Betænkning afgivet af Uddannelses-
og Forskningsudvalget den 19. april 2016
1. Ændringsforslag
Uddannelses- og forskningsministeren har
stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den den 24.
februar 2016 og var til 1. behandling den 17. marts 2016.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Uddannelses- og Forskningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
uddannelses- og forskningsministeren sendte den 8. december 2015
dette udkast til udvalget, jf. UFU alm. del - bilag 52. Den 24.
februar 2016 sendte uddannelses- og forskningsministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8
spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af EL og LA) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med det
stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget er meget tilfredse med, at man nu justerer
fremdriftsreformen. De centrale tilmeldingskrav har medført
et meget stort bureaukrati for uddannelsesinstitutionerne. For SF
har det derfor været afgørende at få gjort op
med de rigide tilmeldingskrav. Samtidig er SF glad for, at
studieaktivitetskravet er endt med at være på 45
ECTS-point og ikke 60 ECTS-point, som ministeren lagde op til. SF
er ikke enig i den del af lovforslaget, der medfører delvis
brugerbetaling på suppleringskurserne, og SF har i
forhandlingene peget på en alternativ finansiering,
således at der fortsat er fri og lige adgang til uddannelse.
SF mener, at lovforslaget er første skridt på vejen
mod at afskaffe de uhensigtsmæssigheder, som
fremdriftsreformen har medført. Lovforslaget giver
uddannelsesinstitutionerne mere frihed og de studerende mere
indflydelse. SF er dog fortsat kritisk over for de
økonomiske rammer, som binder udddannelsesinstitutionerne,
fordi SF mener, at store dele af den besparelse, som
forligspartierne, inklusive SF, har besluttet, ikke indfries,
når de studerendes mulighed for at tage et studiejob
forringes, når der skabes øget bureaukrati, og
når man presser de unge så hurtigt igennem, at det kan
medføre øget frafald.
Et mindretal i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
stemmer imod det stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener,
at der er behov for et opgør med fremdriftsreformen.
Justeringen af fremdriftsreformen adresserer ikke de
grundlæggende problemer og den stramme økonomiske
ramme i fremdriftsreformen. Politisk har man blot flyttet ansvaret,
så uddannelsesinstitutionerne skal tvinge de studerende
hurtigere igennem. Problemet er parkeret hos universiteterne, og de
studerende kan risikere at få det endnu sværere end i
dag. Desuden bliver der med justeringen indført
brugerbetaling på de kurser, som f.eks. lærere,
pædagoger og socialrådgivere skal bruge for at
læse videre på universitetet. Det vil komme til at
koste studerende dyrt og kan i praksis betyde, at det kun er
kapitalstærke studerende, der kan videreuddanne sig.
Lovforslaget åbner også for, at universiteterne
får lov til at sætte generelle karakterkrav, og
Københavns Universitet vil f.eks. indføre en barriere
på alle uddannelser på 6. I Enhedslisten er vi bekymret
for, at øget brug af karakterbarrierer vil ramme unge, som
ikke kommer fra en akademisk baggrund eller f.eks er ordblinde. Det
kan være skadeligt for den sociale mobilitet i vores
samfund.
Et andet
mindretal i udvalget (LA) stemmer ved 3. behandling hverken
for eller imod lovforslaget. Mindretallet stemmer hverken for eller
imod det stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 5
Af uddannelses- og
forskningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og
LA):
1)
Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
12, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 6, ændres »nr.
6« til: »nr. 5«.«
[Konsekvens af lovforslagets §
5, nr. 2]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en
konsekvens af, at § 12, stk. 1, nr. 2, i lov om
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under
Kulturministeriet ophæves med lovforslagets § 5, nr. 2,
hvorefter lovens § 12, stk. 1, nr. 3-10, bliver til nr. 2-9.
Den rette henvisning i § 12, stk. 1, nr. 7, som bliver nr. 6,
vil derfor være til nr. 5.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Marlene Harpsøe (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Christian
Langballe (DF) Tilde Bork (DF) Merete Dea Larsen (DF) Anni
Matthiesen (V) Hans Andersen (V) Peter Juel Jensen (V) Louise
Schack Elholm (V) Thomas Danielsen (V) Jakob Engel-Schmidt (V)
Merete Riisager (LA) Henrik Dahl (LA) nfmd. Mai Mercado (KF) Christian
Rabjerg Madsen (S) Christine Antorini (S) fmd. Jeppe Bruus (S) Kaare Dybvad (S)
Julie Skovsby (S) Mette Reissmann (S) Pernille Schnoor (S) Eva
Flyvholm (EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Torsten Gejl (ALT)
Carolina Magdalene Maier (ALT) Ida Auken (RV) Jacob Mark (SF) Trine
Torp (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer
i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 9 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
1 Bilag
Oversigt over
bilag vedrørende L 125
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra uddannelses- og forskningsministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | Ændringsforslag, fra uddannelses- og
forskningsministeren | 5 | 1. udkast til betænkning |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 125
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om, hvordan karakterkrav på 6
kan forventes at påvirke de små fag som f.eks. polsk og
tyrkisk på Københavns Universitet, til uddannelses- og
forskningsministeren, og ministerens svar herpå | 2 | Spm., om det er fagligt relevant på
alle uddannelser med et generelt karakterkrav på 6, til
uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar
herpå | 3 | Spm., om der kan ses en tendens til, at der
samlet set er flere studerende fra en ikkeakademisk baggrund, der
er kommet ind på universitetet med et karaktergennemsnit
under 6, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens
svar herpå | 4 | Spm., om ministeren kan bekræfte, at
der er en klar tendens til, at unge fra en akademisk baggrund
gennemsnitligt opnår højere karakterer end andre unge,
til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar
herpå | 5 | Spm., om ministeren vil sikre, at
oplysninger om universiteternes optag og afslag af bachelorer
bliver offentligt tilgængelige, til uddannelses- og
forskningsministeren, og ministerens svar herpå | 6 | Spm., om ministeren vil sørge for at
skabe overskuelighed over universiteternes faktiske krav om
gennemførsel af supplerende uddannelsesaktiviteter for at
starte på en kandidatuddannelse, til uddannelses- og
forskningsministeren, og ministerens svar herpå | 7 | Spm., om ministeren kan bekræfte, at
kandidatuddannelse på deltid, uden deltagerbetaling og SU,
kan være relevant for både universitetsbachelorer og
professionsbachelorer, der ønsker at kombinere
kandidatuddannelse med relevant erhvervsarbejde, til uddannelses-
og forskningsministeren, og ministerens svar herpå | 8 | Spm. om, hvornår ministeren vil tage
initiativ til drøftelser om deltidskandidatuddannelser, til
uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar
herpå |
|