Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser

(Målretning af befordringsrabatordningen)

§ 1

I lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 10. oktober 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 749 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »gyldigt«: », jf. dog stk. 2«.

2. § 3, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

3. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. For den del af udgiften til abonnementskort, der ligger over 69,03 kr. (2016-niveau) pr. dag, ydes en rabat på 50 pct.

Stk. 3. Ved beregningen af rabatten efter stk. 1 og 2 betragtes et månedskort som et abonnementskort på 30 dage.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

4. I § 3, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »Egenbetalingen efter stk. 1, jf. § 1,« til: »Satserne i stk. 1 og 2«.

5. I § 3 indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 4, som nyt stykke:

»Stk. 5. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelsen i stk. 2 ikke finder anvendelse for studerende, der har bopæl i visse kommuner.«

6. I § 4, stk. 4, og § 5, nr. 4, ændres »§ 3, stk. 1« til: »§ 3, stk. 1-3«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2. Loven gælder ikke for studerende, der er begyndt på en videregående uddannelse før 1. juli 2016. For disse studerende finder de hidtil gældende regler anvendelse. For studerende, der påbegynder en ny videregående uddannelse den 1. juli 2016 eller senere, finder loven dog anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Efter lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser gives der rabat på abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik. Den studerende har en egenbetaling, der i 2016 udgør 20,50 kr. pr. dag, og får 100 pct. rabat på den del af abonnementskortets pris, der ligger ud over egenbetalingen. Rabatten gives alene på abonnementskort, der dækker strækningen mellem den studerendes bopæl og uddannelsessted. En lignende befordringsrabatordning gælder for uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser og er reguleret af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 10. juni 2015.

Med lovforslaget målrettes reglerne om rabat på abonnementskort til studerende ved videregående uddannelser ved at nedsætte rabatten på de dyreste abonnementskort. Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges dog efter forslaget til at fastsætte regler, hvorefter ændringen af befordringsrabatordningen ikke finder anvendelse for studerende, der er bosat i landdistriktskommunerne. Disse vil derfor fortsat kunne opnå samme rabat som i dag.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

Det følger af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser (befordringsrabatloven), at der gives rabat ved køb af abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik. Rabatten gives til den billigste daglige befordring mellem bopæl og uddannelsessted med fradrag af et egenbetalingsbeløb på 20,50 kr. (2016-niveau) for hver dag, abonnementskortet er gyldigt. Et månedskort betragtes som et abonnementskort på 30 dage.

Det følger endvidere af § 4 i bekendtgørelse nr. 1633 af 14. december 2015 om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser (befordringsrabatbekendtgørelsen), at studerende, der deltager i uddannelse ved flere uddannelsessteder på samme tid og derfor har brug for flere abonnementskort med samme gyldighedsperiode, alene skal betale egenbetalingsbeløbet én gang.

2.2. Ministeriets overvejelser

Den samlede udgift til befordringsrabatordningerne for uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser og studerende ved videregående uddannelser er steget med ca. 310 mio. kr. fra 2011 til 2014, hvilket er en stigning på knap 80 pct.

En del af udgiftsstigningen skal ses i lyset af, at befordringsrabatordningerne er blevet udvidet ved politiske aftaler med henblik på at gøre det billigere og mere attraktivt for unge - særligt uddannelsessøgende på ungdomsuddannelser - at benytte kollektiv trafik. Dette er senest sket i 2012 med aftalen mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik. Med aftalen indførtes ungdomskortordningen, der har til hensigt dels at sikre, at uddannelsessøgende på ungdomsuddannelser, studerende ved videregående uddannelser og alle 16-19-årige unge får mulighed for fri kollektiv trafik i hele det takstområde, som ungdomskortindehaveren bor i, dels at disse får mulighed for at kunne rejse til meget fordelagtige priser i den øvrige lokaltrafik og landsdelstrafikken. De eksisterende befordringsrabatordninger for henholdsvis uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser og studerende ved videregående uddannelser blev hermed integreret i ungdomskortordningen, jf. § 2, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 672 af 20. juni 2014 om uddannelseskort.

En del af udgiftsstigningen for studerende ved videregående uddannelser kan dog i højere grad siges at være utilsigtet. Baggrunden herfor er blandt andet, at befordringsrabatordningerne for uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser og studerende ved videregående uddannelser i 2011 blev harmoniseret som en del af aftalen mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi fra 2010. I den forbindelse blev egenbetalingen for studerende ved videregående uddannelser, som har lang transport og brug for dyre rabatkort, ændret markant. Rabatsatsen blev forøget fra 65 pct. til 100 pct., og den hidtidige maksimumgrænse for rabat på knap 40 kr. pr. dag blev ophævet. På den baggrund udgør Trafikstyrelsens og Styrelsen for Videregående Uddannelsers udgifter til abonnementskort, der koster over 3.000 kr. om måneden, svarende til 100 kr. pr. dag, knap 40 pct. af de samlede udgifter til befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.

Som en del af finanslovsaftalen for 2016 foreslås det derfor at målrette befordringsrabatordningen for studerende i videregående uddannelser ved at nedsætte rabatten på de dyreste abonnementskort. Det foreslås således, at der alene ydes 50 pct. rabat på den del af abonnementskortets pris, der ligger over 2.071 kr. pr. måned, hvilket svarer til 69,03 kr. pr. dag. Studerende, som går på en videregående uddannelse og er bosat i landdistriktskommuner, vil efter regler fastsat af uddannelses- og forskningsministeren kunne undtages fra ændringen og vil derfor fortsat kunne få 100 pct. rabat ud over egenbetalingen.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at målrette befordringsrabatordningen for studerende ved videregående uddannelser ved at nedsætte rabatten på de dyreste abonnementskort. Det foreslås således, at der alene gives 50 pct. rabat på den del af abonnementskortets pris, der overstiger 69,03 kr. pr. dag.

Det følger af finanslovsaftalen, at forslaget ikke skal gælde for studerende, der har bopæl i landdistriktskommuner. Det foreslås derfor, at uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at den nye regel om 50 pct. rabat på den del af abonnementskortets pris, der overstiger 69,03 kr. pr. dag, ikke finder anvendelse for studerende, der har bopæl i visse kommuner.

Der er ingen officiel definition af landdistriktskommuner, men det følger af ligningslovens § 9 c, stk. 3, der har til hensigt at tilgodese borgere, der pendler til arbejdet fra yderkommuner, at der indtil udgangen af 2018 kan gives et forhøjet befordringsfradrag til borgere, der har sædvanlig bopæl i kommunerne Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa.

Det er hensigten at fastsætte regler, hvorefter studerende, der har sædvanlig bopæl i en af ovennævnte kommuner, undtages fra reglen om 50 pct. rabat således, at disse studerende alene skal betale egenbetalingen på 20,50 kr. (2016-niveau) pr. dag uanset abonnementskortets pris.

Den foreslåede ændring vedrører alene det abonnementskort, der gælder for strækningen mellem den studerendes bopæl og primære uddannelsessted. Studerende, der deltager i uddannelse ved flere uddannelsessteder på samme tid og derfor har brug for flere abonnementskort med samme gyldighedsperiode, foreslås fortsat alene at skulle betale egenbetalingsbeløbet én gang. Der vil derfor ikke være egenbetaling for det sekundære abonnementskort. Det forudsættes derfor, at befordringsrabatbekendtgørelsens § 4 konsekvensændres, så der tages højde for, at egenbetalingen på det primære abonnementskort beregnes enten efter de gældende regler eller efter den foreslåede regel, hvorefter rabatten nedsættes for de dyreste abonnementskort.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget forventes at medføre mindreudgifter for staten i form af lavere rabat på de dyreste abonnementskort til studerende ved videregående uddannelser på 40,7 mio. kr. i 2016, 60,6 mio. kr. i 2017 og 81,5 mio. kr. årligt i 2018 og frem (før tilbageløb).

Omkostninger til it-udvikling samt drift og vedligehold heraf samt finansielle omkostninger forventes i 2016 at udgøre 6,3 mio. kr. I 2017 og frem forventes omkostningerne at blive ca. 1,4 mio. kr. om året. Omkostningerne finansieres af provenuet ved forslaget.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. december 2015 til den 6. januar 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer :

Akademikerne, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Arriva, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskolerne, Bornholms Trafikselskab, C3, Center for Ligebehandling af Handicappede, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Konservative Studerende, Danmarks Liberale Studerende, Danmarks Medie og Journalisthøjskole, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Handel og Service (DHS), Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, DSB Regional, DSB S-tog a/s, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA), Frit Forum - Socialdemokratiske Studerende, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Fynbus, Gymnasieelevernes Landsorganisation, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Lærerforening (HL), HK/Kommunal, HK/Stat, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Københavns Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforeningen (VUC), Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes landskreds, Midttrafik, Movia, Nordjylland trafikselskab - NT, Private Gymnasier og Studenterkurser, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Pædagogstuderendes studieorganisation, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Skolelederforeningen, Studenterrådgivningen, Suhr's Seminarium, SU-rådet, Sydtrafik, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Uddannelsesforbundet, VEU-rådet og VUC Bestyrelsesforeningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af befordringsrabatlovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser gives til den billigste daglige befordring mellem bopæl og uddannelsessted med fradrag af et egenbetalingsbeløb på 20,50 kr. (2016-niveau) for hver dag, abonnementskortet er gyldigt.

Med forslaget indsættes der i befordringsrabatlovens § 3, stk. 1, 1. pkt., en henvisning til bestemmelsens stk. 2 som undtagelse til stk. 1.

Forslaget er således en konsekvens af den under § 1, nr. 3, foreslåede nye bestemmelse i befordringsrabatlovens § 3, stk. 2, hvorefter der alene gives 50 pct. rabat på den del af abonnementskortets pris, der overstiger 69,03 kr. pr. dag.

Til nr. 2

Der gives efter befordringsrabatlovens § 1 rabat ved køb af abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik. Ved abonnementskort forstås personlige periode- eller pendlerkort med en valgfri gyldighedsperiode, herunder månedskort. Det følger af befordringsrabatlovens § 3, stk. 1, 2. pkt., at et månedskort betragtes som et abonnementskort på 30 dage.

Forslaget, hvormed befordringsrabatlovens § 3, stk. 1, 2. pkt., ophæves, er en konsekvens af lovforslaget § 1, nr. 3, hvormed der forslås indsat en tilsvarende bestemmelse som § 3, stk. 3, i befordringsrabatloven.

Til nr. 3

Efter befordringsrabatloven kan studerende ved videregående uddannelser få rabat på abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik mellem den studerendes bopæl og uddannelsessted. Rabatten udgør hele det beløb, som abonnementskortet koster ud over egenbetalingen, som er fastsat i befordringsrabatlovens § 3, stk. 1, og i 2016 udgør 20,50 kr. pr dag.

Som en del af finanslovsaftalen for 2016 foreslås det at målrette befordringsrabatordningen for studerende ved videregående uddannelser ved at nedsætte rabatten på de dyreste abonnementskort. Det foreslås således at fastsætte som § 3, stk. 2, i befordringsrabatloven, at der alene gives 50 pct. rabat på den del af abonnementskortets pris, der overstiger 69,03 kr. pr. dag.

Endvidere foreslås det fastsat som § 3, stk. 3, i befordringsrabatloven, at et abonnementskort på 30 dage betragtes som et månedskort ved beregning af rabatten efter befordringsrabatlovens § 3, stk. 1, og efter det foreslående nye stk. 2. Bestemmelsen svarer til gældende ret, jf. befordringsrabatlovens § 3, stk. 1, 2. pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås ophævet.

Til nr. 4

Det følger af befordringsrabatlovens § 3, stk. 2, at egenbetalingen efter § 3, stk. 1, reguleres én gang pr. kalenderår på et tidspunkt fastsat af uddannelses- og forskningsministeren med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker på grundlag af den egenbetaling, der gælder på reguleringstidspunktet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste ørebeløb.

Som konsekvens af, lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at ændre befordringsrabatlovens § 3, stk. 2, der bliver stk. 4, så satsen på 69,03 kr. pr. dag (2016-niveau), der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, reguleres på samme måde som egenbetalingen efter befordringsrabatloven.

Til nr. 5.

Det følger af finanslovsaftalen, at den nye regel om 50 pct. rabat på den del af abonnementskortets pris, der ligger ud over 69,03 kr. pr dag, ikke skal gælde for studerende, der har bopæl i landdistriktskommuner. Det foreslås derfor at fastsætte som § 3, stk. 5, i befordringsrabatloven, at uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at den under lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede § 3, stk. 2, i befordringsrabatloven ikke finder anvendelse for studerende, der har bopæl i visse kommuner.

Der er ingen officiel definition af landdistriktskommuner, men det følger af ligningslovens § 9 c, stk. 3, der har til hensigt at tilgodese borgere, der pendler til arbejdet fra yderkommuner, at der indtil udgangen af 2018 kan gives et forhøjet befordringsfradrag til borgere, der har sædvanlig bopæl i kommunerne Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa.

Det er hensigten med hjemmel i den foreslåede § 3, stk. 5, i befordringsrabatloven at tage udgangspunkt i de kommuner, der indtil 2018 er omfattet af ligningslovens § 9 c, stk. 3, og fastsætte regler, hvorefter studerende, der har sædvanlig bopæl i en af disse kommuner, undtages fra den under lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede nye § 3, stk. 2, i befordringsrabatloven, således at disse studerende alene skal betale egenbetalingen på 20,50 kr. (2016-niveau) pr. dag uanset abonnementskortets pris.

Til nr. 6

De foreslåede ændringer i befordringsrabatlovens § 4, stk. 4, og § 5, nr. 4, følger af, at der med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås indsat nye stykker i befordringsrabatlovens § 3 om rabattens beregning. Henvisningerne i § 4, stk. 4, og § 5, nr. 4, til bestemmelser om rabattens beregning konsekvensrettes således.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Loven foreslås ikke at finde anvendelse for studerende, der allerede er i gang med en videregående uddannelser den 1. juli 2016. Disse vil være omfattet af de hidtil gældende regler, hvorefter rabatten på abonnementskort altid udgør abonnementskortets fulde pris med fradrag af egenbetalingen, jf. befordringsrabatlovens § 3, stk. 1.

Endelige foreslås det, at loven dog finder anvendelse for studerende, der påbegynder en ny videregående uddannelse, herunder skifter fra en bachelor- til en kandidatuddannelse, den 1. juli 2016 eller senere.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov