L 128 Forslag til lov om aktiviteter i det ydre rum.

Af: Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V)
Udvalg: Uddannelses- og Forskningsudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 24-02-2016

Fremsættelse: 24-02-2016

Skriftlig fremsættelse (24. februar 2016)

20151_l128_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (24. februar 2016)

Uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om aktivtiteter i det ydre rum

(Lovforslag nr. L 128)

I forbindelse med henlæggelsen af ressortansvaret for sager vedrørende regulering af danske aktiviteter i det ydre rum til uddannelses- og forskningsministeren blev der i foråret 2015 nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, hvis opgave det bl.a. var at tilvejebringe grundlag for lovgivning på området. Lovforslaget bygger på rapporten Kortlægning af rumområdet i Danmark, som den tværministerielle arbejdsgruppe afgav i november 2015.

Med lovforslaget lægges der op til at få fastlagt passende rammer for, at danske aktiviteter i det ydre rum finder sted på et reguleret og sikkerhedsmæssigt betryggende grundlag. Der er tale om hidtil uregulerede aktiviteter, som de senere år er taget til i omfang og betydning, hvorfor en nærmere, men stadig fleksibel, regulering har vist sig hensigtsmæssig. Lovforslaget tager bl.a. sigte på i dansk ret at implementere fire FN-aftaler, der vedrører forskellige aspekter af aktiviteter i det ydre rum, samt i overensstemmelse med praksis i andre lande at regulere en række yderligere elementer ved aktiviteter i det ydre rum.

Lovforslaget indeholder betingelser for godkendelse af rumaktiviteter m.v., regler for registrering af rumgenstande, erstatning og forsikring, overførsel af rumgenstande eller rumaktiviteter, tilsyn, dispensation og bemyndigelse samt straf.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2016.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.