Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 26. maj 2016

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2016 og var til 1. behandling den 28. april 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 5. oktober 2015 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 59 (folketingsåret 2014-15, 2. samling). Den 23. februar 2016 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Høringen gav anledning til justeringer af udkastet til lovforslag. De nye dele og de justerede dele af lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den 21. april 2016 og den 17. maj 2016 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og notater herom til udvalget.

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og en medarbejder fra Skatteministeriet har den 12. maj 2016 foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget over for udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Dansk Aktionærforening,

Ernst & Young,

Forsikring & Pension,

Hansen TaxLegal Advokatfirma,

I & T Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed,

Investeringsfondsbranchen,

PFA Pension,

Rønne & Lundgren Advokatpartnerselskab og

SKAGEN Fondene.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

Ernst & Young,

Investeringsfondsbranchen,

PFA Pension og

I & T Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 38 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, ALT og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (LA, SF og RV) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Dansk Folkepartis, Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder som tilkendegivet i beslutningsforslag nr. B 115 (folketingsåret 2013-14) fortsat, at det er vigtigt, at Danmark har konkurrencedygtige skatteregler, da det er en væsentlig faktor, hvis sektoren skal kunne tiltrække udenlandsk kapital til forvaltning i Danmark. DF, V og KF lægger samtidig stor vægt på, at reglerne er robuste, idet det dog anerkendes, at dette lovforslag i visse situationer vanskeliggør forholdene for investeringsinstitutter.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget udtaler, at S kan støtte de af skatteministeren stillede ændringsforslag, som sikrer, at der ikke sker dobbeltbeskatning, og som samtidig sikrer en smidig og administrerbar løsning. Ligeledes vil S stemme for selve lovforslaget ud fra et ønske om løbende at sikre, at der sker korrekt beskatning, og at utilsigtet brug af skattereglerne hindres. Skatteministeriet har identificeret skattehuller i relation til udbytteskat, og det forhold bidrager S naturligvis politisk til at rette op på. S vil dog samtidig påtale, at regeringen ikke sørger for længere tid til reel behandling af et så komplekst lovforslag som dette. Det øger risikoen for lovsjusk og for, at der sidenhen må laves nye lovændringer. S har i diskussionen af forslaget i udvalget og over for ministeren lagt vægt på, at der blev ændret på lovforslaget for at undgå de væsentlige omkostninger, der ellers ville blive pålagt danske livsforsikringsselskaber. Investeringsfondsbranchen har rejst en række indvendinger mod lovforslaget, som det ikke har været muligt for skatteministeren at imødekomme. S støtter, at det, der af Skatteministeriet betegnes som skattehuller, lukkes, men er dog ikke sikker på, at der ikke kunne findes en bedre løsning på samme problem. Tidspresset i lovgivningsprocessen har imidlertid ikke været befordrende for at nå frem til en bedre løsning. S opfordrer regeringen til at genoptage dialogen med investeringsfondsbranchen om dennes vilkår oven på lovens vedtagelse.

Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at partierne er for de dele af lovforslaget, der handler om at begrænse mulighederne for omgåelse af udbyttebeskatning ved tilbagesalg til et udstedende investeringsinstitut eller ved ombytning til investeringsbeviser uden ret til udbytte. EL og SF er dog imod de skattelempelser, der indføres med henvisning til EU-lovgivning. Derfor vil EL og SF stemme hverken for eller imod dette lovforslag.

Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at RV ikke ønsker at støtte lovforslaget, fordi lovgivningsprocessen har været under al kritik, hvilket de mange ændringsforslag i sig selv illustrerer. Trods gentagne forsikringer fra skatteministeren synes den konstruktive dialog med branchen stadig at være fraværende. RV er derfor ikke blevet overbevist om, at der ikke kunne findes en bedre løsning med hensyn til at opnå det samme resultat, uden at investeringsselskaber bliver ramt og branchen risikerer at blive presset ud af Danmark. Omvendt kan RV ikke stemme imod selve lovforslaget, da Skatteministeriet insisterer på, at den nuværende lovgivning indeholder seriøse muligheder for skattesvig, og at dette lovforslag er den eneste mulighed for at lukke disse huller i lovgivningen. RV opfordrer på den baggrund regeringen til så hurtigt som muligt at råde bod på det forsømte og indlede en hurtig og direkte dialog med investeringsfondsbranchen med henblik på at rette op på de uhensigtsmæssigheder, som lovforslaget indeholder.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 3

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. § 2, stk. 3, nr. 3, affattes således:

»3) Ved afståelse af aktier m.v., der omfattes af § 19, eller ved afståelse af investeringsbeviser, jf. dog ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4.««

[Fritagelse for avancebeskatning i de situationer, hvor afståelsessummer beskattes som udbytte]

2) Efter nr. 3 indsættes som nye numre:

»02. I § 23, stk. 2, indsættes som 5. pkt.:

»Afståelsessummer, der er skattepligtige efter ligningslovens §§ 16 A eller 16 B, indgår ikke i opgørelsen.«

03. I § 23, stk. 7, indsættes efter 4. pkt.:

»Afståelsessummer, der er skattepligtige efter ligningslovens §§ 16 A eller 16 B, indgår ikke i opgørelsen.««

[Justering af opgørelsen ved lagerbeskatning, således at afståelsessummer, der beskattes som udbytte, ikke samtidig indgår i lagerbeskatningen]

Ny paragraf

3) Efter § 7 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret ved § 3 i lov nr. 1884 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 65, stk. 7, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »eller godskrivning af udbytte«: »og udbetaling eller godskrivning af afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1,«.

2. I § 65 A, stk. 1, ændres »på 27 pct.« til: »med den sats, der fremgår af § 2, stk. 6, eller af selskabsskattelovens § 2, stk. 3,«.«

[Hjemmel til, at investeringsinstitutter skal indeholde kildeskat i afståelsessummer ved tilbagesalg, og konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, om nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter]

Til § 12

4) I det under nr. 2 foreslåede kapitel 2 b indsættes i § 4 b, stk. 3, som 3. pkt.:

»Stk. 1 finder ikke anvendelse for gæld med pant i fast ejendom omfattet af § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt., hvis gælden kan henføres til omlægning af gæld, der er undtaget efter 1. pkt., og kursværdien af gælden ikke overstiger kursværdien af den gæld, der er omlagt.«

[Mulighed for at omlægge stuehusgæld med pant i en blandet benyttet ejendom]

Til § 16

5) Stk. 5 affattes således:

»Stk. 5. § 3, nr. 02 og 03, og § 9, nr. 3 og 4, har virkning for salg til det udstedende selskab, der sker den 23. februar 2016 eller senere.«

[Det præciseres, at der ikke både kan ske udbytte- og avancebeskatning med virkning fra fremsættelsen af lovforslaget]

6) I stk. 6 indsættes efter »2014«: »og finder anvendelse for alle sikkerhedsstillelser«.

[Det præciseres, at overgangsreglen omfatter alle sikkerhedsstillelser]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved lovforslagets § 9, nr. 3, foreslås det, at afståelse af aktier m.v. eller investeringsbeviser til det udstedende investeringsinstitut skal behandles som en udbytteudlodning, medmindre investeringsinstituttet udbyder deres andele til offentligheden og er undergivet et krav om risikospredning og tilbagekøbspligt. Det foreslås i tilknytning hertil at justere bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 3, for herved at præcisere, at investor ikke både bliver udbyttebeskattet efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, og samtidig avancebeskattet efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 3.

Det foreslås at justere aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 3, således at det også fremgår klart af denne lov, at afståelsessummer undtages fra beskatning, i tilfælde af at afståelsessummen ved et tilbagesalg til det udstedende selskab m.v. skal behandles som en udbytteudlodning efter ligningslovens § 16 B, stk. 1.

Til nr. 2

Ved lovforslagets § 9, nr. 3, foreslås det, at afståelse af aktier m.v. eller investeringsbeviser til det udstedende investeringsinstitut skal behandles som en udbytteudlodning, medmindre investeringsinstituttet udbyder deres andele til offentligheden og er undergivet et krav om risikospredning og tilbagekøbspligt.

Danske investorer, der fremover vil blive udbyttebeskattet ved tilbagesalg af investeringsbeviser til det udstedende selskab, vil i visse situationer være undergivet en lagerbeskatning af deres beviser. En lagerbeskatning indebærer, at der løbende skal opgøres et skattepligtigt afkast af investeringsbeviset baseret på udviklingen i kursen på beviset. Danske personlige investorer, der investerer i aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 i et investeringsselskab, vil være undergivet en lagerbeskatning. Selskaber, herunder livsforsikringsselskaber, der investerer i aktier m.v. i investeringsselskaber og investeringsbeviser i minimumsbeskattede investeringsinstitutter, jf. ligningslovens § 16 C, vil ligeledes være undergivet en lagerbeskatning. Pensionskasser vil også være undergivet en lagerbeskatning efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven, men da pensionskasser ikke er selskabsskattepligtige, vil de ikke blive omfattet af udbyttebeskatningen ved tilbagesalg til et udstedende investeringsinstitut.

Indkomstårets gevinst og tab efter lagerprincippet opgøres som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets slutning.

Det er i dag ikke fastlagt i skattelovgivningen eller i offentliggjort praksis, hvorledes opgørelsen efter lagerprincippet foretages i de tilfælde, hvor en afståelsessum beskattes som et udbytte efter danske regler. I det omfang en afståelsessum er skattepligtig som udbytte, kan der opstå en dobbeltbeskatning, hvis afståelsessummen også medregnes i opgørelsen efter lagerprincippet.

Dette kan illustreres med følgende eksempel:

Som det fremgår af eksemplet, vil der ske en beskatning af 80 kr. Hvis der i stedet for tilbagesalget var foretaget en udbytteudlodning fra investeringsinstituttet på de 60 kr., ville de 60 kr. være blevet beskattet. Men samtidig var værdien af investeringsbeviset faldet med det samme beløb. I eksemplet indgår den fulde værdi på 120 kr. derimod i beregningen, når afståelsessummen for de tilbagesolgte investeringsbeviser indgår i beregningen.

Det foreslås på den baggrund, at der i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2 og 7, om opgørelsen ved lagerbeskatning indføres bestemmelser, der medfører, at den afståelsessum, der beskattes som et udbytte efter danske regler, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter lagerprincippet.

Dette bevirker, at afståelsessummer, der kvalificeres som skattepligtige udbytter, behandles på samme måde som almindelige deklarerede udbytter, når lagerprincippet finder anvendelse.

Følgende eksempel illustrerer opgørelsesmetoden. De samme forudsætninger anvendes som i tabel 1:

Som det fremgår af eksemplet, vil investor blive udbyttebeskattet af afståelsessummen på 60 kr. Ved lagerbeskatningen vil afståelsessummen for de tilbagesolgte aktier ikke indgå i opgørelsen. Tilbagesalget vil alt andet lige bevirke, at værdien af investeringsbeviset falder svarende til de 60 kr. På den baggrund vil investor i lagerbeskatningen realisere et tab på 40 kr., som er fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Når afståelsessummer beskattes som udbytte og investor lagerbeskattes, vil der hermed ikke være en samlet økonomisk forskel i beskatningen, i forhold til at der sker almindelig afståelse af aktier m.v. Investor beskattes således alene af værdiudviklingen på værdipapiret i løbet af indkomståret, som er det grundlæggende princip ved lagerbeskatning. Der kan dog være en likviditetsmæssig forskel i beskatningen, da kildebeskatningen af udbyttet sker på tidspunktet, hvor afståelsen sker, mens opgørelsen af avancen sker ultimo indkomståret efter lagerprincippet. Eventuel overskydende skat vil herefter kunne udbetales i forbindelse med skatteansættelsen.

Der vil efter omstændighederne være mulighed for, at selskabet kan få det overskydende beløb tilbagebetalt af SKAT før skatteansættelsen, jf. selskabsskattelovens § 29 D. Hvis der ønskes tilbagebetaling efter denne bestemmelse, skal selskabet indsende en begrundelse for anmodning om udbetaling. Anmodningen skal være vedlagt den fornødne dokumentation, herunder dokumentation for eller sandsynliggørelse af, at den indbetalte udbytteskat vil overstige årets indkomstskat.

Fysiske personer vil have mulighed for at ændre forskud?sopgørelsen, således at der tages højde for, at den indeholdte kildeskat modsvares af et tilsvarende tabsfradrag i lagerbeskatningen. Der er herudover i særlige tilfælde mulighed for efter kildeskattelovens § 55 at rette henvendelse til SKAT med henblik på at få tilbagebetalt for meget betalt foreløbig skat, hvis denne væsentligt vil overstige slutskatten.

Med den foreslåede justering af lagerbeskatningen kan der være forskel i den samlede beskatning efter henholdsvis lagerbeskatning og realisationsbeskatning i de situationer, hvor en afståelsessum udbyttebeskattes. Hvis der f.eks. sker et delvist tilbagesalg til det udstedende selskab og dette har udløst beskatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, vil der efter fast administrativ praksis ske en videreførelse af anskaffelsessummen fra de afståede aktier i de resterende aktier, der ikke er afstået. Da den samlede aktieværdi er blevet reduceret med afståelsessummen, vil en realisationsbeskatning medføre, at en gevinst bliver mindre, eller at et tab bliver større ved senere almindelig afståelse af de resterende aktier. Hvis der derimod sker afståelse af samtlige aktier ved tilbagesalg til det udstedende selskab, er der ikke nogen restbeholdning at videreføre de afståede aktiers anskaffelsessum i. Derved vil der ske udbyttebeskatning af hele afståelsessummen. Dette er dog en konsekvens af, at der ved realisati?onsbeskatning i denne situation ikke er mulighed for efterfølgende at udnytte anskaffelsessummen.

Til nr. 3

Ved lovforslagets § 9, nr. 3, foreslås det, at afståelse af aktier m.v. eller investeringsbeviser til det udstedende investeringsinstitut skal behandles som en udbytteudlodning, medmindre investeringsinstituttets andele udbydes til offentligheden og investeringsinstituttet efter national lovgivning, EU-retlig regulering eller international aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele.

Det foreslås i tilknytning hertil, at der i kildeskattelovens § 65 skabes hjemmel til at pålægge investeringsinstituttet et krav om indeholdelse af kildeskat i de afståelsessummer, der efter lovforslagets § 9, nr. 3, skal beskattes som udbytte. Det foreslås således, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C og investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, skal foretage indeholdelse af udbytteskat i afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Uden krav om indeholdelse af kildeskat i forhold til de afståelsessummer, der skal beskattes som udbytte, kan beskatningen af udenlandske investorer ikke sikres fuldt ud, da beskatningen vil være afhængig af, at den udenlandske investor selv selvangiver og betaler skatten.

Kravet om, at investeringsinstitutter skal indeholde kildeskat i afståelsessummer ved tilbagesalg til det udstedende investeringsinstitut, svarer til det tilsvarende krav, som er pålagt f.eks. almindelige aktieselskaber ved tilbagesalg til det udstedende selskab, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1.

Det foreslås, at den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 65 har virkning fra den 1. juli 2016 svarende til lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt, jf. lovforslagets § 16, stk. 1.

Det fremgår af kildeskattelovens § 65 A, stk. 1, at begrænset skattepligtige personer og selskaber betaler en endelig skat på 27 pct. i de tilfælde, hvor der ikke er sket indeholdelse efter kildeskattelovens § 65. Den endelige skat kan dog blive nedsat, såfremt Danmark i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland har aftalt en lavere kildebeskatning af udbytter.

I lovforslagets § 1, nr. 6, er det foreslået, at indkomstskattesatsen for begrænset skattepligtige selskaber i selska?bsskattelovens § 2, stk. 3, nedsættes til 22 pct. Det foreslås derfor, at kildeskattelovens § 65 A, stk. 1, konsekvensrettes, hvorved beskatningssatserne i bestemmelsen svarer til de udbytteindkomstskattesatser, der gælder for begrænset skattepligtige selskaber, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 3, og begrænset skattepligtige fysiske personer, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 6.

Til nr. 4

Det foreslås, at der ikke skal ske beskatning ved sikkerhedsstillelse, når der er tale om gæld med pant i fast ejendom omfattet af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 2. og 3. pkt., og gælden kan henføres til omlægning af gæld, der er undtaget efter de i lovforslaget foreslåede § 4 b, stk. 3, 1. og 2. pkt., og kursværdien af gælden ikke overstiger kursværdien af den gæld, der er omlagt.

Der foreslås således en tilføjelse til den regel, hvorefter den skattepligtige kan stille aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordnin?gen, svarende til værdien af den del af en blandet benyttet ejendom, der tjener til bolig for den skattepligtige.

Den foreslåede tilføjelse tager højde for de situationer, hvor skattepligtige, der ønsker at omlægge gæld, der er undtaget efter reglen i det foreslåede § 4 b, stk. 3, kan opleve, at en del af den omlagte gæld ikke kan undtages efter denne regel, fordi f.eks. ejendomsværdien af stuehuset er faldet siden den oprindelige gældsoptagelse. Dette skyldes, at den omlagte gæld skal vurderes på ny efter reglen i den foreslåede § 4 b, stk. 3, fordi det efter skattelovgivningens almindelige regler anses for at være stiftet ny gæld, når gælden omlægges. Det betyder endvidere, at der foreligger en ny sikkerhedsstillelse, som omfattes af reglerne i det foreslåede kapitel 2 b om beskatning ved sikkerhedsstillelse.

Der kan eksempelvis være tale om en situation, hvor den skattepligtige har optaget et lån på 2,5 mio. kr. på et tidspunkt, hvor stuehusets offentlige ejendomsværdi var fastsat til 2,5 mio. kr. Lånet på 2,5 mio. kr. ønskes nu omlagt, men stuehusets offentlige ejendomsværdi er på tidspunktet for omlægningen fastsat til 2 mio. kr., mens den kontante anskaffelsessum for stuehuset var 1,5 mio. kr. Reglen i den foreslåede § 4 b, stk. 3, indebærer i sin nuværende form, at det ved en omlægning af lånet på 2,5 mio. kr. vil være muligt at stille sikkerhed for gæld for det højeste beløb af enten anskaffelsessummen med tillæg af forbedringer eller ejendomsværdien med tillæg af forbedringer. I det konkrete tilfælde vil der kunne stilles sikkerhed for 2 mio. kr. (stuehusets offentlige ejendomsværdi). Det vil sige, at såfremt der stilles sikkerhed for hele lånet på 2,5 mio. kr., vil 0,5 mio. kr. ikke være undtaget efter denne regel.

Med den foreslåede nye regel i det foreslåede § 4 b, stk. 3, vil det være muligt for den skattepligtige at stille sikkerhed for lånet på 2,5 mio. kr., selv om ejendomsværdien for stuehuset måtte være faldet forud for tidspunktet for omlægningen af lånet. Det vil sige, at der er mulighed for at optaget et nyt lån, som kan dække indfrielsen af det eksisterende lån.

Det bemærkes dog, at der med den foreslåede tilføjelse til reglen i det i lovforslaget foreslåede § 4 b, stk. 3, kun tillades en omlægning af gæld, der allerede er undtaget efter denne regel. Det indebærer, at gældens kursværdi efter omlægningen ikke må overstige kursværdien af den gæld, der er omlagt og oprindelig undtaget. Der er således ikke mulighed for at optage mere gæld til finansiering af f.eks. omkostningerne til omlægningen eller vedligeholdelse af stuehuset.

Optages der således yderligere gæld i forbindelse med omlægningen af gæld, der er undtaget efter reglen i de foreslåede § 4 b, stk. 3, 1. og 2. pkt., finder den foreslåede undtagelse ikke anvendelse.

Provenumæssige konsekvenser

Den med ændringsforslaget foreslåede tilføjelse til reglen i det i lovforslaget foreslåede § 4 b, stk. 3, indebærer, at der gives afkald på et marginalt ikketilsigtet merprovenu.

Til nr. 5

Ændringsforslag nr. 2 foreslås tillagt samme virkningstidspunkt som lovforslagets § 9, nr. 3 og 4. Den foreslåede regel om, at der ikke både er udbytteskat og avanceskat af den samme afståelse, foreslås således at have virkning fra og med lovforslagets fremsættelse den 23. februar 2016.

Til nr. 6

Det foreslås, at den i lovforslaget foreslåede bestemmelse, hvorefter det er muligt at give de nye regler om overførsel ved sikkerhedsstillelse (det foreslåede kapitel 2 b) virkning fra og med den 11. juni 2014, præciseres, således at det fremgår direkte af lovteksten, at valget omfatter alle sikkerhedsstillelser, der er foretaget i den omhandlede periode.

Med den foreslåede justering fremgår det således klart af lovteksten, at de gældende regler i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6-8, og de nye regler om overførsel ved sikkerhedsstillelse ikke gælder parallelt, hvis den skattepligtige vælger, at sidstnævnte skal gælde fra og med den 11. juni 2014. Det vil sige, at såfremt den skattepligtige vælger, at de nye regler om overførsel ved sikkerhedsstillelse skal gælde fra og med den 11. juni 2014, omfatter dette valg alle sikkerhedsstillelser, der er foretaget i perioden. Der er således ikke mulighed for at lade nogle sikkerhedsstillelser være omfattet af det ene regelsæt, mens andre skal være omfattet af det andet regelsæt.

Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Morten Marinus (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Erling Bonnesen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Merete Riisager (LA) nfmd. Ole Birk Olesen (LA) Brian Mikkelsen (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) fmd. Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Anne Paulin (S) Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.