Skriftlig fremsættelse (24. februar
2016)
Skatteministeren
(Karsten Lauritzen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven,
ligningsloven, opkrævningsloven og
selskabsskatteloven (Indførelse af
beløbsmæssige bagatelgrænser i
forbindelse med udbetaling og opkrævning m.v.)
(Lovforslag nr. L 124)
Der har i længere tid været
kritik af SKATs udsendelse af indbetalingskort og udstedelse af
checks på småbeløb. Årsagen er, at der i
dag ikke er en bagatelgrænse ved udbetaling af f.eks.
overskydende skat. Det betyder, at skatteyderen kan modtage
overskydende skat udbetalt på en check på helt ned til
en krone. På tilsvarende måde bruger SKAT i dag
også tid og kræfter på at opkræve
småbeløb fra ophørte virksomheder.
Det er ikke sund fornuft, at SKAT udbetaler
og opkræver småbeløb set i forhold til de
administrative konsekvenser, som er forbundet med det. Regeringen
foreslår derfor, at der på en række områder
indføres en bagatelgrænse på 200 kr. for SKATs
udbetalinger og opkrævninger. Det gælder altså
begge veje - både når SKAT skal udbetale penge og i
tilfælde, hvor SKAT skal opkræve små beløb
fra ophørte virksomheder.
Beløbsgrænsen på 200 kr.
er fastsat på baggrund af de omkostninger, SKAT har på
ca. 190 kr., hvis en skatteyder ikke indløser en check.
Desuden har brugerundersøgelser vist, at 78,3 pct. af de
adspurgte må forventes at ville hæve en check på
200 kr. eller derover.
Lovforslaget vil ikke have betydning for
langt de fleste skatteydere, som fortsat automatisk vil modtage
tilgodehavender hos SKAT via Nemkontosystemet. Kun i de
tilfælde, hvor udbetaling via Nemkontosystemet ikke er
lykkedes trods flere forsøg over en periode på 3
måneder, vil beløb på 200 kr. eller derunder
blive slettet.
Regeringen foreslår desuden, at
selskabers adgang til at betale acontoskat i forbindelse med
etablering af ny koncernforbindelse udvides, således at
reglerne bliver mere fleksible for selskaberne. Med lovforslaget
gives der længere tid til at opgøre årets skat i
forbindelse med etablering af koncernforbindelse med henblik
på at indbetale ekstra acontoskat for at undgå
restskat.
Derudover foreslår regeringen en
forlængelse af den nuværende frist på 14 dage for
virksomheders indberetning af oplysninger til SKAT
vedrørende kontant betaling for aktiver, hvis værdi
samlet set overstiger 10.000 kr. inkl. moms. Den nuværende
frist har i en række tilfælde vist sig at være
unødigt restriktiv. Med lovforslaget sikrer regeringen, at
virksomhederne får en mere rimelig frist til at foretage
indberetning af de nødvendige oplysninger til SKAT.
Endelig foreslås en
præcisering, så det klart fremgår, at
betalingsfristen efter kildeskattelovens og opkrævningslovens
bestemmelser om afregning af indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag for ansatte hos kommuner og regioner, svarer
til afregningsreglerne i lovgivningen om et Offentligt
Betalingssystem.
Lovforslaget vurderes samlet set kun at
have meget begrænsede provenumæssige konsekvenser.
Lovforslaget indebærer udgifter på ca. 4 mio. kr. til
systemtilretning og anvendelse af yderligere ressourcer på op
til ½ årsværk. Derudover skønnes
lovforslaget at indebære en besparelse på ca. 0,2 mio.
kr. til udsendelse af checks.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.