Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte

(Målretning af målgruppen og nedsættelse af satsen for SVU til videregående uddannelse)

§ 1

I lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 340 af 1. april 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »5« til: »4«.

2. I § 3 a, stk. 1, ændres »på et niveau højere end uddannelse på erhvervsakademiniveau« til: », jf. dog stk. 2«.

3. § 13, stk. 1, affattes således:

»SVU til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse, jf. § 4, udgør ved heltidsuddannelse et beløb pr. uge svarende til 80 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved deltidsuddannelse nedsættes SVU forholdsmæssigt.«

4. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. SVU til videregående uddannelse, jf. § 8, udgør et beløb pr. uge svarende til 60 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

5. I § 13, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om SVU, der er modtaget inden lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Den 19. november 2015 indgik regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti aftale om finansloven for 2016. Lovforslaget er en konsekvens af regeringens forslag om målretning af statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovforslag nr. L 1 om finanslov for finansåret 2016 (folketingsåret 2015-16).

SVU-ordningen blev oprindelig etableret som et led i en større voksen- og efteruddannelsesreform, der trådte i kraft den 1. januar 2001. Formålet var primært at understøtte de personer på arbejdsmarkedet med ingen eller kun lidt uddannelse. Det blev også lagt til grund, at størstedelen af udgifterne til SVU-ordningen ville gå til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse. Ordningen har imidlertid vist sig at blive anvendt til uddannelse på videregående niveau i langt højere grad, end det oprindeligt var forudsat.

Vilkårene for at få SVU til uddannelse på videregående niveau er blevet gradvist skærpet i flere omgange, herunder senest som led i opfølgning på finansloven for 2014, hvor SVU til videregående uddannelse blev målrettet personer, der højst har gennemført en videregående uddannelse på erhvervsakademiniveau.

Størstedelen af SVU-støtten udbetales imidlertid fortsat til personer, der deltager i videregående uddannelse. Det er derfor aftaleparternes opfattelse, at der er grundlag for at målrette SVU-ordningen yderligere.

Med lovforslaget målrettes SVU til videregående uddannelse uddannelsessøgende, der ikke har gennemført en videregående uddannelse, og SVU-satsen til videregående uddannelse nedsættes fra 80 til 60 pct. af dagpengenes højeste beløb.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Målretning af målgruppen for SVU til videregående uddannelse

2.1.1. Gældende ret

Der kan efter de gældende regler gives SVU til en række videregående uddannelser udbudt efter lov om åben uddannelse og universitetslovens bestemmelser om deltidsuddannelse, jf. § 8 i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 340 af 1. april 2015. De videregående uddannelser omfatter især akademi-, diplom- og masteruddannelser. Uddannelsesaktiviteterne må ikke være udbudt som indtægtsdækket virksomhed og skal i perioden med SVU være tilrettelagt som heltidsuddannelse.

Målgruppen for SVU til videregående uddannelse er beskæftigede, der er fyldt 25 år, men som endnu ikke har nået folkepensionsalderen, jf. lovens § 2, stk. 1. Med lov nr. 82 af 28. januar 2014 om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Målretning af SVU til videregående uddannelse), der trådte i kraft den 1. februar 2014, blev SVU til videregående uddannelse målrettet uddannelsessøgende, der højst har gennemført en uddannelse på erhvervsakademiniveau. Det følger således af lovens § 3 a, stk. 1, at det er en betingelse for at få SVU til videregående uddannelse, at den uddannelsessøgende ikke må have gennemført en videregående uddannelse på et niveau højere end uddannelse på erhvervsakademiniveau. Dog kan ministeren efter bestemmelsens stk. 2 fastsætte nærmere regler om betingelsen efter stk. 1 og kan herunder fastsætte regler om, i hvilke situationer der kan ses bort fra gennemført videregående uddannelse. Det følger af de gældende regler i SVU-bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 286 af 26. marts 2015 om statens voksenuddannelsesstøtte, at der kan ses bort fra uddannelse, der ikke er afsluttet, og fagmoduler og enkeltfagsundervisning, der ikke samlet udgør en uddannelse, samt forældet uddannelse. Som forældet videregående uddannelse anses bl.a. uddannelse, som den uddannelsessøgende ikke har anvendt i de sidste 5 år forud for ansøgningstidspunktet, eller uddannelse, som ikke kan anvendes af helbredsmæssige grunde.

2.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter- og videreuddannelse er et vigtigt redskab til at opkvalificere arbejdsstyrken hurtigt og effektivt, når det er nødvendigt. Samtidig nødvendiggør stramme økonomiske rammer for den offentlige sektors økonomi, at der foretages en løbende prioritering og effektivisering, hvor det er muligt, så midlerne anvendes, hvor de gør størst gavn.

Selvom målretningen fra 2014 har medført et stort fald i antallet af SVU-tildelinger til videregående uddannelse, udgør SVU til videregående uddannelse fortsat størstedelen af det samlede antal ansøgninger om SVU. En opgørelse over det samlede antal ansøgninger modtaget i første halvdel af 2015 viser således, at ansøgning om SVU til videregående uddannelse udgør ca. 67 pct. af samtlige ansøgninger.

Som en del af finanslovsaftalen for 2016 foreslås det derfor, at skærpe vilkårene for SVU til videregående uddannelse. Med lovforslaget skærpes kravet til den uddannelsessøgendes uddannelsesbaggrund ved ansøgning om SVU til videregående uddannelse. Den foreslåede ændring indebærer, at personer, der har gennemført en videregående uddannelse, fremover ikke kan modtage SVU til videregående uddannelse uanset niveauet for den gennemførte uddannelse. Forslaget ligger i forlængelse af den målretning af SVU-ordningen, der blev gennemført som opfølgning på finansloven for 2014, og medfører, at SVU til videregående uddannelse målrettes personer, der opkvalificeres til videregående niveau i forbindelse med efter- og videreuddannelse.

Faglærte, der har gennemgået en relevant erhvervsuddannelse, og har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, vil efter de generelle regler om adgang til uddannelse have mulighed for at blive optaget på en akademiuddannelse og dermed uddanne sig til videregående niveau, jf. målsætningen om det dobbelte kompetenceløft i trepartsaftalen mellem den daværende regering (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om mere og bedre voksen- og efteruddannelse fra den 7. maj 2014.

Ministerens bemyndigelse efter lovens § 3 a, stk. 2, til at fastsætte nærmere regler om gennemført uddannelse, og i hvilke tilfælde, der kan ses bort fra gennemført videregående uddannelse, berøres ikke af lovforslaget. Det forudsættes således som udgangspunkt, at bekendtgørelsens bestemmelser om, hvornår en videregående uddannelse anses for gennemført, og i hvilke tilfælde der kan ses bort fra gennemført videregående uddannelse, fortsat vil finde anvendelse ved lovens ikrafttræden.

Det følger af de generelle regler om adgang til uddannelse, at såvel erhvervsakademier, professionshøjskoler som universiteter kan optage ansøgere, som ikke umiddelbart opfylder kravene til den adgangsgivende eksamen, hvis uddannelsesinstitutionen ud fra en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har de nødvendige faglige forudsætninger. Det forudsættes derfor, at der fortsat vil være uddannelsessøgende, som ikke tidligere har gennemført en hel videregående uddannelse, eller hvor den videregående uddannelse kan anses for forældet, som vil kunne få SVU til f.eks. en diplom- eller masteruddannelse.

2.2. Nedsættelse af satsen for SVU til videregående uddannelse

2.2.1. Gældende ret

SVU gives som delvis kompensation for det indtægtstab, den uddannelsessøgende har ved at deltage i uddannelse i arbejdstiden, jf. SVU-lovens § 12. Støtten kan udbetales til medarbejdere, der ikke modtager løn under uddannelse, eller udbetales som refusion til arbejdsgivere, der udbetaler sædvanlig løn under uddannelse jf. lovens § 13, stk. 6. Det følger af lovens § 13, stk. 1, at SVU til heltidsuddannelse udgør et beløb pr. uge svarende til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beløbet reguleres en gang om året med virkning fra den første mandag i januar måned og udgør i 2015 et beløb svarende til 3.308 kr. pr. uge. SVU-støtten tildeles med samme sats til såvel uddannelse på folkeskoleniveau og gymnasial uddannelse som til videregående uddannelse.

2.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forslaget om en satsnedsættelse af SVU til videregående uddannelse skal ses i lyset af, at SVU-ordningen oprindeligt primært var tiltænkt at understøtte opkvalificering af beskæftigede med ingen eller kun lidt uddannelse. Det blev derfor også lagt til grund, at størsteparten af udgifterne til ordningen ville gå til SVU til uddannelse under videregående niveau. Ordningen har imidlertid vist sig i langt højere grad at blive anvendt til uddannelse på videregående niveau. I første halvdel af 2015 er der modtaget 5.262 ansøgninger om SVU. Af disse udgør ansøgninger om SVU til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse ca. 33 pct., mens de resterende ca. 67 pct. vedrører ansøgninger om SVU til videregående uddannelse.

Med lovforslaget er det prioriteret, at SVU til beskæftigede, som har lidt eller ingen uddannelse, og dermed dem som ordningen oprindeligt var tiltænkt, fortsat kan få SVU på uændrede vilkår, mens beskæftigede, der vil læse på en videregående uddannelse, i højere grad skal bidrage til at finansiere omkostningerne til efter- og videreuddannelse i samarbejde med deres arbejdsgiver. Det skal i den forbindelse bemærkes, at ca. 80 pct. af SVU-støtten udbetales til arbejdsgivere, der udbetaler sædvanlig løn til medarbejderne under uddannelsen.

Forslaget indebærer, at den nuværende støttesats for SVU til videregående uddannelse nedsættes fra 80 til 60 pct. af dagpengenes højeste beløb, svarende til en satsnedsættelse fra 3.308 kr. til 2.481 kr. pr. uge (2015-tal). SVU til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse berøres ikke af forslaget og vil dermed også fremover kunne udbetales med en sats svarende til 80 pct. af dagpengenes højeste beløb.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om målretning af målgruppen og nedsættelse af satsen for SVU til videregående uddannelser fra 80 til 60 pct. af højeste dagpengesats forventes at medføre årlige statslige mindreudgifter til SVU på henholdsvis ca. 16,1 mio. kr. og ca. 40,4 mio. kr. Der forventes således årlige statslige mindreudgifter til SVU på i alt ca. 56,5 mio. kr. med fuld effekt fra 2017. I 2016 forventes mindreudgifterne til SVU at være i alt ca. 28,3 mio. kr., da loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2016.

Der forventes en estimeret udgift til systemmæssig implementering af regelændringerne på henholdsvis ca. 1,4 mio. kr. i 2016 og 0,6 mio. kr. i 2017. I de efterfølgende år forventes der en udgift på 0,5 mio. kr. til dækning af de samlede it-udgifter inkl. vedligeholdelsesudgifter.

Offentlige arbejdsgivere, der udbetaler sædvanlig løn under medarbejderens uddannelse i arbejdstiden, har efter de gældende regler mulighed for at få udbetalt SVU som refusion, hvis medarbejderen opfylder betingelserne for SVU. De foreslåede ændringer om målretning af målgruppen og nedsættelse af satsen for SVU til videregående uddannelse medfører for det første, at der vil være et mindre antal personer, der opfylder betingelserne for at få tildelt SVU, og for det andet, at den sats, der ligger til grund for beregningen af støttens omfang på videregående niveau, reduceres fra 80 til 60 pct. af dagpengenes højeste beløb. De foreslåede ændringer indebærer dermed også, at offentlige arbejdsgivere, der udbetaler sædvanlig løn til medarbejdere, der deltager i uddannelse på videregående niveau i arbejdstiden, i højere grad må bidrage økonomisk til finansiering af omkostningerne til efter- og videreuddannelse.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for offentlige arbejdsgivere.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Arbejdsgivere, der udbetaler sædvanlig løn under medarbejderens uddannelse i arbejdstiden, har efter de gældende regler mulighed for at få udbetalt SVU som refusion, hvis medarbejderen opfylder betingelserne for SVU. De foreslåede ændringer om målretning af målgruppen og nedsættelse af satsen for SVU til videregående uddannelse medfører for det første, at der vil være et mindre antal personer, der opfylder betingelserne for at få tildelt SVU, og for det andet, at den sats, der ligger til grund for beregningen af støttens omfang på videregående niveau, reduceres fra 80 til 60 pct. af dagpengenes højeste beløb. De foreslåede ændringer indebærer dermed også, at arbejdsgivere, der udbetaler sædvanlig løn til medarbejdere, der deltager i uddannelse på videregående niveau i arbejdstiden, i højere grad må bidrage økonomisk til finansiering af omkostningerne til efter- og videreuddannelse.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. november 2015 til den 6. januar 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Akademikerne, AK-Samvirke, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Danske Erhvervsskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Universiteter, Erhvervsakademiernes Rektorkollegium, Fagligt Fælles Forbund, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FTF, HK/Stat, Ingeniørforeningen i Danmark, KL, Lederforeningen for VUC, LO, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rigsrevisionen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Dania, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Lillebælt, Erhvervsakademi MidtVest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi SydVest, Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy, Københavns Erhvervsakademi, Marstal Navigationsskole, Professionshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen University College Lillebælt, Professionshøjskolen University College Nordjylland, Professionshøjskolen University College Sjælland, Professionshøjskolen University College Syddanmark, Professionshøjskolen VIA University College, SIMAC, Svendborg, Skagen Skipperskole, Svendborg Søfartsskole, Århus Maskinmesterskole, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet i København, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring, der ved en fejl ikke er blevet indarbejdet, jf. lov nr. 1566 af 21. december 2010, hvis § 1, nr. 7, ophævede SVU-lovens § 8, stk. 4, hvorefter stk. 5 blev stk. 4. Med den foreslåede ændring i § 2, stk. 1, nr. 3, gennemføres den udestående konsekvensændring.

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i SVU-lovens § 3 a, stk. 1, at for at få SVU til videregående uddannelse, må den uddannelsessøgende ikke have gennemført en videregående uddannelse på et niveau højere end uddannelse på erhvervsakademiniveau. Ved vurderingen af, om en gennemført videregående uddannelse højst svarer til uddannelse på erhvervsakademiniveau, lægges det efter de gældende regler til grund, at uddannelsen højst må svare til niveau 5 i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring, jf. § 9 a, stk. 2, i SVU-bekendtgørelsen.

Med den foreslåede ændring skærpes kravet til den uddannelsessøgendes uddannelsesbaggrund yderligere. Med forslaget målrettes SVU til videregående uddannelse personer, der ikke forud for ansøgning om SVU har gennemført en uddannelse på videregående niveau. De videregående uddannelser i Danmark er beskrevet og akkrediteres i henhold til Kvalifikationsrammen for Videregående Uddannelser. Det foreslås derfor, at det fremover er niveau 5 i Kvalifikationsrammen for Videregående Uddannelser, der lægges til grund ved vurderingen af, om den uddannelsessøgende har gennemført en videregående uddannelse. Det vil sige at personer, der har gennemført en uddannelse på erhvervsakademiniveau, ikke længere vil kunne få SVU.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Til nr. 3

Det følger af SVU-lovens § 13, stk. 1, at SVU til heltidsuddannelse udgør et beløb pr. uge svarende til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Satsen er den samme ved tildeling af SVU til uddannelse på folkeskoleniveau, til gymnasial uddannelse og til videregående uddannelse.

Med dette lovforslags § 1, nr. 3, der nyaffatter § 13, stk. 1, finder satsen på 80 pct. af dagpengenes højeste beløb fremover kun anvendelse ved SVU til uddannelse efter lovens kapitel 3 om uddannelse på folkeskoleniveau og gymnasial uddannelse. Der vil som hidtil kunne gives SVU til deltidsuddannelse ved uddannelse på folkeskoleniveau og gymnasial uddannelse. Ved deltidsuddannelse nedsættes SVU forholdsmæssigt, jf. SVU-lovens § 12, stk. 3. Da § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anvender begrebet »dagpengenes højeste beløb«, vil denne formulering erstatte den nuværende anvendelse af begrebet »arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb«.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til nr. 4

Det følger af § 13, stk. 1, i SVU-loven, at SVU til heltidsuddannelse udgør et beløb pr. uge svarende til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Med dette lovforslags § 1, nr. 4, der indsætter et nyt stk. 2 i § 13, foreslås det, at SVU til videregående uddannelse, jf. SVU-lovens § 8, udgør et beløb pr. uge svarende til 60 pct. af dagpengenes højeste beløb. Den foreslåede ændring indebærer, at satsen for SVU til videregående uddannelse nedsættes fra 80 til 60 pct. af dagpengenes højeste beløb, svarende til en nedsættelse fra 3.308 kr. pr. uge til 2.481 kr. pr. uge (2015-tal). Det vil også fremover være en forudsætning for at få SVU til videregående uddannelse, at uddannelsesaktiviteten er tilrettelagt på heltid.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til nr. 5

Som en konsekvens af den foreslåede ændring i dette lovforslags § 1, nr. 4, der indsætter et nyt stk. 2 i lovens § 13, foreslås det, at § 13, stk. 4, bliver stk. 5.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til § 2

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastslås det, at loven ikke finder anvendelse for ansøgninger om SVU, der er modtaget inden lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov