beskrivelse efter § 38 c, stk. 2, skal Trafik- og
Byggestyrelsen i en afgørelse om, at et projekt ikke er
omfattet af krav om tilladelse efter § 38 a, stk. 2 eller 3,
endvidere anføre særkender ved projektet eller
anføre, hvilke foranstaltninger der påtænkes
truffet for at undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne
have været væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet.
Stk. 6. Trafik-
og Byggestyrelsen skal offentliggøre sin afgørelse
efter stk. 1.
Stk. 7.
Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om
tærskelværdier eller kriterier til brug for Trafik- og
Byggestyrelsens afgørelse efter stk. 1.
§ 38 e. Trafik- og
Byggestyrelsen skal træffe screeningsafgørelse
efter § 38 d, stk. 1, hurtigst muligt og senest 90 dage fra
den dag, hvor Banedanmark har fremlagt alle de oplysninger, der
kræves efter § 38 c, stk. 1, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. I
særlige tilfælde, herunder på grund af
særlige forhold ved projektets art, kompleksitet, placering
eller dimensioner, kan Trafik- og Byggestyrelsen forlænge
fristen til at træffe afgørelse. Trafik- og
Byggestyrelsen underretter skriftligt Banedanmark om
årsagerne til forlængelsen og om, hvornår der
forventes en afgørelse.
Afgrænsning af
miljøkonsekvensrapportens indhold
§ 38 f. Banedanmark kan forud
for udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, jf. § 38
g, anmode Trafik- og Byggestyrelsen om at afgive en udtalelse om,
hvor omfattende og detaljerede de oplysninger, som skal
fremlægges i miljøkonsekvensrapporten, skal
være. Udtalelsen skal navnlig tage hensyn til Banedanmarks
oplysninger om projektets særlige karakteristika, herunder
dets placering og tekniske kapacitet, og dets forventede
indvirkning på miljøet. Udtalelsen skal endvidere tage
behørigt hensyn til resultaterne af de høringer, der
er foretaget efter stk. 2.
Stk. 2. Trafik-
og Byggestyrelsen skal høre berørte myndigheder,
inden styrelsen afgiver udtalelse efter stk. 1. Trafik- og
Byggestyrelsen fastsætter en frist på 14 dage. Trafik-
og Byggestyrelsen kan fravige denne frist, såfremt der
foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 3.
Transport- og bygningsministeren udpeger de berørte
myndigheder, der skal ske høring af, jf. stk. 2, for det
enkelte projekt.
Miljøkonsekvensrapport
§ 38 g. Banedanmark
udfærdiger en miljøkonsekvensrapport for et projekt,
der er omfattet af § 38 a. Miljøkonsekvensrapporten
skal være fuldstændig og af tilstrækkelig
høj kvalitet.
Stk. 2.
Miljøkonsekvensrapporten skal mindst omfatte
1) en
beskrivelse af projektet med oplysninger om projektets placering,
udformning, dimensioner og andre relevante særkender,
2) en
beskrivelse af projektets forventede væsentlige indvirkninger
på miljøet,
3) en
beskrivelse af projektets særkender eller de
foranstaltninger, der påtænkes truffet for at
undgå, forebygge, begrænse eller om muligt neutralisere
forventede væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet,
4) en
beskrivelse af de rimelige alternativer, som Banedanmark har
undersøgt, og som er relevante for projektet og dets
særlige karakteristika, og en angivelse af
hovedårsagerne til den valgte løsning under
hensyntagen til projektets indvirkninger på
miljøet,
5) et
ikketeknisk resumé af oplysningerne i nr. 1-4 og
6) alle
yderligere oplysninger, som er beskrevet i bilag 4, og som er
relevante for de særlige karakteristika, der gør sig
gældende for et bestemt projekt eller en bestemt projekttype
og for det miljø, der kan forventes at blive
berørt.
Stk. 3.
Miljøkonsekvensrapporten skal i de tilfælde, hvor
Trafik- og Byggestyrelsen har afgivet en udtalelse efter § 38
f, stk. 1, være udarbejdet på grundlag af
udtalelsen.
Stk. 4. Ved
udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten skal der tages
hensyn til tilgængelige resultater af andre relevante
vurderinger foretaget i henhold til EU-lovgivning eller dansk
lovgivning.
Stk. 5. De
oplysninger, som miljøkonsekvensrapporten skal omfatte, jf.
stk. 2 og bilag 4, skal på en passende måde
påvise og beskrive og indeholde en vurdering af projektets
væsentlige direkte og indirekte virkninger på
1) befolkningen
og menneskers sundhed,
2) den
biologiske mangfoldighed med særlig vægt på arter
og naturtyper, der er beskyttet i henhold til Rådets direktiv
92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF
om beskyttelse af vilde fugle,
3) jordarealer,
jordbund, vand, luft og klima,
4) materielle
goder, kulturarv og landskabet og
5) samspillet
mellem faktorerne i nr. 1-4.
Stk. 6.
Virkningerne, der er nævnt i stk. 5, skal omfatte de
forventede virkninger af projektets sårbarhed over for risici
for større ulykker eller katastrofer, der er relevante for
det pågældende projekt.
Stk. 7.
Banedanmark skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten er
udarbejdet af kvalificerede og kompetente eksperter.
Stk. 8.
Myndigheder skal stille relevante oplysninger til brug for
udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten til rådighed
for Banedanmark efter anmodning fra Banedanmark.
§ 38 h. Trafik- og
Byggestyrelsen skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten for
de projekter, der er omfattet af § 38 a, stk. 1 og 2, opfylder
kravene i § 38 g. Trafik- og Byggestyrelsen kan om
nødvendigt indhente yderligere oplysninger fra Banedanmark
til opfyldelse af de krav, der følger af § 38 g, stk.
2, og bilag 4. Trafik- og Byggestyrelsen skal sikre, at styrelsen
har eller efter behov kan få adgang til tilstrækkelig
ekspertise til at undersøge
miljøkonsekvensrapporten.
Stk. 2. Trafik-
og Byggestyrelsen skal efter gennemgang af
miljøkonsekvensrapporten sende denne, ansøgningen og
eventuelle supplerende oplysninger i høring med henblik
på at give berørte myndigheder og offentligheden
mulighed for at fremsætte bemærkninger, før der
træffes afgørelse om administrativ tilladelse. Trafik-
og Byggestyrelsen fastsætter en frist for fremsættelse
af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten på
mindst 8 uger, jf. dog stk. 4. Fristen skal fremgå af
høringen.
Stk. 3. I de
projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, sender
Banedanmark miljøkonsekvensrapporten og eventuelle
supplerende oplysninger i høring med henblik på at
give berørte myndigheder mulighed for at fremsætte
bemærkninger. Banedanmark fastsætter en frist for
fremsættelse af bemærkninger til
miljøkonsekvensrapporten på mindst 8 uger, jf. dog
stk. 4. Fristen skal fremgå af høringen.
Stk. 4. I de
tilfælde, hvor høringer efter stk. 2 og 3 er afsluttet
og der opstår behov for at gennemføre en supplerende
miljøkonsekvensvurdering, kan høringen over en
supplerende miljøkonsekvensrapport ske med en
høringsfrist på mindst 30 dage.
Stk. 5.
Transport- og bygningsministeren udpeger de berørte
myndigheder, der skal ske høring af efter stk. 2 og 3 for
det enkelte projekt.
Stk. 6. Med
henblik på høring efter stk. 2 og 3 stilles
følgende oplysninger til rådighed for offentligheden
og de berørte myndigheder:
1) Angivelse af,
hvortil kommentarer eller spørgsmål kan rettes, og
nærmere oplysninger om fristerne for fremsendelse af
bemærkninger eller spørgsmål.
2) Karakteren af
eventuelle afgørelser eller udkast til afgørelse,
hvis et sådant foreligger, og efter hvilken lov
afgørelsen skal træffes.
3) Hvorvidt de
miljøoplysninger, der er indhentet af Banedanmark eller
Trafik- og Byggestyrelsen til brug for sagens behandling, er til
rådighed for offentligheden.
4) Hvor og
hvordan relevante oplysninger stilles til rådighed.
5) Hvilke
foranstaltninger der er truffet med henblik på
offentlighedens deltagelse i miljøkonsekvensvurderingen.
Internationale
høringer
§ 38 i. Kan et projekt, der er
omfattet af § 38 a, forventes at få væsentlige
indvirkninger på miljøet i en anden stat, skal Trafik-
og Byggestyrelsen snarest muligt underrette miljø- og
fødevareministeren med henblik på gennemførelse
af en international høring, jf. stk. 3. Trafik- og
Byggestyrelsen kan ikke meddele administrativ tilladelse,
før miljø- og fødevareministeren har meddelt
samtykke hertil.
Stk. 2.
Får miljø- og fødevareministeren en henvendelse
fra en anden stat om, at denne finder, at der i Danmark er indledt
et projekt, der er omfattet af § 38 a, og hvis
gennemførelse kan få væsentlige indvirkninger
på miljøet i den pågældende stat,
underretter miljø- og fødevareministeren snarest
muligt Trafik- og Byggestyrelsen herom med henblik på
afklaring af, om der skal gennemføres en international
høring, jf. stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen kan ikke
meddele administrativ tilladelse, før miljø- og
fødevareministeren har meddelt samtykke hertil.
Stk. 3. Med
henblik på gennemførelse af en international
høring, jf. stk. 1 og 2, sender miljø- og
fødevareministeren miljøkonsekvensrapporten til et
ansøgt projekt, de oplysninger, der er nævnt i §
38 h, stk. 2, 3 og 5, oplysninger om projektets mulige
grænseoverskridende virkninger på miljøet,
herunder på menneskers sundhed, og oplysninger om
beslutningsproceduren, herunder angivelse af en frist for afgivelse
af bemærkninger, til den berørte stat.
Administrativ
tilladelse
§ 38 j. Trafik- og
Byggestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt et
ansøgt projekt, der er omfattet af § 38 a, stk. 1 og 2,
kan tillades. Afgørelsen træffes på grundlag af
Banedanmarks ansøgning, miljøkonsekvensrapporten,
eventuelle supplerende oplysninger og resultatet af de
høringer, der er foretaget. Trafik- og Byggestyrelsen skal
sikre, at miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende
oplysninger er tidssvarende i forhold til
miljøkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt.
Stk. 2. Trafik-
og Byggestyrelsen skal træffe afgørelse efter stk. 1
inden for en rimelig frist. Såfremt Trafik- og Byggestyrelsen
ikke kan træffe afgørelse inden for en rimelig frist,
meddeles dette Banedanmark samt begrundelsen herfor.
§ 38 k. Træffer Trafik-
og Byggestyrelsen afgørelse om at tillade det ansøgte
projekt, jf. § 38 j, skal afgørelsen indeholde alle de
miljømæssige betingelser, der er knyttet hertil, en
beskrivelse af alle projektets særkender og de
foranstaltninger, der påtænkes truffet for at
undgå, forebygge eller begrænse og om muligt
neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på
miljøet samt eventuelle
overvågningsforanstaltninger.
Stk. 2. Trafik-
og Byggestyrelsen kan stille vilkår for administrative
tilladelser med henblik på opfyldelse af dette kapitels
formål, jf. § 1, stk. 3. Trafik- og Byggestyrelsen skal,
såfremt projektet har væsentlige skadelige
indvirkninger på miljøet, stille vilkår om
Banedanmarks overvågning heraf.
Stk. 3.
Træffer Trafik- og Byggestyrelsen afgørelse om at
nægte administrativ tilladelse til det ansøgte
projekt, skal Trafik- og Byggestyrelsen angive hovedårsagerne
hertil i afgørelsen.
Stk. 4.
Transport- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om overvågningens gennemførelse, om indholdet
af overvågningen, om, at overvågningen i visse
tilfælde skal udøves af andre end Banedanmark, og om
indberetning af resultaterne af overvågningen til
ministeren.
§ 38 l. Trafik- og
Byggestyrelsen kan genoptage en afgørelse om at tillade et
ansøgt projekt, jf. § 38 j, og om nødvendigt
meddele forbud og påbud, herunder tilbagekalde en tilladelse
eller fastsætte særlige vilkår til en
eksisterende tilladelse, såfremt
1) der
fremkommer nye oplysninger om projektets væsentlige skadelige
indvirkning på miljøet,
2) projektets
væsentlige skadelige indvirkning ikke kunne forudses ved
Trafik- og Byggestyrelsens meddelelse af tilladelsen eller
3) projektets
væsentlige skadelige indvirkning i øvrigt går ud
over det, som blev lagt til grund ved Trafik- og Byggestyrelsens
meddelelse af tilladelse.
Offentliggørelse
§ 38 m. Når Trafik- og
Byggestyrelsen har truffet afgørelse om at give eller
nægte administrativ tilladelse, skal styrelsen sikre, at
følgende oplysninger straks gøres tilgængelige
for offentligheden og de berørte myndigheder:
1) Indholdet af
afgørelsen og de betingelser, der eventuelt er knyttet
hertil.
2) De vigtigste
begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for
afgørelsen, herunder oplysninger om proceduren for offentlig
deltagelse.
3)
Resuméet af resultaterne af de høringer, der er
foretaget.
4) De
oplysninger, der er indsamlet i henhold til § 38 h, stk. 1, 2.
pkt., § 38 h, stk. 2, og § 38 i.
5) Hvorledes
resultaterne og oplysningerne, der er nævnt i nr. 3 og 4, er
indarbejdet i afgørelsen eller på anden måde
taget i betragtning, navnlig eventuelle bemærkninger fra
berørte stater, jf. § 38 i.
Stk. 2. Trafik-
og Byggestyrelsen skal underrette alle stater, der er blevet
hørt, jf. § 38 i, stk. 3, og fremsende de oplysninger,
der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. I de
projekter, hvor der gives tilladelse ved anlægslov, skal
Banedanmark stille de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, til
rådighed for offentligheden og de berørte
myndigheder.
Stk. 4. I de
projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, skal
Banedanmark underrette alle de stater, der er blevet hørt,
jf. § 38 i, stk. 3, og fremsende de oplysninger, der er
nævnt i stk. 1.
Andre
bestemmelser
§ 38 n. Ved udførelsen
af opgaver i dette kapitel er Trafik- og Byggestyrelsen
uafhængig af instruktioner om den enkelte sags behandling og
afgørelse.
§ 38 o. For projekter, der er
omfattet af § 17 a, stk. 1 og 2, fører Trafik- og
Byggestyrelsen tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i dette
kapitel og med, at vilkår m.v. for projekternes
gennemførelse overholdes.
§ 38 p. Transport- og
bygningsministeren kan fastsætte regler om, at
offentliggørelse af oplysninger om projektet, herunder
høringer, skal ske via en central elektronisk portal.
§ 38 q. Transport- og
bygningsministeren fastsætter regler om fælles og
samordnede procedurer for miljøkonsekvensvurdering af
projekter, hvor der både gælder krav om
miljøkonsekvensvurdering efter reglerne i dette kapitel og
krav om vurdering efter regler, der implementerer Rådets
direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr
og planter eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle.«
5. I
§ 102, stk. 1, indsættes
efter »jernbaneområdet«: »samt forhold
vedrørende miljø og naturbeskyttelse omfattet af
denne lov«.
6.
Efter § 115 indsættes i kapitel
18:
Ȥ 115 a.
Afgørelser truffet efter kapitel 6 a kan ikke påklages
til anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Ved
søgsmål om forhold omfattet af kapitel 6 a, herunder
søgsmål om miljømæssige
spørgsmål i forhold til projekter, der opnår
tilladelse ved anlægslov, jf. § 38 a, stk. 3, skal
retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er
uoverkommelig høje for de berørte parter.
Stk. 3.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter
§ 38 d og § 38 j skal være anlagt, inden 6
måneder efter at afgørelsen er
offentliggjort.«
7. I
§ 116 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Med bøde straffes den, der
1) i strid med
§ 38 b undlader at indgive skriftlig ansøgning om
afgørelse efter § 38 d eller administrativ tilladelse
efter § 38 j,
2) i strid med
§§ 38 d eller 38 j påbegynder et ansøgt
projekt, før Trafik- og Byggestyrelsen har meddelt
tilladelse,
3)
tilsidesætter vilkår for en administrativ tilladelse
efter kapitel 6 a eller regler fastsat i medfør af kapitel 6
a eller
4) undlader at
efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold
til kapitel 6 a eller regler fastsat i medfør af kapitel 6
a, herunder påbud om at berigtige et ulovligt
forhold.«
Stk. 2-4 bliver herefter til stk.
3-5.
8. I
§ 116, stk. 4, der bliver stk. 5,
ændres »stk. 2, 1. pkt.« til: »stk. 3, 1.
pkt.«, og »stk. 3« ændres til: »stk.
4«.
9. Som
bilag 1, 2, 2 a, 3 og 4 indsættes bilag 1, 2, 3, 4 og 5 til
denne lov.
§ 3
I lov om havne, jf. lovbekendtgørelse nr.
457 af 23. maj 2012, foretages følgende ændring:
1. I
§ 1 a, 1. pkt., indsættes
efter »på havneområder«: »og
procedurer for gennemførelse af vurderinger af indvirkninger
på miljøet af offentlige og private projekter«.
§ 4
I lov nr. 551 af 6. juni 2007 om Metroselskabet
I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 632 af 14. juni 2011 og senest ved
§ 2 i lov nr. 156 af 18. februar 2015, foretages
følgende ændringer:
1. § 24,
stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Lov om havne finder ikke anvendelse på
Københavns Havn, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1
a i lov om havne finder anvendelse for Københavns Havn.
Endvidere finder kapitel 3 og 5 a-7 i lov om havne anvendelse
på driften af Københavns Havn med de afvigelser, der
følger af bestemmelserne i denne lov.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
2. I
§ 24, stk. 4, der bliver stk. 5,
ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3 og
4«.
§ 5
I lov nr. 609 af 12. juni 2013 om elektrificering
af jernbanen foretages følgende ændringer:
1. I
§ 3, stk. 1, indsættes efter
»transportministeren«: »og Trafik- og
Byggestyrelsen«.
2. I
§ 4, stk. 1, ændres
»transportministeren efter høring af Naturstyrelsen,
Miljøstyrelsen og Kulturstyrelsen samt« til:
»Trafik- og Byggestyrelsen efter høring af«.
3. I
§ 4, stk. 2, ændres
»Transportministerens« til: »Trafik- og
Byggestyrelsens«, og »§ 11 g, stk. 4, i lov om
planlægning« ændres til: »§ 38 j, stk.
1, i jernbaneloven«.
4. I
§ 4, stk. 3, ændres
»transportministerens« til: »Trafik- og
Byggestyrelsens«.
5. I
§ 5, stk. 1, ændres
»transportministerens« til: »Trafik- og
Byggestyrelsens«.
6. I
§ 5, stk. 2, ændres
»transportministeren« til: »Trafik- og
Byggestyrelsen«, og »Naturstyrelsen,
Miljøstyrelsen og Kulturstyrelsen samt«
udgår.
7. I
§ 5, stk. 3, ændres
»transportministeren« til: »Trafik- og
Byggestyrelsen«.
8. I
§ 6 ændres
»Planlovgivningens« til:
»Jernbanelovens«.
§ 6
I lov nr. 552 af 6. juni 2007 om en cityring, som
ændret ved § 1 i lov nr. 526 af 27. maj 2013, § 1 i
lov nr. 748 af 25. juni 2014, § 160 i lov nr. 1520 af 27.
december 2014, § 1 i lov nr. 156 af 18. februar 2015 og §
129 i lov nr. 686 af 27. maj 2015, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 4, stk. 4, ændres
»§ 11 g, stk. 4, i lov om planlægning« til:
»§ 15, stk. 1, i lov om miljøvurdering af planer
og programmer og af konkrete projekter (VVM)«.
§ 7
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens
§§ 1-3, 5 og 6 træder i kraft den 16. maj 2017.
Stk. 3. De hidtil
gældende regler finder anvendelse for projekter, som er
omfattet af denne lov, og hvor
1) der er
truffet en screeningsafgørelse før
ikrafttrædelsestidspunktet,
2) bygherren har
anmodet den kompetente VVM-myndighed om en udtalelse om
afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold
før ikrafttrædelsestidspunktet eller
3)
VVM-redegørelsen er afgivet før
ikrafttrædelsestidspunktet.
Bilag 1
»Bilag
1
1. Råolieraffinaderier (undtagen virksomheder, der
udelukkende fremstiller smøremidler på grundlag af
råolie) samt anlæg til forgasning og fortætning
af mindst 500 t kul eller bituminøs skifer om dagen.
2.
a) Konventionelle kraftværker og andre
fyringsanlæg med en termisk ydelse på mindst 300
MW.
b) Kernekraftværker og andre kernereaktorer,
herunder demontering og nedlukning af sådanne
kernekraftværker eller reaktorer1) (bortset fra
forskningsanlæg til fremstilling og forarbejdning af
spaltelige og fertile stoffer, hvis maksimumskapacitet ikke
overstiger 1 kW vedvarende termisk ydelse)
3.
a) Anlæg til oparbejdning af bestrålet
nukleart brændsel.
b) Anlæg, der er bestemt:
i) til fremstilling eller berigning af nukleart
brændsel
ii) til oparbejdning af bestrålet nukleart
brændsel eller højradioaktivt affald
iii) til endelig bortskaffelse af bestrålet
nukleart brændsel
iv) udelukkende til endelig bortskaffelse af
radioaktivt affald
v) udelukkende til deponering (planlagt til at vare
i mere end 10 år) af bestrålet nukleart brændsel
eller radioaktivt affald på et andet sted med
produktionsstedet.
4.
a) Integrerede jern- og stålværker til
fremstilling af råjern og råstål.
b) Anlæg til udvinding af
non-ferro-råmetaller af malme, koncentrater eller
sekundære råstoffer ved hjælp af metalprocesser,
kemiske eller elektrolytiske processer.
5. Anlæg til udvinding af asbest og til behandling og
forarbejdning af asbest og af produkter, der indeholder asbest: for
så vidt angår produkter i asbestcement, med en
årlig produktion på over 20.000 t færdige
produkter; for så vidt angår friktionspakninger, med en
årlig produktion på 50 t færdige produkter; for
så vidt angår anden anvendelse af asbest, med et
årligt forbrug heraf på over 200 t.
6. Integrerede kemiske anlæg, dvs. anlæg til
fremstilling i industriel målestok af stoffer ved kemisk
omdannelse, som ligger side om side og funktionelt hører
sammen, og som er:
a) til fremstilling af organiske
grundkemikalier
b) til fremstilling af uorganiske
grundkemikalier
c) til fremstilling af phosphat-, kvælstof-
eller kaliumholdig kunstgødning (også
blandingsgødning)
d) til fremstilling af
basisplantebeskyttelsesmidler og biocider
e) til fremstilling af farmaceutiske basisprodukter
ved hjælp af en kemisk eller biologisk proces
f) til fremstilling af sprængstoffer.
7.
a) Nyanlæg til jernbanefjerntrafik samt
lufthavne2) med en start-
og landingsbane på mindst 2.100 m.
b) Anlæg af motorveje og motortrafikveje3).
c) Anlæg af nye veje med mindst fire
kørebaner eller udretning og/eller udvidelse af en
eksisterende vej med højst to kørebaner med henblik
på anlæg af mindst fire kørebaner, hvis en
sådan ny vej eller et således udrettet og/eller udvidet
vejafsnit har en ubrudt længde på mindst 10 km.
8.
a) Indre vandveje og havne ved indre vandveje, som
kan anløbes af fartøjer på over 1.350 t.
b) Søhandelshavne, anløbsbroer til
lastning og losning, der er forbundet med havneanlæg til
lands og til vands (bortset fra færgebroer), der kan
anløbes af fartøjer på over 1.350 t.
9. Anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved
forbrænding, kemisk behandling (som defineret i bilag I til
Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19.
november 2008 om affald4), afsnit D9)
eller deponering i jorden som defineret i artikel 3, nr. 2, i det
nævnte direktiv5).
10. Anlæg til bortskaffelse af ikkefarligt affald ved
forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag I
til direktiv 2008/98/EF afsnit D9) med en kapacitet på over
100 t/dag.
11. Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand eller
kunstig tilførsel af grundvand, hvor den indvundne eller
tilførte mængde vand udgør mindst 10 mio.
m3/år.
12.
a) Anlæg til overførsel af
vandressourcer mellem flodbækkener, når formålet
er at forebygge eventuel vandmangel, og når den
overførte vandmængde overstiger 100 mio. m3/år.
b) I alle andre tilfælde anlæg til
overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener,
når den gennemsnitlige vandmængde i det bækken,
hvorfra vandet overføres, over flere år overstiger
2.000 mio. m3/år, og den
overførte vandmængde overstiger 5 pct. af denne
mængde.
I begge tilfælde er overførsel af
drikkevand via rørledninger ikke omfattet.
13. Anlæg til behandling af spildevand med en kapacitet
på over 150.000 personækvivalenter som defineret i
artikel 2, nr. 6, i Rådets direktiv 91/271/EØF6) af 21. maj
1991 om rensning af byspildevand.
14. Udvinding af mere end 500 t råolie/dag og mere end
500.000 m3 naturgas/dag i
kommercielt øjemed.
15. Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller
varig oplagring af vand, når den nye eller supplerende
opstuvede eller oplagrede vandmængde overstiger 10 mio.
m3.
16. Rørledninger med en diameter på over 800 mm og
en længde på over 40 km:
a) til transport af gas, olie, kemikalier
b) til transport af kuldioxidstrømme
(CO2) med henblik på geologisk
lagring, herunder tilknyttede pumpestationer.
17. Anlæg til intensiv fjerkræavl og svineavl med
mere end:
a) 85.000 pladser til slagtekyllinger, 60.000
pladser til høner
b) 3.000 pladser til slagtesvin (over 30 kg)
eller
c) 900 pladser til søer.
18. Industrianlæg til fremstilling af:
a) papirmasse af træ eller andre
fibermaterialer
b) papir og pap med en produktionskapacitet
på mere end 200 t per dag.
19. Stenbrud og minedrift i åbne brud, hvor minestedets
areal er over 25 ha, eller tørvegravning på et areal
over 150 ha.
20. Anlæg af stærkstrømsluftledninger med en
spænding på mindst 220 kV og en længde på
over 15 km.
21. Anlæg til oplagring af olieprodukter samt petrokemiske
eller kemiske produkter med en kapacitet på 200.000 t eller
derover.
22. Lagringslokalitet som omhandlet i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk
lagring af kuldioxid7).
23. Anlæg til opsamling af CO2-strømme fra anlæg omfattet
af dette bilag, med henblik på geologisk lagring i
medfør af direktiv 2009/31/EF, eller hvor den samlede
opsamling af CO2 årligt ligger
på 1,5 megatons eller derover.
24. Enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er
opført i dette bilag, såfremt en sådan
ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle
tærskelværdier, der er fastsat i dette
bilag.«
Bilag 2
»Bilag
2
1. LANDBRUG, SKOVBRUG OG AKVAKULTUR
a) Projekter vedrørende
sammenlægninger.
b) Projekter vedrørende inddragning af
uopdyrket land eller delvise naturområder til intensiv
landbrugsvirksomhed.
c) Vandforvaltningsprojekter inden for landbruget,
herunder vandings- og dræningsprojekter.
d) Nyplantning og rydning af skov med henblik
på omlægning til anden arealudnyttelse.
e) Anlæg til intensiv husdyravl (projekter,
som ikke er omfattet af bilag 1).
f) Intensivt fiskeopdræt.
g) Landindvinding fra havet.
2. UDVINDINGSINDUSTRIEN
a) Stenbrud og minedrift i åbne brud samt
tørvegravning (projekter, som ikke er omfattet af bilag
1).
b) Minedrift i underjordiske brud.
c) Udvinding af mineraler ved sandsugning fra hav-
eller flodbund.
d) Dybdeboringer, navnlig:
i) geotermiske boringer
ii) boringer til deponering af nukleart affald
iii) vandforsyningsboringer bortset fra boringer
til undersøgelse af jordbundens fasthed.
e) Overfladeanlæg til udvinding af stenkul,
råolie, naturgas og malme samt bituminøs skifer.
3. ENERGIINDUSTRIEN
a) Industrianlæg til fremstilling af
elektricitet, damp og varmt vand (projekter, som ikke er omfattet
af bilag 1).
b) Industrianlæg til transport af gas, damp
og varmt vand; transport af elektricitet gennem luftledninger
(projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).
c) Oplagring af naturgas over jorden.
d) Oplagring af brændselsgas i underjordiske
beholdere.
e) Oplagring af fossilt brændsel over
jorden.
f) Industriel brikettering af sten- og brunkul.
g) Anlæg til oparbejdning og deponering af
radioaktivt affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag
1).
h) Anlæg til fremstilling af hydroelektrisk
energi.
i) Anlæg til udnyttelse af vindkraft til
energiproduktion (vindmølleparker).
j) Anlæg til opsamling af CO2-strømme fra anlæg, der ikke
er omfattet af bilag 1, med henblik på geologisk lagring i
medfør af direktiv 2009/31/EF.
4. PRODUKTION OG FORARBEJDNING AF METALLER
a) Anlæg til produktion af støbejern
eller stål (første eller anden smeltning) med dertil
hørende strengstøbning.
b) Anlæg til videreforarbejdning af
jernmetaller ved hjælp af:
i) varmtvalsning
ii) smedning med hamre
iii) anbringelse af beskyttelseslag af smeltet
metal.
c) Smelteanlæg for jernmetaller.
d) Anlæg til smeltning, inkl. legering, af
non-ferro-metaller, undtagen ædelmetaller, herunder
genindvindingsprodukter, (f.eks. forædling,
støbning).
e) Anlæg til overfladebehandling af metaller
og plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces.
f) Fremstilling og samling af
motorkøretøjer samt fremstilling af motorer til
sådanne.
g) Skibsværfter.
h) Anlæg til fremstilling og reparation af
luftfartøjer.
i) Fremstilling af jernbanemateriel.
j) Eksplosionsformgivning (dybtrykning).
k) Anlæg til kalcinering og udfritning af
malm.
5. MINERALINDUSTRIEN
a) Koksværker (tørdestillation af
kul).
b) Anlæg til cementfremstilling.
c) Anlæg til udvinding af asbest og
fremstilling af produkter af asbest (projekter, som ikke er
omfattet af bilag 1).
d) Anlæg til fremstilling af glas, inklusive
glasfibre.
e) Anlæg til smeltning af mineralske stoffer,
inklusive fremstilling af mineraluldsfibre.
f) Fremstilling af keramiske produkter ved
brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser,
stentøj eller porcelæn.
6. DEN KEMISKE INDUSTRI (PROJEKTER, SOM IKKE ER OMFATTET AF
BILAG 1)
a) Behandling af mellemprodukter og fremstilling af
kemiske produkter.
b) Fremstilling af pesticider og farmaceutiske
produkter, af maling og lak, af elastomerer og peroxider.
c) Anlæg til oplagring af olie samt
petrokemiske og kemiske produkter.
7. LEVNEDSMIDDELINDUSTRIEN
a) Bearbejdning af vegetabilske og animalske
fedtstoffer.
b) Konservering af animalske og vegetabilske
produkter.
c) Fremstilling af mejeriprodukter.
d) Brygning og maltning.
e) Sukkervareindustrien.
f) Slagterier.
g) Fremstilling af stivelse og
stivelsesprodukter.
h) Fiskemels- og fiskeoliefabrikker.
i) Sukkerfabrikker.
8. TEKSTIL-, LÆDER-, TRÆ- OG PAPIRINDUSTRIEN
a) Industrianlæg til produktion af papir og
pap (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).
b) Anlæg til forbehandling (vask, blegning,
mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer.
c) Anlæg til garvning af huder og skind.
d) Anlæg til fremstilling og bearbejdning af
cellulose.
9. GUMMIINDUSTRIEN
Fremstilling og behandling af produkter
på grundlag af elastomerer.
10. INFRASTRUKTURPROJEKTER
a) Anlægsarbejder i industrizoner.
b) Anlægsarbejder i byzoner, herunder
opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg.
c) Anlæg af jernbaner og anlæg til
kombineret transport og af intermodale terminaler (projekter, som
ikke er omfattet af bilag 1).
d) Anlæg af flyvepladser (projekter, som ikke
er omfattet af bilag 1).
e) Bygning af veje, havne og havneanlæg,
herunder fiskerihavne (projekter, som ikke er omfattet af bilag
1).
f) Anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af
bilag 1, kanalbygning og regulering af vandløb.
g) Dæmninger og andre anlæg til
opstuvning eller varig oplagring af vand (projekter, som ikke er
omfattet af bilag 1).
h) Sporveje, høj- og undergrundsbaner,
svævebaner eller lignende baner af særlig bygningstype,
der udelukkende eller overvejende tjener til personbefordring.
i) Anlæg af olie- og gasledninger og
rørledninger til transport af CO2-strømme med henblik på
geologisk lagring (projekter, der ikke er omfattet af bilag 1).
j) Anlæg af vandledninger over større
afstande.
k) Kystanlæg til modvirkning af erosion og
maritime vandbygningskonstruktioner, der kan ændre
kystlinjerne, som f.eks. diger, dæmninger, moler,
bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod
havet, bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af
sådanne anlæg.
l) Arbejder i forbindelse med indvinding af
grundvand og kunstig tilførsel af grundvand, som ikke er
omfattet af bilag 1.
m) Anlæg til overførsel af
vandressourcer mellem flodbækkener, som ikke er omfattet af
bilag 1.
11. ANDRE PROJEKTER
a) Permanente væddeløbs- og
prøvekørselsbaner for
motorkøretøjer.
b) Anlæg til bortskaffelse af affald
(projekter, som ikke er omfattet af bilag 1).
c) Rensningsanlæg (projekter, som ikke er
omfattet af bilag 1).
d) Områder til oplagring af slam fra
rensningsanlæg.
e) Skrotoplagring, herunder oplagring af biler til
ophugning.
f) Prøveanlæg for motorer, turbiner
eller reaktorer.
g) Anlæg til fremstilling af kemofibre.
h) Anlæg til indsamling eller destruering af
sprængfarlige stoffer.
i) Destruktionsanstalter.
12. TURISME OG FRITID
a) Skiløjper, skilifter, tovbaner og hermed
forbundet anlægsarbejde.
b) Lystbådehavne.
c) Feriebyer og hotelkomplekser uden for
byområder og hermed forbundet anlægsarbejde.
d) Permanente campingpladser.
e) Forlystelsesparker, og lign.
13.
a) Ændringer eller udvidelser af projekter i
bilag 1 eller nærværende bilag, som allerede er
godkendt, er udført eller er ved at blive udført,
når de kan have væsentlige skadelige indvirkninger
på miljøet (ændring eller udvidelse, som ikke er
omfattet af bilag 1).
b) Projekter i bilag 1, som udelukkende eller
hovedsagelig tjener til udvikling og afprøvning af nye
metoder eller produkter, og som ikke anvendes mere end 2
år.«
Bilag 3
»Bilag 2
a
(OPLYSNINGER FRA BYGHERREN OM DE I
BILAG 2 OPFØRTE PROJEKTER)
1. En beskrivelse af projektet, herunder navnlig:
a) en beskrivelse af hele projektets fysiske
karakteristika, og, hvor det er relevant, nedrivningsarbejder
b) en beskrivelse af projektets placering, navnlig
med hensyn til den miljømæssige sårbarhed i de
geografiske områder, der kan forventes at blive berørt
af projektet.
2. En beskrivelse af de miljøaspekter, der kan forventes
at blive berørt i væsentlig grad af projektet.
3. En beskrivelse af alle de væsentlige virkninger, for
så vidt oplysninger om sådanne virkninger foreligger,
som projektet kan forventes at få på miljøet som
følge af:
a) de forventede reststoffer og emissioner og den
forventede affaldsproduktion, hvor dette er relevant
b) brugen af naturressourcer, særlig
jordarealer, jordbund, vand og biodiversitet.
4. Der skal, hvor det er relevant, tages hensyn til kriterierne
i bilag 3 ved indsamlingen af oplysninger i overensstemmelse med
punkt 1-3.«
Bilag 4
»Bilag
3
(KRITERIER TIL BESTEMMELSE AF,
HVORVIDT PROJEKTER OPFØRT PÅ BILAG 2 SKAL UNDERKASTES
EN MILJØKONSEKVENSVURDERING)
1. Projekters
karakteristika: Projekters karakteristika skal især
anskues i forhold til:
a) hele projektets dimensioner og udformning,
b) kumulation med andre eksisterende og/eller
godkendte projekter,
c) brugen af naturressourcer, særlig
jordarealer, jordbund, vand og biodiversitet,
d) affaldsproduktion,
e) forurening og gener,
f) risikoen for større ulykker og/eller
katastrofer, som er relevante for det pågældende
projekt, herunder sådanne, som forårsages af
klimaændringer, i overensstemmelse med videnskabelig viden,
og
g) risikoen for menneskers sundhed (f.eks. som
følge af vand- eller luftforurening).
2. Projekters
placering: Den miljømæssige sårbarhed i
de geografiske områder, der kan forventes at blive
berørt af projekter, skal tages i betragtning, navnlig:
a) den eksisterende og godkendte
arealanvendelse,
b) naturressourcernes (herunder jordbund,
jordarealer, vand og biodiversitet) relative rigdom, forekomst,
kvalitet og regenereringskapacitet i området og dettes
undergrund, og
c) det naturlige miljøs bæreevne med
særlig opmærksomhed på følgende
områder:
i) vådområder, områder langs
bredder, flodmundinger
ii) kystområder og havmiljøet
iii) bjerg- og skovområder
iv) naturreservater og -parker
v) områder, der er registreret eller fredet
ved national lovgivning; Natura 2000-områder udpeget af
medlemsstater i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv
2009/147/EF
vi) områder, hvor det ikke er lykkedes -
eller med hensyn til hvilke det menes, at det ikke er lykkedes - at
opfylde de miljøkvalitetsnormer, der er fastsat i
EU-lovgivningen, og som er relevante for projektet
vii) tætbefolkede områder
viii) landskaber og lokaliteter af historisk,
kulturel eller arkæologisk betydning.
3. Arten af og
kendetegn ved den potentielle indvirkning på
miljøet: Projektets forventede væsentlige
virkninger på miljøet skal ses i relation til de
kriterier, der er anført under punkt 1 og 2 i dette bilag,
og under hensyn til projektets indvirkning på de i artikel 3,
stk. 1, nævnte faktorer, idet der skal tages hensyn til:
a) indvirkningens størrelsesorden og rumlige
udstrækning (f.eks. geografisk område og antallet af
personer, der forventes berørt),
b) indvirkningens art,
c) indvirkningens grænseoverskridende
karakter,
d) indvirkningens intensitet og kompleksitet,
e) indvirkningens sandsynlighed,
f) indvirkningens forventede indtræden,
varighed, hyppighed og reversibilitet,
g) kumulationen af projektets indvirkninger med
indvirkningerne af andre eksisterende og/eller godkendte projekter,
og
h) muligheden for reelt at begrænse
indvirkningerne.«
Bilag 5
»Bilag
4
(OPLYSNINGER TIL
MILJØKONSEKVENSRAPPORTEN)
1. Beskrivelse af projektet, herunder navnlig:
a) en beskrivelse af projektets placering,
b) en beskrivelse af hele projektets fysiske
karakteristika, herunder, hvor det er relevant, fornødne
nedrivningsarbejder, og arealanvendelsesbehovet i anlægs- og
driftsfaserne,
c) en beskrivelse af de væsentligste
karakteristika ved projektets driftsfase (navnlig en eventuel
produktionsproces), f.eks. energibehov og energiforbrug, typen og
mængden af de anvendte materialer og naturressourcer
(herunder vand, jordarealer, jordbund og biodiversitet), og
d) et skøn efter type og mængde over
forventede reststoffer og emissioner (såsom vand-, luft-,
jordbunds- og undergrundsforurening, støj, vibrationer, lys,
varme, stråling) og mængder og typer af affald
produceret i anlægs- og driftsfaserne.
2. En beskrivelse af de rimelige alternativer (f.eks.
vedrørende projektets udformning, teknologi, placering,
dimensioner og størrelsesorden), som bygherren har
undersøgt, og som er relevante for det fremlagte projekt og
dets særlige karakteristika, og angivelse af
hovedårsagerne til det trufne valg, herunder en sammenligning
af miljøpåvirkningerne.
3. En beskrivelse af de relevante aspekter af den aktuelle
miljøstatus (referencescenarie) og en kort beskrivelse af
dens sandsynlige udvikling, hvis projektet ikke gennemføres,
for så vidt naturlige ændringer i forhold til
referencescenariet kan vurderes ved hjælp af en rimelig
indsats på grundlag af tilgængeligheden af
miljøoplysninger og videnskabelig viden.
4. En beskrivelse af de i vejlovens § 17 g, stk. 5, hhv.
jernbanelovens § 38 g, stk. 5, nævnte faktorer, der kan
forventes at blive berørt i væsentlig grad af
projektet: befolkningen, menneskers sundhed, biodiversiteten
(f.eks. fauna og flora), jordarealer (f.eks. inddragelse af
arealer), jordbund (f.eks. organisk stof, erosion, komprimering og
arealbefæstelse), vand (f.eks. hydromorfologiske
forandringer, kvantitet og kvalitet), luft, klima (f.eks.
drivhusgasemissioner, virkninger, der er relevante for
tilpasning), materielle goder, kulturarven, herunder den
arkitektoniske og arkæologiske aspekter, og landskab.
5. En beskrivelse af projektets forventede væsentlige
virkninger på miljøet som følge af bl.a.:
a) anlæggelsen og tilstedeværelsen af
projektet, herunder, hvor det er relevant, nedrivningsarbejder
b) brugen af naturressourcer, navnlig jordarealer,
jordbund, vand og biodiversitet, så vidt muligt under
hensyntagen til en bæredygtig adgang til disse ressourcer
c) emissionen af forurenende stoffer, støj,
vibrationer, lys, varme og stråling, opståelsen af
gener og bortskaffelsen og genvindingen af affald
d) faren for menneskers sundhed, kulturarven og
miljøet (f.eks. på grund af ulykker eller
katastrofer)
e) kumulationen af projektets virkninger med andre
eksisterende og/eller godkendte projekter, idet der tages hensyn
til eventuelle eksisterende miljøproblemer i forbindelse med
områder af særlig miljømæssig betydning,
som kan forventes at blive berørt, eller anvendelsen af
naturressourcer
f) projektets indvirkning på klimaet (f.eks.
arten og omfanget af drivhusgasemissioner) og projektets
sårbarhed over for klimaændringer
g) de anvendte teknologier og stoffer.
Beskrivelsen af de forventede væsentlige
virkninger på de i vejlovens § 17 g, stk. 5, hhv.
jernbanelovens § 38 g, stk. 5, angivne faktorer bør
omfatte projektets direkte virkninger og i givet fald dets
indirekte, sekundære, kumulative, grænseoverskridende,
kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende eller midlertidige samt
positive eller negative virkninger. I beskrivelsen bør der
tages hensyn til de miljøbeskyttelsesmål, der er
fastlagt på EU- eller medlemsstatsplan, og som er relevante
for projektet.
6. En beskrivelse af, hvilke metoder eller beviser der er
anvendt til identificeringen og forudberegningen af de
væsentlige virkninger på miljøet, herunder
oplysninger vedrørende eventuelle vanskeligheder (f.eks.
tekniske mangler eller manglende viden) i forbindelse med
indsamlingen af de krævede oplysninger og vedrørende
de vigtigste usikkerheder.
7. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger
med henblik på at undgå, forebygge, begrænse
eller om muligt neutralisere identificerede væsentlige
skadelige virkninger på miljøet og, om relevant, af
eventuelle foreslåede overvågningsordninger (f.eks.
udarbejdelse af en analyse efter projektets afslutning). Denne
beskrivelse bør redegøre for, i hvilken grad de
væsentlige skadelige virkninger på miljøet
undgås, forebygges, begrænses eller neutraliseres, og
bør dække både anlægs- og driftsfasen.
8. En beskrivelse af projektets forventede skadelige virkninger
på miljøet som følge af projektets
sårbarhed over for større ulykker og/eller
katastrofer, som er relevante for det pågældende
projekt. Relevante foreliggende oplysninger indhentet via
risikovurderinger foretaget i henhold til EU-lovgivning såsom
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU1) eller
Rådets direktiv 2009/71/Euratom2) eller
relevante vurderinger foretaget i henhold til national lovgivning
kan bruges til dette formål, forudsat at kravene i
nærværende direktiv opfyldes.
Beskrivelsen bør, hvor det er relevant, omfatte de
påtænkte foranstaltninger til forebyggelse eller
afbødning af sådanne begivenheders væsentlige
skadelige virkninger på miljøet og oplysninger om
beredskabet med henblik på og den foreslåede
håndtering af sådanne nødsituationer.
9. Et ikketeknisk resumé af de på grundlag af punkt
1-8 fremlagte oplysninger.
10. En referenceliste med oplysninger om kilderne til de i
rapporten indeholdte beskrivelser og vurderinger.«
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.
december 2011 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012,
nr. L 26, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring
af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på
miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1.
1)
Kernekraftværker og andre kernereaktorer ophører med
at betragtes som sådanne, når alt nukleart
brændsel og andre radioaktivt kontaminerede elementer er
blevet permanent fjernet fra anlæggets område.
2)
Jf. definitionen for lufthavne i Chicagooverenskomsten af 1944 om
oprettelse af organisationen for international luftfart (bilag
14).
3)
Ved motortrafikveje forstås veje, der svarer til definitionen
i ECE-aftalen af 15. november 1975 om internationale
hovedtrafikårer.
4)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19.
november 2008 om affald og om ophævelse af visse
direktiver.
5)
Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald.
Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/156/EØF af
18. marts 1991.
6)
Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning
af byspildevand.
7)
Direktiv 2009/31 af 23. april 2009 om geologisk lagring af
kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv
85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF, 2004/35/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr.
1013/2006.
1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli
2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige
stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse
af Rådets direktiv 96/82/EF (EUT L 197 af 24.7.2012, side
1).
2)
Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om
EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed
(EUT L 172 af 2.7.2009, side 18) 25.4.2014 L 124/18 Den
Europæiske Unions Tidende DA.