Skriftlig fremsættelse (12. februar 2016)

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om en børne- og ungeydelse og op­kræv­nings­loven (Restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse i perioden til og med 2019, gennemførelse af modregning og indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen uden parts­høring m.v.)

(Lovforslag nr. L 122)

Lovforslaget er det andet af en række lovgivningstiltag på inddrivelsesområdet, der er igangsat i Skatteministeriet, som følge af at SKAT den 8. september 2015 besluttede at stoppe al automatisk inddrivelse via Ét Fælles Inddrivelsessystem, EFI.

Forslaget skal bidrage til at sikre, at der igen kan ske effektiv inddrivelse af gæld til det offentlige, herunder at der kan etableres et nyt it-system til understøttelse af inddrivelsen, samt sikre en hensigtsmæssig behandling af klager på inddrivelsesområdet.

Det er centralt for regeringen, at vi får skabt en effektiv inddrivelse. Det er hverken ret eller rimeligt, at andre borgere skal betale for dem, der slipper for at betale, fordi deres gæld ikke inddrives. Derfor er det også afgørende, at vi får etableret en ny it-understøttelse af SKATs inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det er målsætningen, at et nyt it-system til at understøtte inddrivelsen kan være færdigt i 2019. I perioden frem mod det nye system skal der etableres en midlertidig it-understøttelse.

Interimssystemet vil i starten alene kunne sikre en begrænset it-understøttelse af inddrivelsen, men forventes gradvist at kunne udbygges til evt. at udgøre en permanent it-løsning. Det foreslås derfor, at der for perioden med begrænset it-understøttelse kan fastsættes regler om fravigelse af den generelle dækningsrækkefølge og regler om inddrivelse af udvalgte fordringer.

Desuden foreslås klagestrukturen på inddrivelsesområdet ændret, så klager skal sendes direkte til SKAT. Ændrer SKAT ikke afgørelsen, videresendes klagen til Skatteankestyrelsen. Med denne ændring vil behandlingen af de klager, der indgives over SKATs afgørelser om inddrivelse, og de sager, hvor SKAT kan være forpligtet til at foretage genoptagelse, hvis der er konstateret en ulovlig inddrivelse, i højere grad kunne samles ét sted.

Lovforslaget vil senere blive fulgt op af yderligere tiltag vedrørende inddrivelsen, bl.a. vedrørende adgangen til afskrivning og forenkling af reglerne på inddrivelsesområdet, som er en forudsætning for at få skabt en effektiv it-understøttelse af området.

Herudover indeholder lovforslaget en række justeringer og præciseringer, der skal sikre et klart og entydigt hjemmelsgrundlag.

For det første præciseres det, at modregning, der gennemføres af SKAT, og indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen kan ske uden partshøring, og at SKAT ved skærpet konkurskarantæne kan nægte/inddrage registreringen for moms m.v.

Desuden foreslås det, at SKAT kan indhente og anvende oplysninger om, hvilke personer der er berettigede til børne- og ungeydelse, og om nettoindkomst og betalingsevne til statistiske og regnskabsmæssige formål.

Lovforslaget blev sendt i høring den 19. januar 2016 med frist til den 16. februar 2016, dvs. hen over fremsættelsen, for at sikre en fire ugers høringsfrist og samtidig sikre, at loven kan træde i kraft den 1. april 2016, hvor det forventes, at SKAT igen systemmæssigt kan gennemføre modregning i forbindelse med den årlige udbetaling af overskydende skat.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.